Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

Transkript

1 Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

2 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter

3 Landsdækkende rådgivning Vores rådgivning er gratis for alle der kontakter os. Vi rådgiver typisk: Personer med epilepsi Forældre/Pårørende Sagsbehandlere Sundhedspersonale Skoler PPR

4 Emner Kognitive problemer og indlæringsvanskeligheder Inklusion.og alt det ind imellem.

5 Kognition Erkendelse, tænkning, anvendelse af viden, mental informationsbehandling Følelser og vilje udgør også en del af kognition (Gyldendal, Den Store Danske)

6 Vanskeligheder Hos børn med epilepsi ses kognitive problemer oftere end hos andre

7 Hjernen Social forståelse o 38,9,10,20,21,22,37,47 Arbejdshukommelse o 5,6,7,8,9,10,20,24,32,33,40, 44, 45,46,47 Forståelse af sprog o 22,20,21,37,39,40,5,67,9,10, 23, 26, 29,30,31,38,43,44,45,47 Brodmann ( )

8 Indlæring For at lære, benytter man mange kognitive funktioner på en gang Er én eller flere påvirket, så kan indlæring blive påvirket

9 Vanskeligheder Epilepsi kan medføre problemer med kognitive funktioner F.eks Indlæring Sprog Visuo-motorisk konstruktion Eksekutive funktioner Perception Hukommelse Opmærksomhed Koncentration

10 Vanskeligheder Epilepsien Medicinen Komorbiditet Epilepsi og ADHD Opmærksomhedsforstyrrelser

11 Opmærksomhedsforstyrrelser og epilepsi 77 % af børn med epilepsi har mindst 1 ADHD-symptom ADHD hos % af børn med epilepsi

12 Udredning- test og observationer KOGNITIVT Test: Generel IK Sprog Opmærksomhed Hukommelse Visuel perception Perceptuel ræsonnering Eksekutive funktioner Observationer Adfærd

13 Udredning- test og observationer KOGNITIVT Vurdering af Adfærd Opmærksomhed Træthed Angst Depression

14 Udredning- test og observationer SKOLEMÆSSIGT Opmærksomhed og koncentration Hukommelse Aktivitetsniveau Pres og tempo Faglige standpunkter Sprog og kommunikation Sociale kompetencer Selvværd og selvindsigt

15 Indlæringsvanskeligheder Specifikke indlæringsvanskeligheder Generelle indlæringsvanskeligheder

16 Udredning Helhedsbillede Vurdering af Test Observationer Familien Sociale forhold Komorbiditet

17 Krav til det moderne barn fra omverdenen Hvad skal man kunne for at begå sig? Barnet skal kunne håndtere en række modsatrettede krav, som er indlejrede som en praksis i den institutionelle hverdag. 1. At tilpasse sig, og at udfolde sig fantasifuldt. 2. At kunne skifte fra én social arena til en anden og kunne leve op til de normer for adfærd, der gælder i forskellige sociale arenaer, som ofte er modsatrettede. 3. At kunne forholde sig refleksivt til både sig selv og deres omverden. Barnet skal kunne kigge ind i sig selv og aflægge rapport om sin egen indre opdagelsesrejse/ behov/interesser på måder, der er forståelige for pædagogerne. 4. At virke unik og kunne fremstille sig selv som sådant, samtidig med være i stand at deltage på en lang række samfundsmæssige sociale arenaer.

18 Diagnoser nøglen til viden, indsigt og pædagogiske redskaber Diagnose Barnet

19 Det relative handicap Til te hos en blind Hvornår bliver et handicap et problem?

20 Man kan komme langt ved at justere på rammerne Forudse, foregrib, forbered Anvis, afled, afskærm Anderkend Hvor skal jeg være? Hvor kan jeg finde tingene? Hvornår skal jeg lave noget? Hvem skal jeg være sammen med? Hvad drejer aktiviteten sig om? Hvornår er jeg færdig? Hvad skal jeg så?

