Dansk Hysterektomi Database

Årsrapport for 2008 Dansk Hysterektomi Database Indholdsfortegnelse Landsdækkende klinisk database for hysterektomi på benign indikation 1

Forord 5 1. Målsætning 6 2. Konklusion 7 3. Anbefalinger 9 3.1. Generelle anbefalinger 9 3.2. Anbefalinger på baggrund af analyser for 2008 9 4. Baggrund 11 4.1 Organisering 12 4.1.1 Styregruppe og daglig ledelse 12 4.1.2 Afdelingsrepræsentanter 12 5. Dataindsamling og metode 13 5.1 Indberetningssystem 13 5.2 Registreringsskema 13 5.3 Dataanalyse 13 5.4 Risikojustering 13 5.4.1 Vejledning i fortolkning risikojusterede analyser fra DHD 14 5.4.2 Odds Ratio (OR) 14 5.4.3 Konfidensinterval (CI) 14 5.4.4 Ujusterede OR (95% CI) 14 5.4.6 Justerede OR (95% CI) 14 5.5 Afrapportering 15 5.6 Dækningsgrad 15 5.7 Komplethed 17 5.7.1 Datakomplethed 17 5.7.2 Variabelkomplethed 17 6. Resultater 19 6.1 Risikovariable 19 6.1.1 Indikation 20 6.1.2 Alder 21 6.1.3 BMI 23 6.1.4 ASA-klasse 23 6.1.5 Tobak 24 6.1.6 Alkohol 24 6.1.7 Uterus vægt 25 6.1.8 Kendt kronisk sygdom 25 6.2 Prognostiske faktorer 26 6.2.1 Operatør-/assistenterfaring 26 6.2.2 Knivtid 27 6.2.3 Deloperationer 28 6.2.4 Anæstesiform 28 6.2.6 Smertestillende regime 28 7 Indikatorer 29 Indikator 1: Volumen (antal elektive hysterektomier på benign indikation) 30 Indikator 2a: Bughuleadgang 32 Indikator 2b: Hysterektomimetode 34 Indikator 3: Antibiotikaprofylakse 37 Indikator 4: Tromboseprofylakse 39 Indikator 5: Liggetid 43 Indikator 6: Liggetid > 5 dage 45 Indikator 7: Komplikationer 47 2

Indikator 7a: Peroperativ blødning > 1000 ml 51 Indikator 7b: Blødningskomplikation 52 Indikator 7c: Infektion, direkte kirurgisk afledt 54 Indikator 7d: Organlæsion 56 Indikator 8: Genindlæggelse 57 Indikator 9: Reoperation 59 Indikator 10: Død 61 8 Revisionspåtegnelse 62 9 Kontaktadresser 63 9.1 Styregruppemedlemmer 64 9.2 Læge- og sekretærrepræsentanter 66 10 Publikationsliste 69 11 Referencer 70 12 Bilag 72 Bilag 1. Indikatorspecifikation 72 Bilag 2. Registreringsskema 72 Bilag 3. Antibiotikaprofylakse 73 Bilag 4. Tromboseprofylakse 74 13 Definitioner 75 Årsrapporten kan downloades fra: www.kliniskedatabaser.dk 3

4

Forord Dansk Hysterektomi Database (DHD) blev startet i 2003 og kan i dag offentliggøre data fra 2008. Igen kan vi konstatere en endog meget høj dækningsgrad på 99% og en datakomplethed på 95%. Resultaterne er et flot vidnesbyrd på det enestående samarbejde der eksisterer mellem mange engagerede medarbejdere på alle gynækologisk obstetriske afdelinger i Danmark, deres afdelingsrepræsentanter, Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik (DSOG), Sundhedsstyrelsen, Det Nationale Kompetencecenter Øst og styregruppen for DHD. Databasen indeholdt ved udgangen af 2008 registreringer for mere end 25.000 hysterektomier. Den høje datakomplethed og dækningsgrad gør databasen til et unikt udgangspunkt for forskning. Det er derfor dejligt at databasen i stigende omfang indgår i videnskabelige projekter. DHD s eksistensberettigelse er netop, at vi udover en løbende kvalitetsforbedring opnår svar på en række forskningsspørgsmål. Det sætter sit præg på de årlige auditmøder. I dette faglige forum diskuteres problemstillinger relateret til hysterektomi, forskningsresultater, ideer til nye projekter samt status for igangværende undersøgelser. Denne dynamiske udnyttelse af databasen finder vi afgørende for at nå i mål med DHD s ambitiøse målsætning om en reduktion af komplikationsrate, antallet af genindlæggelser og procentdelen af reoperationer. I år offentliggør vi for første gang data fra aktiviteten på de 21 privathospitaler, der udfører mellem 1 og 83 hysterektomier om året. Det er afgørende, at disse hospitaler indrapporterer og indgår i kvalitetsudviklingsarbejdet. Det vil sikre det samlede billede af udviklingen på dette område i Danmark. Der skal rettes en særlig tak til de mange læger og sekretærer, der sikrer at data bliver indberettet. Vi sætter meget stor pris på den ekstra indsats der ydes på dette område i den travle hverdag. Det forpligter os samtidig til at udnytte disse data optimalt til gavn for patienterne. Bent Ottesen Formand DHD 5

1. Målsætning Databasens overordnede mål er: at kvalitetsforbedre hysterektomi ved blandt andet at reducere antallet af komplikationer, reducere antallet af genindlæggelser og reducere antallet af reoperationer Udgangspunkt 2004 2005 2006 2007 2008 DHD s (1998-2000) 2 målsætning Komplikationer 18% 19% 17% 18% 17% 18,7% 6% Genindlæggelser 8% 7% 5% 5% 6% 6% 4% Reoperation 6% 5% 3,5% 4% 4% 4% 3% Hospitalisering 4 dage 2 dage 2 dage 2 dage 2 dage 2 dage 2 dage Dansk Hysterektomi Database ønsker at medvirke til kvalitetssikring ved at sætte standard for kvalitet af hysterektomi på basis af indsamlede data (benchmarking) og med udgangspunkt i data at diskutere, prioritere og formulere forslag til nødvendige forbedringer lokalt og på landsplan. DHD ønsker også at medvirke til implementering af opdaterede behandlingsregimer gennem fælles nationale instrukser. Endelig ønsker databasen at identificere forskningsmæssige problemstillinger indenfor hysterektomi, hvor DHD og det tværnationale samarbejde anvendes til at belyse disse spørgsmål. 6

2. Konklusion I Danmark blev der i 2008 foretaget 4190 elektive hysterektomier på benign indikation. Indgrebet blev udført på 30 gynækologiske afdelinger på offentlige hospitaler samt på 21 forskellige privathospitaler, hvilket næsten er en fordobling af privathospitaler som udfører indgrebet i forholdt til 2007. På de offentlige hospitaler varierede den årlige volumen fra 7 hysterektomier på Frederiksberg Hospital til 266 hysterektomier på Roskilde Hospital. På privathospitaler varierede den årlige volumen fra 1 udført hysterektomi på Greve Privathospital og Danske Privathospitaler Hørsholm til 83 hysterektomier på Privathospitalet Mølholm og på Hamlet. Hyppigste årsag til planlagt fjernelse af livmoderen var blødningsforstyrrelser (32%) og muskelknuder (25%). Kvinder, der hysterektomeres på benign indikation, havde en median alder på 48 år og 98% tilhørte ASA-klasse I-II. DHD glæder sig over den gejst og samarbejdsvilje som flere privathospitaler har udvist, hvilket bl.a. har resulteret i, at vi i år for første gang kan vise indikatoropgørelser for privathospitaler. Da det er første år, at DHD medtager privathospitaler i årsrapporten må der dog forventes enkelte begyndervanskeligheder. Grundet fejl og mangelfulde indberetninger til LPR har det derfor ikke været muligt, at udarbejde opgørelser for indikator 7a (peroperativ blødning større eller lig med 1000 ml) samt indikator 7 (komplikationer samlet) for privat hospitaler. Der er endvidere kun 4 ud af de 21 privathospitaler som udfører over 10 hysterektomier og som har indberettet til DHD, hvilket har betydning for indikator 3 og 4 (anitiotikaprofylakse og tromboseprofylakse), hvor DHD skema data ligger til grund for analyserne. Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet nogen studier som sammenligner patient karakteristika for kvinder som hysterektomeres på offentlige hospitaler i forhold til private hospitaler. Vi mener derfor ikke, at indikatoropgørelserne for offentlige hospitaler kan sammenholdes med indikatoropgørelserne for privathospitaler, men skal vurderes separat. Der kan på baggrund af denne årsrapport derfor ikke drages nogen konklusioner om, hvorvidt privathospitaler klare sig bedre end offentlige hospitaler eller omvendt. Der er stadig uforholdsmæssigt mange komplikationer for dette standardindgreb på relativt raske patienter. Ifølge LPR var næsten 19% af de hysterektomerede kvinder registreret med en komplikation i 2008. Det diskuteres hvorvidt denne stigning i komplikationer kan skyldes den otte uger lange strejke på sundhedsområdet i 2008 og fortsatte ændringer i komplikationsraten holdes under skarp observation. For at tage højde for forskelle i patient sammensætning på de enkelte hospitaler har DHD udført risikojusterede analyser for indikator7 Komplikationer. Der ses en mindre ændring på flere afdelingers estimater, men det skal her bemærkes at 13% af alle indberettede hysterektomier udgår af analyserne grundet manglende komplethed på en eller flere af de variable der justeres for. 7

I 2008 var der stadig forskel på, hvornår tromboseprofylaksen blev initieret. Nogle patienter fik deres første dosis i døgnet inden operationen, andre umiddelbart inden operationen og andre igen først efter, at operationen var afsluttet. Det er dog glædeligt, at se en stigning i patienter som får tromboseprofylakse efter operationen i linje med retningslinjerne på området. Tromboseprofylakse og heparintiming vil fortsat være et tilbagevendende emne på DHD s auditmøder. Næsten alle patienter (99%) modtager profylaktisk antibiotika (Indikator 3). Enkelte afdelinger (Gentofte og Hjørring) halter stadig bagud med at opfylde DHD s anbefalinger om antibiotika profylaktisk behandling fra 2004. Indikator 5 viser, at reduktionen af indlæggelsestiden til median 2 dage fastholdes for offentlige hospitaler. For Privathospitaler er den mediane indlæggelsestid på 1 dag. Med hensyn til valg af operationsmetode er der fortsat stor variation mellem afdelingerne (indikator 2a), men på landsplan er trenden en øget andel vaginale hysterektomier, som de sidste 3 år har ligget omkring de 37%. I 2008 er andelen af vaginale hysterektomier 36% for offentlige hospitaler og 32% på privathospitaler. Ifølge international litteratur ventes den øgede andel af vaginale hysterektomier at reducere antallet af febrile episoder, infektioner, organlæsioner og at reducere operationstiden 11. 8

3. Anbefalinger 3.1. Generelle anbefalinger DHD s arbejde har ført til følgende generelle anbefalinger: - Med henblik på at reducere komplikationsfrekvensen ved hysterektomi anbefaler DHD, at der gives profylaktisk antibiotika i forbindelse med hysterektomi i henhold til anførte regime (bilag 2). - Det anbefales, at der gives tromboseprofylakse postoperativt i henhold til det anførte regime (bilag 3). - Det anbefales, at applicere principperne for optimale operationsforløb, de såkaldte accelererede forløb 6. - Det anbefales at man nøje overvejer hvilken operationsmetode der anvendes, idet den vaginale hysterektomi er forbundet med færre komplikationer. - For generelle perioperative anbefalinger henvises i øvrigt til Referenceprogram for hysterektomi på benign indikation 4. 3.2. Anbefalinger på baggrund af analyser for 2008 - DHD har det sidste år haft ekstra fokus på komplikationer og er i den forbindelse ved at revidere indholdet i komplikationsindikatoren. Der undersøges desuden to mulige forklaringer på den høje komplikationsrate. Den ene er hospitalsvolumens (antal udførte hysterektomier på en afdeling) betydning for komplikationsraten, mens den anden forklaring er valg af operationsmetoden ved hysterektomi. Sidstnævnte emne blev taget op på sidste auditmøde og belyst i fire flotte præsentationer. Dette har mundet ud i, at en arbejdsgruppe har sat sig for at udarbejde flere studier som belyser operationsmetodens betydning for komplikationsrisikoen. Arbejdet afsluttes med en artikelserie hvor første artikel forventes submittet inden november 2010. DHD har altså fortsat stor fokus på komplikationsraten. Emnet vil yderlige blive behandlet på næste auditmøde. - Der er fortsat problemer med variabelkompletheden for risikofaktorer. Der vil fortsat blive sat fokus på at højne kompletheden for risikofaktorerne ved udsendelse af manglelister samt påmindelse til auditmøder. 9

