FOCUS ST EN NY ÆRA FOR FORDS SPORTSMODELLER



Relaterede dokumenter
perfekt forenet For dem som foretrækker et endnu mere råt look, kan tilkøbes OPC Appearance Pakke (ekstraudstyr) vist på modsatte side.

DRIVE ALIVE S I GRAND

Ny Generation. Hyundai i10

Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo

EN BIL DER FLYTTER GRÆNSER

Elite. Allround Standard

P L A D S T I L M O B I L I T E T

Agility 50. Pris: ekskl. levering


7PM18 7PM20 7PML20 7PLL24. Serien

Guide til samling og opspænding af hjul på Yamaha FS1

Dynamikklassen 4350] ]5370] ]9330. Koncentreret kraft og overlegen løftehøjde

Anmeldelse af Logitech G25 (rat og pedaler) på PS3

Det handler alt sammen om holdninger

Brugervejledning Fun2Go

NEW HOLLAND BB9O9O PLUS

Stabilitet hele vejen rundt

Originalt tilbehør fra Honda FR-V

Teknisk Reglement 2016

Mere frihed til at arbejde, som du vil

Originalt tilbehør. Civic. 5-dørs

APRIL 2014 VOLVOCARS.DK. tilbehør

- Sponsoroplæg - Nonamedrifting. Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor!

Brugervejledning Viki, Vik, Viktor & Viktoria

En legendes anatomi TÆNGER

5E SERIE 3-CYLINDREDE TRAKTORER. 50 til 75 hk (97/68EF)

Made to move. L.Brador har opbygget et sortiment af arbejdsbukser, som er helt unikt. Kollektionen har vi døbt WorkMove

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: Fax.: : Web.:

chassis 1 Langt chassis 8 2 Langt chassis 8 4

C3 Sportvan. Prisliste og tekniske specifikationer

Keep it MINI. MINI Original tilbehør. Til MINI 3- og 5 dørs.

Chevrolet Danmark Dankor Autoimport A/S Vibe Allé Kokkedal Tlf.: Spark Dk-da 0310 MY

Intet passer din nye i20 bedre end originalt Hyundai tilbehør

Rene afløb. Løsninger til dit badeværelse

Frontlæsser Fendt CARGO

LYKKEN ER ET GODT VEJGREB.

PÖTTINGER HIT. Bugseret rotorvender Alle oplysninger online

ORIGINALT TILBEHØR PASSER BEDST!

NY RENAULT TRAFIC DRIVE THE CHANGE

Midtpunktet. Geberit Monolith

MINI TIPVOGN C08. YANMAR LN 100 AE 10 HP 560 kg 2150 x 810 x 1336 mm. Motor Nettoeffekt Driftsvægt Dimensioner

KompaKter traktor. Kompaktraktorer. Yanmar GK serien. GK Series 16pS - 20pS

Værdier for fremtiden

APRIL 2014 VOLVOCARS.DK. tilbehør

Type El. servo El. servo El. servo El. servo El. servo

Team Lindgren APS Et Nordjysk Racing Team

Feje-/sugemaskine Sprint 600 / 700 / 900 / 1000 TEKTRA VI LØFTER ENHVER OPGAVE

Set forfra: 1. Teleskophåndtag 2. Håndtag 3. Frakoblingsstopknap 4. Søjle 5. Glidedel til batteri. 6. Krog 7. Fastspændingsskrue til ring 8.

Hyundai i30 tilbehør

Ny Punto Van Stor på den kompakte måde

Hiab Moffett Medbringertrucks

Fed cykel, mand. For under 700 kroner kan du bygge denne fantastiske og meget robuste trehjulede cykel til junior med uafhængigt baghjulsophæng.