21 Rammer Struktur Overskuelighed Overblik Faste rutiner Korte og præcise instruktioner Tydelige voksne Undgå stressede situationer Den rette mængde støtte

22 Faglige standpunkter Faglige standpunkter påvirkes af opmærksomhedsvanskelighederne og forstærkes af tilstrækkeligheds oplevelse

23 Epilepsi er mere end anfald Menneske Nærmiljø Inklusion Samfund

24 Epilepsi er mere end anfald Samfund Inklusion Skole kammerater fritid Forældre søskende Barn

25 Generelle psykosociale konsekvenser Stigmatisering lav selvvurdering Isolation hele familien og/eller patienten Ængstelse for fremtiden Acceptproblemer Omlægning af dagligdag og aktiviteter Fravær af relevant hjælp ved andre problemer end anfald

26 Forældre Forældrerollen under pres Forståelse fra omverden Daglige pligter = daglige konflikter (lektier) Forventninger (dem man stiller selv og dem andre stiller) Søskende Det kan være pinligt at have en handicappet søster, der sidder og råber, skriger og tænder fuldstændig af. (Pige, 10 år) Når min storebror slår og sparker, ville jeg nogle gange ønske, at han aldrig var blevet født, men jeg vil alligevel ikke undvære ham. (Pige, 9 år) Familiedynamik

27 Forældre Ny dansk forskning viser, at pårørende til mennesker med epilepsi ofte rammes af posttraumatisk stress. Op mod 50%. den konstante trussel om "et pludseligt, uforudsigeligt anfald med totalt kontroltab" sætter ikke bare den epilepsiramte selv, men også dennes nære omgivelser, under et stort pres. Og hos nogle udvikler dette pres sig til PTSD (Syddansk Universitet)

28 Livslang kronisk sygdom Barn Ung Voksen

29 Mange Aktører PPR Netværksmøde Rådgivning Helhedsbilledet - Kan medvirke til at løse store problemstillinger Rådgiver Elevens problemer pga epilepsi Hjemskole Eksperter Forældre Familie

30 FN s konventioner - inklusionens grundlov Salamancaerklæringen (1994) Handicapkonventionen (2006) Begge tiltrådt af Folketinget Dermed også kommunalbestyrelserne og også offentlige ansatte (embedsfolk, lærere og pædagoger) Danmark:. anerkender, at handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Det relative handicap

31 Artikel 3 Generelle principper Konventionens principper er a) Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlig autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer b) Ikke-diskrimination c) Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet d) Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden e) Lige muligheder f) Tilgængelighed g) Ligestilling mellem mænd og kvinder h) Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet.

32 . Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden

33 Barnets tarv Artikel 7 Børn med handicap 1. Deltagerstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at børn med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre børn. 2. I alle foranstaltninger vedrørende børn med handicap skal barnets tarv komme i første række. 3. Deltagerstaterne skal sikre børn med handicap retten til frit at udtrykke deres synspunkter i alle forhold vedrørende dem selv på lige fod med andre børn, idet børnenes synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med deres alder og modenhed, samt ret til at modtage handicap- og alderssvarende bistand for at virkeliggøre denne ret.

34 Artikel 24 Uddannelse Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til uddannelse. Med henblik på at virkeliggøre denne ret uden diskrimination og på grundlag af lige muligheder skal deltagerstaterne sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer samt livslang læring, der tager sigte på:.. a) at personer med handicap ikke udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem på grund af handicap, og at børn med handicap ikke udelukkes fra gratis og obligatorisk grundskoleundervisning eller fra undervisning på mellemtrin på grund af handicap, b) at personer med handicap har adgang til en inkluderende og gratis grundskoleundervisning og undervisning på mellemtrin af høj kvalitet på lige fod med andre i det samfund, hvor de bor, c) at der foretages en rimelig tilpasning ud fra den enkelte persons behov, d) at personer med handicap får den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem til at lette deres effektive uddannelse,

35 Fællesskaber Inklusion er aktiv deltagelse i fælleskaber Man er inkluderet, når man føler sig som en del af fællesskabet Balancen mellem faglige og sociale fælleskaber Barnets tarv..

36 Amanda og Skidesprælleren Peter Inklusionens platform Merviden er nøglen

37 Relevante links

38 Relevante links

39 Relevante links -med-epilepsi-inklusion-i-skolen

40 Relevante links

41 Relevante links

42 Alle børn vil, hvis de kan! Et barn gør altid det rigtige, hvis det kan!

43 Referencer Salamancaerklæringen (FN 1994) Hadicapkonventionen (FN 2006) Susan Tetler, professor DPU Helge Skielboe, UCC John Wilumsen, UCC Kirsten Juul, neuropsykolog Filadelfia Pia Stendevad, neuropsykolog Filadelfia Børnehjernekassen Socialstyrelsen Børneskolen Filadelfia