Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler
|
|
|
- Astrid Bagge
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport september august
2 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi og Biostatistik (KCEB-Syd) har udarbejdet analyser og epidemiologisk kommentering til hele rapporten. Kontaktperson for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler: Annette Odby Kvalitetskonsulent Cand. scient. san. Kompetencecenter for Klinisk kvalitet og Sundhedsinformatik Vest (KCKS-Vest) Olof Palmes Allé Århus N Tlf.:
3 Indhold 1 Konklusioner og anbefalinger Oversigt over indikatorresultaterne Resultater for indikatorer Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet Oversigt over alle indikatorer Datagrundlag Styregruppens medlemmer...56 Appendiks 1: Beskrivende tabeller / nævnerpopulationer...57 Appendiks 2: Supplerende figurer til indikatorer...94 Appendiks 3: Vejledning i fortolkning af resultater fra Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Appendiks 4: Beregningsregler for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Regionale kommentarer
4 1 Konklusioner og anbefalinger Denne årsrapport fra Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (DKF) er den tredje, siden databasen blev etableret. Overordnet ses en væsentlig forbedring imod opfyldelse af standarden for en række indikatorer. For alle indikatorer er der en stigende, og høj, komplethed, der er en forudsætning for valide resultater. I databasens første år, har det været en stor udfordring, at få registreret data til de nye indikatorer korrekt. Korrekt indberetning er vanskeliggjort af indføring af nye IT systemer på flere afdelinger. Andre ændringer fx organisatoriske sammenlægninger af afdelinger under en ledelse, og hvor resultaterne nu indberettes som en afdeling samt patienter der flyttes mellem afdelinger indenfor regionen, indebærer vanskeligheder med at tolke resultaterne. Vi kan således ikke regne med, at de sidste 3 års resultater umiddelbart kan tolkes som en reel udvikling på den enkelte afdeling. På trods af disse forbehold er det tydeligt, at der er, og fortsat arbejdes målrettet med opfyldelse af standarderne. Der er forskelligt, indenfor hvilke indikatorer de enkelte afdelinger især har haft succes med at forbedre resultaterne. Nogle afdelinger har kunnet nedbringe antallet af svære bristninger ved en fokuseret indsats fra personalet med assistance fra fagpersoner fra andre lande med en lavere frekvens af svære bristninger. Flere afdelinger har haft succes med at nedbringe tiden for akutte kejsersnit, og tiden der går med at få smertelindring under fødslen samt med at øge antallet af børn, der lægges hud mod hud efter fødslen. Generelt må det konkluderes, at der, på trods af en række udfordringer, gøres en imponerende indsats for at bedre kvaliteten på alle landets afdelinger. Det må igen pointeres, at standarderne i denne database er bevidst ambitiøse. Indikatorerne til databasen er valgt ud fra ønsket om at måle på områder, hvor forbedring vurderes at være af central betydning for kvaliteten af fødselshåndteringen i Danmark. For nogle af indikatorerne var det muligt at fastsætte en standard ud fra allerede eksisterende data. For andre indikatorer blev standarden valgt ud fra en overvejelse om, hvad der ville være det ideelle ud fra et fagligt synspunkt vel vidende, at det kan give store udfordringer. I det forløbne år har vi i styregruppen arbejdet med at revidere indikatorsættet. Der er tilføjet 2 nye indikatorer, der omhandler kejsersnit, og som noget nyt kommer der en indikator der omhandler graviditeten. Den Danske Kvalitetsmodel har tidligere omfattet specialespecifikke indikatorer på graviditetsområdet, der nu er bortfaldet. Styregruppen har derfor ønsket at udvide DKF til også at omfatte graviditeten. RKKP har et ønske om øge samarbejdet mellem databaserne. Udvikling af en indikator, der går på tværs at DKF og FøtoDatabasen, er første skridt i den retning. Der er således 3 nye indikatorer: Indikator 8B: Andel af fødsler ved akut kejsersnit hos førstegangsfødende, til termin, med et barn i hovedstilling. I Danmark er hyppigheden af kejsersnit steget fra 5-6 % i 1975 til 21% i Andelen af akutte kejsersnit udgør ca 55 % af disse. Kejsersnit er den rigtige løsning på en række komplikationer under fødslen, men unødvendige indgreb må undgås, især på grund af risiko for komplikationer i fremtidige graviditeter og fødsler. Det er ikke muligt at fastsætte en standard for denne indikator. Formålet med indikatoren er at følge udviklingen over tid. Indikator 9: Andelen af akutte kejsersnit, grad 2, der foretages i regional analgesi. På grund af den øgede risiko for komplikationer ved generel anæstesi, i forbindelse med kejsersnit, ønsker styregruppen at sætte fokus på dette område. Indikatoren vil medføre en endnu større inddragelse af anæstesiologerne og give et mere nuanceret billede af de organisatoriske forhold omkring akutte kejsersnit. Standarden er 90 %. Indikator 10: 4
5 Andelen af børn, hvor væksthæmning er erkendt i graviditeten. Føtal væksthæmning er associeret med øget neonatal morbiditet og mortalitet. Et af hovedformålene med svangreprofylaksen er, at identificere fostre der ikke vokser, som de skal. Indikatoren er derfor et godt bud på at vurdere effekten af svangreprofylaksen. Standarden fastsættes når data er tilgængelige fra Astraia. Det har været magtpåliggende for styregruppen, at indførsel af nye indikatorer ikke skal være forbundet med en øget registreringsbyrde. Data til indikator 8B og 9 kan hentes direkte fra Landspatientregisteret (LPR). Det har været en forudsætning for at kunne indføre indikator 10, at der blev bevilget økonomisk støtte RKKP til opdatering af Astraia og en øget dataoverførsel fra Astraia og FøtoDatabasen. Dette er nu bevilget, så der nu kan arbejdes videre med indikatoren. Næste årsrapport vil omfatte første resultater for de 3 nye indikatorer. Det anbefales at læse den reviderede dokumentalistrapport samt datadefinitionen, der vil være klar i løbet af foråret. Ud over at tilføje 3 nye indikatorer har styregruppen gennemgået indikatorerne for at vurdere om der behov for ændring af andre standarder. Standarden er ændret for indikator 4A fra 95 % til 90 %. Se styregruppens kommentar til denne indikator. De øvrige standarder bibeholdes, som de er. Resultater og anbefalinger En stor andel (84 %) af de kvinder der ønsker epidural eller spinal til smertelindring under fødslen, får dette indenfor en time. Det er en stigning på 12,7 % siden sidste årsrapport og i alt 20,5 % i løbet af de sidste 3 år. Standarden på 95 % er ikke opfyldt på landsplan eller for de 5 regioner. Andelen af kvinder, der har en jordemoder tilstede under hele fødslens aktive fase, og antallet af børn der har hud mod hud kontakt en time indenfor de første 2 timer efter fødslen, er steget i løbet af perioden. Standarden, som for begge indikatorer er 90 %, er meget tæt på at være opfyldt for indikator 6 og opfyldt for indikator 2. Andelen af fødende, der får svære bristninger efter fødslen er på landsplan stort set uændret fra sidste opgørelsesperiode og ligger i år på 5,9 %. Der er ikke klinisk betydningsfuld variation i dette resultat, hverken inter- eller intra-regionalt. Andelen af akutte kejsersnit, der udføres indenfor den anbefalede tidsramme, er 72,1 % for grad 1 og 62,5 % for grad 2 kejsersnit. Dette er en stigning på 24 % for grad 1 og på 22 % for grad 2 kejsersnit i løbet af de 3 år. Resultatet opfylder fortsat ikke standarden på 95 %. En medvirkende årsag er, at man ved, at nogle kejsersnit tillader en længere tidsramme, hvis den kliniske situation ændres efter meldingen. Eksempelvis kan barnets hjertelyd normaliseres efter meldingen af et grad 1 kejsersnit, og det kan her være hensigtsmæssigt at udvide tidsrammen for at optimere moderens sikkerhed. Der er stor forskel på hvor ofte meldingerne, af hhv. grad 1, grad 2 og grad 3 kejsersnit, anvendes på de enkelte afdelinger. Tolkningen af resultaterne for denne indikator er kompliceret og specielt for grad 1 kejsersnit, er der tale om små tal. Andelen af kvinder, som har svære blødninger efter fødslen ( 1000 ml.) er steget fra 5,7 % sidste år, til 6,5 % i år. Denne stigning vurderes ikke at være reel, men et udtryk for en mere præcis vurdering af blodtabet efter fødslen. Andelen af børn, der fødes med svær hypoxi er 0,6 % og således meget lav. Standarden er opfyldt på landsplan og i alle 5 regioner. Der er meget lille variation mellem regionerne med andele fra 0,5 % til 0,6 %. Andelen af førstegangsfødende med et fødselsforløb uden udvalgte indgreb og komplikationer er uændret og på landsplan 61,2 %. Standarden er således opfyldt. Frekvensen af de forskellige indgreb og komplikationer i denne gruppe varierer noget mellem de forskellige regioner og fødesteder. 5
6 Det anbefales: At der ved regionale og lokale auditeringer/kvalitetsudviklende initiativer deltager anæstesiologer, med det formål at se på organisering omkring melding og anlæggelse af epidural/spinal, sikre kodepraksis og for at optimere procedurerne omkring akut kejsersnit. At afdelingerne sammenholder resultaterne i indikator 2, med resultaterne fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) fra At hver enkelt afdeling fortsat arbejder aktivt med at nedbringe frekvensen af sphincterrupturer. At afdelingerne optimerer registreringen af melding af grad 1, 2 og 3 kejsersnit. De afdelinger der ikke registrerer grad 3 kejsersnit, anbefales at påbegynde dette. Derudover anbefales, at der lokalt laves audit på alle grad 1, samt et udsnit af grad 2 kejsersnit. Det anbefales at fokusere på indikationerne, da der er stor forskel på hvor mange af de forskellige grader der ordineres. At man i videst muligt omfang vurderer blødningsmængden ved måling/vejning ved alle fødsler. At afdelingerne forsøger at optimere hud til hud kontakten specielt efter kejsersnit. At fødestederne måler og indberetter ph værdier fra både arterie og vene på alle børn. At afdelingerne fortsat arbejder på at optimere kodepraksis. Specielt er der problemer med registrering af blødning, paritet og Apgar score. Formandskabet vil benytte lejligheden til at takke for samarbejdet med Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest, Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik Syd, Styregruppen og samtidig takke afdelingerne for det store arbejde med indberetningerne. Formandskabet for styregruppen Christina Flems Udviklingsjordemoder, Hvidovre Hospital Charlotte Brix Andersson Overlæge, Aalborg universitetshospital 6
7 2 Oversigt over indikatorresultaterne Indikator Indikator 1: Andelen af fødeepiduraler/fødespinaler, hvor anlæggelsen startes (procedurestart) indenfor en time fra de er bestilt Indikator 2: Andelen af fødende, der kontinuerligt har tilstedeværelse af fagpersonale på fødestuen Indikator 3: Andelen af førstegangsfødende, der får svære bristninger af mellemkødet (grad III eller grad IV) Indikator 4A: Andelen af fødende, der føder ved akut kejsersnit i henhold til det tidsinterval kejsersnittet er meldt under, grad 1 <= 15 min Indikator 4B: Andelen af fødende, der føder ved akut kejsersnit i henhold til det tidsinterval kejsersnittet er meldt under, grad 2 <= 30 min Indikator 5: Andelen af kvinder med målt blodtab >= 1000 ml indenfor 2 timer efter fødslen Indikator 6: Andelen af fødsler, hvor der indenfor 2 timer efter fødslen etableres hud til hud kontakt mellem mor og barn Indikator 7: Andelen af børn, der fødes med svær hypoxi Indikator 8: Andelen af ukomplicerede fødselsforløb med fødsel af et rask barn hos førstegangsfødende Standard Datakom plethed Mindst 95% 91,5 Mindst 90% 98,4 Højst 6% 99,4 Mindst 95% 92,6 Mindst 95% 97,0 Højst 4% 95,9 Mindst 90% 98,3 Højst 1% 98,5 Mindst 60% 93,3 Indikatoropfyldelse ,0 (83,3-84,7) 91,8 (91,5-92,0) 5,9 (5,5-6,2) 72,1 (67,4-76,4) 62,5 (60,4-64,6) 6,5 (6,3-6,7) 90,1 (89,9-90,4) 0,6 (0,5-0,6) 61,2 (60,5-61,9) 76,2 (75,2-77,1) 89,1 (88,8-89,4) 6,2 (5,9-6,5) 68,3 (63,4-72,9) 59,1 (56,8-61,4) 5,7 (5,5-5,9) 89,3 (89,0-89,6) 0,5 (0,5-0,6) 61,5 (60,8-62,2) 63,5 (62,3-64,6) 81,0 (80,7-81,4) 6,1 (5,8-6,4) 48,1 (43,2-53,0) 40,3 (38,0-42,6) 3,2 (3,0-3,3) 78,1 (77,8-78,5) 0,6 (0,5-0,6) 61,5 (60,9-62,2) 7
8 3 Resultater for indikatorer Af årsager, som er udenfor indflydelse af Kompetencecenter Syd for Epidemiologi og Biostatistik (KCEB-Syd), har man fra og med 1. januar 2013 registreret resultater fra bestemte separate fødeafdelinger under samme SKS-afdelingsnummer. Det drejer sig om Odense og Svendborg (i denne rapport betegnet Odense/Svendborg) samt Herning og Holstebro (i denne rapport betegnet Herning/Holstebro). For at gøre data ensartede og sammenlignelige indenfor denne årsrapports tidsperiode (1. september august 2013) har KCEB-Syd valgt også at slå data fra perioden 1/9-31/12/2012 sammen for disse fødeafdelinger. Resultater fra tidligere år (2012 og 2011) er dog bibeholdt separat for Odense, Svendborg, Herning og Holstebro. KCEB-Syd mener ikke, det er epidemiologisk hensigtsmæssigt at indberette resultater samlet, blot fordi der er en fælles direktion for to eller flere geografisk adskilte fødeafdelinger. Men det er gjort, og vi har desværre ingen mulighed for at detektere, hvorvidt en fødsel i perioden 1/1-31/8/2013 er foregået i Odense eller i Svendborg samt i Herning eller Holstebro. 8
9 Indikator 1 Andelen af fødeepiduraler/fødespinaler, hvor anlæggelsen startes (procedurestart) indenfor en time fra epiduralen/spinalen er bestilt ved anæstesiologen / Alle fødsler, hvor der bestilles fødeepidural eller fødespinal Tabel 1 - Resultater for indikator 1 Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Mindst 95 % Antal (%) Danmark nej 8922 / (8) 84,0 (83,3-84,7) 76,2 63,5 Hovedstaden nej 3522 / (5) 82,2 (81,1-83,4) 65,5 65,4 Sjælland nej 985 / (2) 78,0 (75,6-80,2) 66,4 60,8 Syddanmark nej 1484 / (22) 81,4 (79,6-83,2) 70,9 44,9 Midtjylland nej 2198 / (6) 90,2 (89,0-91,4) 87,4 70,4 Nordjylland nej 733 / (7) 89,6 (87,3-91,6) 87,5 85,1 Hovedstaden nej 3522 / (5) 82,2 (81,1-83,4) 65,5 65,4 Bornholm ja* 32 / 34 1 (3) 94,1 (80,3-99,3) - - Herlev nej 627 / (5) 81,6 (78,7-84,3) 69,2 55,9 Hillerød nej 405 / (13) 67,7 (63,8-71,5) 72,7 72,8 Hvidovre nej 1005 / (5) 78,0 (75,7-80,3) 0,8 66,7 Rigshospitalet nej 1453 / (4) 91,1 (89,6-92,4) 77,8 77,8 Sjælland nej 985 / (2) 78,0 (75,6-80,2) 66,4 60,8 Holbæk nej 185 / (2) 77,4 (71,6-82,5) 64,2 48,8 Nykøbing F nej 120 / (2) 8 (72,7-86,1) 77,3 61,2 Næstved nej 315 / (2) 78,4 (74,0-82,3) 50,1 57,4 Roskilde nej 365 / (1) 77,3 (73,3-81,0) 76,9 66,4 Slagelse* - 0 / 0 0 (.) Syddanmark nej 1484 / (22) 81,4 (79,6-83,2) 70,9 44,9 Esbjerg nej 317 / (2) 84,8 (80,7-88,2) 71,8 67,2 Haderslev ja* 62 / 67 9 (12) 92,5 (83,4-97,5) 88,2 95,6 Kolding nej 126 / (56) 61,8 (54,7-68,5) - Odense/Svendborg nej 779 / (13) 81,0 (78,4-83,4) - - Odense ,8 24,8 Svendborg ,0 1,4 Sønderborg ja* 200 / (32) 93,0 (88,8-96,0) 87,1 90,4 Midtjylland nej 2198 / (6) 90,2 (89,0-91,4) 87,4 70,4 Herning/Holstebro nej 570 / (1) 89,5 (86,8-91,8) - - Herning ,4 40,2 Holstebro ,2 46,2 Horsens nej 341 / (0) 90,9 (87,6-93,6) 89,9 87,3 Randers ja* 387 / (0) 93,0 (90,1-95,3) 93,5 60,1 Viborg nej 258 / (10) 83,0 (78,3-87,0) 81,7 74,9 Aarhus nej 642 / (13) 92,1 (89,9-94,0) 83,5 87,1 Nordjylland nej 733 / (7) 89,6 (87,3-91,6) 87,5 85,1 Thy - Mors nej 47 / 54 5 (8) 87,0 (75,1-94,6) 88,1 75,3 Vendsyssel nej 127 / (7) 88,8 (82,5-93,5) 93,0 88,5 Aalborg nej 559 / (6) 9 (87,4-92,3) 85,9 85,7 * Slagelse Sygehus, som ikke har nogen fødeafdeling, ignoreres i kommenteringen, men er inkluderet i tabellerne idet Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler definitorisk omfatter alle fødsler, som ikke er hjemmefødsler 9
10 Indikator 1 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5 10 % 95%KI Standard Figur 1 - Resultater for indikator 1, for hele landet og per region 10
11 Indikator 1 Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense/Svendborg Sønderborg Herning/Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5 10 % 95%KI Standard Figur 2 - Resultater for indikator 1, for hele landet og per fødeafdeling 11
12 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 1 Tabel 1 viser, at på landsplan er 8 % af fødsler med fødeepiduraler/fødespinaler uoplyste (dvs. kompletheden er 92 %). I Årsrapport 2012 var kompletheden 67 %, og der er således sket en markant forbedring. I Årsrapport 2012 var det især Region Hovedstaden og Region Syddanmark, som bidrog til den lavere komplethed, mens det i år kun er Region Syddanmark, som med 22 % uoplyste (dvs. 78 % komplethed) bidrager forholdsvis meget til de manglende 8 % på landsplan. I Årsrapport 2012 var det især Hvidovre, Rigshospitalet og Kolding, som bidrog til den lavere komplethed. Hvidovre og Rigshospitalet, som begge ligger i Region Hovedstaden, har i år forbedret deres komplethed markant. I Region Syddanmark har Kolding stadig en forholdsvis lav komplethed på 44 %, som dog er forbedret betydeligt i forhold til de 2 % i Årsrapport Derudover har kun Sønderborg en forholdsvis høj andel af uoplyste, 32 %, hvilket er tæt på Årsrapport 2012 (35 %). Langt de fleste eksklusioner (94 %) skyldes, at bestillingstidspunktet ligger samtidig med eller efter tidspunkt for anlæggelse af epidural/spinal eller fødselstidspunkt (data ikke vist). Standarden på mindst 95 % er ikke opfyldt på landsplan eller for nogle af de 5 regioner, idet alle andele og konfidensintervallers øvre grænse er under 95 % (Tabel 1 og Figur 1). På landsplan udgør andelen 84,0 %, hvilket er en forbedring i sammenligning med Årsrapport 2012 og 2011, hvor henholdsvis 76,2 % og 63,5 % opfyldte indikatoren. Forbedringerne i forhold til Årsrapport 2012 ses især for Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark, med mindre forbedringer for Region Midtjylland og Region Nordjylland, som til gengæld har de højeste andele på henholdsvis 90,2 % og 89,6 %. Blandt fødeafdelingerne er der ingen som opfylder standarden på 95 %. Idet vi ser bort fra Kolding og Hillerød er der overordnet lille variation mellem fødeafdelingerne (Tabel 1 og Figur 2), vekslende fra 77,3 % hos Roskilde til 97,1 % og 94,1 % hos Bornholm. Fire fødeafdelinger (Bornholm, Haderslev, Sønderborg, Randers) har konfidensintervaller, som overlapper standarden på 95 %. I forhold til Årsrapport 2012 ses en forbedring for de fleste afdelinger. Trend-graferne viser for de fleste fødeafdelinger en stabil tendens gennem perioden, uden store fluktuationer (se Appendiks 2). Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 1 sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 1 findes Tabel B5, som giver uddybende oplysninger om indikator 1. I Appendiks 2 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 1 og Figur 2. Det konkluderes, at kompletheden er høj, mens opfyldelsen af indikator 1 stadig kan forbedres, selvom der ses fremskridt i forhold til de forudgående to årsrapporter. Styregruppens kommentarer til indikator 1 I løbet af de sidste 3 år er antallet af fødeepiduraler/spinaler, der anlægges indenfor en time steget med 20,5 %, således at resultatet nu er 84 %. Standarden på 95 % er ikke opfyldt. Se epidemiologens kommentarer. Resultaterne for indikator 1 er blevet mere valide, i den periode databasen har eksisteret. Der er flere af de anlagte epiduraler, der kodes med et meldetidspunkt og et anlæggelsestidspunkt, og der er færre af disse, der ekskluderes. Der er nu 8,4 % af fødeepiduralerne/spinalerne, der ikke er inkluderet i resultaterne. Disse fordeler sig ikke jævnt mellem afdelingerne. Se tabel B6. Styregruppen har diskuteret om standarden er for høj, og om det skal være muligt at kode afmelding af proceduren. Der vil være situationer hvor det, af forskellige grunde, ikke er muligt at anlæggelsen sker indenfor en time eller hvor fødeepiduralen/spinalen ikke er relevant når anæstesilægen ankommer. Da indikatoren blev lavet i sin tid, havde styregruppen et ønske om at registrere tidspunktet for virkning af fødeepiduralen/spinalen og et mål om, at dette var indenfor en time. Sundhedsstyrelsen anbefalede kraftigt at vi, i 12
13 stedet for tiden for virkning, skulle anvende procedurestart, som anvendes ved alle andre procedurer. Dette blev besluttet, men da dette tidspunkt ligger noget før det ønskede, var der fra anæstesilægerne, i styregruppen, en overvejelse om, at ændre tidsintervallet til en halv time. Standarden endte med at lande på procedurestart indenfor en time hos 95 %. På den måde skulle der være plads til de situationer, der er nævnt ovenfor. Det skal bemærkes, at det altid er tidspunktet for procedurestart, der gælder i opgørelsen - altså første gang nålen indstikkes. I næste årsrapport vil der være et histogram, der viser hvordan tiden fra melding til procedurestart fordeler sig på den enkelte afdeling. Indikatoren er fortsat meget relevant og styregruppen har valgt at lade standarden være uændret på 95 %. Anbefalinger til indikator 1 At de afdelinger, hvor en stor del af de anlagte fødeepiduraler/spinaler ikke registreres med et meldetidspunkt og tidspunkt for anlæggelse, optimerer denne indberetning. At der ved regionale og lokale auditeringer/kvalitetsudviklende initiativer deltager anæstesiologer, med det formål at se på organisering omkring melding og anlæggelse af fødeepidural/spinal, sikre kodepraksis og for at optimere procedurerne omkring akut kejsersnit. 13
14 Indikator 2 Andelen af fødende, der kontinuerligt har tilstedeværelse af fagpersonale på fødestuen i fødslens aktive fase, fraset kortere pauser aftalt med den fødende / alle fødende der har en aktiv fase Tabel 2 - Resultater for indikator 2 Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Mindst 90 % Antal (%) Danmark ja / (2) 91,8 (91,5-92,0) 89,1 81,0 Hovedstaden ja / (1) 92,4 (92,0-92,8) 89,4 77,7 Sjælland ja 4873 / (1) 92,2 (91,4-92,9) 91,1 75,3 Syddanmark ja 7930 / (1) 92,5 (91,9-93,1) 92,7 89,0 Midtjylland ja / (2) 90,2 (89,7-90,8) 83,9 78,1 Nordjylland ja 3838 / (2) 91,5 (90,6-92,4) 91,1 91,2 Hovedstaden ja / (1) 92,4 (92,0-92,8) 89,4 77,7 Bornholm ja 171 / (4) 95,5 (91,4-98,1) 90,6 Herlev nej 2920 / (1) 82,0 (80,7-83,3) 77,7 66,6 Hillerød ja 2045 / (1) 92,9 (91,8-93,9) 91,8 83,4 Hvidovre ja 5251 / (3) 96,0 (95,5-96,5) 94,1 87,1 Rigshospitalet ja 4999 / (1) 95,3 (94,7-95,9) 91,6 83,2 Sjælland ja 4873 / (1) 92,2 (91,4-92,9) 91,1 75,3 Holbæk ja 1275 / (1) 99,1 (98,5-99,6) 92,2 63,8 Nykøbing F ja 588 / (2) 94,2 (92,1-95,9) 92,9 69,3 Næstved nej 1239 / (2) 87,1 (85,2-88,8) 92,8 78,3 Roskilde ja 1771 / (1) 90,7 (89,4-92,0) 88,6 83,9 Slagelse* nej 0 / 1 0 (0) - - Syddanmark ja 7930 / (1) 92,5 (91,9-93,1) 92,7 89,0 Esbjerg ja 1357 / (1) 95,0 (93,8-96,1) 96,7 89,7 Haderslev ja 321 / (2) 97,3 (94,9-98,7) 95,2 95,1 Kolding nej 1910 / (2) 87,3 (85,8-88,7) 90,3 93,6 Odense/Svendborg ja 3330 / (0) 94,6 (93,8-95,4) - - Odense ,5 92,5 Svendborg ,3 75,9 Sønderborg ja 1012 / (4) 91,4 (89,6-93,0) 85,1 77,1 Midtjylland ja / (2) 90,2 (89,7-90,8) 83,9 78,1 Herning/Holstebro ja 2313 / (1) 96,5 (95,7-97,2) - - Herning ,9 71,3 Holstebro ,8 77,6 Horsens nej 1283 / (1) 88,1 (86,3-89,7) 77,8 74,3 Randers ja 1440 / (3) 91,5 (90,1-92,9) 89,8 91,5 Viborg ja 1680 / (1) 91,4 (9-92,6) 90,6 84,7 Aarhus nej 3490 / (3) 86,2 (85,1-87,3) 74,8 82,9 Nordjylland ja 3838 / (2) 91,5 (90,6-92,4) 91,1 91,2 Thy - Mors ja 448 / (5) 90,7 (87,8-93,1) 95,3 89,9 Vendsyssel ja* 887 / (3) 88,9 (86,8-90,8) 89,0 90,1 Aalborg ja 2503 / (1) 92,7 (91,6-93,6) 91,1 91,9 * Slagelse Sygehus, som ikke har nogen fødeafdeling, ignoreres i kommenteringen, men er inkluderet i tabellerne idet Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler definitorisk omfatter alle fødsler, som ikke er hjemmefødsler 14
