Kirkeblade. Glumsø Bavelse Næsby. Juni-Juli-August 2013 Nr. 89 53. årgang

Relaterede dokumenter
Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kirkeblade. december-januar-februar Nr årgang. Glumsø Bavelse Næsby

Kirkeblade. December Januar - Februar Nr årgang. Glumsø Bavelse Næsby

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

En uge af en landsbypræsts dagbog

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

Kirkerne i Vipperød SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. juni juli august 2015

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

Vejlby Sogns Kirkeblad

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

Kirkeblade. Glumsø Bavelse Næsby. Oktober November 2012 Nr årgang

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

Kirkeblade. September Oktober - November 2015 Nr årgang. Glumsø Bavelse Næsby

Den vigtigste og bedste gave

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Asserballe sogns kirkeblad

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

nyt At finde sin rette plads... Se side årgang Nr Marts - April - Maj

Henrik. September 2008 Side 3

Ord på vej Af Dean Andersen

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

Kirkebladet. Hér finder du os. Lundforlund Gerlev Slots Bjergby Sludstrup Pastorat. Juni - August 2014

SØBORG SOGN Kirke og idræt Nr Årgang

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Padesø Kirke. 11. årgang Sommeren 2009 Nr. 3

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Juni - Juli - August. Gislev & Ellested Sogne. bladet. Årgang 63

for Lyne Sogn Januar 2015 Indhold:

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1

Pinsetræf 2016 på Bornholm maj

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE

Plejecenter Violskræntens Aktivitetstilbud. For beboere, efterlønsmodtagere & pensionister i Norddjurs kommune

Klub Svanen. Kontakt. Åbningstider

Fuglebakken juni 2015

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Nyhedsbrev Uge

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

MIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2010

ORØ KIRKEBLAD. Nr.5 september/oktober årg. Ham takker alle vi med sang. For alt, hvad han har givet, For hvad han vokse lod i vang,

GRAVLEV STØVRING SØRUP

OPSLAGSTAVLEN. Hver mandag og onsdag kl er der løbetræning fra Marienlyst-centret, hvor der også er mulighed for omklædning og bad.

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

Impulsen. Maj og juni. Månedsplan Juni. Uge 23. Dorte madbar

Toftlund - Tirslund Kirkeblad

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7, tekstrække.

Nyhedsbrev. Hammerum, den 11. april 2013

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

September Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn. Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges

25 årgang nummmer 2 1. juni Bladets indhold. I kirkerne. Broen side 11

November ÅRGANG

September Årgang Nr. 3

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31.

Kirkebladet. Rørbæk. & Stenild sogne. Grynderup

TIL SAMTLIGE HUSSTANDE. Nr Informationer fra lokalområdet

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

S C T. M O R T E N S S O G N

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx side 1. Prædiken til Trinitatis søndag Tekst. Johs.

Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet, det lufter lifligt under sky fra Paradis, opladt på ny.

ST RAN DPOSTEN JUNI 2016 PLEJECENTRET VINTERSBØLLE STRAND

Sund og glad UGE 29 17/7-22/7 2016

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Børnegudstjeneste til Diakoniens dag 2013.

KIRKEBLAD BREGNINGE - BJERGSTED - ALLESHAVE. 60. årgang * marts - maj 2010

Kirkenyt. GUDSTJENESTER September - december 2015

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

Gudstjenestens forløb

Kirkeblad. for Hjerm Sogn HJERM POSTEN Serner-Pedersen. Ewaldsvej

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, , 522, 341, 155, 217

Fælles info. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

VALLEKILDE HØRVE SOGNEKIRKER KONFIRMAND- INDSKRIVNING SOMMERFEST SOGNEUDFLUGT TIL JÆGERSPRIS SLOT OG KORSBÆK SANG OG GLÆDE

