Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Transkript

1 Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport september august 2012

2 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi og Biostatistik (KCEB Syd) har udarbejdet analyser og epidemiologisk kommentering til hele rapporten. Kontaktperson for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler: Line Riis Jølving Kvalitetskonsulent Cand. scient. san. Kompetencecenter for Klinisk kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Olof Palmes Allé Århus N Tlf.:

3 Indhold 1 Konklusioner og anbefalinger Oversigt over indikatorresultaterne Resultater for indikatorer Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet Oversigt over alle indikatorer Datagrundlag Styregruppens medlemmer...56 Appendiks 1: Supplerende figurer til indikatorer...57 Appendiks 2: Beskrivende tabeller / nævnerpopulationer Appendiks 3: Indikator 1 og indikator 4, fødeafdelingers egne resultater Appendiks 4: Vejledning i fortolkning af resultater fra NIP fødsler Appendiks 5: Beregningsregler for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Regionale kommentarer

4 1 Konklusioner og anbefalinger Denne årsrapport fra Dansk Kvalitetsdatabase for fødsler (DKF) er den anden, siden databasen blev etableret. Resultaterne har været ventet med spænding og det er glædeligt at konstatere en væsentlig forbedring imod opfyldelse af standarden for en række indikatorer. Da det kun er anden gang vi får årsresultater betyder det, at der stadig ses stor udvikling, specielt indenfor nogle af indikatorerne. Der er indikatorer hvor resultaterne nu ser ud til at være relativt stabile, efter der er kommet ændrede arbejdsgange og mere fokus på registreringspraksis ift. indikatorerne. Opfyldelse af standarden i andre indikatorer kræver en større arbejdsindsats og organisering. For disse indikatorer er standarden ikke opfyldt, men vi kan på baggrund af resultaterne se, at der på landets fødesteder arbejdes på forbedringer. Resultatindikatorer som indikator 3, antallet af svære bristninger, indikator 7, antallet af børn med svær iltmangel ved fødslerne og indikator 5, andelen der bløder mere end 1000 ml efter fødslen, er særligt vanskelige at forbedre. Dette forudsætter en mangesidet indsats i form af bl.a. øget fokus, undervisning og supervision, men vanskeliggøres i øvrigt ved at der ikke foreligger entydig evidens for hvilke indsatser der kan føre til bedre resultater. Der er stor tiltro til, at projekt Sikre Fødsler som lige nu implementeres på danske fødeafdelinger, vil reducere antallet af børn med svær iltmangel, og dermed antallet af børn der får varige mén. Indikatorerne til denne database er valgt ud fra ønsket om at måle på områder hvor forbedringer skønnes både mulige og værdifulde. For nogle af indikatorerne var det muligt, ud fra allerede eksisterende data, at fastsætte en standard. For andre indikatorer blev standarden valgt ud fra hvad de ville være det ideelle, ud fra faglige kriterier. Standarderne for disse indikatorer er således bevidst ambitiøse. For blødningsindikatoren har man, i løbet af perioden, desuden forsøgt at gøre resultaterne mere valide, ved at indføre et mere nøjagtigt mål for blødningen. Dette betyder at resultaterne vil være anderledes, end de data der ligger til grund for standarden. Der vil være registreringsmæssige udfordringer og organisatoriske tiltag der tager tid i en hverdag der i øvrigt er præget af arbejde med indførsel af nye IT systemer og generelle besparelser på området. Det vil formegentlig afspejle sig i resultaterne de første 3-4 år. Dette skal haves in mente, når man overvejer at anvende resultaterne fra DKF i lokale budgetforhandlinger, udnævner landets bedste fødeafdeling, uddeler stjerner osv. Styregruppen i DKF har besluttet at tage indikatorer og standarder op til revision efter de første 3 år. Se i øvrigt afsnittet beskrivelse af sygdomsområdet. Til nærværende resultater skal det skal bemærkes, at den løbende afrapportering, fra DKF af flere årsager ikke har været optimal over den forgangne periode, og afdelingerne dermed ikke har haft et sufficient grundlag til eventuelle justeringer af indberettede SKS koder etc. inden resultaterne er opgjorte til denne rapport. Dette vil blive ændret inden næste årsrapport. Fremadrettet vil månedlige opdaterede data fra DKF stilles til rådighed via Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest, ligesom det er muligt at trække data fra de regionale ledelsesinformationssystemer. Dette gælder dog kun de data der er relevant for databasen (og som databasen derfor får fra LPR). Der henvises til for yderligere. Resultater og anbefalinger En stor andel (76,2%) af de kvinder der ønsker epidural eller spinal til smertelindring under fødslen, får dette indenfor en time. Det er en stigning på 12,7% siden sidste årsrapport. Standarden på 95% er ikke opfyldt på landsplan eller for de 5 regioner. Antallet af kvinder der har en jordemoder tilstede under fødslens aktive fase, og antallet af børn der har hud mod hud kontakt en time indenfor de første 2 timer efter fødslen, er steget i løbet af perioden. Standarden, som for begge indikatorer er 90%, er meget tæt på at være opfyldt. 4

5 Antallet af fødende der får svære bristninger efter fødslen er uændret fra sidste opgørelsesperiode og ligger på 6,2%. Der er ikke klinisk betydningsfuld variation i dette resultat, hverken inter- eller intra-regionalt. Antallet af akutte kejsersnit der udføres indenfor den anbefalede tidsramme er 68,0% for grad 1 og 59,1% for grad 2 kejsersnit. Dette er en stigning på 20,1% for grad 1 og på 18,8% for grad 2 kejsersnit siden sidste årsopgørelse. Resultatet opfylder fortsat ikke standarden på 95%. En medvirkende årsag er, at man ved at nogle kejsersnit tillader en længere tidsramme, hvis den kliniske situation ændres efter melding af grad 1 eller grad 2 kejsersnit. Eksempelvis kan barnets hjertelyd normaliseres efter meldingen og det kan være hensigtsmæssigt at udvide tidsrammen for at optimere moderens sikkerhed. Der er stor forskel på hvor ofte meldingerne at hhv. grad 1, grad 2 og grad 3 kejsersnit anvendes. Tolkningen af resultaterne for denne indikator er kompliceret, og der er stadig en del kejsersnit der ikke indgår i resultaterne. Andelen af kvinder som har svære blødninger efter fødslen ( 1000 ml.) er steget fra 3,2% sidste år, til 5,7% i år. Denne stigning vurderes ikke at være reel, men et udtryk for en mere præcis vurdering af blodtabet efter fødslen. Se i øvrigt styregruppens kommentarer. Andelen af børn der fødes med svær hypoxi er 0,5%. Standarden er opfyldt på landsplan og i alle 5 regioner. Der er meget lille variation mellem regionerne med andele fra 0,5% til 0,6%. Andelen af førstegangsfødende med et fødselsforløb uden udvalgte indgreb og komplikationer er uændret, og på landsplan 61,5%. Standarden er således opfyldt. Frekvensen af de forskellige indgreb og komplikationer i denne gruppe varierer noget mellem de forskellige fødesteder. Se Tabel B17. Det anbefales: At der ved regionale og lokale auditeringer/kvalitetsudviklende initiativer deltager anæstesiologer. Dette for at se på organisering omkring melding og anlæggelse af epidural/spinal, sikre kodepraksis og for at optimere procedurerne omkring akut kejsersnit. At afdelingerne sammenholder resultaterne i indikator 2, med resultaterne fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) fra At hver enkelt afdeling fortsat arbejder aktivt med at nedbringe frekvensen af sphincterrupturer. At afdelingerne optimerer registreringen af melding af grad 1, 2 og 3 kejsersnit. De afdelinger der ikke registrerer grad 3 kejsersnit, anbefales at påbegynde dette. Derudover anbefales at der lokalt laves audit på alle grad 1, samt et udsnit af grad 2 kejsersnit. Her anbefales fokus på indikationerne, da der er stor forskel på hvor mange af de forskellige grader der ordineres. At man i videst muligt omfang vurderer blødningsmængden ved måling/vejning ved alle fødsler. At afdelingerne forsøger at optimere hud til hud kontakten specielt efter kejsersnit. At fødestederne måler og indberetter ph værdier fra både arterie og vene på alle børn. At afdelingerne fortsat arbejder på at optimere kodepraksis. Specielt er der problemer med registrering af blødning, paritet og Apgar score. Formandskabet vil benytte lejligheden til at takke for samarbejdet med Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest, Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik Syd, Styregruppen og samtidig takke afdelingerne for det store arbejde med indberetningerne. Formandskabet for styregruppen Christina Flems Udviklingsjordemoder, Hvidovre Hospital Charlotte Brix Andersson Overlæge, Aalborg universitetshospital 5

6 2 Oversigt over indikatorresultaterne Indikator Standard Datakomplethed Indikatoropfyldelse Indikator 1: Andelen af fødeepiduraler/ fødespinaler, hvor anlæggelsen Mindst 95% 67,0 76,2 (75,2-77,1) 63,5 (62,3-64,6) startes (procedurestart) indenfor en time fra de er bestilt Indikator 2: Andelen af fødende, der kontinu erligt har tilstedeværelse af fag Mindst 90% 98,4 89,1 (88,8-89,4) 81,0 (80,7-81,4) - personale på fødestuen Indikator 3: Andelen af førstegangsfødende, der får svære bristninger af mel Højst 6% 97,7 6,2 (5,9-6,5) 6,1 (5,8-6,4) lemkødet (grad III eller grad IV) Indikator 4A: Andelen af føden de, der føder ved akut kejsersnit i henhold til Mindst 95% 81,7 68,3 (63,4-72,9) 48,1 (43,2-53,0) det tidsinterval kejsersnittet er meldt under, grad 1 < 15 min Indikator 4B: Andelen af fødende, der føder ved akut kejsersnit i henhold til Mindst 95% 75,6 59,1 (56,8-61,4) 40,3 (38,0-42,6) det tidsinterval kejsersnittet er meldt under, grad 2 < 30 min Indikator 5: Andelen af kvinder med målt blodtab >= 1000 ml indenfor 2 Højst 4% 89,2 5,7 (5,5-5,9) 3,2 (3,0-3,3) timer efter fødslen Indikator 6: Andelen af fødsler, hvor der umiddelbart efter fødslen Mindst 90% 97,8 89,3 (89,0-89,6) 78,1 (77,8-78,5) etableres hud til hud kontakt mellem mor og barn Indikator 7: Andelen af børn, der neonatalt Højst 1% 98,0 0,5 (0,5-0,6) 0,6 (0,5-0,6) har svær hypoxi Indikator 8: Andelen af ukomplicerede fødselsforløb med fødsel af et rask barn hos førstegangsfødende Mindst 60% 85,6 61,5 (60,8-62,2) 61,5 (60,9-62,2) 6

7 3 Resultater for indikatorer Indikator 1 Andelen af fødeepiduraler/fødespinaler, hvor anlæggelsen startes (procedurestart) indenfor en time fra epiduralen/spinalen er bestilt ved anæstesiologen / Alle fødsler hvor der bestilles fødeepidural eller føde spinal Tabel 1 - Resultater for indikator 1 Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Mindst 95% Antal (%) Danmark nej 6303 / (33) 76,2 (75,2-77,1) 63,5 Hovedstaden nej 1129 / (63) 65,5 (63,2-67,7) 65,4 Sjælland nej 880 / (3) 66,4 (63,8-68,9) 60,8 Syddanmark nej 1172 / (32) 70,9 (68,6-73,1) 44,9 Midtjylland nej 2274 / (9) 87,4 (86,1-88,6) 70,4 Nordjylland nej 848 / (5) 87,5 (85,3-89,5) 85,1 Hovedstaden nej 1129 / (63) 65,5 (63,2-67,7) 65,4 Bornholm - 0 / 0 13 (100) - - Herlev nej 598 / (3) 69,2 (66,0-72,3) 55,9 Hillerød nej 523 / (5) 72,7 (69,3-76,0) 72,8 Hvidovre nej 1 / (90) 0,8 (-4,1) 66,7 Rigshospitalet nej 7 / (99) 77,8 77,8 Sjælland nej 880 / (3) 66,4 (63,8-68,9) 60,8 Holbæk nej 183 / (5) 64,2 (58,3-69,8) 48,8 Nykøbing F nej 126 / (1) 77,3 (70,1-83,5) 61,2 Næstved nej 195 / (2) 50,1 (45,0-55,2) 57,4 Roskilde nej 376 / (2) 76,9 (72,9-80,6) 66,4 Syddanmark nej 1172 / (32) 70,9 (68,6-73,1) 44,9 Esbjerg nej 260 / (1) 71,8 (66,9-76,4) 67,2 Haderslev ja* 30 / (66) 88,2 (72,5-96,7) 95,6 Kolding nej 0 / (98) - Odense nej 546 / (8) 68,8 (65,4-72,0) 24,8 Svendborg nej 120 / (7) 58,0 (50,9-64,8) 1,4 Sønderborg nej 216 / (35) 87,1 (82,3-91,0) 90,4 Midtjylland nej 2274 / (9) 87,4 (86,1-88,6) 70,4 Herning nej 478 / (4) 91,4 (88,7-93,7) 40,2 Holstebro nej 116 / (9) 87,2 (80,3-92,4) 46,2 Horsens nej 293 / (23) 89,9 (86,1-92,9) 87,3 Randers ja* 391 / (7) 93,5 (90,7-95,7) 60,1 Viborg nej 343 / (11) 81,7 (77,6-85,3) 74,9 Aarhus UH nej 653 / (6) 83,5 (80,7-86,0) 87,1 Nordjylland nej 848 / (5) 87,5 (85,3-89,5) 85,1 Thy - Mors nej 59 / (17) 88,1 (77,8-94,7) 75,3 Vendsyssel ja* 186 / (5) 93,0 (88,5-96,1) 88,5 Aalborg nej 603 / (4) 85,9 (83,1-88,4) 85,7 7

8 Indikator 1 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5 10 % 95%KI Standard Figur 1 - Resultater for indikator 1, for hele landet og per region 8

9 Indikator 1 Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense Svendborg Sønderborg Herning Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus UH Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5 10 % 95%KI Standard Figur 2 - Resultater for indikator 1, for hele landet og per fødeafdeling 9

10 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 1 Tabel 1 viser, at på landsplan er 33 % af fødsler med fødeepiduraler/fødespinaler uoplyste (dvs. kompletheden er 67 %). I Årsrapport 2011 var kompletheden 68,3 %, og denne er således stort set uændret. Procenten af uoplyste forløb varierer meget mellem regionerne, fra 63 % i Region Hovedstaden til 3 % i Region Sjælland. Det er især Region Hovedstaden med 63 % uoplyste og Region Syddanmark med 32 % uoplyste, som bidrager til landsresultatet på 33 %. I Region Hovedstaden er det især Hvidovre og Rigshospitalet, som har en meget høj procentdel af uoplyste forløb (hhv. 90 % og 99 %). Registreringen på disse hospitaler er ikke sket i henhold til datadefinitionerne eller beregningsreglerne (jf. Appendiks 5). I Region Syddanmark er det især Kolding, som med 98 % uoplyste bidrager til regionens 32 % uoplyste, og også her skyldes det, at registreringerne ikke er sket i henhold til datadefinitionerne eller beregningsreglerne (jf. Appendiks 5). Såfremt Hvidovre, Rigshospital og Kolding får en komplethed på 100 % vil der være oplysninger for fødsler med fødeepiduraler/fødespinaler, mens 720 vil være uoplyste (dvs. en komplethed på 94,2 %). Udover disse 3 fødeafdelinger har også Bornholm, Haderslev, Sønderborg og Horsens en høj andel af uoplyste fødsler med fødeepiduraler/fødespinaler. Blandt disse 720 uoplyste skyldes de 681 (94,6 %), at tidspunktet for bestilling af epidural/spinal ligger samtidig med eller efter tidspunktet for anlæggelse af epidural/spinal (data ikke vist). Standarden på mindst 95 % er ikke opfyldt på landsplan eller for nogle af de 5 regioner, idet alle andele og konfidensintervallers øvre grænse er under 95 % (Tabel 1 og Figur 1). På landsplan udgør andelen 76,2 %, hvilket er en forbedring i sammenligning med Årsrapport 2011, hvor 63,5 % opfyldte indikatoren. Forbedringerne ses især for region Syddanmark og Region Midtjylland, med mindre forbedringer for Region Sjælland. Region Hovedstaden og Region Nordjylland er uændrede, men for Region Hovedstaden tages der forbehold for de ovenfor beskrevne lave antal registreringer for regionens 2 største fødeafdelinger. Ingen af fødeafdelingerne opfylder standarden på 95 %. Idet vi ser bort fra Hvidovre, Rigshospitalet og Kolding er der nogen variation mellem fødeafdelingerne (Tabel 1 og Figur 2), vekslende fra 50,1 % hos Næstved til 93,5 % hos Randers. Tre fødeafdelinger (Haderslev, Randers, Vendsyssel) har konfidensintervaller, som overlapper standarden på 95 %. I forhold til Årsrapport 2011 ses en forbedring for de fleste afdelinger. Dog er andelen uændret for Hillerød, Horsens og Aalborg, mens der i større eller mindre grad ses lavere andele for Næstved, Haderslev, Sønderborg og Århus Universitetshospital (UH). Trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 1) viser så store fluktuationer, at det er meningsløst at kommentere disse generelt. Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 1 sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 2 findes Tabel B5, som giver uddybende oplysninger om indikator 1. I Appendiks 1 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 1 og Figur 2. Det konkluderes, at både kompletheden og opfyldelsen af indikator 1 generelt kan forbedres. Styregruppens kommentarer til indikator 1 I det forløbne år har der været en stigning i antallet af epiduraler/spinaler der anlægges indenfor en time på 12,7%, fra 63,5% sidste år til 76,2% i dette års opgørelse. Resultatet vurderes mere validt da der også har været en stigning i antallet af epiduraler/spinaler der bliver kodet som meldt (fra 82%,3 til 91,4%), dvs. indgår i opgørelserne. Andelen der er registreret korrekt er uændret. Dette skyldes dog at få, men store afdelinger, har problemer med at få indberettet fra afdelingernes lokale IT systemer til Landspatientregisteret. Langt de fleste afdelinger har registreret korrekt i langt de fleste tilfælde. 10

11 Standarden på 95 % er ikke opfyldt på landsplan, men der er få afdelinger hvor standarden er meget tæt på at være opfyldt (herunder Haderslev, Randers og Vendsyssel (hvor sidstnævnte dog kun indgår med 73,6 % af de anlagte epiduraler/spinaler). Ved National klinisk audit blev det besluttet, at de afdelinger hvor det ikke har været muligt at få tallene indberettet (se epidemiologiens kommentarer), kunne få mulighed for at få egne resultater med i appendiks i dette års rapport. Som nævnt i indledningen er standarden til denne indikator høj. Dette betyder, at der vil være afdelinger der ikke opfylder standarden. Det kan der være forskellige grunde til. Standarden er ikke 100% fordi der skal være plads til de sjældne, situationer hvor anæstesilægen er optaget af noget ekstraordinært eller hvor der indenfor en time efter bestillingen, er så nært forestående fødsel, at indgrebet ikke ønskes. Der kan også være situationer hvor en anæstesilæge ikke kan anlægge epiduralen/spinalen og er nødt til at tilkalde en mere erfaren kollega. Det skal bemærkes, at det altid er tidspunktet for procedurestart der gælder i opgørelsen - altså første gang nålen indstikkes. Af Tabel B4 ses, at omkring ¼ af alle fødende får epidural eller spinal. Hvis man ser bort fra de afdelinger hvor data ikke er fyldestgørende, svinger dette mellem 20% og 30% af alle fødsler. Stigningen på 12,7% fra sidste år til aktuelle opgørelsesperiode skyldes, at man rundt på landets fødesteder har iværksat en række organisatoriske tiltag for at leve op til standarden. Disse ændringer er stadig under implementering. Andelen der får anlagt epidural eller spinal indenfor en time forventes derfor fortsat at være stigende og hvis registreringerne på de sidste afdelinger også kommer med i næste årsrapport, kan styregruppen få et billede af hvor standarden skal ligge. Som udgangspunkt bør man imidlertid forvente, at standarden forbliver uændret på 95%. Indikatoren findes fortsat relevant. Anbefalinger til indikator 1 Det anbefales, at der ved regionale og lokale auditeringer/kvalitetsudviklende initiativer deltager anæstesiologer. Dette dels for at se på organisationen omkring melding og anlæggelse af epidural/spinal og dels for at optimere kode-praksis. 11

12 Indikator 2 Andelen af fødende, der kontinuerligt har tilstedeværelse af fagpersonale på fødestuen i fødslens aktive fase, fraset kortere pauser aftalt med den fødende / alle fødende der har en aktiv fase Tabel 2 - Resultater for indikator 2 Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Mindst 90% Antal (%) Danmark nej / (2) 89,1 (88,8-89,4) 81,0 Hovedstaden nej / (2) 89,4 (89,0-89,9) 77,7 Sjælland ja 5009 / (2) 91,1 (90,4-91,9) 75,3 Syddanmark ja 8623 / (1) 92,7 (92,2-93,3) 89,0 Midtjylland nej 9716 / (2) 83,9 (83,2-84,5) 78,1 Nordjylland ja 3893 / (1) 91,1 (90,2-91,9) 91,2 Hovedstaden nej / (2) 89,4 (89,0-89,9) 77,7 Bornholm ja 155 / (3) 90,6 (85,3-94,6) Herlev nej 2839 / (1) 77,7 (76,3-79,0) 66,6 Hillerød ja 2190 / (0) 91,8 (90,6-92,9) 83,4 Hvidovre ja 5230 / (4) 94,1 (93,5-94,7) 87,1 Rigshospitalet ja 4743 / (1) 91,6 (90,8-92,3) 83,2 Sjælland ja 5009 / (2) 91,1 (90,4-91,9) 75,3 Holbæk ja 1269 / (2) 92,2 (90,6-93,5) 63,8 Nykøbing F ja 639 / (3) 92,9 (90,7-94,7) 69,3 Næstved ja 1343 / (3) 92,8 (91,4-94,1) 78,3 Roskilde ja* 1758 / (1) 88,6 (87,1-9) 83,9 Syddanmark ja 8623 / (1) 92,7 (92,2-93,3) 89,0 Esbjerg ja 1427 / (1) 96,7 (95,6-97,5) 89,7 Haderslev ja 340 / (3) 95,2 (92,5-97,2) 95,1 Kolding ja 2278 / (0) 90,3 (89,1-91,4) 93,6 Odense ja 2682 / (0) 94,5 (93,6-95,3) 92,5 Svendborg ja 899 / (0) 96,3 (94,8-97,4) 75,9 Sønderborg nej 997 / (4) 85,1 (83,0-87,1) 77,1 Midtjylland nej 9716 / (2) 83,9 (83,2-84,5) 78,1 Herning ja 1684 / (2) 91,9 (90,6-93,1) 71,3 Holstebro ja 567 / (1) 95,8 (93,8-97,2) 77,6 Horsens nej 1189 / (2) 77,8 (75,6-79,8) 74,3 Randers ja* 1513 / (2) 89,8 (88,2-91,2) 91,5 Viborg ja 1826 / (1) 90,6 (89,2-91,8) 84,7 Aarhus UH nej 2937 / (2) 74,8 (73,4-76,1) 82,9 Nordjylland ja 3893 / (1) 91,1 (90,2-91,9) 91,2 Thy - Mors ja 468 / (3) 95,3 (93,1-97,0) 89,9 Vendsyssel ja* 964 / (2) 89,0 (87,0-90,8) 90,1 Aalborg ja 2461 / (1) 91,1 (9-92,2) 91,9 12

15 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 2 Tabel 2 viser, at på landsplan er der for 2 % af de aktuelle fødsler ikke oplysninger om indikator 2, dvs. kompletheden er 98 %. Blandt de 776 uoplyste skyldes 481 (62,0 %), at diagnosekoden, men ikke procedurekoden, stemmer med nævnerdefinitionen (vaginal fødsel eller akut kejsersnit med en aktiv fase), mens procedurekoden, men ikke diagnosekoden, stemmer med nævnerdefinitionen for de resterende 295 fødsler (data ikke vist). I Årsrapport 2011 var kompletheden 98,3 %, dvs. denne er uændret. Procenten af uoplyste forløb varierer meget lidt mellem regionerne, idet den for alle 5 regioner er 1 % eller 2 %. Ligeledes er der meget lille variation mellem fødeafdelingerne. Standarden på mindst 90 % er ikke opfyldt på landsplan idet øverste grænse for konfidensintervallet er 89,4 %, hvilket er under 90 %. Andelen på 89,1 % er dog tæt på at opfylde standarden, og der ses en forbedring i forhold til Årsrapport 2011 hvor 81,0 % opfyldte standarden. Blandt regionerne opfylder 3 standarden (Sjælland, Syddanmark, Nordjylland), men der er generelt lille variation mellem regionerne, hvor Midtjylland med 83,9 % har den laveste andel, mens Syddanmark med 92,7 % har den højeste andel (Tabel 2 og Figur 3). Alle regioner har højere andele end i Årsrapport 2011, undtagen Nordjylland, som i begge perioder har opfyldt standarden. Blandt de 24 fødeafdelinger opfylder 17 standarden, 3 ligger under standarden, men har øverste grænse over standarden på 90 % (Roskilde, Randers, Vendsyssel), mens 4 ikke opfylder standarden (Herlev, Sønderborg, Horsens, Århus UH) (Tabel 2 og Figur 4). Variationen er lille blandt de 20 afdelinger, som helt eller delvist opfylder standarden (andele fra 88,6 % til 96,7 %), mens den øges lidt ved inklusion af de 4 fødeafdelinger, som ikke opfylder standarden (andele fra 74,8 % til 85,1 %). De fleste afdelinger har markant højere andele end i Årsrapport 2011, bortset fra Haderslev, Kolding, Randers, Vendsyssel og Aalborg, som er uændrede eller har lidt lavere andel i denne årsrapport, samt Aarhus UH, der har en lidt større nedgang i andelen, fra 82,9 % i Årsrapport 2011 til 74,8 % i denne årsrapport. Trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 1) viser for de fleste fødeafdelinger, at der ikke er nogen generel tendens til op- eller nedgang i perioden eller til andre systematiske fluktuationer. Bemærkelsesværdige undtagelser er Horsens med lavere andel i maj og juni samt Århus UH med faldende andel fra februar måned og laveste andel i maj hvorefter en stigning ses, som dog ikke når andelen fra før februar. Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 2 sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 1 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 3 og Figur 4. Det konkluderes, at kompletheden for indikator 1 er meget fin. Standarden på 90 % er næsten opfyldt. Styregruppens kommentarer til indikator 2 Landsresultatet for denne indikator ligger i år på 89,1%, hvilket er en stigning fra 81% det første år. Første år var resultatet præget af vanskeligheder med den nye registrering, hvilket afspejledes i udviklingen i løbet af det første år. Nu tyder det på, at registreringen er blevet godt implementeret. Aarhus UH er dog i løbet af opgørelsesperioden overgået til EPJ, hvilket har betydet at registreringspraksis skulle etableres på ny, og resulteret i et fald i forhold til sidste år (74,8% mod 82,9% i første periode ). Det er styregruppens indtryk, at indikatoren er blevet godt modtaget og at resultatet afspejler de faktiske forhold på afdelingerne. Region Nordjylland og Region Syddanmark opnåede allerede i sidste års opgørelse et resultat tæt på, eller over standarden og i denne periode er standarden også opfyldt for Region Sjælland og de øvrige regioner kommer tættere på. Styregruppen mener derfor, at opfyldelse af standarden på 90% er indenfor rækkevidde. Styregruppen vil vurdere om standarden skal øges eller forblive uændret efter næste års nationale kliniske audit. 15