15 Indikator 2 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5 10 % 95%KI Standard Figur 3 - Resultater for indikator 2, for hele landet og per region 15
16 Indikator 2 Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense/Svendborg Sønderborg Herning/Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5 10 % 95%KI Standard Figur 4 - Resultater for indikator 2, for hele landet og per fødeafdeling 16
17 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 2 Tabel 2 viser, at på landsplan er der for 2 % af de aktuelle fødsler ikke oplysninger om indikator 2, dvs. kompletheden er 98 %. I Årsrapport 2012 var kompletheden også 98 %. Procenten af uoplyste forløb varierer meget lidt mellem regionerne, idet den for alle 5 regioner er 1 % eller 2 %. Ligeledes er der meget lille variation mellem fødeafdelingerne. Årsagerne til eksklusionerne er ligeligt fordelt på de to eksklusionskriterier, jf. Appendiks 4 (data ikke vist). Standarden på mindst 90 % er med en andel på 91,8 % opfyldt på landsplan. Dette er en lille forbedring i forhold til Årsrapport 2012 hvor 89,1 % opfyldte standarden. Alle 5 regioner opfylder også standarden, med meget lille variation mellem disse. For regionerne ses også en lille forbedring i forhold til Årsrapport 2012, mest markant for Region Midtjylland hvor andelen er steget fra 83,9 % til 90,2 %. Blandt de 22 fødeafdelinger opfylder 16 standarden, 1 ligger under standarden, men har øverste grænse over standarden på 90 % (Vendsyssel), mens 5 ikke opfylder standarden (Herlev, Næstved, Kolding, Horsens, Århus) (Tabel 2 og Figur 4). Variationen er lille blandt alle afdelinger, især hvis Herlev med en andel på 82,0 % ignoreres. De fleste afdelinger har højere andele end i Årsrapport 2012, bortset fra Næstved, Esbjerg, Kolding, Thy-Mors og Vendsyssel, som er uændrede eller har lidt lavere andel i denne årsrapport. Trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 2) viser for de fleste fødeafdelinger, at der ikke er nogen generel tendens til op- eller nedgang i perioden eller til andre systematiske fluktuationer. Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 2 sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 2 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 3 og Figur 4. Det konkluderes, at kompletheden for indikator 2 er meget fin og standarden på 90 % er opfyldt. Styregruppens kommentarer til indikator 2 Landsresultatet for denne indikator ligger i år på 91,8 %, hvilket er en lille stigning fra sidste års 89,1 % og 81 % det første år. Den største udvikling er sket i Region Hovedstaden, Region Midt og Region Sjælland, mens Region Nord og Syddanmark har ligget højt alle årene. Registreringspraksis er godt implementeret, og det er styregruppens opfattelse, at indikatoren er anerkendt og vurderes meningsfuld blandt personalet. For første gang opfylder alle fem regioner indikatoren, og kun 6 afdelinger opfylder den ikke. Af disse 6 afdelinger er resultaterne stort set uændrede eller endda faldet i forhold til tidligere år. Styregruppen er glade for, at denne indikator, der var lidt kontroversiel i starten, har opnået resultater, der svarer til standarden på blot tre perioder. Selvom standarden er nået, og resultatet er blevet bedre på bare tre år, vil styregruppen ikke ændre på standarden for denne indikator. Ambitionsniveauet har måske været for lavt, men da vi måler på en blød værdi, som der ikke tidligere har været tradition for at registrere, er standarden fastsat ud fra et skøn. Anbefalinger til indikator 2 Standarden er opfyldt, men der bør fortsat være fokus på opfyldning og registrering. Afdelinger, der i år har et resultat, der er lavere end tidligere perioder, anbefales at undersøge om det faldende resultat skyldes manglende opfyldelse eller blot forringet registreringspraksis. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser lavede i efteråret 2012 en undersøgelse af knapt 5800 kvinders oplevelse i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Et af spørgsmålene var Jordemoder er til stede på fødestuen i passende omfang (passende omfang ikke nærmere defineret). Her svarede 94 % af kvinderne, at det var tilfældet. Det er meget positivt, og selvom vi ikke kan konkludere, at det er den 17
18 samme gruppe kvinder, der har haft fagperson kontinuerligt på stuen, ligger den patientoplevede kvalitet ikke langt fra det resultat, som vi er nået frem til. 18
19 Indikator 3 Andelen af svære bristninger af mellemkødet (grad III eller grad IV) / Alle førstegangsfødende, der føder vaginalt Tabel 3 - Resultater for indikator 3 Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Højst 6 % Antal (%) Danmark ja 1138 / (1) 5,9 (5,5-6,2) 6,2 6,1 Hovedstaden ja 432 / (1) 5,7 (5,2-6,3) 5,7 5,2 Sjælland ja 107 / (0) 5,5 (4,5-6,6) 4,9 5,5 Syddanmark ja 201 / (0) 6,0 (5,2-6,8) 6,5 7,1 Midtjylland ja 274 / (1) 5,7 (5,1-6,4) 6,7 6,5 Nordjylland ja* 124 / (0) 7,0 (5,9-8,3) 8,0 7,2 Hovedstaden ja 432 / (1) 5,7 (5,2-6,3) 5,7 5,2 Bornholm ja* 6 / 75 0 (0) 8,0 (3,0-16,6) 4,5 6,1 Herlev ja* 84 / (4) 6,5 (5,2-8,0) 4,2 3,2 Hillerød ja 35 / (0) 4,8 (3,4-6,7) 6,0 5,5 Hvidovre ja 147 / (0) 5,5 (4,7-6,4) 6,0 5,7 Rigshospitalet ja 160 / (0) 5,8 (4,9-6,7) 6,1 5,5 Sjælland ja 107 / (0) 5,5 (4,5-6,6) 4,9 5,5 Holbæk ja* 30 / (0) 6,1 (4,1-8,5) 4,1 2,1 Nykøbing F ja 13 / (0) 5,2 (2,8-8,7) 4,8 5,1 Næstved ja 29 / (0) 5,6 (3,8-8,0) 5,2 4,3 Roskilde ja 35 / (0) 5,2 (3,6-7,1) 5,3 7,7 Slagelse* - 0 / 0 0 (.) Syddanmark ja 201 / (0) 6,0 (5,2-6,8) 6,5 7,1 Esbjerg ja* 34 / (0) 6,1 (4,2-8,4) 9,0 8,3 Haderslev ja 4 / (0) 3,4 (0,9-8,4) 4,4 5,8 Kolding ja 41 / (0) 4,8 (3,5-6,4) 5,8 5,4 Odense/Svendborg nej 105 / (0) 7,6 (6,3-9,1) - - Odense ,3 8,5 Svendborg ,6 7,1 Sønderborg ja 17 / (0) 3,9 (2,3-6,2) 5,1 6,6 Midtjylland ja 274 / (1) 5,7 (5,1-6,4) 6,7 6,5 Herning/Holstebro ja 55 / (0) 5,8 (4,4-7,4) - - Herning ,7 7,2 Holstebro ,8 8,2 Horsens ja 23 / (1) 3,9 (2,5-5,8) 4,7 4,4 Randers ja* 43 / (0) 7,3 (5,3-9,7) 5,7 6,0 Viborg ja 41 / (3) 5,6 (4,0-7,5) 5,7 4,8 Aarhus ja 112 / (1) 5,9 (4,9-7,0) 7,4 7,8 Nordjylland ja* 124 / (0) 7,0 (5,9-8,3) 8,0 7,2 Thy - Mors ja 13 / (0) 5,9 (3,2-9,8) 5,2 4,5 Vendsyssel ja 10 / (0) 2,8 (1,3-5,0) 9,7 6,4 Aalborg nej 101 / (0) 8,5 (7,0-10,3) 7,8 7,9 * Slagelse Sygehus, som ikke har nogen fødeafdeling, ignoreres i kommenteringen, men er inkluderet i tabellerne idet Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler definitorisk omfatter alle fødsler, som ikke er hjemmefødsler 19
20 Indikator 3 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5,0 1 15,0 2 % 95%KI Standard Figur 5 - Resultater for indikator 3, for hele landet og per region 20
21 Indikator 3 Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense/Svendborg Sønderborg Herning/Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5,0 1 15,0 2 % 95%KI Standard Figur 6 - Resultater for indikator 3, for hele landet og per fødeafdeling 21
22 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 3 Tabel 3 viser, at på landsplan er der for 1 % af de aktuelle fødsler ikke oplysninger om indikator 3, dvs. kompletheden er 99 %. I Årsrapport 2011 var kompletheden 98 %, dvs. der er en ubetydelig forbedring. Procenten af uoplyste forløb varierer meget lidt mellem regionerne (0-1 %) eller fødeafdelingerne (0-4 %). Standarden på højst 6 % er med 5,9 % opfyldt på landsplan. Fire regioner opfylder standarden, mens Region Nordjylland har nederste grænse for konfidensinterval, som er under 6 %. Der er lille variation mellem regionerne (Tabel 3 og Figur 5). Der er for regionerne få og ubetydelige ændringer i forhold til Årsrapport Blandt de 22 fødeafdelinger opfylder 15 standarden, 5 ligger over standarden, men har nederste grænse under standarden på 6 % (Bornholm, Herlev, Holbæk, Esbjerg, Randers), mens 2 ikke opfylder standarden (Odense/Svendborg, Aalborg) (Tabel 3 og Figur 6). Variationen er lille blandt alle 22 afdelinger. Der er generelt ingen bemærkelsesværdige ændringer i forhold til Årsrapport 2012 når de ofte brede konfidensintervaller tages i betragtning, bortset fra Vendsyssel, som har 2,8 % bristninger sammenlignet med 9,7 % i Årsrapport Overordnet viser trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 2) store fluktuationer grundet små tal, men ingen klare trends (generel stigning eller fald henover perioden). Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 3 sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 1 findes Tabel B10, som giver uddybende oplysninger om indikator 3. I Appendiks 2 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 5 og Figur 6. Det konkluderes, at kompletheden for indikator 3 er meget fin. En relativ konstant andel af førstegangsfødende får registreret 3.- eller 4.-grads bristninger, uanset fødeafdeling og region. Standarden på højst 6 % er opfyldt på landsplan. Styregruppens kommentarer til indikator 3 Der er opnået god registreringspraksis for sphincterrupturer, og for første gang er standarden nået på landsplan. Det er et område, der har haft en del bevågenhed, og mange afdelinger har på forskellig vis arbejdet med at nedsætte frekvensen. Der er ikke enighed om eller evidens for, hvilken form for intervention der er bedst til at forebygge store bristninger. Der har været fokuseret på håndgreb på perineum, god oversigt over perineum samt kommunikation i fødslens sidste fase. Flere steder er personalet blevet superviseret og certificeret. Statistisk set er der ikke stor variation mellem afdelingerne, men det er også en forholdsvis sjælden komplikation, hvilket giver brede KI-intervaller. Nogle afdelinger springer i øjnene, fordi de har lavet en intervention og med dette års tal kan dokumentere, at de har lykkedes med at nedsætte frekvensen. Det gælder for eksempel Vendsyssel, der har nedsat frekvensen drastisk fra 9,7 % i 2012 til 2,8 % i år. Her har de haft besøg af en overlæge og en jordemoder fra Finland over flere uger. Finland har en meget lav frekvens af sphincterrupturer. Disse fagpersoner har oplært og superviseret personalet i de metoder, der anvendes i Finland. Sønderborg og Herning er andre eksempler på afdelinger, hvor frekvensen er faldet. Andelen af førstegangsfødende, der får en sphincterruptur, er fortsat ret konstant, og standarden vurderes til at være realistisk. Der måles i denne indikator samlet på 3 grader af sphincterrupturer, hvoraf grad 3B og 4 er de mest alvorlige. Styregruppen har valgt, at næste års rapport vil indeholde en supplerende tabel hvoraf det fremgår, hvordan sphincterrupturerne fordeler sig mellem de 3 grader på hver enkelt afdeling. 22
23 Anbefalinger til indikator 3 Styregruppen anbefaler, at hver afdeling fortsat har fokus på sphincterrupturer, og arbejder aktivt med at nedbringe frekvensen. Det er ikke muligt at anbefale én konkret metode, da flere forskellige tiltag har vist sig at have effekt, og at afdelingens størrelse, personale samt flow også vil have indflydelse. I tabel B10 i appendiks 1 ses forekomsten af store bristninger i forhold til forløsningsmåde. Her er det muligt at se odds ratio for sphincterrupturer ved hhv. vaginal fødsel og cup-forløsning for hvert enkelt fødested. 23
24 Indikator 4A Andelen af fødende, der føder ved akut kejsersnit i henhold til det tidsinterval kejsersnittet er meldt under (grad 1 15 min) / alle der føder ved akut kejsersnit grad 1 Tabel 4 - Resultater for indikator 4A Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Mindst 95 % Antal (%) Danmark nej 289 / (7) 72,1 (67,4-76,4) 68,3 48,1 Hovedstaden nej 95 / (8) 66,4 (58,1-74,1) 56,5 43,3 Sjælland nej 31 / 56 3 (5) 55,4 (41,5-68,7) 60,8 34,8 Syddanmark nej 74 / 97 8 (8) 76,3 (66,6-84,3) 66,4 37,6 Midtjylland nej 58 / 67 5 (7) 86,6 (76,0-93,7) 79,7 63,1 Nordjylland nej 31 / 38 4 (10) 81,6 (65,7-92,3) 78,3 72,1 Hovedstaden nej 95 / (8) 66,4 (58,1-74,1) 56,5 43,3 Bornholm nej 0 / 2 0 (0) - - Herlev nej 29 / 38 0 (0) 76,3 (59,8-88,6) 67,7 38,7 Hillerød nej 10 / 17 1 (6) 58,8 (32,9-81,6) 81,3 7 Hvidovre nej 30 / 46 6 (12) 65,2 (49,8-78,6) - Rigshospitalet nej 26 / 40 5 (11) 65,0 (48,3-79,4) 7,7 7,7 Sjælland nej 31 / 56 3 (5) 55,4 (41,5-68,7) 60,8 34,8 Holbæk nej 2 / 12 1 (8) 16,7 (2,1-48,4) 5 2 Nykøbing F nej 6 / 11 1 (8) 54,5 (23,4-83,3) 81,3 Næstved nej 16 / 22 1 (4) 72,7 (49,8-89,3) 51,5 15,0 Roskilde nej 7 / 11 0 (0) 63,6 (30,8-89,1) 69,2 56,7 Slagelse* - 0 / 0 0 (.) Syddanmark nej 74 / 97 8 (8) 76,3 (66,6-84,3) 66,4 37,6 Esbjerg nej 9 / 16 0 (0) 56,3 (29,9-80,2) 29,4 26,3 Haderslev ja 1 / 1 0 (0) Kolding ja* 29 / 34 1 (3) 85,3 (68,9-95,0) 10 - Odense/Svendborg nej 27 / 35 0 (0) 77,1 (59,9-89,6) - - Odense ,3 42,1 Svendborg ,1 31,0 Sønderborg nej 8 / 11 7 (39) 72,7 (39,0-94,0) 33,3 61,9 Midtjylland nej 58 / 67 5 (7) 86,6 (76,0-93,7) 79,7 63,1 Herning/Holstebro nej 13 / 17 0 (0) 76,5 (50,1-93,2) - - Herning ,3 55,0 Holstebro Horsens ja 9 / 9 1 (10) 10 83,3 10 Randers ja 10 / 10 0 (0) ,7 Viborg nej 9 / 12 2 (14) (42,8-94,5) 83,3 71,4 Aarhus ja* 17 / 19 2 (10) 89,5 (66,9-98,7) 53,8 5 Nordjylland nej 31 / 38 4 (10) 81,6 (65,7-92,3) 78,3 72,1 Thy - Mors nej 4 / 5 1 (17) 8 66,7 28,6 Vendsyssel nej 5 / 7 0 (0) 71,4 76,9 83,3 Aalborg ja* 22 / 26 3 (10) 84,6 (65,1-95,6) 80,5 75,5 * Slagelse Sygehus, som ikke har nogen fødeafdeling, ignoreres i kommenteringen, men er inkluderet i tabellerne idet Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler definitorisk omfatter alle fødsler, som ikke er hjemmefødsler 24
25 Indikator 4A Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5 10 % 95%KI Standard Figur 7 - Resultater for indikator 4A, for hele landet og per region 25
26 Indikator 4A Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense/Svendborg Sønderborg Herning/Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5 10 % 95%KI Standard Figur 8 - Resultater for indikator 4A, for hele landet og per fødeafdeling 26
27 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 4A På grund af de små tal for en del fødeafdelinger skal resultater for indikator 4A tolkes med større forbehold. Tabel 4 viser, at på landsplan er der for 7 % af de aktuelle fødsler ikke oplysninger om indikator 4A, dvs. kompletheden er 93 %. I Årsrapport 2012 var kompletheden 82 %, dvs. denne er forbedret. Procenten af uoplyste forløb varierer lidt (fra 5 % til 10 %) mellem alle 5 regioner. I Årsrapport 2012 var det især Hvidovre og Rigshospitalet, som havde en høj andel af uoplyste, mens dette ikke er tilfældet mere. Kun Sønderborg har en markant højere andel af uoplyste. 31 af de 32 eksklusioner skyldes, at bestillingstidspunktet ligger samtidig med eller efter fødselstidspunktet (data ikke vist). Standarden på mindst 95 % er ikke opfyldt på landsplan (andel på 72,1 %) eller for nogle af de 5 regioner (andele fra 55,4 % til 86,6 %). På landsplan ses en lille forbedring i forhold til Årsrapport 2012, hvor andelen var 68,3 %. Sammenlignet med Årsrapport 2012 ses også en forbedring for 4 af regionerne, mens Region Sjælland har en lavere andel. Der er nogen variation mellem regionerne, men dette skal tolkes med de forholdsvis små tal in mente. Blandt de 22 fødeafdelinger opfylder 3 standarden (Haderslev, Horsens, Randers) (Tabel 4 og Figur 8). Haderslev er dog baseret på kun 1 melding af grad 1 kejsersnit. 3 fødeafdelinger opfylder ikke standarden, men deres øverste grænseværdi for 95 % konfidensintervallet ligger over standarden på 95 % (Kolding, Aarhus, Aalborg), om end konfidensintervallerne er brede grundet de små tal. Således er der 16 afdelinger, som ikke opfylder standarden. Der er stor variation mellem fødeafdelingerne, men konfidensintervallerne er samtidig brede grundet de små tal (Figur 8). I forhold til Årsrapport 2012 ses både bedre og dårligere opfyldelse af standarden, afhængigt af afdelingen. Trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 2) viser store fluktuationer og er baseret på så små tal, at det er meningsløst at kommentere disse. Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 4 sammenholdes med trendgraferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 1 findes Figur B1, som giver uddybende oplysninger om indikator 4A. I Appendiks 2 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 7 og Figur 8. Det konkluderes, at kompletheden for indikator 4A er god. De fleste fødeafdelinger er end ikke tæt på at opfylde standarden på mindst 95 %. Styregruppens kommentarer til indikator 4A Kompletheden på denne indikator er steget markant. Se ovenfor. I løbet af de sidste 3 år er der 24 % flere akut kejsersnit grad 1, der udføres indenfor den anbefalede tid. Der er nu 3 afdelinger, der opfylder standarden, og 3 afdelinger der opfylder den delvist. Der er store udsving på grund af de små tal. Indikator 4 omhandler kejsersnit grad 1 og 2. For fuldstændighedens skyld, anbefales det også at registrere kejsersnit grad 3. Det er der flere der gør i år, men det er langt fra alle. Der er 27 % af kejsersnittene, der ikke er registreret som en af de 3 grader. Der vil være nogle få af disse, der er subakutte, men formegentlig er en del af de øvrige, grad 3 kejsersnit. Vi kan dog ikke vide, hvordan de fordeler sig. Se tabel B7. Igen i år har styregruppen vendt muligheden for, at registrere når det besluttes, at et grad 1 kejsersnit klinisk meningsfyldt kan trækkes ud over de retningsgivende 15 minutter, eller rent praktisk konverteres til et grad 2 kejsersnit. Der er ikke tvivl om at et kejsersnit grad 1, der ordineres på grund af en akut obstetrisk katastrofe, skal kunne laves indenfor 15 minutter, for at sikre barnet det bedste udkomme. Da der ved et akut kejsersnit grad 1 kun tages de basale sikkerhedshensyn til moderen, og det ofte vil foregå i generel 27
28 anæstesi, er det vigtigt at ordination af kejsersnit grad 1 reserveres til de tilfælde, hvor det er absolut nødvendigt. Det er på den anden side også vigtigt, for moderens sikkerhed, at ordinationen revurderes, der hvor den kliniske situation tillader det. På baggrund af disse betragtninger og erfaringer med indikatoren gennem 3 år er det besluttet at sænke standarden til 90 %. Anbefalinger til indikator 4A Styregruppen anbefaler, at afdelingerne optimerer registreringen af melding af grad 1, 2 og 3 kejsersnit. De afdelinger, der ikke registrerer grad 3 kejsersnit anbefales at begynde på dette. Derudover anbefales, at der lokalt laves audit på alle grad 1 kejsersnit. Der kan laves lokal audit på hvor mange af disse der konverteres til grad 2. 28
29 Indikator 4B Andelen af fødende, der føder ved akut kejsersnit i henhold til det tidsinterval kejsersnittet er meldt under (grad 2 30 min) / alle der føder ved akut kejsersnit grad 2 Tabel 5 - Resultater for indikator 4B Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Mindst 95 % Antal (%) Danmark nej 1283 / (3) 62,5 (60,4-64,6) 59,1 40,3 Hovedstaden nej 476 / (3) 60,7 (57,2-64,2) 63,2 55,1 Sjælland nej 116 / (3) 56,3 (49,2-63,2) 49,8 47,1 Syddanmark nej 246 / (5) 56,9 (52,1-61,7) 54,3 23,1 Midtjylland nej 301 / (0) 71,3 (66,8-75,6) 64,9 44,1 Nordjylland nej 144 / (2) 68,9 (62,1-75,1) 65,2 48,8 Hovedstaden nej 476 / (3) 60,7 (57,2-64,2) 63,2 55,1 Bornholm nej 4 / 10 0 (0) 4 - Herlev nej 97 / (4) 74,6 (66,2-81,8) 47,1 34,4 Hillerød nej 49 / 92 2 (2) 53,3 (42,6-63,7) 47,3 45,3 Hvidovre nej 181 / (4) 66,1 (60,1-71,6) 55,6 - Rigshospitalet nej 145 / (3) 52,2 (46,1-58,2) 99,1 90,8 Sjælland nej 116 / (3) 56,3 (49,2-63,2) 49,8 47,1 Holbæk nej 15 / 53 4 (7) 28,3 (16,8-42,3) 4 37,0 Nykøbing F nej 13 / 19 1 (5) 68,4 (43,4-87,4) 46,2 Næstved nej 26 / 51 1 (2) 51,0 (36,6-65,2) 33,0 19,5 Roskilde nej 62 / 83 1 (1) 74,7 (64,0-83,6) 72,6 71,3 Slagelse* - 0 / 0 0 (.) Syddanmark nej 246 / (5) 56,9 (52,1-61,7) 54,3 23,1 Esbjerg nej 24 / 77 2 (3) 31,2 (21,1-42,7) 21,3 13,6 Haderslev nej 4 / 11 1 (8) 36,4 (10,9-69,2) 22,2 Kolding nej 86 / (4) 84,3 (75,8-90,8) 99,2 - Odense/Svendborg nej 112 / (3) 54,1 (47,1-61,0) - - Odense ,6 24,9 Svendborg ,8 34,7 Sønderborg nej 20 / 35 9 (20) 57,1 (39,4-73,7) 25,8 27,4 Midtjylland nej 301 / (0) 71,3 (66,8-75,6) 64,9 44,1 Herning/Holstebro nej 94 / (0) 76,4 (67,9-83,6) - - Herning ,0 22,2 Holstebro ,8 15,8 Horsens nej 50 / 60 0 (0) 83,3 (71,5-91,7) 44,6 Randers nej 34 / 66 1 (1) 51,5 (38,9-64,0) 67,7 60,5 Viborg nej 24 / 41 0 (0) 58,5 (42,1-73,7) 74,1 66,7 Aarhus nej 99 / (1) (66,7-82,1) 55,3 44,1 Nordjylland nej 144 / (2) 68,9 (62,1-75,1) 65,2 48,8 Thy - Mors nej 15 / 23 0 (0) 65,2 (42,7-83,6) 51,4 18,4 Vendsyssel nej 20 / 40 1 (2) 5 (33,8-66,2) 57,1 41,4 Aalborg nej 109 / (3) 74,7 (66,8-81,5) 70,9 62,1 * Slagelse Sygehus, som ikke har nogen fødeafdeling, ignoreres i kommenteringen, men er inkluderet i tabellerne idet Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler definitorisk omfatter alle fødsler, som ikke er hjemmefødsler 29
30 Indikator 4B Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5 10 % 95%KI Standard Figur 9 - Resultater for indikator 4B, for hele landet og per region 30
31 Indikator 4B Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense/Svendborg Sønderborg Herning/Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5 10 % 95%KI Standard Figur 10 - Resultater for indikator 4B, for hele landet og per fødeafdeling 31