- Set i lyset af, at en øget andel hysterektomier bliver udført på privathospitaler har DHD for første gang valgt at udføre separate opgørelser for privathospitaler i årsrapporten 2008. Vi har dog måtte erkende, at det er en stor mundfuld at få alle privathospitaler til at indberettet til DHD hvilket også har betydet, at flere af graferne kun afbilder et begrænset antal privathospitaler. Der har endvidere været vanskeligheder i forbindelse med indberetninger af koder til LPR for privathospitalerne. Dette betyder, at vi holder os skeptiske overfor den lave komplikations rate som afbildes for indikator 7b (blødningskomplikationer), 7c (infektioner) og 7d (organlæsioner). For at forbedre indberetningen for privathospitaler har DHD igen i år inviteret kontakt- læger samt sekretærer fra privat hospitaler med til de årlige auditmøder. Der er desværre kun 3 privathospitaler som har meldt positivt tilbage på invitationen. DHD fortsætter med aktivt at tage kontakt til privat hospitalerne for at yde assistance med indberetninger til LPR og DHD samt ved udsendelse af mangellister. Med udsendelse af årsrapporten til alle deltagende afdelinger håber vi desuden, at endnu flere privat hospitaler får lyst til at deltage i vores faglige forum og begynde at indberette til DHD. 10

4. Baggrund Hysterektomi er det gynækologiske speciales hyppigste intraabdominale operation med godt 6000 operationer årligt i Danmark 1, heraf ca. 5000 på benign indikation 2. En landsdækkende analyse viste, at cirka hver 5. kvinde fik en komplikation efter en standard hysterektomi i 1998-2000, og at 8% blev genindlagt indenfor 30 dage 2. Reoperationsraten er anslået til 6%. Analysen fandt endvidere stor regional variation i valg af henholdsvis åben, laparoskopisk assisteret og vaginal hysterektomi som operationsmetode. Eksempelvis varierede andelen af vaginale operationer fra 0% til 67%. Det er internationalt uafklaret, hvilken teknik der er bedst, om end der er data, der tyder på at en større anvendelse af vaginal hysterektomi er fordelagtig 3,4. I Danmark sås også stor spredning for hospitaliseringsbehov efter operationen, hvor median indlæggelsestid varierede fra tre dage til 5,5 dage. Ved implementering af behandlingsregimer med fokus på patientinformation, smertebehandling, tidlig mobilisering og tidlig fødeindtagelse kan indlæggelsesbehovet formentlig nedsættes til 1-2 dage 5,6. Det var således en naturlig følge at etablere en landsdækkende database til at overvåge de anvendte operationsregimer og sikre at nyeste viden indenfor moderne behandlingsregimer anvendes. Hysterektomi afspejler alle facetter inden for den operative gynækologi og en landsdækkende database på området vil således kunne belyse kvaliteten både ved de laparoskopiske, vaginale og klassisk abdominale kirurgiske teknikker. I samarbejde med Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) blev Dansk Hysterektomi Database etableret i oktober 2003. Databasen er i dag landsdækkende og samtlige 30 gynækologiske afdelinger på offentlige hospitaler samt 10 ud af 21 privathospitaler deltager i indberetningen. Det har særlig interesse, at dette er den første kliniske database i Danmark, der har valgt at anvende en udvidet udgave af Landspatientregisteret (LPR) som indberetningssystem. 11

4.1 Organisering Region Hovedstaden er vært for DHD, der huses på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Rigshospitalet. Databasen er organiseret med en gynækologisk speciallæge som formand, og en styregruppe med en bred geografisk repræsentation bestående af læger med særlig interesse for hysterektomi, enten gennem daglig klinisk arbejde eller forskningsaktivitet, samt repræsentanter fra tilgrænsende specialer som anæstesiologi og perioperativ patofysiologi. Nationalt Kompetencecenter for Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser, Øst (KCØ) er repræsenteret i styregruppen og er aktiv sparringspartner for databasens daglige ledelse. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) indgår i samarbejdet omkring databasen. 4.1.1 Styregruppe og daglig ledelse Den centrale sekretariatsfunktion varetages af sekretær Lizzi Borch, Hvidovre Hospital. Formand og tovholder varetager den daglige ledelse og refererer begge til styregruppen. Styregruppens medlemmer fremgår af afsnit 10.1. 4.1.2 Afdelingsrepræsentanter Alle gynækologiske afdelinger i Danmark er repræsenteret med en læge- og sekretærrepræsentant, som varetager kommunikationen mellem styregruppen/daglig ledelse og den enkelte afdeling. Repræsentanterne fremgår af afsnit 10.2. 12

5. Dataindsamling og metode 5.1 Indberetningssystem DHD anvender Landspatientregisteret (LPR) som indberetningssystem. 5.2 Registreringsskema Registreringsskemaet kan downloades på www.kliniskedatabaser.dk. For at sikre en ensartet registrering er der til DHD udarbejdet et struktureret registreringsskema med definitioner og sks-koder for anførte parametre. "Primærindlæggelsesskema" følger patienten rundt i afdelingen, og data indhentes løbende. Risikofaktorer registreres under anamneseoptagelsen ved forundersøgelsen, de prognostiske faktorer umiddelbart efter operationen, og endelig oplysninger om eventuel komplikation(er) og reoperation(er) ved patientens udskrivelse. Ved overflytning eller genindlæggelse på anden afdeling end gynækologisk følger skemaet ikke længere patienten, men kontakten indberettes per tradition til LPR, således at aktionsdiagnose og eventuel reoperation findes i LPR. Ved genindlæggelse på gynækologisk afdeling eller henvendelse i gynækologisk ambulatorium inden for en måned postoperativt registreres eventuelle komplikationer og reoperationer på "Genhenvendelsesskema". Når registreringsskemaet er udfyldt, indberettes data til LPR og skemaet sendes til databasens sekretær Lizzi Borch. 5.3 Dataanalyse Databearbejdning samt statistiske analyser er udført af DHD s videnskabelige medarbejder ph.d.- studerende Signe Daugbjerg. Afdelinger, som skiller sig signifikant ud på de enkelte indikatorer, har haft mulighed for at gennemgå indberetningerne og kommentere på resultaterne. Rapportens figurer er ikke korrigeret for eventuelle fejlindberetninger, men anført som bemærkninger under figurerne. Signe Daugbjerg har været tovholder på årsrapporten, som har været sendt til revisionspåtegning hos Kompetencecenter for Kliniske Databaser (øst) se endvidere afsnit 8 for revisionspåtegning. 5.4 Risikojustering Dansk Hysterektomi Database har til hensigt at udføre risikojusterede analyser for de indberettede operationsresultater (indikator 7-10). For at en sådan risikojustering er mulig er det først og fremmest vigtig, at alle afdelinger husker at indberette alle risikofaktorer så den afdelingsspecifikke variabelkomplethed kommer op på 95% for samtlige risikofaktorer. Det er kun muligt at vise årlige risikojusterede analyser på afdelingsniveau for de indikatorer, hvor der opstår tilstrækkelig med hændelser til at give statistisk styrke til at udfører analyserne hvilket begrænser analyserne til indikator 7. 13

5.4.1 Vejledning i fortolkning risikojusterede analyser fra DHD Følgende vejledning kan benyttes som en hjælp til fortolkning af resultaterne i årsrapporten fra DHD. 5.4.2 Odds Ratio (OR) Odds Ratio (OR) kan forklares som forholdet mellem et uønsket og ønsket udfald i en gruppe divideret med samme forholdet i en anden gruppe. I den aktuelle analyse analyseres forholdet mellem komplikationer og ingen komplikationer for hver af afdelingerne set i forholdt til samme komplikations rate for landsgennemsnittet af afdelinger. Hvis OR er over 1 er der tale om en øget risiko for udfald (komplikation) og omvendt er der nedsat forekomst, når OR er mindre end 1. En OR på 1 angiver at der ingen forskel er på afdelingen i forhold til landsgennemsnittet. 5.4.3 Konfidensinterval (CI) I analyserne benyttes 95% konfidens intervaller til at vurdere, om eventuelle afvigelser er statistisk signifikant, hvilket er tilfældet, hvis 1 ikke er indbefattet af intervallet. De afdelinger, hvor OR samt konfidensinterval ligger over linjen for landsgennemsnittet, ligger signifikant over landsgennemsnittet, mens de afdelinger, hvor OR samt konfidensinterval ligger under linjen, ligger signifikant under landsgennemsnittet. De afdelinger, hvis konfidensinterval rører linien, der angiver landsgennemsnittet, afviger ikke signifikant fra landsgennemsnittet. Et relativt bredt 95% CI angiver at analyserne er præget af statistisk usikkerhed. 5.4.4 Ujusterede OR (95% CI) Den ujusterede Odds Ratio (OR) for komplikationer angiver komplikations forholdet for de pågældende afdelinger relativt set i forholdt til landsgennemsnittet, når der ikke er taget højde for eventuelle forskelle i patientsammensætningen mellem afdelingerne. 5.4.6 Justerede OR (95% CI) Den justerede OR angiver det justerede komplikationsforhold. Analysen er foretaget vha. multivariabel logistisk regression som muliggør, at der kan tages højde for en række forskelle i patientsammensætningen mellem de forskellige afdelinger. I den aktuelle analyse er der justeret for: alderskategori, BMI kategorier, ASA-klasse (1-4), uterusvægt, alkoholforbrug, rygestatus, operationsmetode og adhærenceløsning. 14

5.5 Afrapportering Auditmøder Dansk Hysterektomi Database afholder årligt auditmøder, hvor landets gynækologiske afdelinger deltager repræsenteret ved læge- og sekretærrepræsentanter og andre interesserede. Møderne danner et unikt forum for diskussioner og vedtagelse af fælles nationale retningslinier med udgangspunkt i afdelingernes egne data, nyeste evidens og moderne patofysiologisk tankegang. 5.6 Dækningsgrad Alle gynækologiske afdelinger på offentlige hospitaler i Danmark indberetter nu til Dansk Hysterektomi Database og indberetningsgraden er meget høj. I 2008 lå dækningsgraden på 99%. Da LPR anvendes som indberetningskilde til DHD er dækningsgraden i princippet 100%. Basisindberetning, som altid finder sted i LPR, er også fuldt tilstrækkelig til at udregne indikatorerne (1, 2a, 2b, 5, 6, 8), mens resten kræver en udvidet indberetning, som kun finder sted, hvis DHD s registreringsskema anvendes. Desuden er det kun muligt at risikojustere, hvis udvidet indberetning har fundet sted. Et mere nuanceret billede af dækningsgraden kan derfor fås ved at kigge på antallet af registreringsskemaer, der er indsendt til databasesekretariatet. Dækningsgrad beregnes som: Antal indsendte registreringsskemaer til DHD Antal indberettede hysterektomier til LPR I fremtiden vil den reelle dækningsgrad kunne beregnes alene ud fra LPR, idet afdelingerne indberetter skskoden for DHD (ZZ0178AA), hver gang patientdata bliver indberettet ud fra databasens registreringsskema. Tabel 1 viser de afdelingsspecifikke, dækningsgrader for de 29 afdelinger, som indberettede til DHD i 2008. 15

Tabel 1. Antal udførte elektive, benigne hysterektomier i 2008 ifølge LPR og skemadata Afdeling Udført ifølge LPR Indberettet Skema Bornholm 56 55 (98%) Esbjerg 182 182 (100%) Frederiksberg 7 3 (43%) Frederikshavn 82 81 (99%) Gentofte 49 45 (92%) Glostrup 102 96 (94%) Haderslev 112 112 (100%) Herlev 93 93 (100%) Herning 200 200 (100%) Hillerød 134 111 (83%) Hjørring 70 70 (100%) Hobro* 27 27 (100%) Holbæk 55 54 (98%) Horsens 223 222 (99%) Hvidovre 236 235 (99%) Kolding 117 117 (100%) Nykøbing F 8 8 (100%) Næstved 221 221 (100%) Odense 170 169 (99%) Randers 140 139 (99%) Rigshospitalet 124 118 (95%) Roskilde 266 265 (99%) Silkeborg 82 82 (100%) Skejby 255 249 (98%) Slagelse 74 74 (100%) Svendborg 102 101 (99%) Sønderborg 161 161 (100%) Thisted 60 60 (100%) Viborg 138 137 (99%) Ålborg 176 175 (99%) Total 3722 3662 (98%) Indberettende privathospitaler Arresødal Privathospital 56 55 (98%) Danske Privathospitaler Aalborg 53 13 (25%) Danske Privathospitaler Herning 12 3 (25%) Danske Privathospitaler Århus 12 9 (75%) Danske Privathospitaler Hørsholm 1 1 (100%) Gråbrødreklinikken 10 9 (90%) Privathospitaler Danmark 3 1 (3%) Privathospitalet Mølholm 83 49 (59%) Privathospitalet Møn 3 1 (33%) Skørping Privathospital 62 60 (97%) Ikke indberettende privathospitaler Ciconia Århus 19 0 Danske Privathospitaler Esbjerg 21 0 Furesø Privathospital 8 0 Greve Privathospital 1 0 H.C. Andersen Klinikken 4 0 Hamlet 83 0 Privathospitalet Hunderup 2 0 Roskilde Privathospital 5 0 Søllerød Privathospital 23 0 Viborg Privathospital 4 0 Eira Privathospital Skejby 3 0 Privathospitaler total 468 201 (43%) *Hobro har i år indberettet 100% af de udførte hysterektomier 16

