Rapport om radiokommunikation for beredskabet Maj 2003 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Finansministeriet Forsvarsministeriet Justitsministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Rapport om radiokommunikation for beredskabet Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Sammenfatning...8 2.1. Udvalgets vurderinger mv...8 2.2. Sammenfatning af de enkelte kapitler... 14 3. IT- og telepolitik, herunder på beredskabsområdet... 20 3.1. Historisk gennemgang... 20 3.2. Status for TETRA-teknologi i Danmark... 23 4. Indsatsberedskabet på skadestedet... 25 4.1. Effektiv og koordineret skadesindsats... 25 4.2. Faser i forbindelse med en skadesindsats... 27 4.3. Anvendelse af radiokommunikation... 29 5. Tilkendegivelser om behov og ønsker for radiokommunikation... 31 5.1. Funktionalitetsbehov og -ønsker samt prioritering heraf... 31 5.2. Variation i funktionalitetsbehov og -ønsker... 35 5.3. Større ulykker og katastrofesituationer... 36 6. Nuværende radiokommunikationssystemer... 38 6.1. Interne radiokommunikationssystemer... 38 6.2. Det traditionelle skadesstedsradiosystem... 45 6.3. To mobile kommunikationsenheder... 47 6.4. GSM mobiltelefoni... 51 6.5. Samlet vurdering... 51 7. Mulige fremtidige digitale radioteknologier... 53 7.1. GSM-R... 53 7.2. TETRA... 54 7.3. GSM/UMTS i kommercielle netværk... 55 7.4. Sammenligning af den funktionelle opfyldelse af behov og ønsker... 56 3
7.5. Vurdering af de tre digitale radioteknologier... 59 8. Økonomi... 61 8.1. Mulige fremtidige radioteknologier... 62 8.2. Nuværende radiokommunikationssystemer... 65 8.3. Samlet økonomiestimat... 66 9. Samlet cost-benefit afvejning... 67 9.1. Indledning... 67 9.2. Nuværende radiokommunikationssystemers og digitale radioteknologiers funktionelle behovsopfyldelse... 69 9.3. Økonomiske konsekvenser ved at udskifte de nuværende radiokommunikationssystemer med digital teknologi... 71 9.4. Potentialer inden for andre offentlige forvaltningsområder... 73 9.5. Samlet afvejning... 74 Bilag Kommissorium. Analyse af konsekvenser vedrørende tilslutning til et landsdækkende digitalt beredskabsradionet. Maj 2003. Udarbejdet af konsulentfirmaet Accenture. 4
Rapport om radiokommunikation for beredskabet 1. Indledning En række ministerier offentliggjorde i december 2002 en rapport afgivet af arbejdsgruppen om teknisk radiokommunikation på beredskabsområdet. I forlængelse heraf blev det besluttet at nedsætte et tværministerielt udvalg om radiokommunikation på beredskabsområdet, der skulle analysere betydningen af og fordelene ved at forbedre beredskabsmyndighedernes tværgående radiokommunikation ved tilslutning til et eventuelt landsdækkende digitalt radionet. Kommissorium er vedlagt som bilag til denne rapport. Det fremgår af kommissoriet, at der kan inddrages ekstern konsulentbistand til udvalgets arbejde. Udvalget har på den baggrund engageret konsulentfirmaet Accenture til at analysere betydningen af og fordelene ved at forbedre beredskabsmyndighedernes tværgående radiokommunikation ved tilslutning til et landsdækkende digitalt radionet. Accentures analyse af beredskabsmyndighedernes funktionalitetsbehov, nuværende radiokommunikationssystemer og udgifter relateret til radiokommunikation samt eventuelle fordele og ulemper ved et digitalt radionet er baseret på en interviewundersøgelse på tværs af forskellige brugergrupper inden for beredskabsmyndighederne. Politiet, Falck, Beredskabsstyrelsen, brand- og ambulanceberedskaber fra København Kommune, Frederiksberg Kommune, Gentofte Kommune og Roskilde Kommune, forsvaret, Banestyrelsen samt otte kommunale redningsberedskaber har deltaget som informanter i undersøgelsen. Endvidere har Accenture foretaget en vurdering af udvalgte potentielle nye digitale teknologistandarders behovsopfyldelse for et eventuelt landsdækkende radionet for beredskabet og analyseret funktionelle og økonomiske konsekvenser ved forskellige beslutningsmuligheder. Accentures analyse, der er i denne rapport omtales som konsulentanalysen, er vedlagt denne rapport. 5