32 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 4B Tabel 5 viser, at på landsplan er der for 3 % af de aktuelle fødsler, ikke oplysninger om indikator 4B, dvs. kompletheden er 97 %. I Årsrapport 2012 var kompletheden 76 %, dvs. der er sket en markant forbedring. Procenten af uoplyste forløb varierer meget lidt mellem de 5 regioner (fra 0 % til 5 %) eller mellem fødeafdelingerne (fra 0 % til 8 %, dog 20 % for Sønderborg). 52 af de 64 eksklusioner skyldes, at bestillingstidspunktet ligger samtidig med eller efter fødselstidspunktet (data ikke vist). Standarden på mindst 95 % er ikke opfyldt på landsplan (andel på 62,5 %) eller for nogle af de 5 regioner (andele fra 56,3 % til 71,3 %). I forhold til Årsrapport 2012 ses små forbedringer på landsplan og for 4 af regionerne, mens Region Hovedstaden har en lidt lavere andel. Der er nogen variation mellem regionerne, hvor Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark har andele fra 56,3 % til 60,7 %, mens Region Midtjylland har 71,3 % og Region Nordjylland har 68,9 %. Ingen af de 22 fødeafdelinger opfylder standarden (Tabel 5 og Figur 10). Der er stor variation mellem fødeafdelingerne (Figur 10). I forhold til Årsrapport 2012 ses forbedringer for de fleste fødeafdelinger. Trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 2) viser så store fluktuationer, at det er meningsløst at kommentere disse. Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 5 sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 1 findes Figur B2, som giver uddybende oplysninger om indikator 4B. I Appendiks 2 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 9 og Figur 10. Det konkluderes, at kompletheden for indikator 4B er meget høj. Ingen af fødeafdelingerne er tilnærmelsesvis tæt på at opfylde standarden på mindst 95 %. Styregruppens kommentarer til indikator 4B Der er nu en meget fin komplethed i denne indikator. Antallet af kejsersnit grad 2, der udføres indenfor anbefalet tid, er steget med 22 % over de sidste 3 år. Denne fremgang svarer til fremgangen ved grad 1 kejsersnit. Standarden er ikke opfyldt, og der er stor variation afdelingerne imellem. Der er afdelinger, hvor der er sket en markant stigning i antallet, der får kejsersnittet lavet indenfor den anbefalede tid. Der er også afdelinger, hvor resultaterne for denne periode er lavere end i sidste periode Organisatoriske forandringer til forbedring af resultaterne i indikator 4A og 4B har vist sig at være meget svære at implementere. En af grundene til dette er, at der er flere specialer og afsnit involveret. Grad 2 kejsersnit anvendes, ifølge guidelines, i situationer hvor mor og barn er i fare, men ikke i overhængende livsfare. Som eksempel nævnes tegn til asfyksi ved CTG, skalp ph eller STAN, navlesnorsfremfald med god hjertelyd eller ved mislykket kop eller tangforløsning. Der står endvidere, at kejsersnittet udføres hurtigst muligt, idet alle vanlige procedurer overholdes. Det tilstræbes at barnet er født indenfor 30 minutter. Hvis alle vanlige procedurer skal overholdes, og barnet skal være født indenfor 30 minutter, er der ikke tid til, at nogle af procedurerne tager længere tid end absolut nødvendigt. Flere steder er der lavet analyser af tidsforbruget ved de forskellige procedurer i forbindelse med grad 2 kejsersnit, og der er lavet organisatoriske tiltag med det formål at minimere tidsspild. Det er på den måde lykkedes at reducere tidsforbruget, så resultatet bedres, og så man nu kommer tættere på standarden. Når styregruppen ikke ændrer standarden til 90 %, som ved grad 1 kejsersnit, er det ud fra den betragtning, at der kun i få tilfælde vil være fordele, for barnet eller for moderen, ved at overskride tiden for et grad 2 kejsersnit. Snarere kan det, i nogle situationer, som de ovenfor nævnte, være hensigtsmæssigt, at der er mulighed for at udføre et grad 2 kejsersnit 32
33 indenfor kortere tid, end de anbefalede 30 minutter. Styregruppen har derfor valgt at bibeholde standarden for indikator 4B på 95 %. Som ved grad 1 kejsersnit, er der stor forskel på hvor ofte grad 2 kejsersnit anvendes (Tabel B7). Indikatoren vurderes fortsat relevant. Standarden bibeholdes på 95 %. Anbefalinger til indikator 4B Styregruppen anbefaler, at afdelingerne optimerer registreringen af melding af grad 1, 2 og 3 kejsersnit. De afdelinger, der ikke allerede registrerer grad 3 kejsersnit, anbefales at påbegynde dette. Derudover anbefales, at der lokalt laves audit på en del af grad 2 kejsersnit, specielt i forhold til indikationerne for melding af kejsersnit. Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 4A og 4B For både regioner og fødeafdelinger ses tendens til positiv association mellem andele for indikator 4A og indikator 4B. Dvs. såfremt regionen har forholdsvis lav eller høj andel for indikator 4A har den også henholdsvis lav eller høj andel for indikator 4B. 33
34 Indikator 5 Andelen af kvinder, der i forbindelse med fødslen eller indenfor de første to timer efter fødslen har haft et (målt) blodtab 1000 ml / Alle fødsler (vaginale og ved kejsersnit) Tabel 6 - Resultater for indikator 5 Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Højst 4 % Antal (%) Danmark nej 3308 / (4) 6,5 (6,3-6,7) 5,7 3,2 Hovedstaden nej 1188 / (5) 6,5 (6,1-6,9) 5,2 2,0 Sjælland nej 375 / (3) 6,4 (5,8-7,1) 7,6 3,4 Syddanmark nej 673 / (8) 7,3 (6,7-7,8) 6,2 4,1 Midtjylland nej 785 / (2) 6,1 (5,7-6,6) 5,6 3,9 Nordjylland nej 287 / (2) 6,2 (5,5-6,9) 4,6 3,3 Hovedstaden nej 1188 / (5) 6,5 (6,1-6,9) 5,2 2,0 Bornholm ja* 6 / (55) 6,6 (2,5-13,8) 0,5 Herlev nej 207 / (8) 5,7 (4,9-6,5) 5,2 1,6 Hillerød nej 176 / (6) 7,2 (6,2-8,3) 5,6 4,1 Hvidovre nej 411 / (4) 6,7 (6,0-7,3) 5,1 0,8 Rigshospitalet nej 388 / (2) 6,5 (5,9-7,2) 5,2 2,7 Sjælland nej 375 / (3) 6,4 (5,8-7,1) 7,6 3,4 Holbæk nej 104 / (0) 7,0 (5,7-8,4) 7,1 2,7 Nykøbing F ja 20 / (6) 3,1 (1,9-4,7) 5,6 1,7 Næstved nej 143 / (6) 9,3 (7,9-10,8) 8,3 3,5 Roskilde nej 108 / (2) 5,0 (4,1-6,0) 8,3 4,5 Slagelse* ja 0 / 1 0 (0) - - Syddanmark nej 673 / (8) 7,3 (6,7-7,8) 6,2 4,1 Esbjerg nej 129 / (2) 7,8 (6,6-9,2) 5,3 2,0 Haderslev ja* 17 / (3) 5,0 (2,9-7,8) 5,6 0,8 Kolding nej 194 / (4) 8,0 (6,9-9,1) 6,4 4,4 Odense/Svendborg nej 274 / (13) 7,5 (6,6-8,3) - - Odense ,3 5,7 Svendborg ,6 4,7 Sønderborg ja* 59 / (6) 5,0 (3,8-6,4) 5,0 2,6 Midtjylland nej 785 / (2) 6,1 (5,7-6,6) 5,6 3,9 Herning/Holstebro nej 166 / (0) 6,1 (5,2-7,1) - - Herning ,4 4,8 Holstebro ,3 6,1 Horsens nej 100 / (2) 6,1 (5,0-7,4) 7,1 5,8 Randers nej 116 / (1) 6,1 (5,1-7,3) 4,5 0,9 Viborg nej 121 / (5) 5,9 (4,9-7,0) 4,9 6,2 Aarhus nej 282 / (1) 6,2 (5,6-7,0) 5,5 2,6 Nordjylland nej 287 / (2) 6,2 (5,5-6,9) 4,6 3,3 Thy - Mors ja* 31 / (4) 5,7 (3,9-7,9) 2,8 3,4 Vendsyssel nej 73 / (3) 6,5 (5,1-8,1) 4,0 1,7 Aalborg nej 183 / (1) 6,1 (5,3-7,0) 5,2 4,0 * Slagelse Sygehus, som ikke har nogen fødeafdeling, ignoreres i kommenteringen, men er inkluderet i tabellerne idet Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler definitorisk omfatter alle fødsler, som ikke er hjemmefødsler 34
35 Indikator 5 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5,0 1 15,0 2 % 95%KI Standard Figur 11 - Resultater for indikator 5, for hele landet og per region 35
36 Indikator 5 Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense/Svendborg Sønderborg Herning/Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5,0 1 15,0 2 % 95%KI Standard Figur 12 - Resultater for indikator 5, for hele landet og per fødeafdeling 36
37 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 5 Ved sammenligninger med Årsrapport 2011 bemærkes, at indikator 5 i september-december 2011 blev opgjort i henhold til gamle blødningskoder, mens opgørelserne i januar-august 2012 blev opgjort i henhold til de nuværende blødningskoder (jf. Årsrapport 2012, beregningsregler, Appendiks 4). Derfor sammenlignes der i kommenteringen med tal fra januar-august 2012, og ikke med de tal som findes i Tabel 6, kolonnen Tidligere år Tabel 6 viser, at på landsplan er der for 4 % ikke oplysninger om indikator 5, dvs. kompletheden er 96 %. Dette er en forbedring i forhold til Årsrapport 2012, hvor kompletheden var 83,8 % i januar-august 2012 (pr. definition var kompletheden 100 % i september-december 2011). Procenten af komplette forløb varierer kun lidt mellem regionerne (fra 92 % til 98 %). Blandt fødeafdelinger ses også generelt en høj komplethed, undtagen 45 % for Bornholm og 87 % for Odense/Svendborg. Standarden på højst 4 % er ikke opfyldt på landsplan (andel på 6,5 %) eller for nogle af de 5 regioner (Tabel 6 og Figur 11). I januar-august 2012 var andelen 6,6 % på landsplan, dvs. andelen er uændret. Der er lille variation mellem regionerne, fra en andel på 6,1 % i Region Midtjylland til 7,3 % i Region Syddanmark. Der var større variation mellem regionerne i januar-august 2012, fra 4,8 % i Region Nordjylland til 1 % i Region Sjælland. Blandt de 22 fødeafdelinger opfylder kun Nykøbing F standarden, 4 opfylder ikke standarden, men deres nederste 95 % konfidensgrænse er under eller lig med 4 % (Bornholm, Haderslev, Sønderborg, Thy-Mors), mens de resterende 17 ikke opfylder standarden. Der er nogen variation mellem fødeafdelingerne (Figur 12). For de fleste afdelinger ses generelt få ændringer i forhold til januar-august 2012, fraset følgende (andele for januar-august 2012 i parentes): Holbæk (9,7 %), Nykøbing F (6,7 %), Roskilde (13,3 %), Haderslev (8,5 %), Horsens (8,1 %), Thy-Mors (3,1 %) og Vendsyssel (4,1 %), om end konfidensintervallerne er brede for afdelinger med få fødsler hvorfor sammenligninger skal tolkes med forbehold. Trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 2) viser for de fleste fødeafdelinger, at der ikke er nogen generel tendens til op- eller nedgang i perioden eller til andre systematiske fluktuationer. Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 6 sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 2 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 11 og Figur 12. Det konkluderes, at kompletheden for indikator 5 er høj. Standarden på højst 4 % er ikke opfyldt på landsplan eller for de fleste af fødeafdelingerne. Styregruppens kommentarer til indikator 5 I forbindelse med indførsel af denne indikator blev der indført en ny blødningskode DO720, der dog først var gældende fra 1. januar Tidligere var kompletheden 100 %, da alle fødsler automatisk var inkluderet. Med indførslen af DO720 faldt kompletheden, da fødsler blev ekskluderet hvis koden ikke var indberettet med en blødningsmængde. Kompletheden er dog til denne periode blevet forbedret, så den nu er på 96 %. Dette er samtidig den første hele periode med en ensartet og præcis indberetning af blødningsmængde i forbindelse med, eller indenfor de første to timer efter fødslen. Det første år var standarden opfyldt med et resultat på landsplan på 3,2 %. Siden er andelen af kvinder der bløder mere end/lig med 1000 ml steget til 6,5 % med dette års resultat. Denne indikator er den eneste, hvor resultatet fjerner sig fra standarden. Styregruppen finder det usandsynligt, at der på blot tre år skulle være så mange flere kvinder, der har patologisk blødning i forbindelse med fødslen. Litteraturen har ikke kunne angive, hvor standarden skulle ligge, så standarden på 4 % blev sat ud fra tal fra Sundhedsstyrelsen, baseret på tidligere kodepraksis. Det kunne tyde på, at blødningsmængden tidligere er blevet underestimeret og under-indberettet, og derfor ikke afspejler et reelt niveau for blødning efter fødslen. Dette bekræftes 37
38 af, at der kun er lille variation mellem afdelingerne, og at alle, på nær Nykøbing Falster, ikke opfylder standarden. Med indførslen af denne indikator kom der en anbefaling af at måle blødning mere præcist med vejning frem for at anvende klinikerens skøn, hvilket også kan være en del af forklaringen. Dog skønnes det ikke realistisk at være den eneste årsag til stigningen, da ikke alle afdelinger vurderer blødning udelukkende ved vejning. Figur B3 til B23 i appendiks 1 viser fordelingen af blødningsvolumen. Flere fødesteder har på baggrund af den stigende frekvens af blødning efter fødslen ændret på retningslinjerne for post partum blødning, blandt andet ved at tilføje transexamsyre. Styregruppen vil for den næste periode fastholde standarden på 4 %, idet der kun har været én hel periode med en præcis indberetning og høj komplethed. Tabel B11 i appendiks 2 viser andelen af blødning > 1000 ml fordelt på hhv. vaginale fødsler, elektive og akutte kejsersnit for hver fødeafdeling. Anbefalinger til indikator 5 Styregruppen anbefaler, at man i videst muligt omfang vurderer blødningsmængden ved vejning af underlag etc. til alle fødsler også kejsersnit. Det er nødvendigt med et så præcist mål som muligt, for at kunne lave en baseline til en realistisk standard. Afdelingerne anbefales endvidere til at se på, om der lokalt kan gøres noget for at nedsætte blødningen, både ved vaginale fødsler og kejsersnit. 38
39 Indikator 6 Andelen af fødsler, hvor der indenfor to timer efter fødslen etableres hud til hud kontakt mellem mor og barn i mindst 60 minutter / Enkeltfødsler, til termin (37+0 uger), hvor barnet får Apgar 9/5 eller 10/5 (gælder således også børn født ved kejsersnit) Tabel 7 - Resultater for indikator 6 Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Mindst 90 % Antal (%) Danmark ja / (2) 90,1 (89,9-90,4) 89,3 78,1 Hovedstaden nej / (1) 87,5 (87,0-88,0) 86,2 72,4 Sjælland ja 4976 / (1) 90,9 (90,1-91,6) 91,3 74,1 Syddanmark ja 8089 / (1) 90,8 (90,2-91,4) 90,6 83,6 Midtjylland ja / (4) 94,0 (93,6-94,5) 92,7 80,9 Nordjylland nej 3796 / (0) 88,4 (87,4-89,4) 87,6 86,2 Hovedstaden nej / (1) 87,5 (87,0-88,0) 86,2 72,4 Bornholm ja 175 / (1) 92,1 (87,3-95,5) 87,9 74,4 Herlev ja* 3182 / (3) 89,3 (88,2-90,3) 87,9 72,3 Hillerød nej 2003 / (1) 84,8 (83,3-86,2) 85,2 76,5 Hvidovre nej 5022 / (1) 84,5 (83,6-85,5) 85,9 79,8 Rigshospitalet ja 4933 / (1) 90,5 (89,7-91,3) 85,8 71,3 Sjælland ja 4976 / (1) 90,9 (90,1-91,6) 91,3 74,1 Holbæk ja 1228 / (0) 91,6 (9-93,0) 88,0 6 Nykøbing F ja 577 / (3) 91,6 (89,1-93,6) 91,7 69,4 Næstved nej 1266 / (0) 85,2 (83,3-87,0) 90,8 75,8 Roskilde ja 1905 / (0) 94,4 (93,3-95,3) 94,1 84,5 Slagelse* nej 0 / 1 0 (0) - - Syddanmark ja 8089 / (1) 90,8 (90,2-91,4) 90,6 83,6 Esbjerg nej 1270 / (3) 85,9 (84,0-87,7) 88,7 77,5 Haderslev ja 316 / (4) 96,3 (93,7-98,1) 95,1 91,8 Kolding ja 2126 / (2) 94,6 (93,6-95,5) 89,8 92,8 Odense/Svendborg ja 3425 / (0) 91,5 (90,5-92,4) - - Odense ,8 83,2 Svendborg ,6 84,1 Sønderborg nej 952 / (1) 85,8 (83,6-87,8) 87,3 67,0 Midtjylland ja / (4) 94,0 (93,6-94,5) 92,7 80,9 Herning/Holstebro ja 2383 / (1) 96,9 (96,2-97,6) - - Herning ,3 86,8 Holstebro ,9 93,6 Horsens ja 1450 / (1) 93,5 (92,1-94,7) 89,9 84,0 Randers ja 1693 / (0) 95,3 (94,2-96,3) 94,8 84,6 Viborg ja* 1691 / (1) 89,4 (87,9-90,8) 92,7 87,9 Aarhus ja 3460 / (10) 94,1 (93,3-94,8) 90,2 80,5 Nordjylland nej 3796 / (0) 88,4 (87,4-89,4) 87,6 86,2 Thy - Mors ja 482 / (1) 91,5 (88,7-93,7) 96,2 91,3 Vendsyssel nej 884 / (0) 84,3 (81,9-86,4) 86,0 86,7 Aalborg ja* 2430 / (0) 89,5 (88,3-90,6) 86,6 84,9 * Slagelse Sygehus, som ikke har nogen fødeafdeling, ignoreres i kommenteringen, men er inkluderet i tabellerne idet Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler definitorisk omfatter alle fødsler, som ikke er hjemmefødsler 39
40 Indikator 6 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5 10 % 95%KI Standard Figur 13- Resultater for indikator 6, for hele landet og per region 40
41 Indikator 6 Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense/Svendborg Sønderborg Herning/Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5 10 % 95%KI Standard Figur 14 - Resultater for indikator 6, for hele landet og per fødeafdeling 41
42 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 6 Tabel 7 viser, at på landsplan er der for 2 % af de aktuelle fødsler ikke oplysninger om indikator 6, dvs. kompletheden er 98 %. I Årsrapport 2012 var kompletheden 98 %, dvs. den er uændret. Procenten af uoplyste forløb varierer meget lidt mellem alle 5 regioner (fra 1 % til 4 %). Med en andel på 90,1 % er standarden på mindst 90 % opfyldt på landsplan. Standarden er opfyldt for 3 regioner (Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland), men ikke for Region Hovedstaden eller Region Nordjylland. I forhold til Årsrapport 2012 er ændringerne ubetydelige. Uanset opfyldelse eller ej er der lille variation mellem regionerne, fra en andel på 87,5 % for Region Hovedstaden til 94,0 % for Midtjylland. Blandt de 22 fødeafdelinger opfylder 13 standarden, 3 opfylder ikke standarden, men deres øverste 95 % konfidensgrænse er over standarden på 90 %, mens 6 ikke opfylder ikke standarden (Tabel 7 og Figur 14). Der er lille variation mellem fødeafdelingerne (Figur 14). I forhold til Årsrapport 2012 ses ingen markante ændringer for fødeafdelingerne. Trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 2) viser for de fleste fødeafdelinger, at der ikke er nogen generel tendens til op- eller nedgang i perioden eller til andre systematiske fluktuationer. Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 7 sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 1 findes Tabel B13, som giver uddybende oplysninger om indikator 6. I Appendiks 2 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 13 og Figur 14. Det konkluderes, at kompletheden for indikator 6 er meget høj. Standarden på mindst 90 % er opfyldt. Styregruppens kommentarer til indikator 6 Landsresultatet for denne indikator ligger på 90,1 % og dermed er standarden opfyldt. De fleste afdelinger opfylder standarden helt eller delvist (indenfor KI-intervallet). Denne indikator er ligesom indikator 2 en blød indikator, hvor der til at starte med var en tilvænningsperiode i forhold til registrering. De sidste to perioder har resultatet ligget ret stabilt. Det er Styregruppens indtryk, at indikatoren er generelt accepteret, og at der aktivt arbejdes på at optimere vilkårene for denne. Det gælder blandt andet inden for elektive kejsersnit, hvor konceptet hud-mod-hud nogle steder også implementeres som et tilbud. Styregruppen vurderer, at en standard på 90 % er realistisk og at standarden ikke skal rykkes. I Tabel B13 i appendiks 1 ses en stratificeret opgørelse af fordelingen af hud mod hud kontakt efter hhv. vaginale fødsler og kejsersnit. De fleste afdelinger har en høj målopfyldelse efter vaginale fødsler, hvor der er en tradition for at få barnet op på maven. I tabellen ses også, at der nogle steder oftere er hud-mod-hud kontakt efter akut kejsersnit end efter elektivt kejsersnit. Anbefalinger til indikator 6 Styregruppen anbefaler, at man fortsat holder fokus på indikatoren, så målopfyldelsen bevares. Der opfordres til, at man på afdelingerne forsøger at optimere hud-mod-hud kontakten efter især kejsersnit, hvilket ikke vurderes urealistisk eftersom der flere steder åbnes op for nye måder at organisere kejsersnit på. 42
43 Indikator 7 Andelen af børn, der fødes med svær hypoxi / alle børn med gestationsalder 24+0 uger Tabel 8 - Resultater for indikator 7 Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Højst 1 % Antal (%) Danmark ja 305 / (2) 0,6 (0,5-0,6) 0,5 0,6 Hovedstaden ja 118 / (1) 0,6 (0,5-0,7) 0,6 0,7 Sjælland ja 34 / (0) 0,6 (0,4-0,8) 0,5 0,6 Syddanmark ja 63 / (1) 0,6 (0,5-0,8) 0,5 0,5 Midtjylland ja 65 / (4) 0,5 (0,4-0,6) 0,5 0,4 Nordjylland ja 25 / (0) 0,5 (0,3-0,8) 0,5 0,7 Hovedstaden ja 118 / (1) 0,6 (0,5-0,7) 0,6 0,7 Bornholm ja* 5 / (0) 2,5 (0,8-5,6) 3,3 1,0 Herlev ja 25 / (3) 0,6 (0,4-0,9) 0,6 0,6 Hillerød ja 21 / (1) 0,8 (0,5-1,2) 0,6 0,3 Hvidovre ja 32 / (1) 0,5 (0,3-0,7) 0,6 0,5 Rigshospitalet ja 35 / (1) 0,6 (0,4-0,8) 0,6 0,9 Sjælland ja 34 / (0) 0,6 (0,4-0,8) 0,5 0,6 Holbæk ja 3 / (0) 0,2 (-0,6) 0,2 0,7 Nykøbing F ja 2 / (1) 0,3 (-1,1) 0,5 0,8 Næstved ja 15 / (0) 0,9 (0,5-1,5) 0,6 0,4 Roskilde ja 14 / (0) 0,6 (0,3-1,0) 0,8 0,5 Slagelse* ja 0 / 1 0 (0) - - Syddanmark ja 63 / (1) 0,6 (0,5-0,8) 0,5 0,5 Esbjerg ja 15 / (2) 0,9 (0,5-1,5) 0,9 0,8 Haderslev ja 1 / (4) 0,3 (-1,6) 0,5 0,4 Kolding ja 9 / (2) 0,4 (0,2-0,7) 0,2 0,3 Odense/Svendborg ja 30 / (0) 0,7 (0,5-1,0) - - Odense ,7 0,4 Svendborg ,2 0,9 Sønderborg ja 8 / (1) 0,6 (0,3-1,2) 0,3 0,3 Midtjylland ja 65 / (4) 0,5 (0,4-0,6) 0,5 0,4 Herning/Holstebro ja 17 / (1) 0,6 (0,4-1,0) - - Herning ,6 0,4 Holstebro ,5 0,5 Horsens ja 4 / (1) 0,2 (0,1-0,6) 0,3 0,5 Randers ja 17 / (0) 0,9 (0,5-1,4) 0,6 0,3 Viborg ja 11 / (1) 0,5 (0,3-0,9) 0,5 0,3 Aarhus ja 16 / (9) 0,4 (0,2-0,6) 0,4 0,4 Nordjylland ja 25 / (0) 0,5 (0,3-0,8) 0,5 0,7 Thy - Mors ja 2 / (2) 0,4 (-1,3) 0,2 0,6 Vendsyssel ja 3 / (0) 0,3 (0,1-0,7) 0,4 0,7 Aalborg ja 20 / (0) 0,7 (0,4-1,0) 0,6 0,7 * Slagelse Sygehus, som ikke har nogen fødeafdeling, ignoreres i kommenteringen, men er inkluderet i tabellerne idet Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler definitorisk omfatter alle fødsler, som ikke er hjemmefødsler 43
44 Indikator 7 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5,0 1 15,0 % 95%KI Standard Figur 15- Resultater for indikator 7, for hele landet og per region 44
45 Indikator 7 Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense/Svendborg Sønderborg Herning/Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5,0 1 15,0 % 95%KI Standard Figur 16- Resultater for indikator 7, for hele landet og per fødeafdeling 45
46 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 7 Tabel 8 viser, at på landsplan er der for 2 % af de aktuelle fødsler ikke oplysninger om indikator 7, dvs. kompletheden er 98 %. I Årsrapport 2012 var kompletheden 98 %, dvs. den er uændret. Procenten af uoplyste forløb varierer meget lidt mellem alle 5 regioner (fra 0 % til 4 %) og mellem fødeafdelinger (fra 0 % til 4 %, dog 9 % for Aarhus). Årsagerne til eksklusionerne er ligeligt fordelt på de to eksklusionskriterier, jf. Appendiks 4 (data ikke vist). Standarden på højst 1 % er opfyldt på landsplan, hvor andelen er 0,6 %. Ligeledes er standarden opfyldt for alle 5 regioner. I forhold til Årsrapport 2012 ses ingen betydningsfulde ændringer. Der er meget lille variation mellem regionerne, med andele fra 0,5 % til 0,6 %. Blandt de 22 fødeafdelinger opfylder 21 standarden, mens Bornholm ikke opfylder standarden, men har nedre konfidensgrænse under denne (Tabel 8 og Figur 16). Bornholms konfidensinterval er dog noget bredere end for de øvrige fødeafdelinger (Figur 16). I forhold til Årsrapport 2012 ses ingen betydningsfulde ændringer. Der er meget lille variation mellem fødeafdelingerne (Figur 16). Trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 2) viser for de fleste fødeafdelinger, at der ikke er nogen generel tendens til op- eller nedgang i perioden eller til andre systematiske fluktuationer. Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 8 sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 1 findes Tabel B15, som giver uddybende oplysninger om indikator 7. I Appendiks 2 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 15 og Figur 16. Det konkluderes, at kompletheden for indikator 7 er meget høj. Standarden på højst 1 % er opfyldt for næsten alle fødeafdelinger. Styregruppens kommentarer til indikator 7 Andelen af børn, der har svær hypoxi ligger stabilt, omkring en halv procent. Der er kun 1 % af nyfødte der ikke tæller med i opgørelsen. Andelen af børn, der får målt ph fra både navlesnors vene og arterie er 70 % på landsplan. Sidste periode var det 57 %. Kolding og Esbjerg indberetter ikke 2 ph værdier på nyfødte (tabel B15 Appendiks 1). Generelt gøres der en stor indsats for at måle ph værdierne korrekt fra de 2 kar. Der er flere afdelinger, der har oplevet, at der findes børn med fuld Apgar, men hvor der mod forventning er lav ph i navlesnorsarterien. Stigningen i antal børn der får målt 2 ph værdier skyldes bl.a. indsatsen i Projekt Sikre fødsler. Her er en af indikatorerne antal nyfødte, hvor der måles korrekt ph. Styregruppen har besluttet at standarden bibeholdes på 1 %. Projekt Sikre Fødsler er godt i gang, men vi forventer ikke, at vi endnu har set den fulde effekt af denne indsats. Det er meget små tal og standarden er lav i forhold til udenlandske standarder. Indikatoren vurderes fortsat relevant og bibeholdes som den er på nuværende tidspunkt. Anbefalinger til indikator 7 Styregruppen anbefaler, at der måles arteriel og venøs ph på alle nyfødte. 46
