Jernbanen og arealforhold
Jernbanen og arealforhold ISBN 978-87-90682-91-0 Layout: Banedanmark Foto: Peter Thornvig Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Jernbanen og arealforhold Indhold Side Indledning 4 Sådan er reglerne 5 Grundloven 5 Projekteringslov og anlægslov 5 Finansloven 5 Jernbaneloven 6 Sådan foregår det 7 Forlods overtagelse 7 Besigtigelse 7 Linjebesigtigelse 7 Detailbesigtigelse 8 Jordfordeling 9 Ekspropriationer 10 Total ekspropriation 10 Delvis ekspropriation 10 Midlertidig ekspropriation 11 Øvrige forhold 12 Byggelinjer 12 Kolonihaveområder 12 Servitutter og lignende 13 Ulemper for naboer 13 Ny registrering 13 Sagkyndig bistand 14 Klagemuligheder 14 Domstolene 14 Hvem er hvem 15 Ekspropriationskommissionen 15 Taksationskommissionen 15 Banedanmark 15 Kontakt nærmere oplysninger 16
Indledning Banedanmark kan i forbindelse med bygning af nye eller udvidelse af eksisterende jernbaneanlæg få behov for at erhverve arealer, som Banedanmark ikke selv ejer. For at skaffe den nødvendige plads til anlægget skal der gennemføres ekspropriationer, og det betyder, at ejeren må afstå sin ejendom eller dele af den mod fuld erstatning. Ekspropriation kan være ubehagelig for en grundejer, hvad enten det er en privatperson eller en erhvervsvirksomhed. Indgrebet kan opleves som et voldsomt indgreb i den private ejendomsret, og for den enkelte grundejer kan det være vanskeligt at acceptere, at han eller hun må forlade sin ejendom eller afstå dele af den. Reglerne for ekspropriation kan være svære at overskue, derfor udgiver Banedanmark denne pjece. Pjecen fortæller i store træk om forløbet af en ekspropriation, hvor Banedanmark er anlægsmyndighed, og om de forskellige former for ekspropriationer, der gennemføres for arealer, der specielt skal anvendes til jernbaneformål. Ekspropriationskommisionen gennemgår sammen med den enkelte grundejer anlægget, og grundejeren har mulighed for at komme med ændringsforslag til projektet. Jernbanen og arealforhold 4 Indledning
Sådan er reglerne Grundlaget for at foretage ekspropriation findes i forskellige love, som gennemgås nedenfor. Grundloven Ejendomsretten er ifølge den danske grundlov ukrænkelig. Det fremgår af Grundlovens 73, at Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Grundloven giver således mulighed for, at staten eller andre offentlige myndigheder kan overtage - ekspropriere arealer og rettigheder fra private, hvis det sker til gavn for samfundet med baggrund i en lov, og mod fuld erstatning. Projekteringslov og anlægslov Ved større ændringer af en jernbanestrækning, eller ved anlæg af en helt ny jernbane, vedtager Folketinget en projekteringslov, som udgør det retlige grundlag for finansiering og forberedelse af projektet. Når projektering og miljøundersøgelser er tilendebragt, vil en anlægslov blive fremsat for Folketinget. Først når anlægsloven er vedtaget kan de egentlige anlægsarbejder gå i gang. Statens bemyndigelse til at overtage en ejendom ved ekspropriation fremgår af anlægsloven. I forbindelse med projektering af større anlæg kan projekteringsloven i særlige tilfælde desuden give staten bemyndigelse til at overtage en ejendom ved forlods overtagelse. Læs mere om forlods overtagelse på s. 7. Lov om ekspropriationer under ministeriet for offentlige arbejder giver bemyndigelse til mindre ekspropriationer. Denne lov anvendes normalt ved mindre ændringer af en jernbanestrækning, f.eks. hvis en overkørsel skal nedlægges, hvis en bro skal ændres, eller hvis der skal opsættes master og ledninger til elektrisk drift. Finansloven På den årlige finanslov bevilger Folketinget penge til at betale alle omkostninger til et vedtaget baneanlæg inklusive de erstatninger, som fastsættes ved ekspropriation. Erstatningsbeløbene indgår som en del af de samlede omkostninger for baneanlægget. Jernbanen og arealforhold 5 Sådan er reglerne