13. årgang Efteråret 2011 Nr. 4

Carl Nielsen

Kalenderen: 30. April Valborgaften 10. Maj Ide & Udvikling 29. Maj Kanotur 23. Juni Sankt Hans Juli Folk og Kultur 21. August Varde Å Dag Se

Tennisskole i Hylke. Lørdag og søndag den 13. og 14. Juni fra kl. 9-15

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Arbejdsgrupper: Hjemmeside: Skovstrupvej Tommerup

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Mærkedag: 02. juni 04. juni 06. juni 07. juni

FAKTOR 29. Sommeravis 2013 HUSK HUSK HUSK. Du kan finde vores husavis på adressen:

Transkript:

Kirkeblade Glumsø Bavelse Næsby Juni-Juli-August 2013 Nr. 89 53. årgang

Nyt fra menighedsrådet Det nyvalgte menighedsråd har nu været i arbejde i godt og vel 5 måneder og har i denne periode afviklet alle arrangementer i forbindelse med julen i december, fastelavn i februar og påske i marts. I skrivende stund er konfirmandundervisningen afsluttet og konfirmationerne i fuld gang, hele 5 konfirmationer har vi holdt i år. Der var i år to store hold konfirmander på sammenlagt 52 unge mennesker. Rent administrativt har menighedsrådet afsluttet regnskabet for 2012. Sammenholdt med budgettet på kr. 3.104.820,- var der et mindre merforbrug, men dette skyldtes, at der var overført nogle mindre opgaver fra 2011, som ikke var blevet udført inden årsskiftet. Sammenlagt har menighedsrådet holdt sig under de bevilgede beløb. Nu forestår arbejdet med at udarbejde budget for 2014, hvor bevillingen forventes at være af samme størrelse som for både 2012 og 2013, altså ingen stigning i disse år. I indeværende år er der udover driftsbudgettet bevilget to anlægsposter for henholdsvis maling af inventaret i Glumsø Kirke og renovering af mødefaciliteterne i Længen i præstegården. Disse projekter påregnes udført i sommerperioden i år. Ud over de løbende drifts- og vedligeholdelsesopgaver pågår omlægning og udvikling af vore kirkegårde til at imødegå de fremtidige behov og samtidigt give kirkegårdene en hensigtsmæssig og æstetisk struktur på langt sigt. Vi ser frem til en god sommer Leif von Gersdorff formand Kirkebladet Kirkebladet udkommer hvert kvartal og redigeres af: Connie B. Beier og Mette Blomgren. Korrektur: Jon Bjørn Andersen. Fotos: Dorthe Mortensen, Henrik Larsen og Jesper Blomgren. Tryk og layout: Glumsø Bogtrykkeri. Oplag: 1500 stk. Bladet omdeles til alle husstande i de tre sogne af spejderne og deres forældre. Skulle det glippe, så kontakt Mette Blomgren. Materiale til næste kirkeblad, der udkommer 1. september, mailes til Mette Blomgren senest d.14. august. 2