APRIL 2014 VOLVOCARS.DK. tilbehør

Hiab Moffett Medbringertrucks

SEDEO SÆDER OG POSITIONERING. Vi sætter NYE STANDARDER

Tekniske specifikationer Standard- og ekstraudstyr. Alfa 159 og Alfa 159 Sportwagon

2011 Mere motorcykel for pengene

Kompaktraktorer. Yanmar EF 200 serien

CARELINE KOMFORT FOR FREMTIDEN

Levende detaljer til dit hjem

PÖTTINGER TERRADISC. Tallerkenharver, ny serie Alle oplysninger online

Stop cylinderen rigtigt i endestillingen Af Peter Windfeld Rasmussen

Nye Eurolines nyhed med GROHE SilkMove teknologi 05/ Copyright by GROHE

S26 MOTOR Original brugermanual

5G/5GH Standard serien 60 til 66 kw (80 til 90 hk) Kompakt ydeevne

DK..... Light Assist

9.3REGLEMENT for YOUNGTIMER

Brændeovne med enkel betjening og miljøvenlig forbrænding

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

DEN NYE LANCER SPORTBACK

Fremtidens bilteknologier

scootere & motorcykler super 8 2-takt k-pipe

300.9D. hydraulisk minigravemaskine. Motor Hestekræfter 13,7 kw 18,6 hk Vægt Transportvægt med styrtbøjle

KOMPLET VOGNPROGRAM. Vogne designet af danske landmænd

REN KRAFT. GRANULAT OPVASKEMASKINER TIL PROFESSIONELLE KØKKENER.

Honda Civic 5d. Tilbehør

Honda all Terrain VeHicles HONDA

Dansk Mini Racing Union. Vognreglement. 1:24 Hardbody GT

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

SYM KAtalog Jet4 R

Nielsen Line. HMN a/s. Bade/toiletstole. -gør hverdagen lettere...

Invacare. Den optimale køreoplevelse

NYHED. Invacare Zephyr

Professionelt El-værktøj og tilbehør.

Volvo fh med i-save ALDRIG HAR DET FØLTES SÅ GODT AT SPARE BRÆNDSTOF

Motoreffekt: 26 HK Maskinvægt: 1599 kg KUBOTA MINILÆSSER

Den historisk udvikling af den stilede, innovative JumpSeat

Gyllevogne. Gyllevogne Slangebomme Nedfældere Gylletrailere Buffertanke.

FARMALL C HK NOM. EFFEKT

i3touch FÅ MERE UD AF SAMARBEJDET MED INTERAKTIVE TOUCHSKÆRME

Ventiljustering. på den nemme måde. Dækker den 2 cyl parallel twin motor. Principper i en 4T motor :

Hvorfor virker koblingen ikke på min FS1? Spørgsmålet er stillet et utal af gange og der findes mange svar herpå. Jeg vil i denne guide gennemgå

Comfort og design. Om Lindab. Comfort og design. Produktoversigt / symboler. Teori. Loftarmaturer. Loftarmaturer - synlige. Trykfordelingsbokse

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

The Power to Surprise

Denne brugervejledning er et redskab til alle, som skal hjælpe børn, der bruger NF-Walker som et stå og ganghjælpemiddel.

Ret til ændringer forbeholdes

DYNAMISK DESIGN. I dag, hvor alting skal gå så stærkt, skal du være hurtig og kvik, så du er klar til alt, du møder på din vej.

Faber markiser. et luksusliv i skyggen

Transkript:

NEWS RELEASE FOCUS ST EN NY ÆRA FOR FORDS SPORTSMODELLER Forord Det er en stor udfordring at være den næste i rækken af Fords sportsmodeller. Det er jo ikke til at komme udenom, at Ford på dette område har en enestående historie, der står stærkt i erindringen hos flere generationer af bilentusiaster og motorsportfans. Derfor er det med stor spænding, at vi præsenterer den nyeste produktionsbil fra Ford den helt nye sportsmodel Focus ST. Focus ST indgår i modelserien som storebror til Fiesta ST. Den er yderligere bevis på, hvordan vi er i gang med at omdefinere vores nye ST-filosofi (ST 'Sports Technologies'). Fords nyeste ST-modeller er mere udtryksfulde, men også sjovere og mere tilfredsstillende. De giver bilentusiasten alt, hvad der skal til for at nyde kørslen, men er samtidig praktiske og økonomiske i det daglige. Vi stillede store krav til vores ingeniører, da vi bad dem om at udvikle den nye Focus ST. Vi ønskede at give føreren reaktionsvillighed under alle køreforhold uanset om der er tale om en motorvej eller en snoet landevej. Vi ønskede at give føreren en tilfredsstillende oplevelse af kørslen, ikke kun når ST'en presses til det yderste, men også for den mere konservative fører. Og endelig ønskede vi at kombinere stor motorkraft med et bredt drejningsmomentområde for at give føreren ekstra køreglæde. Vores opgave blev lettet af, at vi havde så godt et udgangspunkt, idet standardmodellen af Focus allerede har den bedste dynamik inden for sin klasse. Det var derfor en fornøjelse for os at skabe ST'en, og vi er overbevist om, at vi har opfyldt vores ambitiøse mål. Idet den nye Focus også danner grundlaget for vores næste model til VM i Rally, er Ford-ånden tilbage, når det gælder sportsmodellerne. Jeg håber, at du vil nyde at køre den nye Focus ST lige så meget, som vi har nydt at skabe den. Jost Capito Direktør, Ford Team RS Internet: http://media.ford.com