16 Anbefalinger til indikator 2 Standarden er meget tæt på at være opfyldt, men styregruppen anbefaler fortsat fokus på registrering og validering. Især i forbindelse med overgang til elektroniske journaler, kan det give nye udfordringer i forhold til at reetablere god registreringspraksis. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) har i efteråret 2012 lavet en undersøgelse på kvinders tilfredshed med graviditet, fødsel og barsel. Herunder også tilstedeværelse og støtte under fødselsforløbet, ikke som et kvantitativt mål, men kvalitativt i form af for lidt, passende og for meget støtte. Styregruppen afventer spændt disse resultater i foråret 2013, og anbefaler afdelingerne at sammenholde disse data med indikator 2. 16

17 Indikator 3 Andelen af svære bristninger af mellemkødet (grad III eller grad IV) / Alle førstegangsfødende, der føder vaginalt Tabel 3 - Resultater for indikator 3 Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Højst 6% Antal (%) Danmark ja* 1231 / (2) 6,2 (5,9-6,5) 6,1 Hovedstaden ja 449 / (2) 5,7 (5,2-6,2) 5,2 Sjælland ja 98 / (6) 4,9 (4,0-6,0) 5,5 Syddanmark ja* 231 / (0) 6,5 (5,7-7,4) 7,1 Midtjylland ja* 317 / (3) 6,7 (6,0-7,4) 6,5 Nordjylland nej 136 / (0) 8,0 (6,7-9,3) 7,2 Hovedstaden ja 449 / (2) 5,7 (5,2-6,2) 5,2 Bornholm ja 3 / 66 0 (0) 4,5 (0,9-12,7) 6,1 Herlev ja 54 / (9) 4,2 (3,1-5,4) 3,2 Hillerød ja 43 / (6) 6,0 (4,4-8,0) 5,5 Hvidovre ja 180 / (0) 6,0 (5,2-6,9) 5,7 Rigshospitalet ja* 169 / (0) 6,1 (5,2-7,0) 5,5 Sjælland ja 98 / (6) 4,9 (4,0-6,0) 5,5 Holbæk ja 20 / (7) 4,1 (2,5-6,2) 2,1 Nykøbing F ja 11 / (26) 4,8 (2,4-8,4) 5,1 Næstved ja 29 / (1) 5,2 (3,5-7,3) 4,3 Roskilde ja 38 / (0) 5,3 (3,8-7,3) 7,7 Syddanmark ja* 231 / (0) 6,5 (5,7-7,4) 7,1 Esbjerg nej 50 / (0) 9,0 (6,7-11,7) 8,3 Haderslev ja 5 / (0) 4,4 (1,5-1) 5,8 Kolding ja 54 / (0) 5,8 (4,4-7,5) 5,4 Odense ja* 74 / (0) 6,3 (5,0-7,9) 8,5 Svendborg ja* 24 / (0) 7,6 (4,9-11,1) 7,1 Sønderborg ja 24 / (0) 5,1 (3,3-7,6) 6,6 Midtjylland ja* 317 / (3) 6,7 (6,0-7,4) 6,5 Herning nej 60 / (11) 8,7 (6,7-11,1) 7,2 Holstebro ja 14 / (6) 5,8 (3,2-9,5) 8,2 Horsens ja 27 / (3) 4,7 (3,1-6,8) 4,4 Randers ja 38 / (2) 5,7 (4,0-7,7) 6,0 Viborg ja 45 / (0) 5,7 (4,2-7,5) 4,8 Aarhus UH nej 133 / (1) 7,4 (6,3-8,8) 7,8 Nordjylland nej 136 / (0) 8,0 (6,7-9,3) 7,2 Thy - Mors ja 9 / (0) 5,2 (2,4-9,6) 4,5 Vendsyssel nej 38 / (0) 9,7 (7,0-13,1) 6,4 Aalborg nej 89 / (0) 7,8 (6,3-9,5) 7,9 17

18 Indikator 3 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5,0 1 15,0 2 % 95%KI Standard Figur 5 - Resultater for indikator 3, for hele landet og per region 18

19 Indikator 3 Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense Svendborg Sønderborg Herning Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus UH Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5,0 1 15,0 2 % 95%KI Standard Figur 6 - Resultater for indikator 3, for hele landet og per fødeafdeling 19

20 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 3 Tabel 3 viser, at på landsplan er der for 2 % af de aktuelle fødsler ikke oplysninger om indikator 3, dvs. kompletheden er 98 %. Alle uoplyste fødsler skyldes manglende information om paritet. I Årsrapport 2011 var kompletheden 95,5 %, dvs. der er en lille forbedring. Procenten af uoplyste forløb varierer ikke meget mellem regionerne (fra 0 % for Syddanmark og Nordjylland til 6 % for Sjælland). Variationen mellem fødeafdelingerne er også lille, fraset nogle få afdelinger med højere andel af uoplyste (Herlev, 9 %; Nykøbing F, 26 %; Herning, 11 %). Standarden på højst 6 % er ikke opfyldt på landsplan, men den nederste grænse for konfidensintervallet er 5,9 %, hvilket er under 6 %. To regioner (Hovedstaden, Sjælland) opfylder standarden, to regioner (Syddanmark, Midtjylland) opfylder den ikke, men har nederste grænse for konfidensinterval, som er under 6 %, mens Nordjylland ikke opfylder standarden. Der er lille variation mellem regionerne (Tabel 3 og Figur 5). Der er for regionerne få og ubetydelige ændringer i forhold til Årsrapport I Årsrapport 2011 var standarden opfyldt, hvilket skyldes andre kriterier for opfyldelse af standarden end i Årsrapport 2012 (se eventuelt Appendiks 4, afsnittet Standarden opfyldt eller ikke opfyldt, hvori er anført, at dette har meget lille betydning for sammenligning mellem resultaterne). Blandt de 24 fødeafdelinger opfylder 16 standarden, 3 ligger over standarden, men har nederste grænse under standarden på 6 % (Rigshospital, Odense, Svendborg), mens 5 ikke opfylder standarden (Esbjerg, Herning, Aarhus UH, Vendsyssel, Aalborg) (Tabel 3 og Figur 6). Variationen er lille blandt alle 24 afdelinger. Der er ingen bemærkelsesværdige ændringer i forhold til Årsrapport Trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 1) viser så store fluktuationer, at det er meningsløst at kommentere disse generelt. Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 3 sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 2 findes Tabel B10, som giver uddybende oplysninger om indikator 3. I Appendiks 1 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 5 og Figur 6. Det konkluderes, at kompletheden for indikator 3 er meget fin. En relativ konstant andel af førstegangsfødende får registreret 3.- eller 4.-grads bristninger, uanset fødeafdeling og region. Standarden på højst 6 % er næsten opfyldt på landsplan. Styregruppens kommentarer til indikator 3 Landsresultatet på 6,2%, lægger sig meget tæt op af resultatet fra sidste år på 6,1%. Der er god registreringspraksis for denne indikator og datakompletheden er forbedret i forhold til sidste år. Sphincterrupturer har været debatteret i medierne et par gange i løbet af perioden. Studier fra Norge og Finland bruges som forbilleder til at nedsætte frekvensen, men der er ikke faglig enighed om, hvorvidt resultaterne kan overføres direkte til danske forhold. Debatten om sphincterrupturer har ført til, at rigtig mange afdelinger arbejder med emnet lokalt. Fokus på håndtering af presseperioden, kommunikation og anbefalinger om rektal eksploration ved alle vaginale bristninger er eksempler på tiltag. Erfaringer fra andre interventionsstudier viser, at frekvenser sænkes når der sættes fokus på et emne i en afdeling men der er stadig ikke enighed om hvilket håndgreb der virker bedst. Bristninger grad III og grad IV forekommer heldigvis ikke så hyppigt. Dette betyder imidlertid også, at en enkelt forekomst kan have relativ stor statistisk betydning. I det store hele findes der dog ikke klinisk betydningsfuld variation, hverken inter- eller intra-regionalt, selvom andelene i opgørelsen varierer noget. To regioner opfylder standarden, to opfylder den delvist mens en region ikke opfylder standarden. Det betyder at standarden er delvist opfyldt på landsplan. Antallet af førstegangsfødende der får en sphincterruptur er ret 20

21 konstant. Det er dog ud fra tallene alene vanskeligt at konkludere, om en lav frekvens er ensbetydende med, at afdelingen er gode til at undgå sphincter rupturer, da der er andre faktorer der spiller ind, for eksempel hvordan man det pågældende sted diagnosticerer for rupturer. Anbefalinger til indikator 3 Styregruppen anbefaler, at hver enkelt afdeling fortsat arbejder aktivt med at nedbringe frekvensen af sphincterrupturer. I Tabel B10 i appendiks 2 vises forekomsten af rupturer grad III og grad IV, i forhold til forløsningsmåde. Her er det muligt at se odds ratios for sphincterrupturer ved hhv. vaginal fødsel og ved cupforløsning for hvert enkelt fødested. 21

22 Indikator 4A Andelen af fødende, der føder ved akut kejsersnit i henhold til det tidsinterval kejsersnittet er meldt under (grad 1 < 15 min) / alle der føder ved akut kejsersnit grad 1 Tabel 4 - Resultater for indikator 4A Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Mindst 95% Antal (%) Danmark nej 265 / (18) 68,3 (63,4-72,9) 48,1 Hovedstaden nej 35 / (52) 56,5 (43,3-69,0) 43,3 Sjælland nej 45 / 74 6 (8) 60,8 (48,8-72,0) 34,8 Syddanmark nej 75 / (7) 66,4 (56,9-) 37,6 Midtjylland nej 63 / 79 2 (2) 79,7 (69,2-88,0) 63,1 Nordjylland nej 47 / 60 3 (5) 78,3 (65,8-87,9) 72,1 Hovedstaden nej 35 / (52) 56,5 (43,3-69,0) 43,3 Bornholm - 0 / 0 0 (.) - - Herlev nej 21 / 31 4 (11) 67,7 (48,6-83,3) 38,7 Hillerød ja* 13 / 16 0 (0) 81,3 (54,4-96,0) 7 Hvidovre nej 0 / 2 43 (96) - Rigshospitalet nej 1 / (61) 7,7 (0,2-36,0) 7,7 Sjælland nej 45 / 74 6 (8) 60,8 (48,8-72,0) 34,8 Holbæk nej 6 / 12 2 (14) 5 (21,1-78,9) 2 Nykøbing F ja* 13 / 16 2 (11) 81,3 (54,4-96,0) Næstved nej 17 / 33 2 (6) 51,5 (33,5-69,2) 15,0 Roskilde nej 9 / 13 0 (0) 69,2 (38,6-90,9) 56,7 Syddanmark nej 75 / (7) 66,4 (56,9-) 37,6 Esbjerg nej 5 / 17 1 (6) 29,4 (10,3-56,0) 26,3 Haderslev ja 1 / 1 0 (0) 10 1 Kolding ja 33 / 33 3 (8) 10 (89,4-10) - Odense nej 18 / 23 3 (12) 78,3 (56,3-92,5) 42,1 Svendborg nej 12 / 21 0 (0) 57,1 (34,0-78,2) 31,0 Sønderborg nej 6 / 18 2 (10) 33,3 (13,3-59,0) 61,9 Midtjylland nej 63 / 79 2 (2) 79,7 (69,2-88,0) 63,1 Herning nej 26 / 32 0 (0) 81,3 (63,6-92,8) 55,0 Holstebro ja 4 / 4 0 (0) 10 8 Horsens nej 5 / 6 0 (0) 83,3 10 Randers ja 6 / 6 0 (0) 10 66,7 Viborg ja* 15 / 18 0 (0) 83,3 (58,6-96,4) 71,4 Aarhus UH nej 7 / 13 2 (13) 53,8 (25,1-80,8) 5 Nordjylland nej 47 / 60 3 (5) 78,3 (65,8-87,9) 72,1 Thy - Mors nej 4 / 6 0 (0) 66,7 28,6 Vendsyssel ja* 10 / 13 0 (0) 76,9 (46,2-95,0) 83,3 Aalborg nej 33 / 41 3 (7) 80,5 (65,1-91,2) 75,5 22

23 Indikator 4A Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5 10 % 95%KI Standard Figur 7 - Resultater for indikator 4A, for hele landet og per region 23

24 Indikator 4A Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense Svendborg Sønderborg Herning Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus UH Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5 10 % 95%KI Standard Figur 8 - Resultater for indikator 4A, for hele landet og per fødeafdeling 24

25 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 4A På grund af de små tal for en del fødeafdelinger skal resultater for indikator 4A tolkes med større forbehold. Tabel 4 viser, at på landsplan er der for 18 % af de aktuelle fødsler ikke oplysninger om indikator 4A, dvs. kompletheden er 82 %. 85 af de 87 uoplyste fødsler (97,7 %) skyldes, at bestillingstidspunktet ligger samtidig med eller efter fødselstidspunktet (data ikke vist). I Årsrapport 2011 var kompletheden 81,3 %, dvs. denne er uændret. Procenten af uoplyste forløb varierer meget lidt (fra 2 % til 8 %) mellem 4 af regionerne (Sjælland, Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland), mens Hovedstaden har 52 % uoplyste fødsler. Det er især Hvidovre og Rigshospitalet, som her har en meget høj procentdel af uoplyste forløb (hhv. 96 % og 61 %). Registreringen på disse hospitaler er tilsyneladende ikke sket i henhold til datadefinitionerne eller beregningsreglerne (jf. Appendiks 5). Såfremt Hvidovre og Rigshospital får en komplethed på 100 % vil der være oplysninger for 451 fødsler med melding af grad 1 kejsersnit, mens 24 vil være uoplyste (dvs. en komplethed på 94,9 %). Ingen andre fødeafdelinger har en bemærkelsesværdig høj andel af uoplyste, især når de små tal tages i betragtning. Standarden på mindst 95 % er ikke opfyldt på landsplan (andel på 68,3 %) eller for nogle af de 5 regioner (andele fra 56,5 % til 79,7 %). I forhold til Årsrapport 2011 ses en forbedring, både på landsplan og for alle 5 regioner. På landsplan er forbedringen 20,2 %, mens den for regionerne varierer fra 6,2 % for Nordjylland til 28,8 % for Syddanmark. Der er nogen variation mellem regionerne, men dette skal tolkes med de forholdsvis små tal in mente. Blandt de 24 fødeafdelinger opfylder 4 standarden (Haderslev, Kolding, Holstebro, Randers) (Tabel 4 og Figur 8). Antallet af meldinger for grad 1 kejsersnit er dog forholdsvis lavt for 3 af disse fødeafdelinger (1 melding for Haderslev, 4 for Holstebro og 6 for Randers) hvorfor disses andele på 100 % skal tolkes med forbehold. 4 fødeafdelinger opfylder ikke standarden, men deres øverste grænseværdi for 95 % konfidensintervallet ligger over standarden på 95 % (Hillerød, Nykøbing F, Viborg, Vendsyssel), om end konfidensintervallerne er brede grundet de små tal. Blandt de resterende 16 afdelinger opfylder de 15 ikke standarden, mens Bornholm ikke har haft meldinger om grad 1 kejsersnit. Der er stor variation mellem fødeafdelingerne, men konfidensintervallerne er samtidig brede grundet de små tal (Figur 8). I forhold til Årsrapport 2011 ses forbedringer for de fleste fødeafdelinger. Trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 1) viser så store fluktuationer og er baseret på så små tal, at det er meningsløst at kommentere disse. Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 4 sammenholdes med trendgraferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 2 findes Figur B1, som giver uddybende oplysninger om indikator 4A. I Appendiks 1 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 7 og Figur 8. Det konkluderes, at kompletheden for indikator 4A ikke er optimal, men kan forbedres betydeligt hvis Hvidovre og Rigshospitalet registrerer iht. datadefinitionerne eller beregningsreglerne. De fleste fødeafdelinger er end ikke tæt på at opfylde standarden på mindst 95 %. Styregruppens kommentarer til indikator 4A Dette års resultater viser, at der i år er 20,1% flere der får udført kejsersnit grad 1 indenfor 15 minutter. Der er en del af kejsersnittene på alle afdelinger der ikke indgår i beregningen fordi de ikke er kodet som meldt enten grad 1, 2 eller 3. Dette ses af Tabel B7, hvor det totale antal af akutte kejsersnit er sammenholdt med antal hhv. grad 1, 2 og 3. Hvorvidt de der ikke indgår i beregningerne fordeler sig lige mellem de 3 forskellige grader, er uvist. 25

26 Derudover er der enkelte afdelinger der ikke indgår i dette års resultat. Dette skyldes, at de på grund af snitflader mellem IT-systemer ikke indberetter efter databasens datadefinitioner. Ved National klinisk audit blev det beslutte, at disse afdelinger har mulighed for at få egne resultater med i appendiks i dette års rapport. Standarden i denne indikator er høj. Dette specielt set i lyset af at alle er enige om at der kan være god mening i, ikke at stå ved nødvendigheden af at kejsersnittet udføres indenfor 15 minutter, hvis den kliniske situation ændres. Styregruppen har vedtaget, at man i disse tilfælde fortsat skal kode meldingen som grad 1 kejsersnit. Igen i år har styregruppen, på opfordring fra de regionale audits, vendt muligheden for at registrere når det besluttes, at tiden for et grad 1 kejsersnit kan trækkes ud over de retningsgivende 15 minutter, eller rent praktisk konverteres til et grad 2 kejsersnit. Der er enighed i styregruppen om, at det er god kvalitet at vurdere om tidsgrænsen må overskrides. Der er også enighed om, at melding af grad 1 kejsersnit skal forbeholdes nogle ganske få og alvorlige tilfælde. Der er meget stor forskel på, hvor ofte meldingen grad 1 kejsersnit anvendes på de forskellige afdelinger (se Tabel B7). Hvis der er en høj frekvens af kejsersnit der meldes som grad 1, er der en risiko for, at flere end nødvendigt får generel anæstesi eller andre komplikationer der er forbundet med grad 1 kejsersnit. Derudover kan et misbrug af meldingen have konsekvenser for andre patienter. Set i lyset af det lave ental af børn med svær hypoxi, er det nok de færreste virkelige grad 1 kejsersnit der ikke udføres indenfor 15 minutter. Styregruppen nåede ikke til enighed om denne problemstilling, men anerkender at det vil være svært at opnå den høje standard på 95 %. Gruppen valgte at fastholde standarden, og anbefaler at der lokalt laves audit på grad 1 kejsersnit - specielt hvis der er en stor del der meldes som grad 1. Indikatoren vurderes fortsat relevant og bibeholdes, ved dette års audit, som den er. Som nævnt i indledningen vil styregruppen ved næste års nationale kliniske audit vurdere, om det er relevant at ændre standarderne. Anbefalinger til indikator 4A Styregruppen anbefaler, at afdelingerne optimerer registreringen af melding af grad 1, 2 og 3 kejsersnit. De afdelinger der ikke registrerer grad 3 kejsersnit anbefales at begynde på dette. Derudover anbefales, at der lokalt laves audit på alle grad 1 kejsersnit. 26

27 Indikator 4B Andelen af fødende, der føder ved akut kejsersnit i henhold til det tidsinterval kejsersnittet er meldt under (grad 2 < 15 min) / alle der føder ved akut kejsersnit grad 2 Tabel 5 - Resultater for indikator 4B Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Mindst 95% Antal (%) Danmark nej 1045 / (24) 59,1 (56,8-61,4) 40,3 Hovedstaden nej 235 / (57) 63,2 (58,0-68,1) 55,1 Sjælland nej 147 / (3) 49,8 (44,0-55,7) 47,1 Syddanmark nej 267 / (7) 54,3 (49,8-58,7) 23,1 Midtjylland nej 237 / (6) 64,9 (59,8-69,8) 44,1 Nordjylland nej 159 / (4) 65,2 (58,8-71,1) 48,8 Hovedstaden nej 235 / (57) 63,2 (58,0-68,1) 55,1 Bornholm - 0 / 0 0 (.) - Herlev nej 65 / (5) 47,1 (38,6-55,8) 34,4 Hillerød nej 53 / (3) 47,3 (37,8-57,0) 45,3 Hvidovre nej 5 / (97) 55,6 - Rigshospitalet ja 112 / (63) 99,1 (95,2-10) 90,8 Sjælland nej 147 / (3) 49,8 (44,0-55,7) 47,1 Holbæk nej 24 / 60 3 (5) 4 (27,6-53,5) 37,0 Nykøbing F nej 12 / 26 2 (7) 46,2 (26,6-66,6) Næstved nej 34 / (3) 33,0 (24,1-43,0) 19,5 Roskilde nej 77 / (0) 72,6 (63,1-80,9) 71,3 Syddanmark nej 267 / (7) 54,3 (49,8-58,7) 23,1 Esbjerg nej 20 / 94 0 (0) 21,3 (13,5-30,9) 13,6 Haderslev nej 2 / 9 14 (61) 22,2 Kolding ja 126 / (2) 99,2 (95,7-10) - Odense nej 89 / (4) 48,6 (41,2-56,1) 24,9 Svendborg nej 22 / 48 0 (0) 45,8 (31,4-60,8) 34,7 Sønderborg nej 8 / (26) 25,8 (11,9-44,6) 27,4 Midtjylland nej 237 / (6) 64,9 (59,8-69,8) 44,1 Herning nej 49 / 69 3 (4) 71,0 (58,8-81,3) 22,2 Holstebro nej 11 / 23 0 (0) 47,8 (26,8-69,4) 15,8 Horsens nej 30 / 40 3 (7) (58,8-87,3) 44,6 Randers nej 44 / 65 2 (3) 67,7 (54,9-78,8) 60,5 Viborg nej 40 / 54 9 (14) 74,1 (60,3-85,0) 66,7 Aarhus UH nej 63 / (5) 55,3 (45,7-64,6) 44,1 Nordjylland nej 159 / (4) 65,2 (58,8-71,1) 48,8 Thy - Mors nej 19 / 37 7 (16) 51,4 (34,4-68,1) 18,4 Vendsyssel nej 28 / 49 1 (2) 57,1 (42,2-71,2) 41,4 Aalborg nej 112 / (2) 70,9 (63,1-77,8) 62,1 27

28 Indikator 4B Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5 10 % 95%KI Standard Figur 9 - Resultater for indikator 4B, for hele landet og per region 28

29 Indikator 4B Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense Svendborg Sønderborg Herning Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus UH Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5 10 % 95%KI Standard Figur 10 - Resultater for indikator 4B, for hele landet og per fødeafdeling 29