Følgende har været medlem af udvalget: Afdelingschef Kjeld Kjeldsen (formand), Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontorchef Henrik Grosen Nielsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontorchef Kristian Wendelboe, Finansministeriet Fuldmægtig Henrik Rosenberg Seiding, Finansministeriet Orlogskaptajn Børge Bechmann Olesen, Forsvarsministeriet Kontorchef Svend Larsen, Justitsministeriet Budgetkonsulent John Vestergaard, Justitsministeriet Vicerigspolitichef Erik Justesen, Rigspolitichefen Kontorchef Sune Rahn, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Specialkonsulent Helge Mygdal Knudsen, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Områdeleder Henry Galle Stech, IT- og Telestyrelsen Følgende har varetaget sekretariatsopgaver: Fuldmægtig Henrik Rosenberg Seiding, Finansministeriet Fuldmægtig Thomas F. Pihl, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Specialkonsulent Andreas Berggreen, Finansministeriet Specialkonsulent Henrik Wagner, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Udvalget har afholdt seks møder. 6
Rapport om radiokommunikation for beredskabet Rapporten består af et hovedbind og bilagsbind. Hovedbindet består af selve rapporten og udvalgets kommissorium. Bilagsbindet udgøres af Accentures analyse af konsekvenser vedrørende tilslutning til et landsdækkende digitalt beredskabsradionet. 7
2. Sammenfatning 2.1. Udvalgets vurderinger mv. Beredskabsmyndighederne har bl.a. til formål at begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer eller ved overhængende fare herfor. Blandt en række faktorer er radiokommunikation bestemmende for, at de involverede beredskabsmyndigheders indsats kan koordineres tilstrækkeligt effektivt. Med dette udgangspunkt har udvalget analyseret følgende: 1. Hvorvidt funktionelle eller andre behov nødvendiggør en udskiftning af beredskabsmyndighedernes nuværende radiokommunikationssystemer. 2. Sammenholdt disse behov med en række nye digitale og standardiserede radioteknologier. 3. Skitseret en række mulige modeller for en udskiftning af beredskabsmyndighedernes radiokommunikationssystemer og de økonomiske konsekvenser herved. Udvalgets analyse af disse punkter viser følgende: Ad 1. Det er på baggrund af afdækningen af de nuværende analoge radiokommunikationssystemers funktionaliteter samt beredskabsmyndighedernes tilkendegivelser vedrørende radiofunktionalitetsbehov udvalgets vurdering, at der ikke for nærværende eksisterer et behov for udskiftning af beredskabsmyndighedernes radiokommunikationssystemer alene som følge af manglende funktionaliteter. De nuværende radiokommunikationssystemer opfylder således beredskabsmyndighedernes behov for radiofunktionaliteter i dagligdagssituationer og ved mindre ulykker. Dette indebærer, at størstedelen af de almindeligt forekommende hændelser som beredskabsmyndighederne må imødegå er dækket af de nuværende radiokommunikationssystemer. 8
Rapport om radiokommunikation for beredskabet Ved større ulykker og katastrofer, hvor mange beredskabsmyndigheder er involveret og/eller hvor skadesstedet har en større geografisk spredning, har flere beredskabsmyndigheder påpeget, at de nuværende radiokommunikationssystemer ikke fuldt ud dækker beredskabsmyndighedernes ønsker og behov. Beredskabsstyrelsens to særlige kommunikationsenheder kan dog som supplement til det traditionelle skadestedsradiosystem i et vist omfang opfylde en række særligt kritiske kommunikationsbehov og -ønsker for beredskabsmyndighederne i forbindelse med større ulykker og katastrofer, herunder behovet for tværgående radiokommunikation. Udover manglende funktionaliteter kan også almindeligt slid og ælde samt ophør af IT-mæssig understøttelse og muligheden for reservedelsleverancer nødvendiggøre en udskiftning. Politiet har i den forbindelse oplyst over for udvalget, at politiet af denne årsag finder det nødvendigt, at politiets nuværende