Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Transkript

1 Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport september august

2 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi og Biostatistik (KCEB-Syd) har udarbejdet analyser og epidemiologisk kommentering til hele rapporten. Kontaktperson for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler: Annette Odby Kvalitetskonsulent Cand. scient. san. Kompetencecenter for Klinisk kvalitet og Sundhedsinformatik Vest (KCKS-Vest) Olof Palmes Allé Århus N Tlf.:

3 Indhold 1 Konklusioner og anbefalinger Oversigt over indikatorresultaterne Resultater for indikatorer Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet Oversigt over alle indikatorer Datagrundlag Styregruppens medlemmer...56 Appendiks 1: Beskrivende tabeller / nævnerpopulationer...57 Appendiks 2: Supplerende figurer til indikatorer...94 Appendiks 3: Vejledning i fortolkning af resultater fra Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Appendiks 4: Beregningsregler for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Regionale kommentarer

4 1 Konklusioner og anbefalinger Denne årsrapport fra Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (DKF) er den tredje, siden databasen blev etableret. Overordnet ses en væsentlig forbedring imod opfyldelse af standarden for en række indikatorer. For alle indikatorer er der en stigende, og høj, komplethed, der er en forudsætning for valide resultater. I databasens første år, har det været en stor udfordring, at få registreret data til de nye indikatorer korrekt. Korrekt indberetning er vanskeliggjort af indføring af nye IT systemer på flere afdelinger. Andre ændringer fx organisatoriske sammenlægninger af afdelinger under en ledelse, og hvor resultaterne nu indberettes som en afdeling samt patienter der flyttes mellem afdelinger indenfor regionen, indebærer vanskeligheder med at tolke resultaterne. Vi kan således ikke regne med, at de sidste 3 års resultater umiddelbart kan tolkes som en reel udvikling på den enkelte afdeling. På trods af disse forbehold er det tydeligt, at der er, og fortsat arbejdes målrettet med opfyldelse af standarderne. Der er forskelligt, indenfor hvilke indikatorer de enkelte afdelinger især har haft succes med at forbedre resultaterne. Nogle afdelinger har kunnet nedbringe antallet af svære bristninger ved en fokuseret indsats fra personalet med assistance fra fagpersoner fra andre lande med en lavere frekvens af svære bristninger. Flere afdelinger har haft succes med at nedbringe tiden for akutte kejsersnit, og tiden der går med at få smertelindring under fødslen samt med at øge antallet af børn, der lægges hud mod hud efter fødslen. Generelt må det konkluderes, at der, på trods af en række udfordringer, gøres en imponerende indsats for at bedre kvaliteten på alle landets afdelinger. Det må igen pointeres, at standarderne i denne database er bevidst ambitiøse. Indikatorerne til databasen er valgt ud fra ønsket om at måle på områder, hvor forbedring vurderes at være af central betydning for kvaliteten af fødselshåndteringen i Danmark. For nogle af indikatorerne var det muligt at fastsætte en standard ud fra allerede eksisterende data. For andre indikatorer blev standarden valgt ud fra en overvejelse om, hvad der ville være det ideelle ud fra et fagligt synspunkt vel vidende, at det kan give store udfordringer. I det forløbne år har vi i styregruppen arbejdet med at revidere indikatorsættet. Der er tilføjet 2 nye indikatorer, der omhandler kejsersnit, og som noget nyt kommer der en indikator der omhandler graviditeten. Den Danske Kvalitetsmodel har tidligere omfattet specialespecifikke indikatorer på graviditetsområdet, der nu er bortfaldet. Styregruppen har derfor ønsket at udvide DKF til også at omfatte graviditeten. RKKP har et ønske om øge samarbejdet mellem databaserne. Udvikling af en indikator, der går på tværs at DKF og FøtoDatabasen, er første skridt i den retning. Der er således 3 nye indikatorer: Indikator 8B: Andel af fødsler ved akut kejsersnit hos førstegangsfødende, til termin, med et barn i hovedstilling. I Danmark er hyppigheden af kejsersnit steget fra 5-6 % i 1975 til 21% i Andelen af akutte kejsersnit udgør ca 55 % af disse. Kejsersnit er den rigtige løsning på en række komplikationer under fødslen, men unødvendige indgreb må undgås, især på grund af risiko for komplikationer i fremtidige graviditeter og fødsler. Det er ikke muligt at fastsætte en standard for denne indikator. Formålet med indikatoren er at følge udviklingen over tid. Indikator 9: Andelen af akutte kejsersnit, grad 2, der foretages i regional analgesi. På grund af den øgede risiko for komplikationer ved generel anæstesi, i forbindelse med kejsersnit, ønsker styregruppen at sætte fokus på dette område. Indikatoren vil medføre en endnu større inddragelse af anæstesiologerne og give et mere nuanceret billede af de organisatoriske forhold omkring akutte kejsersnit. Standarden er 90 %. Indikator 10: 4