- 2 - INDHOLD Emne Side Forord af Jost Capito 1 Indhold 2 Indledning 3 Sportslig kraft 4 Focus ST's chassis 6 - styretøj 8 - manøvreegenskaber 8 - bremser 8 - støj og vibration 9 - sikkerhed 9 Focus ST's eksteriør 9 Focus ST's interiør 11 Konklusion 12

- 3 - INDLEDNING Den helt nye ST-sportsmodel sælges fra efteråret 2005 Udviklet af Ford TeamRS af entusiaster til entusiaster Turboladet Duratec ST, 225 PS 2,5-liters 5-cylindret motor Drejningsmoment på hele 320 Nm fra 1.600 o/m til 4.000 o/m Fremragende manøvreegenskaber og enestående vejgreb Focus ST er adræt, hurtig og kraftfuld, men stadig praktisk ved hverdags brug Ford Focus ST er hurtig og praktisk og går ikke på kompromis med den sportsvognsinteresserede fører. Ford TeamRS, som er virksomhedens afdeling for motorsportsbiler og sportsmodeller, har udviklet en bil, som er ideel for dem, der ønsker en raffineret sportsmodel. Med lanceringen af Fiesta ST i 2004 begyndte Ford TeamRS at forædle ånden bag Fords masseproducerede sportsmodeller. Den spændende nye Focus ST, som lanceres i efteråret 2005, er en videreudvikling af Fords ST-model (ST Sports Technologies), som kombinerer en vindende personlighed med høj ydeevne. Med en turboladet 225PS 2,5-liters 5-cylindret Duratec ST-motor er den også den mest kraftfulde Ford Focus til dato. Motoren er forbundet til en 6-gears manuel gearkasse med smidigt gearskift, den har en tophastighed på over 240 km/t og accelererer fra 0 til 100 km/t på kun 6,8 sekunder. Med denne ydeevne placerer Focus ST sig solidt i klassen af sportsmodeller. "Vi har sat alle sejl til for at gøre denne bil til den mest spændende Ford Focus nogensinde", udtaler Jost Capito, direktør for Ford TeamRS. "Bilen er perfekt til dem, som elsker fornemmelsen af at køre en sportsvogn, men ikke vil slække på den høje standard, når det gælder raffinement, komfort og funktionalitet".