5.7 Komplethed Komplethed kan opgøres på flere niveauer. DHD har valgt at rapportere datakomplethed og variabelkomplethed. 5.7.1 Datakomplethed Angiver det gennemsnitlige antal oplysninger, der er indberettet per patient i forhold til samtlige oplysninger, der ønskes indberettet per patient. Til opgørelse af datakomplethed er der udvalgt alle variable, som bruges til indikatorberegningerne. Opgørelsen for LPR-data er baseret på følgende 23 variable: CPR, BMI, ASAklasse, diabetes mellitus, koagulationsdefekt, tobak, alkohol, uterusvægt, operationsdato, afdeling, indikator1, indikator2a, indikator2b, indikator3, indikator4, indikator5, indikator7a, indikator7b, indikator7c, indikator7d, indikator7e, indikator8 og indikator9. Opgørelsen for registreringsskema-data er udregnet for følgende 21 variable: CPR, BMI, ASA-klasse, diabetes mellitus, koagulationsdefekt, tobak, alkohol, uterusvægt, operationsdato, afdeling, indikator1, indikator2a, indikator2b, indikator3, indikator4, indikator7a, indikator7b, indikator7c, indikator7d, indikator7e og indikator9. Opgørelserne er udregnet på baggrund af de patienter som er indberettet til DHD. Tabel 2. Datakomplethed i LPR og på registreringsskema for offentlige hospitaler Datakilde Datakomplethed 2008 LPR 95% Registreringsskema 92% Ved eventuel lav datakomplethed er det vigtigt at udelukke systematisk lav indberetning af én eller flere variable. Til dette opgøres: 5.7.2 Variabelkomplethed Angiver, hvor hyppigt den enkelte variabel indberettes. Opgjort på afdelingsniveau illustrerer den, hvor den enkelte afdeling kan forbedre lokale arbejdsprocedurer, og dermed sikre indberetning af de nødvendige oplysninger. 17

Nedenfor findes en liste over de valgte risikovariable, som kræver en variabelkomplethed omkring 95% for at kunne bruges til en forsvarlig risikojustering af indikatorerne. Tabel 3. Variabelkomplethed i LPR og på registreringsskema i 2008. Variabelkomplethed Risikovariabel Skema LPR Alder 100% 100% ASA klasse 100% 44% BMI 99% 89% Tobak 97% 88% Alkohol 94% 85% Uterusvægt 93% 92% Diabetes 100%* 100%* Koagulationsdefekt 100%* 100%* Hypertension 100%* 100%* * DHD har valgt, at disse tre risikovariable (diabetes, koagulationsdefekt og hypertension) kun skal indberettes til LPR ved tilstedeværelse af sygdom, og da uoplyst ikke registreres vil komplethed altid være 100% Nedenfor er variabelkompletheden opgjort for de prognostiske variable som registreres i DHD. Der stiles mod en variabelkomplethed på 95%. Tabel 4. Variabelkomplethed for prognostiske faktorer i 2008 Skemadata Komplethed Prognostiske variable Skema LPR Knivtid 100% 95% Operatørerfaring 100% 100% Assistenterfaring 100% 100% Blodfortyndende medicin 100% 100% Generelt er variabelkompletheden for data indberettet til DHD i 2008 meget høj (>95%). For variablen alkohol (94%) er kompletheden nu meget tæt på de ønskede 95%. Som det fremgår af tabel 3, er variabelkompletheden højere for skemadata sammenlignet med LPR-data. Der opfordres til, at afdelingerne sikre sig, at alle variable indberettes til LPR ved indtastning af skemaer. 18

6. Resultater Ifølge udtræk fra LPR den 17. maj 2010 blev der i 2008 foretaget i alt 5688 hysterektomier. Disse fordeler sig som på nedenstående indikationer: Figur A. Hysterektomi i Danmark i 2008 4% Benign, akut 22% Malign 74% Benign, elektiv Hovedparten af de indberettede hysterektomier til LPR er elektive operationer foretaget på benign indikation som for eksempel blødningsforstyrrelser eller muskelknuder. For 2008 udføres 4% af de benigne hysterektomier akut. Akutte hysterektomier foretages oftest enten pga. absces/infektion, fødselskomplikation eller efter andet operativt indgreb (hysteroskopi eller evacuatio), hvor der pga. komplikation konverteres til hysterektomi. De maligne hysterektomier tegner sig for 22%, når de afgrænses til hysterektomier indberettet med malign diagnosekode (gynækologisk sygdom som cancer corpus uteri, cancer cerviscisuteri og cancer ovarii eller konkurrerende malign sygdom andet sted), eller med tillægskode der viser metastaser eller radikal operationskode. DHD inkluderer kun elektive hysterektomier på benign indikation. 6.1 Risikovariable Risikovariable er en række patientkarakteristika, som kan påvirke patientens risiko for komplikation, genindlæggelse, reoperation eller død. Eksempler på dette er: Alder, BMI, ASA-klasse, kendt comorbiditet og uterusvægt samt alkohol- og tobaksforbrug. Der er således tale om nogle patientkarakteristika som patienten møder med, og som afdelingen ikke umiddelbart har indflydelse på, i modsætning til de 19

prognostiske faktorer. Intentionen med risikojustering er, at skabe et retfærdigt sammenligningsgrundlag afdelingerne imellem ved at tage højde for eventuelle forskelle i patientsammensætning. DHD har planlagt risikojustering af indikator 2a, 2b, 7, 7a, 7b, 7c, 7d, 8 og 9. Til dette formål har afdelingerne indberettet en række patientkarakteristika, som i andre studier har vist sig at have betydning for operationsresultatet 9,10,16-26. Den typiske hysterektomipatient i Danmark i 2008 har nedenstående risikoprofil. 6.1.1 Indikation I tabel 5 ses den procentvise fordeling af årsager til elektiv hysterektomi på benign indikation. "Vigtigste indikation" er registreret i forbindelse med anamneseoptagelsen under forundersøgelsen. Som det fremgår af nedenstående, er der tradition for at blande symptomer, kliniske fund og patologi, når vigtigste indikation skal fastslås. Desuden er der ofte flere indikationer (eksempelvis både blødningsforstyrrelse og fibromer). Dette vanskeliggør sammenligning med andre populationer, da det afhænger af valgte grupperingsmuligheder og registreringssituationen generelt (forundersøgelse versus udskrivelse, når kirurgens fund er noteret). Tabel 5. Årsager til elektiv hysterektomi på benign indikation i Danmark i 2008 Skemadata 2008 N=3863 Antal (procentandel) Vigtigste indikation 2008 Blødningsforstyrrelse 1227 (32%) Fibrom 977 (25%) Prolaps 576 (15%) Smerter 295 (8%) Præmaligne tilstande 132 (3%) Benign ovarietumor 77 (2%) Endometriose 31 (1%) Andet 547 (14%) Uoplyst 1 (0%) 20

6.1.2 Alder Adskillige studier har vist, at patientalder er associeret med komplikationsrisiko. På landsplan er median alder i 2008: 48 år. Ti-percentil for 2008 er 39 år, 90-percentil er 66 år, minimum er 15 år mens maksimum er 93 år. Figur B: Patienter fordelt på alder for 2008 (N=4190) FREQUENCY 1200 1100 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 80-75-79 70-74 65-69 60-64 55-59 50-54 45-49 40-44 35-39 30-34 25-29 -25 Alder LPR data inklusiv privathospitaler 21

Tabel 6. Median og percentiler for alder fordelt på afdeling for 2008 LPR data Afdeling Antal patienter Median alder 10 Percentil 90 Percentil Bornholm 56 46 38 60 Esbjerg 182 46 37 61 Frederikshavn 82 46 40 65 Gentofte 49 50 40 75 Glostrup 102 49 39 68 Haderslev 112 46 40 59 Herlev 93 48 40 59 Herning 200 49 39 70 Hillerød 134 47 40 59 Hjørring 70 49 37 56 Hobro 27 60 43 72 Holbæk 55 47 39 59 Horsens 223 49 40 66 Hvidovre 236 47 40 62 Kolding 117 46 37 63 Nykøbing F 8 53 39 87 Næstved 221 47 38 62 Odense 170 47 40 67 Randers 140 48 40 67 Rigshospitalet 124 49 40 64 Roskilde 266 48 41 71 Silkeborg 82 49 39 66 Skejby 255 49 39 72 Slagelse 74 47 38 73 Svendborg 102 46 40 53 Sønderborg 161 49 38 64 Thisted 60 47 38 69 Viborg 138 48 38 66 Ålborg 176 48 39 67 Offentlige hospitaler samlet 3722 48 39 66 Arresødal Privathospital 56 37 48 55 Ciconia Århus 19 46 37 70 Danske Privathospitaler Aalborg 53 45 38 53 Danske Privathospitaler Esbjerg 21 44 41 54 Danske Privathospitaler Herning 12 48 42 59 Danske Privathospitaler Århus 12 47 38 53 Gråbrødreklinikken 10 44 35 50 Hamlet 83 47 42 64 Privathospitalet Mølholm 83 48 40 55 Skørping Privathospital 62 48 39 67 Søllerød Privathospital 23 48 38 54 Privathospitaler samlet 468 47 40 67 Da databasen ikke må vise personidentificerbare data udelades afdelinger som har udført mindre end 10 hysterektomier. 22

6.1.3 BMI Body Mass Index (BMI) er beregnet som vægt (kg) / højde x højde (meter). Ifølge WHO er overvægt defineret som BMI>25 kg/m 2. BMI er associeret med komplikationsrisiko 10,24,25. Tabel 7. Body mass index (BMI) ved hysterektomi for 2008 Skemadata 2008 = 3827 (missing =36) BMI (kg/m 2 ) Antal patienter 2008 Procentfordeling BMI<18,5 61 2 % 18,5<BMI<25 1843 48 % 25<BMI<30 1186 31 % 30<BMI 737 19 % 6.1.4 ASA-klasse ASA-klassifikation er en standardiseret beskrivelse af patientens præoperative helbredsstatus. Den blev udviklet af American Society of Anesthesiologists for at opnå en ensartet beskrivelse til brug i outcomestudier. Adskillige studier har vist, at der er god korrelation mellem stigende ASA klasse og øget forekomst af såvel peroperative som postoperative komplikationer 15. ASA-klassifikationen består af 5 klasser, hvoraf den sidste ikke er relevant for elektiv kirurgi (ASA klasse 5: Moribund patient, som ikke forventes at overleve 24 timer med eller uden operation). Det ses af tabel 8, at hovedparten af de hysterektomerede kvinder (98%) tilhører gruppen af raske kvinder (ASA-klasse I) eller kvinder med mild systemisk sygdom uden funktionel indskrænkning (ASA-klasse II). Tabel 8. ASA-klasse hos kvinder, der er hysterektomeret på benign indikation i 2008 Skemadata 2008 N= 3861, (missing =2) ASA-klasse Antal patienter 2008 Procentandel I Rask patient 2644 68% II Mild systemisk sygdom 1149 30% III Alvorlig systemisk sygdom, begrænset funktionel indskrænkning 67 2% IV Alvorlig systemisk sygdom, konstant livstruende 1 0% 23

6.1.5 Tobak Rygere har en højere risiko for sårrelaterede og cardiopulmonale komplikationer sammenlignet med ikkerygere 20,21. Rygeophør 6-8 uger præoperativt er vist at reducere postoperativ morbiditet 22. I DHD registreres patienternes daglige tobaksforbrug, omregnet til gram tobak per dag ifølge algoritme på registreringsskema (1 cerut = 3 gram tobak, 1 cigar = 5 gram tobak, 1 cigaret = 1 gram tobak). Tabel 9. Dagligt tobaksforbrug for hysterektomi for 2008 Skemadata 2008 N=3727 (missing = 136) Tobak (gram/dag) 2008 Antal patienter Procentfordeling Ikke rygere 2728 73% Light (1-14gram) 426 11% Heavy ( 15 gram) 573 15% 6.1.6 Alkohol Kronisk alkoholmisbrug øger risikoen for postoperative komplikationer 2-5 gange. De hyppigste komplikationer er infektioner (suppression af det cellemedierede immunsystem), blødningskomplikationer (forlænget blødningstid), cardiopulmonale komplikationer (hypoxæmi, cardiomyopati og arytmi) og endelig abstinenssyndrom 17,18. Alkohol abstinens 1 måned præoperativt reducerer den samlede risiko for postoperative komplikationer 19. I DHD registreres patienternes ugentlige alkoholforbrug, omregnet til antal genstande ifølge algoritme på registreringsskema (1 genstand svarer til 1 glas vin (12,5 cl), 1 øl (33 cl) eller 1 stor snaps (4 cl)). Tabel 10. Ugentligt alkoholforbrug for hysterektomi for 2008 Skemadata 2008 N= 4155 (missing =202) Alkohol 2008 (genstand/uge) Antal patienter Procentfordeling 0 2283 62% 1-7 1061 29% 8-14 253 7% > 14 64 2% 24