30 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 4B Tabel 5 viser, at på landsplan er der for 24 % af de aktuelle fødsler ikke oplysninger om indikator 4B, dvs. kompletheden er 76 %. 554 af de 570 uoplyste fødsler (97,2 %) skyldes, at bestillingstidspunktet ligger samtidig med eller efter fødselstidspunktet (data ikke vist). I Årsrapport 2011 var kompletheden 83,8 %, dvs. denne er faldet. Procenten af uoplyste forløb varierer meget lidt (fra 3 % til 7 %) mellem 4 af regionerne (Sjælland, Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland), mens Hovedstaden har 57 % uoplyste fødsler. Det er især Hvidovre og Rigshospitalet, som her har en meget høj procentdel af uoplyste forløb (hhv. 97 % og 63 %). Registreringen på disse hospitaler er tilsyneladende ikke sket i henhold til datadefinitionerne eller beregningsreglerne (jf. Appendiks 5). Såfremt Hvidovre og Rigshospital får en komplethed på 100 % vil der være oplysninger for 2251 fødsler med melding af grad 2 kejsersnit, mens 83 vil være uoplyste (dvs. en komplethed på 96,3 %). Ingen andre fødeafdelinger har en bemærkelsesværdig høj andel af uoplyste, bortset fra Haderslev og Viborg, som har henholdsvis 61 % og 26 % uoplyste, men antal meldinger om grad 2 kejsersnit er lille hvorfor dette skal tolkes med forbehold. Derudover blev de 113 forløb fra Rigshospitalet, hvoraf de 112 opfyldte indikator 4B, gennemset. Her bemærkedes, at for 110 af disse 112 forløb var der gået nøjagtig 30 minutter fra melding af grad 2 kejsersnit til fødsel. Dette har ikke medført ekskluderinger, idet disse kun sker i henhold til regler vist i Appendiks 5. Det forekommer dog usandsynligt, og derfor er resultater fra Rigshospitalet kommenteret med forbehold, og der er taget forbehold for dette i de samlede klinisk-epidemiologiske kommentarer. Tilsvarende blev de 127 forløb fra Kolding gennemset, men for de 126 forløb som opfyldte indikatoren fordelte tiderne sig på en mere jævn måde indenfor tidsintervallet 0-30 minutter (data ikke vist). Standarden på mindst 95 % er ikke opfyldt på landsplan (andel på 59,1 %) eller for nogle af de 5 regioner (andele fra 49,8 % til 65,2 %). Såfremt Rigshospitalets resultater ekskluderes får Hovedstaden den laveste andel (47,5 %). I forhold til Årsrapport 2011 ses en forbedring, både på landsplan og for alle 5 regioner. På landsplan er forbedringen 18,8 %, mens den for regionerne varierer fra 2,7 % for Sjælland til 31,2 % for Syddanmark. Der er nogen variation mellem regionerne, men især Sjælland og Syddanmark bidrager til denne. Blandt de 24 fødeafdelinger opfylder 2 standarden, Rigshospitalet med en andel på 99,1 % og Kolding med en andel på 99,2 % (Tabel 5 og Figur 10). Som nævnt foroven forekommer Rigshospitalets tider dog ikke realistiske. 21 fødeafdelinger opfylder ikke standarden, mens 1 fødeafdeling (Bornholm) ikke har haft meldinger af grad 2 kejsersnit. Der er stor variation mellem fødeafdelingerne (Figur 10). I forhold til Årsrapport 2011 ses forbedringer for de fleste fødeafdelinger. Trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 1) viser så store fluktuationer, at det er meningsløst at kommentere disse. Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 5 sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 2 findes Figur B2, som giver uddybende oplysninger om indikator 4A. I Appendiks 1 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 9 og Figur 10. Det konkluderes, at kompletheden for indikator 4B ikke er optimal, men kan forbedres betydeligt hvis Hvidovre og Rigshospitalet registrerer iht. datadefinitionerne eller beregningsreglerne. De fleste fødeafdelinger er end ikke tæt på at opfylde standarden på mindst 95 %. Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 4A og 4B For alle regioner, undtagen Hovedstaden, ses tendens til positiv association mellem andele for indikator 4A og indikator 4B. Dvs. såfremt regionen har forholdsvis lav eller høj andel for indikator 4A har den også henholdsvis lav eller høj andel for indikator 4B. Det samme ses for fødeafdelinger, undtagen for Hvidovre, som har en andel på 0 % for indikator 4A og 55,6 % for indikator 4B, samt for Rigshospitalet, der har 7,7 % for 30

31 indikator 4A og 99,1 % for indikator 4B. It-mæssige forhold kan dog, som nævnt foroven, sandsynligvis forklare afvigelserne for disse to fødeafdelinger. Styregruppens kommentarer til indikator 4B På landsplan er andelen af grad 2 kejsersnit, der udføres indenfor 30 minutter steget med 18,8 %. Denne fremgang svarer til fremgangen ved grad 1 kejsersnit. Formegentlig har de tiltag der er gjort for at optimere proceduren ved kejsersnit haft nogenlunde samme betydning for tidsforbruget ved både grad 1 og grad 2 kejsersnit. Der er en del af kejsersnit, på alle afdelinger, der ikke indgår i beregningen, fordi der ikke kodes som meldt grad 1,2 eller 3 kejsersnit. Hvor stor en andel af disse der er grad 2 kejsersnit vides ikke. Som ved grad 1 kejsersnit er der en del afdelinger der har en lav datakomplethed (Se i øvrigt de epidemiologiske kommentarer). Ved National klinisk audit blev det besluttet, at disse afdelinger har mulighed for at få egne resultater med i appendiks i dette års rapport. Der er stor spredning på resultaterne. Kolding lever op til standarden og Horsens er tæt på (se funnelplot side 100). Begge steder har høj datakomplethed. Afdelingerne arbejder på at foretage organisatoriske ændringer man må forvente tager tid at gennemføre. De ændringer, der er nødvendige, inddrager flere afdelinger. Det er således nødvendigt at anæstesiafdelinger, operationsafdelinger og fødeafdelingerne arbejder sammen om at ændre på arbejdsgange og rutiner. Der ses af resultaterne at denne proces er i gang og det forventes, at der er flere afdelinger som opfylder standarden ved næste års audit. Som ved grad 1 kejsersnit, er der stor forskel mellem afdelingerne på, hvor ofte grad 2 kejsersnit anvendes (Tabel B7). Dette kan betyde, at kejsersnit bliver udført på forskellige indikation på de forskellige fødesteder. Styregruppen opfordrer til, at der lokalt laves audit på den del af grad 2 kejsersnit, specielt ift. indikationerne. Indikatoren vurderes fortsat relevant. Standarden vil blive vurderet ved næste års audit. Anbefalinger til indikator 4B Styregruppen anbefaler, at afdelingerne optimerer registreringen af melding af grad 1, 2 og 3 kejsersnit. De afdelinger der ikke allerede registrerer grad 3 kejsersnit anbefales at påbegynde dette. Derudover anbefales, at der lokalt laves audit på en del af grad 2 kejsersnit specielt i forhold til indikationerne. 31

32 Indikator 5 Andelen af kvinder, der i forbindelse med fødslen eller indenfor de første to timer efter fødslen har haft et (målt) blodtab 1000 ml / Alle fødsler (vaginale og ved kejsersnit) Tabel 6 - Resultater for indikator 5 Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Højst 4% Antal (%) Danmark nej 2758 / (11) 5,7 (5,5-5,9) 3,2 Hovedstaden nej 930 / (8) 5,2 (4,9-5,5) 2,0 Sjælland nej 352 / (27) 7,6 (6,8-8,4) 3,4 Syddanmark nej 590 / (11) 6,2 (5,7-6,7) 4,1 Midtjylland nej 667 / (10) 5,6 (5,2-6,0) 3,9 Nordjylland nej 219 / (2) 4,6 (4,1-5,3) 3,3 Hovedstaden nej 930 / (8) 5,2 (4,9-5,5) 2,0 Bornholm ja 0 / (71) (-6,4) 0,5 Herlev nej 182 / (12) 5,2 (4,5-6,0) 1,6 Hillerød nej 143 / (10) 5,6 (4,8-6,6) 4,1 Hvidovre nej 321 / (5) 5,1 (4,6-5,7) 0,8 Rigshospitalet nej 284 / (7) 5,2 (4,6-5,8) 2,7 Sjælland nej 352 / (27) 7,6 (6,8-8,4) 3,4 Holbæk nej 79 / (30) 7,1 (5,7-8,8) 2,7 Nykøbing F ja* 41 / (5) 5,6 (4,0-7,5) 1,7 Næstved nej 119 / (17) 8,3 (6,9-9,9) 3,5 Roskilde nej 113 / (40) 8,3 (6,9-9,9) 4,5 Syddanmark nej 590 / (11) 6,2 (5,7-6,7) 4,1 Esbjerg nej 89 / (2) 5,3 (4,3-6,5) 2,0 Haderslev ja* 20 / (6) 5,6 (3,4-8,5) 0,8 Kolding nej 180 / (3) 6,4 (5,5-7,3) 4,4 Odense nej 188 / (25) 7,3 (6,3-8,3) 5,7 Svendborg nej 51 / (12) 5,6 (4,2-7,2) 4,7 Sønderborg ja* 62 / (7) 5,0 (3,9-6,4) 2,6 Midtjylland nej 667 / (10) 5,6 (5,2-6,0) 3,9 Herning nej 129 / (6) 6,4 (5,3-7,5) 4,8 Holstebro ja* 30 / (6) 5,3 (3,6-7,5) 6,1 Horsens nej 107 / (12) 7,1 (5,8-8,5) 5,8 Randers ja* 85 / (5) 4,5 (3,6-5,6) 0,9 Viborg nej 111 / (3) 4,9 (4,1-5,9) 6,2 Aarhus UH nej 205 / (17) 5,5 (4,8-6,3) 2,6 Nordjylland nej 219 / (2) 4,6 (4,1-5,3) 3,3 Thy - Mors ja 15 / (6) 2,8 (1,6-4,6) 3,4 Vendsyssel ja 47 / (5) 4,0 (2,9-5,3) 1,7 Aalborg nej 157 / (1) 5,2 (4,5-6,1) 4,0 32

33 Indikator 5 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5,0 1 15,0 2 % 95%KI Standard Figur 11 - Resultater for indikator 5, for hele landet og per region 33

34 Indikator 5 Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense Svendborg Sønderborg Herning Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus UH Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5,0 1 15,0 2 % 95%KI Standard Figur 12 - Resultater for indikator 5, for hele landet og per fødeafdeling 34

35 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 5 Det bemærkes, at indikator 5 i 2011 er opgjort som i Årsrapport 2011, hvorefter den i 2012 er opgjort i henhold til de nye blødningskoder (jf. beregningsregler, Appendiks 5). Tabel 6 viser, at på landsplan er der for 11 % ikke oplysninger om indikator 5, dvs. kompletheden er 89 %. Alle de 5928 uoplyste fødsler skyldes manglende registrering af blødningskoden DO720. Til og med december 2011 var kompletheden pr. definition 100 %, og derfor forekommer alle uoplyste i Her blev blodtabet målt hos fødende, dvs. der mangler oplysninger om 16,2 % (kompletheden er 83,8 %). Procenten af uoplyste forløb varierer noget mellem regionerne, en variation som ikke kan forklares med ovennævnte forskelle mellem 2011 og Nordjylland har en komplethed på 98 %, Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland varierer mindre (fra 89 % til 92 %) mens Sjælland har den laveste komplethed på 73 %. Blandt fødeafdelinger ses en lavere komplethed især hos Bornholm, Holbæk, Næstved, Roskilde, Odense og Aarhus UH. I september-december 2011 blev blodtab målt hos fødende, hvoraf 726 (4,0 %) blødte mindst 1000 ml, mens der blandt de fødende i januar-august 2012 var 2032 (6,6 %), som blødte mindst 1000 ml (data ikke vist). Andelen af blødninger på mindst 1000 ml er signifikant højere i januar-august 2012 end i september-december 2011 (p<10-5 ), hvilket bør haves in mente når der sammenlignes med Årsrapport Men de 4,0 % med blødning over 1000 ml i indeværende årsrapport fra september-december 2011 er også signifikant højere end de 3,2 % i Årsrapport 2011 (p<10-5 ). Standarden på højst 4 % er ikke opfyldt på landsplan (andel på 5,7 %) (Tabel 6 og Figur 11). Ingen af regionerne opfylder indikator 5. I forhold til Årsrapport 2011 ses en forværring, både på landsplan og for alle 5 regioner, men som nævnt ovenfor er forskellige metoder brugt til opgørelsen. Der er nogen variation mellem regionerne, fra en andel på 4,6 % i Nordjylland til 7,6 % i Sjælland. Blandt de 24 fødeafdelinger opfylder 3 standarden (Bornholm, Thy-Mors, Vendsyssel), 5 opfylder ikke standarden, men deres nederste 95 % konfidensgrænse er under eller lig med 4 % (Nykøbing F, Haderslev, Sønderborg, Holstebro, Randers), mens 16 ikke opfylder standarden. Der er nogen variation mellem fødeafdelingerne (Figur 12). I forhold til Årsrapport 2011 ses forværring for alle afdelinger, bortset fra Bornholm, Holstebro, Viborg og Thy-Mors, men dette skal tolkes med ovennævnte forbehold for to forskellige opgørelsesmetoder. Trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 1) viser for de fleste fødeafdelinger, at der ikke er nogen generel tendens til op- eller nedgang i perioden eller til andre systematiske fluktuationer. Dog ses der for visse fødeafdelinger (eksempelvis Hillerød, Randers og Aarhus UH) højere andele i 2012 sammenlignet med Nogle få fødeafdelinger har i de første måneder af 2012 store månedlige andele (Holbæk, Næstved, Roskilde, Odense). Disse andele dækker over meget få fødende i nævneren (data ikke vist), hvilket også afspejler sig i, at disse afdelingers samlede andele ikke er ret meget højere end på landsplan. Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 6 sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 1 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 11 og Figur 12. I Appendiks 2 findes Tabel B11, som opdeler indikator 5 i vaginale fødsler, elektive og akutte kejsersnit. Det konkluderes, at kompletheden for indikator 5 ikke er optimal, men kan forbedres betydeligt hvis nogle bestemte fødeafdelinger forbedrer denne. Standarden på højst 4 % er ikke opfyldt på landsplan eller for de fleste af fødeafdelingerne. 35

36 Styregruppens kommentarer til indikator 5 Landsresultatet ligger i år på 5,7 % mod 3,2 % sidste år. Den lave komplethed for indikatoren i denne periode tilskrives primært tilpasning til ny kodepraksis. Tidligere fandtes flere forskellige koder for post partum blødning, og det gav inkonsekvent brug. Pr. 1. januar 2012 indførtes én kode for blødning efter fødslen, med en værdikode for blødningsmængde. Det har givet noget forvirring, og nogle afdelinger kom først sent i opgørelsesperioden i gang med at indberette efter den nye kodepraksis. Det gælder blandt andet Roskilde, der af den grund ender ud med en falsk forhøjet andel der bløder 1000 ml. på 8,2 % af fødende. Blødning efter fødslen vurderes ikke kongruent mellem forskellige afdelinger. Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler opfordrer til, at blødning måles ved vejning, men det er langt fra tilfældet alle steder. Styregruppen har ikke et overblik over, hvad der praktiseres på de forskellige fødesteder. Dertil kommer, at det især ved kejsersnit, er vanskeligt at skelne mellem, hvor meget der er fostervand og hvor meget der er reel blødning. Der har været stillet forslag om, at indikatoren kun gælder vaginale fødsler, men styregruppen vælger at fastholde, at det også er interessant at se på blødning efter kejsersnit. Ingen af regionerne opfylder standarden i år. Det er kun Thy, Vendsyssel og Bornholm der opfylder standarden. Bornholm har en andel på 0% men da de samtidig har en datakomplethed på kun 29%, skal dette resultat tages med forbehold. Umiddelbart er 5,7% en stor forværring fra sidste års 3,2%. Noget af forklaringen kan findes ved, at nogle afdelinger som for eksempel Roskilde har en falsk forhøjet andel på grund af indberetningsfejl. Det kunne derfor tænkes, at det også var tilfældet for de andre afdelinger, der har lav komplethed i opgørelsen. En anden forklaring kunne være underrapportering i sidste periode. Der var en del afdelinger, også blandt de store, der lå uventet lavt i andelen af blødning post partum. Man kunne derfor formode, at der er tale om under indberetning forårsaget af inkonsekvent kodepraksis, da der var flere forskellige koder der kunne anvendes til blødning efter fødslen. Resultaterne kunne tyde på, at for mange kvinder bløder 1000 ml eller mere efter fødslen. Der har som nævnt været faktorer som målemetoder og ændring i registreringspraksis der kan gøre, at resultatet ikke er helt så validt. Styregruppen vil derfor afvente næste års resultat før der konkluderes noget endeligt. Standarden for indikatoren er sat ud fra tidligere tal fra Sundhedsstyrelsen, baseret på tidligere kodepraksis. Det må forventes, betinget af en højere komplethed, at resultaterne fremadrettet er mere valide og afspejler frekvensen på de forskellige afdelinger. I Tabel B11 i appendiks 2 ses andelen af blødning 1000 ml fordelt på hhv. vaginale fødsler, elektive og akutte kejsersnit for hver fødeafdeling. I Figur B3-Figur B25 i appendiks 2 ses fordeling af blødningsvolumen for de forskellige fødesteder. Anbefalinger til indikator 5 Styregruppen anbefaler, at man i videst muligt omfang vurderer blødningsmængden ved vejning af underlag etc. til alle fødsler. I forbindelse med kejsersnit må det fortsat komme an på det bedst mulige skøn. Det anbefales, at man efter at have opsuget fostervandet, noterer mængden og efterfølgende monitorerer blødningen fra sug og servietter. Ændring af koden har medført, at ikke alle fødsler blev indberettet med en blødningsmængde. Registreringspraksis bør derfor optimeres de steder hvor kompletheden ikke har været tæt på 100% i denne opgørelsesperiode, således at et mere pålideligt resultat kan tilvejebringes. Afdelingerne anbefales endvidere, at se på hvordan 3. stadie håndteres, og om der lokalt kan sættes ind for at nedsætte andelen til næste års resultatopgørelse. 36

37 Indikator 6 Andelen af fødsler, hvor der indenfor to timer efter fødslen etableres hud til hud kontakt mellem mor og barn i mindst 60 minutter/ Enkeltfødsler, til termin (37+0 uger), hvor barnet får Apgar 9/5 eller 10/5 (gælder således også børn født ved kejsersnit) Tabel 7 - Resultater for indikator 6 Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Mindst 90% Antal (%) Danmark nej / (2) 89,3 (89,0-89,6) 78,1 Hovedstaden nej / (1) 86,2 (85,7-86,7) 72,4 Sjælland ja 5181 / (1) 91,3 (90,6-92,0) 74,1 Syddanmark ja 8371 / (5) 90,6 (9-91,2) 83,6 Midtjylland ja / (4) 92,7 (92,2-93,2) 80,9 Nordjylland nej 3817 / (1) 87,6 (86,6-88,6) 86,2 Hovedstaden nej / (1) 86,2 (85,7-86,7) 72,4 Bornholm ja* 153 / (3) 87,9 (82,1-92,4) 74,4 Herlev nej 3232 / (1) 87,9 (86,8-89,0) 72,3 Hillerød nej 2199 / (1) 85,2 (83,7-86,5) 76,5 Hvidovre nej 5158 / (1) 85,9 (85,0-86,8) 79,8 Rigshospitalet nej 4587 / (1) 85,8 (84,9-86,8) 71,3 Sjælland ja 5181 / (1) 91,3 (90,6-92,0) 74,1 Holbæk nej 1257 / (0) 88,0 (86,2-89,6) 6 Nykøbing F ja 653 / (1) 91,7 (89,4-93,6) 69,4 Næstved ja 1405 / (1) 90,8 (89,2-92,2) 75,8 Roskilde ja 1866 / (1) 94,1 (92,9-95,1) 84,5 Syddanmark ja 8371 / (5) 90,6 (9-91,2) 83,6 Esbjerg ja* 1346 / (0) 88,7 (87,0-90,3) 77,5 Haderslev ja 348 / (0) 95,1 (92,3-97,1) 91,8 Kolding ja* 2349 / (1) 89,8 (88,6-91,0) 92,8 Odense ja 2754 / (0) 91,8 (90,7-92,7) 83,2 Svendborg ja 926 / (0) 92,6 (90,8-94,1) 84,1 Sønderborg nej 648 / (37) 87,3 (84,7-89,6) 67,0 Midtjylland ja / (4) 92,7 (92,2-93,2) 80,9 Herning ja 1780 / (4) 96,3 (95,4-97,1) 86,8 Holstebro ja 550 / (3) 98,9 (97,7-99,6) 93,6 Horsens ja* 1437 / (1) 89,9 (88,3-91,4) 84,0 Randers ja 1664 / (1) 94,8 (93,7-95,8) 84,6 Viborg ja 1948 / (0) 92,7 (91,5-93,8) 87,9 Aarhus UH ja 3395 / (7) 90,2 (89,3-91,2) 80,5 Nordjylland nej 3817 / (1) 87,6 (86,6-88,6) 86,2 Thy - Mors ja 505 / (1) 96,2 (94,2-97,7) 91,3 Vendsyssel nej 984 / (0) 86,0 (83,9-88,0) 86,7 Aalborg nej 2328 / (1) 86,6 (85,2-87,8) 84,9 37

40 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 6 Tabel 7 viser, at på landsplan er der for 2 % af de aktuelle fødsler ikke oplysninger om indikator 6, dvs. kompletheden er 98 %. 847 af de 1092 uoplyste (77,6 %) skyldes manglende information om 5-minutters Apgar score, mens de resterende 245 (22,4 %) skylde manglende oplysninger om gestationsalder (data ikke vist). I Årsrapport 2011 var kompletheden 97,8 %, dvs. den er uændret. Procenten af uoplyste forløb varierer meget lidt mellem alle 5 regioner (fra 1 % til 5 %). Standarden på mindst 90 % er ikke opfyldt på landsplan, men andelen på 89,3 % viser, at den næsten er opfyldt. Standarden er opfyldt for 3 regioner (Sjælland, Syddanmark, Midtjylland), men ikke for Hovedstaden eller Nordjylland. I forhold til Årsrapport 2011 ses en forbedring, både på landsplan og for alle 5 regioner, omend den er ubetydelig for Nordjylland. Uanset opfyldelse eller ej er der lille variation mellem regionerne, fra en andel på 86,2 % for Hovedstaden til 92,7 % for Midtjylland. Blandt de 24 fødeafdelinger opfylder 12 standarden, 4 opfylder ikke standarden, men deres øverste 95 % konfidensgrænse er over standarden på 90 %, mens 8 ikke opfylder ikke standarden (Tabel 7 og Figur 14). Der er meget lille variation mellem fødeafdelingerne (Figur 14). I forhold til Årsrapport 2011 ses forbedringer for de fleste fødeafdelinger. Trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 1) viser for de fleste fødeafdelinger, at der ikke er nogen generel tendens til op- eller nedgang i perioden eller til andre systematiske fluktuationer. Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 7 sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 2 findes Tabel B13, som giver uddybende oplysninger om indikator 6. I Appendiks 1 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 13 og Figur 14. Det konkluderes, at kompletheden for indikator 6 er meget fin. Standarden på mindst 90 % er næsten opfyldt. Styregruppens kommentarer til indikator 6 Landsresultatet for denne indikator ligger på 89,3%, hvilket er en stigning fra 78,1% fra første opgørelsesperiode. Det første år var resultatet, ligesom for indikator 2, præget af vanskeligheder med nye måder at registrere på, hvilket også afspejledes i udviklingen det første år. Nu ligger resultatet nogenlunde stabilt gennem perioden. Indikatoren ændrede til denne periode ordlyd idet formuleringen eller til barnet har suttet blev taget ud, så det fremadrettet er 60 minutters hud kontakt der gælder. Dette lader kun til at have påvirket indikatoren positivt ved at udrydde evt. tvivlsspørgsmål. Med denne indikator opnåede Region Syddanmark og Region Nordjylland allerede i første periode et resultat tæt på opfyldelse af standarden. I denne periode er de øvrige regioner kommet med, og især Region Sjælland har forbedret resultaterne meget. Alle afdelinger på nær én har opnået forbedringer. Standarden er dog på landsplan lige netop ikke opfyldt. Styregruppen vurderer, at en standard på 90% er realistisk. I Tabel B13 i appendiks 2 ses en stratificeret opgørelse af fordelingen af hud mod hud kontakt efter hhv. vaginale fødsler og kejsersnit. De fleste afdelinger har en høj målopfyldelse efter vaginale fødsler, men for nogle steder lavere ved fødsler ved kejsersnit. 40

41 Anbefalinger til indikator 6 Styregruppen anbefaler, at man fortsat holder fokus på indikatoren, så målopfyldelsen fortsat kan være høj. I Tabel B13 i appendiks 2 ses en stratificeret fordeling af hud mod hud kontakt efter vaginale fødsler, elektive og akutte kejsersnit. På nogle afdelinger er der stor forskel på hud kontakt efter vaginal fødsel kontra hhv. elektiv og akut kejsersnit. Der opfordres derfor til, at man på afdelingerne forsøger at optimere hud til hud kontakten efter kejsersnit, evt. ved at ændre på organiseringen lokalt. 41

42 Indikator 7 Andelen af børn, der har været udsat for svær hypoxi under fødslen / Alle børn med gestationsalder 24+0 uger Tabel 8 - Resultater for indikator 7 Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Højst 1% Antal (%) Danmark ja 294 / (2) 0,5 (0,5-0,6) 0,6 Hovedstaden ja 123 / (1) 0,6 (0,5-0,7) 0,7 Sjælland ja 35 / (0) 0,5 (0,4-0,8) 0,6 Syddanmark ja 51 / (5) 0,5 (0,4-0,6) 0,5 Midtjylland ja 62 / (3) 0,5 (0,4-0,6) 0,4 Nordjylland ja 23 / (1) 0,5 (0,3-0,7) 0,7 Hovedstaden ja 123 / (1) 0,6 (0,5-0,7) 0,7 Bornholm nej 6 / (3) 3,3 (1,2-7,0) 1,0 Herlev ja 25 / (1) 0,6 (0,4-0,9) 0,6 Hillerød ja 16 / (0) 0,6 (0,3-0,9) 0,3 Hvidovre ja 38 / (1) 0,6 (0,4-0,8) 0,5 Rigshospitalet ja 38 / (0) 0,6 (0,4-0,9) 0,9 Sjælland ja 35 / (0) 0,5 (0,4-0,8) 0,6 Holbæk ja 4 / (0) 0,2 (0,1-0,6) 0,7 Nykøbing F ja 4 / (0) 0,5 (0,1-1,3) 0,8 Næstved ja 10 / (0) 0,6 (0,3-1,0) 0,4 Roskilde ja 17 / (1) 0,8 (0,4-1,2) 0,5 Syddanmark ja 51 / (5) 0,5 (0,4-0,6) 0,5 Esbjerg ja 15 / (0) 0,9 (0,5-1,4) 0,8 Haderslev ja 2 / (0) 0,5 (0,1-1,9) 0,4 Kolding ja 6 / (1) 0,2 (0,1-0,4) 0,3 Odense ja 23 / (0) 0,7 (0,4-1,0) 0,4 Svendborg ja 2 / (0) 0,2 (-0,7) 0,9 Sønderborg ja 3 / (35) 0,3 (0,1-1,0) 0,3 Midtjylland ja 62 / (3) 0,5 (0,4-0,6) 0,4 Herning ja 12 / (3) 0,6 (0,3-1,0) 0,4 Holstebro ja 3 / (1) 0,5 (0,1-1,5) 0,5 Horsens ja 6 / (1) 0,3 (0,1-0,8) 0,5 Randers ja 11 / (1) 0,6 (0,3-1,0) 0,3 Viborg ja 12 / (0) 0,5 (0,3-0,9) 0,3 Aarhus UH ja 18 / (6) 0,4 (0,2-0,7) 0,4 Nordjylland ja 23 / (1) 0,5 (0,3-0,7) 0,7 Thy - Mors ja 1 / (1) 0,2 (-1,0) 0,6 Vendsyssel ja 5 / (0) 0,4 (0,1-0,9) 0,7 Aalborg ja 17 / (1) 0,6 (0,3-0,9) 0,7 42