- 4 - SPORTSLIG KRAFT Focus ST's 2522cc turboladede motor er meget smal og måler kun 577 mm i længden, hvilket er kort nok til, at den kan monteres sidelæns mellem hjulene på en kompakt forhjulstrukket model som Focus. Maksimumværdien på 225 PS (165,5 kw) nås ved 6.000 o/m. Det maksimale drejningsmoment på 320 Nm er tilgængeligt fra 1.600 o/m og holder helt indtil 4.000 o/m. Resultatet er en motor, som uanset de imponerende ydelsesdata, ikke kan undgå at vække opsigt. Focus ST reagerer umiddelbart og dynamisk, når gaspedalen trædes ned, uanset hvor nålen på omdrejningstælleren står. Bilen trækker velvilligt fra, selv i den lave ende af omdrejningsområdet. Matthias Tonn, chefingeniør bag Focus ST, udtaler: "Som dataene for fleksibilitet ved gearindstilling viser, klarer Focus ST accelerationen fra 0 til 100 km/t på godt 6 sekunder. Dermed matcher den de noget mere kraftfulde sportsvogne, hvad angår ydeevne". Takket være Fords initiativprogram Global Shared Technologies kunne ingeniørerne bag Ford TeamRS gøre brug af en allerede silkeblød 5-cylindret benzinmotor som grundlag for 'kraftværket' i Focus ST. Denne motor, som gør brug af Fords Ti-VCT-teknologi (Twin independent Variable Cam Timing), er blevet tunet, så den fremstår skarpere og mere livlig i den udgave, der anvendes i Focus ST. Svinghjul med mindre masse, mere direkte forbindelse mellem gaspedal og gasspjæld, nye indsprøjtningsdyser og nye tændingsstrategier var alle en del af det betydelige ombygningsprogram. Den avancerede motorblok udført i en let legering skrues fast på den stigeformede støbte aluminiumfodplade, hvor den forankres meget solidt. Denne udførelse giver solid støtte til de seks krumtaplejer. Et afbalanceret temperaturforhold omkring de fem forbrændingskamre sikres ved hjælp af en gennemprøvet metode, der bruges i racerbiler: køling ved hjælp af tværskylning, som sender kølevandet sidelæns ind gennem motoren.

- 5 - Det legerede cylinderhoved er også fremstillet ved hjælp af avanceret teknologi. To remdrevne overliggende knastaksler aktiverer knasterne, der styrer 4 ventiler pr. cylinder. Indsugningsventilens diameter er 31 mm, mens udstødningsventilens diameter er 27 mm. Begge knastaksler kan finjusteres trinløst med 50 grader på indsugningssiden og 30 grader på udstødningssiden. Dette give et mere brugbart drejningsmoment, især ved lave motorhastigheder, og det mindsker brændstofforbruget, samtidig med at det bevarer en ren emission fra udstødningen i hele motorens belastningsområde. Et Bosch ME 9.0 motorstyringssystem sørger for driften af den hydrauliske ventil til knastakseljustering, tændingsindstillingen og brændstofindsprøjtningen. "Vi var så heldige at have adgang til en fremragende 5-cylindret motor takket være Ford Motor Companys holdning til deling af teknologi", siger Tonn. "At ombygge denne motor, så den levede op til de mål for ydeevne, vi havde sat for Focus ST, var ganske enkelt en fornøjelse!".

- 6 - FOCUS ST's CHASSIS Ford Focus er kendt for sit enestående chassis, hvis dynamik er blandt de bedste i klassen, og dette var udgangspunktet, da Ford TeamRS skulle skabe Focus ST. Den første generation af Ford Focus satte en standard inden for ophæng, som mange stadig anser som et benchmark, når det gælder vore dages kompakte bilchassiser. For syv år siden var karosseriet på en Focus væsentligt bedre end det, andre biler i C-segmentet kunne byde på, og det efterlignes stadig den dag i dag. Ophænget var så optimalt udformet, at det ikke var nødvendigt at ændre det væsentligt, for at det kunne bruges direkte i den nye generation af Focus-modeller eller på denne helt nye ST-model. Fords løbende udviklingsproces og indstilling til 'kørekvalitet', som er blandt de førende i branchen, sikrede, at den nye Focus-model, der blev lanceret i 2004, kunne trække på en stor teknisk ekspertise og dermed bevare sit ry som en bil, der sætter føreren i fokus. Efter syv års erfaringer med 'Control Blade'-baghjulsophænget, som blev introduceret i den originale Focus-model, koncentrerer Fords konstruktionsteam sig nu om at forbedre det eksisterende ophæng i stedet for at starte helt forfra. Desuden danner den nye stive underramme i frontchassiset, som er konstrueret til den nye Focus, grundlaget for bilens chassisegenskaber, og har været genstand for omfattende tilpasning. Gunnar Herrmann, direktør for Ford Europas afdeling for biler i C-segmentet, udtaler: "Det var vigtigt for os, at den nye serie af Focus-modeller bevarede sin førerposition. Derfor blev den nye models chassis fra starten konstrueret, så det giver en fremragende kørekvalitet inspireret af en dynamik, der er førende i sin klasse". Videreudviklingen af grundmodellen til den sportsprægede søstermodel ST var en prioritet, så snart ingeniørerne bag den nye Focus var tilfredse med deres arbejde. Paul Wijgaerts, konstruktionschef for Ford TeamRS, er manden bag projektet: "Den nye Focus fik rigtig gode anmeldelser i medierne, hvor den blev beskrevet som en fantastisk krydsning mellem komfort og styrepræcision, og hvor den fik ros for sin køresikkerhed under alle tænkelige forhold", siger Wijgaerts.