radiokommunikationssystem udskiftes inden for en kortere årrække. Desuden står København, Frederiksberg og Gentofte brand- og ambulanceberedskab aktuelt over for en udskiftning af deres radiokommunikationssystemer, dels på grund af slitage, dels på grund af ønske om nye funktionaliteter. Øvrige beredskabsmyndigheder omfattet af konsulentanalysen har ikke givet udtryk for aktuelle planer om udskiftning af radiokommunikationssystemer. Der er en generel udvikling i den offentlige og private sektor mod øget mobil datakommunikation. Dette gør sig eksempelvis gældende inden for ældrepleje, forsyningssektor, transportsektor mv. Det fremgår dog af konsulentanalysen, at et radionet for beredskabsmyndighederne ikke i nævneværdigt omfang forventes at kunne tiltrække brugere fra andre offentlige forvaltningsområder end beredskabsområdet. Dette skyldes, at disse brugeres funktionalitetsbehov vil kunne dækkes af andre og billigere løsninger. Det er på grundlag af konsulentanalysen ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang et digitalt radionet for beredskabsmyndighederne vil tiltrække ikke-offentlige, kommercielle radiobrugere såsom f.eks. transportselskaber, taxi, vagtværn og forsyningsselskaber. 9
Ad 2. Udvalget konstaterer, at radiokommunikationssystemer i fremtiden i overvejende grad vil være baseret på digital teknologi, da digitale teknologier indeholder en række funktionaliteter, der er de analoge teknologier overlegen, og som blandt andet vil kunne bidrage til at forbedre den tværgående kommunikation på beredskabsområdet. Globalt er der endvidere en tendens til, at flere og flere (radiokommunikations)systemer bliver erstattet af digitale systemer, hvilket betyder, at markedsudviklingen bliver mere og mere rettet denne vej. Det er derfor udvalgets vurdering, at der ved kommende udskiftninger af de nuværende radiokommunikationssystemer på beredskabsområdet med fordel kan vælges digitale systemer. De digitale radioteknologier strækker sig fra rene proprietære til helt standardiserede systemer. Proprietære radiokommunikationssystemer er kendetegnet ved at være systemer, der kun understøttes af én leverandør og uden umiddelbar mulighed for kommunikation til andre leverandørers radioterminaler. Standardiserede radiokommunikationssystemer (f.eks. GSM-mobiltelefonteknologien) er kendetegnet ved at være baseret på standarder, som anvendes af alle væsentlige leverandører. Dette giver derfor mulighed for tværgående kommunikation uanset hvilken radiofabrikat, som anvendes. Udvalget har kun foretaget vurdering af de teknologiske muligheder for etablering af et digitalt radiokommunikationssystem baseret på standardiserede systemer. Såfremt beredskabsmyndighedernes tilkendegivelser om ønsker og behov for radiokommunikation, f.eks. vedrørende tværgående kommunikation, fuldt ud skal opfyldes, er det udvalgets vurdering, at kun TETRA-teknologien er relevant på kortere sigt. Der vil dog kunne vælges mellem flere digitale teknologier, hvis disse behov ikke fuldt ud skal opfyldes, eller hvis der kan anvendes (delvist) proprietære systemer. En standardiseret digital løsning må antages at ville medføre lavere udgifter til løbende vedligeholdelse og videreudvikling af radiokommunikationsplatformen end en proprietær løsning, mens en proprietær løsning muligvis vil kunne anskaffes billigere end en standardiseret løsning. 10
Rapport om radiokommunikation for beredskabet Ad 3. Udvalget har drøftet fordele og ulemper ved en række modeller for, hvordan en udskiftning af beredskabsmyndighedernes radiokommunikationssystemer kan tilrettelægges: Samtlige radiokommunikationssystemer udskiftes på kort sigt. I en sådan model tilsiger den samtidige udskiftning af alle beredskabsmyndigheders radiokommunikationssystemer, at der vælges et standardiseret system, da der derved sikres den mest optimale udnyttelse af mulighederne for tværgående kommunikation mv. Det korte sigt indebærer, at radiokommunikationssystemet baseres på TE- TRA-teknologien, hvorved