Præsten har ordet Trinitatis solen, strålerne og varmen Vi er gået ind i trinitatistiden, den længste tid i kirkeåret, der strækker sig fra pinse til 1. søndag i advent. Trinitatis betyder treenighed, navnet på Gud som vi kender som Fader, Søn og Helligånd. Treenigheden er det svære gudsbillede. Og til alle tider og hver søndag forsøges der at blive sat ord på Guds storheds mysterium. Når vi i kirken bekender vores kristne tro og dåbspagt i trosbekendelsen, kan vi nemt få det indtryk, at Gud er mere trekantet, end Han egentlig er. Man kan endda få det indtryk at Han er et trehovedet væsen, eller måske endda tre individuelle væsener. Men det er Gud det hele, én Gud, den samme Gud. Efraim Syreren fra 300- tallet gik også og grundede over Guds storheds mysterium. Han kiggede op og tænkte: Gud Fader er som solen, alt livs ophav og urkilde, betingelsen for liv. Gud Søn, Jesus Kristus, er lyset, strålerne der når helt ned til jorden, til vores dage. Gud Helligånd er den varme, solen giver, den energi og kraft, vi mærker i jorden. Solen, lysets stråler og varmen, sådan er Gud. Sådan var det i begyndelsen, sådan er det nu, og i al evighed. Og som sådan er Trinitatis-tiden en lang fest for den treenige Gud. Med det holdes vi fast på, at Gud giver sig til kende i verden. At Gud er her. Midt iblandt os. Gud er ikke en Gud uden for verden, men har blandet sig og vil blande sig i verden som Søn, og blander sig hele tiden som Helligånd. Men trinitatis er også festen for os selv, for hverdagen, for kirkens, menneskets hverdag, i lyset af troen og håbet og kærligheden, den treenige Gud, Fader og Søn og Helligånd. Det er en hverdagsfest, fordi det er i vores dagligdag med hinanden, at troen, håbet, kærligheden skal blive konkrete, blive til handlinger og ord. Det er i hverdagen at solen, strålerne og varmen skal tage fysisk form i vores liv med hinanden. Solen som den der lyser på vores vej. Strålerne der fylder vores liv med mål og mening. Og varmen vi får og deler med vores omgivelser. Alle ønskes en varm og god sommer! Mette Blomgren 3

Det sker d. 6. juni, kl. 14-ca. 17.30 Udflugt til Grundtvigs mindestuer i Udby Efter opfordringer har vi arrangeret en bustur til Udby Præstegård. Grundtvig trådte sine barneskridt i præstegården og der en indrettet et lille museum i den gamle kapellanbolig, med oplysninger og billeder af den kendte og elskede salmedigter. Grundtvigs mindestuer blev renoveret for et par år siden og sammen med Udby Kirke bliver det en personlig fortælling om Grundtvigs liv. En detalje er også, at sognepræst Mette Blomgren bor i præstegården, da hendes mand er præst i Udby-Ørslev Pastorat. Bussen kører fra parkeringspladsen ved Glumsø Kirkegård kl. 14.00. Der vil være kaffe og præstefruens hjemmebag i Udby og ca en times rundvisning ved Dorrit Røtting, kustoden i mindestuerne. Tilmelding til Mette senest d. 4. juni på tlf. 2037 9050 eller mail mpb@km.dk Vel mødt til en dejlig eftermiddag. 4

Det sker den 14. juni kl. 18.00 Pilgrimsvandring i Næsby Netop hjemvendt fra pilgrimsvandring til Santiago de Compostella i Spanien vil Connie Beier stå for et nyt tiltag i vores pastorat. Vi mødes i Næsby Kirke, hvorefter vi stille og roligt vandrer ad den gamle kirkesti til Åstrædet ned til Susåen, hvorefter vi går til Næshuset i anlægget og spiser vores medbragte aftensmad. Vandringen bliver til en pilgrimsvandring, når man søger Gud med bøn, et skriftsted eller et salmevers i hjertet. Af og til er det dejligt at gå for sig selv, selvom man går i en gruppe. Vi har alle behov for stilhed og ro. Man kan gå og meditere over tilværelsen, men samtalen er også vigtig. Vi lever i en tid, hvor alting foregår meget hurtigt, og vi forsøger efter bedste evne at nå det altsammen. Derfor har vi brug for tid til eftertanke, overvejelser over, hvad vi egentlig har så travlt med. Vi vil have tid til fordybelse, tid til at nyde den smukke natur på denne lille aftenvandring som varer et par timer. Salmerne Bog 36,6-10. 5