- 7 - "Vores opgave i forhold til ST'en var derfor at justere ophænget meget præcist for at opnå sporty egenskaber og forbedret manøvreevne. Men vores mål var aldrig kun at opnå gode omgangstider på Nürburgring på bekostning af en væsentlig ringere komfort". Focus ST anvender grundmodellens foraksel, som har tværmonterede styrearme og fjederben, der er konstrueret i henhold til MacPherson-princippet. Ford var først med at introducere MacPherson-fjederben i masseproducerede biler i 1950'erne og anvender dem stadig i dag. Den nye Focus' stive karosseri er yderligere styrket i ST-modellen: Der er tilføjet en ekstra tværvange tværs over forpladen mellem fjederbenafskærmningen i motorrummet. Målene på ST'ens fjedre er beregnet, så de stadig vandrer cirka 200 millimeter i alt, selvom bilen ligger 15 millimeter tættere på vejen end standardmodellen af Focus. Denne lavere frihøjde er kombineret med strammere og kortere positiv fjedervandring, mens den negative fjedervandring er tilsvarende øget. Da den samlede fjedervandring er større, har Focus ST's dæk bedre kontakt med vejoverfladen fagfolk taler om "hele den negative sammentrykningsfase", hvilket giver bedre vejgreb selv på veje, der er i dårlig stand. Metoden med at styre baghjulsvandring ved hjælp af et multilink-ophæng blev brugt første gang i Mondeo'en. Dette blev optimeret i Focus'en i form af 'control blade'-systemet og er nu tilbage i den nye Focus-model. Bagakslen er finjusteret med stivere gummihuse på de nederste styrearme, og akselgeometrien er justeret, så den bedre kan håndtere en større tværgående kraft.

- 8 - Styretøj: De nye Focus-modeller er forsynet med EHPAS-servostyring (Electric-Hydraulic Power Assisted Steering), hvilket letter manøvrering ved lave hastigheder og giver bedre føling med vejen og større stabilitet ved høje hastigheder. Den variable servostyrede tandstangsudveksling på 14,8 er generelt gjort mere direkte, så den passer bedre til den sporty Focus ST. Styretøjet reagerer 8 % hurtigere end i almindelige Focus-modeller, hvilket giver føreren af en ST mere direkte feedback via rattet. Denne konstruktion giver erfarne kørere to ting at glæde sig over: Ud over at det er en fornøjelse at opleve ægte præcisionskørsel, opfører Focus ST sig også pænt på vejen. Manøvreegenskaber: ST'en er designet til at kunne manøvreres, så det er en fryd for køreentusiaster, men giver også mulighed for behagelig kørsel. Focus ST'ens forreste fjedre er gjort 30 % stivere, og støddæmperne er blevet rekalibreret. De bageste fjedre er også gjort 30 % stivere, og torsionsstangens længde er øget med 5 %. De direkte fordele ved dette er, at Focus ST har en imponerende kontakt og et enestående vejgreb. Generelt giver det lavere chassis en bedre køreoplevelse. Bremser: Focus ST er udstyret med et avanceret bremsesystem: Bremsecallipere med 4 stempler aktiverer ventilerede bremseskiver på 320 millimeter fortil, mens der bagtil er en kombination af bremsecallipere med 2 stempler og bremseskiver på 280 millimeter. Desuden giver Fords ABS-bremsesystem og elektroniske bremsekraftfordeling (EBD) sikker og kontrolleret bremsning under ekstreme forhold. Fords ESP-system (Electronic Stability Programme) fås også til Focus ST. ESP-systemet aktiveres i kritiske bremsesituationer og hjælper føreren ved at bremse de enkelte hjul efter behov.