beredskabsmyndighedernes tilkendegivelser om ønsker og behov for radiokommunikation desuden opfyldes fuldt ud. Hvis modellen følges op af en koordineret organisatorisk tilpasning af beredskabsområdet, herunder ændrede IT-systemer samt forandringer i organisationsstrukturer og arbejdsprocesser mv., vil den potentielt endvidere kunne medføre effektiviseringsgevinster og/eller forbedret service over for borgerne mv. på beredskabsområdet. Udvalget vurderer dog ikke, at en sådan model er samfundsøkonomisk rentabel, da den vil medføre et tab af kapitalværdien af de nuværende radiokommunikationssystemer, hvor der ikke er aktuelle planer om udskiftning. Modellen vil derfor medføre ganske betydelige investeringsomkostninger allerede i 2004 eller 2005. De årlige driftsomkostninger i forbindelse med de beredskabsmyndighedernes nuværende radiokommunikationssystemer estimeres i konsulentanalysen til knap 30 mill.kr. i 2002. Et skifte til TETRA-teknologi i 2005 estimeres i konsulentanalysen til at betyde en forøgelse af de direkte driftsomkostninger til omkring 110 mill.kr. årligt. Medregnes initiale omkostninger til radioterminaler samt betaling for opbygning af dedikeret netværk mv. estimeres de samlede årlige gennemsnitlige omkostninger til godt 240 mill.kr. 11
Radiokommunikationssystemerne udskiftes efterhånden som almindeligt slid og ælde mv. nødvendiggør dette. En sådan model tilsiger som udgangspunkt ikke, om de nuværende radiokommunikationssystemer udskiftes med en standardiseret eller en proprietær teknologi. Det afgøres i forbindelse med en konkret vurdering af den relevante myndigheds behov for radiokommunikation og mulighederne for finansiering heraf. Såfremt beredskabsmyndighedernes behov og ønsker til tværgående kommunikation i forbindelse med større ulykker og katastrofer skal imødekommes fuldt ud, vil det dog være nødvendigt at sikre, at der i sådanne situationer vælges et standardiseret radiokommunikationssystem. Mulighederne for tværgående kommunikation vil dog først opstå i takt med, at de enkelte myndigheder udskifter deres radiokommunikationssystemer. Hvis udskiftningen endvidere skal påbegyndes på kortere sigt, vil det som ovenfor nævnt betyde, at radiokommunikationssystemet skal baseres på TETRA-teknologien. Modellen tilsiger endvidere, at der i forbindelse med politiets anskaffelse af et nyt radiokommunikationssystem gennemføres en koordination med de øvrige beredskabsmyndigheders krav. Politiet er således en nøgleaktør inden for kommunikation på beredskabsområdet. I konsulentanalysen er det på baggrund af politiets tilkendegivelser estimeret, at politiets nuværende radiokommunikationssystem årligt koster 17,0 mill.kr. De fremtidige omkostninger i forbindelse med en eventuel ny radiokommunikationsplatform til politiet vil afhænge af en konkret udarbejdet kravspecifikation samt den efterfølgende udbudsproces. Det estimeres i konsulentanalysen, at infrastrukturinvesteringer vil udgøre godt 50 pct. af det samlede investeringsbehov i forbindelse med en ny digital radiokommunikationsplatform. Disse omkostninger forventes betalt over abonnementsbetalingen til en kommende netoperatør. Derfor vil omkostningerne pr. bruger formentligt kunne reduceres, såfremt også andre beredskabsmyndigheder på sigt anvender nettet. 12
Rapport om radiokommunikation for beredskabet Udskiftningen af radiokommunikationssystemerne udskydes så længe som muligt med henblik på at afvente den tekniske og markedsmæssige udvikling af både TETRA og konkurrerende teknologier. En sådan udskydelse vil kunne bidrage til at reducere den risiko for teknologiske børnesygdomme, der generelt er forbundet med nye teknologier. Det er også stadig forbundet med en vis usikkerhed, om alle leverandører af TETRAudstyr implementerer hele TETRA-standarden. Sker det ikke, vil det begrænse konkurrencen mellem leverandørerne af udstyret. Denne udvikling vil blandt andet være afhængig af markedsudviklingen på en række nøglemarkeder. Endvidere