43 Indikator 7 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5,0 1 15,0 % 95%KI Standard Figur 15 - Resultater for indikator 7, for hele landet og per region 43

44 Indikator 7 Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense Svendborg Sønderborg Herning Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus UH Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5,0 1 15,0 % 95%KI Standard Figur 16 - Resultater for indikator 7, for hele landet og per fødeafdeling 44

45 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 7 Tabel 8 viser, at på landsplan er der for 2 % af de aktuelle fødsler ikke oplysninger om indikator 7, dvs. kompletheden er 98 %. 794 af de 1097 uoplyste (72,4 %) skyldes manglende information om 5-minutters Apgar score, mens 275 (25,1 %) skyldes manglende information om gestationsalder (data ikke vist). I Årsrapport 2011 var kompletheden 98,0 %, dvs. den er uændret. Procenten af uoplyste forløb varierer meget lidt mellem alle 5 regioner (fra 0 % til 5 %). Det er især Sønderborg, som har mange uoplyste i Region Syddanmark, og derved bidrager til denne regions 5 % uoplyste. Standarden på højst 1 % er opfyldt på landsplan, hvor andelen er 0,5 %. Ligeledes er standarden opfyldt for alle 5 regioner. I forhold til Årsrapport 2011 ses ingen betydningsfulde ændringer. Der er meget lille variation mellem regionerne, med andele fra 0,5 % til 0,6 %. Blandt de 24 fødeafdelinger opfylder alle undtagen Bornholm standarden (Tabel 8 og Figur 16). Bornholms konfidensinterval er dog noget bredere end for de øvrige fødeafdelinger (Figur 16). I forhold til Årsrapport 2011 ses ingen betydningsfulde ændringer. Der er meget lille variation mellem fødeafdelingerne (Figur 16). Trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 1) viser for de fleste fødeafdelinger, at der ikke er nogen generel tendens til op- eller nedgang i perioden eller til andre systematiske fluktuationer. Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 2 findes Tabel B15, som giver uddybende oplysninger om indikator 7. I Appendiks 1 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 15 og Figur 16. Det konkluderes, at kompletheden for indikator 7 er meget fin. Standarden på højst 1 % er opfyldt for næsten alle fødeafdelinger. Styregruppens kommentarer til indikator 7 Andelen af børn der har svær hypoxi ligger stabilt omkring en halv procent. Der er kun 1 % af nyfødte der ikke tæller med i opgørelsen. Andelen af nyfødte der får målt 2 ph værdier, fra hhv. arterie og vene, er stigende. Sidste år var der flere regioner hvor der var hospitaler der ikke indberettede korrekt. I år er det kun Esbjerg der slet ikke indberetter 2 ph værdier. Derudover har Kolding meget få indberetninger af 2 ph værdier. Resten af landets fødesteder indberetter et stigende antal ph værdier. Region Midtjylland har indberettet korrekt i begge opgørelsesperioder og her ses, at antallet af børn hvor der er indberettet 2 ph værdier korrekt, er steget fra 65 % til 74 %. Region Hovedstaden har indberettet 2 ph værdier på 53 %, Region Sjælland 62 %, Region Syddanmark 35 % (her trækker Kolding og Esbjerg ned), Region Midtjylland 74 % og Region Nordjylland 71 %. Der er stadig en del afdelinger der indberetter en enkelt ph værdi, enten som uspecificeret, eller som venøs eller arteriel (på landsplan er dette 32 %, Region Hovedstaden 38 %, Region Sjælland, 30 %, Region Syddanmark 37 %, Region Midtjylland 22 % og Region Nordjylland 24 %, se desuden Tabel B15). Da der er andre grunde til lav Apgar score end hypoxi, vil resultatet af denne indikator være faldende jo flere der måler ph. Det vil nok ikke være muligt at måle ph på alle nyfødte, men dog en del flere end det er tilfældet på nuværende tidspunkt. I projekt Sikre Fødsler har man valgt at se på ph og Apgar i hver sin indikator. Resultaterne herfra ventes med spænding. I forbindelse med revision af indikatorsættet næste år, vil det være en mulighed at sænke standarden for indikatoren på baggrund af de nuværende resultater, og for at matche målet i projekt Sikre Fødsler. 45

46 Indikatoren vurderes fortsat relevant og bibeholdes som den er på nuværende tidspunkt. Anbefalinger til indikator 7 Styregruppen anbefaler, at der måles arteriel og venøs ph på alle nyfødte. 46

47 Indikator 8 Andelen af ukomplicerede fødsler (ikke kejsersnit, ikke cup eller tang, ikke episiotomi, ikke grad III eller IV bristninger, ikke blødning 1000 ml) med fødsel af et rask barn, der får Apgar 9/5 / Førstegangsfødende, til termin med et barn i hovedstilling med intenderet vaginal fødsel Tabel 9 - Resultater for indikator 8 Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Mindst 60% Antal (%) Danmark ja / (14) 61,5 (60,8-62,2) 61,5 Hovedstaden ja 4890 / (10) 63,6 (62,6-64,7) 64,1 Sjælland nej 911 / (31) 56,4 (53,9-58,8) 59,0 Syddanmark ja* 1958 / (16) 58,6 (56,9-60,3) 59,2 Midtjylland ja 2734 / (16) 62,5 (61,0-63,9) 61,0 Nordjylland ja* 1086 / (4) 59,9 (57,6-62,2) 6 Hovedstaden ja 4890 / (10) 63,6 (62,6-64,7) 64,1 Bornholm ja 14 / (69) 7 (45,7-88,1) 73,5 Herlev ja 751 / (23) 64,6 (61,7-67,3) 63,1 Hillerød ja* 451 / (15) 59,1 (55,5-62,6) 56,3 Hvidovre ja 1914 / (5) 62,8 (61,0-64,5) 69,4 Rigshospitalet ja 1760 / (7) 65,5 (63,6-67,3) 61,3 Sjælland nej 911 / (31) 56,4 (53,9-58,8) 59,0 Holbæk ja* 210 / (35) 55,0 (49,8-6) 58,5 Nykøbing F ja* 131 / (32) 57,2 (50,5-63,7) 62,2 Næstved ja* 297 / (17) 56,0 (51,7-60,3) 63,3 Roskilde ja* 273 / (38) 57,6 (53,0-62,1) 55,7 Syddanmark ja* 1958 / (16) 58,6 (56,9-60,3) 59,2 Esbjerg nej 328 / (2) 53,0 (49,0-57,0) 58,6 Haderslev ja* 77 / (6) 58,3 (49,4-66,8) 62,1 Kolding ja 590 / (4) 60,9 (57,7-64,0) 59,9 Odense ja* 589 / (22) 57,5 (54,4-60,6) 58,7 Svendborg ja* 204 / (11) 58,6 (53,2-63,8) 55,6 Sønderborg ja 170 / (48) 68,0 (61,8-73,7) 62,0 Midtjylland ja 2734 / (16) 62,5 (61,0-63,9) 61,0 Herning ja* 364 / (20) 58,0 (54,0-61,9) 61,0 Holstebro ja 146 / (16) 63,2 (56,6-69,4) 58,8 Horsens ja 322 / (18) 6 (55,7-64,1) 55,5 Randers ja 439 / (7) 64,4 (60,6-68,0) 64,3 Viborg ja 510 / (4) 63,2 (59,8-66,5) 57,6 Aarhus UH ja 953 / (23) 63,9 (61,4-66,4) 61,5 Nordjylland ja* 1086 / (4) 59,9 (57,6-62,2) 6 Thy - Mors ja 126 / (7) 65,3 (58,1-72,0) 61,3 Vendsyssel ja* 236 / (6) 58,1 (53,2-63,0) 58,8 Aalborg ja* 724 / (2) 59,7 (56,9-62,5) 60,3 47

48 Indikator 8 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5 10 % 95%KI Standard Figur 17 - Resultater for indikator 8, per region 48

50 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 8 Tabel 9 viser, at på landsplan er der hos 14 % af de førstegangsfødende ikke oplysninger om indikator 8, dvs. kompletheden er 86 %. Blandt de 3160 uoplyste er 2484 (78,6 %) ekskluderede på grund af ét kriterium, mens de resterende 676 (21,4 %) er ekskluderede på grund af 2 eller flere kriterier (data ikke vist). Blandt de 2484 med kun ét kriterium har 2076 (83,6 %) manglende oplysninger om blødning, mens 245 (9,9 %) ikke har oplysninger om 5-minutters Apgar score (data ikke vist). Kompletheden er lavere end i Årsrapport 2011, hvor den var 93,5 %. Procenten af uoplyste forløb varierer en del mellem de 5 regioner, fra 4 % for Nordjylland til 31 % for Sjælland. Denne store variation afspejler også stor variation mellem fødeafdelinger, hvor især Bornholm, Herlev, Holbæk, Nykøbing F, Roskilde, Odense og Sønderborg har en høj andel af uoplyste forløb. Standarden på mindst 60 % er opfyldt på landsplan, hvor andelen er 61,5 % (Tabel 9 og Figur 17). Blandt regionerne er standarden opfyldt for Hovedstaden og Midtjylland. Standarden er ikke opfyldt for Syddanmark og Nordjylland, men øverste grænse for konfidensintervallet er over 60 %, mens standarden ikke er opfyldt for Sjælland. I forhold til Årsrapport 2011 ses ingen betydningsfulde ændringer. Der er lille variation mellem regionerne, med andele fra 56,4 % til 63,6 %. Blandt de 24 fødeafdelinger opfylder de 12 standarden, 11 opfylder den ikke, men deres øverste grænse for konfidensintervallet er over 60 %, mens standarden ikke er opfyldt for 1 afdeling (Esbjerg) (Tabel 9 og Figur 18). I forhold til Årsrapport 2011 ses ingen betydningsfulde ændringer. Som for regioner er der lille variation i andele mellem fødeafdelingerne (Figur 18). Der er meget lille variation mellem fødeafdelingerne (Figur 18). Trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 1) viser for de fleste fødeafdelinger, at der ikke er nogen generel tendens til op- eller nedgang i perioden eller til andre systematiske fluktuationer. Store udsving i visse måneder ses for nogle af fødeafdelingerne med høj andel af uoplyste. Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 9 sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 2 findes Tabel B17, som giver uddybende oplysninger om indikator 8. I Appendiks 1 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 17 og Figur 18. Det konkluderes, at kompletheden for indikator 8 kan forbedres, og det er bestemte fødeafdelinger, som især kan bidrage til dette. Standarden på mindst 60 % er opfyldt på landsplan, med lille variation mellem fødeafdelingerne. Styregruppens kommentarer til indikator 8 Andelen af førstegangsfødende der har et ukompliceret fødselsforløb, med de kriterier styregruppen for DKF har valgt, er uændret på landsplan og ligger på 61,5%. Der er flere fødesteder hvor der er en stor andel der er uoplyste. Se desuden epidemiologens kommentarer. På landsplan drejer dette sig om 14 % uoplyste. Det er interessant at vide om disse fordeler sig jævnt. Resultaterne i denne indikator skal ses sammen med Tabel B17. Endvidere kan det anbefales at sammenligne tabellen med den tilsvarende tabel fra sidste opgørelsesperiode. I forhold til sidste opgørelsesperiode ses, at antallet af førstegangsfødende til termin, med et barn i hovedstilling, der får kejsersnit, bliver forløst med cup eller får børn med lav Apgar er stabilt. Antallet der får en episiotomi er faldet lidt fra 6,8 % til 5,9 %, antallet der får svære bristninger er steget lidt (fra 4,9 % til 5,6 %), mens antallet der bløder 1000ml er steget fra 3,9 % til 6,8 %. Stigningen af svære blødninger kan formegentlig tilskrives ændret registrering og mere fokus på at måle den eksakte blødningsmængde. Der er en stor del uoplyste hvor det konkret er oplysninger om blødningsmængden mangler. Se i øvrigt styregruppens kommentarer til indikator 5. 50

51 Ud fra Tabel B17 ses, at der er stor forskel på frekvensen af de forskellige indgreb/komplikationer på de forskellige afdelinger. Anbefalinger til indikator 8 Det anbefales at optimere registreringspraksis, specielt ift. blødningsmængde, paritet og Apgar score. 51

52 4 Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet Der fødes ca børn om året i Danmark, og ca % af disse fødes på hospitaler. De sidste år er der sket en centralisering af fødslerne, så der i dag er 24 fødeafdelinger mod 30 for blot få år siden. Det er ikke alle hospitaler der har neonatal afdeling, og der sker derfor en visitation i graviditeten i forhold til de fødsler, hvor der er øget risiko for komplikationer. Jordemødre har et selvstændigt virkeområde, og varetager sammen med de alment praktiserende læger svangreomsorgen for de ukomplicerede gravide og de ukomplicerede fødsler. Ved komplikationer, eller behov for yderligere kontroller, henvises den gravide til obstetrisk afdeling. De fleste afdelinger har indført ambulant fødsel for flergangsfødende der har født ukompliceret. Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (DKF) adskiller sig fra de andre databaser ved at omhandle et område der er en del af en naturlig livsproces, og ikke et sygdomsområde. Alligevel har fødsler stor bevågenhed, netop fordi det er en begivenhed der sker for størstedelen af befolkningen. Området dækker derved et stort antal patienter. Langt de fleste gange forløber graviditeten og fødslen uden alvorlige komplikationer, men ganske sjældent er der tilfælde hvor der sker varig skade med store menneskelige konsekvenser. Blødning efter fødslen og iltmangel er de hyppigste årsager til morbiditet og mortalitet blandt kvinder og nyfødte. Indikatorerne i DKF måler på ydelser og komplikationer indenfor obstetrikken. Fødsler kom først for et par år siden med som specifikt område indenfor Det Nationale Indikator projekt, og databasen er således ret ny. Obstetrikken har en god tradition for at registrere og overvåge indgreb og komplikationer, men først med indførslen af NIP nu DKF, blev det obligatorisk at monitorere på bestemte områder med henblik på sammenligning. Det har for nogle fødeafdelinger medført registreringsmæssige udfordringer, hvilket også afspejler sig i lav datakomplethed på nogle indikatorer. Hidtil har obstetrikere og jordemødre haft en enestående mulighed for at trække relevante data på det obstetriske fra Det Medicinske Fødselsregister via Sundhedsstyrelsen. Dette register blev indtil 2010 opdateret regelmæssigt. Der er blandt klinikere på fødeafdelingerne et stort ønske om, at opdatering af dette register snarest genoptages, så der også kan arbejdes med data der ikke ligger i DKF regi. Der monitoreres i DKF på 8 indikatorer. Der er 3 proces indikatorer og 5 resultat indikatorer. Indikatorerne dækker udvalgte indgreb, ydelser og komplikationer. Nogle af komplikationerne er meget sjældne, men da de kan være meget invaliderende for de implicerede, vurderes de i den grad relevante. Med denne database introduceredes også monitorering af ydelser der længe har været anset for vigtige, men som der ikke har været tradition for at kvantificere, nemlig kontinuerlig tilstedeværelse under fødslen og hud-mod-hud kontakt for den nyfødte. I den nye version af Den Danske Kvalitetsmodel erstattes de sygdomsspecifikke indikatorer omhandlende graviditet, fødsel og barsel af indikatorerne i DKF. Indikatorerne dækker fødslen og de første timer efter fødslen så styregruppen arbejder på at udvide indikatorsættet til også at omfatte svangreprofylaksen. I første omgang er det en indikator til måling af hvor mange vækstretarderede børn (IUGR) der findes ved svangrekontrollerne. Derudover er der overvejelser om en indikator der omhandler antallet af kejsersnit hos førstegangsfødende. 52

53 5 Oversigt over alle indikatorer Indikatorområde Indikator Type Standard Anæstesi/smertelindring Fagpersonale kontinuerligt på fødestuen Bristning grad III eller grad IV Kejsersnit, grad 1 Kejsersnit, grad 2 Blødning efter fødslen Etablering af hud til hud kontakt mellem mor og barn 1. Angiver andelen af kvinder der får anlagt fødeepidural eller fødespinal, indenfor en time efter at epiduralen/spinalen er bestilt ved anæstesiologen 2. Angiver hvorvidt fagpersonale, fraset kortere pauser aftalt med den fødende, har været kontinuerligt tilstede på fødestuen i fødslens aktive fase 3. Angiver hvorvidt der i forbindelse med fødslen er opstået betydelig perinealruptur grad III eller grad IV 4.a Angiver hvorvidt akut kejsersnit gennemføres i henhold til tidsrammen for den kliniske beslutning om grad 1 kejsersnit (< 15 minutter) 4.b Angiver hvorvidt akut kejsersnit gennemføres i henhold til tidsrammen for den kliniske beslutning om grad 1 kejsersnit (< 30 minutter) 5. Angiver hvorvidt kvinden i forbindelse med fødslen har haft blodtab 1000 ml i de første 2 timer efter barnets fødsel 6. Andelen af fødsler, hvor der indenfor to timer efter fødslen etableres hud til hud kontakt mellem mor og barn i mindst 60 minutter/ Enkeltfødsler, til termin (37+0 uger), hvor barnet får Apgar 9/5 eller 10/5 (gælder således også børn født ved kejsersnit) Proces Mindst 95 % Proces Mindst 90 % Resultat Højst 6 % Proces Mindst 95 % Proces Mindst 95 % Resultat Højst 4 % Resultat Mindst 90 % Komplikationer, barn 7. Angiver hvorvidt barnet har været udsat for svær hypoxi under fødslen Resultat Højst 1 % Ukompliceret fødsel 8. Angiver andelen af ukomplicerede førstegangs fødselsforløb med fødsel af raskt barn Resultat Mindst 60 % 53

54 6 Datagrundlag Der er i CPR-udtrækket, hvori data fra henholdsvis mor og barn er koblet sammen, registreret børn, som er født i opgørelsesperioden fra og med 1. september 2011 til og med 31. august Disse børn er født i fødsler. Generelle eksklusioner er foretaget på baggrund af beregningsreglerne (se Appendiks 5). Antal eksklusioner vises i Figur 19: N = fødsler i perioden N = børn i perioden 3381 fødsler uden tilknytning til eller udenfor et sygehus (EX4) N = flerfoldsfødsler over perioden (EX1) N = fødsler med manglende aktionsdiagnose (EX2) N = fødsler med ikke tilladt aktionsdiagnose (EX3) N = fødsler med uklar "fødselstype" (EX5) N = fødsler med uklar flerfoldsstatus (EX6) N = fødsler med uklar information om barnets præsentation (EX7) N = fødsler med uklar kodning af aktionsdiagnosen mht. DZ37* (EX8) N = fødsler med uklar kodning af aktionsdiagnosen mht. DZ38* (EX9) N = 107 N = fødsler inkluderet i analyserne N = børn inkluderet i analyserne Figur 19 - Oversigt over fødsler i perioden fra og med til og med

55 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til datagrundlag Blandt de 3422 børn, som blev ekskluderet, fordi fødslen var uden tilknytning til et sygehus eller foregik udenfor et sygehus (EX4, jf. Appendiks 5), kunne 3268 børn (95,5 %) ikke genfindes i de LPR-data som KCS har fået (data ikke vist). Fra CPR-registeret er udledt følgende om disse 3268 børn: 793 (24,3 %) var registrerede som født i Grønland, og 592 (18,1 %) var født i udlandet. Blandt de resterende 1883 børn var 1869 født i Danmark, mens fødestedet var ukendt for 14 børn. For de 1869 børn, som var født i Danmark, var både moderens og barnets bopæl på fødselstidspunktet registret som Danmark for 1649 børn (88,2 %). Nogle af ovennævnte eksklusioner skyldes sandsynligvis manglende LPR-registrering af børn født i slutningen af opgørelsesperioden, idet 705 af de 3422 ekskluderede børn (20,6 %) var født i august 2012 (data ikke vist). Fordelingen af antal ekskluderede var meget jævnt fordelt over opgørelsesperiodens øvrige 11 måneder (data ikke vist). De 154 børn, som kunne genfindes i LPR-data (4,6 % af de 3422 børn), var født udenfor sygehuset (især diagnosekoderne DZ381 og DZ381A var anvendt, data ikke vist). Fødsler med manglende aktionsdiagnose (EX2) omfatter fødsler i CPR-udtrækket, hvor moderens aktionsdiagnose i LPR ikke omfatter en fødselsdiagnose (diagnosekoderne DO80*-DO84*, med eksklusion af 83.6* og 84.6*, se evt. Appendiks 5). Det månedlige antal af disse eksklusioner er generelt stigende gennem perioden (data ikke vist). 199 børn (i 183 fødsler) blev ekskluderet fordi fødselstypen var tvivlsom (EX5, jf. Appendiks 5). Det drejer sig oftest om registrering af kejsersnit uden angivelse af dennes type (især procedurekoderne KMCA00 og KMCA10, data ikke vist). De resterende eksklusioner (EX1, EX3, EX6-EX9) vedrører færre fødsler og børn. Der henvises til Appendiks 5 for nærmere forklaring af disse eksklusionskriterier. En del eksklusioner har i forhold til alle fødsler en overrepræsentation af tvillinger. Dette skyldes, at eksklusion af ét barn i en flerfoldsfødsel resulterer i eksklusion af hele fødslen. 55

56 7 Styregruppens medlemmer Formandskab Øvrige medlemmer Dokumentalist Epidemiolog Dataansvarlig myndighed Kontaktperson Charlotte Brix Andersson, overlæge. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg Sygehus Nord Christina Flems, kvalitets- og udviklingsjordemoder. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Hvidovre Hospital Lone Hvidman, overlæge, ph.d. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Århus Universitetshospital Skejby Lone Krebs, overlæge, klinisk lektor. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Holbæk Sygehus Lone Laursen, overlæge. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, OUH Odense Universitetshospital Jens Langhoff-Roos, overlæge. Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet Torben Mogensen, lægelig direktør. Hvidovre Hospital Birgitte Østberg, overlæge. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Herlev Hospital Mette Simonsen, chefjordemoder. Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet Birgitte Dahl-Hansen, afd. Jordemoder. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg Sygehus Nord Henriette Svenstrup, klinisk kvalitets- og udviklingsjordemoder. Kvindeafdelingen, Regionshospitalet Viborg Marianne Falck Jørgensen, vicechefjordemoder. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Roskilde Sygehus Tove Bøttcher, udviklingsjordemoder. Sygehus Sønderjylland Ulla Bang, overlæge. Anæstesiologisk afdeling, Århus Universitetshospital Skejby Jes Reinholdt, overlæge. Neonatalklinikken, Rigshospitalet Susanne Vestergaard, brugerrepræsentant. Foreningen Forældre og Fødsel Ulrik Schiøler Kesmodel, overlæge, adj. lektor, ph.d. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Århus Universitetshospital Skejby Kim Oren Gradel, senior dyrlæge, ph.d. Kompetencecenter Syd Kontorchef Elin Kallestrup, Region Midtjylland Kvalitetskonsulent, cand. scient. san. Line Riis Jølving, KCKS Vest 56

57 Appendiks 1 Appendiks 1: Supplerende figurer til indikatorer Indikator 1 Estimeret andel (%) 10 5 Randers Haderslev Vendsyssel Herning Thy - Mors Sønderborg Holstebro Horsens Viborg Roskilde Nykøbing F Esbjerg Holbæk Svendborg Næstved Aalborg Aarhus UH Hillerød OdenseHerlev Hvidovre Antal per afdeling i opgørelsesperioden Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Standard 95 % KI 99 % KI 57