- 9 - Støj og vibration: Focus ST er designet til at maksimere den sanselige oplevelse for føreren i bilen, og derfor er graden af støj, vibrationer og ubehag omhyggeligt afpasset herefter. Målet er at skabe en behagelig, men sporty lydkvalitet, der opfylder førerens behov, samtidig med at den passer ind i bilens raffinerede interiør. Sikkerhed: Ligesom alle andre Ford Focus-modeller er Focus ST forsynet med omfattende sikkerhedsforanstaltninger. Disse inkluderer en stiv passagercelle, fodrumsbeskyttelse, sammenklappeligt rat og pedaler og sidekollisionsvanger. Blandt de passive sikkerhedssystemer kan nævnes front- og sideairbags til fører og forsædepassager, pyrotekniske seleforstrammere og nakkebeskyttelsessystemer på forsæderne. I november 2004 var den nye Focus det første og eneste køretøj, som af EuroNCAP fik bedømmelsen 100% sikker for passagererne, når det gælder forskudt frontalt sammenstød og sammenstød fra siden. Focus fik også en testscore på 100%, når det gælder beskyttelse af mindre børn mod dynamiske skader, udført med testdukker i alderen 1½ og 3 år. Ingen anden bil har klaret sig så godt i nogen Euro NCAP-sikkerhedstest. FOCUS ST's EKSTERIØR Focus ST signalerer sportsvognsegenskaber gennem flere designkarakteristika, som vækker minder om de biler, Ford har deltaget med i VM i Rally. Den nye Focus' enkle elegance følger tydeligt TeamRS' chefdesigner Chris Clements' design oplæg og hensigt, nemlig at give den kompakte Ford-model et 'voksent' look, der passer sig for en bil, der er storebror til Fiesta ST. Eksteriørdesigner David Hilton arbejdede sammen med Clements om at gøre ST-modellens linjer skarpere. Han havde nogle gode råmaterialer at arbejde med. "Den nye Focus har i forvejen nogle flotte proportioner, så det at give den et mere sporty look var meget nemt", udtaler han. Både førere og entusiaster vil med det samme kunne genkende Focus ST.

- 10 - Focus ST er klart designet med entusiasten for øje, og den gør den nye Focus' rene dynamiske linjer en tand tydeligere. Med sin lavere frihøjde og sine lavprofildæk af typen 225/40 R18 monteret på støbte 18x8-alufælge gør ST'en sine intentioner helt klare. Fortil giver den unikke forreste kofanger Focus ST et meget lavt tyngdepunkt i kraft af det nederste kølergitters aggressive omvendte trapezform. Det øverste kølergitter er også unikt for ST'en, idet det er højere og smallere end gitteret på andre Focus-modeller. Både det øverste og det nederste kølergitter er forsynet med et grafitnet med det karakteristiske trekantmønster. På hver side af det nederste kølergitter sidder åbningerne til tågeforlygterne, som har en kant af børstet aluminium. Bagtil har baglygterne og tågebaglygterne samme finish, mens den nederste kofanger er formet, så den giver en visuel 'venturi-effekt'. Her stikker den dobbelte sportsudstødning med kromspidser ud. Der, hvor den bageste kofanger møder de bageste hjulkasser, er der tilføjet diskrete detaljer, som giver ST'en en flottere sideprofil. Specialdesignede dørtrinslister som flugter med den forreste kofangers 'hage' understreger yderligere Focus ST'ens lave tyngdepunkt og forbedrede manøvreegenskaber. Der er gjort meget ud af detaljerne på de særlige ST-mærker på forskærmene, og de omhyggeligt formede fælge med fem eger og lavprofildæk får ST-modellen til at skille sig yderligere ud og giver den en dynamisk udstråling. Focus ST er også forsynet med en større og mere målbevidst spoiler på bagklappen. Spoileren, der er konstrueret med både aerodynamik og visuel effekt for øje, strækker sig ud over kanten af bagklappen til lige over de højtmonterede baglygter. Detaljer såsom spoiler, dørhåndtag, spejle og sidelister er alle udført i samme farve som karosseriet. Hilton siger afslutningsvis: "Den hurtige bagende forlænger den nye Focus' hæk, og ST'ens større hækspoiler giver en god kontrast. Som forventet ser bilen ud, som om den står solidt plantet på jorden".