anføres i konsulentanalysen, at GSM/UMTS i løbet af 3-5 år muligvis vil kunne bruges som alternativ til egentlige radioteknologier. Da GSM/UMTS i høj grad forventes at blive brugt af privatpersoner og virksomheder, vil både abonnementsudgiften og de løbende forbrugsudgifter formentlig bliver lavere end TETRA. I konsulentanalysen estimeres således både de løbende driftsomkostninger og omkostningerne til indkøb af radioterminaler mv. noget lavere end ved TETRA.. Endelig vil en udskydelse betyde, at der kan tages højde for konsekvenserne for beredskabsmyndighederne af en eventuel kommunalreform. Ulempen ved at udskyde en udskiftning af radiokommunikationssystemer er, at der vil være en række engangsomkostninger til renovering af de radioterminaler, der skulle have været skiftet som følge af slid og ælde. Blandt andet må det forventes, at politiet vil finde en sådan renovering nødvendig. Endvidere kan det i praksis vise sig vanskeligt at skaffe de nødvendige reservedele til at reparere defekte radioer, samt at skaffe nye radioer til erstatning for radioer, der ikke kan repareres. 13
2.2. Sammenfatning af de enkelte kapitler Kapitel 3: IT- og telepolitik, herunder på beredskabsområdet Med baggrund i den telepolitiske aftale fra september 1999 er der af IT- og Telestyrelsen udstedt en tilladelse til en privat operatør til etablering og drift af et landsdækkende nød- og beredskabsnet baseret på TETRA-teknologien, som skal opfylde en række fastsatte beredskabsmæssige minimumskrav. I den forbindelse er der endvidere af IT- og Telestyrelsen udstedt en tilladelse til en privat operatør til etablering og drift af et radionet, der ikke indeholder nød- og beredskabsmæssige vilkår. De udstedte tilladelser indebærer mulighed for at opbygge to radionet - ét, der skal være landsdækkende, og hvor de fastsatte beredskabsmæssige minimumskrav skal opfyldes - og ét, hvor der er stillet mindre krav til opfyldelsen af landsdækning, og som ikke nødvendigvis skal opfylde de beredskabsmæssige minimumskrav. For begge tilladelser gælder, at tilladelsesindehaveren må tilbyde såvel nød- og beredskabskommunikation som almindelig civil kommunikation til f.eks. vognmænd og taxier. Princippet for beredskabsmyndighedernes eventuelle tilslutning til et af disse to radionet baseret på TETRA-teknologi er, at tilslutning foregår frivilligt og beror på de enkelte myndigheders vurdering af de tekniske og økonomiske konsekvenser mv. ved at skulle opgive egne systemer for at overgå til et kommercielt drevet TETRA-radionet. Kapitel 4: Indsatsberedskabet på skadestedet Et effektivt indsatsberedskab beror overordnet på de enkelte myndigheders personel- og materielmæssige dimensionering samt interne organisatoriske forhold hos beredskabsmyndighederne i form af f.eks. intern koordination og kommunikation mv. Herudover beror en afhjælpende skadesindsats på en effektiv koordineret operativ indsats mellem aktørerne på skadestedet. 14
Rapport om radiokommunikation for beredskabet Teknisk radiokommunikation indgår i den forbindelse som et værktøj, der skal medvirke til at sikre en sådan effektiv og koordineret afhjælpende skadesindsats. Dette gælder både kommunikation internt i de enkelte beredskabsmyndigheder og kommunikation mellem de forskellige beredskabsmyndigheder. Kapitel 5: Tilkendegivelser om behov og ønsker for radiokommunikation Baseret på konsulentanalysen har det været muligt at definere nogle overordnede behov og ønsker til funktionalitet og dermed en række specifikke funktionelle behov og ønsker i relation til beredskabsmyndighedernes radiokommunikation på tværs af aktørerne. Disse ønsker og behov er blevet kategoriseret i tre grupper baseret på en vurdering af betydningen af funktionaliteten af de adspurgte beredskabsmyndigheder. De tre kategorier er kritiske radiofunktionaliteter, vigtige radiofunktionaliteter og mindre vigtige radiofunktionaliteter. Af konsulentanalysen kan udledes, at funktionalitetsbehovene kun i begrænset omfang varierer