Jernbaneloven Med til lovgrundlaget hører også retten til at færdes på fremmed mands jord. Banedanmark har denne adgangsret, når det sker i forbindelse med generelt planlægningsarbejde. Banedanmark skal varsle opmålinger, jordprøvetagning og andre undersøgelser ved direkte skriftlig henvendelse til ejeren senest otte dage før, undersøgelserne foretages. Jernbanen og arealforhold 6 Sådan er reglerne
Sådan foregår det Inden en ekspropriation gennemføres, foregår der sagsbehandling, herunder besigtigelse af berørte arealer og bebyggelser. På transportministerens vegne sender Banedanmark et vedtaget anlægsprojekt til ekspropriationskommissionen, der arbejder uafhængigt af Banedanmark. Læs mere om ekspropriationskommisionen på side 14. I det konkrete projekt gennemføres ekspropriationerne af kommissionen, og derefter overtager Banedanmark de eksproprierede arealer og bebyggelser. Ekspropriationskommissionen kan pålægge Banedanmark at undersøge andre, lokale løsninger, hvis den ikke finder de fremlagte forslag hensigtsmæssige. Forlods overtagelse I særlige tilfælde kan Banedanmark overtage en ejendom, inden anlægsprojektet er vedtaget. En sådan forlods overtagelse kan kun ske efter anmodning fra grundejeren, hvis særlige, personlige forhold hos ejeren gør sig gældende, og hvis ejendommen skønnes at blive berørt i væsentligt omfang. Grundejeren skal kontakte Banedanmark, som afgør sagen og videresender den til ekspropriationskommissionen. Hvis Banedanmark giver afslag på en ansøgning om forlods overtagelse, kan grundejeren klage over afgørelsen til Transportministeriet. Besigtigelse Første led i kommissionens arbejde er en besigtigelse af de berørte arealer. Der skelnes mellem linjebesigtigelse og detailbesigtigelse. Linjebesigtigelse Med hjælp fra den ledende landinspektør indkalder ekspropriationskommissionen alle parter, dvs. Banedanmark, ejere og brugere af de berørte ejendomme, samt lokale myndigheder til en linjebesigtigelse. Tid og sted for de enkelte møder meddeles alle de berørte parter skriftligt og annonceres i den lokale presse senest fire uger før, besigtigelsen finder sted. Forud for besigtigelsen fremlægges det relevante dokumentationsmateriale om projektet. Det sker på rådhuse og biblioteker, ligesom materialet kan rekvireres hos Banedanmark. Ved linjebesigtigelsen fremlægger Banedanmark desuden projektet. Jernbanen og arealforhold 7 Sådan foregår det
Grundejeren kan på dette tidspunkt endnu ikke få oplyst de helt præcise konsekvenser af det nye anlæg, altså om og hvor meget den enkelte ejendom bliver berørt. På baggrund af linjebesigtigelsen og de indkomne kommentarer fastlægger ekspropriationskommissionen banens linjeføring og ændrede placering af veje og stier Detailbesigtigelse Der skal en endnu mere detaljeret projektering til, inden ekspropriationskommissionen på ny indkalder bygherre, ejere og brugere, denne gang til en detailbesigtigelse. Her fremlægger bygherren anlæggets helt præcise konsekvenser for den enkelte ejendom. På mødet gennemgår kommissionen, sammen med den enkelte grundejer, det afmærkede anlæg på stedet, og grundejeren har mulighed for at komme med ændringsforslag til projektet. Kommissionen beslutter herefter, hvilke ændringer, der eventuelt skal indarbejdes i projektet, inden den godkender det detaljerede projekt. Ændringsforslagene kan f.eks. handle om placeringen af indkørsler, korte omveje, adgangsveje til landbrugsarealer og etablering af hegn og lignende. De berørte parter skal også ved denne lejlighed indkaldes skriftligt og ved annoncering senest fire uger før. Ekspropriationskommisionen på arbejde. Alle relevante forhold i vurderingen lægges frem. Jernbanen og arealforhold 8 Sådan foregår det