47 Indikator 8 Andelen af ukomplicerede fødselser (ikke kejsersnit, ikke cup eller tang, ikke episiotomi, ikke grad III eller IV bristninger, ikke blødning 1000 ml) med fødsel af et raskt barn, der får Apgar 9/5 / Førstegangsfødende, til termin med et barn i hovedstilling med intenderet vaginal fødsel Tabel 9 - Resultater for indikator 8 Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Mindst 60 % Antal (%) Danmark ja / (7) 61,2 (60,5-61,9) 61,5 61,5 Hovedstaden ja 4717 / (6) 60,7 (59,6-61,8) 63,6 64,1 Sjælland ja* 1229 / (4) 59,2 (57,1-61,3) 56,4 59,0 Syddanmark nej 1958 / (9) 58,3 (56,6-59,9) 58,6 59,2 Midtjylland ja 3096 / (8) 65,2 (63,8-66,6) 62,5 61,0 Nordjylland ja 1142 / (3) 60,5 (58,3-62,7) 59,9 6 Hovedstaden ja 4717 / (6) 60,7 (59,6-61,8) 63,6 64,1 Bornholm ja* 19 / (52) 48,7 (32,4-65,2) 7 73,5 Herlev ja 738 / (15) 60,4 (57,6-63,1) 64,6 63,1 Hillerød ja* 457 / (7) 59,1 (55,6-62,6) 59,1 56,3 Hvidovre ja* 1711 / (4) 59,2 (57,4-61,0) 62,8 69,4 Rigshospitalet ja 1792 / (3) 62,8 (61,0-64,6) 65,5 61,3 Sjælland ja* 1229 / (4) 59,2 (57,1-61,3) 56,4 59,0 Holbæk nej 289 / (1) 55,6 (51,2-59,9) 55,0 58,5 Nykøbing F ja 161 / (10) 61,7 (55,5-67,6) 57,2 62,2 Næstved ja* 329 / (8) 59,4 (55,2-63,5) 56,0 63,3 Roskilde ja 450 / (2) 60,7 (57,1-64,3) 57,6 55,7 Slagelse* - 0 / 0 0 (.) Syddanmark nej 1958 / (9) 58,3 (56,6-59,9) 58,6 59,2 Esbjerg ja 357 / (7) 62,0 (57,9-66,0) 53,0 58,6 Haderslev ja 83 / (6) 65,4 (56,4-73,6) 58,3 62,1 Kolding ja* 508 / (5) 58,1 (54,8-61,4) 60,9 59,9 Odense/Svendborg nej 736 / (13) 53,7 (51,0-56,3) - - Odense ,5 58,7 Svendborg ,6 55,6 Sønderborg ja 274 / (9) 66,3 (61,6-70,9) 68,0 62,0 Midtjylland ja 3096 / (8) 65,2 (63,8-66,6) 62,5 61,0 Herning/Holstebro ja* 607 / (2) 59,8 (56,7-62,8) - - Herning ,0 61,0 Holstebro ,2 58,8 Horsens ja 425 / (3) 65,8 (62,0-69,4) 6 55,5 Randers ja* 377 / (2) 59,1 (55,2-62,9) 64,4 64,3 Viborg ja 450 / (10) 63,6 (6-67,2) 63,2 57,6 Aarhus ja 1237 / (13) 71,0 (68,8-73,1) 63,9 61,5 Nordjylland ja 1142 / (3) 60,5 (58,3-62,7) 59,9 6 Thy - Mors ja 148 / (5) 63,2 (56,7-69,4) 65,3 61,3 Vendsyssel ja 232 / (4) 61,1 (55,9-66,0) 58,1 58,8 Aalborg ja* 762 / (2) 59,9 (57,1-62,6) 59,7 60,3 * Slagelse Sygehus, som ikke har nogen fødeafdeling, ignoreres i kommenteringen, men er inkluderet i tabellerne idet Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler definitorisk omfatter alle fødsler, som ikke er hjemmefødsler 47
48 Indikator 8 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5 10 % 95%KI Standard Figur 17 - Resultater for indikator 8, per region 48
49 Indikator 8 Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense/Svendborg Sønderborg Herning/Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5 10 % 95%KI Standard Figur 18 - Resultater for indikator 8, for hele landet og per fødeafdeling 49
50 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 8 Tabel 9 viser, at på landsplan er der hos 7 % af de førstegangsfødende ikke oplysninger om indikator 8, dvs. kompletheden er 93 %. Dette er højere end i Årsrapport 2012, hvor kompletheden var 86 %. Procenten af uoplyste forløb varierer ikke meget mellem de 5 regioner (fra 3 % for Region Nordjylland til 9 % for Region Syddanmark). Blandt fødeafdelingerne er variationen generelt den samme, fra 1 % til 10 % uoplyste forløb, med nogle få afdelinger fra 11 % til 15 % og Bornholm med 52 %. Blandt de 9 eksklusionskriterier (se Appendiks 4) er der sket 111 eksklusioner grundet variablen IND08_R01, 110 grundet IND08_R02, 231 grundet IND08_R07, 226 grundet IND08_R08 og 876 grundet high_bleed. Standarden på mindst 60 % er opfyldt på landsplan, hvor andelen er 61,2 % (Tabel 9 og Figur 17). Blandt regionerne er standarden opfyldt for Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Standarden er ikke opfyldt for Region Sjælland, men øverste grænse for konfidensintervallet er over 60 %, mens standarden ikke er opfyldt for Region Syddanmark. I forhold til Årsrapport 2012 ses ingen betydningsfulde ændringer. Der er lille variation mellem regionerne, med andele fra 58,3 % til 65,3 %. Blandt de 22 fødeafdelinger opfylder de 12 standarden, 8 opfylder den ikke, men deres øverste grænse for konfidensintervallet er over 60 %, mens standarden ikke er opfyldt for 2 afdelinger (Holbæk, Odense/Svendborg) (Tabel 9 og Figur 18). I forhold til Årsrapport 2012 ses ingen betydningsfulde ændringer. Som for regioner er der lille variation i andele mellem fødeafdelingerne (Figur 18). Trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 2) viser for de fleste fødeafdelinger, at der ikke er nogen generel tendens til op- eller nedgang i perioden eller til andre systematiske fluktuationer. Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 9 sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 1 findes Tabel B17, som giver uddybende oplysninger om indikator 8. I Appendiks 2 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 17 og Figur 18. Det konkluderes, at kompletheden for indikator 8 er høj. Standarden på mindst 60 % er opfyldt på landsplan, med lille variation mellem fødeafdelingerne. Styregruppens kommentarer til indikator 8 Andelen af førstegangsfødende, der har et ukompliceret fødselsforløb, med de kriterier styregruppen for DKF har valgt at inddrage i indikatoren, er uændret på landsplan og ligger på 61,2 %. Andelen af uoplyste er minimeret således, at der nu er en meget fin komplethed på 93 %. Resultaterne i denne indikator skal ses sammen med Tabel B17 Appendiks. Endvidere kan det anbefales at sammenligne tabellen med den tilsvarende tabel fra sidste opgørelsesperiode. Andelene af akut kejsersnit, kopforløsning, episiotomi og antal børn med lav Apgar score er stort set stabile på landsplan og i de enkelte regioner. Andelen der bløder mere end 1000 ml er fortsat stigende, således at det nu er 7,6 % af de fødende, der indgår i nævneren til indikator 8. En del af disse kan godt være kvinder der er forløst ved akut kejsersnit, og dette kan godt være ordineret af grunde, der disponerer til blødning. Se styregruppens kommentarer til indikator 5. Ud fra Tabel B17 ses, at der er stor forskel på frekvensen af de forskellige indgreb/komplikationer på forskellige afdelinger. Andelen der får akut kejsersnit varierer mellem 7,9 % og 20,3 %, andelen der får episiotomi varierer mellem 1,4 % og 12,0 %, andelen der får svære bristninger varierer mellem 2,6 % og 7,5 % og andelen der bløder mere end 100 ml varierer mellem 4,7 % og 13,0 %. 50
51 Anbefalinger til indikator 8 Det anbefales at der lokalt laves audit i forhold til indgrebsfrekvenser i den gruppe af fødende, der indgår i indikator 8 (se Tabel B17). 51
52 4 Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet Der fødes ca børn om året i Danmark, og ca % af disse fødes på hospitaler. De sidste år er der sket en centralisering af fødslerne, så der i dag er 24 fødeafdelinger mod 30 for blot få år siden. Ydermere har 4 af disse afdelinger, to og to, fået fælles afdelingsledelse, så de på papiret og i data fremstår som én afdeling, adskilt af geografi og med forskelligt personale. Det er ikke alle hospitaler, der har en neonatalafdeling, og der sker derfor en visitation i graviditeten i forhold til de fødsler, hvor der er øget risiko for komplikationer. Jordemødre har et selvstændigt virkeområde, og varetager sammen med de alment praktiserende læger svangreomsorgen for de ukomplicerede gravide og de ukomplicerede fødsler. Ved komplikationer, eller behov for yderligere kontroller, henvises den gravide til obstetriskafdeling. De fleste afdelinger har indført ambulant fødsel for flergangsfødende, der tidligere har født ukompliceret. Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (DKF) adskiller sig fra de andre databaser ved at omhandle et område, der er en del af en naturlig livsproces, og ikke et sygdomsområde. Alligevel har fødsler stor bevågenhed, netop fordi det er en begivenhed, der sker for størstedelen af befolkningen. Området dækker derved et stort antal patienter. Langt de fleste gange forløber graviditeten og fødslen uden alvorlige komplikationer, men ganske sjældent er der tilfælde, hvor der sker varig skade med store menneskelige konsekvenser. Blødning efter fødslen og iltmangel er de hyppigste årsager til morbiditet og mortalitet blandt kvinder og nyfødte. I disse år suppleres kvalitetsovervågningen af fødsler med det landsdækkende projekt Sikre Fødsler, der har til formål at nedsætte andelen af svært asfyktiske børn fra 1 til ½ % årligt ved hjælp af standardisering og indførsel af pakker. Indikatorerne i DKF måler på ydelser og komplikationer indenfor obstetrikken. Fødsler kom først for et par år siden med som specifikt område indenfor Det Nationale Indikator Projekt, og databasen er derfor ikke så gammel. Obstetrikken har en god tradition for at registrere og overvåge indgreb og komplikationer, men først med indførslen af NIP nu DKF, blev det obligatorisk at monitorere på bestemte områder med henblik på sammenligning. Det har for nogle afdelinger medført registreringsmæssige udfordringer, hvilket også tidligere har afspejlet sig i lav datakomplethed på nogle indikatorer. Alle afdelinger har dog været så engageret i indberetningen til DKF, at kompletheden er blevet forbedret på ganske kort tid. Hidtil har obstetrikere og jordemødre haft en enestående mulighed for at trække relevante data på obstetrik fra Det Medicinske Fødselsregister via Sundhedsstyrelsen. Dette register blev indtil 2010 opdateret regelmæssigt. Der arbejdes i Sundhedsstyrelsen i øjeblikket på, at opdatering af dette register genoptages, så der også kan arbejdes med data der ikke ligger i DKF regi. I DKF monitoreres der på 8 indikatorer. Der er 3 proces indikatorer og 5 resultat indikatorer. Indikatorerne dækker udvalgte indgreb, ydelser og komplikationer. Nogle af komplikationerne er meget sjældne, men da de kan være meget invaliderende for de implicerede, vurderes de i den grad relevante. Med denne database introduceredes også monitorering af ydelser, der længe har været anset for vigtige, men som der ikke har været tradition for at kvantificere, nemlig kontinuerlig tilstedeværelse under fødslen og hud-mod-hud kontakt for den nyfødte. I den nye version af Den Danske Kvalitetsmodel erstattes de sygdomsspecifikke indikatorer omhandlende graviditet, fødsel og barsel af indikatorerne i DKF. De nuværende Indikatorer dækker fødslen og de første timer efter fødslen, og styregruppen har valgt at udvide indikatorsættet til også at omfatte svangre profylakse, så databasen måler på i alt 10 indikatorer. Der tilføjes fra den næste registreringsperiode en indikator om opsporing af intrauterin væksthæmning, en del-indikator på andel af akut kejsersnit hos ukomplicerede førstegangsfødende, og en indikator på andelen af kejsersnit grad 2 der udføres i regional anæstesi. 52
53 5 Oversigt over alle indikatorer Indikatorområde Indikator Type Standard Anæstesi/smertelindring Fagpersonale kontinuerligt på fødestuen Bristning grad III eller grad IV Kejsersnit, grad 1 Kejsersnit, grad 2 Blødning efter fødslen Etablering af hud til hud kontakt mellem mor og barn 1. Angiver andelen af kvinder der får anlagt fødeepidural eller fødespinal, indenfor en time efter at epiduralen/spinalen er bestilt ved anæstesiologen 2. Angiver hvorvidt fagpersonale, fraset kortere pauser aftalt med den fødende, har været kontinuerligt tilstede på fødestuen i fødslens aktive fase 3. Angiver hvorvidt der i forbindelse med fødslen er opstået betydelig perinealruptur grad III eller grad IV 4.a Angiver hvorvidt akut kejsersnit gennemføres i henhold til tidsrammen for den kliniske beslutning om grad 1 kejsersnit ( 15 minutter) 4.b Angiver hvorvidt akut kejsersnit gennemføres i henhold til tidsrammen for den kliniske beslutning om grad 1 kejsersnit ( 30 minutter) 5. Angiver hvorvidt kvinden i forbindelse med fødslen har haft blodtab 1000 ml i de første 2 timer efter barnets fødsel 6. Angiver hvorvidt der etableres hud til hud kontakt mellem mor og barn de første 2 timer post partum Proces Mindst 95 % Proces Mindst 90 % Resultat Højst 6 % Proces Mindst 95 % Proces Mindst 95 % Resultat Højst 4 % Resultat Mindst 90 % Komplikationer, barn 7. Angiver hvorvidt barnet der fødes med svær hypoxi Resultat Højst 1 % Ukompliceret fødsel 8. Angiver andelen af ukomplicerede førstegangs fødselsforløb med fødsel af raskt barn Resultat Mindst 60 % 53
54 6 Datagrundlag Der er i CPR-udtrækket, hvori data fra henholdsvis mor og barn er koblet sammen, registreret børn, som er født i opgørelsesperioden fra og med 1. september 2012 til og med 31. august Disse børn er født i fødsler. Generelle eksklusioner er foretaget på baggrund af beregningsreglerne (se Appendiks 4). Antal eksklusioner vises i Figur 19: N = fødsler i perioden N = børn i perioden 3736 fødsler uden tilknytning til eller udenfor et sygehus (EX4) N = flerfoldsfødsler over perioden (EX1) 845 fødsler med manglende aktionsdiagnose (EX2) N = 0 N = fødsler med ikke-tilladt aktionsdiagnose (EX3) N = fødsler med uklar "fødselstype" (EX5) N = fødsler med uklar flerfoldsstatus (EX6) 145 fødsler med uklar information om barnets præsentation (EX7) 26 fødsler med uklar kodning af aktionsdiagnosen mht. DZ37* (EX8) N = 82 N = 224 N = fødsler med uklar kodning af aktionsdiagnosen mht. DZ38* (EX9) N = 154 N = fødsler inkluderet i analyserne N = børn inkluderet i analyserne Figur 19 - Oversigt over fødsler i perioden fra og med til og med
55 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til datagrundlag Blandt de 3785 børn, som blev ekskluderet, fordi fødslen var uden tilknytning til et sygehus eller foregik udenfor et sygehus (EX4, jf. Appendiks 4), kunne 3550 børn (93,8 %) ikke genfindes i de LPR-data som Kompetencecenter Syd for Epidemiologi og Biostatistik (KCEB-Syd) har fået (data ikke vist). Fra CPR-registeret er udledt følgende om disse 3550 børn: 797 (22,5 %) var registrerede som født i Grønland, og 650 (18,3 %) var født i udlandet. Blandt de resterende 2103 børn var 2092 født i Danmark, mens fødestedet var ukendt for 11 børn. For de 2092 børn, som var født i Danmark, var barnets bopæl på fødselstidspunktet registret som Danmark for 1873 børn (89,5 %). Nogle af ovennævnte eksklusioner skyldes sandsynligvis manglende LPR-registrering af børn født i slutningen af opgørelsesperioden, idet 710 af de 3785 ekskluderede børn (18,8 %) var født i august 2013 (data ikke vist). Fordelingen af antal ekskluderede var meget jævnt fordelt over opgørelsesperiodens øvrige 11 måneder (data ikke vist). De 233 børn, som kunne genfindes i LPR-data (6,2 % af de 3785 børn), var født udenfor sygehuset (især diagnosekoderne DZ381 og DZ381A var anvendt, data ikke vist). Fødsler med manglende aktionsdiagnose (EX2) omfatter fødsler i CPR-udtrækket, hvor moderens aktionsdiagnose i LPR ikke omfatter en fødselsdiagnose (diagnosekoderne DO80*-DO84*, med eksklusion af 83.6* og 84.6*, se evt. Appendiks 4). Det månedlige antal af disse eksklusioner er generelt stigende gennem perioden (data ikke vist). 172 børn (i 158 fødsler) blev ekskluderet fordi fødselstypen var tvivlsom (EX5, jf. Appendiks 4). Det drejer sig oftest om registrering af kejsersnit uden angivelse af dennes type (især procedurekoderne KMCA00 og KMCA10, data ikke vist). De resterende eksklusioner (EX1, EX3, EX6-EX9) vedrører færre fødsler og børn. Der henvises til Appendiks 4 for nærmere forklaring af disse eksklusionskriterier. En del eksklusioner har i forhold til alle fødsler en overrepræsentation af tvillinger. Dette skyldes, at eksklusion af ét barn i en flerfoldsfødsel resulterer i eksklusion af hele fødslen. 55
56 7 Styregruppens medlemmer Navn Formandskab Charlotte Brix Andersson, overlæge Næstformand Christina Flems, kvalitets- og udviklingsjordemoder Øvrige medlemmer Lone Hvidman, overlæge, ph.d. Lone Krebs, overlæge, klinisk lektor Lone Laursen, overlæge Jens Langhoff-Roos, overlæge Torben Mogensen, lægelig direktør Birgitte Østberg, overlæge Mette Simonsen, chefjordemoder Birgitte Dahl-Hansen, afd. jordemoder Henriette Svenstrup, kvalitets- og udviklingsjordemoder Marianne Falck Jørgensen, vicechefjordemoder Tove Bøttcher, udviklingsjordemoder Ulla Bang, overlæge Jes Reinholdt, overlæge Susanne Vestergaard, brugerrepræsentant Lars Møller Pedersen, overlæge Dokumentalist Ulrik Schiøler Kesmodel, overlæge, adj. lektor, ph.d. Registeransvarlig myndighed Elin Kallestrup, kontorchef Klinisk epidemiolog Kim Oren Gradel, senior dyrlæge, cand.med.vet, ph.d. Desuden supporteres gruppen af: Ivan Iachine, statistiker Kontaktperson Annette Odby, kvalitetskonsulent, cand.scient.san. Adresse Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Hvidovre Hospital Jordemoderforeningen Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y, Aarhus Universitetshospital, Skejby Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Holbæk Sygehus Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Odense Universitetshospital Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Juliane Marie Centret, Rigshospitalet Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Hvidovre Hospital Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Holbæk Sygehus Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet Jordemoderforeningen Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Jordemoderforeningen Gynækologisk-Obstetrisk Hospitalsenheden Vest Jordemoderforeningen Roskilde Sygehus Jordemoderforeningen Sygehus Sønderjylland Jordemoderforeningen Aarhus Universitetshospital, Skejby Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensivmedicin Neonatalklinikke, Rigshospitalet Dansk Pædiatrisk Selskab Foreningen Forældre og Fødsel Hvidovre Hospital Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensivmedicin Gynækologisk-obstetrisk afdeling Y Aarhus Universitetshospital, Skejby Kvalitet og Sundhedsdata, Region Midtjylland Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik Syd(KCEB-S) Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik Syd (KCEB-S) Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest (KCKS-V) 56
57 Appendiks 1 Appendiks 1: Beskrivende tabeller / nævnerpopulationer Tabel B1 - Oversigt over antal børn og fødsler Antal børn Antal fødsler Inkluderede fødsler (N) Inkluderede fødsler (%) Danmark ,3 Hovedstaden ,4 Bornholm ,8 Herlev ,4 Hillerød ,3 Hvidovre ,8 Rigshospitalet ,2 Sjælland ,8 Holbæk ,0 Nykøbing F ,6 Næstved ,7 Roskilde ,3 Slagelse* Syddanmark ,3 Esbjerg ,4 Haderslev ,2 Kolding ,8 Odense/Svendborg ,7 Sønderborg ,3 Midtjylland ,0 Herning/Holstebro ,6 Horsens ,5 Randers ,3 Viborg ,2 Aarhus ,1 Nordjylland ,0 Thy - Mors ,8 Vendsyssel ,5 Aalborg ,2 Ukendt** Periode: Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B1 Bemærk, at procent inkluderede fødsler på landsplan er lavere end procenten for hver af de 5 regioner. Dette skyldes tabellens 3736 fødsler, som er ekskluderede fordi de ikke kunne tilknyttes et sygehus, og dermed heller ikke en region. Disse 3736 fødsler indgår derfor i beregningen af eksklusioner på landsplan, men ikke i beregningerne for de enkelte regioner. 57
58 Appendiks 1 Tabel B2 - Inkluderede enkelt- og flerfoldsfødsler Flerfoldsfødsler Antal børn Enkeltfødsler Tvillingefødsler Trillingefødsler > 3 Antal børn fødsler Danmark Hovedstaden Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Sjælland Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Slagelse* Syddanmark Esbjerg Haderslev Kolding Odense/Svendborg Sønderborg Midtjylland Herning/Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus Nordjylland Thy - Mors Vendsyssel Aalborg Periode: Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B2 Enkeltfødsler indgår i nævnerpopulationen for indikatorerne 6 og 8. Opdelingen af flerfoldsfødsler indgår ikke i de epidemiologiske analyser, men er bibeholdt for at bl.a. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi og Biostatistik som en del af valideringen kan kontrollere antal inkluderede børn i forhold til antal inkluderede fødsler. 58
59 Appendiks 1 Tabel B3 - Vaginale fødsler, planlagte og akutte kejsersnit Alle fødsler Vaginale fødsler Planlagte kejsersnit Akutte kejsersnit N N % N % N % Danmark , , ,7 Hovedstaden , , ,5 Bornholm ,3 15 7,4 17 8,3 Herlev , , ,7 Hillerød , , ,2 Hvidovre , , ,6 Rigshospitalet , , ,7 Sjælland , , ,5 Holbæk , , ,5 Nykøbing F ,3 47 6, ,9 Næstved , , ,1 Roskilde , , ,4 Slagelse* Syddanmark , , ,9 Esbjerg , , ,9 Haderslev ,4 14 4,0 27 7,7 Kolding , , ,3 Odense/Svendborg , , ,6 Sønderborg ,6 74 5, ,5 Midtjylland , , ,5 Herning/Holstebro , , Horsens , ,8 Randers , , ,2 Viborg , , ,8 Aarhus , , ,3 Nordjylland , , ,6 Thy - Mors ,4 37 6, ,1 Vendsyssel ,7 99 8, ,8 Aalborg , , ,0 Periode: Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B3 Vaginale fødsler indgår i nævnerpopulationen for indikator 3. Vaginale fødsler og akutte kejsersnit indgår i nævnerpopulationen for indikatorerne 1, 2, 4A, 4B og 8. 59
60 Appendiks 1 Tabel B4 - Vaginale fødsler og akutte kejsersnit (KS) hvor der meldes epidural/spinal anæstesi Vaginale fødsler + akutte KS Melding af epidural Afdelinger: Alle N % Danmark ,1 Hovedstaden ,1 Bornholm ,5 Herlev ,9 Hillerød ,5 Hvidovre ,5 Rigshospitalet ,5 Sjælland ,6 Holbæk ,5 Nykøbing F ,8 Næstved ,5 Roskilde ,9 Slagelse* 1 0 Syddanmark ,6 Esbjerg ,7 Haderslev ,5 Kolding Odense/Svendborg ,0 Sønderborg ,8 Midtjylland ,9 Herning/Holstebro ,9 Horsens ,8 Randers ,3 Viborg ,0 Aarhus ,9 Nordjylland ,9 Thy - Mors ,0 Vendsyssel ,6 Aalborg ,7 Periode: Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B4 Melding af epidural/spinal anæstesi udgør nævnerpopulationen for indikator 1. 60
61 Appendiks 1 Tabel B5 - Indikator 1, opfyldelse ved fødsel eller epidural/spinal analgesi indenfor 1 time Tæller Nævner [N] Fødsel indenfor 1 time [N] (%) Epidural/spinal [N] (%) Danmark (1,6) 8749 (82,4) Hovedstaden (1,2) 3469 (81,0) Bornholm 34 0 () 32 (94,1) Herlev (1,8) 613 (79,8) Hillerød (5,4) 373 (62,4) Hvidovre (0,4) 1000 (77,6) Rigshospitalet (0,1) 1451 (91,0) Sjælland (3,0) 947 () Holbæk (2,1) 180 (75,3) Nykøbing F (4,7) 113 (75,3) Næstved (1,7) 308 (76,6) Roskilde (4,0) 346 (73,3) Slagelse* 0 0 ( ) 0 ( ) Syddanmark (2,5) 1438 (78,9) Esbjerg (2,4) 308 (82,4) Haderslev 67 0 () 62 (92,5) Kolding (1,0) 124 (60,8) Odense/Svendborg (3,4) 746 (77,5) Sønderborg (0,9) 198 (92,1) Midtjylland (0,9) 2176 (89,3) Herning/Holstebro (0,9) 564 (88,5) Horsens () 341 (90,9) Randers (0,7) 384 (92,3) Viborg (1,3) 254 (81,7) Aarhus (1,3) 633 (90,8) Nordjylland (1,7) 719 (87,9) Thy - Mors 54 2 (3,7) 45 (83,3) Vendsyssel (0,7) 126 (88,1) Aalborg (1,8) 548 (88,2) Periode:
62 Appendiks 1 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B5 Tabel B5 viser hvordan indikator 1 opfyldes, dvs. om kvinden føder inden anlæggelse af fødeepidural/-spinal eller om fødepidural/-spinal anlægges. Når antal og procenter i de 2 kolonner Fødsel indenfor 1 time og Epidural/spinal i Tabel B5 lægges sammen fås resultaterne som vist i Tabel 1 ( Tæller i kolonnen Tæller/Nævner og procenter i kolonnen Aktuelle år (2013), sidstnævnte dog uden 95 % konfidensintervaller). Eksempelvis viser Tabel 1, at på landsplan opfylder 8922 af nævnerens kvinder indikator 1 (84,0 %), hvilket iflg. Tabel B5 er fordelt på 173 fødsler (1,6 %) og 8749 fødepiduraler/-spinaler (82,4 %). Det ses, at = 8922, samt at 1,6 % + 82,4 % = 84,0 % (afrundingsfejl kan bevirke afvigelser på ±0,1 %). Mellem regionerne og fødeafdelingerne er der nogen variation mellem fordelingen af opfyldte andele blandt de 2 grupper (fødsel, fødeepidural/-spinal). Det bemærkes dog, at procenterne ikke kan sammenlignes direkte mellem fødeafdelinger eller regioner, da disse også afhænger af hele andelen for opfyldelse af indikator 1. 62
63 Appendiks 1 Tabel B6 - Anlæggelse af epidural/spinal analgesi (SKS procedurekoder NAAD0B eller NAAD12), heraf antal og andel af bestillinger Vaginale fødsler + akutte kejsersnit Vaginale fødsler Akutte kejsersnit Epidural bestilt Epidural bestilt Epidural bestilt NAAD0B el. NAAD0B el. NAAD0B el. N % N % NAAD12 NAAD12 NAAD12 N % Danmark , , ,3 Hovedstaden , , ,4 Bornholm , , Herlev , , ,6 Hillerød , , ,8 Hvidovre , , ,4 Rigshospitalet , , ,4 Sjælland , , ,2 Holbæk , , ,1 Nykøbing F , , ,2 Næstved , ,7 Roskilde , , ,7 Syddanmark , , ,2 Esbjerg , , ,8 Haderslev , , Kolding , , ,0 Odense/Svendborg , , Sønderborg , , ,1 Midtjylland , , ,1 Herning/Holstebro , , ,0 Horsens , , ,6 Randers , , ,6 Viborg , , ,0 Aarhus , , ,0 Nordjylland , , ,1 Thy - Mors , , ,0 Vendsyssel , , ,1 Aalborg , , ,2 Periode:
64 Appendiks 1 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B6 Tallene i Tabel B6 kan ikke sammenlignes direkte med resultater for indikator 1 (jf. Tabel 1), bl.a. fordi eksklusionskriterier ikke indgår i Tabel B6. På landsplan har 91,6 % af anlagte epidural/-spinalanalgesier en procedure for bestilling, og dette er stort set uændret uanset om fødslen er vaginal eller akut kejsersnit. Overordnet set er der lille variation mellem regioner og fødeafdelinger samt indenfor disse mellem vaginale fødsler og akutte kejsersnit. 64
65 Appendiks 1 Tabel B7 - Vaginale fødsler og akutte kejsersnit (KS) hvor der meldes kejsersnit Melding af kejsersnit: Vaginale fødsler + akutte KS grad 1 grad 2 grad 3 Alle N % N % N % Danmark , , ,1 Hovedstaden , , ,9 Bornholm ,1 10 5,3 1 0,5 Herlev , , ,5 Hillerød ,8 94 4,1 0 Hvidovre , , ,1 Rigshospitalet , , ,8 Sjælland , , ,8 Holbæk ,0 57 4,3 86 6,5 Nykøbing F ,9 20 3,1 35 5,4 Næstved ,5 52 3, ,8 Roskilde ,6 84 4,2 10 0,5 Slagelse* Syddanmark , , ,2 Esbjerg ,1 79 5, ,2 Haderslev ,3 12 3,6 12 3,6 Kolding , , ,7 Odense/Svendborg , , ,6 Sønderborg ,5 44 3,8 22 1,9 Midtjylland , , ,3 Herning/Holstebro , , ,1 Horsens ,7 60 4,0 80 5,3 Randers ,6 67 4,1 1 0,1 Viborg ,7 41 2,1 57 3,0 Aarhus , , ,5 Nordjylland , ,9 54 1,2 Thy - Mors ,1 23 4,3 0 Vendsyssel ,7 41 3,9 1 0,1 Aalborg , ,4 53 1,9 Periode: Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B7 Melding af grad 1 og grad 2 kejsersnit udgør nævnerpopulationen for henholdsvis indikator 4A og 4B. 65
66 Appendiks 1 Antal Hele landet Minutter Sjælland Antal Hovedstaden Minutter Syddanmark Antal Antal Minutter Midtjylland Minutter Nordjylland Antal Antal Minutter Minutter Figur B1 - Indikator 4A: Fordeling af tider for kejsersnit, hvor tælleren ikke er opfyldt og fødselstidspunktet kendes 66
67 Appendiks 1 Antal Hele landet Minutter Sjælland Antal Hovedstaden Minutter Syddanmark Antal 50 Antal Minutter Midtjylland Minutter Nordjylland Antal 50 Antal Minutter Minutter Figur B2 - Indikator 4B: Fordeling af tider for kejsersnit, hvor tælleren ikke er opfyldt og fødselstidspunktet kendes 67
68 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Figur B1 og Figur B2 De to figurer viser tider fra melding af kejsersnit til fødsel for de grad 1 og grad 2 kejsersnit, som ikke opfylder tæl-lerkriteriet ( 15 minutter for grad 1 og 30 minutter for grad 2). Hver figur viser resultaterne på landsplan samt for de 5 regioner. Bemærk, at i hver figur afviger y-aksen for hele landet fra de 5 regioners y-akser, mens sidstnævnte indbyrdes er ens. X-aksens maksimale tidsrum er 300 minutter (5 timer), idet alle tider over 5 timer er ekskluderede (jf. beregningsregler, se Appendiks 4). Hver søjle repræsenterer et 5- minutters tidsinterval. I figurerne indgår naturligvis ikke manglende opfyldelse hvor fødselstidspunktet ikke er angivet. Disse udgør 10 fødsler for grad 1 kejsersnit og 11 for grad 2 kejsersnit. De 10 fødsler for grad 1 kejsersnit er fordelt med 5, 4 og 1 fødsler for henholdsvis Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region og Nordjylland. De 11 fødsler for grad 2 kejsersnit er fordelt med 7 fødsler for Region Hovedstaden og 4 for Region Syddanmark. Generelt er antal fødsler faldende med stigende tid efter de 15 eller 30 minutter. Visse tendenser skal desuden tolkes med forbehold grundet små tal (Midtjylland og Nordjylland for grad 1 kejsersnit). De fleste grad 1 kejsersnit er udført indenfor 45 minutter og de fleste grad 2 kejsersnit er udført indenfor 60 minutter. Nogle få fødsler har så lange tider (f.eks. for Region Syddanmark, grad 1 kejsersnit), at det bør valideres om der er fejlregistreret. 68
69 Tabel B8 - Vaginale fødsler og akutte kejsersnit (KS) i fødsel Vaginale fødsler + akutte KS Vaginale fødsler Akutte kejsersnit i fødsel i fødsel Alle N % Alle Alle N % Danmark , ,9 Hovedstaden , ,4 Bornholm , ,2 Herlev , ,9 Hillerød , ,2 Hvidovre , ,1 Rigshospitalet , ,9 Sjælland , ,7 Holbæk , ,7 Nykøbing F , ,0 Næstved , ,1 Roskilde , ,4 Slagelse* Syddanmark , ,6 Esbjerg , ,0 Haderslev , ,3 Kolding , ,4 Odense/Svendborg , ,6 Sønderborg , ,1 Midtjylland , ,5 Herning/Holstebro , ,3 Horsens , Randers , ,3 Viborg , ,4 Aarhus , ,5 Nordjylland , ,0 Thy - Mors , ,7 Vendsyssel , ,4 Aalborg , ,7 Periode: Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B8 Fødsler med en aktiv fase udgør nævnerpopulationen for indikator 2. 69
70 Tabel B9 - Vaginale fødsler og akutte kejsersnit (KS), heraf førstegangsfødende Vaginale fødsler + akutte KS Vaginale fødsler Akutte kejsersnit Førstegangsfødende Førstegangsfødende Førstegangsfødende Alle N % Alle N % Alle N % Danmark , , ,0 Hovedstaden , , ,7 Bornholm , , ,7 Herlev , , ,6 Hillerød , ,1 Hvidovre , , ,8 Rigshospitalet , , ,6 Sjælland , , ,0 Holbæk , , ,5 Nykøbing F , , ,7 Næstved , , ,3 Roskilde , , ,4 Slagelse* Syddanmark , , ,0 Esbjerg , , ,0 Haderslev , , ,7 Kolding , , ,7 Odense/Svendborg , , ,1 Sønderborg , , ,2 Midtjylland , , ,6 Herning/Holstebro , , ,4 Horsens , , ,2 Randers , , ,8 Viborg , , ,5 Aarhus , , ,9 Nordjylland , , ,1 Thy - Mors , , ,0 Vendsyssel , , ,6 Aalborg , , ,2 Periode: Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B9 Vaginale fødsler hos førstegangsfødende udgør nævnerpopulationen for indikator 3. Vaginale fødsler og akutte kejsersnit hos førstegangsfødende indgår i nævnerpopulationen for indikator 8. 70
71 Tabel B10 - Indikator 3, opdelt efter instrumentel forløsning Uden instrumentel forløsning Med instrumentel forløsning Odds ratio med KI Nævner [N] Nævner [N] (%) Tæller [N] (%) Nævner [N] (%) Tæller [N] (%) (%) Danmark (87,9) 807 (4,7) 2343 (12,1) 331 (14,1) 3,3 (2,9-3,8) Hovedstaden (84,8) 282 (4,4) 1148 (15,2) 150 (13,1) 3,3 (2,6-4,0) Bornholm (8) 6 (1) 15 (2) 0 () ( - 2,5) Herlev (85,3) 54 (4,9) 189 (14,7) 30 (15,9) 3,7 (2,2-6,0) Hillerød (86,9) 20 (3,2) 95 (13,1) 15 (15,8) 5,7 (2,6-12,2) Hvidovre (82,8) 89 (4,0) 460 (17,2) 58 (12,6) 3,4 (2,4-4,9) Rigshospitalet (86,0) 113 (4,7) 389 (14,0) 47 (12,1) 2,8 (1,9-4,0) Sjælland (88,1) 78 (4,6) 230 (11,9) 29 (12,6) 3,0 (1,9-4,8) Holbæk (85,9) 23 (5,4) 70 (14,1) 7 (1) 1,9 (0,7-4,9) Nykøbing F (88,1) 8 (3,6) 30 (11,9) 5 (16,7) 5,3 (1,3-2) Næstved (90,1) 21 (4,5) 51 (9,9) 8 (15,7) 3,9 (1,4-9,9) Roskilde (88,3) 26 (4,4) 79 (11,7) 9 (11,4) 2,8 (1,1-6,5) Slagelse* 0 0 ( ) 0 ( ) 0 ( ) 0 ( ) ( - ) Syddanmark (91,4) 164 (5,3) 287 (8,6) 37 (12,9) 2,6 (1,7-3,9) Esbjerg (93,2) 28 (5,4) 38 (6,8) 6 (15,8) 3,3 (1,0-8,9) Haderslev (93,3) 4 (3,6) 8 (6,7) 0 () ( - 14,4) Kolding (94,2) 35 (4,3) 50 (5,8) 6 (12,0) 3,0 (1,0-7,8) Odense/Svendborg (89,1) 83 (6,7) 150 (10,9) 22 (14,7) 2,4 (1,4-4,0) Sønderborg (90,6) 14 (3,5) 41 (9,4) 3 (7,3) 2,2 (0,4-8,2) Midtjylland (89,5) 197 (4,6) 501 (10,5) 77 (15,4) 3,8 (2,8-5,0) Herning/Holstebro (84,3) 38 (4,7) 150 (15,7) 17 (11,3) 2,6 (1,3-4,8) Horsens (90,2) 14 (2,6) 58 (9,8) 9 (15,5) 6,8 (2,5-17,8) Randers (90,3) 33 (6,2) 57 (9,7) 10 (17,5) 3,2 (1,3-7,2) Viborg (90,9) 31 (4,6) 67 (9,1) 10 (14,9) 3,6 (1,5-8,0) Aarhus (91,1) 81 (4,7) 169 (8,9) 31 (18,3) 4,6 (2,8-7,3) Nordjylland (9) 86 (5,4) 177 (1) 38 (21,5) 4,8 (3,1-7,4) Thy - Mors (91,4) 8 (3,9) 19 (8,6) 5 (26,3) 8,7 (1,9-34,6) Vendsyssel (92,0) 8 (2,4) 29 (8,0) 2 (6,9) 3,0 (0,3-16,1) Aalborg (89,1) 70 (6,6) 129 (10,9) 31 (24,0) 4,4 (2,7-7,3) Periode:
72 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B10 Tabel B10 opdeler resultaterne efter om den vaginale fødsel har været uden eller med instrumentel forløsning. Sammenlægning af antal i de 2 kolonner Nævner [N](%) indenfor hver af disse 2 grupper giver det samlede antal i nævneren (venstre kolonne i Tabel B10 samt Tabel 3, Nævner i kolonnen Tæller/nævner ). Tilsvarende giver sammenlægningen af antal i de 2 kolonner Tæller [N](%) indenfor hver af disse 2 grupper det samlede antal i tælleren (Tabel 3, Tæller i kolonnen Tæller/nævner ). Derimod kan procenterne i Tabel B10, kolonnerne Tæller [N](%) ikke lægges sammen for at få procenter for alle patienter. I tabellens højre kolonne er angivet odds ratio med 95 % konfidensintervaller (KI). Odds ratios er beregnet på følgende måde: Odds1 = (Antal med instrumentel forløsning, som er i tæller) divideret med (antal med instrumentel forløsning, som ikke er i tæller) Odds2 = (Antal uden instrumentel forløsning, som er i tæller) divideret med (antal uden instrumentel forløsning, som ikke er i tæller) Odds ratio = Odds1 divideret med Odds2 Et eksempel for hele Danmark: Odds1 = 331/( ) = 0,1645 Odds2 = 807/( ) = 498 Odds ratio = 0,1645/498 = 3,3 Generelle forklaringer på konfidensintervaller findes i Appendiks 3. Konfidensintervallerne for odds ratios er dog ikke binomiale. På landsplan har fødende med instrumentel forløsning en højere andel (14,1 %) end fødende uden instrumentel forløsning (4,7 %). Den højere andel for fødende med instrumentel forløsning sammenlignet med fødende uden instrumentel forløsning ses for stort set alle regioner og fødeafdelinger (eneste undtagelser er afdelinger med meget små tal, og dermed også med stor usikkerhed på andelen). Disse konklusioner støttes af odds ratios, hvis nedre 95 % konfidensgrænse ofte er > 1. De få undtagelser, hvor den nedre 95 % konfidensgrænse er 1, ses især ved forholdsvis små tal (som også har brede konfidensintervaller). 72
73 Tabel B11 - Indikator 5 og dens opfyldelse for vaginale fødsler, elektive og akutte kejsersnit Nævner [N] Nævner [N] Vaginal Elektiv Akut Blandet TV Tæller [N](%) Nævner [N] Tæller [N](%) Nævner [N] Tæller [N](%) Nævner [N] Tæller [N](%) Danmark (5,7) (5,8) (12,3) 0 0 ( ) Hovedstaden (5,5) (6,2) (13,4) 0 0 ( ) Bornholm (8,0) 6 0 () 10 0 () 0 0 ( ) Herlev (5,4) (3,8) (9,6) 0 0 ( ) Hillerød (5,2) (7,8) (19,6) 0 0 ( ) Hvidovre (5,8) (6,2) (12,6) 0 0 ( ) Rigshospitalet (5,5) (6,6) (13,8) 0 0 ( ) Sjælland (5,2) (4,7) (14,9) 0 0 ( ) Holbæk (6,7) (1,7) (15,3) 0 0 ( ) Nykøbing F (3,0) 43 1 (2,3) 72 3 (4,2) 0 0 ( ) Næstved (7,0) (8,6) (21,1) 0 0 ( ) Roskilde (3,7) (5,0) (12,4) 0 0 ( ) Slagelse* () 0 0 ( ) 0 0 ( ) 0 0 ( ) Syddanmark (6,8) (5,1) (11,6) 0 0 ( ) Esbjerg (6,8) (6,7) (15,2) 0 0 ( ) Haderslev (5,3) 14 0 () 27 1 (3,7) 0 0 ( ) Kolding (7,8) (5,6) (11,3) 0 0 ( ) Odense/Svendborg (7,2) (4,3) (10,7) 0 0 ( ) Sønderborg (4,3) 62 3 (4,8) (12,1) 0 0 ( ) Midtjylland (5,7) (5,8) (9,7) 0 0 ( ) Herning/Holstebro (5,1) (9,5) (11,4) 0 0 ( ) Horsens (5,6) (5,9) (9,4) 0 0 ( ) Randers (6,1) (4,6) (8,3) 0 0 ( ) Viborg (4,9) (5,6) (15,1) 0 0 ( ) Aarhus (6,3) (4,2) (7,4) 0 0 ( ) Nordjylland (5,0) (7,9) (12,6) 0 0 ( ) Thy - Mors (4,9) 34 2 (5,9) 65 7 (10,8) 0 0 ( ) Vendsyssel (4,6) 92 9 (9,8) (17,7) 0 0 ( ) Periode: Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B11 Tabel B11 viser, at på landsplan er der blandt vaginale fødsler, elektive eller akutte kejsersnit henholdsvis 5,7 %, 5,8 % og 12,3 %, som bløder 1000 ml. Der er således mere end dobbelt så mange blandt de akutte kejsersnit, som bløder 1000 ml. På regionsniveau ses stort set de samme tendenser som på landsplan. Procentmæssigt ses nogen variation mellem afdelinger, men grundet små tal for akut kejsersnit, og i særdeleshed for elektiv kejsersnit, skal disse tolkes med forbehold. 73
74 900 Herlev Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B3 - Fordeling af blødningsvolumen, Herlev. Hver søjle repræsenterer 25 ml 450 Hillerød Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B4 - Fordeling af blødningsvolumen, Hillerød. Hver søjle repræsenterer 25 ml 74
75 Hvidovre Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B5 - Fordeling af blødningsvolumen, Hvidovre. Hver søjle repræsenterer 25 ml 1375 Rigshospitalet Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B6 - Fordeling af blødningsvolumen, Rigshospitalet. Hver søjle repræsenterer 25 ml 75
76 Holbæk Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B7- Fordeling af blødningsvolumen, Holbæk. Hver søjle repræsenterer 25 ml Nykøbing F Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B8 - Fordeling af blødningsvolumen, Nykøbing F. Hver søjle repræsenterer 25 ml 76
77 325 Næstved Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B9 - Fordeling af blødningsvolumen, Næstved. Hver søjle repræsenterer 25 ml 600 Roskilde Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B10 - Fordeling af blødningsvolumen, Roskilde. Hver søjle repræsenterer 25 ml 77
78 Esbjerg Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B11- Fordeling af blødningsvolumen, Esbjerg. Hver søjle repræsenterer 25 ml Haderslev Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B12 - Fordeling af blødningsvolumen, Haderslev. Hver søjle repræsenterer 25 ml 78
79 600 Kolding Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B13 - Fordeling af blødningsvolumen, Kolding. Hver søjle repræsenterer 25 ml 750 Odense/Svendborg Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B14 - Fordeling af blødningsvolumen, Odense/Svendborg. Hver søjle repræsenterer 25 ml 79
80 Sønderborg Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B15 - Fordeling af blødningsvolumen, Sønderborg. Hver søjle repræsenterer 25 ml Herning/Holstebro Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B16- Fordeling af blødningsvolumen, Herning/Holstebro. Hver søjle repræsenterer 25 ml 80
81 Horsens Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B17- Fordeling af blødningsvolumen, Horsens. Hver søjle repræsenterer 25 ml Randers Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B18 - Fordeling af blødningsvolumen, Randers. Hver søjle repræsenterer 25 ml 81
82 Viborg Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B19- Fordeling af blødningsvolumen, Viborg. Hver søjle repræsenterer 25 ml 1000 Aarhus Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B20 - Fordeling af blødningsvolumen, Aarhus. Hver søjle repræsenterer 25 ml 82
83 Thy - Mors Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B21 - Fordeling af blødningsvolumen, Thy-Mors. Hver søjle repræsenterer 25 ml Vendsyssel Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B22 - Fordeling af blødningsvolumen, Vendsyssel. Hver søjle repræsenterer 25 ml 83
84 Aalborg Antal Blødningsvolumen (ml) Figur B23 - Fordeling af blødningsvolumen, Aalborg. Hver søjle repræsenterer 25 ml 84
85 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Figur B3-Figur B23 Figurerne viser fordelingen af blødningsvolumener. Læg mærke til, at y-akserne veksler mellem figurerne. Til gengæld har alle figurerne de samme x-akser. Den lodrette røde linje viser standarden (1000 ml). Som nævnt i de klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 5 opfyldte 93,5 % indikatoren, hvilket også afspejles i figurerne. Alle figurerne viser nogenlunde samme fordeling, med flest blødninger omkring 300 ml. Groft set er der en normalfordeling, men med en hale af højere værdier. Intervallet på 25 ml pr. søjle er valgt for at kunne indikere hvilke afdelinger som vejer og hvilke som estimerer blødningsmængden. Kun Horsens udfylder x-aksen, mens de andre fødeafdelinger generelt har tomme mellemrum mellem deres søjler. Dette kan indikere, at Horsens vejer deres underlag, mens de resterende fødeafdelinger estimerer blødningsmængden. Det kan dog ikke udelukkes, at en eller flere blandt disse fødeafdelinger vejer underlaget, men registrerer vægten som afrundede resultater, typisk afrundet til nærmeste tal, som er deleligt med
86 Tabel B12 - Apgar score hos levendefødte børn i enkeltfødsler Antal børn Levendefødte børn Levendefødte børn Apgar score v/5min hos levendefødte børn i enkeltfødsler i enkeltfødsler 9-10 (N) 9-10 (%) 0-8 (N) uoplyst (N) Danmark , Hovedstaden , Bornholm ,1 7 1 Herlev , Hillerød , Hvidovre , Rigshospitalet , Sjælland , Holbæk , Nykøbing F , Næstved , Roskilde , Slagelse* Syddanmark , Esbjerg , Haderslev , Kolding , Odense/Svendborg , Sønderborg , Midtjylland , Herning/Holstebro , Horsens , Randers , Viborg , Aarhus , Nordjylland , Thy - Mors , Vendsyssel , Aalborg , Periode: Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B12 Levendefødte børn i enkeltfødsler med Apgar score 9 eller 10 udgør nævnerpopulationen for indikator 6. 86
87 Tabel B13 - Indikator 6, stratificerede analyser Vaginal Elektiv Akut Nævner [N] Nævner [N] Tæller [N] (%) Nævner [N] Tæller [N] (%) Nævner [N] Tæller [N] (%) Danmark (94,5) (75,8) (68,4) Hovedstaden (93,7) (66,0) (57,8) Bornholm (93,1) (93,3) (8) Herlev (91,3) (85,7) (71,9) Hillerød (91,2) (77,3) (48,7) Hvidovre (95,4) (38,7) (52,2) Rigshospitalet (94,7) (81,4) (61,5) Sjælland (95,2) (77,7) (69,7) Holbæk (96,5) (79,1) (63,5) Nykøbing F (94,7) (77,3) (74,1) Næstved (91,6) (6) (64,4) Roskilde (97,3) (88,3) (77,1) Slagelse* () 0 0 ( ) 0 0 ( ) Syddanmark (94,2) (84,9) (71,5) Esbjerg (90,9) (75,6) (58,9) Haderslev (97,3) (84,6) (91,7) Kolding (95,7) (95,2) (84,4) Odense/Svendborg (95,2) (86,3) (74,1) Sønderborg (91,1) (68,6) (43,3) Midtjylland (96,1) (87,4) (81,7) Herning/Holstebro (98,6) (92,1) (85,7) Horsens (95,5) (90,4) (80,1) Randers (97,3) (93,5) (80,9) Viborg (93,4) (71,1) (71,6) Aarhus (95,6) (87,9) (84,5) Nordjylland (93,1) (63,0) (70,7) Thy - Mors (93,1) (82,4) (85,0) Vendsyssel (91,6) (45,6) (57,7) Aalborg (93,7) (67,3) (72,4) Periode:
88 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B13 Tabel B13 opdeler resultaterne efter om fødslen har været vaginal, elektiv eller akut kejsersnit. Sammenlægning af antal i de 3 kolonner Nævner [N] indenfor hver af disse 3 grupper giver det samlede antal i nævneren (venstre kolonne i Tabel B13 samt Tabel 7, Nævner i kolonnen Tæller/nævner ). Tilsvarende giver sammenlægningen af antal i de 3 kolonner Tæller [N](%) indenfor hver af disse 3 grupper det samlede antal i tælleren (Tabel 7, Tæller i kolonnen Tæller/nævner ). Derimod kan procenterne i Tabel B13, kolonnerne Tæller [N](%), ikke lægges sammen for at få procenter for alle patienter. På landsplan har vaginalt fødende en højere andel (94,5 %) end fødende med kejsersnit, hvad enten denne er elektiv (andel 75,8 %) eller akut (andel 68,4 %). Denne højere andel for vaginalt fødende sammenlignet med kejsersnit ses for alle regioner samt for de fleste fødeafdelinger. 88
89 Tabel B14 - Gestationsalder blandt levendefødte børn Antal levendefødtebørn Gestationsalder Gestationsalder >= 24 uger < 24 uger Regioner: N % N % Danmark ,9 48 0,1 Hovedstaden ,9 20 0,1 Bornholm Herlev ,9 4 0,1 Hillerød ,9 3 0,1 Hvidovre ,9 6 0,1 Rigshospitalet ,9 7 0,1 Sjælland ,9 5 0,1 Holbæk ,9 2 0,1 Nykøbing F Næstved Roskilde ,9 3 0,1 Slagelse* Syddanmark ,9 10 0,1 Esbjerg ,9 1 0,1 Haderslev Kolding ,8 4 0,2 Odense/Svendborg ,9 5 0,1 Sønderborg Midtjylland ,9 9 0,1 Herning/Holstebro ,9 4 0,1 Horsens Randers Viborg Aarhus ,9 5 0,1 Nordjylland ,9 4 0,1 Thy - Mors Vendsyssel ,8 2 0,2 Aalborg ,9 2 0,1 Periode: Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B14 Kun børn med gestationsalder 24 uger er inkluderede i indikator 7. 89
90 Tabel B15 - Indikator 7, stratificerede analyser Nævner Flere ph målinger Ven. el art. ph Én uspec. ph Apgar Nævner Tæller [N](%) Nævner Tæller [N](%) Nævner Tæller [N](%) Nævner Tæller [N](%) Danmark (0,5) (0,3) (1,5) (1,2) Hovedstaden (0,5) (0,2) 58 1 (1,7) (1,5) Bornholm (2,6) 47 0 () 0 0 () 41 2 (4,9) Herlev (0,7) (0,4) 44 0 () (0,9) Hillerød (0,7) (0,7) 0 0 () (1,7) Hvidovre (0,4) (0,1) 7 1 (14,3) (1,1) Rigshospitalet (0,5) (0,1) 7 0 () (2,6) Sjælland (0,4) (0,5) 3 0 () (1,2) Holbæk (0,2) (0,4) 0 0 () () Nykøbing F (0,4) () 0 0 () () Næstved (0,4) (1,0) 1 0 () (2,5) Roskilde (0,6) (0,2) 2 0 () (1,0) Slagelse* () 0 0 () 0 0 () 1 0 () Syddanmark (0,7) (0,4) (1,4) (1,0) Esbjerg () (0,7) 2 0 () (1,4) Haderslev () 9 0 () 1 0 () (0,9) Kolding () (0,2) 21 0 () (0,6) Odense/Svendborg (0,7) (0,2) (1,8) (1,3) Sønderborg (0,7) () 0 0 () (0,9) Midtjylland (0,5) (0,2) 1 0 () (1,0) Herning/Holstebro (0,7) (0,3) 0 0 () (0,3) Horsens (0,3) () 0 0 () () Randers (0,7) (0,9) 0 0 () (1,7) Viborg (0,4) (0,3) 1 0 () (1,1) Aarhus (0,3) () 0 0 () (1,3) Nordjylland (0,5) (0,2) 2 0 () (0,8) Thy - Mors (0,3) () 2 0 () (0,6) Vendsyssel (0,4) () 0 0 () () Aalborg (0,6) (0,3) 0 0 () (1,3) Periode:
91 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B15 Tabel B15 opdeler resultaterne efter om indikator 7 er beregnet på baggrund af mindst 2 ph-målinger (kolonnen Flere ph målinger, for børn med 2 eller flere ph-målinger), én venøs eller arteriel ph-måling (kolonnen Ven. el art. ph, for børn med kun én ph-måling, som er venøs eller arteriel), én uspecifik phmåling (kolonnen Én uspec. ph, for børn med kun én ph-måling, som er uspecifik) eller 5-minutters Apgar score (kolonnen Apgar, for børn uden ph-målinger). Sammenlægning af antal i de 4 kolonner Nævner indenfor hver af disse 4 grupper giver det samlede antal i nævneren (venstre kolonne i Tabel B15 samt Tabel 8, Nævner i kolonnen Tæller/nævner ). Tilsvarende giver sammenlægningen af antal i de 4 kolonner Tæller [N](%) indenfor hver af disse 4 grupper det samlede antal i tælleren (Tabel 8, Nævner i kolonnen Tæller/nævner ). Derimod kan procenterne i Tabel B15, kolonnerne Tæller [N](%), ikke lægges sammen for at få procenter for alle patienter. På landsplan har børn uden ph-målinger (kolonnen Apgar ) en højere andel af indikator 7 end børn med 2 eller flere ph-målinger og børn med én venøs eller arteriel ph-måling. Denne forskel ses for alle 5 regioner. Tallene er meget små i gruppen af børn med én specifik ph-måling, hvorfor disse skal tolkes med forbehold. Til gengæld er der ingen bemærkelsesværdige forskelle når de 3 grupper for børn med ph-målinger sammenlignes indbyrdes, hverken på landsplan, regionalt eller indenfor fødeafdelinger. På landsplan har 7998 ud af børn (15,1 %) ingen registrerede ph-målinger, hvilket er højere end de 11,1 % i Årsrapport Andelen varierer mellem fødeafdelingerne, fra 8,0 % i Rigshospitalet til 34,8 % i Haderslev. Såfremt en klinisk vurdering af barnet indgår i fødeafdelingens kriterier for om man skal måle navlesnors-ph kan dette være en medvirkende årsag til, at børn uden ph-målinger har en højere andel af indikatoren end børn med ph-målinger. Det kan ligeledes ikke udelukkes, at non-valide ph-registeringer (jf. foroven) bidrager til disse forskelle. Overordnet skal resultater, som kan beregnes ved forskellige metoder, fortolkes forsigtigt. 91
92 Tabel B16 - Enkeltfødsler med fødsel af rask barn Antal enkeltfødsler.. som er vaginale fødsler eller akutte kejsersnit.. hos førstegangsfødende.. hvor barnet er i hovedstilling.. med gestationsalder >= 37,0 uger Danmark Hovedstaden Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Sjælland Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Slagelse* Syddanmark Esbjerg Haderslev Kolding Odense/Svendborg Sønderborg Midtjylland Herning/Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus Nordjylland Thy - Mors Vendsyssel Aalborg Periode: Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B16 Tabellens højre kolonne udgør nævnerpopulationen for indikator 8. 92