6.1.7 Uterus vægt Uterusvægt er fundet at være associeret med komplikationsfrekvens 16,26. I DHD vejes uterus postoperativt. Tabel 11. Uterusvægt for hysterektomi for 2008 Skemadata 2008 N= 3540 (missing = 323) Uterusvægt i gram Antal patienter Procentfordeling < 300 g 2497 71% 300-500 g 433 12% > 500 g 610 17% 2008 median 10-percentil 90-percentil minimum maksimum 160g 54g 710g 5g 5000g 6.1.8 Kendt kronisk sygdom Tabel 12. Kendt morbiditet hos kvinder, der er hysterektomeret på benign indikation i 2008 Skemadata 2008 N=3863 Kendt morbiditet 2008 Antal patienter Antal uoplyst Procentandel Hypertensio arterialis 712 1 18% Diabetes (NIDDM eller IDDM)* 127 1 3% Kendt koagulationsdefekt 25 1 0,7% * Heraf 39% af pt. med IDDM 25

6.2 Prognostiske faktorer Der er indberettet en række prognostiske faktorer, som kan bruges til at forklare eventuelle forskelle i operationskvalitet 23. Disse faktorer kan modificeres gennem optimering af det perioperative regime (anæstesi, analgesi, operationsmetode inklusiv deloperationer) og gennem undervisning og træning (knivtid, operatør- /assistenterfaring). Nedenfor er vist de prognostiske faktorers fordeling på landsplan. 6.2.1 Operatør-/assistenterfaring Tabel 13. Operatørerfaring ("antal operationer af tilsvarende type, som første operatør") Skemadata, 2008 N = 3863 Operatørerfaring 2008 Antal patienter Procentfordeling Uoplyst 1 0 <10 332 9 11-25 368 9 26-50 469 12 51-75 369 7 76-100 229 6 >100 2129 57 Tabel 14. Assistenterfaring ("antal operationer af tilsvarende type, som assistent") Skemadata, 2008 N = 3863 Assistenterfaring 2008 Antal patienter Procentfordeling Uoplyst 84 2 <10 1796 47 11-25 345 9 26-50 194 5 51-75 102 3 76-100 96 2 >100 1246 32 26

6.2.2 Knivtid Tabel 15. Median knivtid fordelt på operationsmetoder for 2008 Skemadata 2008 N = 3851, missing = 12 Operationsmetode Antal patienter Knivtid i minutter Median Minimum Maksimum Abdominal hysterektomi 2218 70 23 300 Vaginal hysterektomi 1423 60 17 350 Laparoskopisk assisteret hysterektomi 222 70 22 270 27

6.2.3 Deloperationer Tabel 16. Procentandel hysterektomier med deloperationer for 2008 Skemadata, 2008 N= 3863 Deloperation Procentandel 2008 Salpingoooforektomi, unilateralt 5% Salpingoooforektomi, bilateralt 14% Forvægsplastik* 13% Bagvægsplastik* 4% Kolpoperinæoplastik* 1% Adhærenceløsning, større 4% * 14% af hysterektomierne ledsages af mindst én type vaginalplastik (forvægs/bagvægs/kolpoperinæoplastik) 6.2.4 Anæstesiform Tabel 17. Anvendt anæstesi ved hysterektomi på benign indikation for 2008 Skemadata, 2008 N= 3863 Anæstesi Procentandel 2008 Generel 95 Peroperativ epidural 25 Peroperativ spinal 6 Infiltrationsanæstesi* 15 * Anlagt præ- eller postincisionalt 6.2.6 Smertestillende regime Tabel 18. Anvendt analgesi ved hysterektomi på benign indikation for 2008 Skemadata, 2008 N= 3863 Analgesi Procentandel 2008 NSAID præoperativt 31% NSAID peroperativt 16% NSAID postoperativt 76% Coxib præoperativt 12% Coxib peroperativt 16% Coxib postoperativt 9% Postoperativ epidural analgesi* 16% * Medicinindgift epiduralt efter operationens afslutning 28

7 Indikatorer DHD har udvalgt en række indikatorer (1-10) til beskrivelse af den operative kvalitet. Alle indikatorer opgøres på afdelingsniveau for en indikatorperiode på et år. LPR er datakilde til hovedparten af indikatorerne (indikator 1, 2a, 2b, 5, 6, 7, 7a-7d, 8 og 9). Privathospitaler indgår i opgørelserne for indikator 1 og indikator 2a. Indikator 3 og 4 (procesindikatorer) er beregnet ud fra skemadata, hvor det har været muligt at skelne mellem "uoplyst" (manglende afkrydsning) og "ingen profylakse" (kryds i "nej"). For disse to indikatorer indgår kun patienter hvor skemaet er indsendt til DHD. Indikator 10, som beskriver de kvinder, der dør inden for 1 måned postoperativt, er beregnet ud fra CPRudtræk leveret af Sundhedsstyrelsen og efterfølgende manuel gennemgang af dødsattester og eventuel journalgennemgang ved uklar dødsårsag. Da databasen ikke må vise personidentificerbare dataudelades alle afdelinger som har udført mindre end 10 hysterektomier i 2008 af opgørelserne for indikator 2b-10. Dette betyder, at følgende afdelinger ikke indgår i analyserne: Frederiksberg, Nykøbing F, Danske Privathospitaler Hørsholm, Privathospitaler Danmark samt Privathospitalet Møn, Furesø Privathospital, Greve Privathospital, H.C.Andersen Klinikken, Privathospitalet Hunderup, Roskilde Privathospital, Viborg Privathospital, Eira Privathospital Skejby. Tabel 19. Oversigt over data grundlag for indikatorer Datagrundlag Indikatorer Antal observationer Alle indberetninger til LPR samt cpr udtræk 10 4190 Alle indberetninger til DHD Alle indberetninger til LPR offentlige/ Private hospitaler Alle indberetninger til LPR offentlige/ Private hospitaler som har udført 10 hysterektomier Risikofaktorer, prognostiske faktorer 3863 1, 2a, 2b 3722 / 468 5, 6, 7, 7a-d, 8 og 9 3707 / 434 Indberetning til DHD (skema indsendt) Offentlige hospitaler / Privathospitaler 3, 4 3651 / 177 29

Indikator 1: Volumen (antal elektive hysterektomier på benign indikation) Indikatoren angiver antal kvinder, der får udført en elektiv hysterektomi på benign indikation per afdeling. Indikator 1 er fremkommet ved analyse af data fra LPR, hvor alle akutte og maligne hysterektomier er ekskluderet. Hysterektomier foretaget som delindgreb til andet gynækologisk indgreb er inkluderet (f.eks. fjernelse af benign ovariecyste). For nærmere præcision af in- og eksklusionskriterier (sks-koder), se afsnittet: Indikatorspecifikation. Samme kvinde kan kun hysterektomeres én gang. Indikatoren beskriver volumen af denne operationstype og afspejler kun kvalitet, såfremt der er sammenhæng mellem volumen og kvalitet. Optimalt volumen er ukendt, men et større volumen (og dermed rutine) forventes at være forbundet med en øget kvalitet. Figur 1-1. Antal operationer fordelt på offentlige hospitaler i 2008, n =3722 Frequency 300 250 200 150 100 50 0 Ålb org Vib org Thisted Sønderbo rg Sven dborg Sla gelse Skejb y Silkebo rg R oskild e R igshospitalet R anders Odense N æ stved Nykøbing F Ko lding H vidovre H orsens H olbæ k H obro H jørring H illerød H erning H erlev H aderslev Glostrup Gentofte Fre derikshavn Fre deriksberg Esbje rg Bo rnholm Kommentar fra DHD: Landsmedianen er udregnet til 115. 30

Figur 1-2. Antal operationer fordelt på privat hospitaler i 2008, n =468 Frequency 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Viborg Privathospital Søllerød Privathospital Skørping Privathospital Roskilde Privathospital Privathospitalet Møn Privathospitalet Mølholm Vejle Privathospitalet Hunderup Privathospitalet Danmark Hamlet H.C.Andersen Klinikken Gråbrødreklinikken Greve Privathospital Furesø Privathospital eira Privathospitalet Skejby Danske Privathospitaler,Hørsholm Danske Privathospitaler Århus Danske Privathospitaler Aalborg Danske Privathospitaler Herning Danske Privathospitaler Esbjerg Ciconia Århus Arresødal Privathospital Kommentar fra DHD: Landsmedianen er udregnet til 10. 31

Indikator 2a: Bughuleadgang Bughuleadgang er enten gennem maveskindet (abdominalt), skeden (vaginalt) eller med kikkertassistance (laparoskopisk). Indikatoren angiver andelen af hysterektomier, som udføres abdominalt, vaginalt eller laparoskopisk assisteret. Optimal procentfordeling er ukendt, men en øget andel vaginale hysterektomier ventes at kunne reducere antallet af febrile episoder og infektioner (vaginal kontra abdominal), mindske antallet af organlæsioner på blære- og urinleder og give kortere operationstid (vaginal kontra laparoskopisk) 4,11. Patienttilfredshed med hensyn til det kosmetiske resultat er dårligt belyst. Indikator 2a er fremkommet ved analyse af data fra LPR og opgjort på alle patienter, som er inkluderet i indikator1. Figur 2a-1: Bughuleadgang offentlige hospitaler (abdominalt, vaginalt eller laparoskopisk assisteret) 2008, n=3722 (missing =0) Percent 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Bornholm Esbjerg Frederiksberg Frederikshavn Gentofte Glostrup Haderslev Herlev Herning Hillerød Hjørring Hobro Holbæk Horsens Hvidovre Kolding abdominal hysterektomi vaginal hysterektomi laparoskopisk assisteret hysterektomi Nykøbing F Næstved Odense Randers Rigshospitalet Roskilde Silkeborg Skejby Slagelse Svendborg Sønderborg Thisted Viborg Ålborg Kommentar fra DHD: På landsplan udføres 58% af hysterektomierne abdominalt (2144 patienter), 36% vaginalt (1354 patienter) og 6% laparoskopisk assisteret (224 patienter). Hysterektomier udført på privathospitaler (n=137) er medtaget på grafen. Bemærkning fra afdelinger: Bornholm er registreret for 1 laparoskopisk hysterektomi hvilket er en fejlregistrering 32

Figur 2a-2: Bughuleadgang privathospitaler (abdominalt, vaginalt eller laparoskopisk assisteret) 2008, n=467 (missing =1) Percent 100 90 abdominal hysterektomi vaginal hysterektomi laparoskopisk assisteret hysterektomi 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Arresødal Privathospital Ciconia Århus Danske Privathospitaler Esbjerg Danske Privathospitaler Herning Danske Privathospitaler Aalborg Danske Privathospitaler Århus Danske Privathospitaler, Hørsholm eira Privathospitalet Skejby Furesø Privathospital Greve Privathospital Gråbrødreklinikken H.C. Andersen Klinikken Kommentar fra DHD: På landsplan udføres 65% af hysterektomierne abdominalt (303 patienter), 32% vaginalt (148 patienter) og 3% laparoskopisk assisteret (16 patienter). Hamlet Privathospitalet Danmark Privathospitalet Hunderup Privathospitalet Mølholm Vejle Privathospitalet Møn Roskilde Privathospital Skørping Privathospital Søllerød Privathospital Viborg Privathospital 33

Indikator 2b: Hysterektomimetode Ved hysterektomi bortopereres enten hele uterus: "Total hysterektomi" eller kun corpus uteri, hvor cervix bevares: "Subtotale hysterektomi". Indikatoren angiver andelen af "totale hysterektomier". Optimal procentandel er ukendt, men "total hysterektomi" reducerer risiko for fortsat cyklisk vaginalblødning, som ses hos op mod 20% 12, og reducerer risiko for cervixcancer i efterladt cervix stump. Omkring den øvrige komplikationsprofil i form af umiddelbare komplikationer, urinvejsgener, sexualfunktion, nedsynkning og bækkensmerter er aktuelle evidens ikke entydig 12,13,14. Indikator 2b er fremkommet ved analyse af data fra LPR og opgjort på alle patienter inklusiv patienter opereret på privathospitaler, som er inkluderet i indikator1. Tabel 20. Hysterektomimetode i Danmark i 2008 2008, n = 4189 (missing =1) Hysterektomimetode Antal 2008 Procent Total abdominal 2118 50% Subtotal abdominal 329 8% Total vaginal 1494 36% Subtotal vaginal 8 0% Total laparoskopisk assisteret 234 6% Subtotal laparoskopisk assisteret 6 0% 34