58 Appendiks 1 10 Indikator 1 - Bornholm 5 10 Indikator 1 - Herlev 5 58

59 Appendiks 1 10 Indikator 1 - Hillerød 5 10 Indikator 1 - Hvidovre 5 59

60 Appendiks 1 10 Indikator 1 - Rigshospitalet 5 10 Indikator 1 - Holbæk 5 60

61 Appendiks 1 10 Indikator 1 - Nykøbing F 5 10 Indikator 1 - Næstved 5 61

62 Appendiks 1 10 Indikator 1 - Roskilde 5 10 Indikator 1 - Esbjerg 5 62

63 Appendiks 1 10 Indikator 1 - Haderslev 5 10 Indikator 1 - Kolding 5 63

64 Appendiks 1 10 Indikator 1 - Odense 5 10 Indikator 1 - Svendborg 5 64

65 Appendiks 1 10 Indikator 1 - Sønderborg 5 10 Indikator 1 - Herning 5 65

66 Appendiks 1 10 Indikator 1 - Holstebro 5 10 Indikator 1 - Horsens 5 66

67 Appendiks 1 10 Indikator 1 - Randers 5 10 Indikator 1 - Viborg 5 67

68 Appendiks 1 10 Indikator 1 - Aarhus UH 5 10 Indikator 1 - Thy - Mors 5 68

69 Appendiks 1 10 Indikator 1 - Vendsyssel 5 10 Indikator 1 - Aalborg 5 69

70 Appendiks 1 Estimeret andel (%) 10 5 Indikator 2 Holstebro Haderslev Svendborg Esbjerg Næstved Kolding Thy Hillerød Bornholm Nykøbing - MorsSønderborg Herning Odense F Randers Viborg Aalborg Holbæk Vendsyssel Roskilde Horsens Hvidovre Rigshospitalet Herlev Aarhus UH Antal per afdeling i opgørelsesperioden Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Standard 95 % KI 99 % KI 70

83 Appendiks 1 15,0 Indikator 3 Estimeret andel (%) 1 5,0 Vendsyssel Esbjerg Herning Svendborg Aalborg Odense Holstebro Roskilde Hillerød Bornholm Randers Viborg Kolding Haderslev Nykøbing F Sønderborg Thy - Mors Horsens Holbæk Næstved Herlev Aarhus UH Rigshospitalet Hvidovre Antal per afdeling i opgørelsesperioden Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Standard 95 % KI 99 % KI 83

84 Appendiks 1 Indikator 3 - Bornholm 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Herlev 2 15,0 1 5,0 84

85 Appendiks 1 Indikator 3 - Hillerød 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Hvidovre 2 15,0 1 5,0 85

86 Appendiks 1 Indikator 3 - Rigshospitalet 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Holbæk 2 15,0 1 5,0 86

87 Appendiks 1 Indikator 3 - Nykøbing F 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Næstved 2 15,0 1 5,0 87

88 Appendiks 1 Indikator 3 - Roskilde 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Esbjerg 2 15,0 1 5,0 88

89 Appendiks 1 Indikator 3 - Haderslev 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Kolding 2 15,0 1 5,0 89

90 Appendiks 1 Indikator 3 - Odense 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Svendborg 2 15,0 1 5,0 90

91 Appendiks 1 Indikator 3 - Sønderborg 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Herning 2 15,0 1 5,0 91

92 Appendiks 1 Indikator 3 - Holstebro 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Horsens 2 15,0 1 5,0 92

93 Appendiks 1 Indikator 3 - Randers 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Viborg 2 15,0 1 5,0 93

94 Appendiks 1 Indikator 3 - Aarhus UH 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Thy - Mors 2 15,0 1 5,0 94

95 Appendiks 1 Indikator 3 - Vendsyssel 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Aalborg 2 15,0 1 5,0 95

96 Appendiks 1 Indikator 4A 10 Kolding Estimeret andel (%) 5 Hillerød Nykøbing Viborg F Vendsyssel Odense Roskilde Svendborg Aarhus UH Holbæk Sønderborg Esbjerg Herning Aalborg Herlev Næstved Rigshospitalet Antal per afdeling i opgørelsesperioden Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Standard 95 % KI 99 % KI 96

97 Appendiks 1 10 Indikator 4A - Bornholm 5 10 Indikator 4A - Herlev 5 97

98 Appendiks 1 10 Indikator 4A - Hillerød 5 10 Indikator 4A - Hvidovre 5 98

99 Appendiks 1 10 Indikator 4A - Rigshospitalet 5 10 Indikator 4A - Holbæk 5 99

100 Appendiks 1 10 Indikator 4A - Nykøbing F 5 10 Indikator 4A - Næstved 5 100

101 Appendiks 1 10 Indikator 4A - Roskilde 5 10 Indikator 4A - Esbjerg 5 101

102 Appendiks 1 10 Indikator 4A - Haderslev 5 10 Indikator 4A - Kolding 5 102

103 Appendiks 1 10 Indikator 4A - Odense 5 10 Indikator 4A - Svendborg 5 103

104 Appendiks 1 10 Indikator 4A - Sønderborg 5 10 Indikator 4A - Herning 5 104

105 Appendiks 1 10 Indikator 4A - Holstebro 5 10 Indikator 4A - Horsens 5 105

106 Appendiks 1 10 Indikator 4A - Randers 5 10 Indikator 4A - Viborg 5 106

107 Appendiks 1 10 Indikator 4A - Aarhus UH 5 10 Indikator 4A - Thy - Mors 5 107

108 Appendiks 1 10 Indikator 4A - Vendsyssel 5 10 Indikator 4A - Aalborg 5 108

109 Appendiks 1 Indikator 4B 10 Rigshospitalet Kolding Estimeret andel (%) 5 Horsens Vendsyssel Thy - Mors Svendborg Nykøbing Holbæk F Holstebro Sønderborg Viborg Herning Randers Roskilde Næstved Esbjerg Aalborg Aarhus UH HillerødHerlev Odense Antal per afdeling i opgørelsesperioden Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Standard 95 % KI 99 % KI 109

110 Appendiks 1 10 Indikator 4B - Bornholm 5 10 Indikator 4B - Herlev 5 110

111 Appendiks 1 10 Indikator 4B - Hillerød 5 10 Indikator 4B - Hvidovre 5 111

112 Appendiks 1 10 Indikator 4B - Rigshospitalet 5 10 Indikator 4B - Holbæk 5 112

113 Appendiks 1 10 Indikator 4B - Nykøbing F 5 10 Indikator 4B - Næstved 5 113

114 Appendiks 1 10 Indikator 4B - Roskilde 5 10 Indikator 4B - Esbjerg 5 114

115 Appendiks 1 10 Indikator 4B - Haderslev 5 10 Indikator 4B - Kolding 5 115

116 Appendiks 1 10 Indikator 4B - Odense 5 10 Indikator 4B - Svendborg 5 116

117 Appendiks 1 10 Indikator 4B - Sønderborg 5 10 Indikator 4B - Herning 5 117

118 Appendiks 1 10 Indikator 4B - Holstebro 5 10 Indikator 4B - Horsens 5 118

119 Appendiks 1 10 Indikator 4B - Randers 5 10 Indikator 4B - Viborg 5 119

120 Appendiks 1 10 Indikator 4B - Aarhus UH 5 10 Indikator 4B - Thy - Mors 5 120

121 Appendiks 1 10 Indikator 4B - Vendsyssel 5 10 Indikator 4B - Aalborg 5 121

122 Appendiks 1 15,0 Indikator 5 Estimeret andel (%) 1 5,0 Næstved Holbæk Roskilde Horsens Odense HolstebroSvendborg Herning Hillerød Kolding Esbjerg Haderslev Sønderborg Nykøbing F Viborg Vendsyssel Aalborg Randers Thy - Mors Herlev Aarhus UH Hvidovre Rigshospitalet Bornholm Antal per afdeling i opgørelsesperioden Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Standard 95 % KI 99 % KI 122

135 Appendiks 1 Estimeret andel (%) 10 5 Indikator 6 Holstebro Haderslev Thy - Mors Nykøbing Svendborg HorsensRanders Viborg F Næstved Herning Bornholm Sønderborg Holbæk Roskilde Kolding Odense Herlev Aarhus UH Vendsyssel Aalborg Esbjerg Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Antal per afdeling i opgørelsesperioden Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Standard 95 % KI 99 % KI 135

148 Appendiks 1 5,0 Indikator 7 Estimeret andel (%) 4,0 3,0 2,0 1,0 Bornholm Esbjerg Roskilde Randers Aalborg Haderslev Holbæk Herlev Svendborg Holstebro Kolding Nykøbing F Vendsyssel Næstved Horsens Herning Hillerød Odense Aarhus UH Sønderborg Thy - Mors Viborg Rigshospitalet Hvidovre Antal per afdeling i opgørelsesperioden Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Standard 95 % KI 99 % KI 148

161 Appendiks 1 Indikator 8 10 Estimeret andel (%) 5 Bornholm Haderslev Holstebro Nykøbing F Sønderborg Randers Herlev Thy - Mors Viborg Aarhus UH Svendborg Roskilde Hillerød Kolding Vendsyssel Horsens Holbæk Næstved Herning Aalborg Esbjerg Odense Rigshospitalet Hvidovre Antal per afdeling i opgørelsesperioden Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Standard 95 % KI 99 % KI 161

174 Appendiks 2 Appendiks 2: Beskrivende tabeller / nævnerpopulationer Tabel B1 - Oversigt over antal børn og fødsler Antal børn Antal fødsler Inkluderede fødsler (N) Inkluderede fødsler (%) Danmark ,8 Hovedstaden ,6 Rigshospitalet ,2 Hvidovre ,5 Herlev ,8 Hillerød ,7 Bornholm ,2 Sjælland ,4 Roskilde ,6 Holbæk ,6 Næstved ,6 Nykøbing F ,7 Syddanmark ,9 Odense ,7 Svendborg ,8 Sønderborg ,1 Haderslev Esbjerg ,1 Kolding ,4 Midtjylland ,1 Horsens ,1 Holstebro ,2 Herning ,0 Aarhus UH ,3 Randers ,9 Viborg ,1 Nordjylland ,8 Thy - Mors ,4 Aalborg ,1 Vendsyssel ,6 Ukendt** Periode: Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B1 Bemærk, at procent inkluderede fødsler på landsplan er lavere end procenten for hver af de 5 regioner. Dette skyldes tabellens 3381 fødsler, som er ekskluderede fordi de ikke kunne tilknyttes et sygehus, og dermed heller ikke en region. Disse 3381 fødsler indgår derfor i beregningen af eksklusioner på landsplan, men ikke i beregningerne for de enkelte regioner. 174

175 Appendiks 2 Tabel B2 - Inkluderede enkelt- og flerfoldsfødsler Flerfoldsfødsler Antal Enkeltfødsler Tvillingefødsler Trillingefødsler > 3 børn børn Antal fødsler Danmark Hovedstaden Rigshospitalet Hvidovre Herlev Hillerød Bornholm Sjælland Roskilde Holbæk Næstved Nykøbing F Syddanmark Odense Svendborg Sønderborg Haderslev Esbjerg Kolding Midtjylland Horsens Holstebro Herning Aarhus UH Randers Viborg Nordjylland Thy - Mors Aalborg Vendsyssel Periode: Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B2 Enkeltfødsler indgår i nævnerpopulationen for indikatorerne 6 og 8. Opdelingen af flerfoldsfødsler indgår ikke i de epidemiologiske analyser, men er bibeholdt for at bl.a. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi og Biostatistik som en del af valideringen kan kontrollere antal inkluderede børn i forhold til antal inkluderede fødsler. 175

176 Appendiks 2 Tabel B3 - Vaginale fødsler, planlagte og akutte kejsersnit Alle fødsler Vaginale fødsler Planlagte kejsersnit Akutte kejsersnit N N % N % N % Danmark , , ,3 Hovedstaden , , ,3 Rigshospitalet , , ,4 Hvidovre , , ,1 Herlev , , ,9 Hillerød , , ,4 Bornholm ,5 11 5,8 9 4,7 Sjælland , , ,8 Roskilde , , ,0 Holbæk , , ,4 Næstved , , ,3 Nykøbing F ,3 59 7, ,1 Syddanmark , , ,1 Odense , , ,4 Svendborg ,7 82 7, ,4 Sønderborg ,8 77 5, ,4 Haderslev ,3 8 2, ,6 Esbjerg , , ,1 Kolding , , ,3 Midtjylland , , ,9 Horsens , , ,9 Holstebro , ,1 Herning , , ,7 Aarhus UH , , ,4 Randers , ,6 Viborg , , ,4 Nordjylland , , ,1 Thy - Mors ,1 44 7, ,2 Aalborg , , ,2 Vendsyssel , , ,4 Periode: Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B3 Vaginale fødsler indgår i nævnerpopulationen for indikator 3. Vaginale fødsler og akutte kejsersnit indgår i nævnerpopulationen for indikatorerne 1, 2, 4A, 4B og

177 Appendiks 2 Tabel B4 - Vaginale fødsler og akutte kejsersnit (KS) hvor der meldes epidural/spinal anæstesi Vaginale fødsler + akutte KS Melding af epidural/spinal Afdelinger: Alle N % Danmark ,9 Hovedstaden ,3 Rigshospitalet ,5 Hvidovre ,1 Herlev ,7 Hillerød ,2 Bornholm ,3 Sjælland ,8 Roskilde ,7 Holbæk ,0 Næstved ,8 Nykøbing F ,0 Syddanmark ,9 Odense ,1 Svendborg ,4 Sønderborg ,7 Haderslev ,6 Esbjerg ,1 Kolding ,3 Midtjylland ,8 Horsens ,8 Holstebro ,2 Herning ,5 Aarhus UH ,2 Randers ,6 Viborg ,5 Nordjylland ,1 Thy - Mors ,5 Aalborg ,3 Vendsyssel ,6 Periode: Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B4 Melding af epidural/spinal anæstesi udgør nævnerpopulationen for indikator

178 Appendiks 2 Tabel B5 - Indikator 1, opfyldelse ved fødsel eller epidural/spinal analgesi indenfor 1 time Indikator 1 Periode: Tæller Nævner [N] Fødsel indenfor 1 time [N] (%) Epidural/spinal [N] (%) Danmark (2,5) 6098 (73,7) Hovedstaden (4,2) 1057 (61,3) Rigshospitalet 9 7 (77,8) 0 () Hvidovre (0,8) 0 () Herlev (1,7) 583 (67,5) Hillerød (6,8) 474 (65,9) Bornholm 0 0 ( ) 0 ( ) Sjælland (2,9) 842 (63,5) Roskilde (2,2) 365 (74,6) Holbæk (4,2) 171 (6) Næstved (2,3) 186 (47,8) Nykøbing F (3,7) 120 (73,6) Syddanmark (3,1) 1120 (67,8) Odense (3,9) 515 (64,9) Svendborg (2,9) 114 (55,1) Sønderborg () 216 (87,1) Haderslev 34 0 () 30 (88,2) Esbjerg (4,1) 245 (67,7) Kolding 8 0 () 0 () Midtjylland (1,0) 2248 (86,4) Horsens (0,9) 290 (89,0) Holstebro (3,0) 112 (84,2) Herning (1,0) 473 (90,4) Aarhus UH (0,8) 647 (82,7) Randers (1,4) 385 (92,1) Viborg (0,5) 341 (81,2) Nordjylland (1,8) 831 (85,8) Thy - Mors 67 1 (1,5) 58 (86,6) Aalborg (1,6) 592 (84,3) Vendsyssel (2,5) 181 (90,5) 178

179 Appendiks 2 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B5 Tabel B5 viser hvordan indikatoren opfyldes, dvs. om kvinden føder inden anlæggelse af fødeepidural/-spinal eller om fødepidural/-spinal anlægges. Når antal og procenter i de 2 kolonner Fødsel indenfor 1 time og Epidural/spinal i Tabel B5 lægges sammen fås resultaterne som vist i Tabel 1 ( Tæller i kolonnen Tæller/Nævner og procenter i kolonnen Aktuelle år (2012), sidstnævnte dog uden 95 % konfidensintervaller). Eksempelvis viser Tabel 1, at på landsplan opfylder 6303 af nævnerens 8274 kvinder indikator 1 (76,2 %), hvilket iflg. Tabel B5 er fordelt på 205 fødsler (2,5 %) og 6098 fødepiduraler/-spinaler (73,7 %). Det ses, at = 6303, samt at 2,5 % + 73,7 % = 76,2 % (afrundingsfejl kan bevirke afvigelser på ±0,1 %). Som nævnt under de klinisk-epidemiologisk bemærkninger til indikator 1 bør vi i fortolkningen af Tabel B5 se bort fra resultater for Hvidovre, Rigshospitalet og Kolding. Mellem regionerne og fødeafdelingerne er der nogen variation mellem fordelingen af opfyldte andele blandt de 2 grupper (fødsel, fødeepidural/-spinal). Det bemærkes dog, at procenterne ikke kan sammenlignes direkte mellem fødeafdelinger eller regioner, da disse også afhænger af hele andelen for opfyldelse af indikator

180 Appendiks 2 Tabel B6 - Anlæggelse af epidural/spinal analgesi (SKS procedurekoder NAAD0B eller NAAD12), heraf antal og andel af bestillinger Vaginale fødsler + akutte kejsersnit Vaginale fødsler Akutte kejsersnit Epidural bestilt Epidural bestilt Epidural bestilt NAAD0B el. NAAD0B el. NAAD0B el. N % N % NAAD12 NAAD12 NAAD12 N % Danmark , , ,7 Hovedstaden , , ,8 Rigshospitalet , , ,4 Hvidovre , , ,3 Herlev , , ,3 Hillerød , , ,3 Bornholm , ,7 0 0 Sjælland , , ,2 Roskilde , , ,7 Holbæk , , ,6 Næstved , , ,0 Nykøbing F Syddanmark , , ,3 Odense , , ,4 Svendborg , , ,1 Sønderborg , ,1 Haderslev , , Esbjerg , , Kolding , , ,8 Midtjylland , , ,2 Horsens , , Holstebro , , ,2 Herning , , Aarhus UH , , ,2 Randers , , ,7 Viborg , , ,5 Nordjylland , , ,9 Thy - Mors , , ,3 Aalborg , , ,0 Vendsyssel , , ,6 Periode: Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B6 Tallene i Tabel B6 kan ikke sammenlignes direkte med resultater for indikator 1 (jf. Tabel 1), bl.a. fordi eksklusionskriterier ikke indgår i Tabel B6. På landsplan har 91,4 % af anlagte epidural/-spinalanalgesier en procedure for bestilling, og dette er stort set uændret uanset om fødslen er vaginal eller akut kejsersnit. Overordnet set er der lille variation mellem regioner og fødeafdelinger samt indenfor disse mellem vaginale fødsler og akutte kejsersnit. 180

181 Appendiks 2 Tabel B7 - Vaginale fødsler og akutte kejsersnit (KS) hvor der meldes kejsersnit Melding af kejsersnit: Vaginale fødsler + akutte KS grad 1 grad 2 grad 3 Alle N % N % N % Danmark , , ,2 Hovedstaden , , ,4 Rigshospitalet , , ,6 Hvidovre , , ,0 Herlev , ,9 48 1,3 Hillerød , ,6 0 Bornholm Sjælland , , ,9 Roskilde , ,2 0 Holbæk ,0 63 4,4 23 1,6 Næstved , ,9 70 4,5 Nykøbing F ,5 28 3,9 16 2,2 Syddanmark , , ,9 Odense , , ,6 Svendborg ,2 48 5,0 44 4,6 Sønderborg ,6 42 3,4 21 1,7 Haderslev ,3 23 6,2 9 2,4 Esbjerg ,2 94 6,2 86 5,6 Kolding , ,9 82 3,1 Midtjylland , , ,4 Horsens ,4 43 2,7 29 1,8 Holstebro ,7 23 3,8 5 0,8 Herning ,7 72 3,8 60 3,2 Aarhus UH , ,9 36 0,9 Randers ,3 67 3,8 4 0,2 Viborg ,9 63 3,0 38 1,8 Nordjylland , ,8 0 Thy - Mors ,2 44 8,4 0 Aalborg , ,8 0 Vendsyssel ,2 50 4,4 0 Periode: Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B7 Melding af grad 1 og grad 2 kejsersnit udgør nævnerpopulationen for henholdsvis indikator 4A og 4B. 181

182 Appendiks 2 Antal Hele landet Minutter Sjælland Antal Hovedstaden Minutter Syddanmark Antal Antal Minutter Midtjylland Minutter Nordjylland Antal Antal Minutter Minutter Figur B1 Indikator 4A: Fordeling af tider for kejsersnit, hvor tælleren ikke er opfyldt og fødselstidspunktet kendes 182

183 Appendiks 2 Antal Hele landet Minutter Sjælland Antal Hovedstaden Minutter Syddanmark Antal 50 Antal Minutter Midtjylland Minutter Nordjylland Antal 50 Antal Minutter Minutter Figur B2 - Indikator 4B: Fordeling af tider for kejsersnit, hvor tælleren ikke er opfyldt og fødselstidspunktet kendes 183

184 Appendiks 2 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Figur B1 og Figur B2 De to figurer viser tider fra melding af kejsersnit til fødsel for de grad 1 og grad 2 kejsersnit, som ikke opfylder tæl-lerkriteriet (15 minutter for grad 1 og 30 minutter for grad 2). Hver figur viser resultaterne på landsplan samt for de 5 regioner. Bemærk, at i hver figur afviger y-aksen for hele landet fra de 5 regioners y- akser, mens sidstnævnte indbyrdes er ens. X-aksens maksimale tidsrum er 300 minutter (5 timer), idet alle tider over 5 timer er ekskluderede (jf. beregningsregler, se Appendiks 5). Hver søjle repræsenterer et 5- minutters tidsinterval. I figurerne indgår naturligvis ikke manglende opfyldelse hvor fødselstidspunktet ikke er angivet. Disse udgør 15 fødsler for grad 1 kejsersnit og 33 fødsler for grad 2 kejsersnit. De 15 fødsler for grad 1 kejsersnit er fordelt med 3, 1, 8, 2 og 1 fødsler for henholdsvis Region Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. De 33 fødsler for grad 2 kejsersnit er fordelt med 5, 3, 20, 4 og 1 fødsler for henholdsvis Region Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Generelt er antal fødsler faldende med stigende tid efter de 15 eller 30 minutter. Der er dog undtagelser fra dette, eksempelvis forholdsvis mange grad 1 kejsersnit i minutters intervallet for Region Hovedstaden. Visse tendenser skal desuden tolkes med forbehold grundet små tal (Midtjylland og Nordjylland for grad 1 kejsersnit). De fleste grad 1 kejsersnit er udført indenfor 45 minutter og de fleste grad 2 kejsersnit er udført indenfor 60 minutter. Nogle få fødsler har så lange tider (f.eks. for Region Sjælland, grad 1 kejsersnit), at det bør valideres om der er fejlregistreret. 184

185 Appendiks 2 Tabel B8 - Vaginale fødsler og akutte kejsersnit (KS) i fødsel Vaginale fødsler + akutte KS Vaginale fødsler Akutte kejsersnit i fødsel i fødsel Alle N % Alle Alle N % Danmark , ,8 Hovedstaden , ,0 Rigshospitalet , ,2 Hvidovre , ,3 Herlev , ,5 Hillerød , ,7 Bornholm , ,8 Sjælland , ,3 Roskilde , ,9 Holbæk , ,0 Næstved , ,8 Nykøbing F , ,5 Syddanmark , ,3 Odense , ,9 Svendborg , ,1 Sønderborg , ,1 Haderslev , ,6 Esbjerg , ,9 Kolding , ,9 Midtjylland , ,2 Horsens , ,6 Holstebro , ,1 Herning , ,2 Aarhus UH , Randers , ,5 Viborg , ,5 Nordjylland , ,5 Thy - Mors , ,8 Aalborg , ,5 Vendsyssel , ,8 Periode: Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B8 Fødsler med en aktiv fase udgør nævnerpopulationen for indikator

186 Appendiks 2 Tabel B9 - Vaginale fødsler og akutte kejsersnit, heraf førstegangsfødende Vaginale fødsler + akutte kejsersnit Vaginale fødsler Akutte kejsersnit Førstegangsfødende Førstegangsfødende Førstegangsfødende Alle N % Alle N % Alle N % Danmark , , ,8 Hovedstaden , , ,2 Rigshospitalet , , ,8 Hvidovre , , ,1 Herlev , , ,7 Hillerød , , ,1 Bornholm , , ,6 Sjælland , , ,5 Roskilde , , ,9 Holbæk , , ,0 Næstved , , ,3 Nykøbing F , , ,4 Syddanmark , , ,5 Odense , , ,0 Svendborg , , ,7 Sønderborg , , ,3 Haderslev , , ,6 Esbjerg , , ,7 Kolding , , ,8 Midtjylland , , ,1 Horsens , , ,7 Holstebro , , ,7 Herning , , ,3 Aarhus UH , , ,7 Randers , , ,3 Viborg , , ,9 Nordjylland , , ,2 Thy - Mors , , ,5 Aalborg , , ,4 Vendsyssel , , ,5 Periode: Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B9 Vaginale fødsler hos førstegangsfødende udgør nævnerpopulationen for indikator 3. Vaginale fødsler og akutte kejsersnit hos førstegangsfødende indgår i nævnerpopulationen for indikator