Det sker d. 18. september kl. 13-15 Minikonfirmander for piger Onsdag d.18. september starter minikonfirmandundervisningen for pigerne i 3. klasse. Vi henter pigerne efter skole ca. 12.45, og sammen går vi over i kirken eller i Længen. Undervisningen foregår hver onsdag kl. 13-15, og 10 gange frem. Vi afslutter med en festgudstjeneste i Glumsø Kirke, hvor pigerne går Luciaoptog. Undervisningen forestås af kirkesanger Erna Kristoffersen og sognepræst Mette Blomgren. Vi synger, hører historier, leger, tegner, klippe-klistrer, og ser film og spiser sammen. Det er en hyggelig og uformel måde at lære kirken at kende på, og vi håber, mange har lyst til at deltage. Alle piger i 3. klasse får i begyndelsen af det nye skoleår tilsendt et brev med nærmere information. For jer i sognet, der ikke går på Susålandets Skole, bedes I kontakte Erna eller Mette, så sender vi tilmeldingsblanketten til jer! Nærmere oplysninger fås hos Erna Kristoffersen, tlf.27636990/ ervichr@ gmail.com, eller Mette Blomgren, tlf. 20379050 / mpb@km.dk Det sker d. 12. september kl. 10-11.30 Babysalmesang i Glumsø Kirke Vi begynder en ny sæson med babysalmesang i Glumsø Kirke. Kom og oplev hvordan dit barn åbner sanserne for musik og sang, mens du er på barsel. Vi synger, danser og leger med babyerne efterfulgt af hyggesnak, kaffe/te og brød. Medbring gerne et tæppe. Babysalmesangen ledes af kirkesanger Erna Kristoffersen og organist Santa Reinbergs. Første gang vi mødes er d. 12. september i Glumsø Kirke, kl. 10-11.30. Forløbet fortsætter 10 gange. Der er åbent for nye deltagere hver gang, og det er ganske gratis. Vel mødt til nogle inspirerende formiddage. Det sker d. 20. juni i Længen kl. 17-19 Konfirmandindskrivning for 2014 Konfirmandindskrivningen til konfirmation 2014 finder sted torsdag d. 20. juni i Glumsø Kirke kl. 17.00-19.00. Medbring dåbs-eller navneattest. For Tyvelse Pastorat er der indskrivning onsdag den 7. august kl. 16.00-18.00 i Tyvelse Præstegård hos Vagn Birk Jensen, tlf.: 57646014 For Skelby-Gunderslev Sogne er der konfirmandindskrivning i Stalden, Skelby Præstegård hos Rikke Milan Nielsen, tlf.: 55450069. Er man forhindret i at komme den pågældende aften, så kan der aftales tid hos Connie Beier, tlf.57646121. Konfirmationsdatoer i 2014 Glumsø Kirke: Søndag d. 4. maj og Storebededag d. 16. maj Bavelse Kirke: Søndag d. 11. maj Næsby Kirke: Søndag d.11. maj Konfirmationsdatoer flere år frem kan ses på vor hjemmeside www.glumsoekirke.dk 6

Det sker d. 3. september kl. 14.30-16.00 Sæsonstart for Suså Pigekor i Glumsø Kirke Kom og syng! Pigekoret starter op igen efter sommerferien d. 3.9. Pigekoret deltager i forskellige gudstjenester året igennem og der er en positiv og kærlig stemning i koret. Pigerne hygger sig og de skaber en glad stemning, når de deltager i de forskellige arrangementer. Der er næsten 20 syngeglade pigestemmer, fra 9 år og opefter. Koret ledes af kirkernes organist og korleder Santa Reinbergs og kirkesanger Erna Kristoffersen. Der er stadig plads til nye i pigekoret. Alle som har lyst til at være med, er meget velkomne. Tilmelding sker til Santa, tlf. 51394173 eller santa_regina@stofanet.dk, bemærk _ efter santa. 7