Figur 2b-1: Andel af hysterektomerede kvinder, der får foretaget en total hysterektomi på offentlige Hospitaler 2008, n= 3722 (missing = 0) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Ålborg Viborg Thisted Sønderborg Svendborg Slagelse Skejby Silkeborg Roskilde Rigshospitalet Randers Odense Næstved Nykøbing F Kolding Hvidovre Horsens Holbæk Hobro Hjørring Hillerød Herning Herlev Haderslev Glostrup Gentofte Frederikshavn Esbjerg Bornholm Kommentar fra DHD Figur 2b-1 viser den afdelingsspecifikke andel af totale hysterektomier med det tilhørende 95% konfidensinterval (lodret linje). På landsplan har 91% fået foretaget total hysterektomi, og dette landsgennemsnit er indtegnet som den gennemgående vandrette linje. De afdelinger, hvor andel samt konfidensinterval ligger over linjen, der angiver landsgennemsnittet, ligger signifikant over landsgennemsnittet, mens de afdelinger, hvor andel samt konfidensinterval ligger under linjen, ligger signifikant under landsgennemsnittet. De afdelinger, hvis konfidensinterval rører linjen, der angiver landsgennemsnittet, afviger ikke signifikant fra landsgennemsnittet. Grafen er lavet ud fra LPR beregninger hvor Privathospitaler er ikke medtaget. 35

Figur 2b-2: Andel af hysterektomerede kvinder, der får foretaget en total hysterektomi på privathospitaler 2008, n= 433 (missing = 1) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Søllerød Privathospital Skørping Privathospital Privathospitalet Mølholm Vejle Hamlet Gråbrødreklinikken Danske Privathospitaler Århus Danske Privathospitaler Aalborg Danske Privathospitaler Herning Danske Privathospitaler Esbjerg Ciconia Århus Arresødal Privathospital Kommentar fra DHD Figur 2b-1 viser den afdelingsspecifikke andel af totale hysterektomier med det tilhørende 95% konfidensinterval (lodret linie). På landsplan har 87% fået foretaget total hysterektomi. 36

Indikator 3: Antibiotikaprofylakse Indikatoren angiver procentandelen af hysterektomerede kvinder, som gives profylaktisk antibiotika. Målet er 100%, da der er god evidens for, at antibiotisk profylakse reducerer antallet af postoperative infektioner efter hysterektomi 4. Indikator 3 er fremkommet ved analyse af skemadata. Validering af indikator 3 Afdelinger, der afviger signifikant fra målet på 100% antibiotikaprofylakse, har modtaget en liste med CPR-numre på de involverede kvinder for at udelukke fejlregistrering. Figur 3-1. Andel af hysterektomerede kvinder, som får antibiotikaprofylakse på offentlige hospitaler 2008, N=3651 (missing =0) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Ålborg Viborg Thisted Sønderborg Svendborg Slagelse Skejby Silkeborg Roskilde Rigshospitalet Randers Odense Næstved Kolding Hvidovre Horsens Holbæk Hobro Hjørring Hillerød Herning Herlev Haderslev Glostrup Gentofte Frederikshavn Esbjerg Bornholm Kommentar fra DHD Landsgennemsnittet er på 99%. Målet på 100% er indtegnet i figuren. Når der tages højde for usikkerheden (de enkelte afdelingers konfidensintervaller) opfylder følgende afdelinger ikke målet på 100%: Bornholm, Gentofte, Herning, Hjørring, Holbæk, Horsens, Silkeborg, Skejby, Svendborg, Thisted. Ved sammenligning med årsrapporterne for 2005 til 2007 ses, at både Bornholm og Gentofte også her ligger signifikant under målet på 100%. Bemærkning fra afdelinger: Bornholm: Har givet antibiotikaprofylakse til alle patienter. Afvigelse skyldes fejlregistrering til DHD. 37

Figur 3-2. Andel af hysterektomerede kvinder, som får antibiotikaprofylakse på privathospitaler 2008, N=177 (missing =0) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Skørping Privathospital Privathospitalet MølholmVejle Danske Privathospitaler Aalborg Arresødal Privathospital Kommentar Landsgennemsnittet er på 99%. Målet på 100% er indtegnet i figuren. Når der tages højde for usikkerheden (de enkelte afdelingers konfidensintervaller) Opfylder Danske Privathospitaler Aalborg ikke målet på 100%: 38

Indikator 4: Tromboseprofylakse Indikatoren angiver procentandel hysterektomerede kvinder, som gives tromboseprofylakse med LMWH (Heparin). Ifølge Referenceprogram for hysterektomi skal antikoagulationsbehandling, indtil anden evidens foreligger, anvendes uanset patientens alder, bughulsadgang og hysterektomitype 4. Indikator 4 er fremkommet ved analyse af skemadata. Validering af indikator 4 Afdelinger, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet, har modtaget en liste med CPR-numre på de involverede kvinder for at udelukke fejlregistrering. 39

Figur 4-1. Andelen af hysterektomerede kvinder, som får tromboseprofylakse på offentlige hospitaler 2008, N= 3651 (missing =0 ) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Ålborg Viborg Thisted Sønderborg Svendborg Slagelse Skejby Silkeborg Roskilde Rigshospitalet Randers Odense Næstved Kolding Hvidovre Horsens Holbæk Hobro Hjørring Hillerød Herning Herlev Haderslev Glostrup Gentofte Frederikshavn Esbjerg Bornholm Kommentar fra DHD Landsgennemsnittet på 96 % er indtegnet i figuren. Det ses, at Horsens, Thisted og Ålborg ligger signifikant under landsgennemsnittet. Ved sammenligning med årsrapporten for 2007 ses, at Horsens, også her ligger signifikant under landsgennemsnittet. *Bemærk opgjort på skemadata. Bemærkning fra afdelinger: Bornholm: Har givet tromboseprofylakse til alle patienter. Afvigelse skyldes fejlregistrering til DHD. 40

Figur 4-2. Andelen af hysterektomerede kvinder, som får tromboseprofylakse på Privathospitaler 2008, N= 177 (missing =0 ) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Arresødal Privathospital Kommentar fra DHD Landsgennemsnittet på 95 % er indtegnet i figuren. Det ses, at Privathospitalet Mølholm ligger signifikant under landsgennemsnittet. *Bemærk opgjort på skemadata. Danske Privathospitaler Aalborg Privathospitalet Mølholm Vejle Skørping Privathospital 41

Tabel 21. Heparintiming for hysterektomi for 2008 Skemadata 2008 Heparing timing Offentlige hospitaler N=3635, Missing = 17 2008 Privathospitaler N=175 Missing = 2 Antal patienter Procentfordeling Antal patienter Procentfordeling Ingen heparin 150 4% 9 5% Heparin præoperativ 456 13% 6 3,5% Heparin postoperativ 3028 83% 160 91,5% 42

Indikator 5: Liggetid Indikatoren angiver indlæggelsestid i dage efter operationen. Liggetid inkluderer eventuel overflytning til anden afdeling eller hospital, hvor overflytning er defineret som indlæggelse med samme dato som forudgående udskrivelse. Udskrivelse på operationsdagen giver liggetid på 0 dage. Databasens mål for liggetid er 2 dage. Indikator 5 er fremkommet ved analyse af data fra LPR og opgjort på alle patienter, som er inkluderet i indikator 1. Figur 5-1. Median liggetid ved benign hysterektomi 2008, n=3707 (missing =0 ) 5 4 3 2 1 0 Ålborg Viborg Thisted Sønderborg Svendborg Slagelse Skejby Silkeborg Roskilde Rigshospitalet Randers Odense Næstved Kolding Hvidovre Horsens Holbæk Hobro Hjørring Hillerød Herning Herlev Haderslev Glostrup Gentofte Frederikshavn Esbjerg Bornholm Kommentar fra DHD Median liggetid er plottet mod afdeling. Landsmedianen er udregnet til 2 dage og er indtegnet i figuren. Det fremgår, at de fleste afdelinger har en median liggetid på1 eller 2 dage. Bornholm og Hjørring har som de eneste afdelinger en median liggetid på > 2 dage. 43

Figur 5-2. Median liggetid ved benign hysterektomi 2008, n=434 (missing =0 ) 5 4 3 2 1 0 Søllerød Privathospital Skørping Privathospital Privathospitalet Mølholm Vejle Hamlet Gråbrødreklinikken Danske Privathospitaler Århus Danske Privathospitaler Aalborg Danske Privathospitaler Herning Danske Privathospitaler Esbjerg Ciconia Århus Arresødal Privathospital Kommentar fra DHD Median liggetid er plottet mod afdeling. Landsmedianen er udregnet til 1 dage og er indtegnet i figuren. Det fremgår, at alle afdelinger har en median liggetid på 1 eller 2 dage. 44

Indikator 6: Liggetid > 5 dage Indikator 6 angiver procentandel kvinder som er indlagt mere end eller lig med 5 dage efter operationen (inkluderer eventuel overflytning). En lang liggetid (> 5 dage) er valgt som indikator, fordi den kan afspejle et kompliceret forløb 2. Indikator 6 er fremkommet ved analyse af data fra LPR og opgjort på alle patienter, som er inkluderet i indikator 1. Validering af indikator 6 Afdelinger, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet, har modtaget en liste med CPR-numre på de involverede kvinder for at udelukke fejlregistrering. Figur 6-1. Andelen af hysterektomerede kvinder, som har liggetid på 5 dage eller derover 50 2008, N=3707 (missing =0 ) 40 30 20 10 0 Ålborg Viborg Thisted Sønderborg Svendborg Slagelse Skejby Silkeborg Roskilde Rigshospitalet Randers Odense Næstved Kolding Hvidovre Horsens Holbæk Hobro Hjørring Hillerød Herning Herlev Haderslev Glostrup Gentofte Frederikshavn Esbjerg Bornholm Kommentar fra DHD Landsgennemsnittet på 6% er indtegnet. Det ses, at Rigshospitalet, Skejby og Slagelse ligger signifikant over landsgennemsnittet. De øvrige afdelinger afviger ikke signifikant fra landsgennemsnittet. Skejby og Slagelse lå også over landsgennemsnittet i 2007. 45

Figur 6-2. Andelen af hysterektomerede kvinder, som har liggetid på 5 dage eller derover for privathospitaler 2008, N=434 (missing =0 ) 50 40 30 20 10 0 Søllerød Privathospital Skørping Privathospital Privathospitalet Mølholm Vejle Hamlet Gråbrødreklinikken Danske Privathospitaler Århus Danske Privathospitaler Aalborg Danske Privathospitaler Herning Danske Privathospitaler Esbjerg Ciconia Århus Arresødal Privathospital Kommentar fra DHD Landsgennemsnittet på 2,5% er indtegnet. Det ses, at Arresødal Privathospital ligger signifikant over landsgennemsnittet. De øvrige afdelinger afviger ikke signifikant fra landsgennemsnittet. Bemærkning fra afdelinger: Arresødal Privathospital oplyser, at der er sket en fejl i indrapportering af indlæggelsesdage hvilket har resulteret i det høje antal patienter med indlæggelsestid på 5 dage eller derover. Det oplyses at ingen patienter har haft en indlæggelsestid på mere end 2 dage. 46

Indikator 7: Komplikationer Indikator 7 angiver procentandel af hysterektomerede kvinder med mindst én komplikation under primærindlæggelse eller under eventuel genindlæggelse(r) eller genhenvendelse(r) indenfor 30 dage postoperativt. Indikator 7 er fremkommet ved analyse af LPR-data og opgjort på alle patienter, som er inkluderet i indikator 1, dog uden medtagelse af privathospitaler. For at kunne målrette indsatsen mod det høje antal komplikationer har databasen så vidt mulig underopdelt komplikationsindikatoren i tre hovedområder: Blødningskomplikationer (Indikator 7a og 7b), infektioner (Indikator 7c) og organlæsioner (Indikator 7d). I udregningen af indikator 7 indgår også andre indikationer (indikator 7e) disse vil dog ikke blive afbildet i årsrapporten. Indikator 7e forventes medtaget i årsrapport 2009. Validering af indikator 7 Igen i år udføres der risikojusterede analyser for komplikationsraten (indikator7) på afdelingsniveau. Graf 7.1 viser den traditionelle afbildning af indikator7 som en ujusteret procentfordeling hvor landsgennemsnittet på 17% er indtegnet i figuren. Graf 7.2 viser komplikationsraten for indikator7 ujusteret som Odds Ratioer. Graf 7.3 viser komplikationsraten for indikator7 efter risikojustering for udvalgte variable som Odds Ratioer. Analyserne for indikator 7 er alle udført på baggrund af et datamateriale som kun inkludere kvinder som har fuld komplethed på samtlige variable der justeres for. Bemærk venligst det høje antal manglende værdier n= 822. Andelen af komplikationer hos kvinder som medtages i analysen er blevet sammenlignet med andelen af komplikationer hos kvinder som frafalder i analysen vha. en χ2-tests (tabel 22). Analysen viser, at det umiddelbart ser ud til, at flere af de patienter, som udgår af analysen, har haft en komplikation sammenlignet med de patienter, som indgår, om end der ikke er signifikant forskel på grupperne, p = 0,075. Hobro Hospital frafalder da variabelkompletheden for variable indberettet til DHD og LPR er for lav. Endvidere er Frederiksberg Hospital samt Nykøbing Falster Hospital ikke inkluderet i analyserne grundet for lille datamateriale (for få udførte hysterektomier). På grund af mangelfuld indberetning har det ikke været muligt at udfører analyserne for Privathospitaler. For hjælp til tolkning af graferne se afsnit 5.4.1 risikojustering side 13. Afdelinger, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet, har modtaget en liste med CPR-numre på de involverede kvinder for at udelukke fejlregistrering. Tabel 22 Sammenligning af patientgruppen som indgår i risikojusterede analyse (graf 7.3) med patientgruppen som udgår af analysen grundet missing-værdier Patient gruppe som indgår i analysen Patientgruppe som udgår af analyse p-værdi N % N % 0,075 Ingen komplikationer 2365 82% 650 79% Komplikationer 521 18% 171 21% 47