på tværs af beredskabsmyndighederne. Politiet adskiller sig fra de øvrige beredskabsmyndigheder ved at have det mest avancerede behov for radiokommunikation. Endvidere har det været muligt på et overordnet plan at fremhæve nogle radiofunktionaliteter, som beredskabsmyndighederne anser for særligt kritiske i forbindelse med større ulykker og katastrofesituationer. Disse radiofunktionaliteter er gruppeopkald med mere end fem grupper og dynamisk tildeling af grupper, direkte opkald (uden brug af netværksudstyr), tværgående kommunikation på ledelsesniveau ved skadestedet og mulighed for hurtigt at øge dækning og kapacitet. Kapitel 6: Nuværende radiokommunikationssystemer Beredskabsmyndighedernes nuværende interne radiokommunikationssystemer er meget forskellige med hensyn til funktionalitet, ydeevne og alder og muliggør ikke tværgående kommunikation beredskabsmyndighederne imellem. Baseret på konsulentanalysen kan det udledes, at størstedelen af beredskabsmyndighederne, herunder politiet, de kommunale beredskaber, Falck-bered- 15
skaber og Beredskabsstyrelsen er tilfredse med funktionaliteten af deres nuværende interne radiokommunikationssystemer i dagligdagssituationer og ved mindre ulykker. Dette indebærer, at størstedelen af de almindeligt forekommende hændelser som beredskabsmyndighederne må imødegå er dækket af de nuværende radiokommunikationssystemer. Ved større ulykker og katastrofer og/eller hvor skadestedet har en større geografisk rækkevidde, opfylder de nuværende radiokommunikationssystemer imidlertid ikke fuldt ud beredskabsmyndighedernes ønsker og behov til tværgående kommunikation. København, Frederiksberg og Gentofte brand- og ambulanceberedskab har angivet at skulle udskifte deres radiokommunikationssystemer i løbet af de kommende år. Politiet, som er en nøgleaktør inden for kommunikation på beredskabsområdet, har oplyst, at det i løbet af de kommende år finder det nødvendigt at udskifte sit nuværende radiokommunikationssystem. Udskiftningen skyldes dels, at leverandøren af det nuværende radiokommunikationssystem har tilkendegivet ikke længere at kunne servicere radioerne, dels at visse komponenter i terminalerne ikke længere produceres. Udvalget har noteret sig, at beredskabsmyndighedernes nuværende interne radiokommunikationssystemer indeholder en række af de funktionaliteter, som beredskabsmyndighederne vurderer som kritiske. Med hensyn til mulighederne for tværgående kommunikation har udvalget noteret sig, at der i dag er to typer af skadestedsradiosystemer til rådighed for beredskabets aktører i form af det traditionelle skadestedsradiosystem og Beredskabsstyrelsens to mobile kommunikationsenheder. Det traditionelle skadestedsradiosystem anvendes bl.a. til at muliggøre tværgående kommunikation beredskabsmyndighederne imellem ved dagligdagsituationer og mindre ulykker. Ved større ulykker og katastrofesituationer, hvor mange beredskabsmyndigheder er involveret og/eller hvor skadestedet har en større geografisk spredning påpeges af flere beredskabsmyndigheder, at det traditionelle skadestedsradiosystem ikke er fuldt ud tilstrækkeligt. Dette skyldes 16
Rapport om radiokommunikation for beredskabet i høj grad kapacitetsproblemer og begrænset senderækkevidde på skadestedsradioerne. De to særlige kommunikationsenheder, som Beredskabsstyrelsen stiller til rådighed for beredskabsmyndighederne, kan i et vist omfang opfylde en række særlig kritiske radiokommunikationsbehov i forbindelse med større ulykker og katastrofer. De to mobile kommunikationsenheder skal tilkaldes og indarbejdes i indsatsstedets procedurer. De mobile kommunikationsenheder vurderes at være særlig egnet på skadesteder ved større ulykker og katastrofer, hvor der kræves en længerevarende indsats. Udvalget konstaterer på den baggrund, at der samlet set ikke for nærværende eksisterer et behov for at forbedre funktionaliteten af beredskabsmyndighedernes nuværende radiokommunikationssystemer, men at politiet tilkendegiver et behov for