Jordfordeling I landbrugsområder kan ekspropriationskommissionen træffe beslutning om en hensigtsmæssig fordeling af de jordarealer, der hører til eksproprierede ejendomme. Formålet er at mindske de gener, som banen påfører driften af den enkelte ejendom. Det kan f.eks. ske ved, at to eller flere grundejere får omfordelt en del af deres jordarealer, og dermed ikke kommer til at eje mindre arealer, der ikke ligger i tilknytning til hovedejendommen. Ved store nyanlæg udarbejder en jordfordelingskonsulent fra Direktoratet for FødevareErhverv forslag til, hvordan jordfordelingen bedst kan gennemføres. Ekspropriationskommissionen skal godkende konsulentens forslag til jordfordeling ved detailbesigtigelsen. Jernbanen og arealforhold 9 Sådan foregår det
Ekspropriationer Ved arealinddragelse skelnes mellem permanente og midlertidige ekspropriationer, og de kan omfatte hele eller dele af en ejendom. Ekspropriationerne gennemføres ved en ekspropriationsforretning. Her beslutter ekspropriationskommissionen omfanget af indgrebet og datoen for ekspropriationens virkning. Det sker efter endnu en gang at have gennemgået alle de berørte arealer sammen med de enkelte grundejere. Desuden fastlægger kommissionen erstatningens størrelse til den enkelte grundejer. Det sker ud fra en konkret vurdering af indgrebets omfang og karakter samt ud fra aktuelle priser i lokalområdet. I langt de fleste tilfælde accepterer grundejerne erstatningens størrelse. Det sker enten ved selve ekspropriationsforretningen eller efter, at grundejerne har haft et par ugers betænkningstid. Total ekspropriation Total ekspropriation af en ejendom vil sige, at en grundejer må afstå hele sin ejendom til staten. Her får grundejeren en erstatning, der svarer til den pris, som et salg under normale forhold vil indbringe. Derudover ydes en skønsmæssig erstatning for ekstraomkostninger, til f.eks. flytning eller nødvendig, sagkyndig bistand i forbindelse med sagens behandling ved kommissionen. Ved ekspropriation af en udlejningsbolig får ejeren af ejendommen erstatning. Lejemålene opsiges, og kommunen har pligt til at fremskaffe erstatningsboliger til lejerne. Erstatningsboligerne skal stort set svare til de boliger, som skal fraflyttes. Lejerne har krav på erstatning til flytteomkostninger. Ved opsigelse af et erhvervslejemål som følge af ekspropriation, er der ikke mulighed for at kræve genhusning. Det er derimod muligt at få erstatning. Delvis ekspropriation I de fleste tilfælde eksproprieres kun dele af en ejendom. Ved en delvis ekspropriation får grundejeren erstatning for de arealer, som han eller hun må afgive, og for de ulemper, som ekspropriationen fører med sig. Grundejeren kan i denne situation fremsætte krav om fuldstændig ekspropriation, hvis han eller hun mener, at restejendommen bliver ubrugelig efter indgrebet. Ekspropriationskommissionen tager stilling til grundejerens ønske. Jernbanen og arealforhold 10 Ekspropriationer
Midlertidig ekspropriation Mange arealer eksproprieres kun midlertidigt, f.eks. til en arbejdsvej over en mark, så bygherren kan få adgang til de arealer, hvor der skal bygges, eller til en arbejdsplads nær byggepladsen. Når anlægsarbejdet er færdigt, leveres arealerne genoprettede tilbage til ejerne. Ved midlertidige ekspropriationer tilbyder bygherren en erstatning, der skønnes at dække det tab, som grundejeren lider ved ikke at kunne bruge arealet i en periode. Hvis der ikke opnås enighed med grundejeren, forelægges sagen for ekspropriationskommissionen, der herefter træffer en afgørelse. Ekspropriationskommisionen på arbejde. Her behandles en sag om forlods overtagelse. Jernbanen og arealforhold 11 Ekspropriationer