Figur 7-1. Andel med mindst én komplikation indenfor 30 dage efter hysterektomi. 2008, n=3707 (missing =0) 60 50 40 30 20 10 0 Ålborg Viborg Thisted Sønderborg Svendborg Slagelse Skejby Silkeborg Roskilde Rigshospitalet Randers Odense Næstved Kolding Hvidovre Horsens Holbæk Hobro Hjørring Hillerød Herning Herlev Haderslev Glostrup Gentofte Frederikshavn Esbjerg Bornholm Kommentar fra DHD I Figur 7-1 ses den afdelingsspecifikke andel af hysterektomerede kvinder, der indenfor 30 dage postoperativt får mindst én komplikation. Andelen er indtegnet med tilhørende 95% konfidensinterval. Indikatoren inkluderer både alvorlige og mindre alvorlige komplikationer. Landsgennemsnittet på 18,7% og DHD s mål på max. 6% er indtegnet i figuren. Det ses, at Slagelse afviger signifikant fra landsgennemsnittet, hvilket også var tilfældet i 2007. Desuden ses at 26 afdelinger ligger signifikant over målet på max. 6%. 48

Figur 7-2. Ujusteret analyse af komplikationsraten efter hysterektomi opgjort i Odds Ratio. 2008, n=2885 (missing =822 ) OR 4 3 2 1 0 Ålborg Viborg Thisted Sønderborg Svendborg Slagelse Skejby Silkeborg Roskilde Rigshospitalet Randers Odense Næstved Kolding Hvidovre Horsens Holbæk Hjørring Hillerød Herning Herlev Haderslev Glostrup Gentofte Frederikshavn Esbjerg Bornholm Kommentar fra DHD Figur 7-2 viser komplikationsraten for indikator7 ujusteret som Odds Ratioer. Her ses, at Slagelse og Hvidovre ligger signifikant over landsgennemsnittet. Odds ratio på 1 svarer til landsgennemsnittet. 49

Figur 7-3. Justeret analyse af komplikationsraten efter hysterektomi opgjort i Odds Ratio. 2008, n=2885 (missing =822 ) OR 4 3 2 1 0 Ålborg Viborg Thisted Sønderborg Svendborg Slagelse Skejby Silkeborg Roskilde Rigshospitalet Randers Odense Næstved Kolding Hvidovre Horsens Holbæk Hjørring Hillerød Herning Herlev Haderslev Glostrup Gentofte Frederikshavn Esbjerg Bornholm Kommentar fra DHD Figur 7-3 viser komplikationsraten for indikator7 justeret som Odds Ratioer. Odds ratio på 1 svarer til landsgennemsnittet. Her ses, at Hvidovre og Slagelse, stadig ligger signifikant over landsgennemsnittet for komplikationer når der tages højde for patientsammensætningen. Dette til trods for, at konfidensintervallet nærmer sig landsgennemsnittet. Der skal her bemærkes at 22% af alle indberettede hysterektomier udgår af analyserne grundet manglende komplethed på en af variablene der justeres for. Dette fremmer vigtigheden af, at alle afdelinger husker at indberette alle risikofaktorer så den afdelingsspecifikke variabelkomplethed bliver komplet for samtlige risikofaktorer. Der er foretaget justeringer for alderskategorier (' -29', '30-39', '40-49', '50-59', '60-69', '70-'), BMI kategorier ('<18.5', '18.5-24.9', '25-29.9', '30-'), ASA-klasse (1-4), Uterusvægt (' <300g', '300-500g', '>500g'), alkoholforbrug ('0 genstand', '1-7 genstand ', '8-14 genstand ', '>14 genstand '), rygestatus (Ikke ryger, Ryger) og adhærenceløsning. 50

Indikator 7a: Peroperativ blødning > 1000 ml Indikator 7a angiver procentandel hysterektomerede kvinder med peroperativ blødning større eller lig med 1000 ml. Indikator 7a er fremkommet ved analyse af LPR-data. Indikator 7a er opgjort på alle patienter, der er inkluderet i indikator 1. Validering af indikator 7a For at udelukke fejlregistrering har afdelinger, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet, modtaget en liste med CPR-numre på de involverede kvinder for at udelukke fejlregistreringer. Figur 7a. Andel med peroperativ blødning større eller lig med 1000 ml på Offentlige hospitaler 2008, n=3584 (missing =123) 40 30 20 10 0 Ålborg Viborg Thisted Sønderborg Svendborg Slagelse Skejby Silkeborg Roskilde Rigshospitalet Randers Odense Næstved Kolding Hvidovre Horsens Holbæk Hobro Hjørring Hillerød Herning Herlev Haderslev Glostrup Gentofte Frederikshavn Esbjerg Bornholm Kommentar fra DHD Landsgennemsnittet på 3 % er indtegnet i figuren, og det ses, at ingen afdelinger afviger signifikant fra landsgennemsnittet. Det skal dog bemærkes, at landsgennemsnittet er steget fra 2% i 2007 til 3% i 2008. Privathospitaler: Variablen er ikke indberettet korrekt til LPR for privathospitaler og medtages derfor ikke i årsrapporten 2008. 51

Indikator 7b: Blødningskomplikation Indikator 7b angiver procentandel hysterektomerede kvinder med mindst én blødningskomplikation per- eller postoperativt ved primærindlæggelse, genindlæggelse(r) eller genhenvendelse(r) indenfor 30 dage postoperativt. Peroperativ blødning >1000 ml er inkluderet. Indikatoren er fremkommet ved analyse af LPR-data og opgjort på alle patienter, som er inkluderet i indikator 1. Validering af indikator 7b Afdelinger, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet for indikator 7b, har modtaget lister med CPR-numre på de involverede kvinder for at udelukke fejlregistrering. Figur 7b-1. Andel med blødningskomplikation indenfor 30 dage efter hysterektomi offentlige hospitaler 2008, n=3707 (missing = 0) 40 30 20 10 0 Bornholm Esbjerg Frederikshavn Gentofte Glostrup Haderslev Herlev Herning Hillerød Hjørring Hobro Holbæk Horsens Kommentar fra DHD Landsgennemsnittet på 7% er indtegnet i figuren. Det ses, at Næstved ligger signifikant over landsgennemsnittet. Hvidovre Kolding Næstved Odense Randers Rigshospitalet Roskilde Silkeborg Skejby Slagelse Svendborg Sønderborg Thisted Viborg Ålborg Bemærkning fra afdelinger: Næstved har efter udsendelse af afviger rapport holdt internt audit og ønsker følgende kommentar medtaget: 25 patienter i alt, hvor 8 havde mindre ikke behandligskrævende subcutane eller vaginaltopshæmatomer. En patient havde præoperativt anæmi ( Hb 4,1 ) og fik 2 portioner blod præ- og postop., uden operativ blødningskomplikation. 52

Figur 7b-2. Andel blødningskomplikation indenfor 30 dage efter hysterektomi på Privathospitaler 2008, n=434 (missing =0) 40 30 20 10 0 Søllerød Privathospital Skørping Privathospital Privathospitalet Mølholm Vejle Hamlet Gråbrødreklinikken Danske Privathospitaler Århus Danske Privathospitaler Aalborg Danske Privathospitaler Herning Danske Privathospitaler Esbjerg Ciconia Århus Arresødal Privathospital Kommentar fra DHD Landsgennemsnittet på 3 % er indtegnet i figuren, og det ses, at ingen afdelinger afviger signifikant fra landsgennemsnittet. Det skal dog bemærkes, at peroperativ blødning større eller lig med 1000 ml ikke er medtaget i indikatoren da denne variable ikke er korrekt indberettet til LPR og DHD. 53

Indikator 7c: Infektion, direkte kirurgisk afledt Indikator 7c angiver procentandel hysterektomerede kvinder med mindst én postoperativ, direkte kirurgisk afledt infektion (sårinfektion, vaginaltopsinfektion, intraabdominal infektion eller sepsis) ved primærindlæggelse, genindlæggelse(r) eller genhenvendelse(r) indenfor 30 dage postoperativt. Bemærk, at cystit, pneumoni og febrilia ikke er inkluderet i denne indikator. Indikatoren er fremkommet ved analyse af LPR-data og opgjort på alle patienter, som er inkluderet i indikator 1. Validering af indikator 7c Afdelinger, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet for indikator 7c, har modtaget en liste med CPR-numre på de involverede kvinder for at udelukke fejlregistrering. Figur 7c-1. Andel med direkte kirurgisk afledt infektion indenfor 30 dage efter hysterektomi Offentlige hospitaler 2008, n=3707 (missing = 0) 30 20 10 0 Ålborg Viborg Thisted Sønderborg Svendborg Slagelse Skejby Silkeborg Roskilde Rigshospitalet Randers Odense Næstved Kolding Hvidovre Horsens Holbæk Hobro Hjørring Hillerød Herning Herlev Haderslev Glostrup Gentofte Frederikshavn Esbjerg Bornholm Kommentar fra DHD Landsgennemsnittet på 3,8% er indtegnet i figuren. Det ses, at Slagelse ligger signifikant over landsgennemsnittet. 54

Figur 7c-2. Andel med direkte kirurgisk afledt infektion indenfor 30 dage efter hysterektomi på Privathospitaler, 2008, n=434 (missing =0) 40 30 20 10 0 Søllerød Privathospital Skørping Privathospital Privathospitalet Mølholm Vejle Hamlet Gråbrødreklinikken Danske Privathospitaler Århus Danske Privathospitaler Aalborg Danske Privathospitaler Herning Danske Privathospitaler Esbjerg Ciconia Århus Arresødal Privathospital Kommentar fra DHD Landsgennemsnittet på 2,3% er indtegnet i figuren. Det ses, at Danske Privathospitaler Århus ligger signifikant over landsgennemsnittet for privathospitaler. 55

Indikator 7d: Organlæsion Indikator 7d angiver procentandel hysterektomerede kvinder med mindst én organlæsion diagnosticeret ved primærindlæggelse, genindlæggelse(r) eller genhenvendelse(r) indenfor 30 dage postoperativ. Der er primært tale om ureter-, blære- og tarmlæsioner. Indikatoren er fremkommet ved analyse af LPR-data og opgjort på alle patienter, som er inkluderet i indikator 1. Figur 7d. Andel med organlæsion indenfor 30 dage efter hysterektomi 2008, n=3707 (missing = 0) 30 20 10 0 Ålborg Viborg Thisted Sønderborg Svendborg Slagelse Skejby Silkeborg Roskilde Rigshospitalet Randers Odense Næstved Kolding Hvidovre Horsens Holbæk Hobro Hjørring Hillerød Herning Herlev Haderslev Glostrup Gentofte Frederikshavn Esbjerg Bornholm Kommentar fra DHD Landsgennemsnittet på 1,8% er indtegnet i figuren. Det ses, at Svendborg afviger signifikant fra landsgennemsnittet. Privathospitaler: Ingen organlæsioner er blevet indberettet til LPR fra privathospitaler i 2008. 56

Indikator 8: Genindlæggelse Indikator 8 angiver procentandel hysterektomerede kvinder, som genindlægges mindst én gang indenfor 30 dage postoperativt. Genindlæggelse er defineret som en ny indlæggelse, som ikke findersted samme dato som patienten udskrives fra samme eller anden afdeling. Indlæggelse samme dato som en udskrivelse er en overflytning og tæller ikke med. Indikatoren er fremkommet ved analyse af LPRdata og opgjort på alle patienter, som er inkluderet i indikator 1. Validering af indikator 8 Afdelinger, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet for indikator 8, har modtaget en liste med CPR-numre på de involverede kvinder for at udelukke fejlregistrering. Figur 8-1. Andel med genindlæggelse indenfor 30 dage efter hysterektomi. 2008, n = 3707 (missing = 0) 30 20 10 0 Ålborg Viborg Thisted Sønderborg Svendborg Slagelse Skejby Silkeborg Roskilde Rigshospitalet Randers Odense Næstved Kolding Hvidovre Horsens Holbæk Hobro Hjørring Hillerød Herning Herlev Haderslev Glostrup Gentofte Frederikshavn Esbjerg Bornholm Kommentar fra DHD Landsgennemsnittet på 6 % og målet på max. 4% er indtegnet i figuren. Det ses, at Næstved ligger signifikant over landsgennemsnittet. De øvrige afdelinger afviger ikke signifikant fra landsgennemsnittet. Bemærkning fra afdelinger: Næstved har efter udsendelse af afviger rapport holdt internt audit og ønsker følgende kommentar medtaget: 23 patienter i alt, hvor 8 kun fik foretaget undersøgelse, og derefter udskrevet uden patologiske fund. 57