at igangsætte en proces med henblik på udskiftning af politiets radiokommunikationssystem. Kapitel 7: Mulige fremtidige radioteknologier Baseret på konsulentanalysen er de tre digitale radioteknologier GSM-R, TE- TRA og GSM/UMTS blevet vurderet i forhold til funktionalitetskrav, som må stilles i forbindelse med en eventuel etablering af et landsdækkende radiokommunikationssystem for beredskabet. Det er vurderingen, at TETRA i dag er den mest egnede teknologi og kan opfylde alle funktionalitetsbehovene, herunder de funktionalitetsbehov som vurderes særligt kritiske ved større ulykker og katastrofer. Teknologien kan etableres og ibrugtages inden for relativt kort tid. Det bemærkes, at konsulentanalysen kun har undersøgt standardiserede digitale radioteknologier, og ikke analoge og/eller proprietære systemer. Kapitel 8: Økonomi På baggrund af de i konsulentanalysen udførte modelberegninger vil de gennemsnitlige driftsomkostninger ved et skifte til ny digital teknologi i 2005/2007 17
udgøre ca. 100 mill.kr. årligt, som er et vejet gennemsnit for de tre teknologier. De årlige driftsomkostninger til nuværende radiokommunikationssystemer udgør knap 30 mill.kr. i 2002. Det er derfor den overordnede vurdering, at et skifte til ny digital teknologi i 2005/2007 vil betyde en forøgelse af de nuværende direkte driftsomkostninger til radiokommunikation i beredskabet fra knap 30 mill.kr. til omkring 100 mill.kr. årligt. Medregnes initiale investeringsudgifter til terminaler samt betaling for opbygning af dedikeret netværk mv. og fordeles disse over et nyt beredskabsnets samlede levetid, estimeres de samlede årlige gennemsnitlige omkostninger til godt 230 mill.kr. årligt. Kapitel 9: Samlet cost-benefit afvejning Flere forhold gør, at det ikke for udvalget har været muligt at foretage en kvantificerbar cost-benefit afvejning af konsekvenserne ved at udskifte de nuværende radiokommunikationssystemer til fordel for digital teknologi. Udvalget har overordnet afvejet de nuværende radiokommunikationssystemers og digitale radioteknologier funktionelle behovsopfyldelse i forhold til de økonomiske konsekvenser ved at udskifte de nuværende radiokommunikationssystemer med digital teknologi. Det er udvalgets vurdering, at der ved kommende udskiftninger af de nuværende radiokommunikationssystemer på beredskabsområdet med fordel kan vælges digitale systemer frem for analoge. Omkostningerne forbundet med udskiftninger af de nuværende radiokommunikationssystemer er betydelige. Omvendt vil gevinsterne ved nye radiokommunikationsfaciliteter formentligt alene kunne høstes, såfremt radiokommunikation ses i sammenhæng med ændringer i den beredskabsmæssige indsats mv. Det er udvalgets vurdering, at der ikke for nærværende eksisterer et behov for udskiftning af beredskabsmyndighedernes radiokommunikationssystemer alene som følge af manglende funktionalitet. 18
Rapport om radiokommunikation for beredskabet Udvalget har i den forbindelse drøftet fordele og ulemper ved nogle modeller for, hvordan en udskiftning af beredskabsmyndighedernes radiokommunikationssystemer kan tilrettelægges. En fuld udskiftning af beredskabsmyndighedernes radiokommunikationssystemer på kortere sigt vurderer udvalget ikke som samfundsøkonomisk rentabel, da det vil medføre tab af kapitalværdien af de nuværende radiokommunikationssystemer, hvor der ikke er aktuelle planer om udskiftning. Udvalget noterer sig, at såfremt beredskabsmyndighedernes behov og ønsker til tværgående kommunikation i forbindelse med større ulykker og katastrofer skal imødekommes fuldt ud, vil det være nødvendigt at sikre, at beredskabsmyndighederne i sådanne situationer benytter et standardiseret radiosystem. Mulighederne for tværgående kommunikation vil først opstå i takt med, at de enkelte myndigheder udskifter deres radiokommunikationssystemer til et sådan standardiseret radiokommunikationssystem. Politiet, der er en nøgleaktør inden for kommunikation på beredskabsområdet, har oplyst, at politiet inden for en kortere årrække har behov for et nyt radiokommunikationssystem. Dette tilsiger, at der i forbindelse med politiets anskaffelse af et nyt radiokommunikationssystem gennemføres en koordination med de øvrige beredskabsmyndigheders krav. 19