I Glumsø, Bavelse og Næsby Kirker har vi en Frivillig gruppe! Har du lyst at hjælpe til ved kirkens forskellige arrangementer, så er der nu oprettet en Frivilliggruppe, som du kan blive en del af. Vi forestiller os at kunne bruge dig som en ekstra ressource ved arrangementer og ved specielle og alternative gudstjenester, såsom konfirmandgudstjenester og ved det årlige KOKS arrangement. Det er kun fantasien, der sætter grænser og gode ideer hilses velkommen! Interesserede kan kontakte Dorthe Mortensen, tlf. 57647061 eller mail: donimo@hotmail.dk Venlig hilsen Menighedsrådet Det sker d. 31. august i Glumsø Kirke og Storegade Vi deltager i KOKS Vi gentager successen fra sidste år og vil være synlige i Storegade i løbet af KOKS arrangementet. Kirken vil have en bod i byen, hvor man kan høre lidt om menighedsrådsarbejdet og kommende aktiviteter i kirken. Dagen slutter med en aftenandagt kl. 19.30 ved Connie Beier. Vi glæder os til en festlig dag. 8

Kirkernes kor Suså Kirkekor (SK) Koret øver om torsdagen kl. 18.30-20.15 i Glumsø Kirke Suså Pigekor (SP) Koret øver om tirsdagen kl. 14.30-16.00 i Glumsø Kirke Begge kor ledes af organist Santa Reinbergs og optager gerne nye medlemmer. Gudstjenester på Søvang Der er altergangsgudstjeneste på Søvang følgende torsdage kl. 14.00 Torsdag den 6. juni ved Vagn Birk Jensen Torsdag den 4. juli ved Vagn Birk Jensen Torsdag den 1. august ved Connie B. Beier Diakoni i Danmark Giv mennesker mad og mod. Menighedsrådsmøder: Menighedsrådsmøde onsdag d. 14. august kl. 19.00 i Længen Referatet fra møderne kan ses på kirkernes hjemmeside. Det sker 29. august kl. 18.30-20.15 i Glumsø Kirke Sæsonstart for Suså Kirkekor Suså Kirkekor er voksenkoret i Glumsø-Bavelse-Næsby Pastorat. Koret medvirker ved forskellige gudstjenester, høst og ved juletid og nogle gange også sammen med kirkernes pigekor. Udover det sociale fællesskab, der er hver torsdag, når det er øveaften, så arrangeres der også private sammenkomster, med fællesspisning og hyggeligt samvær. Så kom og vær med! Koret hilser nye medlemmer hjertelig velkommen! Efter sommerferien starter koret igen torsdag d. 29. august kl. 18.30-20.15 i Glumsø Kirke. Yderlig information kan fås ved henvendelse til korlederen Santa Reinbergs. 9

Det sker d. 26. september kl. 14-16 Hyggeeftermiddag i Længen Endnu en rejse med Christian & Rikke Sevelsted, der denne gang vil vise en billedkavalkade fra deres rejse i efteråret 2012, som starter på De Dansk Vestindiske øer, derfra til forskellige stater tværs over Nordamerika og slutter ude midt i Stillehavet på Hawaii og dermed kan parret sige, at de har været i samtlige af USA s og Canadas stater! Rikke og Christian fortæller: Vi rejste rundt i 2½ måned, og var også denne gang utroligt heldige med vejret, undgik et par af de store storme og det dårlige vejr, som hærgede Amerika dette efterår. Kom rundt og så Peter Von Scholtens ørige alle tre øer: St. Croix, St. Thomas og St. John, hvor han var guvernør i 1827-1848, og var manden der frigav slaverne. Masser af naturoplevelser både med fortidslevn, nutidige dyr og blomster, levende og afdøde musikere og masser af lokal underholdning, bl.a. på Hawaii, hvor vi landede på øerne Maui, Big Island og O ahu, og hvor vi sluttede med, næsten at deltage i deres lokale valg af Barack Obama. Kom og se og hør om deres fantastiske rejseoplevelser! Torsdagsgruppen Vi er en gruppe kvinder, der mødes om torsdagen kl. 14-16 i Længen til hygge ved kaffebordet. Vi skiftes til at give brød og taler om ugen, som gik. En del af os laver håndarbejde, som bliver solgt på høstmarkedet hvert år til støtte for Folkekirkens Mission i Næstved Provsti. En gang imellem tager vi på udflugt i egne biler. Er du interesseret i at være med, kan du bare komme. Vil du have mere at vide om torsdagsgruppen, kan du kontakte Anne-Lis Caspersen, tlf.: 57646874 eller Erna Kristoffersen, tlf.:27636990 10