Øvrige forhold Nedenfor gennemgås en række øvrige, vigtige forhold i forbindelse med jernbaneprojekter. Byggelinjer Transportministeren kan pålægge byggelinjer langs en eksisterende jernbane eller langs en ny linjeføring, når det er nødvendigt for at sikre den fornødne plads til et projekteret anlæg. Denne beføjelse skal gives i forbindelse med et konkret projekt og fremgå af projekteringsloven. På ejendomme, som ligger inden for en byggelinje, eller som kan blive berørt af et projekteret anlæg, må der ikke uden Banedanmarks tilladelse opføres ny bebyggelse, bygges til eller foretages væsentlige forandringer i den eksisterende bebyggelse. Grundejeren skal ved en byggesagsbehandling rette henvendelse til sin kommune, som indberetter sagen til Banedanmark, der i hvert enkelt tilfælde foretager en konkret vurdering. En byggelinje skal tinglyses og kan pålægges i en længere periode, normalt i 10-15 år med mulighed for forlængelse. Den berørte grundejer kan klage til Transportministeriet over pålægget. Kolonihaveområder De fleste kolonihaver ligger på lejede arealer, der er ejet af kommuner eller andre, offentlige instanser. Brugsretten til et havelod beskrives i en lejeaftale, og en eventuel inddragelse af arealet sker derfor som ekspropriation over for ejeren. Kolonihaveområder, der har varig karakter, må som hovedregel kun nedlægges, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt, og kun når der samtidig kan anvises et erstatningsområde. Denne bestemmelse gælder dog ikke, hvis området skal inddrages som følge af et statsligt anlægsarbejde, der vedtages i Folketinget ved anlægslov. I forbindelse med at anlægsloven forberedes, udarbejder Banedanmark derfor i samarbejde med de berørte kolonihaveforeninger forslag til, hvordan de problemer, der opstår i forbindelse med planlægning af et nyt jernbaneanlæg, bedst kan løses. Løsningsforslaget fremsættes i anlægsloven. Jernbanen og arealforhold 12 Øvrige forhold
Servitutter og lignende I nogle tilfælde giver jernbanen og tilhørende tekniske anlæg anledning til, at der lægges servitutter på naboejendomme til banen. Et eksempel er eldrift-servitutten, der af sikkerhedshensyn tinglyses på ejendomme langs jernbaner med elektrisk drift. Servitutten sætter begrænsninger med hensyn til beplantning, bebyggelse og lignende på ejendommene der ligger i en given afstand fra kørestrømsanlægget højspændingsledninger mv. En grundejer, der får pålagt en servitut, er berettiget til erstatning, da servitutten indskrænker ejerens rådighed over sin ejendom. Ulemper for naboer Støj og andre ulemper fra jernbanedriften eller baneanlægget kan give anledning til erstatning, hvis disse gener går ud over, hvad man må være forberedt på at skulle tåle som led i den almindelige samfundsudvikling på trafikområdet. Ulemper af denne karakter søges i øvrigt begrænset ved tekniske foranstaltninger. Støjen søger man f.eks. at begrænse ved at etablere støjskærme langs banen eller ved at isolere facaden på bygninger. Som ejer af en ejendom ved en eksisterende jernbane må man acceptere, at der kommer øget støj, fordi trafikken stiger som følge af en ændring af de trafikale forhold eller som følge af en generel stigning i jernbanetrafikken. I de tilfælde, hvor eksisterende veje ombygges, f.eks. i forbindelse med nedlæggelse af overkørsler eller anlæg af ny jernbane, ydes der erstatning for eksproprierede arealer. Der ydes også en ulempeerstatning for øvrige gener, f.eks. tab af beplantning, ombygning af garager, haveomlægning mv. Det er ekspropriationskommissionen, der tager stilling til, om tålegrænsen for støj er overskredet, og hvordan de øvrige erstatninger skal ydes. Ny registrering Efter ekspropriationen registreres indgrebene af ejendommen foreløbigt i tingbogen. Når anlægget er helt færdigt, opmåler og afmærker Banedanmark de nye skel. De nye mål registreres af Kort- og Matrikelstyrelsen, som ændrer matrikelkortene, og kommissarius giver SKAT besked, så der kan foretages nye ejendomsvurderinger. Herefter bliver ændringerne registreret endeligt i tingbogen. Jernbanen og arealforhold 13 Øvrige forhold