3. IT- og telepolitik, herunder på beredskabsområdet 3.1. Historisk gennemgang Den danske IT- og telepolitik har gennem mange år været karakteriseret ved en bred tilslutning fra næsten alle Folketingets partier. Det gælder både de ITog telepolitiske målsætninger og de heraf udmøntede love på området. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti indgik den 8. september 1999 Principaftale om sigtelinier for telepolitikken - danskernes adgangsbillet til netværkssamfundet. Aftalen bygger videre på den omfattende liberalisering af telemarkedet, der blev gennemført i 1990 erne. Ifølge aftalen er målene for telepolitikken at fremme en markedsudvikling, der fører til innovation og vækst, og at sikre alle danskere adgang til de moderne kommunikationsteknologier. Det betyder, at der skal være sund konkurrence på hele telemarkedet og ægte valgfrihed for alle forbrugere. Vedrørende udnyttelsen af frekvensressourcerne fremgår det af aftalen, at frekvenspolitikken og -lovgivningen som overordnet mål bør have at sikre det billigste, mest varierede og bredest mulige udbud af kommunikationsmuligheder til flest mulige brugere. Hvis der er modstrid mellem bredere samfundsmæssige målsætninger som f.eks. sikring af nød- og sikkerhedstjenester og fremme af konkurrence, frekvenseffektivitet m.v., bør de overordnede samfundsmæssige mål ifølge aftalen have forrang. Med udgangspunkt i den telepolitiske principaftale blev den samme kreds af forligspartier enige om meget hurtigt at iværksætte en række nye frekvensinitiativer på nogle udvalgte områder, herunder nød- og beredskabsområdet. Af denne aftale af 7. oktober 1999 fremgår, at det overordnede telepolitiske sigte med initiativet vedrørende mobile tjenester til nød- og beredskabsformål og andre former for specifikke kommunikationsbehov er: 20
Rapport om radiokommunikation for beredskabet at sikre forbedrede kommunikationsmuligheder for beredskabsmyndigheder i nød- og krisesituationer. TETRA-teknologien skaber bl.a. mulighed for opbygning af én landsdækkende nød- og beredskabsinfrastruktur, for at alle beredskabsorganisationer i Danmark kan tale med hinanden på et ulykkessted (baseret på samme radioteknologi), og for anvendelse af forskellige former for IT-redskaber ved styring af større nød- og beredskabsopgaver. At sikre forbedrede kommunikationsmuligheder for en række erhvervsmæssige brugere som f.eks. transportvirksomheder, vognmænd og taxiselskaber. At tilgodese flest mulige af de forskellige brugerinteresser, der knytter sig til udnyttelsen af TETRA-teknologien (forskellige ønsker m.h.t. landsdækning, prisstruktur, fremme af konkurrencedrevet pres på etableringspris og slutbrugerpriser, tjenester og faciliteter der udbydes, mulighed for at fungere som egen tjenesteudbyder (med brug for særlige faciliteter), rådighed over eget net, tidsmæssige ønsker til hvor hurtigt nettene ønskes etableret m.v.). I lovforslag L 103 af 25. november 1999 vedrørende ændring af lov om radiokommunikation og tildeling af frekvenser og lov om offentlig mobilkommunikation, der skal gennemføre de telepolitiske aftaler, konstateres bl.a., at der ikke blandt beredskabsmyndighederne har været interesse for at etablere et samlet landsdækkende ikke-kommercielt brugerejet radionet baseret på Tetra-teknologi. Det fremgår bl.a. af L 103: Det har været overvejet og undersøgt, om det allerede i første fase ville være muligt - og om der fra brugerside ville være interesse for - at etablere en samlet, landsdækkende, ikke-kommerciel, brugerejet TETRA-infrastruktur som et alternativ til et net, der etableres og drives af en operatør, som udnytter de således tildelte frekvenser kommercielt, og derigennem giver brugerne adgang til det ønskede produktudbud. 21