187 Appendiks 2 Tabel B10 - Indikator 3, opdelt efter instrumentel forløsning Indikator 3 Periode: Uden instrumentel forløsning Med instrumentel forløsning Odds ratio med KI (%) Nævner [N] Nævner [N] (%) Tæller [N] (%) Nævner [N] (%) Tæller [N] (%) Danmark (87,3) 849 (4,9) 2519 (12,7) 382 (15,2) 3,5 (3,0-4,0) Hovedstaden (85,2) 289 (4,3) 1164 (14,8) 160 (13,7) 3,5 (2,9-4,4) Rigshospitalet (86,7) 118 (4,9) 371 (13,3) 51 (13,7) 3,1 (2,1-4,4) Hvidovre (83,5) 106 (4,2) 496 (16,5) 74 (14,9) 4,0 (2,9-5,5) Herlev (84,7) 33 (3,0) 199 (15,3) 21 (10,6) 3,8 (2,0-7,0) Hillerød (87,2) 29 (4,6) 92 (12,8) 14 (15,2) 3,7 (1,7-7,6) Bornholm (90,9) 3 (5,0) 6 (9,1) 0 () ( - 14,3) Sjælland (87,2) 64 (3,7) 255 (12,8) 34 (13,3) 4,0 (2,5-6,4) Roskilde (86,4) 24 (3,9) 97 (13,6) 14 (14,4) 4,2 (1,9-8,7) Holbæk (87,6) 12 (2,8) 61 (12,4) 8 (13,1) 5,2 (1,8-14,6) Næstved (87,0) 18 (3,7) 73 (13,0) 11 (15,1) 4,7 (1,9-10,9) Nykøbing F (89,5) 10 (4,9) 24 (10,5) 1 (4,2) 0,8 ( - 6,5) Syddanmark (9) 175 (5,5) 354 (1) 56 (15,8) 3,2 (2,3-4,5) Odense (88,6) 51 (4,9) 133 (11,4) 23 (17,3) 4,0 (2,3-7,0) Svendborg (88,3) 18 (6,4) 37 (11,7) 6 (16,2) 2,8 (0,8-8,1) Sønderborg (88,7) 20 (4,8) 53 (11,3) 4 (7,5) 1,6 (0,4-5,1) Haderslev (87,6) 4 (4,0) 14 (12,4) 1 (7,1) 1,8 ( - 20,3) Esbjerg (89,4) 39 (7,8) 59 (10,6) 11 (18,6) 2,7 (1,2-5,8) Kolding (93,8) 43 (4,9) 58 (6,2) 11 (19,0) 4,5 (2,0-9,6) Midtjylland (88,6) 232 (5,5) 543 (11,4) 85 (15,7) 3,2 (2,4-4,2) Horsens (88,5) 19 (3,7) 66 (11,5) 8 (12,1) 3,6 (1,3-9,0) Holstebro (81,9) 8 (4,0) 44 (18,1) 6 (13,6) 3,8 (1,0-13,1) Herning (84,2) 41 (7,1) 109 (15,8) 19 (17,4) 2,8 (1,5-5,2) Aarhus UH (89,9) 105 (6,5) 181 (10,1) 28 (15,5) 2,6 (1,6-4,2) Randers (87,9) 25 (4,2) 81 (12,1) 13 (16,0) 4,3 (1,9-9,2) Viborg (92,2) 34 (4,7) 62 (7,8) 11 (17,7) 4,4 (1,9-9,5) Nordjylland (88,1) 89 (5,9) 203 (11,9) 47 (23,2) 4,8 (3,2-7,2) Thy - Mors (92,0) 5 (3,1) 14 (8,0) 4 (28,6) 12,4 (2,1-66,4) Aalborg (87,3) 56 (5,6) 145 (12,7) 33 (22,8) 5,0 (3,0-8,1) Vendsyssel (88,8) 28 (8,0) 44 (11,2) 10 (22,7) 3,4 (1,3-7,9) 187

188 Appendiks 2 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B10 Tabel B10 opdeler resultaterne efter om den vaginale fødsel har været uden eller med instrumentel forløsning. Sammenlægning af antal i de 2 kolonner Nævner [N](%) indenfor hver af disse 2 grupper giver det samlede antal i nævneren (venstre kolonne i Tabel B10 samt Tabel 3, Nævner i kolonnen Tæller/nævner ). Tilsvarende giver sammenlægningen af antal i de 2 kolonner Tæller [N](%) indenfor hver af disse 2 grupper det samlede antal i tælleren (Tabel 3, Tæller i kolonnen Tæller/nævner ). Derimod kan procenterne i Tabel B10, kolonnerne Tæller [N](%) ikke lægges sammen for at få procenter for alle patienter. I tabellens højre kolonne er angivet odds ratio med 95 % konfidensintervaller (KI). Odds ratios er beregnet på følgende måde: Odds1 = (Antal med instrumentel forløsning, som er i tæller) divideret med (antal med instrumentel forløsning, som ikke er i tæller) Odds2 = (Antal uden instrumentel forløsning, som er i tæller) divideret med (antal uden instrumentel forløsning, som ikke er i tæller) Odds ratio = Odds1 divideret med Odds2 Et eksempel for hele Danmark: Odds1 = 382/( ) = 0,1788 Odds2 = 849/( ) = 514 Odds ratio = 0,1788/514 = 3,5 Generelle forklaringer på konfidensintervaller findes i Appendiks 5. Konfidensintervallerne for odds ratios er dog ikke binomiale. På landsplan har fødende med instrumentel forløsning en højere andel (15,2 %) end fødende uden instrumentel forløsning (4,9 %). Den højere andel for fødende med instrumentel forløsning sammenlignet med fødende uden instrumentel forløsning ses for stort set alle regioner og fødeafdelinger (eneste undtagelser er afdelinger med meget små tal, og dermed også med stor usikkerhed på andelen). Disse konklusioner støttes af odds ratios, hvis nedre 95 % konfidensgrænse ofte er > 1. De få undtagelser, hvor den nedre 95 % konfidensgrænse er 1, ses især ved forholdsvis små tal (som også har brede konfidensintervaller). 188

189 Appendiks 2 Tabel B11 Indikator 5 og dens opfyldelse for vaginale fødsler, elektive og akutte kejsersnit Indikator 5 Periode: Vaginal Elektiv Akut Blandet TV 1 Nævner Nævner Tæller Nævner Tæller Nævner Tæller Nævner Tæller [N] [N] [N] (%) [N] [N] (%) [N] [N] (%) [N] [N] (%) Danmark (5,3) (4,2) (9,4) 4 2 (5) Hovedstaden (4,8) (4,8) (9,3) 2 0 () Rigshospitalet (4,9) (4,6) (8,1) 2 0 () Hvidovre (4,7) (4,6) (9,3) 0 0 ( ) Herlev (5,0) (1,9) (8,7) 0 0 ( ) Hillerød (4,3) (7,8) (11,9) 0 0 ( ) Bornholm () 3 0 () 6 0 () 0 0 ( ) Sjælland (7,0) (3,7) (14,1) 0 0 ( ) Roskilde (7,9) (1,8) (14,9) 0 0 ( ) Holbæk (7,2) (1,8) (10,8) 0 0 ( ) Næstved (6,8) (6,6) (17,2) 0 0 ( ) Nykøbing F (5,2) 59 2 (3,4) 83 8 (9,6) 0 0 ( ) Syddanmark (5,8) (4,0) (9,4) 1 1 (10) Odense (7,5) (3,1) (9,3) 0 0 ( ) Svendborg (4,2) 68 5 (7,4) (12,8) 0 0 ( ) Sønderborg (4,8) 71 1 (1,4) (9,4) 0 0 ( ) Haderslev (6,1) 7 0 () 42 1 (2,4) 0 0 ( ) Esbjerg (4,5) (6,9) (8,8) 0 0 ( ) Kolding (6,2) (3,2) (9,6) 1 1 (10) Midtjylland (5,3) (4,1) (9,0) 0 0 ( ) Horsens (6,3) (6,7) (14,8) 0 0 ( ) Holstebro (4,5) 0 0 ( ) 31 6 (19,4) 0 0 ( ) Herning (5,7) (5,3) (12,7) 0 0 ( ) Aarhus UH (6,1) (1,3) (4,1) 0 0 ( ) Randers (4,2) (4,9) (6,9) 0 0 ( ) Viborg (4,3) (4,3) (11,2) 0 0 ( ) Nordjylland (4,5) (3,4) (5,9) 1 1 (10) Thy - Mors (2,9) 43 1 (2,3) 76 2 (2,6) 0 0 ( ) Aalborg (5,1) (4,2) (6,5) 1 1 (10) Vendsyssel (3,9) (1,9) (6,0) 0 0 ( ) 1 Tvillingefødsel Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B11 Tabel B11 viser, at på landsplan er der blandt vaginale fødsler, elektive eller akutte sectio henholdsvis 5,3 %, 4,2 % og 9,4 %, som bløder 1000 ml. Der er således omtrent dobbelt så mange blandt de akutte sectio, som bløder 1000 ml. På regionsniveau ses stort set de samme tendenser som på landsplan. Procentmæssigt ses nogen variation mellem afdelinger, men grundet små tal for akut sectio, og i særdeleshed for elektiv sectio, skal disse tolkes med forbehold. 189

190 Appendiks 2 Tabel B12 - Apgar score hos levendefødte børn i enkeltfødsler Antal børn Levendefødte børn Levendefødte børn Apgar score v/5min hos levendefødte børn i enkeltfødsler i enkeltfødsler 9-10 (N) 9-10 (%) 0-8 (N) uoplyst (N) Danmark , Hovedstaden , Rigshospitalet , Hvidovre , Herlev , Hillerød , Bornholm ,7 5 5 Sjælland , Roskilde , Holbæk , Næstved , Nykøbing F , Syddanmark , Odense , Svendborg , Sønderborg , Haderslev ,3 9 1 Esbjerg , Kolding , Midtjylland , Horsens , Holstebro , Herning , Aarhus UH , Randers , Viborg , Nordjylland , Thy - Mors , Aalborg , Vendsyssel , Periode: Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B12 Levendefødte børn i enkeltfødsler med Apgar score 9 eller 10 udgør nævnerpopulationen for indikator

191 Appendiks 2 Tabel B13 - Indikator 6, stratificerede analyser Indikator 6 Periode: Vaginal Elektiv Akut Nævner [N] Nævner [N] Tæller [N] (%) Nævner [N] Tæller [N] (%) Nævner [N] Tæller [N] (%) Danmark (93,5) (74,1) (67,3) Hovedstaden (92,1) (62,7) (54,5) Rigshospitalet (92,7) (58,9) (47,9) Hvidovre (94,2) (48,6) (51,1) Herlev (89,8) (91,4) (64,7) Hillerød (89,7) (76,8) (60,1) Bornholm (88,5) (10) 8 5 (62,5) Sjælland (95,1) (79,4) (73,7) Roskilde (97,1) (87,0) (74,2) Holbæk (93,9) (63,9) (67,9) Næstved (94,3) (81,2) (76,0) Nykøbing F (93,4) (87,9) (80,6) Syddanmark (94,6) (80,1) (69,3) Odense (95,6) (86,9) (71,0) Svendborg (95,6) (76,5) (84,0) Sønderborg (91,3) (53,8) (34,3) Haderslev (95,0) 8 8 (10) (95,0) Esbjerg (95,7) (69,0) (57,9) Kolding (93,6) (81,6) (68,3) Midtjylland (94,5) (87,2) (80,8) Horsens (91,4) (90,2) (74,6) Holstebro (99,2) 0 0 ( ) (92,6) Herning (97,9) (93,5) (84,4) Aarhus UH (92,5) (79,2) (79,5) Randers (97,5) (87,8) (78,7) Viborg (93,6) (90,2) (85,6) Nordjylland (92,6) (64,4) (68,0) Thy - Mors (96,9) (97,6) (91,3) Aalborg (91,8) (64,2) (63,0) Vendsyssel (92,5) (51,0) (66,7) 191

192 Appendiks 2 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B13 Tabel B13 opdeler resultaterne efter om fødslen har været vaginal, elektiv eller akut kejsersnit. Sammenlægning af antal i de 3 kolonner Nævner [N] indenfor hver af disse 3 grupper giver det samlede antal i nævneren (venstre kolonne i Tabel B13 samt Tabel 7, Nævner i kolonnen Tæller/nævner ). Tilsvarende giver sammenlægningen af antal i de 3 kolonner Tæller [N](%) indenfor hver af disse 3 grupper det samlede antal i tælleren (Tabel 7, Tæller i kolonnen Tæller/nævner ). Derimod kan procenterne i Tabel B13, kolonnerne Tæller [N](%), ikke lægges sammen for at få procenter for alle patienter. På landsplan har vaginalt fødende en højere andel (93,5 %) end fødende med kejsersnit, hvad enten denne er elektiv (andel 74,1 %) eller akut (andel 67,3 %). Denne højere andel for vaginalt fødende sammenlignet med kejsersnit ses for alle regioner samt for de fleste fødeafdelinger, med Herlev, Bornholm, Haderslev, Horsens og Thy-Mors som afvigende. 192

193 Appendiks 2 Tabel B14 - Gestationsalder blandt levendefødte børn Antal levendefødtebørn Gestationsalder Gestationsalder >= 24 uger < 24 uger Regioner: N % N % Danmark ,9 55 0,1 Hovedstaden ,8 30 0,2 Rigshospitalet ,8 15 0,2 Hvidovre ,9 7 0,1 Herlev ,9 5 0,1 Hillerød ,9 3 0,1 Bornholm Sjælland ,9 4 0,1 Roskilde Holbæk ,9 1 0,1 Næstved ,9 2 0,1 Nykøbing F Syddanmark ,9 7 0,1 Odense ,9 5 0,1 Svendborg ,9 1 0,1 Sønderborg Haderslev Esbjerg Kolding Midtjylland ,9 9 0,1 Horsens Holstebro Herning ,8 5 0,2 Aarhus UH ,9 3 0,1 Randers ,9 1 0,1 Viborg Nordjylland ,9 5 0,1 Thy - Mors Aalborg ,9 4 0,1 Vendsyssel ,9 1 0,1 Periode: Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B14 Kun børn med gestationsalder 24 uger er inkluderede i indikator

194 Appendiks 2 Tabel B15 - Indikator 7, stratificerede analyser Indikator 7 Periode: Flere ph målinger Ven. el art. ph Én uspec. ph Apgar Nævner Nævner Tæller Tæller Tæller Nævner Nævner [N](%) [N](%) [N](%) Nævner Tæller [N](%) Danmark (0,5) (0,3) (0,3) (1,3) Hovedstaden (0,6) (0,3) (0,4) (1,9) Rigshospitalet (0,7) (0,3) (0,8) (1,2) Hvidovre (0,4) (0,2) (0,3) (3,3) Herlev (0,8) (0,3) 77 0 () (1,0) Hillerød (0,5) (0,6) 0 0 () 48 2 (4,2) Bornholm (6,8) 56 1 (1,8) 0 0 () 54 0 () Sjælland (0,4) (0,3) 17 0 () (2,6) Roskilde (0,3) (0,2) 2 0 () (5,1) Holbæk (0,3) () 0 0 () 55 0 () Næstved (0,4) (0,5) 15 0 () (1,5) Nykøbing F (0,5) (0,8) 0 0 () 76 0 () Syddanmark (0,6) (0,3) (0,2) (0,6) Odense (0,8) (0,2) 90 0 () (2,4) Svendborg (0,3) () 65 0 () () Sønderborg (0,4) () 0 0 () 82 1 (1,2) Haderslev (0,4) 46 0 () 5 0 () 73 1 (1,4) Esbjerg () (0,4) (0,6) (1,6) Kolding () (0,5) () (0,1) Midtjylland (0,5) (0,3) 17 0 () (1,5) Horsens (0,4) (0,4) 0 0 () 34 0 () Holstebro (0,3) (1,1) 0 0 () 30 0 () Herning (0,5) (0,2) 0 0 () (3,4) Aarhus UH (0,4) (0,3) 16 0 () 67 1 (1,5) Randers (0,7) (0,2) 0 0 () 64 0 () Viborg (0,6) (0,2) 1 0 () (1,4) Nordjylland (0,3) (0,4) 28 0 () (2,5) Thy - Mors (0,3) () 22 0 () 8 0 () Aalborg (0,4) (0,4) 5 0 () (3,7) Vendsyssel (0,1) (0,9) 1 0 () (1,6) 194

195 Appendiks 2 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B15 Tabel B15 opdeler resultaterne efter om indikator 7 er beregnet på baggrund af mindst 2 ph-målinger (kolonnen Flere ph målinger, for børn med 2 eller flere ph-målinger), én venøs eller arteriel ph-måling (kolonnen Ven. el art. ph, for børn med kun én ph-måling, som er venøs eller arteriel), én uspecifik phmåling (kolonnen Én uspec. ph, for børn med kun én ph-måling, som er uspecifik) eller 5-minutters Apgar score (kolonnen Apgar, for børn uden ph-målinger). Sammenlægning af antal i de 4 kolonner Nævner indenfor hver af disse 4 grupper giver det samlede antal i nævneren (venstre kolonne i Tabel B15 samt Tabel 8, Nævner i kolonnen Tæller/nævner ). Tilsvarende giver sammenlægningen af antal i de 4 kolonner Tæller [N](%) indenfor hver af disse 4 grupper det samlede antal i tælleren (Tabel 8, Nævner i kolonnen Tæller/nævner ). Derimod kan procenterne i Tabel B15, kolonnerne Tæller [N](%), ikke lægges sammen for at få procenter for alle patienter. På landsplan har børn uden ph-målinger (kolonnen Apgar ) en højere andel af indikator 7 end børn i de 3 grupper med ph-målinger. Denne forskel ses for alle regioner undtagen Syddanmark. Det er især visse hospitaler (Rigshospitalet, Hvidovre, Roskilde, Esbjerg), som bidrager til disse forskelle, om end tallene er små og derfor skal tolkes med forbehold. Til gengæld er der ingen bemærkelsesværdige forskelle når de 3 grupper for børn med ph-målinger sammenlignes indbyrdes, hverken på landsplan, regionalt eller indenfor fødeafdelinger, med Bornholm som en undtagelse, men disse tal er meget små. På landsplan har 6041 ud af børn (11,1 %) ingen registrerede ph-målinger, hvilket er lavere end de 15,4 % i Årsrapport Andelen varierer meget mellem fødeafdelingerne, fra 1,4 % i Thy-Mors til 60,4 % i Kolding. Såfremt en klinisk vurdering af barnet indgår i fødeafdelingens kriterier for om man skal måle navlesnors-ph kan dette være en medvirkende årsag til, at børn uden ph-målinger har en højere andel af indikatoren end børn med ph-målinger. Det kan ligeledes ikke udelukkes, at non-valide ph-registeringer (jf. foroven) bidrager til disse forskelle. Overordnet skal resultater, som kan beregnes ved forskellige metoder, fortolkes forsigtigt. 195

196 Appendiks 2 Tabel B16 - Enkeltfødsler med fødsel af rask barn Antal enkeltfødsler.. som er vaginale fødsler eller akutte kejsersnit.. hvor barnet er.. hos førstegangsfødende i hovedstilling.. med gestationsalder >= 37,0 Danmark Hovedstaden Rigshospitalet Hvidovre Herlev Hillerød Bornholm Sjælland Roskilde Holbæk Næstved Nykøbing F Syddanmark Odense Svendborg Sønderborg Haderslev Esbjerg Kolding Midtjylland Horsens Holstebro Herning Aarhus UH Randers Viborg Nordjylland Thy - Mors Aalborg Vendsyssel Periode: Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B16 Tabellens højre kolonne udgør nævnerpopulationen for indikator

197 Appendiks 2 Tabel B17 - Indikator 8, undergrupper Indikator 8 Periode: Nævner [N] Akut KS 1 [N] (%) Cup/Tang 2 [N] (%) Episiotomi [N] (%) Bristning 3 [N] (%) Blødning 4 [N] (%) Apgar <9 5 [N] (%) Danmark (13,0) 2145 (11,4) 1110 (5,9) 1057 (5,6) 1275 (6,8) 619 (3,3) Hovedstaden (11,3) 1016 (13,2) 384 (5,0) 398 (5,2) 447 (5,8) 190 (2,5) Rigshospitalet (8,8) 319 (11,9) 187 (7,0) 151 (5,6) 145 (5,4) 64 (2,4) Hvidovre (11,7) 454 (14,9) 101 (3,3) 167 (5,5) 180 (5,9) 80 (2,6) Herlev (10,5) 158 (13,6) 61 (5,2) 45 (3,9) 76 (6,5) 23 (2,0) Hillerød (19,4) 83 (10,9) 34 (4,5) 35 (4,6) 46 (6,0) 23 (3,0) Bornholm 20 3 (15,0) 2 (1) 1 (5,0) 0 () 0 () 0 () Sjælland (16,0) 188 (11,6) 99 (6,1) 70 (4,3) 161 (1) 77 (4,8) Roskilde (14,3) 59 (12,4) 22 (4,6) 25 (5,3) 41 (8,6) 34 (7,2) Holbæk (15,4) 43 (11,3) 34 (8,9) 14 (3,7) 39 (10,2) 14 (3,7) Næstved (18,9) 64 (12,1) 20 (3,8) 22 (4,2) 61 (11,5) 20 (3,8) Nykøbing F (13,5) 22 (9,6) 23 (1) 9 (3,9) 20 (8,7) 9 (3,9) Syddanmark (16,1) 285 (8,5) 264 (7,9) 191 (5,7) 251 (7,5) 152 (4,5) Odense (18,6) 106 (10,4) 42 (4,1) 58 (5,7) 99 (9,7) 47 (4,6) Svendborg (19,5) 35 (10,1) 14 (4,0) 22 (6,3) 21 (6,0) 7 (2,0) Sønderborg (8,0) 26 (10,4) 18 (7,2) 6 (2,4) 7 (2,8) 21 (8,4) Haderslev (19,7) 12 (9,1) 9 (6,8) 4 (3,0) 6 (4,5) 5 (3,8) Esbjerg (17,0) 57 (9,2) 66 (10,7) 49 (7,9) 41 (6,6) 32 (5,2) Kolding (13,2) 49 (5,1) 115 (11,9) 52 (5,4) 77 (7,9) 40 (4,1) Midtjylland (11,7) 473 (10,8) 249 (5,7) 272 (6,2) 302 (6,9) 158 (3,6) Horsens (14,9) 57 (10,6) 37 (6,9) 20 (3,7) 53 (9,9) 14 (2,6) Holstebro (7,8) 38 (16,5) 11 (4,8) 11 (4,8) 20 (8,7) 12 (5,2) Herning (11,1) 94 (15,0) 46 (7,3) 50 (8,0) 50 (8,0) 18 (2,9) Aarhus UH (11,4) 154 (10,3) 41 (2,7) 110 (7,4) 100 (6,7) 48 (3,2) Randers (12,2) 72 (10,6) 37 (5,4) 37 (5,4) 40 (5,9) 26 (3,8) Viborg (11,4) 58 (7,2) 77 (9,5) 44 (5,5) 39 (4,8) 40 (5,0) Nordjylland (15,5) 183 (10,1) 114 (6,3) 126 (7,0) 114 (6,3) 42 (2,3) Thy - Mors (18,1) 11 (5,7) 14 (7,3) 7 (3,6) 5 (2,6) 4 (2,1) Aalborg (15,3) 135 (11,1) 66 (5,4) 84 (6,9) 87 (7,2) 29 (2,4) Vendsyssel (14,8) 37 (9,1) 34 (8,4) 35 (8,6) 22 (5,4) 9 (2,2) 1 Kejsersnit; 2 Cup- eller tangforløsning; eller 4.-grads bristning; 4 Blødning 1000 ml; 5 5-minutters Apgar score <9 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B17 Tabel B17 opdeler den sammensatte tæller i de 6 grupper, som hver især kan bevirke, at indikator 8 ikke opfyldes. Da der således er overlaps mellem de 6 grupper kan de ikke lægges sammen til de endelige resultater for tælleren. Tallene kan ikke sammenlignes med andre tabeller (f.eks. Tabel 3) da nævnerne afviger fra disse. 197

198 Appendiks Rigshospitalet Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B3 Fordeling af blødningsvolumen, Rigshospitalet. Hver søjle repræsenterer 25 ml Hvidovre Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B4 Fordeling af blødningsvolumen, Hvidovre. Hver søjle repræsenterer 25 ml 198

199 Appendiks 2 Herlev Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B5 Fordeling af blødningsvolumen, Herlev. Hver søjle repræsenterer 25 ml Antal Hillerød Blødningsvolumen (ml) Figur B6 Fordeling af blødningsvolumen, Hillerød. Hver søjle repræsenterer 25 ml 199

200 Appendiks Roskilde Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B7 Fordeling af blødningsvolumen, Roskilde. Hver søjle repræsenterer 25 ml 125 Holbæk 100 Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B8 Fordeling af blødningsvolumen, Holbæk. Hver søjle repræsenterer 25 ml 200

201 Appendiks 2 Næstved Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B9 Fordeling af blødningsvolumen, Næstved. Hver søjle repræsenterer 25 ml 125 Nykøbing F Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B10 Fordeling af blødningsvolumen, Nykøbing F. Hver søjle repræsenterer 25 ml 201

202 Appendiks Odense Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B11 Fordeling af blødningsvolumen, Odense. Hver søjle repræsenterer 25 ml Svendborg Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B12 Fordeling af blødningsvolumen, Svendborg. Hver søjle repræsenterer 25 ml 202

203 Appendiks 2 Sønderborg Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B13 Fordeling af blødningsvolumen, Sønderborg. Hver søjle repræsenterer 25 ml Haderslev 20 Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B14 Fordeling af blødningsvolumen, Haderslev. Hver søjle repræsenterer 25 ml 203

204 Appendiks 2 Esbjerg Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B15 Fordeling af blødningsvolumen, Esbjerg. Hver søjle repræsenterer 25 ml 400 Kolding Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B16 Fordeling af blødningsvolumen, Kolding. Hver søjle repræsenterer 25 ml 204

205 Appendiks 2 Horsens Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B17 Fordeling af blødningsvolumen, Horsens. Hver søjle repræsenterer 25 ml Holstebro Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B18 Fordeling af blødningsvolumen, Holstebro. Hver søjle repræsenterer 25 ml 205

206 Appendiks Herning Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B19 Fordeling af blødningsvolumen, Herning. Hver søjle repræsenterer 25 ml Aarhus UH Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B20 Fordeling af blødningsvolumen, Aarhus UH. Hver søjle repræsenterer 25 ml 206

207 Appendiks Randers Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B21 Fordeling af blødningsvolumen, Randers. Hver søjle repræsenterer 25 ml 325 Viborg Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B22 Fordeling af blødningsvolumen, Viborg. Hver søjle repræsenterer 25 ml 207

208 Appendiks 2 Thy - Mors Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B23 Fordeling af blødningsvolumen, Thy Mors. Hver søjle repræsenterer 25 ml 500 Aalborg Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B24 Fordeling af blødningsvolumen, Aalborg. Hver søjle repræsenterer 25 ml 208