Sagkyndig bistand I forbindelse med en ekspropriation eller forlods overtagelse kan den enkelte grundejer hente hjælp hos f.eks. en advokat, revisor eller landbrugskonsulent. Ved ekspropriationsforretningen kan grundejeren få tilkendt et skønsmæssigt beløb til hjælp til betaling af sagkyndig bistand. Der ydes dog kun godtgørelse for de omkostninger, som ekspropriationskommissionen har fundet nødvendige. Klagemuligheder Det er muligt at klage over størrelsen af den erstatning, ekspropriationskommissionen har fastlagt. En klage over erstatningens størrelse behandles af taksationskommissionen. Denne kommission er ligesom ekspropriationskommissionen uafhængig af anlægsmyndigheden. Taksationskommissionen kan stadfæste ekspropriationskommissionens afgørelse, eller den kan afgøre, at erstatningen skal være større eller mindre end den erstatning, ekspropriationskommissionen har tilkendt. Taksationskommissionen kan ikke tage stilling til placeringen af det fysiske anlæg, men udelukkende til erstatningens størrelse. Det er dog også muligt at klage til taksationskommissionen, hvis der ikke er foretaget total ekspropriation. I sådanne tilfælde kan taksationskommissionen træffe afgørelse om, at en delvis ekspropriation skal ændres, således at hele ejendommen bliver eksproprieret. Domstolene Hvis grundejeren fortsat er utilfreds med erstatningens størrelse, er det muligt at indbringe taksationskommissionens afgørelse for domstolene. I første omgang skal sagen indbringes for byretten. Herefter kan den indbringes for landsretten. I særlige tilfælde er der også mulighed for at gå videre til Højesteret. Grundejeren skal selv betale omkostningerne ved at indbringe sagen. Jernbanen og arealforhold 14 Øvrige forhold
Hvem er hvem En række forskellige instanser er involveret, når der gennemføres ekspropriationer og forlods overtagelser i forbindelse med anlægsprojekter. Ekspropriationskommissionen Ekspropriationskommissionen har ansvaret for, at ekspropriationerne gennemføres i henhold til lovgivningen, herunder at fastsætte erstatningernes størrelse. Kommissionen ledes af Kommissarius. Der er to kommissarier i landet: én for Jylland og én for Øerne. Kommissarius er uddannet jurist og formand for kommissionen. Kommissarius udpeger yderligere fire medlemmer. To medlemmer udtages fra en liste af personer, som er udpeget af Transportministeren. De andre to medlemmer udtages fra en liste over medlemmer, der er udpeget af kommunerne i henholdsvis Jylland og på Øerne. Desuden deltager en repræsentant uden stemmeret fra den pågældende kommune, hvor ekspropriationsforretningen finder sted. Kommissionen får bistand af en ledende landinspektør, der optræder som teknisk sagkyndig. Kommissionen og den ledende landinspektør har viden om og erfaring med prissætning af jord og bygninger på ejendomsmarkedet både generelt og lokalt. Taksationskommissionen Taksationskommissionens fem medlemmer er sammensat på samme måde som ekspropriationskommissionen med en formand, der skal være uddannet jurist. To medlemmer er udpeget af staten og to medlemmer fra en kommunal liste. Taksationskommissionen bistås også af den ledende landinspektør som teknisk sagkyndig. Banedanmark Banedanmark driver og vedligeholder det statslige jernbanenet og skal i den forbindelse overholde de gældende sikkerhedsforskrifter. Banedanmark tildeler banekapacitet til de enkelte togselskaber og opkræver de tilhørende baneafgifter. Banedanmark er bygherre/anlægsmyndighed for om- og nybygninger på det statslige jernbanenet og kommer i den forbindelse i kontakt med de berørte grundejere, når der skal eksproprieres. Jernbanen og arealforhold 15 Hvem er hvem
Kontakt nærmere oplysninger Hvis du vil vide mere eller har konkrete spørgsmål om arealforholdene i et jernbaneprojekt, hvor Banedanmark er anlægsmyndighed, kan du kontakte: Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø Email: banedanmark@bane.dk Telefon: 8234 0000 eller 4187 9938 Jernbanen og arealforhold 16 Kontakt nærmere oplysninger