På fugletur Kristi himmelfartsdag i Bavelse Da Santa havde afsluttet gudstjenesten med et stemningsfyldt postludium, der ligesom antydede, at vejret udenfor kunne gå i to forskellige retninger, samlede vi os i det lille våbenhus for at nyde af vådt og tørt, hvad Connie havde medbragt fra Længen og fra bageren: kaffe og te, sprødt morgenbrød og ost i skiver. Og hvor det smagte... Et landskab i både sol og dis Så var tiden inde til at gå turen langs Bavelse Sø, forbi tangen Rejnstrup Holme og ud til det nærmeste hjørne af Tystrup Sø med den lange krumme odde, hvor et par klyder, den smukke hvid-sorte vadefugl med det opadbuede næb, for nogle år siden slog sig ned og ynglede. Netop den vadefugl så vi ikke, men der var mange andre fugle at glæde sig over på turen, som i alt kom til at vare et par timer. Allerede inden vi vandrede af sted fra kirken, havde skyerne med den lune vinds hjælp delt sig så meget, at vi kunne nyde synet af større og mindre flager af blå himmel. Samtidig lå der en let dis over søen, markerne og de omgivende skov længere borte, som gav hele oplevelsen af landskab og fugle en særlig poesi, som kan være fraværende, når alt står mejslet som i krystal i klart vejr. Undervejs blev både kikkerter og kameraer flittigt benyttet. Langs søen stod de udsprungne blomster og lyste op. Både mælkebøtterne, engkabbelejerne og de hulkravede kodrivere satte kulør i alt det grønne, mens rød hestehov var afblomstret og nu stod med store skræppeblade fra stien og ned mod pilekrattene, som flere steder bar små dunede gæslinger. Jo, foråret var i sandhed kommet til Danmark. Det fortalte også skovbrynene langs horisonten. Netop nu tegnede de lange bryn landskabet op med deres indslag af sortgrønne nåletræer, knoppede brunlige egekroner og ikke mindst bøgetræernes løv, lysende i sart grønt. Blandt de mange fugleoplevelser, vi fik 11