93 Tabel B17 - Indikator 8, undergrupper Nævner [N] Akut KS 1 [N] (%) Cup/Tang 2 [N] (%) Episiotomi [N] (%) Bristning 3 [N] (%) Blødning 4 [N] (%) Apgar <9 5 [N] (%) Danmark (13,8) 2091 (10,5) 1183 (6,0) 1049 (5,3) 1505 (7,6) 645 (3,3) Hovedstaden (13,6) 1027 (13,2) 422 (5,4) 402 (5,2) 569 (7,3) 164 (2,1) Bornholm 39 7 (17,9) 5 (12,8) 3 (7,7) 3 (7,7) 5 (12,8) 1 (2,6) Herlev (12,3) 154 (12,6) 74 (6,1) 78 (6,4) 88 (7,2) 29 (2,4) Hillerød (17,3) 92 (11,9) 37 (4,8) 32 (4,1) 68 (8,8) 20 (2,6) Hvidovre (15,7) 421 (14,6) 111 (3,8) 136 (4,7) 211 (7,3) 48 (1,7) Rigshospitalet (11,0) 355 (12,4) 197 (6,9) 153 (5,4) 197 (6,9) 66 (2,3) Sjælland (16,1) 213 (10,3) 133 (6,4) 101 (4,9) 160 (7,7) 83 (4,0) Holbæk (14,8) 67 (12,9) 51 (9,8) 28 (5,4) 42 (8,1) 17 (3,3) Nykøbing F (15,7) 28 (10,7) 16 (6,1) 12 (4,6) 11 (4,2) 9 (3,4) Næstved (19,0) 44 (7,9) 20 (3,6) 27 (4,9) 72 (13,0) 22 (4,0) Roskilde (15,1) 74 (1) 46 (6,2) 34 (4,6) 35 (4,7) 35 (4,7) Slagelse* 0 0 ( ) 0 ( ) 0 ( ) 0 ( ) 0 ( ) 0 ( ) Syddanmark (15,5) 254 (7,6) 265 (7,9) 181 (5,4) 307 (9,1) 139 (4,1) Esbjerg (13,2) 36 (6,3) 41 (7,1) 32 (5,6) 55 (9,5) 23 (4,0) Haderslev (12,6) 8 (6,3) 11 (8,7) 3 (2,4) 8 (6,3) 2 (1,6) Kolding (12,8) 49 (5,6) 105 (12,0) 40 (4,6) 93 (10,6) 38 (4,3) Odense/Svendborg (20,3) 128 (9,3) 73 (5,3) 93 (6,8) 127 (9,3) 57 (4,2) Sønderborg (9,4) 33 (8,0) 35 (8,5) 13 (3,1) 24 (5,8) 19 (4,6) Midtjylland (11,5) 432 (9,1) 226 (4,8) 247 (5,2) 332 (7,0) 195 (4,1) Herning/Holstebro (12,5) 142 (14,0) 53 (5,2) 52 (5,1) 69 (6,8) 54 (5,3) Horsens (14,1) 55 (8,5) 29 (4,5) 21 (3,3) 51 (7,9) 25 (3,9) Randers (14,6) 55 (8,6) 46 (7,2) 42 (6,6) 51 (8,0) 23 (3,6) Viborg (7,9) 56 (7,9) 73 (10,3) 37 (5,2) 45 (6,4) 38 (5,4) Aarhus (10,4) 124 (7,1) 25 (1,4) 95 (5,5) 116 (6,7) 55 (3,2) Nordjylland (14,7) 165 (8,7) 137 (7,3) 118 (6,3) 137 (7,3) 64 (3,4) Thy - Mors (14,1) 18 (7,7) 15 (6,4) 12 (5,1) 14 (6,0) 5 (2,1) Vendsyssel (14,5) 25 (6,6) 44 (11,6) 10 (2,6) 33 (8,7) 12 (3,2) Aalborg (14,9) 122 (9,6) 78 (6,1) 96 (7,5) 90 (7,1) 47 (3,7) Periode: Kejsersnit; 2 Cup- eller tangforløsning; eller 4.-grads bristning; 4 Blødning 1000 ml; 5 5-minutters Apgar Score <9 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til Tabel B17 Tabel B17 opdeler den sammensatte tæller i de 6 grupper, som hver især kan bevirke, at indikator 8 ikke opfyldes. Da der således er overlaps mellem de 6 grupper kan de ikke lægges sammen til de endelige resultater for tælleren. Tallene kan ikke sammenlignes med andre tabeller (f.eks. Tabel 3) da nævnerne afviger fra disse. 93
94 Appendiks 2 Appendiks 2: Supplerende figurer til indikatorer Indikator 1 Estimeret andel (%) 10 5 Haderslev Randers Bornholm Sønderborg Aarhus Thy - Vendsyssel Aalborg Mors Herning/Holstebro Esbjerg Horsens Viborg Herlev Holbæk Hvidovre Nykøbing F Næstved Roskilde Odense/Svendborg Hillerød Kolding Rigshospitalet Antal per afdeling i opgørelsesperioden Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Standard 95 % KI 99 % KI 94
95 Appendiks 2 10 Indikator 1 - Bornholm 5 10 Indikator 1 - Herlev 5 95
96 Appendiks 2 10 Indikator 1 - Hillerød 5 10 Indikator 1 - Hvidovre 5 96
97 Appendiks 2 10 Indikator 1 - Rigshospitalet 5 10 Indikator 1 - Holbæk 5 97
98 Appendiks 2 10 Indikator 1 - Nykøbing F 5 10 Indikator 1 - Næstved 5 98
99 Appendiks 2 10 Indikator 1 - Roskilde 5 10 Indikator 1 - Esbjerg 5 99
100 Appendiks 2 10 Indikator 1 - Haderslev 5 10 Indikator 1 - Kolding 5 100
101 Appendiks 2 10 Indikator 1 - Odense/Svendborg 5 10 Indikator 1 - Sønderborg 5 101
102 Appendiks 2 10 Indikator 1 - Herning/Holstebro 5 10 Indikator 1 - Horsens 5 102
103 Appendiks 2 10 Indikator 1 - Randers 5 10 Indikator 1 - Viborg 5 103
104 Appendiks 2 10 Indikator 1 - Aarhus 5 10 Indikator 1 - Thy - Mors 5 104
105 Appendiks 2 10 Indikator 1 - Vendsyssel 5 10 Indikator 1 - Aalborg 5 105
106 Appendiks 2 Indikator 2 Estimeret andel (%) 10 5 Haderslev Hvidovre Sønderborg Esbjerg Hillerød Bornholm Nykøbing F Holbæk Herning/Holstebro Kolding Odense/Svendborg Randers Viborg Aalborg Rigshospitalet Næstved Horsens Thy - Mors Roskilde Aarhus Vendsyssel Herlev Antal per afdeling i opgørelsesperioden Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Standard 95 % KI 99 % KI 106
107 Appendiks 2 10 Indikator 2 - Bornholm 5 10 Indikator 2 - Herlev 5 107
108 Appendiks 2 10 Indikator 2 - Hillerød 5 10 Indikator 2 - Hvidovre 5 108
109 Appendiks 2 10 Indikator 2 - Rigshospitalet 5 10 Indikator 2 - Holbæk 5 109
110 Appendiks 2 10 Indikator 2 - Nykøbing F 5 10 Indikator 2 - Næstved 5 110
111 Appendiks 2 10 Indikator 2 - Roskilde 5 10 Indikator 2 - Esbjerg 5 111
112 Appendiks 2 10 Indikator 2 - Haderslev 5 10 Indikator 2 - Kolding 5 112
113 Appendiks 2 10 Indikator 2 - Odense/Svendborg 5 10 Indikator 2 - Sønderborg 5 113
114 Appendiks 2 10 Indikator 2 - Herning/Holstebro 5 10 Indikator 2 - Horsens 5 114
115 Appendiks 2 10 Indikator 2 - Randers 5 10 Indikator 2 - Viborg 5 115
116 Appendiks 2 10 Indikator 2 - Aarhus 5 10 Indikator 2 - Thy - Mors 5 116
117 Appendiks 2 10 Indikator 2 - Vendsyssel 5 10 Indikator 2 - Aalborg 5 117
118 Appendiks 2 15,0 Indikator 3 Estimeret andel (%) 1 5,0 Bornholm Aalborg Randers Odense/Svendborg Esbjerg Herlev Roskilde Holbæk Nykøbing F ViborgHerning/Holstebro Aarhus Thy - Mors Næstved Hillerød Kolding Horsens Sønderborg Haderslev Vendsyssel Hvidovre Rigshospitalet Antal per afdeling i opgørelsesperioden Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Standard 95 % KI 99 % KI 118
119 Appendiks 2 Indikator 3 - Bornholm 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Herlev 2 15,0 1 5,0 119
120 Appendiks 2 Indikator 3 - Hillerød 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Hvidovre 2 15,0 1 5,0 120
121 Appendiks 2 Indikator 3 - Rigshospitalet 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Holbæk 2 15,0 1 5,0 121
122 Appendiks 2 Indikator 3 - Nykøbing F 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Næstved 2 15,0 1 5,0 122
123 Appendiks 2 Indikator 3 - Roskilde 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Esbjerg 2 15,0 1 5,0 123
124 Appendiks 2 Indikator 3 - Haderslev 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Kolding 2 15,0 1 5,0 124
125 Appendiks 2 Indikator 3 - Odense/Svendborg 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Sønderborg 2 15,0 1 5,0 125
126 Appendiks 2 Indikator 3 - Herning/Holstebro 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Horsens 2 15,0 1 5,0 126
127 Appendiks 2 Indikator 3 - Randers 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Viborg 2 15,0 1 5,0 127
128 Appendiks 2 Indikator 3 - Aarhus 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Thy - Mors 2 15,0 1 5,0 128
129 Appendiks 2 Indikator 3 - Vendsyssel 2 15,0 1 5,0 Indikator 3 - Aalborg 2 15,0 1 5,0 129
130 Appendiks 2 Indikator 4A Estimeret andel (%) 10 5 Sønderborg Viborg Herning/Holstebro Næstved Roskilde Hillerød Nykøbing Esbjerg F Holbæk Aarhus Aalborg Kolding Odense/Svendborg Herlev Rigshospitalet Hvidovre Antal per afdeling i opgørelsesperioden Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Standard 95 % KI 99 % KI 130
131 Appendiks 2 10 Indikator 4A - Bornholm 5 10 Indikator 4A - Herlev 5 131
132 Appendiks 2 10 Indikator 4A - Hillerød 5 10 Indikator 4A - Hvidovre 5 132
133 Appendiks 2 10 Indikator 4A - Rigshospitalet 5 10 Indikator 4A - Holbæk 5 133
134 Appendiks 2 10 Indikator 4A - Nykøbing F 5 10 Indikator 4A - Næstved 5 134
135 Appendiks 2 10 Indikator 4A - Roskilde 5 10 Indikator 4A - Esbjerg 5 135
136 Appendiks 2 10 Indikator 4A - Haderslev 5 10 Indikator 4A - Kolding 5 136
137 Appendiks 2 10 Indikator 4A - Odense/Svendborg 5 10 Indikator 4A - Sønderborg 5 137
138 Appendiks 2 10 Indikator 4A - Herning/Holstebro 5 10 Indikator 4A - Horsens 5 138
139 Appendiks 2 10 Indikator 4A - Randers 5 10 Indikator 4A - Viborg 5 139
140 Appendiks 2 10 Indikator 4A - Aarhus 5 10 Indikator 4A - Thy - Mors 5 140
141 Appendiks 2 10 Indikator 4A - Vendsyssel 5 10 Indikator 4A - Aalborg 5 141
142 Appendiks 2 Indikator 4B 10 Estimeret andel (%) 5 Horsens Kolding Roskilde Nykøbing F Thy - Mors Sønderborg Viborg RandersHillerød Vendsyssel Næstved Haderslev Holbæk Esbjerg Herning/Holstebro Herlev Aarhus Aalborg Odense/Svendborg Rigshospitalet Hvidovre Antal per afdeling i opgørelsesperioden Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Standard 95 % KI 99 % KI 142
143 Appendiks 2 10 Indikator 4B - Bornholm 5 10 Indikator 4B - Herlev 5 143
144 Appendiks 2 10 Indikator 4B - Hillerød 5 10 Indikator 4B - Hvidovre 5 144
145 Appendiks 2 10 Indikator 4B - Rigshospitalet 5 10 Indikator 4B - Holbæk 5 145
146 Appendiks 2 10 Indikator 4B - Nykøbing F 5 10 Indikator 4B - Næstved 5 146
147 Appendiks 2 10 Indikator 4B - Roskilde 5 10 Indikator 4B - Esbjerg 5 147
148 Appendiks 2 10 Indikator 4B - Haderslev 5 10 Indikator 4B - Kolding 5 148
149 Appendiks 2 10 Indikator 4B - Odense/Svendborg 5 10 Indikator 4B - Sønderborg 5 149
150 Appendiks 2 10 Indikator 4B - Herning/Holstebro 5 10 Indikator 4B - Horsens 5 150
151 Appendiks 2 10 Indikator 4B - Randers 5 10 Indikator 4B - Viborg 5 151
152 Appendiks 2 10 Indikator 4B - Aarhus 5 10 Indikator 4B - Thy - Mors 5 152
153 Appendiks 2 10 Indikator 4B - Vendsyssel 5 10 Indikator 4B - Aalborg 5 153
154 Appendiks 2 15,0 Indikator 5 Estimeret andel (%) 1 5,0 Næstved Esbjerg Hillerød Bornholm Holbæk Kolding Odense/Svendborg Vendsyssel Horsens Herlev Randers Viborg Herning/Holstebro Aarhus Thy - Mors Aalborg Haderslev Sønderborg Roskilde Nykøbing F HvidovreRigshospitalet Antal per afdeling i opgørelsesperioden Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Standard 95 % KI 99 % KI 154
155 Appendiks 2 Indikator 5 - Bornholm 2 15,0 1 5,0 Indikator 5 - Herlev 2 15,0 1 5,0 155
156 Appendiks 2 Indikator 5 - Hillerød 2 15,0 1 5,0 Indikator 5 - Hvidovre 2 15,0 1 5,0 156
157 Appendiks 2 Indikator 5 - Rigshospitalet 2 15,0 1 5,0 Indikator 5 - Holbæk 2 15,0 1 5,0 157
158 Appendiks 2 Indikator 5 - Nykøbing F 2 15,0 1 5,0 Indikator 5 - Næstved 2 15,0 1 5,0 158
159 Appendiks 2 Indikator 5 - Roskilde 2 15,0 1 5,0 Indikator 5 - Esbjerg 2 15,0 1 5,0 159
160 Appendiks 2 Indikator 5 - Haderslev 2 15,0 1 5,0 Indikator 5 - Kolding 2 15,0 1 5,0 160
161 Appendiks 2 Indikator 5 - Odense/Svendborg 2 15,0 1 5,0 Indikator 5 - Sønderborg 2 15,0 1 5,0 161
162 Appendiks 2 Indikator 5 - Herning/Holstebro 2 15,0 1 5,0 Indikator 5 - Horsens 2 15,0 1 5,0 162
163 Appendiks 2 Indikator 5 - Randers 2 15,0 1 5,0 Indikator 5 - Viborg 2 15,0 1 5,0 163
164 Appendiks 2 Indikator 5 - Aarhus 2 15,0 1 5,0 Indikator 5 - Thy - Mors 2 15,0 1 5,0 164
165 Appendiks 2 Indikator 5 - Vendsyssel 2 15,0 1 5,0 Indikator 5 - Aalborg 2 15,0 1 5,0 165
166 Appendiks 2 Estimeret andel (%) 10 5 Indikator 6 Haderslev Horsens Randers Nykøbing Bornholm F Holbæk ViborgKolding Herning/Holstebro Thy - Mors Aarhus Roskilde Aalborg Herlev Odense/Svendborg Rigshospitalet Næstved Vendsyssel Sønderborg Hvidovre Esbjerg Hillerød Antal per afdeling i opgørelsesperioden Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Standard 95 % KI 99 % KI 166
167 Appendiks 2 10 Indikator 6 - Bornholm 5 10 Indikator 6 - Herlev 5 167
168 Appendiks 2 10 Indikator 6 - Hillerød 5 10 Indikator 6 - Hvidovre 5 168
169 Appendiks 2 10 Indikator 6 - Rigshospitalet 5 10 Indikator 6 - Holbæk 5 169
170 Appendiks 2 10 Indikator 6 - Nykøbing F 5 10 Indikator 6 - Næstved 5 170
171 Appendiks 2 10 Indikator 6 - Roskilde 5 10 Indikator 6 - Esbjerg 5 171
172 Appendiks 2 10 Indikator 6 - Haderslev 5 10 Indikator 6 - Kolding 5 172
173 Appendiks 2 10 Indikator 6 - Odense/Svendborg 5 10 Indikator 6 - Sønderborg 5 173
174 Appendiks 2 10 Indikator 6 - Herning/Holstebro 5 10 Indikator 6 - Horsens 5 174
175 Appendiks 2 10 Indikator 6 - Randers 5 10 Indikator 6 - Viborg 5 175
176 Appendiks 2 10 Indikator 6 - Aarhus 5 10 Indikator 6 - Thy - Mors 5 176
177 Appendiks 2 10 Indikator 6 - Vendsyssel 5 10 Indikator 6 - Aalborg 5 177
178 Appendiks 2 5,0 Indikator 7 4,0 Estimeret andel (%) 3,0 2,0 1,0 Bornholm Esbjerg Randers Roskilde Aalborg Herlev Holbæk Næstved Hillerød Kolding Herning/HolstebroOdense/Svendborg HaderslevSønderborg Thy - Mors Vendsyssel Horsens Aarhus Nykøbing F Viborg Rigshospitalet Hvidovre Antal per afdeling i opgørelsesperioden Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Standard 95 % KI 99 % KI 178
179 Appendiks 2 Indikator 7 - Bornholm 2 15,0 1 5,0 Indikator 7 - Herlev 2 15,0 1 5,0 179
180 Appendiks 2 Indikator 7 - Hillerød 2 15,0 1 5,0 Indikator 7 - Hvidovre 2 15,0 1 5,0 180
181 Appendiks 2 Indikator 7 - Rigshospitalet 2 15,0 1 5,0 Indikator 7 - Holbæk 2 15,0 1 5,0 181
182 Appendiks 2 Indikator 7 - Nykøbing F 2 15,0 1 5,0 Indikator 7 - Næstved 2 15,0 1 5,0 182
183 Appendiks 2 Indikator 7 - Roskilde 2 15,0 1 5,0 Indikator 7 - Esbjerg 2 15,0 1 5,0 183
184 Appendiks 2 Indikator 7 - Haderslev 2 15,0 1 5,0 Indikator 7 - Kolding 2 15,0 1 5,0 184
185 Appendiks 2 Indikator 7 - Odense/Svendborg 2 15,0 1 5,0 Indikator 7 - Sønderborg 2 15,0 1 5,0 185
186 Appendiks 2 Indikator 7 - Herning/Holstebro 2 15,0 1 5,0 Indikator 7 - Horsens 2 15,0 1 5,0 186
187 Appendiks 2 Indikator 7 - Randers 2 15,0 1 5,0 Indikator 7 - Viborg 2 15,0 1 5,0 187
188 Appendiks 2 Indikator 7 - Aarhus 2 15,0 1 5,0 Indikator 7 - Thy - Mors 2 15,0 1 5,0 188
189 Appendiks 2 Indikator 7 - Vendsyssel 2 15,0 1 5,0 Indikator 7 - Aalborg 2 15,0 1 5,0 189
190 Appendiks 2 Indikator 8 10 Estimeret andel (%) 5 Haderslev Nykøbing F Bornholm Aarhus Sønderborg Thy Randers Herlev Vendsyssel - Mors Horsens Esbjerg Næstved Viborg Roskilde Hillerød Kolding Herning/Holstebro Aalborg Holbæk Odense/Svendborg Rigshospitalet Hvidovre Antal per afdeling i opgørelsesperioden Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Standard 95 % KI 99 % KI 190
191 Appendiks 2 10 Indikator 8 - Bornholm 5 10 Indikator 8 - Herlev 5 191
192 Appendiks 2 10 Indikator 8 - Hillerød 5 10 Indikator 8 - Hvidovre 5 192
193 Appendiks 2 10 Indikator 8 - Rigshospitalet 5 10 Indikator 8 - Holbæk 5 193
194 Appendiks 2 10 Indikator 8 - Nykøbing F 5 10 Indikator 8 - Næstved 5 194
195 Appendiks 2 10 Indikator 8 - Roskilde 5 10 Indikator 8 - Esbjerg 5 195
196 Appendiks 2 10 Indikator 8 - Haderslev 5 10 Indikator 8 - Kolding 5 196
197 Appendiks 2 10 Indikator 8 - Odense/Svendborg 5 10 Indikator 8 - Sønderborg 5 197
198 Appendiks 2 10 Indikator 8 - Herning/Holstebro 5 10 Indikator 8 - Horsens 5 198
199 Appendiks 2 10 Indikator 8 - Randers 5 10 Indikator 8 - Viborg 5 199
200 Appendiks 2 10 Indikator 8 - Aarhus 5 10 Indikator 8 - Thy - Mors 5 200
201 Appendiks 2 10 Indikator 8 - Vendsyssel 5 10 Indikator 8 - Aalborg 5 201
202 Appendiks 3 Appendiks 3: Vejledning i fortolkning af resultater fra Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler De følgende vejledninger vedrører afsnittet Resultater for indikatorerne, hvori indgår resultater med statistiske begreber: Konfidensinterval Som udgangspunkt udgør en population en tilfældig stikprøve af en baggrundspopulation. I baggrundspopulationen findes en sand, men ukendt, værdi, som estimeres i stikprøven. Et konfidensinterval angives med en procentsats, som ofte er 95 %. Et 95 % konfidensinterval angiver, at den sande værdi, som ønskes estimeret, med 95 % sandsynlighed ligger i konfidensintervallet. 95 % konfidensintervaller vises i afsnittets tabeller og figurer, dog ikke i de figurer, som viser udviklingen over tid, eller i tabeller med stratificerede resultater. I funnelplots vises desuden 99 % konfidensintervaller. Alle konfidensintervaller i denne årsrapport er beregnet som eksakte binomiale konfidensintervaller. Der findes forskellige måder at beregne konfidensintervaller på, som ikke omtales nærmere her. Uanset hvilken metode man vælger til beregning af konfidensintervaller er disse mindre valide når de findes i et område, der nærmer sig yderpoler (0 % eller 100 % for indikatorandele). Standarden opfyldt eller ikke opfyldt I denne årsrapport har RKKP iht. skabelonen for årsrapporter fastlagt følgende kriterier, som findes i tabeller med resultater for indikatorer, anden kolonne: Ja : Andelen er over standarden på mindst X % eller Andelen er under standarden på højst X % Ovenstående gælder uanset om standarden på X % er indeholdt i 95 % konfidensintervallerne eller ikke Ja* : Andelen er under standarden på mindst X %, men standarden er indeholdt i 95 % konfidensintervallerne eller Andelen er over standarden på højst X %, men standarden er indeholdt i 95 % konfidensintervallerne Nej : Andelen er under standarden på mindst X %, og standarden er ikke indeholdt i 95 % konfidensintervallerne eller Andelen er over standarden på højst X %, og standarden er ikke indeholdt i 95 % konfidensintervallerne Tabeller med resultater for indikatorer Disse tabeller viser resultater på landsplan samt for regioner og fødeafdelinger. Kolonnen Std. opfyldt: Mindst/Højst X% angiver om indikatoren er opfyldt ( Ja, Ja* eller Nej i henhold til kriterier forklaret ovenfor) Kolonnen Tæller/nævner viser tællerpopulationen samt nævnerpopulationen efter eksklusioner. Eksklusionskriterier for de enkelte indikatorer fremgår af beregningsreglerne (jf. Appendiks 4) Kolonnen Uoplyst Antal (%) angiver procentdelen af potentielle nævnerforløb, som er ekskluderet (i henhold til kriterier som vist i Appendiks 4). Den er komplementær til kompletheden, således at 100 minus komplethed er lig uoplyste i procent. Kompletheden er udregnet som Nævner (vist i tabellen) divideret med antal potentielle nævnerforløb (ikke vist i tabellen), som derefter er ganget med 100 for at få resultatet i procent 202
203 Appendiks 3 Kolonnen Aktuelle år 2013 angiver andelen (95 % konfidensintervaller), som opfylder indikatoren. Andelen er udregnet som Tæller divideret med Nævner, som derefter er ganget med 100 for at få andelen i procent. Såfremt Nævner er 10 eller derunder er usikkerheden på konfidensintervallerne så stor, at disse ikke er udregnet, hvorfor 95 % konfidensintervaller ikke er vist Kolonnen Tidligere år 2012 angiver andelen for Årsrapport Andelen er udregnet som Tæller divideret med Nævner, som derefter er ganget med 100 for at få andelen i procent Kolonnen Tidligere år 2011 angiver andelen for Årsrapport Andelen er udregnet som Tæller divideret med Nævner, som derefter er ganget med 100 for at få andelen i procent Figurer med resultater for indikatorer, per region (forestplots) Regionens andel angives med en udfyldt cirkel, og 95 % konfidensintervallerne angives med de liggende T er. Såfremt nævnerpopulationen er 10 eller derunder (jf. Nævner i kolonnen Tæller/nævner i tabellen med resultater for indikatoren) er kun andelen vist, idet usikkerheden på konfidensintervallerne er så stor, at disse ikke er udregnet. Dette ses dog ikke i denne rapport i figurerne med de regionale resultater. Nederst i figuren findes en kortfattet forklaring. Figurer med resultater for indikatorer, per fødeafdeling (forestplots) Fødeafdelingens andel angives med en udfyldt cirkel, og 95 % konfidensintervallerne angives med de liggende T er. Såfremt nævnerpopulationen er 10 eller derunder (jf. Nævner i kolonnen Tæller/nævner i tabellen med resultater for indikatoren) er kun andelen vist, idet usikkerheden på konfidensintervallerne er så stor, at disse ikke er udregnet. Nederst i figuren findes en kortfattet forklaring. De følgende vejledninger vedrører figurer i Appendiks 2: Figurer med resultater for indikatorer, per fødeafdeling (funnelplots) Disse figurer er en alternativ måde at vise resultater på for fødeafdelinger. Figurerne viser antal i nævnerpopulationen (x-aksen) samt andele for fødeafdelinger (y-aksen). Figuren viser andele, 95 % og 99 % konfidensintervaller (KI) og indikatorens standard. Såfremt nævnerpopulationen er 10 eller derunder (jf. Nævner i kolonnen Tæller/nævner i tabellen med resultater for indikatoren) er fødeafdelingen udelukket fra disse figurer. Figuren illustrerer, at bredden af konfidensintervaller øges med færre antal i nævnerpopulationen (ses på x-aksen). Derfor kan de samme andele opfylde standarden for mindre afdelinger, men ikke for større. Vi har valgt at beregne konfidensintervallet i forhold til indikatorens standard, og ikke i forhold til alle afdelingernes gennemsnit. Begge metoder har sine fordele og ulemper, men ved at bruge standarden får større fødeafdelinger ikke større indflydelse på resultaterne end mindre fødeafdelinger. Figurer med udvikling af indikatorer over tid, per fødeafdeling Disse angiver, for hver af de 22 fødeafdelinger, andele for hver af periodens 12 måneder. Figurerne er uden angivelse af konfidensintervaller, hvorfor de skal fortolkes ekstra forsigtigt. 203
204 Appendiks 4 Appendiks 4: Beregningsregler for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Indledningsvis vises beregningsreglerne for de 8 indikatorer. Efterfølgende dokumenteres i afsnittet Procedurer for oprettelse af analysedatasættet genereringen af det datasæt, som danner baggrund for analyserne. Dette afsnit, som kan forekomme teknisk vanskeligt, er primært til dokumentation, og derfor næppe relevant for selve indikatorernes beregninger. Til hver indikator defineres der i analysefasen en nævnervariabel COMP: som er lig med 0 for alle observationer hvor indikatoren ikke er relevant som er lig med 1 for alle observationer, som er med i nævneren og som er lig med. (missing) for alle observationer, som potentielt kunne være med i nævneren, men bliver ekskluderet (ifølge regler i højre kolonne) 204
205 Appendiks 4 Indikatorens benævnelse Nævner Tæller Ekskluderinger fra nævner (til beregning af indikatorkomplethed) 1 Andelen af fødeepiduraler/fødespinaler, hvor anlæggelsen startes (procedurestart) indenfor en time fra de er bestilt Standard: 95 % Antal fødende 1. som ikke får elektiv sectio (ftype_kcs!= 2) 2. og hvor der meldes epidural/spinal analgesi til anæstesiolog (LPR tabel t_sksube, variabel c_opr har SKS procedure kode NZTB00) 3. og hvor der er registreret et tidspunkt for denne melding (LPR tidsstempel til variabel c_opr: d_odto, v_otime, v_ominut) Bestillingstidspunktet kaldes tid0 i beskrivelsen af denne indikator Bemærk: i analysen indgår det førstefødte barn per fødsel (dvs. kun én observation per moderens CPR-nummer fra PFR) Fødende, 1. der indgår i nævner, 2. og som indenfor 60 minutter efter melding får anlagt epidural/spinal analgesi eller føder. Som tid1 betegnes det først forekommende af enten tidspunktet for anlæggelse af epidural (LPR tabel t_sksube, variabel c_opr har SKS procedure kode NAAD0B eller NAAD12, tidsstempel: d_odto, v_otime, v_ominut) eller barnets fødselstidspunkt (LPR tabel t_adm, tidsstempel: d_inddto, v_indtime, v_indminut): tid1 er minimum af disse to tidspunkter I tilfælde af både NAAD0B og NAAD12 gælder minimum af disse to. Ved flerfoldsfødsler gælder fødselstidspunktet for det førstefødte barn. Tællerkriteriet formuleres som: "tid1 tid0" <= 60 minutter (Tællervariabel IND01_R04, IND_01) 1. For fødende, som er med i nævneren: > 72 timer mellem tidsstempel til bestilling af epidural/spinal og fødselstidspunkt af barn (Variabel IND01_R01) 2. For fødende, som er med i nævneren: > 10 timer mellem tidsstempel til bestilling og tidsstempel til anlæggelse af epidural/spinal analgesi (Variabel IND01_R02) 3. For fødende, som er med i nævneren: bestillingstidspunktet tid0 ligger efter / på samme tidspunkt som tid1 (anlæggelse eller fødsel) (Variabel IND01_R03) Bemærk: hvis både barnets fødselstidspunkt er missing (som fx for dødfødte børn) og tidspunktet for anlæggelse af epidural er missing, vil 205