Figur 8-2. Andel med genindlæggelse indenfor 30 dage efter hysterektomi på Privathospitaler, 2008, n=434 (missing =0) 40 30 20 10 0 Søllerød Privathospital Skørping Privathospital Privathospitalet Mølholm Vejle Hamlet Gråbrødreklinikken Danske Privathospitaler Århus Danske Privathospitaler Aalborg Danske Privathospitaler Herning Danske Privathospitaler Esbjerg Ciconia Århus Arresødal Privathospital Kommentar fra DHD Landsgennemsnittet på 4 %, hvilket sammenfalder med DHD s mål på max. 4% er indtegnet i figuren. Det ses, at ingen afdelinger ligger signifikant over landsgennemsnittet. 58

Indikator 9: Reoperation Indikator 9 angiver procentandel kvinder, som reopereres under primær- eller genindlæggelse(r) inden for 30 dage efter hysterektomien. Samme kvinde kan blive reopereret flere gange, men indikatoren angiver kun procentandelen af kvinder, som er reopereret mindst én gang. Indikatoren er fremkommet ved analyse af LPR-data og opgjort på alle patienter, som er inkluderet i indikator 1. Validering af indikator 9 Afdelinger, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet for indikator 9, har modtaget en liste med CPRnumre for de involverede kvinder for at udelukke fejlregistrering. Figur 9-1. Andel med reoperation indenfor 30 dage efter hysterektomi. 2008, n=3707 (missing = 0) 30 20 10 0 Bornholm Esbjerg Frederikshavn Kommentar fra DHD Gentofte Glostrup Haderslev Landsgennemsnittet på 4% og målet på max 3% er indtegnet i figuren. Det ses, at Horsens ligger signifikant over landsgennemsnittet. Herlev Herning Hillerød Hjørring Hobro Bemærkning fra afdelinger: Horsens har efter udsendelse af afviger rapport holdt internt audit og oplyser følgende: Af registreringstekniske Holbæk årsager i deres patientjournal er efterregistrering forskudt med 1 min. i forhold til den i første omgang registrerede operation. Seks patienter er derfor fejldelagtigt blevet registreret med en reoperation. Yderligere er en patient fejlregistreret med reoperation og en patient har fået udført en akut hysterektomi og derfor fejlagtigt medtaget i DHD. Horsens Hvidovre Kolding Næstved Odense Randers Rigshospitalet Roskilde Silkeborg Skejby Slagelse Svendborg Sønderborg Thisted Viborg Ålborg 59

Figur 9-2. Andel med reoperation indenfor 30 dage efter hysterektomi på Privathospitaler 2008, N=434 (missing =0) 40 30 20 10 0 Ciconia Århus Arresødal Privathospital Kommentar fra DHD Skørping Privathospital Privathospitalet Mølholm Vejle Hamlet Gråbrødreklinikken Danske Privathospitaler Århus Danske Privathospitaler Aalborg Danske Privathospitaler Herning Danske Privathospitaler Esbjerg Landsgennemsnittet på 3%, hvilket sammenfalder med DHD s mål på max. 3 er indtegnet i figuren. Det ses, at Danske Privathospitaler Esbjerg ligger signifikant over landsgennemsnittet. Søllerød Privathospital 60

Indikator 10: Død Indikator 10 angiver antal kvinder, som dør inden for 30 dage efter hysterektomien. Indikatoren er fremkommet ved analyse af CPR-udtræk og dødsattester suppleret med journaloplysninger i tvivlstilfælde. Sundhedsstyrelsen har leveret CPR-udtræk og har selv foretaget koblingen mellem LPR og CPR. Efterfølgende har DHD ekskluderet hysterektomier, som ifølge LPR eller dødsattester er udført akut eller på malign indikation. Dødsårsagsregisteret er ikke anvendt på grund af dette registers forsinkede opdatering. Indikatoren er opgjort på alle patienter, som er inkluderet i indikator 1. Figur 10. Død indenfor 30 dage efter hysterektomi 2001 Resultat: 1 patienter opfylder indikator 10. Kommentarer fra DHD En patient er død 12 dage efter udført hysterektomi. En 82årig kvinde afgik ved døden efter en akut blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt,ami) som følge af fortykkelse af karvæggen (Morbus cordis arterioscleroticus). 61

8 Revisionspåtegnelse Kompetencecenter for Landsdækkende Kliniske kvalitetsdatabaser (øst) (KCØ) v. Enhed for Klinisk Kvalitet, Bispebjerg Hospital og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital d. 28. oktober 2010 Revisionspåtegning af Dansk Hysterektomi databases årsrapport for 2008 KCØ har gennemgået årsrapporten iht. de gældende basiskrav for årsrapporter 1, der er opstillet af Danske Regioner, som i korthed er følgende: (jf. notat vedr. revisionspåtegning som kan findes på www.kliniskedatabaser.dk). a) Der skal i særligt kapitel afrapporteres på de indikatorer, som databasen har valgt til at beskrive kvaliteten indenfor specialet b) Alle indikatorer skal offentliggøres på afdelings-/enhedsspecifikt niveau. c) I årsrapporten skal præsentationen af data være ledsaget af kommentarer, der forklarer og formidler resultaterne. Rapporten skal indeholde et samlende afsnit med konklusion og anbefalinger med konkrete forslag til, hvordan behandlingskvaliteten kan forbedres. d) Der skal være statistisk og epidemiologisk dækning for de angivne konklusioner og anbefalinger. e) Rapporten skal indeholde et afsnit med dataindsamling og metode, hvor der redegøres for datagrundlag, datakvalitet, dækningsgrad og de anvendte statistiske metoder. Generelt Årsrapporten 2008 fra Dansk Hysterektomi database er en flot og gennemarbejdet rapport, der klart beskriver databasens målsætning, baggrund, metode og resultater. Årsrapporten er skrevet i et letlæseligt sprog, og databasens konklusioner og anbefalinger er klare og brugbare. Databasen kunne overveje at tilføje et afsnit, hvor der samles op på anbefalinger givet i den foregående årsrapport for på denne måde at vise, hvorledes databasen arbejder mod, at anbefalingerne føres ud i livet. Ligeledes anbefales databasen at sætte mere fokus på udviklingen over tid på de enkelte indikatorer enten ved at tilføje gennemsnittet fra tidligere år i de eksisterende figurer eller ved at tilføje ekstra figurer, som fokuserer på dette spørgsmål. Angående indikator 10 bør databasen overveje, om den skal have samme status som de andre indikatorer, da den aldrig vil kunne opgøres på afdelingsniveau. Det er glædeligt, at det er lykkedes for databasen at få alle offentlige hospitaler til at indberette. Databasen arbejder ligeledes på, at også privathospitalerne indberetter til databasen, omend det samme høje niveau endnu ikke er nået. Samlet vurderes det at krav a-e) er opfyldt. Solvej Mårtensson Ole Terkelsen Cand.scient.san.publ. Overlæge, Ph.d. 1 Der kan i øvrigt henvises til http://www.kliniskedatabaser.dk/doks/753206650_11.05.2007_basiskrav_for_landsdaekkende_kliniske_kvali tetsdatabaser.pdf) på side 12 og 13, hvor de formelle basiskrav til årsrapporterne er uddybet. 62

9 Kontaktadresser Klinisk ansvarlig Centerdirektør, professor, dr.med. Bent Ottesen, Juliane Marie Centret Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Fax: 35 45 65 43, bent.ottesen@rh.dk Databasesekretariat Sekretær Lizzi Borch Hvidovre Hospital Kettegårds Alle 30 2650 Hvidovre lizzi.borch@hvh.regionh.dk Tovholder Signe Daugbjerg Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup hospital, afsnit 84/85 2600 Glostrup tlf 38632197 signe.daugbjerg@rh.regionh.dk KCØ kontakt person Ole Terkelsen Overlæge Enhed for Klinisk Kvalitet Region Hovedstaden Amager Hospital Italiensvej 1, opgang 15 & 16 2300 København S oter0002@bbh.regionh.dk 63

9.1 Styregruppemedlemmer Centerdirektør, professor (DHD formand) Bent Ottesen Juliane Marie Centret Rigshospitalet Blegdamsvej 9 2100 København Ø Ph.d. studerende, Cand.scient.san.publ (DHD tovholder) Signe Bennedbæk Daugbjerg Juliane Marie Centret Rigshospitalet, afs.3341 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Læge Helga Gimbel Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Hillerød Sygehus Helsevej 2 3400 Hillerød Ledende overlæge Peter Hornnes Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Hvidovre Hospital Kettegårds Allé 30 2650 Hvidovre Afdelingslæge, ph.d. Niels Kjærgaard Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Sygehus Vendsyssel, Hjørring Sygehus Bispensgade 37 9800 Hjørring Overlæge, ph.d. Lydia de Lasson Anæstesiologisk Intensiv Afdeling Skejby Sygehus Brendstrupgårdsvej 100 8200 Århus N Overlæge Jan Schultz Larsen Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Odense Universitetshospital Søndre Boulevard 29 5000 Odense Overlæge, dr.med. Jan Blaakær Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Skejby Sygehus Brendstrupgårdsvej 100 8200 Århus N Overlæge, ph.d. Margit Dueholm Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Skejby Sygehus Brendstrupgårdsvej 100 8200 Århus N Læge, ph.d. Charlotte Thim Hansen Gynækologisk Obstetrisk Afdeling H:S Hvidovre Hospital Kettegårds Allé 30 2650 Hvidovre Professor, dr.med. Henrik Kehlet Forskningsenhed for kirurgisk patofysiologi Rigshospitalet Blegdamsvej 9 2100 København Ø Overlæge, ph.d. Ulla Breth Knudsen Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Odense Universitetshospital Søndre Boulevard 29 5000 Odense Overlæge, dr.med. Øjvind Lidegaard Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Amtssygehuset i Herlev Herlev Ringvej 2730 Herlev Læge, ph.d. Charlotte Møller Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Viborg Sygehus Heibergs Allé 4 8800 Viborg 64

Overlæge Lars Schouenborg Juliane Marie Centret Rigshospitalet Blegdamsvej 9 2100 København Ø Overlæge Jan Utzon Koncern Plan og Udvikling, Enheden for Udvikling og Kvalitet, Regionsgården i Hillerød Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Overlæge, ph.d. Annette Settnes Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Hillerød Sygehus Helsevej 2 3400 Hillerød Overlæge Henrik Halvor Springborg Hamlet Privathospital H.V. Nyholms Vej 21 2000 Frederiksberg Overlæge Ole Terkelsen Enhed for Klinisk Kvalitet KCØ repræsentant Region Hovedstaden Amager Hospital Italiensvej 1, opgang 15 & 16 2300 København S 65

9.2 Læge- og sekretærrepræsentanter Afdeling Lægerepræsentant Sekretærrepræsentant Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Blegdamsvej 9 Rigshospitalet 2100 København Ø Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Kettegaard Allé 30 Hvidovre Hospital 2650 Hvidovre Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Ndr. Fasanvej 57-59 Frederiksberg Hospital 2000 Frederiksberg Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Niels Andersensvej 65 Amtssygehuset i Gentofte 2900 Hellerup Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Ndr. Ringvej Amtssygehuset i Glostrup 2600 Glostrup Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Køgevej 7-13 Amtssygehuset i Roskilde 4000 Roskilde Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Herlev Ringvej Amtssygehuset i Herlev 2730 Herlev Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Helsevej 2 Hillerød Sygehus 3400 Hillerød Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Gammel Ringstedvej 1 Centralsygehuset i Holbæk 4300 Holbæk Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Ingemannsvej 18 Centralsygehuset i Slagelse 4200 Slagelse Claus Høgdall Mette Erenbjerg Dorte Nielsen Ole Sandstrøm Pernille Menne Mejlvang Pia De Nully Mogens Vejtorp Lisbeth Prætorius Kim Eldon Abir Said Vibeke Abrahamsen Anne-Liese Hörmann Susanne Holstein Helle Hansen Inge Pauck Inge Bülow Pedersen Camilla Nygaard Olesen Birgitte Jensen Jeanne B. Jensen Inge Friis 66

Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Ringstedgade 61 Centralsygehuset i Næstved 4700 Næstved Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Fjordvej 15 Centralsygehuset i Nykøbing F 4800 Nykøbing F Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Vilhelmskildevej 1E Sygehus Fyn Svendborg 5700 Svendborg Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Sdr. Boulevard 29 Odense Universitetshospital 5000 Odense C Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Sydvang 1 Sønderborg Sygehus 6400 Sønderborg Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Ribe Landevej 95 Haderslev Sygehus 6100 Haderslev Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Østergade 80 Esbjerg Centralsygehus 6700 Esbjerg Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Sundvej 30 Horsens Sygehus 8700 Horsens Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Skovvangen 2-8 Kolding Sygehus 6000 Kolding Carl Frederik Thyrsted Thomsen Peter Korsholm Jørgensen Jan Schou Jan Schultz Larsen Kanet Charib Kurt Klünder Henning Kvist Poulsen Niels Lynggård Jane Buch Sørensen Lene Hansen Anette Søndergaard Vanda Christensen Annette Winther Nielsen Marianne B. Rasmussen Ann Nørgaard Betina Mauritsen Laila Mikkelsen Anette Søndergaard Pedersen Hanne Hede Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Gl. Landevej 61 Herning Centralsygehus 7400 Herning Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Falkevej 1-3 Silkeborg Centralsygehus 8600 Silkeborg Peter Olesen Hanne Laursen Inge Hansen Sonja Sloth Lene Bjerre Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Skovlyvej 1 Niels Ole Knoblauch Jytte Brix Christensen 67

Randers Centralsygehus 8900 Randers Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Brendstrupgaardsvej 100 Skejby Sygehus 8200 Århus Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Heibergs Allé 4 Postboks 13 Viborg Sygehus 8800 Viborg Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Højtoftevej 2 Thisted Sygehus 7700 Thisted Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Hobrovej 42 A Postboks 365 Ålborg Sygehus, Afsn. Nord 9100 Ålborg Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Bispensgade 37 Hjørring Sygehus 9800 Hjørring Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn Barfredsvej 83 9900 Frederikshavn Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Ullasvej 8 Bornholms Centralsygehus 3700 Rønne Margit Dueholm Inge Marie Møller-Skuldboel Tom Lytzen Annemette Jørgensen John Grønlund John Grønlund Hans Grundsell Elisabeth Melin Jytte Graver Inge Marie Møller Kirsten Lyngs Annie Nielsson Birgit Bech Larsen Annette Thomsen Birgit Larsen Linda Henriksen Gerti Vesløv 68

10 Publikationsliste Artikler: Brandsborg B, Nikolajsen L, Hansen CT, Kehlet H, Jensen TS. Risk factors for chronic pain after hysterectomy: a nationwide questionnaire and database study. Anesthesiology. 2007 May;106(5):1003-12. Hansen CT, Kehlet H, Møller C, Mørch L, Utzon J, Ottesen B. Timing of heparin prophylaxis and bleeding complications in hysterectomy a nationwide prospective cohort study of 9,949 Danish women. Acta Obstet Gynecol Scand. 2008 vol:87 hft.:10 s.:1039-47 Hansen CT, Møller C, Daugbjerg S, Utzon J, Kehlet H, Ottesen B; Steering Committee Of The Danish Hysterectomy Database. Establishment of a national Danish hysterectomy database: preliminary report on the first 13,425 hysterectomies. Acta Obstet Gynecol Scand. 2008;87(5):546-57. Andre projekter: Danske Hysterektomi Database Årsrapport 2004 Danske Hysterektomi Database Årsrapport 2005/06 Danske Hysterektomi Database Årsrapport 2007 Danske Hysterektomi Database Årsrapport 2008 Ph.d.-afhandlinger: Hansen CT. A national hysterectomy database methodology and early results. Specialer: Daugbjerg S. Hospitals- og operatørvolumens betydning for blødningskomplikatoner ved benign elektiv hysterektomi. Et nationalt prospektivt kohorte studie af 12415 danske kvinder. Igangværende projekter: - Daugbjerg S. Ph.d.-projekt omhandlende Social position og prognosen efter hysterektomi. - Lykke S. Trends in use of Vaginal Hysterectomy in Denmark: Rates, Indications and Patient Characteristics. - Settness A. Komplikationer efter vaginal og abdominal hysterektomi. Et dansk kohortestudie af 25.000 hysterektomier på benign indikation - Bjørn AM. Anæstesiform og blødning ved hysterektomi - Danske Hysterektomi Database Årsrapport 2009 69

11 Referencer 1. Gimbel H, Settnes A, Tabor A. Hysterectomy on benign indication in Denmark 1988-1998 A register based trend analysis. Acta Obstet Gynecol Scand 2001;80:267-272. 2. Møller C, Kehlet H, Utzon J, Ottesen B. Hysterektomi i Danmark en analyse af postoperativ hospitalisering, morbiditet og genindlæggelse. Ugeskr Læger 2002;164:4539-45. 3. Johnson N et al. Surgical approach to hysterectomy for benign gynaecological disease. Cochrane Database Syst Rev. 2005 Jan25;(1):CD003677. 4. Knudsen UB. Referenceprogram for hysterektomi på benign indication. SfR. Oktober 2003. www.sst.dk/upload/refprog_hysterektomi.pdf 5. Møller C. Hospitalisation and convalescence following hysterectomy. Ph.D.-thesis, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen. December 2001. 6. Møller C. Kehlet H. Friland SG, Schouenborg LO, Lund C, Ottesen BS. Fast track hysterectomy. Eur J Obstet Gynecol 2001;98:18-22. 7. Lidegaard Ø, Hammerum MS. Landspatientregisteret som redskab i løbende produktions- og kvalitetskontrol. Ugeskr Læger 2002;164:4420-4423. 8. Sundhedsstyrelsen. Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2006. 15. udgave af rapport nr. 6, 2005. 9. McPherson K, Metcalfe MA, Herbert A, Maresh M et al. Severe complications of hysterectomy: the VALUE study. BJOG 2004;111:688-694. 10. Löfgren M, Poromaa IS, Stjerndahl JH, Renström B. Postoperative infections and antibiotic prophylaxis for hysterectomy in Sweden: a study by the Swedish National Register for Gynecologic Surgery. Acta Obstet Gynecol Scand 2004;83:1202-1207. 11. Johnson N et al. Surgical approach to hysterectomy for benign gynaecological disease. Cochrane Database Syst Rev. 2005 Jan25;(1):CD003677. 12. Gimbel H et at. Randomised controlled trial of total compared with subtotal hysterectomy with one-year follow-up results. BJOG.2003 Dec;110(12):1088-1098. 13. Thakar R et al. Outcomes after total versus subtotal abdominal hysterectomy. N Engl J Med 2002;347:1318-1325. 14. Learman LA et al. A randomized comparison of total or supracervical hysterectomy: Surgical complications and clinical outcomes. Obstet Gynecol 2003;102:453-462. 70

15. ASA klassifikation af operationspatienter. Rikke Maaløe. Anbefalinger fra Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) og Dansk Selskab for Intensiv Terapi (DSIT). Bilag1. 16. Unger JB et al. Hysterectomy for the massive leiomyomatous uterus. Obstet Gynecol 2002;100(6):1271-1275. 17. Tønnesen H, Kehlet H. Preoperative alcoholism and postoperative morbidity. Br J Surg 1999;86(7):869-74. 18. Spies C et al. Perioperative Morbidity and Mortality in Chronic Alcoholic Patients. Alcohol Clin Exp Res 2001;25(5):164S-170S. 19. Tønnesen H et al. Effect of preoperative abstinence on poor postoperative outcome in alcohol misusers: randomised controlled trial. BMJ 1999;318:1311-1316. 20. Møller AM, Maaløe R, Pedersen T. Postoperative intensive care admittance: The role of tobacco smoking. Acta Anaesthesiol Scand 2001;45:345-348. 21. Silverstein P. Smoking and wound healing. Am J Med 1992;93:22S-24S. 22. Møller AM et al. Effect of preoperative smoking intervention on postoperative complications: a randomised clinical trial. The Lancet 2002;359:114-117. 23. Shapiro M et al. Risk factors for infection at the operative site after abdominal or vaginal hysterectomy. N Engl J Med 1982;307:1661-6. 24. Harris WJ. Early complications of abdominal and vaginal hysterectomy. Obstet Gynecol Surv 1995;50(11):795-805. 25. Thomas EJ et al. Body mass index as a correlate of postoperative complications and ressource utilization. Am J Med 1997;102:277-83. 26. Hillis SD et al. Uterine size and risk of complications among women undergoing abdominal hysterectomy for leiomyomas. Obstet Gynecol 1996;87(4):539-543. 71

12 Bilag Bilag 1. Indikatorspecifikation For nærmere specifikation af indikatorerne henvises til hjemmesiden for kliniske kvalitets databaser: www.kliniskedatabaser.dk. Specifikationen indeholder blandt andet indikatortype og de inkluderede diagnose- og procedurekoder. Bilag 2. Registreringsskema Primærindlæggelse For skema for primærindlæggelse henvises til hjemmesiden for kliniske kvalitets databaser: www.kliniskedatabaser.dk. Genhenvendelse/indlæggelse For skema for genhenvendelse/indlæggelse henvises til hjemmesiden for kliniske kvalitets databaser: www.kliniskedatabaser.dk. 72

Bilag 3. Antibiotikaprofylakse Dansk Hysterektomi Database Elektiv, benign hysterektomi Instruks for: Antibiotikaprofylakse Regime ved abdominal, vaginal eller laparoskopisk hysterektomi 1 Metronidazol 1 g som engangsdosering (ved tabletbehandling senest 1 time præoperativt 2, alternativt som infusion ved anæstesiens indledning 3 ) og Cefuroxim 1,5 g i.v. som engangsdosering ved anæstesiens begyndelse. Supplerende antibiotika kun ved 4 Peroperativ blødning > 1,5 liter yderligere Cefuroxim 1,5 g i.v. Operations varighed > 3 timer yderligere Cefuroxim 1,5 g i.v. Cefalosporin allergi Kontakt lokal mikrobiolog (evt. Meronem 1g x 1 + Metronidazol 1g x 1). 1 Antibiotic prophylaxis for elective gynaecologic surgical procedures. Osborne NG, J Gyn Surg Proc. 2000. 2 Timing Current Strategies for Prevention of Surgical Site Infections. Nichols RL. Curr Infect Dis Rep.2004;6(6):426-34. 3 Administrationsform Pædagogisk forenklet at give begge typer antibiotika peroperativt som infusion, MEN prisen for i.v. Metronidazol er væsentlig højere (36 Kr.) end tablet form (1,38 Kr.). Ifølge Lægemiddelinformation, RH er risiko for eventuelle gastro-intestinale gener identisk for de to administrationsformer pga. den høje biotilgængelig ved per os administration. Rektal administration er besværlig og kan ikke anbefales pga. varierende biotilgængelighed (59-99%) og længere tid til maksimale plasma koncentration 3-4 timer. 4 Supplerende antibiotika Det er ikke nødvendigt at supplere med Metronidazol hverken ved øget peroperativ blødning eller øget operationsvarighed, da Metronidazol hurtigt penetrerer til bl.a. vaginal slimhinden og har en lang halveringstid på 8 timer, hvor Cefuroxim har en T½ på 1 ½ time. 73

Bilag 4. Tromboseprofylakse Dansk Hysterektomi Database Elektiv, benign hysterektomi Instruks for: Medicinsk tromboseprofylakse Regime ved abdominal, vaginal eller laparoskopisk hysterektomi 1 Der gives ikke lavmolekylært heparin (LMWH) præoperativt. Første dosis LMWH gives som halv eller fuld dosis* 4-12 timer postoperativt ~ sammen med aftenmedicin. Behandling fortsættes som LMWH x 1 dagligt indtil udskrivelse (= fuld mobilisering). * Halv dosis LMWH: Fragmin = 2500 IE s.c. Klexane = 2000 IE s.c. = 20 mg Innohep = 3500 IE s.c. Fuld dosis LMWH: Fragmin = 5000 IE s.c. Klexane = 4000 IE s.c. = 40 mg Innohep = 4500 IE s.c. Støttestrømper og behandling i 2-4 uger kan overvejes ifølge afdelingens retningslinjer eller ved nedenstående risiko faktorer: Ved følgende risiko faktorer: - tidligere tromboembolisk komplikation - trombofili - operation indenfor de sidste 30 dage 1 Prevention of Venous Thromboembolism: The Seventh ACCP Conference on Antithrombotic and Thrombolytic Therapy. Geerts WH. Chest. 2004; 126: 338S - 400S. Se side 348 for gynækologisk rekommandation og side 358 (ortopædkirurgi) for timing af første dosis heparin. http://www.chestjournal.org/cgi/reprint/126/3_suppl/338s?maxtoshow=&hits=10&hits=10&resultformat=&author1=geerts&searc hid=1101900701720_17633&stored_search=&firstindex=0&sortspec=relevance&volume=126&journalcode=chest 74

13 Definitioner DHD Dansk Hysterektomi Database Indikatorperiode Hovedparten af indikatorerne er opgjort med en indikatorperiode på et halvt år: 1. halvår er defineret som 1. januar til 30. juni 2. halvår som 1. juli til 31 december. Konfidensinterval 95% sikkerhedsinterval, som tager højde for en større usikkerhed på data fra afdelinger med få udførte hysterektomier. KCØ Kompetence Center Øst for kliniske databaser, www.kliniskedatabaser.dk LPR Landspatientregisteret 75