209 Appendiks 2 Vendsyssel Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B25 Fordeling af blødningsvolumen, Vendsyssel. Hver søjle repræsenterer 25 ml Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Figur B3-Figur B25 Figurerne viser fordelingen af blødningsvolumener, som disse er registreret fra og med 1. januar Da Bornholm ikke har registreret blødninger i henhold til de nye koder er kun vist resultater for 23 fødeafdelinger. Læg mærke til, at y akserne veksler mellem figurerne. Til gengæld har alle figurerne de samme x akser. Den lodrette røde linje viser standarden (1000 ml). Som nævnt i de klinisk epidemiologiske kommentarer til indikator 5 opfyldte ca. 94 % indikatoren, hvilket også afspejles i figurerne. Alle figurerne viser nogenlunde samme fordeling, med flest blødninger omkring 300 ml. Groft set er der en normalfordeling, men med en hale af højere værdier. Intervallet på 25 ml pr. søjle er valgt for at kunne indikere hvilke afdelinger som vejer og hvilke som estimerer blødningsmængden. Kun Haderslev og Horsens udfylder x aksen, mens de 21 andre fødeafdelinger generelt har tomme mellemrum mellem deres søjler. Dette kan indikere, at Haderslev og Horsens vejer deres underlag, mens de resterende 21 afdelinger estimerer blødningsmængden. Det kan dog ikke udelukkes, at en eller flere blandt disse 21 fødeafdelinger vejer underlaget, men registrerer vægten som afrundede resultater, typisk afrundet til nærmeste tal, som er deleligt med

210 Appendiks 3 Appendiks 3: Indikator 1 og indikator 4, fødeafdelingers egne resultater Kompetencecenter Syd for Epidemiologi og Biostatistik: Resultater i dette appendiks er udenfor regi af Kompetencecenter Syd for Epidemiologi og Biostatistik, som dermed ikke indestår for validiteten. Fødeafdelingernes egen tekst og tabeller: På Rigshospitalet og Hvidovre Hospital er det Obstetrisk Database der danner baggrund for vores kodning af fødsler. Databasen har ikke snitflade med Grønt System, og data overføres derfor ikke automatisk. Data registreres på rekvisitioner i forbindelse med færdigregistrering. Det første år blev epiduraler (BABZ00 og NZTB00) og sectio (NZTB10A og NZTB10B) kodet med tidsinterval, ikke med faktiske tidspunkter, hvorfor data ikke fremgik af den første årsrapport. Til denne periode er epidural og sectio blevet kodet med tidspunkter som tillægskoder, hvilket vi havde forståelsen var tilstrækkeligt. Desværre har vi først sent i perioden opdaget, at Kompetencecenter Syd som trækker data til analyserne ikke trækker på tillægskoder men udelukkende på procedure tidspunkt. Data i rapporten for hhv Rigshospitalet og Hvidovre er derfor ikke fyldestgørende og illustrerer ikke de faktiske forhold. Vi vil gerne benytte muligheden her til at vise data som de faktisk er. Pr. medio januar 2013 registrerer vi nu begge steder på procedurerne enkeltvis, så de fremkommer som procedure koder med tidspunkt knyttet til, og ikke længere på en samlet rekvisition med tillægskoder. Resultater for indikator 1 Enhed Std. Opfyldt: Mindst 95 % Potentiel nævner Tæller/Nævner Uoplyst Antal (%) Aktuelle år 2012 Tidligere år 2011 (ifølge rapporten) Danmark Nej 6303/ (33) 76,2 % 63,5 Hvidovre Nej / ,0 % ( 66,7 ) Rigshospitalet Nej / ,7 % ( 77,8 ) Resultater for indikator 4A Enhed Std. Opfyldt: Mindst 95 % Potentiel nævner Tæller/Nævner Uoplyst Antal (%) Aktuelle år 2012 Tidligere år 2011 (ifølge rapporten) Danmark Nej 265/ (18) 68,3 % 48,1 Hvidovre Nej 34/64 53,1 % ( ) Rigshospitalet Nej 52 33/ ,7 % ( 7,7 ) 210

211 Appendiks 3 Resultater for indikator 4B Enhed Std. Opfyldt: Mindst 95 % Potentiel nævner Tæller/Nævner Uoplyst Antal (%) Aktuelle år 2012 Tidligere år 2011 (ifølge rapporten) Danmark Nej 1045/ (24) 59,1 % 40,3 Hvidovre Nej 219/359 61,0 % ( ) Rigshospitalet Nej / ,9 % (90,8) 211

212 Appendiks 4 Appendiks 4: Vejledning i fortolkning af resultater fra NIP fødsler De følgende vejledninger vedrører afsnittet Resultater for indikatorerne, hvori indgår resultater med statistiske begreber: Konfidensinterval Som udgangspunkt udgør en population en tilfældig stikprøve af en baggrundspopulation. I baggrundspopulationen findes en sand, men ukendt, værdi, som estimeres i stikprøven. Et konfidensinterval angives med en procentsats, som ofte er 95 %. Et 95 % konfidensinterval angiver, at den sande værdi, som ønskes estimeret, med 95 % sandsynlighed ligger i konfidensintervallet. 95 % konfidensintervaller vises i afsnittets tabeller og figurer. Alle konfidensintervaller i denne årsrapport er beregnet som eksakte binomiale konfidensintervaller. Der findes forskellige måder at beregne konfidensintervaller på, som ikke omtales nærmere her. Uanset hvilken metode man vælger til beregning af konfidensintervaller er disse mindre valide når de findes i et område, der nærmer sig yderpoler (0 % eller 100 % for indikatorandele). Standarden opfyldt eller ikke opfyldt I denne årsrapport har RKKP iht. skabelonen for årsrapporter fastlagt følgende kriterier, som findes i tabeller med resultater for indikatorer, anden kolonne: Ja : Andelen er over standarden på mindst X % eller Andelen er under standarden på højst X % Ovenstående gælder uanset om standarden på X % er indeholdt i 95 % konfidensintervallerne eller ikke Ja* : Andelen er under standarden på mindst X %, men standarden er indeholdt i 95 % konfidensintervallerne eller Andelen er over standarden på højst X %, men standarden er indeholdt i 95 % konfidensintervallerne Nej : Andelen er under standarden på mindst X %, og standarden er ikke indeholdt i 95 % konfidensintervallerne eller Andelen er over standarden på højst X %, og standarden er ikke indeholdt i 95 % konfidensintervallerne Ovenstående metoder og kriterier afviger lidt fra de, som blev brugt i Årsrapport 2011, og derfor kan forekomme små afvigelser for de samme andele. Betydningen af disse afvigelser er minimal ved sammenligning af resultater mellem Årsrapport 2011 og Årsrapport Tabeller med resultater for indikatorer Disse tabeller viser resultater på landsplan samt for regioner og fødeafdelinger. Kolonnen Std. opfyldt: Mindst/Højst X% angiver om indikatoren er opfyldt ( Ja, Ja* eller Nej i henhold til kriterier forklaret ovenfor) Kolonnen Tæller/nævner viser tællerpopulationen samt nævnerpopulationen efter eksklusioner. Eksklusionskriterier for de enkelte indikatorer fremgår af beregningsreglerne (jf. Appendiks 5) Kolonnen Uoplyst Antal (%) angiver procentdelen af potentielle nævnerforløb, som er ekskluderet (i henhold til kriterier som vist i Appendiks 5). Den er komplementær til kompletheden, således at 100 minus komplethed er lig uoplyste i procent. Kompletheden er udregnet som Nævner (vist i tabellen) divideret med antal potentielle nævnerforløb (ikke vist i tabellen), som derefter er ganget med 100 for at få resultatet i procent 212

213 Appendiks 4 Kolonnen Aktuelle år 2012 angiver andelen (95 % konfidensintervaller), som opfylder indikatoren. Andelen er udregnet som Tæller divideret med Nævner, som derefter er ganget med 100 for at få andelen i procent. Såfremt Nævner er 10 eller derunder er usikkerheden på konfidensintervallerne så stor, at disse ikke er udregnet, hvorfor 95 % konfidensintervaller ikke er vist Kolonnen Tidligere år 2011 angiver andelen for Årsrapport Andelen er udregnet som Tæller divideret med Nævner, som derefter er ganget med 100 for at få andelen i procent Figurer med resultater for indikatorer, per region (forestplots) Regionens andel angives med en udfyldt cirkel, og 95 % konfidensintervallerne angives med de liggende T er. Såfremt nævnerpopulationen er 10 eller derunder (jf. Nævner i kolonnen Tæller/nævner i tabellen med resultater for indikatoren) er kun andelen vist, idet usikkerheden på konfidensintervallerne er så stor, at disse ikke er udregnet. Dette ses dog ikke i denne rapport i figurerne med de regionale resultater. Nederst i figuren findes en kortfattet forklaring. Figurer med resultater for indikatorer, per fødeafdeling (forestplots) Fødeafdelingens andel angives med en udfyldt cirkel, og 95 % konfidensintervallerne angives med de liggende T er. Såfremt nævnerpopulationen er 10 eller derunder (jf. Nævner i kolonnen Tæller/nævner i tabellen med resultater for indikatoren) er kun andelen vist, idet usikkerheden på konfidensintervallerne er så stor, at disse ikke er udregnet. Nederst i figuren findes en kortfattet forklaring. De følgende vejledninger vedrører figurer i Appendiks 1: Figurer med resultater for indikatorer, per fødeafdeling (funnelplots) Disse figurer er en alternativ måde at vise resultater på for fødeafdelinger. Figurerne viser antal i nævnerpopulationen (x-aksen) samt andele for fødeafdelinger (y-aksen). Figuren viser andele, 95 % og 99 % konfidensintervaller (KI) og indikatorens standard. Såfremt nævnerpopulationen er 10 eller derunder (jf. Nævner i kolonnen Tæller/nævner i tabellen med resultater for indikatoren) er fødeafdelingen udelukket fra disse figurer. Dette ses eksempelvis for Hvidovre, indikator 4A, som ikke er med i dette funnelplot. Figuren illustrerer, at bredden af konfidensintervaller øges med færre antal i nævnerpopulationen (ses på x-aksen). Derfor kan de samme andele opfylde standarden for mindre afdelinger, men ikke for større. Vi har valgt at beregne konfidensintervallet i forhold til indikatorens standard, og ikke i forhold til alle afdelingernes gennemsnit. Begge metoder har sine fordele og ulemper, men ved at bruge standarden får større fødeafdelinger ikke større indflydelse på resultaterne end mindre fødeafdelinger. Figurer med udvikling af indikatorer over tid, per fødeafdeling Disse angiver, for hver af de 24 fødeafdelinger, andele for hver af periodens 12 måneder. Figurerne er uden angivelse af konfidensintervaller, hvorfor de skal fortolkes ekstra forsigtigt. 213

214 Appendiks 5 Appendiks 5: Beregningsregler for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Indledningsvis vises beregningsreglerne for de 8 indikatorer. Efterfølgende dokumenteres i afsnittet Procedurer for oprettelse af analysedatasættet genereringen af det datasæt, som danner baggrund for analyserne. Dette afsnit, som kan forekomme teknisk vanskeligt, er primært til dokumentation, og derfor næppe relevant for selve indikatorernes beregninger. Til hver indikator defineres der i analysefasen en nævnervariabel COMP: som er lig med 0 for alle observationer hvor indikatoren ikke er relevant som er lig med 1 for alle observationer, som er med i nævneren og som er lig med. (missing) for alle observationer, som potentielt kunne være med i nævneren, men bliver ekskluderet (ifølge regler i højre kolonne) 214

215 Appendiks 5 Indikatorens benævnelse Nævner Tæller Ekskluderinger fra nævner (til beregning af indikatorkomplethed) 1 Andelen af fødeepiduraler/fødespinaler, hvor anlæggelsen startes (procedurestart) indenfor en time fra de er bestilt Standard: 95 % Antal fødende 1. som ikke får elektiv kejsersnit (ftype_kcs!= 2) 2. og hvor der meldes epidural/spinal analgesi til anæstesiolog (LPR tabel t_sksube, variabel c_opr har SKS procedure kode NZTB00) 3. og hvor der er registreret et tidspunkt for denne melding (LPR tidsstempel til variabel c_opr: d_odto, v_otime, v_ominut) Bestillingstidspunktet kaldes tid0 i beskrivelsen af denne indikator Bemærk: i analysen indgår det førstefødte barn per fødsel (dvs. kun én observation per moderens CPR-nummer fra PFR) Fødende, 1. der indgår i nævner, 2. og som indenfor 60 minutter efter melding får anlagt epidural/spinal analgesi eller føder. Som tid1 betegnes det først forekommende af enten tidspunktet for anlæggelse af epidural (LPR tabel t_sksube, variabel c_opr har SKS procedure kode NAAD0B eller NAAD12, tidsstempel: d_odto, v_otime, v_ominut) eller barnets fødselstidspunkt (LPR tabel t_adm, tidsstempel: d_inddto, v_indtime, v_indminut): tid1 er minimum af disse to tidspunkter I tilfælde af både NAAD0B og NAAD12 gælder minimum af disse to. Ved flerfoldsfødsler gælder fødselstidspunktet for det førstefødte barn. Tællerkriteriet formuleres som: "tid1 tid0" <= 60 minutter (Tællervariabel IND01_R04, IND_01) 1. For fødende, som er med i nævneren: > 72 timer mellem tidsstempel til bestilling af epidural/spinal og fødselstidspunkt af barn (Variabel IND01_R01) 2. For fødende, som er med i nævneren: > 10 timer mellem tidsstempel til bestilling og tidsstempel til anlæggelse af epidural/spinal analgesi (Variabel IND01_R02) 3. For fødende, som er med i nævneren: bestillingstidspunktet tid0 ligger efter / på samme tidspunkt som tid1 (anlæggelse eller fødsel) (Variabel IND01_R03) Bemærk: hvis både barnets fødselstidspunkt er missing (som fx for dødfødte børn) og tidspunktet for anlæggelse af epidural er missing, vil 215

216 Appendiks 5 Indikatorens benævnelse Nævner Tæller Ekskluderinger fra nævner (til beregning af indikatorkomplethed) tællerkriteriet ikke være opfyldt (missing er "større end alt"). 216

217 Appendiks 5 Indikatorens benævnelse Nævner Tæller Ekskluderinger fra nævner (til beregning af indikatorkomplethed) 2 Andelen af fødende, der kontinuerligt har tilstedeværelse af fagpersonale på fødestuen Standard: 90 % Antal fødende 1. som ikke får elektiv kejsersnit (ftype_kcs!= 2) 2. og som i et tidsinterval har en aktiv fase i fødslen. Denne nævnerpopulation opdeles i: A. Antal fødende med vaginal fødsel (ftype_kcs == 1) (har alle en aktiv fase) B. Antal fødende med akut kejsersnit for hvilke en aktiv fase af fødslen er registreret (c_odia blandt "DO82.1B", "DO82.1C", "DO84.3B", "DO84.3C", DO84.4 eller c_cs blandt KMCA10D, KMCA10E) Fødende, 1. der indgår i nævner, 2. og som fra påbegyndt aktiv fase til fødsel har haft kontinuerlig tilstedeværelse af fagperson (LPR tabel t_sksube, variabel c_opr har SKS procedure kode BKVD1, tidsstempel: d_odto, v_otime, v_ominut) (Tællervariabel IND02_R03, IND_02) 1. c_odia blandt "DO82.1B", "DO82.1C", "DO84.3B", "DO84.3C", DO84.4, men c_cs ikke blandt KMCA10D, KMCA10E (Variabel IND02_R01) 2. c_cs blandt KMCA10D, KMCA10E, men c_odia ikke blandt "DO82.1B", "DO82.1C", "DO84.3B", "DO84.3C", DO84.4 (Variabel IND02_R02) Bemærk: i analysen indgår kun én observation per moderens CPR-nummer fra PFR 217

218 Appendiks 5 Indikatorens benævnelse Nævner Tæller Ekskluderinger fra nævner (til beregning af indikatorkomplethed) 3 Andelen af førstegangsfødende, der får svære bristninger af mellemkødet (grad III eller grad IV) Standard: 6 % Antal fødende, 1. som føder vaginalt (ftype_kcs == 1 eller 4) 2. og som er førstegangsfødende (foerstegang_kcs!= 2) Bemærk: i analysen indgår kun én observation per moderens CPR-nummer fra PFR Fødende, 1. der indgår i nævner, 2. og for hvilke der er registreret 3. eller 4. grads bristning (PFR, c_sr eller c_brist == "DO702D" eller "DO702E" eller "DO703*") (Tællervariabel IND03_R02, IND_03) For fødende som opfylder nævnerkriteriet 1: foerstegang_kcs er missing (Variabel IND03_R01) 218

219 Appendiks 5 Indikatorens benævnelse Nævner Tæller Ekskluderinger fra nævner (til beregning af indikatorkomplethed) 4 Andelen af fødende, der føder ved akut kejsersnit i henhold til det tidsinterval kejsersnittet er meldt under, grad 1 < 15 min. Andelen af fødende, der føder ved akut kejsersnit i henhold til det tidsinterval kejsersnittet er meldt under, grad 2 < 30 min. Standard: 95 % (for både grad 1 og grad 2 kejsersnit) Antal fødende 1. som ikke får elektiv kejsersnit (ftype_kcs!= 2) 2. og hvor der meldes akut sektio (henholdsvis grad 1 eller grad 2) (LPR tabel t_sksube, variabel c_opr har SKS procedure kode NZTB10A til grad 1 kejsersnit og SKS procedure kode NZTB10B til grad 2 kejsersnit) 3. og hvor der er registreret et tidspunkt for denne melding (LPR tidsstempel til variabel c_opr: d_odto, v_otime, v_ominut) Bestillingstidspunktet kaldes tid0 i beskrivelsen af denne indikator Bemærk: i analysen indgår det førstefødte barn efter bestillingstidspunktet per fødsel (dvs. kun én observation per moderens CPR-nummer fra PFR) Fødende, 1. der indgår i nævner, 2. og som indenfor 15 minutter (grad 1) eller inden for 30 minutter (grad 2) føder. Som tid1 betegnes barnets fødselstidspunkt (LPR tabel t_adm, tidsstempel: d_inddto, v_indtime, v_indminut). Ved flerfoldsfødsler gælder fødselstidspunktet for det førstefødte barn efter bestillingstidspunktet. Tællerkriteriet 2 formuleres som: "tid1 tid0" <= 15 minutter (grad 1 kejsersnit) (Tællervariabel IND04A_R03, IND_04A) "tid1 tid0" <= 30 minutter (grad 2 kejsersnit) (Tællervariabel IND04B_R03, IND_04B) Bemærk: hvis barnets fødselstidspunkt er missing (som fx for dødfødte børn), vil tællerkriteriet ikke være opfyldt (missing er "større end alt"). 1. For fødende som er med i nævneren: > 5 timer mellem tidsstempel til bestillingen og fødselstidspunkt af barn (Variabel IND04A/B_R01) 2. For fødende som er med i nævneren: bestillingstidspunktet tid0 ligger efter / på samme tidspunkt som tid1 (Variabel IND04A/B_R02) 219

220 Appendiks 5 Indikatorens benævnelse Nævner Tæller Ekskluderinger fra nævner (til beregning af indikatorkomplethed) 5 Andelen af kvinder med målt blodtab > 1000 ml indenfor 2 timer efter fødslen Standard: 4 % A) For fødsler før d.1.januar 2012: Antal fødende (alle fødsler) B) For fødsler fra og med d.1.januar 2012: Antal fødende (alle fødsler) Bemærk: i analysen indgår kun én observation per moderens CPR-nummer fra PFR A) For fødsler før d.1.januar 2012: Fødende, som har blødt >1000 ml indenfor 2 timer post partum (PFR, c_blodn == "DO720B" eller "DO721D") B) For fødsler fra og med d.1.januar 2012: Fødende, som har blødt >1000 ml indenfor 2 timer post partum (do-filen 45_preIND05_new_bleed_codes2012.do genererer tillægs dataset 45_preIND05_new_bleed_codes2012_final.dta, blødning over 1000ml angives af high_bleed == 1) A) For fødsler før d.1.januar 2012: Ingen B) For fødsler fra og med d.1.januar 2012: Fødsler uden indrapporteret blødningskode DO720 med tillægskode VPHXXXX, hvor XXXX angiver blødningsvolumen i ml (svarer til missing high_bleed i tillægsdatasættet) (Tællervariabel IND05_R01, IND_05) 220

221 Appendiks 5 Indikatorens benævnelse Nævner Tæller Ekskluderinger fra nævner (til beregning af indikatorkomplethed) 6 Andelen af fødsler, hvor der umiddelbart efter fødslen etableres hud til hud kontakt mellem mor og barn Standard: 90 % Antal børn 1. som er levendefødte (PFR, v_datatyp!= "Dødfødte") 2. og som er født i enkeltfødsler (enkelt_kcs == 1) 3. og hvor 5-minutters Apgar score er 9 eller 10 (PFR, v_apgar!= 0,1,2,3,4,5,6,7,8) 4. og hvor gestationsalder er på 259 dage eller derover (v_ga_dage>=259) Børn, 1. der indgår i nævner 2. og som indenfor de første to timer efter fødslen har direkte hud-til-hud kontakt til moderen (LPR tabel t_sksube, variabel c_opr har SKS procedure kode BKVC1, tidsstempel: d_odto, v_otime, v_ominut) (Tællervariabel IND06_R02, IND_06) Børn som opfylder nævnerkriterier 1.+2., men der mangler information om 5-minutters Apgar score (PFR, v_apgar missing eller 98 (fejl) eller 99 / uoplyst) eller børn, hvor hvor der mangler information om gestationsalder (PFR, v_ga_dage missing eller 0 (Variabel IND06_R01) 221

222 Appendiks 5 Indikatorens benævnelse Nævner Tæller Ekskluderinger fra nævner (til beregning af indikatorkomplethed) 7 Andelen af børn, der neonatalt har svær hypoxi Standard: 1 % Antal børn, 1. som er levendefødte (PFR, v_datatyp!= "Dødfødte") 2. hvor gestationsalder 168 dage (24,0 uger) (v_ga_dage, PFR) Børn 1. der indgår i nævner 2. og som opfylder enten Tællerkriteriet 2A eller 2B Tællerkriteriet 2A: Udgangspunktet er måling af ph navlesnor (LPR tabel t_sksube, variabel c_opr, SKS koder "ZZ4232" (uspecificeret måling) og/eller "ZZ4232A" (arteriel måling) og/eller "ZZ4232V" (venøs måling); den målte værdi findes i den tilhørende variabel c_tilopr; tidsstempel af måling i: d_odto, v_otime, v_ominut). 1. Fødsler, som er med i nævneren, men der mangler information om gestationsalder (PFR, v_ga_dage missing) (Variabel IND07_R01) 2. For børn, som opfylder Tællerkriteriet 2B: 5-minutters Apgar score (PFR, v_apgar) er ikke indenfor range 0-10 (Variabel IND07_R02) For hvert barn tages den tidligst målte værdi efter barnets fødselstidspunkt i betragtning (separat indenfor hver SKS kode "ZZ4232", "ZZ4232A", "ZZ4232V"). I tilfælde af gentagne målinger af fx "ZZ4232A" på samme tidligste tidspunkt tages den mindste målte værdi i betragtning. For hvert barn indgår altså højst tre målinger af ph navlesnor i analysen (én uspecificeret, én arteriel, én venøs) Målinger af ph navlesnor som er <6 eller > 8 bliver sat til missing. Desuden bliver alle ph målinger sat til 222

223 Appendiks 5 Indikatorens benævnelse Nævner Tæller Ekskluderinger fra nævner (til beregning af indikatorkomplethed) missing hvis både "ZZ4232A" (arteriel måling) og "ZZ4232V" (venøs måling) findes og "venøs måling minus arteriel måling" er < 3. Barnet opfylder Tællerkriteriet 2A hvis mindst én af de afledte ph værdier er < 7. (Tællervariabel IND07_R03, IND_07) Tællerkriteriet 2B: Hvis der ikke findes mindst én afledt ph værdi, opfylder barnet Tællerkriteriet 2B hvis 5-minutters Apgar score (PFR; v_apgar) er < 7. (Tællervariabel IND07_R03, IND_07) 223

224 Appendiks 5 Indikatorens benævnelse Nævner Tæller Ekskluderinger fra nævner (til beregning af indikatorkomplethed) 8 Andelen af ukomplicerede fødselsforløb med fødsel af et rask barn hos førstegangsfødende Standard: 60 % Antal fødende 1. som ikke får elektiv kejsersnit (ftype_kcs!= 2) 2. og hvor der er tale om en enkeltfødsel (enkelt_kcs == 1) 3. og som er førstegangsfødende (foerstegang_kcs!=2) 4. og hvor barnet fødes i hovedstilling (hoved_kcs!= 2) 5. og hvor gestationsalder 259 dage (37,0 uger) (v_ga_dage, PFR) Fødende, 1. der indgår i nævner, 2. og hvor fødslen har et ukompliceret forløb. Ukompliceret forløb defineres som: A. Vaginal fødsel (ftype_kcs == 1) B og ikke cup- eller tangforløsning (PFR, c_vac!= "KMAE00", "KMAE03", "KMAE20", "KMAE96" OG c_tang!= "KMAF00", "KMAF10", "KMAF20", "KMAF96") C. og ikke episiotomi (PFR, c_epis!= "KTMD00*") D: og ikke 3. eller 4. grads bristning (se tællerkriteriet til indikator 3) E: og ikke blødning >1000 ml (se tællerkriteriet til indikator 5) F. og barnet har 5-minutters Apgar score 9 eller 10 (PFR, v_apgar == 9 eller 10) (Tællervariabel IND08_R09, IND_08) Fødende som opfylder nævnerkriteriet men hvor foerstegang_kcs er missing (Variabel IND08_R01) Fødende som opfylder nævnerkriteriet men hvor hoved_kcs er missing (Variabel IND08_R02) Vaginale fødsler (ftype_kcs == 1) med uklar information om cupforløsning (PFR, c_vac indeholder andre koder end "KMAE00", "KMAE03", "KMAE20", "KMAE96" eller missing) (Variabel IND08_R03) Vaginale fødsler (ftype_kcs == 1) med uklar information om tangforløsning (PFR, c_tang indeholder andre koder end "KMAF00", "KMAF10", "KMAF20", "KMAF96" eller missing) (Variabel IND08_R04) Fødsler, som er med i nævneren, men der er uklar information om instrumentel forløsning (PFR, c_tang == missing og c_vac == missing, men 224