undervejs, var de toppede lappedykkere, som både med stemmer og deres elegante fremtoning på den bølgende sø viste, at ynglesæsonen allerede er i gang. Blishønsene lod sig både se og høre, og ved Rejnstrup Holme var flere af disse gråsorte fugle oppe på land for at græsse. Også de smukke gravænder holdt til ved vandet, i deres hvide, sorte og kastanjebrune fjerdragt med et markant lakrødt næb. Tæt på gravænder og blishøns så vi også flere af de vadefugle, som holder til ved tangen mellem de to søer. Her var både viber og strandskader, men også rødben, mudderklire, hvidklire og begge slags præstekraver: den store og den lille. Trækkende gæs med bjæffende stemmer Over det let disede landskab satte de trækkende flokke af bramgæs, som passerede os fire gange i alt, deres helt egen stemning. Først hører man de små gæs, som kalder med deres lyse bjæffende stemmer, og et øjeblik efter dukker de flyvende formationer af grå-hvid-sorte gæs op på himlen. Alle har de nordøstlig kurs, og flertallet af dem skal meget langt endnu, eventuelt helt til nogle øer nord for Rusland. Siden 1992 har bramgåsen også ynglet et enkelt sted i Danmark på Saltholm. Det blev også til en rovfugl undervejs, idet vi kunne følge den elegante hanrørhøg kredsende over det åbne land med sine lange let løftede vinger og sin lange hale. Flere steder over markerne hørte vi sanglærkernes kvidren, men at få øje på de højtflyvende fugle var ikke altid muligt. Det var, som om de havde gemt sig højt oppe under de disede, glidende skyer. Det flyvende tegn på himlen Kort før vi nåede frem til Rejstrup Holme, 12 fik Connie øje på en meget stor fugl, som kom flyvende nord for os og med kurs vest, mod Næsbyholm Storskov. Alt var langt på denne fugl: vingerne, halsen og benene. Næsten som et kæmpestort flyvende kryds. Fuglens farver kunne vi kun se to af: lysegrå på krop og vinger, sort på vingespidser og vingebagkanter. Jo, det var en trane! Ikke lige en fugl vi havde ventet i maj måned, hvor tranetrækket er forbi... Den store fugl gav sig god tid, inden den besluttede sig for at vende om og igen flyve østpå. Hvor mon den kom fra, og hvor skulle den hen, denne statelige fugl, som de senere år har vist Danmark den gunst at brede sig som ynglefugl, så der i 2011 ynglede 140-170 par traner i alt! Måske var det et besøg fra det nærmeste ynglested, som findes i Holmegaard Mose, kun 10 kilometer øst for Bavelse Sø. I Bibelen omtales tranen kun et enkelt sted, nemlig hos profeten Jeremias (8,7). Han fortæller der, at trækfuglene: storken, turtelduen, svalen og tranen, de kender deres tid. Det vil sige, at de trofast følger deres instinkt og vender tilbage: holder den tid, de skal komme. Mens derimod mennesker ikke på samme måde lytter til deres samvittighed og følger den. De er ikke så lydhøre over for Guds bud og retter sig ikke efter dem. Sådan benytter Jeremias trækfuglene i sin tekst fra 500-600 før Kristus. Som tiden gik, kom der stadig mere blåt på himlen, og vinden var frisk, men blev lunere og lunere, mens vi gik den samme vej tilbage mod Bavelse Kirke under de drivende skyer. Inde fra et stort krat af tjørn og slåen, kvidrede årets første tornsanger: Vil I, vil I bare kom og se! Jo, det ville vi gerne, og det blev en vandretur med mange fine oplevelser, både tæt på og længere væk. Og forår, det var det - overalt! Jon Bjørn Andersen

Kalender Juni 2013 Torsdag d.6. 14.00 Gudstjeneste V.B.J. Søvang 14.00- Torsdag d. 6. 17.30 Udflugt til Grundtvigs mindestuer i Udby Fredag d. 14. 18.00 Pilgrimsvandring Næsby Juli 2013 Torsdag d. 4. 14.00 Gudstjeneste V.B.J. Søvang August 2013 Torsdag d. 1. 14.00 Gudstjeneste C.B. Søvang Lørdag d. 31. 19.30 Gudstjeneste i Glumsø Kirke C.B. KOKS 13