206 Appendiks 4 Indikatorens benævnelse Nævner Tæller Ekskluderinger fra nævner (til beregning af indikatorkomplethed) tællerkriteriet ikke være opfyldt (missing er "større end alt"). 206
207 Appendiks 4 Indikatorens benævnelse Nævner Tæller Ekskluderinger fra nævner (til beregning af indikatorkomplethed) 2 Andelen af fødende, der kontinuerligt har tilstedeværelse af fagpersonale på fødestuen Standard: 90 % Antal fødende 1. som ikke får elektiv sectio (ftype_kcs!= 2) 2. og som i et tidsinterval har en aktiv fase i fødslen. Denne nævnerpopulation opdeles i: A. Antal fødende med vaginal fødsel (ftype_kcs == 1) (har alle en aktiv fase) B. Antal fødende med akut sectio for hvilke en aktiv fase af fødslen er registreret (c_odia blandt "DO82.1B", "DO82.1C", "DO84.3B", "DO84.3C", DO84.4 eller c_cs blandt KMCA10D, KMCA10E) Fødende, 1. der indgår i nævner, 2. og som fra påbegyndt aktiv fase til fødsel har haft kontinuerlig tilstedeværelse af fagperson (LPR tabel t_sksube, variabel c_opr har SKS procedure kode BKVD1, tidsstempel: d_odto, v_otime, v_ominut) (Tællervariabel IND02_R03, IND_02) 1. c_odia blandt "DO82.1B", "DO82.1C", "DO84.3B", "DO84.3C", DO84.4, men c_cs ikke blandt KMCA10D, KMCA10E (Variabel IND02_R01) 2. c_cs blandt KMCA10D, KMCA10E, men c_odia ikke blandt "DO82.1B", "DO82.1C", "DO84.3B", "DO84.3C", DO84.4 (Variabel IND02_R02) Bemærk: i analysen indgår kun én observation per moderens CPR-nummer fra PFR 207
208 Appendiks 4 Indikatorens benævnelse Nævner Tæller Ekskluderinger fra nævner (til beregning af indikatorkomplethed) 3 Andelen af førstegangsfødende, der får svære bristninger af mellemkødet (grad III eller grad IV) Standard: 6 % Antal fødende, 1. som føder vaginalt (ftype_kcs == 1 eller 4) 2. og som er førstegangsfødende (foerstegang_kcs!= 2) Bemærk: i analysen indgår kun én observation per moderens CPR-nummer fra PFR Fødende, 1. der indgår i nævner, 2. og for hvilke der er registreret 3. eller 4. grads bristning (PFR, c_sr eller c_brist == "DO702D" eller "DO702E" eller "DO703*") (Tællervariabel IND03_R02, IND_03) For fødende som opfylder nævnerkriteriet 1: foerstegang_kcs er missing (Variabel IND03_R01) 208
209 Appendiks 4 Indikatorens benævnelse Nævner Tæller Ekskluderinger fra nævner (til beregning af indikatorkomplethed) 4 Andelen af fødende, der føder ved akut kejsersnit i henhold til det tidsinterval kejsersnittet er meldt under, grad 1 15 min. Andelen af fødende, der føder ved akut kejsersnit i henhold til det tidsinterval kejsersnittet er meldt under, grad 2 30 min. Standard: 95 % (for både grad 1 og grad 2 sectio) Antal fødende 1. som ikke får elektiv sectio (ftype_kcs!= 2) 2. og hvor der meldes akut sektio (henholdsvis grad 1 eller grad 2) (LPR tabel t_sksube, variabel c_opr har SKS procedure kode NZTB10A til grad 1 sectio og SKS procedure kode NZTB10B til grad 2 sectio) 3. og hvor der er registreret et tidspunkt for denne melding (LPR tidsstempel til variabel c_opr: d_odto, v_otime, v_ominut) Bestillingstidspunktet kaldes tid0 i beskrivelsen af denne indikator Bemærk: i analysen indgår det førstefødte barn efter bestillingstidspunktet per fødsel (dvs. kun én observation per moderens CPR-nummer fra PFR) Fødende, 1. der indgår i nævner, 2. og som indenfor 15 minutter (grad 1) eller inden for 30 minutter (grad 2) føder. Som tid1 betegnes barnets fødselstidspunkt (LPR tabel t_adm, tidsstempel: d_inddto, v_indtime, v_indminut). Ved flerfoldsfødsler gælder fødselstidspunktet for det førstefødte barn efter bestillingstidspunktet. Tællerkriteriet 2 formuleres som: "tid1 tid0" <= 15 minutter (grad 1 sectio) (Tællervariabel IND04A_R03, IND_04A) "tid1 tid0" <= 30 minutter (grad 2 sectio) (Tællervariabel IND04B_R03, IND_04B) Bemærk: hvis barnets fødselstidspunkt er missing (som fx for dødfødte børn), vil tællerkriteriet ikke være opfyldt (missing er "større end alt"). 1. For fødende som er med i nævneren: > 5 timer mellem tidsstempel til bestillingen og fødselstidspunkt af barn (Variabel IND04A/B_R01) 2. For fødende som er med i nævneren: bestillingstidspunktet tid0 ligger efter / på samme tidspunkt som tid1 (Variabel IND04A/B_R02) 209
210 Appendiks 4 Indikatorens benævnelse Nævner Tæller Ekskluderinger fra nævner (til beregning af indikatorkomplethed) 5 Andelen af kvinder med målt blodtab 1000 ml indenfor 2 timer efter fødslen Standard: 4 % A) For fødsler før d.1.januar 2012: Antal fødende (alle fødsler) B) For fødsler fra og med d.1.januar 2012: Antal fødende (alle fødsler) Bemærk: i analysen indgår kun én observation per moderens CPR-nummer fra PFR A) For fødsler før d.1.januar 2012: Fødende, som har blødt 1000 ml indenfor 2 timer post partum (PFR, c_blodn == "DO720B" eller "DO721D") B) For fødsler fra og med d.1.januar 2012: Fødende, som har blødt 1000 ml indenfor 2 timer post partum (do-filen 45_preIND05_new_bleed_codes2012.do genererer tillægs dataset 45_preIND05_new_bleed_codes2012_final.dta, blødning lig med eller over 1000 ml angives af high_bleed == 1) A) For fødsler før d.1.januar 2012: Ingen B) For fødsler fra og med d.1.januar 2012: Fødsler uden indrapporteret blødningskode DO720 med tillægskode VPHXXXX, hvor XXXX angiver blødningsvolumen i ml (svarer til missing high_bleed i tillægsdatasættet) (Tællervariabel IND05_R01, IND_05) 210
211 Appendiks 4 Indikatorens benævnelse Nævner Tæller Ekskluderinger fra nævner (til beregning af indikatorkomplethed) 6 Andelen af fødsler, hvor der umiddelbart efter fødslen etableres hud til hud kontakt mellem mor og barn Standard: 90 % Antal børn 1. som er levendefødte (PFR, v_datatyp!= "Dødfødte") 2. og som er født i enkeltfødsler (enkelt_kcs == 1) 3. og hvor 5-minutters Apgar score er 9 eller 10 (PFR, v_apgar!= 0,1,2,3,4,5,6,7,8) Børn, 1. der indgår i nævner 2. og som indenfor de første to timer efter fødslen har direkte hud-til-hud kontakt til moderen (LPR tabel t_sksube, variabel c_opr har SKS procedure kode BKVC1, tidsstempel: d_odto, v_otime, v_ominut) (Tællervariabel IND06_R02, IND_06) Børn som opfylder nævnerkriterier 1.+2., men der mangler information om 5-minutters Apgar score (PFR, v_apgar missing eller 98 (fejl) eller 99 / uoplyst) (Variabel IND06_R01) 211
212 Appendiks 4 Indikatorens benævnelse Nævner Tæller Ekskluderinger fra nævner (til beregning af indikatorkomplethed) 7 Andelen af børn, der neonatalt har svær hypoxi Standard: 1 % Antal børn, 1. som er levendefødte (PFR, v_datatyp!= "Dødfødte") 2. hvor gestationsalder 168 dage (24,0 uger) (v_ga_dage, PFR) Børn 1. der indgår i nævner 2. og som opfylder enten Tællerkriteriet 2A eller 2B Tællerkriteriet 2A: Udgangspunktet er måling af ph navlesnor (LPR tabel t_sksube, variabel c_opr, SKS koder "ZZ4232" (uspecificeret måling) og/eller "ZZ4232A" (arteriel måling) og/eller "ZZ4232V" (venøs måling); den målte værdi findes i den tilhørende variabel c_tilopr; tidsstempel af måling i: d_odto, v_otime, v_ominut). 1. Fødsler, som er med i nævneren, men der mangler information om gestationsalder (PFR, v_ga_dage missing) (Variabel IND07_R01) 2. For børn, som opfylder Tællerkriteriet 2B: 5-minutters Apgar score (PFR, v_apgar) er ikke indenfor range 0-10 (Variabel IND07_R02) For hvert barn tages den tidligst målte værdi efter barnets fødselstidspunkt i betragtning (separat indenfor hver SKS kode "ZZ4232", "ZZ4232A", "ZZ4232V"). I tilfælde af gentagne målinger af fx "ZZ4232A" på samme tidligste tidspunkt tages den mindste målte værdi i betragtning. For hvert barn indgår altså højst tre målinger af ph navlesnor i analysen (én uspecificeret, én arteriel, én venøs) Målinger af ph navlesnor som er <6 eller > 8 bliver sat til missing. Desuden bliver alle ph målinger sat til 212
213 Appendiks 4 Indikatorens benævnelse Nævner Tæller Ekskluderinger fra nævner (til beregning af indikatorkomplethed) missing hvis både "ZZ4232A" (arteriel måling) og "ZZ4232V" (venøs måling) findes og "venøs måling minus arteriel måling" er < 3. Barnet opfylder Tællerkriteriet 2A hvis mindst én af de afledte ph værdier er < 7. (Tællervariabel IND07_R03, IND_07) Tællerkriteriet 2B: Hvis der ikke findes mindst én afledt ph værdi, opfylder barnet Tællerkriteriet 2B hvis 5-minutters Apgar score (PFR; v_apgar) er < 7. (Tællervariabel IND07_R03, IND_07) 213
214 Appendiks 4 Indikatorens benævnelse Nævner Tæller Ekskluderinger fra nævner (til beregning af indikatorkomplethed) 8 Andelen af ukomplicerede fødselsforløb med fødsel af et rask barn hos førstegangsfødende Standard: 60 % Antal fødende 1. som ikke får elektiv sectio (ftype_kcs!= 2) 2. og hvor der er tale om en enkeltfødsel (enkelt_kcs == 1) 3. og som er førstegangsfødende (foerstegang_kcs!=2) 4. og hvor barnet fødes i hovedstilling (hoved_kcs!= 2) 5. og hvor gestationsalder 259 dage (37,0 uger) (v_ga_dage, PFR) Fødende, 1. der indgår i nævner, 2. og hvor fødslen har et ukompliceret forløb. Ukompliceret forløb defineres som: A. Vaginal fødsel (ftype_kcs == 1) B og ikke cup- eller tangforløsning (PFR, c_vac!= "KMAE00", "KMAE03", "KMAE20", "KMAE96" OG c_tang!= "KMAF00", "KMAF10", "KMAF20", "KMAF96") C. og ikke episiotomi (PFR, c_epis!= "KTMD00*") D: og ikke 3. eller 4. grads bristning (se tællerkriteriet til indikator 3) E: og ikke blødning >1000 ml (se tællerkriteriet til indikator 5) F. og barnet har 5-minutters Apgar score 9 eller 10 (PFR, v_apgar == 9 eller 10) (Tællervariabel IND08_R09, IND_08) Fødende som opfylder nævnerkriteriet men hvor foerstegang_kcs er missing (Variabel IND08_R01) Fødende som opfylder nævnerkriteriet men hvor hoved_kcs er missing (Variabel IND08_R02) Vaginale fødsler (ftype_kcs == 1) med uklar information om cupforløsning (PFR, c_vac indeholder andre koder end "KMAE00", "KMAE03", "KMAE20", "KMAE96" eller missing) (Variabel IND08_R03) Vaginale fødsler (ftype_kcs == 1) med uklar information om tangforløsning (PFR, c_tang indeholder andre koder end "KMAF00", "KMAF10", "KMAF20", "KMAF96" eller missing) (Variabel IND08_R04) Fødsler, som er med i nævneren, men der er uklar information om instrumentel forløsning (PFR, c_tang == missing og c_vac == missing, men 214
215 Appendiks 4 Indikatorens benævnelse Nævner Tæller Ekskluderinger fra nævner (til beregning af indikatorkomplethed) c_odia blandt "DO81.0*", "DO84.1") (Variabel IND08_R05) Fødsler, som er med i nævneren, men der er uklar information om episiotomi (PFR, c_epis indeholder andre koder end "KTMD00*" eller missing) (Variabel IND08_R06) Fødsler som er med i nævneren men der mangler information om 5-minutters Apgar score (PFR, v_apgar missing eller 98/fejl eller 99 / uoplyst) (Variabel IND08_R07) Fødsler, som er med i nævneren, men der mangler information om gestationsalder (PFR, v_ga_dage missing) (Variabel IND08_R08) Fra og med d.1.januar 2012: Fødsler, som er med i nævneren, men uden indrapporteret blødningskode DO720 med tillægskode VPHXXXX, hvor XXXX angiver blødningsvolumen i ml (svarer til missing high_bleed i tillægsdatasættet) 215
216 Appendiks 4 Procedurer for oprettelse af analysedatasættet Introduktion Som første led i opretningen af et analysedatasæt bliver der oprettet en proxy til fødselsregistret (PFR) hvor relevante diagnose- og procedurekoder fra Landspatientregisteret (LPR) bliver koblet til en basisfil, som indeholder koblinger mellem moderens og barnets CPR-nummer samt barnets fødselsdato. Alle analyser tager udgangspunkt i fødsler, som fandt sted i opgørelsesperioden. I PFR består én observation (en række) af ét mor-barn par, dvs. moderens CPR-nummer kan optræde flere gange i et udtræk, men et barns CPR-nummer kan kun optræde én gang. Både levendefødte og dødfødte børn indgår. Det bemærkes, at flerfoldsfødsler, hvor alle børn er dødfødte, er registrerede som én observation i PFR. I givet fald tilføjes i analysefasen rækker så én observation / række svarer til ét barn. Periodemæssigt afrapporteres alle flerfoldsfødsler svarende til fødselstidspunktet for det sidstfødte barn (eksempelvis hvis første tvilling fødes d. 31/12 og anden tvilling d.1/1 tæller begge børn med i opgørelsesperioden fra d. 1/1). Eksklusionskriterium 1 (variabel EX1) er baseret på flerfoldsfødsler, som strækker sig over periodegrænsen. I det følgende skrives variabel- og tabelnavne med kursiv. Proceduren for oprettelse af en proxy til Fødselsregistret (PFR) Udgangspunkt er en basisdatafil som indeholder koblinger mellem moderens CPR-nummer (v_mcpr) og barnets CPR-nummer (v_bcpr), foruden barnets fødselsdato (d_foddto; foedt_dto_kcs i PFR). Denne basisfil dannes på baggrund af CPR data (som indeholder moderens CPR og barnets CPR for levendefødte børn) og LPR data (knyttet til moren, hvor bidiagnosen hentyder til en dødfødsel, DZ371, DZ373, DZ374, DZ376, DZ377). Findes der en dødfødsel af et enkelt barn eller to dødfødte ved en tvillingefødsel (DZ371, hhv. DZ374) og barnet/børnene er ikke registreret med et CPR nummer i CPR register tilføjes der for hvert af børnene en observation i basisfilen med moderens CPR nummer, et midlertidigt CPR nummer til barnet (indlæggelsesdatoen for moderen + "DOD" + løbenummer på den pågældende dag) og barnets (estimeret) fødselsdato (indlæggelsesdatoen for moderen). Findes der netop én dødfødt blandt en tvillingefødsel (DZ373) tilføjes der én observation i basisfilen med moderens CPR nummer, et midlertidigt CPR nummer til barnet (fødselsdatoen for den levendefødte tvilling + "DOD" + løbenummer på den pågældende dag) og barnets (estimeret) fødselsdato (fødselsdatoen for den levendefødte tvilling). Tilføjelsen af observationer på grund af forekomster af andre dødfødselskoder blandt flerfoldsfødsler (DZ 376, DZ377) foretages efter manual tjek. Èn række i basis/koblingsfilen får et unikt identifikationsnummer (unique_id). Yderligere variable knyttes hver især til èn række i basisfilen for at udgøre PFR. De enkelte variable er separat for mor og barn - beskrevet nedenfor. 216
217 Appendiks 4 MOR Tabel 1 nedenfor indeholder variable som er baseret på LPR kontakter af moren efter følgende regel: der betragtes kun kontakter som overlapper (med mindst én dag) med perioden omkring fødselsdatoen +/- 2 dage (fra basisfilen) 1. Eksempel: tvillingefødsel, førstefødte barn har fødselsdato , andet barn : alle kontakter som overlapper med perioden bidrager med diagnoser, dvs. som ekstremer bidrager også alle kontakter som slutter eller begynder den Børnene af samme mor, som er født indenfor opgørelsesperioden, inddeles i "barncluster" for at identificere fødsler (sådan at et barn født i januar og et barn født i december udgør to fødsler) (barncluster_kcs). Til alle relevante kontakter (recnum) kobles LPR tabellerne t_diag og/eller t_foedsel. Variable deles i variable til intern brug (gråt) og variable til videre beregning (sort, fed). 1 Pt. går bestillingen til LPR kun på kontakter, som indeholder enten aktionsdiagnoser D08* eller DZ38*. Dette skal tilrettes så algoritmer defineret i beregningsregler kan anvendes. 217
218 Appendiks 4 Tabel 1: Diagnosekoder, MOR (indhold af datasæt 02analyse01.dta) Variabel navn Kilde Beskrivelse Indeksregel barncluster_kcs Nummer af "barncluster" (fødsler) per moderens CPR nummer KCS_vali1 t_adm 0-1 variabel: Moderens CPR-nummer fra basisfilen - kan ikke genfindes i t_adm KCS_vali2 t_adm 0-1 variabel: Moderens CPR-nummer fra basisfilen - kan genfindes i t_adm, dog ikke med relevante kontakter KCS_vali3 t_adm 0-1 variabel: Moderens CPR-nummer fra basisfilen - kan genfindes i t_adm med en relevant kontakt, dog findes der ikke (mindst) én fødselsaktionsdiagnose DO80*-DO84* (c_odia == missing) KCS_antal_indl_mor t_adm Antal af relevante kontakter i LPR - KCS_recnum_mor t_adm Unikke recnumre svarende til kcs_antal_indl_mor - KCS_diagA_mor t_adm + t_diag Aktionsdiagnoser - KCS_diagB_mor t_adm + t_diag Bidiagnoser - c_odia (c_odia_index) t_adm + t_diag Fødsels aktionsdiagnosekoder DO80*-DO84* Findes pt. kun én gang (c_odia_index <= 1) c_sgh_mor t_adm + t_diag c_sgh fra t_adm for recnum hvor aktionsdiagnosen overføres fra (til c_odia) OBS: programmeringen afhænger af c_odia_index <= 1 c_afd_mor t_adm + t_diag c_afd fra t_adm for recnum hvor aktionsdiagnosen overføres fra (til c_odia) OBS: programmeringen afhænger af c_odia_index <= 1 c_res_mor t_adm + t_diag DZ37* Resultat af fødsel (på moderens kontakt) Findes pt. kun én gang (c_res_mor_index (c_res_mor_index) c_zdiag_mor (c_zdiag_mor_inde x) c_blodn (c_blodn_index) t_adm + t_diag DZ38* Levendefødt barn efter fødested (resultat af fødsel på barnets kontakt) 218 <= 1) Findes pt. kun på barnets kontakt t_adm + t_diag DO72* Blødning i efterbyrdsperioden Hvis c_blodn_index > 1, erstattes først DO722* med DO722 og DO723* med DO723. Bagefter overføres koder efter følgende prioritering: DO721B (højeste prioritet) DO720B DO721C DO721 DO720A DO720
219 Appendiks 4 DO722 DO723 DO72 (laveste prioritet) c_brist (c_brist_index) t_adm + t_diag DO70* Fødsel med bristning af mellemkød Hvis c_brist_index > 1, overføres koder efter følgende prioritering: DO703B (højeste prioritet) DO703A DO (efter omvendt rækkefølge i SKS browseren) DO700A DO700 DO709 DO70 (laveste prioritet) c_sr (c_sr_index) t_adm + t_diag DO702* Partus med ruptura perinei, grad III Hvis c_sr_index > 1, overføres koder efter prioritering for c_brist (se ovenfor) c_abnorpre (c_abnorpre_index) t_adm + t_diag DO64* Kompliceret fødsel pga. abnorm fosterstilling 219 Hvis c_abnorpres_index > 1, erstattes først DO640* med DO640 og DO641* med DO641. Bagefter overføres koder efter følgende prioritering: DO645 (højeste prioritet) DO644 DO641 DO643 DO642 DO640 (laveste prioritet) c_ff (c_ff_index) t_adm + t_diag DO30* Flerfoldsvangerskab Hvis c_ff_index > 1, erstattes først DO300* med DO300. Bagefter overføres koder efter følgende prioritering: DO308 (højeste prioritet) DO302 DO300 DO309 DO30 (laveste prioritet) v_paritet (v_paritet_index) v_ga_dage (v_ga_dage_index) t_adm + t_foedsel Paritet Findes pt. kun én gang eller kun med identisk information (v_paritet_index <= 1) t_adm + t_diag Gestationsalder Findes pt. kun én gang eller kun med identisk (tillægsdiagnose information (v_ga_dage_index <= DUnnDu til A- 1). Hvis v_ga_dage >= 350 dage (sva-
220 Appendiks 4 diagnose DO80*- DO84*) rende til 50 uger) sættes v_ga_dage til missing. Tabel 2 nedenfor beskriver variable, som er baseret på procedurekoder fra LPR tabellerne t_sksube og t_sksopr. Alle procedurer tages i betragtning hvis tilsvarende proceduredato er +/- dag omkring fødselsdatoen (fra basisfil). Eksempel: tvillingefødsel, førstefødte barn har fødselsdato , andet barn : alle procedurer i perioden bidrager. Tabel 2: Procedurekoder, MOR Variabel navn Kilde Beskrivelse Indeksregel c_epis (c_epis_index) (t_adm for CPR) + t_sksube + t_sksopr KTMD00 c_vac (c_vac_index) (t_adm for CPR) + t_sksube + t_sksopr KMAE* Hvis index > 1, overføres koder efter følgende prioritering: KMAE03 (højeste prioritet) KMAE00 KMAE96 KMAE20 KMAE (laveste prioritet) c_tang (c_tang_index) (t_adm for CPR) + t_sksube + t_sksopr KMAF* Hvis index > 1, overføres koder efter følgende prioritering: KMAF10 (højeste prioritet) KMAF00 KMAF96 KMAF20 KMAF (laveste prioritet) c_cs (c_cs_index) (t_adm for CPR) + t_sksube + t_sksopr KMCA* Hvis index > 1, slås KMCA10A og KMCA10C sammen (overføres som KMCA10A) og KMCA10D slås sammen med KMCA10E (overføres som KMCA10E). KMCA10A-E overruler KMCA10. For de følgende kombinationer overføres string "FEJL": 10B optræder med 10A, C, D, E 10A optræder med 10D eller 10E 10C optræder med 10D eller 10E 220
221 Appendiks 4 BARN Tabel 3 nedenfor indeholder variable, som er baseret på barnets allerførste LPR kontakt hvis den tilsvarende aktionsdiagnose er DZ38* og barnets fødselsdato svarer til kontaktstart (d_foddto fra basisfilen svarer til d_inddto fra t_adm). Tabel 3: Allerførste kontakt, BARN Variabel navn Kilde Beskrivelse c_sgh_barn (c_afd_barn) t_adm Sygehus v_indtime t_adm fødselstime v_indminut t_adm fødselsminut Tabel 4 nedenfor indeholder variable, som er baseret på LPR kontakter af barnet efter følgende regel: der betragtes kun indlæggelser, som begynder på fødselsdatoen eller dagen efter. Til alle relevante indlæggelser (recnum) kobles LPR tabellerne t_diag og/eller t_foedsel. Variable deles i variable til intern brug (gråt) og variable til videre beregning (sort, fed). Tabel 4: Diagnosekoder, BARN Variabel navn Kilde Beskrivelse Indeksregel KCS_vali4 t_adm missing-1 variabel: Barnets CPR-nummer fra basisfilen kan ikke - genfindes i t_adm KCS_vali5 t_adm missing-1 variabel: Barnets CPR-nummer fra basisfilen kan - genfindes i t_adm, dog ikke med relevante kontakter KCS_vali6 t_adm missing-1 variabel: Barnets CPR-nummer fra basisfilen kan - genfindes i t_adm med en allerførste kontakt, dog begynder kontakten enten dagen efter fødselsdatoen og/eller aktionsdiagnosen af den allerførste kontakt er ikke DZ38* KCS_antal_indl_barn t_adm Antal af kontakter som begynder senest én dag efter fødselsdato - KCS_recnum_barn t_adm Unikke recnumre svarende til kcs_antal_indl_barn - KCS_diagA_barn t_adm + t_diag Aktionsdiagnoser - KCS_diagB_barn t_adm + t_diag Bidiagnoser - c_dup (c_dup_index) t_adm + t_diag (tillægsdiagnose DUP til aktionsdiagnose DZ38*) Hvis index > 1 med modstridende information, overføres 98 (FEJL). c_zdiag (c_zdiag_index) t_adm + t_diag DZ38* Levendefødt barn efter fødested (resultat af fødsel på barnets kontakt) Hvis index > 1, overruler DZ383 DZ380 c_res_mor_barn t_adm + t_diag DZ37* Resultat af fødsel (på moderens kontakt) Findes pt. ikke (c_res_mor_barn_index) v_apgar (v_apgar_index) t_adm + t_diag Bidiagnose DVA* Hvis index > 1 med modstridende infor- 221
222 Appendiks 4 v_flernr (v_flernr_index) t_adm + t_foedsel 1, 2... (OBS: Kodningen svarer ikke til dokumentation af Fællesindhold, side 148) mation, overføres 98 (FEJL). Hvis index > 1 med modstridende information, overføres string "FEJL". Tabel 5: Afledte variable, BARN Variabel navn Kilde Beskrivelse Kommentar v_datatyp Barnets CPR-nummer, c_zdiag v_datatyp == "OK CPR numre" medmindre 1. enten v_bcpr indeholder "DOD" 2. eller v_res_mor indeholder information om dødfødte børn så kodes v_datatyp == "Dødfødte" DODindex 0-1 index som angiver om mindst ét barn per cluster har været dødfødt v_flerfold Antallet af børn per fødsel Antallet udvides tilsvarende hvis 1. der er registreret en TV fødsel hvor begge børn er dødfødte 2. der er registreret en TV hvor det førstefødte barn er født før periodestart foedt_tid_kcs foedt_dto_kcs, v_indtime, v_indminut En kombination af dato og tid På baggrund af denne variabel dannes year_kcs, quarter_kcs, month_kcs 222