225 Appendiks 5 Indikatorens benævnelse Nævner Tæller Ekskluderinger fra nævner (til beregning af indikatorkomplethed) c_odia blandt "DO81.0*", "DO84.1") (Variabel IND08_R05) Fødsler, som er med i nævneren, men der er uklar information om episiotomi (PFR, c_epis indeholder andre koder end "KTMD00*" eller missing) (Variabel IND08_R06) Fødsler som er med i nævneren men der mangler information om 5-minutters Apgar score (PFR, v_apgar missing eller 98/fejl eller 99 / uoplyst) (Variabel IND08_R07) Fødsler, som er med i nævneren, men der mangler information om gestationsalder (PFR, v_ga_dage missing) (Variabel IND08_R08) Fra og med d.1.januar 2012: Fødsler, som er med i nævneren, men uden indrapporteret blødningskode DO720 med tillægskode VPHXXXX, hvor XXXX angiver blødningsvolumen i ml (svarer til missing high_bleed i tillægsdatasættet) 225

226 Appendiks 5 Procedurer for oprettelse af analysedatasættet Introduktion Som første led i opretningen af et analysedatasæt bliver der oprettet en proxy til fødselsregistret (PFR) hvor relevante diagnose- og procedurekoder fra Landspatientregisteret (LPR) bliver koblet til en basisfil, som indeholder koblinger mellem moderens og barnets CPR-nummer samt barnets fødselsdato. Alle analyser tager udgangspunkt i fødsler, som fandt sted i opgørelsesperioden. I PFR består én observation (en række) af ét mor-barn par, dvs. moderens CPR-nummer kan optræde flere gange i et udtræk, men et barns CPR-nummer kan kun optræde én gang. Både levendefødte og dødfødte børn indgår. Det bemærkes, at flerfoldsfødsler, hvor alle børn er dødfødte, er registrerede som én observation i PFR. I givet fald tilføjes i analysefasen rækker så én observation / række svarer til ét barn. Periodemæssigt afrapporteres alle flerfoldsfødsler svarende til fødselstidspunktet for det sidstfødte barn (eksempelvis hvis første tvilling fødes d. 31/12 og anden tvilling d.1/1 tæller begge børn med i opgørelsesperioden fra d. 1/1). Eksklusionskriterium 1 (variabel EX1) er baseret på flerfoldsfødsler, som strækker sig over periodegrænsen. I det følgende skrives variabel- og tabelnavne med kursiv. Proceduren for oprettelse af en proxy til Fødselsregistret (PFR) Udgangspunkt er en basisdatafil som indeholder koblinger mellem moderens CPR-nummer (v_mcpr) og barnets CPR-nummer (v_bcpr), foruden barnets fødselsdato (d_foddto; foedt_dto_kcs i PFR). Denne basisfil dannes på baggrund af CPR data (som indeholder moderens CPR og barnets CPR for levendefødte børn) og LPR data (knyttet til moren, hvor bidiagnosen hentyder til en dødfødsel, DZ371, DZ373, DZ374, DZ376, DZ377). Findes der en dødfødsel af et enkelt barn eller to dødfødte ved en tvillingefødsel (DZ371, hhv. DZ374) og barnet/børnene er ikke registreret med et CPR nummer i CPR register tilføjes der for hvert af børnene en observation i basisfilen med moderens CPR nummer, et midlertidigt CPR nummer til barnet (indlæggelsesdatoen for moderen + "DOD" + løbenummer på den pågældende dag) og barnets (estimeret) fødselsdato (indlæggelsesdatoen for moderen). Findes der netop én dødfødt blandt en tvillingefødsel (DZ373) tilføjes der én observation i basisfilen med moderens CPR nummer, et midlertidigt CPR nummer til barnet (fødselsdatoen for den levendefødte tvilling + "DOD" + løbenummer på den pågældende dag) og barnets (estimeret) fødselsdato (fødselsdatoen for den levendefødte tvilling). Tilføjelsen af observationer på grund af forekomster af andre dødfødselskoder blandt flerfoldsfødsler (DZ 376, DZ377) foretages efter manual tjek. Èn række i basis/koblingsfilen får et unikt identifikationsnummer (unique_id). Yderligere variable knyttes hver især til èn række i basisfilen for at udgøre PFR. De enkelte variable er separat for mor og barn - beskrevet nedenfor. 226

227 Appendiks 5 MOR Tabel 1 nedenfor indeholder variable som er baseret på LPR kontakter af moren efter følgende regel: der betragtes kun kontakter som overlapper (med mindst én dag) med perioden omkring fødselsdatoen +/- 2 dage (fra basisfilen) 1. Eksempel: tvillingefødsel, førstefødte barn har fødselsdato , andet barn : alle kontakter som overlapper med perioden bidrager med diagnoser, dvs. som ekstremer bidrager også alle kontakter som slutter eller begynder den Børnene af samme mor, som er født indenfor opgørelsesperioden, inddeles i "barncluster" for at identificere fødsler (sådan at et barn født i januar og et barn født i december udgør to fødsler) (barncluster_kcs). Til alle relevante kontakter (recnum) kobles LPR tabellerne t_diag og/eller t_foedsel. Variable deles i variable til intern brug (gråt) og variable til videre beregning (sort, fed). 1 Pt. går bestillingen til LPR kun på kontakter, som indeholder enten aktionsdiagnoser D08* eller DZ38*. Dette skal tilrettes så algoritmer defineret i beregningsregler kan anvendes. 227

228 Appendiks 5 Tabel 1: Diagnosekoder, MOR (indhold af datasæt 02analyse01.dta) Variabel navn Kilde Beskrivelse Indeksregel barncluster_kcs Nummer af "barncluster" (fødsler) per moderens CPR nummer KCS_vali1 t_adm 0-1 variabel: Moderens CPR-nummer fra basisfilen - kan ikke genfindes i t_adm KCS_vali2 t_adm 0-1 variabel: Moderens CPR-nummer fra basisfilen - kan genfindes i t_adm, dog ikke med relevante kontakter KCS_vali3 t_adm 0-1 variabel: Moderens CPR-nummer fra basisfilen - kan genfindes i t_adm med en relevant kontakt, dog findes der ikke (mindst) én fødselsaktionsdiagnose DO80*-DO84* (c_odia == missing) KCS_antal_indl_mor t_adm Antal af relevante kontakter i LPR - KCS_recnum_mor t_adm Unikke recnumre svarende til kcs_antal_indl_mor - KCS_diagA_mor t_adm + t_diag Aktionsdiagnoser - KCS_diagB_mor t_adm + t_diag Bidiagnoser - c_odia (c_odia_index) t_adm + t_diag Fødsels aktionsdiagnosekoder DO80*-DO84* Findes pt. kun én gang (c_odia_index <= 1) c_sgh_mor t_adm + t_diag c_sgh fra t_adm for recnum hvor aktionsdiagnosen overføres fra (til c_odia) OBS: programmeringen afhænger af c_odia_index <= 1 c_afd_mor t_adm + t_diag c_afd fra t_adm for recnum hvor aktionsdiagnosen overføres fra (til c_odia) OBS: programmeringen afhænger af c_odia_index <= 1 c_res_mor (c_res_mor_index) t_adm + t_diag DZ37* Resultat af fødsel (på moderens kontakt) Findes pt. kun én gang (c_res_mor_index <= 1) c_zdiag_mor (c_zdiag_mor_inde x) c_blodn (c_blodn_index) t_adm + t_diag DZ38* Levendefødt barn efter fødested (resultat af fødsel på barnets kontakt) 228 Findes pt. kun på barnets kontakt t_adm + t_diag DO72* Blødning i efterbyrdsperioden Hvis c_blodn_index > 1, erstattes først DO722* med DO722 og DO723* med DO723. Bagefter overføres koder efter følgende prioritering: DO721B (højeste prioritet) DO720B DO721C DO721 DO720A DO720

229 Appendiks 5 DO722 DO723 DO72 (laveste prioritet) c_brist (c_brist_index) t_adm + t_diag DO70* Fødsel med bristning af mellemkød Hvis c_brist_index > 1, overføres koder efter følgende prioritering: DO703B (højeste prioritet) DO703A DO (efter omvendt rækkefølge i SKS browseren) DO700A DO700 DO709 DO70 (laveste prioritet) c_sr (c_sr_index) t_adm + t_diag DO702* Partus med ruptura perinei, grad III Hvis c_sr_index > 1, overføres koder efter prioritering for c_brist (se ovenfor) c_abnorpre (c_abnorpre_index) t_adm + t_diag DO64* Kompliceret fødsel pga. abnorm fosterstilling 229 Hvis c_abnorpres_index > 1, erstattes først DO640* med DO640 og DO641* med DO641. Bagefter overføres koder efter følgende prioritering: DO645 (højeste prioritet) DO644 DO641 DO643 DO642 DO640 (laveste prioritet) c_ff (c_ff_index) t_adm + t_diag DO30* Flerfoldsvangerskab Hvis c_ff_index > 1, erstattes først DO300* med DO300. Bagefter overføres koder efter følgende prioritering: DO308 (højeste prioritet) DO302 DO300 DO309 DO30 (laveste prioritet) v_paritet (v_paritet_index) t_adm + t_foedsel Paritet Findes pt. kun én gang eller kun med identisk information (v_paritet_index <= 1) v_ga_dage (v_ga_dage_index) t_adm + t_diag (tillægsdiagnose DUnnDu til A- Gestationsalder Findes pt. kun én gang eller kun med identisk information (v_ga_dage_index <= 1). Hvis v_ga_dage >= 350 dage (sva-

230 Appendiks 5 diagnose DO80*- DO84*) rende til 50 uger) sættes v_ga_dage til missing. Tabel 2 nedenfor beskriver variable, som er baseret på procedurekoder fra LPR tabellerne t_sksube og t_sksopr. Alle procedurer tages i betragtning hvis tilsvarende proceduredato er +/- dag omkring fødselsdatoen (fra basisfil). Eksempel: tvillingefødsel, førstefødte barn har fødselsdato , andet barn : alle procedurer i perioden bidrager. Tabel 2: Procedurekoder, MOR Variabel navn Kilde Beskrivelse Indeksregel c_epis (c_epis_index) (t_adm for CPR) + t_sksube + t_sksopr KTMD00 c_vac (c_vac_index) (t_adm for CPR) + t_sksube + t_sksopr KMAE* Hvis index > 1, overføres koder efter følgende prioritering: KMAE03 (højeste prioritet) KMAE00 KMAE96 KMAE20 KMAE (laveste prioritet) c_tang (c_tang_index) (t_adm for CPR) + t_sksube + t_sksopr KMAF* Hvis index > 1, overføres koder efter følgende prioritering: KMAF10 (højeste prioritet) KMAF00 KMAF96 KMAF20 KMAF (laveste prioritet) c_cs (c_cs_index) (t_adm for CPR) + t_sksube + t_sksopr KMCA* Hvis index > 1, slås KMCA10A og KMCA10C sammen (overføres som KMCA10A) og KMCA10D slås sammen med KMCA10E (overføres som KMCA10E). KMCA10A-E overruler KMCA10. For de følgende kombinationer overføres string "FEJL": 10B optræder med 10A, C, D, E 10A optræder med 10D eller 10E 10C optræder med 10D eller 10E 230

231 Appendiks 5 BARN Tabel 3 nedenfor indeholder variable, som er baseret på barnets allerførste LPR kontakt hvis den tilsvarende aktionsdiagnose er DZ38* og barnets fødselsdato svarer til kontaktstart (d_foddto fra basisfilen svarer til d_inddto fra t_adm). Tabel 3: Allerførste kontakt, BARN Variabel navn Kilde Beskrivelse c_sgh_barn (c_afd_barn) t_adm Sygehus v_indtime t_adm fødselstime v_indminut t_adm fødselsminut Tabel 4 nedenfor indeholder variable, som er baseret på LPR kontakter af barnet efter følgende regel: der betragtes kun indlæggelser, som begynder på fødselsdatoen eller dagen efter. Til alle relevante indlæggelser (recnum) kobles LPR tabellerne t_diag og/eller t_foedsel. Variable deles i variable til intern brug (gråt) og variable til videre beregning (sort, fed). Tabel 4: Diagnosekoder, BARN Variabel navn Kilde Beskrivelse Indeksregel KCS_vali4 t_adm missing-1 variabel: Barnets CPR-nummer fra basisfilen kan ikke - genfindes i t_adm KCS_vali5 t_adm missing-1 variabel: Barnets CPR-nummer fra basisfilen kan - genfindes i t_adm, dog ikke med relevante kontakter KCS_vali6 t_adm missing-1 variabel: Barnets CPR-nummer fra basisfilen kan - genfindes i t_adm med en allerførste kontakt, dog begynder kontakten enten dagen efter fødselsdatoen og/eller aktionsdiagnosen af den allerførste kontakt er ikke DZ38* KCS_antal_indl_barn t_adm Antal af kontakter som begynder senest én dag efter fødselsdato - KCS_recnum_barn t_adm Unikke recnumre svarende til kcs_antal_indl_barn - KCS_diagA_barn t_adm + t_diag Aktionsdiagnoser - KCS_diagB_barn t_adm + t_diag Bidiagnoser - c_dup (c_dup_index) t_adm + t_diag (tillægsdiagnose DUP til aktionsdiagnose DZ38*) Hvis index > 1 med modstridende information, overføres 98 (FEJL). c_zdiag (c_zdiag_index) t_adm + t_diag DZ38* Levendefødt barn efter fødested (resultat af fødsel på barnets kontakt) Hvis index > 1, overruler DZ383 DZ380 c_res_mor_barn t_adm + t_diag DZ37* Resultat af fødsel (på moderens kontakt) Findes pt. ikke (c_res_mor_barn_index) v_apgar (v_apgar_index) t_adm + t_diag Bidiagnose DVA* Hvis index > 1 med 231

232 Appendiks 5 v_flernr (v_flernr_index) t_adm + t_foedsel 1, 2... (OBS: Kodningen svarer ikke til dokumentation af Fællesindhold, side 148) modstridende information, overføres 98 (FEJL). Hvis index > 1 med modstridende information, overføres string "FEJL". Tabel 5: Afledte variable, BARN Variabel navn Kilde Beskrivelse Kommentar v_datatyp Barnets CPR-nummer, c_zdiag v_datatyp == "OK CPR numre" medmindre 1. enten v_bcpr indeholder "DOD" 2. eller v_res_mor indeholder information om dødfødte børn så kodes v_datatyp == "Dødfødte" DODindex 0-1 index som angiver om mindst ét barn per cluster har været dødfødt v_flerfold Antallet af børn per fødsel Antallet udvides tilsvarende hvis 1. der er registreret en TV fødsel hvor begge børn er dødfødte 2. der er registreret en TV hvor det førstefødte barn er født før periodestart foedt_tid_kcs foedt_dto_kcs, v_indtime, v_indminut En kombination af dato og tid På baggrund af denne variabel dannes year_kcs, quarter_kcs, month_kcs 232

233 Appendiks 5 Nye SKS koder - kobling af LPR data I forbindelse med introduktion af NIP Fødsler blev der i 2009 indført nye SKS koder i LPR. Pt. bliver disse koblet separat fra LPR til PFR som beskrevet nedenfor. Der kobles et udtræk fra LPR til PFR, som omfatter alle variable i LPR tabellerne t_adm samt udvalgte procedurer fra tabellen t_sksube: NZTB00 - Melding af anlæggelse af fødeepidural/fødespinal til anæstesiafdeling; NAAD0B - Epidural analgesi; NAAD12 Fødespinal; NZTB10A - Melding af grad 1 kejsersnit til anæstesiafdeling; NZTB10B - Melding af grad 2 kejsersnit til anæstesiafdeling; ZZ Måling af navlesnors ph (uspecifik); ZZ4232A - Måling af ph fra navlesnorsarterie; ZZ4232V Måling af ph fra navlesnorsvene; BKVD1 - Fagperson kontinuerligt på stuen i fødslens aktive fase; BKVC1 - Hud til hud kontakt etableret til barn indenfor 2 timer post partum. Koblingen sker på basis af morens CPR-nummer for følgende procedurer: NZTB00, NAAD0B, NAAD12, NZTB10A, NZTB10B, BKVD1, BKVC1 (den sidstnævnte procedure skal dog fremover kun indberettes på barnets kontakt). Koblingen sker på basis af barnets CPR-nummer for følgende procedurer: ZZ4232*, BKVC1. Datoen for proceduren (d_odto) skal ligge +/- 31 dage omkring barnets fødselsdato (d_foddto i PFR). Selvom fx. hud-til-hud kontakt ikke kan finde sted før fødslen, er der ikke noget krav til proceduredatoen, hvorfor der pt. også tillades procedurer, som er indberettet før fødselsdatoen. Der er dog for måling af navlesnors ph (ZZ4232*) krav om, at proceduren tidligst finder sted på fødselsdatoen (d_odto >= d_foddto). I tilfælde af flere indrapporterede procedurer indenfor samme kategori per CPR nummer tages den tidligste i betragtning for de følgende procedurer: NZTB00, NZTB10A, NZTB10B, BKVD1, BKVC1 (for den sidstnævnte procedure den tidligste blandt morens og barnets registreringer). I tilfælde af flere indrapporterede procedurer i samme kategori per CPR nummer tages den seneste i betragtning for de følgende procedurer: NAAD0B, NAAD12. I tilfælde af at både NZBT10A og NZBT10B er indrapporteret, bliver kun NZBT10B analyseret. Baggrund for beregninger Fra rådata til analysedatasæt Analysedatasættet omfatter alle fødsler, hvor moderens aktionsdiagnose (c_odia, PFR) er DO80*-DO84*, men med eksklusion af følgende: 83.6*, 84.6*. En fødselsaktionsdiagnose kan bl.a. indeholde information om følgende aspekter af en fødsel: type (fx vaginal eller kejsersnit), flerfold, instrumentel forløsning (fx tang) og fosterpræsentation (fx hovedstilling). Observationer (ved flerfoldsfødsler: hele fødslen) ekskluderes af følgende grunde: Eksklusionskriterium 1 (variabel EX1): Baseret på flerfoldsfødsler, som strækker sig over periodegrænsen. Eksklusionskriterium 2 (variabel EX2): Manglende fødselsaktionsdiagnose af moderen (c_odia, PFR) Eksklusionskriterium 3 (variabel EX3): Ikke tilladte ICD10 diagnose af moderen (c_odia == DO83.6* eller DO84.6*, PFR) Eksklusionskriterium 4 (variabel EX4): Manglende sygehuskode (c_sgh, PFR) eller barnet/børn født på vej / udenfor sygehus (c_zdiag, PFR) Eksklusionskriterium 5 (variabel EX5): Kejsersnit - ukorrekt/tvivlsom kodning af c_odia (PFR) i forhold til c_cs (PFR) - ftype_kcs == missing (se næste afsnit om nøglevariable) Eksklusionskriterium 6 (variabel EX6): Flerfold - ukorrekt/tvivlsom kodning af c_odia (PFR) i forhold til v_flerfold (PFR) - enkelt_kcs == missing (se næste afsnit om nøglevariable) Eksklusionskriterium 7 (variabel EX7): Fosterpræsentation - ukorrekt/tvivlsom kodning af c_odia (PFR) i forhold til c_dup, c_abnorpre (begge i PFR) - hoved_kcs == 98 (se næste afsnit om nøglevariable) 233

234 Appendiks 5 Eksklusionskriterium 8 (variabel EX8): DZ37* Resultat af fødsel (på moderens kontakt) - ukorrekt/tvivlsom kodning af c_res_mor (PFR) i forhold til dødfødt/levendefødt (v_datatyp, PFR) og c_odia (PFR) Eksklusionskriterium 9 (variabel EX9): DZ38* Levendefødt barn efter fødested (resultat af fødsel på barnets kontakt) - ukorrekt/tvivlsom kodning af c_zdiag (PFR) i forhold til dødfødt/levendefødt (v_datatyp, PFR) og c_odia (PFR) Afdelingskreditering Som udgangspunkt bliver et mor-barn par tilregnet den registrerede sygehuskode c_sgh_barn og c_afd_barn (PFR). I de tilfælde hvor c_sgh_barn mangler bruges c_sgh_mor og c_afd_mor (PFR). I tilfælde af flerfoldsfødsler med forskellige sygehus- / afdelingskoder bliver alle mor-barn par af denne flerfoldsfødsel tilregnet samme sygehus/afdeling (hvor førstefødte barn er født). De gældende variable er c_sgh og c_afd (PFR). Variabel sks_sgh indeholder den 7-cifrede klassifikation. Obs: for at gøre c_sgh (4-cifrede kode) entydig, identificeres nogle fødeafdelinger med deres "gamle" sygehusklassifikationskoder. 234

235 Appendiks 5 Definition af nøglevariable, afledt af Kompetencecenter Syd Nøglevariabel Kodning (værdier) Variable der Afledningsalgoritme indgår ftype_kcs talværdier: 1 (Vaginal fødsel) 2 (Elektiv kejsersnit) 3 (Akut kejsersnit) 4 (Blandet TV fødsel) c_odia (PFR) c_cs (PFR) ftype_kcs == 1 (vaginal) hvis (c_odia ikke blandt DO83.6* eller "DO84.6") OG (c_cs == missing) ftype_kcs == 2 (elektiv kejsersnit) hvis (c_cs == "KMCA10B") ftype_kcs == 3 (akut kejsersnit) hvis (c_odia ikke "DO84.4") og c_cs blandt (KMCA10A, KMCA10C, KMCA10D, KMCA10E) enkelt_ KCS foerstegang_ KCS hoved_ KCS talværdier: 1 (Enkeltfødsel) 2 (Flerfoldsfødsel) talværdier: 1 (Førstegangsfødende) 2 (Flergangsfødende). missing talværdier: 1 (Hovedstilling) 2 (Ikke hovedstilling) 98 (Fejl). missing c_odia (PFR) v_flerfold (PFR) v_paritet (PFR) c_odia (PFR) c_dup (PFR) c_abnorpre (PFR) ftype_kcs == 4 (blandet) hvis (c_odia == "DO84.4") & (c_cs == KMCA10E) Bemærk: c_cs == "FEJL" resulterer i ftype == missing enkelt_kcs == 1 (enkeltfødsel) hvis v_flerfold == 1 og c_odia ikke blandt "DO84*" enkelt_kcs == 2 (flerfoldsfødsel) hvis v_flerfold > 1 og c_odia blandt "DO84*" eller missing foerstegang_kcs == 1 (førstegangsfødende) hvis v_paritet == 1 foerstegang_kcs == 2 (flergangsfødende) hvis v_paritet > 1 & v_paritet!= missing foerstegang_kcs ==. missing hvis v_paritet == missing hoved_kcs == 1 (hovedstilling) hvis (c_dup i 1-6 eller 13-15) og (c_abnorpres ikke blandt "DO64.1*", "DO64.4*", "DO64.5*") og (c_odia ikke blandt "DO80.1", "DO80.3", "DO83.1")) eller hvis (c_dup missing / 98 (fejl)/99 (uspec.) og (c_abnorpres ikke blandt "DO64.1*", "DO64.4*", "DO64.5*") og (c_odia blandt "DO80.0", "DO80.2", "DO81.0", "DO81.1", "DO81.2") hoved_kcs == 2 (ikke hovedstilling) hvis (c_dup i 7-12 eller 16) og (c_odia ikke blandt "DO80.0", "DO80.2", "DO81.0", "DO81.1", "DO81.2") eller hvis (c_dup missing / 98 (fejl)/99 (uspec.) og (c_odia ikke blandt "DO80.0", "DO80.2", "DO81.0", "DO81.1", "DO81.2") og (c_abnorpres blandt "DO64.1*", "DO64.4*", "DO64.5*") eller hvis (c_dup missing /98 (fejl) / 99 (uspec.) og (c_odia blandt "DO80.1", "DO80.3", "DO83.1") og (c_abnorpres ikke blandt "DO64.1*", "DO64.4*", "DO64.5*") hoved_kcs = 98 (Fejl) hvis (c_dup i 1-6 eller 13-15) og (c_abnorpres blandt "DO64.1*", "DO64.4*", "DO64.5*") 235

236 Appendiks 5 eller hvis (c_dup i 1-6 eller 13-15) og (c_abnorpres ikke blandt "DO64.1*", "DO64.4*", "DO64.5*") og (c_odia blandt "DO80.1", "DO80.3", "DO83.1") eller hvis (c_dup missing / 98 (fejl) / 99 (uspec.) og (c_odia blandt "DO80.0", "DO80.2", "DO81.0", "DO81.1", "DO81.2") og (c_abnorpres blandt "DO64.1*", "DO64.4*", "DO64.5*") eller hvis (c_dup i 7-12 eller 16) og (c_odia blandt "DO80.0", "DO80.2", "DO81.0", "DO81.1", "DO81.2") 236

237 Regionale kommentarer 237

Vis mere