Kirkelig vejviser Sognepræst (kbf.) Provst, Connie B. Beier Storegade 24, 4171 Glumsø Tlf.: 57 64 61 21. Mail: cbb@km.dk Træffetider: tirsdag, torsdag og fredag kl. 10-11. Mandag er fridag Sognepræst Mette Paulin Blomgren Træffes efter aftale. Tlf. 20379050. Mail: mpb@km.dk Mandag og fredag er fridage Organist Santa Reinbergs Tlf.: 51 39 41 73 Mail: santa_regina@stofanet.dk Mandag er fridag Kirkesanger Erna Kristoffersen Tlf.: 27636990. Mail: ervichr@gmail.com Gravere: Glumsø Kirke: Graver Karin Strange Pedersen Graverkontoret, Storegade 24 B, 4171 Glumsø Tlf.: 57 64 20 54. Mail: graver@glumsoekirke.dk Træffes bedst hverdage kl. 12-13. Mandag er fridag Næsby og Bavelse Kirker: Graver Hans-Henrik Jensen Graverkontoret, Næsbyvej 36, Næsby, 4171 Glumsø Tlf. 24 44 31 78. Mail: hhgraver@live.dk Træffes bedst hverdage kl. 12-12.30 Mandag er fridag 14 Gravermedhjælper ved Glumsø Kirke: Jens Mortensen Graverkontoret, Storegade 24 B, 4171 Glumsø. Tlf.: 57 64 20 54. Formand for det fælles menighedsråd: Leif von Gersdorff, Nyvej 28, 4171 Glumsø Tlf.: 57 64 67 17. Mail: leif@gersdorff.dk Næstformand for det fælles menighedsråd: Dorthe Mortensen Næsbyvej 31A, 4171 Glumsø Tlf.:57 64 70 61. Mail: donimo@hotmail.dk Kirkeværger: Glumsø Kirke: Otto Høst, tlf.: 57 64 71 55 Næsby og Bavelse Kirker: Arne Skagge Pedersen, tlf.: 57 64 70 92 Webmaster for kirkernes hjemmesider: Anita Bahn Ring: mail: abri@km.dk Kirkernes hjemmesider: www.glumsoekirke.dk www.bavelsekirke.dk www.naesbykirke.dk Anmeldelse af fødsler Fra 1. oktober 2010 indberetter jordemoderen fødsler til sognepræsten. Dog skal evt. omsorgs- og ansvarserklæring for ugifte forældre fortsat sendes til sognepræsten, senest 14 hverdage efter fødslen.

Kirkelige handlinger Ved dåb, vielse, kirkelig velsignelse og bisættelse/begravelse henvender man sig til sognepræsten for nærmere aftale. Indre Mission Hør nærmere om mødedatoer hos Anni Andersen, Elmevej 11, 4171 Glumsø. Tlf.: 57 64 64 24. Kirkebil Der kan bestilles kirkebil med Flextrafik, tlf.70262727, hvis man er visiteret til handikapkørsel. Bestil venligst dagen før. Er man ikke visiteret til Flextrafik, kan kørsel bestilles hos Næstved Taxa, tlf. 55777272. Bestil venligst dagen før. Adr. til kirkerne: Glumsø Kirke, Storegade 24, 4171 Glumsø; Næsby Kirke, Næsbyvej 36, 4171 Glumsø; Bavelse Kirke, Skovridervej, 4171 Glumsø. Kirkebil kan bestilles på samme tlf.nr. til koncerter, arrangementer i Længen samt til Suså Sognehøjskoles arrangementer både i og uden for sognet. 15

Gudstjenester Dato Glumsø Bavelse Næsby Juni 2013 2. 1. s. e. trin. 10.30 MB k.k. 9. 2. s. e. trin. 10.30 CB 9.00 CB 16. 3. s. e. trin. 9.00 MB 23. 4. s. e. trin. 10.30 CB k.k. 30. 5. s. e. trin. 10.30 CB Juli 2013 7. 6. s. e. trin. 10.30 VBJ k.k. 14. 7. s. e. trin. 10.30 MB 21. 8. s. e. trin. 9.00 CB 28. 9. s. e. trin. 10.30 CB k.k. August 2013 4. 10. s. e. trin. 9.00 CB 11. 11. s. e. trin. 10.30 CB 18. 12. s. e. trin. 9.00 CB 25. 13. s. e. trin. 9.00 MB 31.8. KOKS 19.30 CB September 2013 1. 14. s. e. trin. 10.30 MB k.k. CB= Connie B. Beier MB = Mette Blomgren VBJ = Vagn Birk Jensen S.P. = Suså Pigekor S.K. = Suså Kirkekor k.k.= kirkekaffe i våbenhuset