- 11 - FOCUS ST's INTERIØR Hvor Focus ST'ens eksteriør klart understreger bilens sportsvognsegenskaber, viser interiøret også, at der ikke er tale om en almindelig Ford Focus. Instrumenter: Focus ST har fået en unik ekstra instrumentenhed, som er indbygget i den øverste del af instrumentbrættet og giver et umiddelbart visuelt indtryk og differentierer ST'en fra standardmodellen af Focus. Oplysninger, der er vigtige for føreren af en sportsvogn turboladerens ladetryk, olietemperatur og olietryk vises tydeligt på disse letaflæselige instrumenter. De nye målere samt det nye 260 km/t speedometer, omdrejningstælleren og brændstofmålerne på det primære instrumentbræt har fået et nyt grafisk design, idet de er omkranset af aluminiumopal, så de matcher de andre interiørdetaljer i børstet aluminium. Styretøj/gearskifter: Det læderbetrukne rat har en bred kant med kraftige tommelgreb og tre eger med finish i børstet aluminium. Den midterste eger er forsynet med et fremtrædende rødt ST-logo. Focus ST's gearskifter i børstet aluminium med læderbetrukket knop er også forsynet med en rød grafik med de 6 gears placering. Sæder: Når føreren åbner døren på en Focus ST, mødes han af en varm og indbydende atmosfære med gennemgående frække og sporty detaljer. Farve- og materialedesigner Serife Uenal har haft en afgørende indflydelse på processen med at udvikle interiøret. Hun siger: "Kunderne får et umiddelbart sporty indtryk, når de ser Focus ST'ens interiør. Vi har fundet inspiration i den seneste mode inden for sportssko og - tøj". Hun tilføjer: " Brugen af farver, teksturer og materialer og karakteristiske sømme giver interiøret et anderledes, personligt præg. Stilen er meget afdæmpet, og der er virkelig kræset for detaljerne. Focus ST fås med 4 forskellige interiører det giver kunderne et indtryk af, at interiøret er designet specielt til dem!".

- 12 - De unikke, moderigtige Recaro-sæder er standard i Focus ST, og de giver optimal sidestøtte under livlig kørsel. Sæderne holder fører og passagerer godt på plads og giver med deres komfortable udformning en fornemmelse af, at bilen er bygget omkring dem. Sæderne er nogle af de førende i deres klasse, når det gælder justeringsmuligheder og fleksibilitet. Førersædet kan skubbes frem og tilbage, det kan lænes tilbage, det kan justeres i højden og lænden, og hynderne kan vippes. Passagersædet kan skubbes manuelt frem og tilbage og lænes tilbage. Alle nakkestøtter kan justeres i højden. Disse omhyggeligt formede og kropsnære sæder kan, hvis kunden ønsker det, forsynes med paneler, der matcher bilens eksteriørfarve. Denne mulighed gælder udvalgte farver i Focus ST-serien, herunder Performance Blue og den iøjnefaldende Electric Orange. Interiørpanelerne er karakteriseret ved, at farven følger med rundt under nakkestøtten, samt på ryglænets sidehynder og langs kanterne af selve sædehynden. Læderindtræk og kropsformede bagsæder fås også som ekstraudstyr. Andre interiørdetaljer: Matchende læderindtræk fremhæver indersiden af dørpanelerne og står godt til de unikke dørgreb i børstet aluminium, som ST'en er forsynet med. Af andre aluminiumdetaljer indvendigt i Focus ST kan nævnes specialdesignede sportsvognspedaler med gummiplader indlagt i støbt aluminium og unikke dørtrin designet specielt til ST'en. Focus ST har sort loftsbeklædning og sorte A-stolper, som yderligere bidrager til at give interiøret et sporty 'cockpitlignende' look. Uenal siger: "Den sorte loftsbeklædning indkapsler interiøret på en meget elegant måde og harmonerer flot med resten af interiørets farver". KONKLUSION Capito siger: "Vi er meget stolte over det, vi har opnået med Focus ST; den giver virkelig en frisk køreoplevelse. Vi føler, at vi har skabt noget helt unikt, og at vi har indledt et nyt kapitel i historien om Fords sportsorienterede biler".