223 Appendiks 4 Nye SKS koder - kobling af LPR data I forbindelse med introduktion af NIP Fødsler blev der i 2009 indført nye SKS koder i LPR. Pt. bliver disse koblet separat fra LPR til PFR som beskrevet nedenfor. Der kobles et udtræk fra LPR til PFR, som omfatter alle variable i LPR tabellerne t_adm samt udvalgte procedurer fra tabellen t_sksube: NZTB00 - Melding af anlæggelse af fødeepidural/fødespinal til anæstesiafdeling; NAAD0B - Epidural analgesi; NAAD12 Fødespinal; NZTB10A - Melding af grad 1 sectio til anæstesiafdeling; NZTB10B - Melding af grad 2 sectio til anæstesiafdeling; ZZ Måling af navlesnors ph (uspecifik); ZZ4232A - Måling af ph fra navlesnorsarterie; ZZ4232V Måling af ph fra navlesnorsvene; BKVD1 - Fagperson kontinuerligt på stuen i fødslens aktive fase; BKVC1 - Hud til hud kontakt etableret til barn indenfor 2 timer post partum. Koblingen sker på basis af morens CPR-nummer for følgende procedurer: NZTB00, NAAD0B, NAAD12, NZTB10A, NZTB10B, BKVD1, BKVC1 (den sidstnævnte procedure skal dog fremover kun indberettes på barnets kontakt). Koblingen sker på basis af barnets CPR-nummer for følgende procedurer: ZZ4232*, BKVC1. Datoen for proceduren (d_odto) skal ligge +/- 31 dage omkring barnets fødselsdato (d_foddto i PFR). Selvom fx. hud-til-hud kontakt ikke kan finde sted før fødslen, er der ikke noget krav til proceduredatoen, hvorfor der pt. også tillades procedurer, som er indberettet før fødselsdatoen. Der er dog for måling af navlesnors ph (ZZ4232*) krav om, at proceduren tidligst finder sted på fødselsdatoen (d_odto >= d_foddto). I tilfælde af flere indrapporterede procedurer indenfor samme kategori per CPR nummer tages den tidligste i betragtning for de følgende procedurer: NZTB00, NZTB10A, NZTB10B, BKVD1, BKVC1 (for den sidstnævnte procedure den tidligste blandt morens og barnets registreringer). I tilfælde af flere indrapporterede procedurer i samme kategori per CPR nummer tages den seneste i betragtning for de følgende procedurer: NAAD0B, NAAD12. I tilfælde af at både NZBT10A og NZBT10B er indrapporteret, bliver kun NZBT10B analyseret. Baggrund for beregninger Fra rådata til analysedatasæt Analysedatasættet omfatter alle fødsler, hvor moderens aktionsdiagnose (c_odia, PFR) er DO80*-DO84*, men med eksklusion af følgende: 83.6*, 84.6*. En fødselsaktionsdiagnose kan bl.a. indeholde information om følgende aspekter af en fødsel: type (fx vaginal eller kejsersnit), flerfold, instrumentel forløsning (fx tang) og fosterpræsentation (fx hovedstilling). Observationer (ved flerfoldsfødsler: hele fødslen) ekskluderes af følgende grunde: Eksklusionskriterium 1 (variabel EX1): Baseret på flerfoldsfødsler, som strækker sig over periodegrænsen. Eksklusionskriterium 2 (variabel EX2): Manglende fødselsaktionsdiagnose af moderen (c_odia, PFR) Eksklusionskriterium 3 (variabel EX3): Ikke tilladte ICD10 diagnose af moderen (c_odia == DO83.6* eller DO84.6*, PFR) Eksklusionskriterium 4 (variabel EX4): Manglende sygehuskode (c_sgh, PFR) eller barnet/børn født på vej / udenfor sygehus (c_zdiag, PFR) Eksklusionskriterium 5 (variabel EX5): Kejsersnit - ukorrekt/tvivlsom kodning af c_odia (PFR) i forhold til c_cs (PFR) - ftype_kcs == missing (se næste afsnit om nøglevariable) Eksklusionskriterium 6 (variabel EX6): Flerfold - ukorrekt/tvivlsom kodning af c_odia (PFR) i forhold til v_flerfold (PFR) - enkelt_kcs == missing (se næste afsnit om nøglevariable) Eksklusionskriterium 7 (variabel EX7): Fosterpræsentation - ukorrekt/tvivlsom kodning af c_odia (PFR) i forhold til c_dup, c_abnorpre (begge i PFR) - hoved_kcs == 98 (se næste afsnit om nøglevariable) 223
224 Appendiks 4 Eksklusionskriterium 8 (variabel EX8): DZ37* Resultat af fødsel (på moderens kontakt) - ukorrekt/tvivlsom kodning af c_res_mor (PFR) i forhold til dødfødt/levendefødt (v_datatyp, PFR) og c_odia (PFR) Eksklusionskriterium 9 (variabel EX9): DZ38* Levendefødt barn efter fødested (resultat af fødsel på barnets kontakt) - ukorrekt/tvivlsom kodning af c_zdiag (PFR) i forhold til dødfødt/levendefødt (v_datatyp, PFR) og c_odia (PFR) Afdelingskreditering Som udgangspunkt bliver et mor-barn par tilregnet den registrerede sygehuskode c_sgh_barn og c_afd_barn (PFR). I de tilfælde hvor c_sgh_barn mangler bruges c_sgh_mor og c_afd_mor (PFR). I tilfælde af flerfoldsfødsler med forskellige sygehus- / afdelingskoder bliver alle mor-barn par af denne flerfoldsfødsel tilregnet samme sygehus/afdeling (hvor førstefødte barn er født). De gældende variable er c_sgh og c_afd (PFR). Variabel sks_sgh indeholder den 7-cifrede klassifikation. Obs: for at gøre c_sgh (4-cifrede kode) entydig, identificeres nogle fødeafdelinger med deres "gamle" sygehusklassifikationskoder. 224
225 Appendiks 4 Definition af nøglevariable, afledt af Kompetencecenter Syd Nøglevariabel Kodning (værdier) Variable der Afledningsalgoritme indgår ftype_kcs talværdier: 1 (Vaginal fødsel) 2 (Elektiv sectio) 3 (Akut sectio) 4 (Blandet TV fødsel) c_odia (PFR) c_cs (PFR) ftype_kcs == 1 (vaginal) hvis (c_odia ikke blandt DO83.6* eller "DO84.6") OG (c_cs == missing) ftype_kcs == 2 (elektiv sectio) hvis (c_cs == "KMCA10B") ftype_kcs == 3 (akut sectio) hvis (c_odia ikke "DO84.4") og c_cs blandt (KMCA10A, KMCA10C, KMCA10D, KMCA10E) enkelt_ KCS foerstegang_ KCS hoved_ KCS talværdier: 1 (Enkeltfødsel) 2 (Flerfoldsfødsel) talværdier: 1 (Førstegangsfødende) 2 (Flergangsfødende). missing talværdier: 1 (Hovedstilling) 2 (Ikke hovedstilling) 98 (Fejl). missing c_odia (PFR) v_flerfold (PFR) v_paritet (PFR) c_odia (PFR) c_dup (PFR) c_abnorpre (PFR) ftype_kcs == 4 (blandet) hvis (c_odia == "DO84.4") & (c_cs == KMCA10E) Bemærk: c_cs == "FEJL" resulterer i ftype == missing enkelt_kcs == 1 (enkeltfødsel) hvis v_flerfold == 1 og c_odia ikke blandt "DO84*" enkelt_kcs == 2 (flerfoldsfødsel) hvis v_flerfold > 1 og c_odia blandt "DO84*" eller missing foerstegang_kcs == 1 (førstegangsfødende) hvis v_paritet == 1 foerstegang_kcs == 2 (flergangsfødende) hvis v_paritet > 1 & v_paritet!= missing foerstegang_kcs ==. missing hvis v_paritet == missing hoved_kcs == 1 (hovedstilling) hvis (c_dup i 1-6 eller 13-15) og (c_abnorpres ikke blandt "DO64.1*", "DO64.4*", "DO64.5*") og (c_odia ikke blandt "DO80.1", "DO80.3", "DO83.1")) eller hvis (c_dup missing / 98 (fejl)/99 (uspec.) og (c_abnorpres ikke blandt "DO64.1*", "DO64.4*", "DO64.5*") og (c_odia blandt "DO80.0", "DO80.2", "DO81.0", "DO81.1", "DO81.2") hoved_kcs == 2 (ikke hovedstilling) hvis (c_dup i 7-12 eller 16) og (c_odia ikke blandt "DO80.0", "DO80.2", "DO81.0", "DO81.1", "DO81.2") eller hvis (c_dup missing / 98 (fejl)/99 (uspec.) og (c_odia ikke blandt "DO80.0", "DO80.2", "DO81.0", "DO81.1", "DO81.2") og (c_abnorpres blandt "DO64.1*", "DO64.4*", "DO64.5*") eller hvis (c_dup missing /98 (fejl) / 99 (uspec.) og (c_odia blandt "DO80.1", "DO80.3", "DO83.1") og (c_abnorpres ikke blandt "DO64.1*", "DO64.4*", "DO64.5*") hoved_kcs = 98 (Fejl) hvis (c_dup i 1-6 eller 13-15) og (c_abnorpres blandt "DO64.1*", "DO64.4*", "DO64.5*") eller hvis (c_dup i 1-6 eller 13-15) og (c_abnorpres ikke blandt "DO64.1*", "DO64.4*", 225
226 Appendiks 4 "DO64.5*") og (c_odia blandt "DO80.1", "DO80.3", "DO83.1") eller hvis (c_dup missing / 98 (fejl) / 99 (uspec.) og (c_odia blandt "DO80.0", "DO80.2", "DO81.0", "DO81.1", "DO81.2") og (c_abnorpres blandt "DO64.1*", "DO64.4*", "DO64.5*") eller hvis (c_dup i 7-12 eller 16) og (c_odia blandt "DO80.0", "DO80.2", "DO81.0", "DO81.1", "DO81.2") 226
227 Regionale kommentarer Kompetencecenter Syd for Epidemiologi og Biostatistik: Resultater og kommentarer i afsnittet Regionale kommentarer er udenfor regi af Kompetencecenter Syd for Epidemiologi og Biostatistik, som dermed ikke indestår for validiteten Region Hovedstaden Nordsjællands Hospital (Hillerød) Generelt er der flere ting for Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Nordsjællands Hospital at tage fat på i år, men også nogle spørgsmål og kommentarer: Gennemgang af en række ekskluderede patientforløb i NIP fildeling viser, at en række forløb med blødning eller sectio er fejlkodet, således at koderne ikke er anført i korrekt rækkefølge. Indikator 1: Tid til epidural. Vi har i flere år efterlyst en afmeldingskode til meldte sectioer, idet vi jo anvender en elektronisk patientjournal og registrerer tidstro og derfor koder melding af epiduraler, som afmeldes igen, fordi kvinden når at føde eller at være tæt på at føde. Disse epiduraler registreres som ikke opfyldende indikatoren, fordi vi ikke kan registrere, at de afmeldes. Endvidere er 77 patientforløb ekskluderet på grund af ukorrekt registrering af tidspunkterne for melding og anlæggelse.. Indikator 4 a og b: Vi har som foreskrevet valgt, at vi altid koder et sectio, som det først var meldt, også når vi vælger at nedklassificere sectioet på op-stuen af hensyn til moderens sikkerhed. F.eks kan hjertelyden rette sig, og man vælger at give sectioet mere tid for at kunne lægge kvinden i regional analgesi, afspritte og lægge kateter. Indikatoren vil hermed figurere som ikke opfyldt, selvom det har været en bevidst klinisk beslutning af hensyn til kvinden. Indikator 7: Vi har ved perinatal audit registreret et tilfælde af absolut fejlmåling af NS-pH (6,64) efter en helt ukompliceret fødsel, hvor barnet fik apgar 10/1 10/5, og ingen pædiater blev tilkaldt. Vi udelod forløbet den fra audit, men det er indeholdt i fødselsdatabasen. Region Sjælland Holbæk Sygehus Efter årsrapportens afslutning, er der konstateret en teknisk fejl i tidsregistreringen på Holbæk Sygehus, som i væsentlig grad må forventes at bidrage til den lave målopfyldelse for indikator 4a og 4b (sectio grad 1 og 2). Region Midtjylland 227
228 228
229 229
230 230
231 231
232 232
233 Data for Hospitalsenhed Midt: Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Dataperiode: 1. september august Dataperioden svarer til dataperioden for årsrapporten Data er trukket fra InfoRM den 13. december Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler, opdateret pr: 22/11/2013 Indikator Data komplethed Antal patienter Procentdel der opfyldte i perioden: Procentdel der opfylder i perioden: Anæstesi / Smertelindring Fagpersonale på fødestuen Bristning grad III el. IV Kejsersnit grad I Kejsersnit grad II Blødning efter fødslen Etablering af hud/hud kontakt Komplikationer, barn Ukompliceret fødsel Mål Region Syddanmark Sygehus Sønderjylland Indikator 1 Kommentar: Sønderborg og Haderslev har fra 1. januar 2013 ændret praksis vedr. registrering af de tidspunkter, som opfyldelse af indikatoren baseres på. Ifølge NIP fildelings månedlige opgørelser er det cases før 1. januar 2013, der betinger den manglende datakomplethed. Indikator 4A Kommentar: Sønderborg har som i indikator 1 ændret registrering fra 1. januar 2013 og størstedelen af de uoplyste cases ligger i perioden ult Indikator 4B Kommentar: som indikator 4A Odense Universitetshospital Indikator 5 Vedr. datakomplethed på 87% Ved audit på ekskluderede forløb har vi identificeret fejl i måden tillægskoden er indberettet på. Vi har nu fået sat vores system op, så denne fejl skulle være elimineret fremover. 233
234 Der synes umiddelbart ikke at være tale om en skæv fordeling af blødning over/lig og under 1000 ml. mellem inkluderede og ekskluderede fødsler. Vedr. resultatet På OUH måles al blødning. Dette har uden tvivl en betydning for den relativt høje andel, der oplever reel svær PPH. Kolding Sygehus Ved gennemgang af årsrapporten står det klart at Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling er udfordret på validiteten af flere af resultaterne. Det drejer sig primært om registreringsproblemer relateret til Cosmic-systemet og det tidligere GS-system samt registreringspraksis hos fagpersoner. Nedenstående er mulige udlægninger af datasættet efter stikprøvekontrol på samtlige indikatorer: Indikator 1: I GS var der problemer med tidsregistreringen ved overførslen mellem GS og LPR. Da tallene fremkommer dels med GS-tal og Cosmic er tallene ikke valide. Fremadrettet kan Cosmic håndtere korrekt registrering, hvilket gerne skulle afspejles ved næste opgørelse. Indikator 2: Registreringsfejl i nogen udstrækning. Der ekskluderes hvis der registreres tilstedeværelse af fagperson ved kejsersnit. Indikator 3 og 4: En manglende funktion i Cosmic PAS, som betyder at registrerings af tidspunkt for sectiokald samt barnets fødselstidspunkt ikke kan registreres. Systemet kan således ikke håndtere denne indikator. De indberettede resultater er ukorrekte. Indikator 5: Fejltolkning af diagnosen DO720. SKS koden i kodearket indikerer blødning efter fødslen op til 24 timer, men indikatoren tæller udelukkende fra fødestuen/operationsstuen. Manglende indberetning af tillægskoden antal ml blødning ekskluderer data. ( stikprøvekontrol i journaler viser under 1000 ml blødning ved 64 patienter, som er ekskluderet i datasættet). Indikator 6: Registreringsfejl. Mangel i oplysning om Apgarscore. Eksklusion hvis der ikke er indberettet Apgar 9 eller 10 ved 5 minutter. Indikator 7: Som indikator 6, men uklar, da der ekskluderes fra en nævner, som ikke er oplyst. Indikator 8: Denne indikator er afhængig af bl.a. indikator 5. Hvis blødningsprocenten reduceres ved korrekt indberetning af DO720 stiger antallet af ukomplicerede fødsler ligeledes. 234
Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler
Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport 2012 1. september 2011-31. august 2012 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi
Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler
Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Ukommenteret årsrapport 2017 1. september 2016-31. august 2017 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Statistiker og epidemiolog
Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler
Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport 2014 1. september 2013-31. august 2014 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter for Epidemiologi
Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler
Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport 2012 1. september 2011-31. august 2012 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi
Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler
Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Indhold Tabel B1 Oversigt over antal børn og fødsler... 2 Tabel B2 Inkluderede enkelt- og flerfoldsfødsler... 3 Tabel B3 Vaginale fødsler, planlagte
Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler
Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Indhold Tabel B1 Oversigt over antal børn og fødsler... 2 Tabel B2 Inkluderede enkelt- og flerfoldsfødsler... 3 Tabel B3 Vaginale fødsler, planlagte
Årsrapport nr. 8 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2013
Årsrapport nr. 8 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 213 1. januar 213-31. december 213 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter
Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (DKF)
Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (DKF) Årsrapport 2018 1. september 2017-31. august 2018 Offentlig version 6.marts 2019 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler.
Dansk Anæstesi Database. National Årsrapport 2013
Dansk Anæstesi Database National Årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter
DANSK KVALITETSDATABASE FOR FØDSLER. Datadefinitioner
DANSK KVALITETSDATABASE FOR FØDSLER Datadefinitioner Version 4 Maj 2016 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 2. OMFATTEDE ENHEDER... 3 3. DIAGNOSE- OG INKLUSIONSKRITERIER... 3 4. DATADEFINITIONER I
Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014
Årsrapport nr. 9 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 14 1. januar 14-31. december 14 1 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter
FØDSLER National årsrapport 2011
FØDSLER National årsrapport 2011 1. september 2010-31. august 2011 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser er et samarbejdsprojekt mellem regionerne i
Årsrapport nr. 7 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2012
Årsrapport nr. 7 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 0. januar 0-3. december 0 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter Syd for
Organisering. kompetencecentrene og den regionale organisering. Anne Nakano kvalitetskonsulent og kontaktperson for
Organisering kompetencecentrene og den regionale organisering Anne Nakano kvalitetskonsulent og kontaktperson for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Indikatorer Overvåger centrale aspekter af sundhedsfaglige
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4
FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Dansk Anæstesi Database. National Årsrapport 2014
Dansk Anæstesi Database National Årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter
SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11
SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Dansk Diabetes Database
Dansk Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Dansk Register for Børne og Ungdomsdiabetes (DanDiabKids) Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabse for screening af diabetisk retinopati og maculopati
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2014 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2014 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen
Dansk Herniedatabase. National Årsrapport 2013
Dansk Herniedatabase National Årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter
Aktionsdiagnoser for nyfødte
Aktionsdiagnoser for nyfødte Eksempler på børnediagnoser med uklare definitioner: Fødselskomplikation UNS med følger for nyfødt(dp039). Intrauterin hypoxi UNS (DP209). Hypertone veer med følger for nyfødt
Dansk Knæalloplastikregister. Kvalitetsindikatorer
Dansk Knæalloplastikregister Kvalitetsindikatorer Årsrapport 2014 Aktuelle opgørelsesperioder: 1.1.2013 31.12.2013 1.1.2014 31.7.2014 www.dkar.dk Årsrapporten 2014 Rapporten er udarbejdet af styregruppen
Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet
Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,
Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Odense Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen
Odense 17-09- 2018 Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen Sectiofrekvensen 25 20 15 10 Danmark Sygehus Sønderjylland 2 5 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Aabenraa- modellen
National Database for Søvnapnø National årsrapport 2013
National Database for Søvnapnø National årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Udarbejdelse af rapporten Søvnrelaterede respirationsforstyrrelser omfatter: 1. Obstruktiv søvnapnø (OSA). 2. Central
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Tabel 1 Genindlæggelser af, 2004 Region Nordjylland 5.966 76 1,3 Sygehus Thy - Mors 701 8 1,1 Aalborg Universitetshospital
DANARREST Registrering af hjertestop på hospital. Årsrapport 2017 Perioden 1. januar 31. december 2017
Årsrapport 2017 Perioden 1. januar 31. december 2017 Endelig udgave 15. juni 2018 2 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram
DANARREST Registrering af hjertestop på hospital. Årsrapport Perioden 1. januar 31. december 2018
Årsrapport 2018 Perioden 1. januar 31. december 2018 Endelig udgave Maj 2019 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram
Dansk Apopleksiregister
Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2013 1. januar 31. december 2013 Endelig udgave 28. april 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter
Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG)
Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Side 2 af 182 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser inkl. overlevelsesanalyser
Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2014
Dansk Skulderalloplastik Register Årsrapport 2014 Dækker fra perioden 1. januar 2004 til 31. december 2013 Sidste opgørelsesperiode fra 1. januar 2013 til 31. december 2013 Komplethedsgrad 2013 93% Antal
DANARREST - Registrering af hjertestop på hospital Årsrapport 2014 Perioden 1. januar - 31. december 2014
DANARREST - Registrering af hjertestop på hospital Årsrapport 2014 Perioden 1. januar - 31. december 2014 Endelig udgave Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening. Årsrapport 2013
Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Årsrapport 2013 19. september 2014 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet
Dansk Hjertesvigtdatabase
Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) National årsrapport 2018 1. juli 2017 30. juni 2018 Version 7.0 Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram www.rkkp.dk, Hvorfra udgår rapporten Indeværende rapport
Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010
Kvalitetssikring i obstetrikken Igangsættelser Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Ole Bredahl Rasmussen, Herning Kirsten Marie Schiøtt, Horsens Hvad kan I vente jer? Hvad er kvalitetssikring?
Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1
Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune
Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune
Dansk Hjertesvigtdatabase
Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) National årsrapport 2016 1. juli 2015 30. juni 2016 Kommenteret version 1.0 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens styregruppe, Kompetencecenter
Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse
SAL/CHHV 1. mar. 2016 Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse Baggrund Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed og genindlæggelser af nyfødte.
Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
DaProCadata. Dansk Prostata Cancer database. Dansk Urologisk Cancer Gruppe. National årsrapport. Version 4 Maj 2015
1 DaProCadata Dansk Prostata Cancer database Dansk Urologisk Cancer Gruppe National årsrapport 1. januar 2014-31. december 2014 Version 4 Maj 2015 2 Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er
Dansk Apopleksiregister
Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2011 Endelig version 26. marts 2012 Dansk Apopleksiregister (Tidligere NIP-apopleksi) er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af Sundhedsstyrelsen og
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Vi kontakter dig, fordi den landsdækkende Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Standarder og kliniske databaser
National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser
Den Landsdækkende Myelomatose Database
Den Landsdækkende Myelomatose Database Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af
BUP-ADHD. National årsrapport januar december Dato Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP)
BUP-ADHD National årsrapport 2016 1. januar 2016-31. december 2016 Dato 29.08.2017 Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) 1 Herværende BUP-ADHD s Nationale årsrapport er udarbejdet i et
Dansk Intensiv Database
BILAG 1: Opgørelse af indikator 1-3 for patienter indlagt mere end 24 timer på intensivafdeling blandt patienter med udskrivelsestidspunkt registreret Dansk Intensiv Database Årsrapport 2014/2015 Omfatter
Monitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet
December Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Faktaarket er udarbejdet på baggrund af rapporten Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren, XI delrapport udviklingen fra ti. Rapporten
Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Landsdækkende database for patienter med kræft i bugspytkirtlen. Årsrapport 2014/2015
Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Landsdækkende database for patienter med kræft i bugspytkirtlen Årsrapport 2014/2015 Årsrapporten dækker perioden: 1. juli 2014-30. juni 2015 OFFICIEL VERSION per
BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for
Region Hovedstaden. Region Sjælland. Region Syddanmark. 100 Hovedstaden: Andel (%) 100 Sjælland: Andel (%) 100 Syddanmark: Andel (%)
Bilag A: Forløbsdiagrammer på afdelingsniveau Forløbsdiagrammerne viser afdelingernes indikatorværdier pr. måned for,, og. Værdierne er her vist som antal pr. 1 patienter. Den stiplede vandrette linje