5 Andelen af børn, hvor væksthæmning er erkendt i graviditeten. Føtal væksthæmning er associeret med øget neonatal morbiditet og mortalitet. Et af hovedformålene med svangreprofylaksen er, at identificere fostre der ikke vokser, som de skal. Indikatoren er derfor et godt bud på at vurdere effekten af svangreprofylaksen. Standarden fastsættes når data er tilgængelige fra Astraia. Det har været magtpåliggende for styregruppen, at indførsel af nye indikatorer ikke skal være forbundet med en øget registreringsbyrde. Data til indikator 8B og 9 kan hentes direkte fra Landspatientregisteret (LPR). Det har været en forudsætning for at kunne indføre indikator 10, at der blev bevilget økonomisk støtte RKKP til opdatering af Astraia og en øget dataoverførsel fra Astraia og FøtoDatabasen. Dette er nu bevilget, så der nu kan arbejdes videre med indikatoren. Næste årsrapport vil omfatte første resultater for de 3 nye indikatorer. Det anbefales at læse den reviderede dokumentalistrapport samt datadefinitionen, der vil være klar i løbet af foråret. Ud over at tilføje 3 nye indikatorer har styregruppen gennemgået indikatorerne for at vurdere om der behov for ændring af andre standarder. Standarden er ændret for indikator 4A fra 95 % til 90 %. Se styregruppens kommentar til denne indikator. De øvrige standarder bibeholdes, som de er. Resultater og anbefalinger En stor andel (84 %) af de kvinder der ønsker epidural eller spinal til smertelindring under fødslen, får dette indenfor en time. Det er en stigning på 12,7 % siden sidste årsrapport og i alt 20,5 % i løbet af de sidste 3 år. Standarden på 95 % er ikke opfyldt på landsplan eller for de 5 regioner. Andelen af kvinder, der har en jordemoder tilstede under hele fødslens aktive fase, og antallet af børn der har hud mod hud kontakt en time indenfor de første 2 timer efter fødslen, er steget i løbet af perioden. Standarden, som for begge indikatorer er 90 %, er meget tæt på at være opfyldt for indikator 6 og opfyldt for indikator 2. Andelen af fødende, der får svære bristninger efter fødslen er på landsplan stort set uændret fra sidste opgørelsesperiode og ligger i år på 5,9 %. Der er ikke klinisk betydningsfuld variation i dette resultat, hverken inter- eller intra-regionalt. Andelen af akutte kejsersnit, der udføres indenfor den anbefalede tidsramme, er 72,1 % for grad 1 og 62,5 % for grad 2 kejsersnit. Dette er en stigning på 24 % for grad 1 og på 22 % for grad 2 kejsersnit i løbet af de 3 år. Resultatet opfylder fortsat ikke standarden på 95 %. En medvirkende årsag er, at man ved, at nogle kejsersnit tillader en længere tidsramme, hvis den kliniske situation ændres efter meldingen. Eksempelvis kan barnets hjertelyd normaliseres efter meldingen af et grad 1 kejsersnit, og det kan her være hensigtsmæssigt at udvide tidsrammen for at optimere moderens sikkerhed. Der er stor forskel på hvor ofte meldingerne, af hhv. grad 1, grad 2 og grad 3 kejsersnit, anvendes på de enkelte afdelinger. Tolkningen af resultaterne for denne indikator er kompliceret og specielt for grad 1 kejsersnit, er der tale om små tal. Andelen af kvinder, som har svære blødninger efter fødslen ( 1000 ml.) er steget fra 5,7 % sidste år, til 6,5 % i år. Denne stigning vurderes ikke at være reel, men et udtryk for en mere præcis vurdering af blodtabet efter fødslen. Andelen af børn, der fødes med svær hypoxi er 0,6 % og således meget lav. Standarden er opfyldt på landsplan og i alle 5 regioner. Der er meget lille variation mellem regionerne med andele fra 0,5 % til 0,6 %. Andelen af førstegangsfødende med et fødselsforløb uden udvalgte indgreb og komplikationer er uændret og på landsplan 61,2 %. Standarden er således opfyldt. Frekvensen af de forskellige indgreb og komplikationer i denne gruppe varierer noget mellem de forskellige regioner og fødesteder. 5

6 Det anbefales: At der ved regionale og lokale auditeringer/kvalitetsudviklende initiativer deltager anæstesiologer, med det formål at se på organisering omkring melding og anlæggelse af epidural/spinal, sikre kodepraksis og for at optimere procedurerne omkring akut kejsersnit. At afdelingerne sammenholder resultaterne i indikator 2, med resultaterne fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) fra At hver enkelt afdeling fortsat arbejder aktivt med at nedbringe frekvensen af sphincterrupturer. At afdelingerne optimerer registreringen af melding af grad 1, 2 og 3 kejsersnit. De afdelinger der ikke registrerer grad 3 kejsersnit, anbefales at påbegynde dette. Derudover anbefales, at der lokalt laves audit på alle grad 1, samt et udsnit af grad 2 kejsersnit. Det anbefales at fokusere på indikationerne, da der er stor forskel på hvor mange af de forskellige grader der ordineres. At man i videst muligt omfang vurderer blødningsmængden ved måling/vejning ved alle fødsler. At afdelingerne forsøger at optimere hud til hud kontakten specielt efter kejsersnit. At fødestederne måler og indberetter ph værdier fra både arterie og vene på alle børn. At afdelingerne fortsat arbejder på at optimere kodepraksis. Specielt er der problemer med registrering af blødning, paritet og Apgar score. Formandskabet vil benytte lejligheden til at takke for samarbejdet med Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest, Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik Syd, Styregruppen og samtidig takke afdelingerne for det store arbejde med indberetningerne. Formandskabet for styregruppen Christina Flems Udviklingsjordemoder, Hvidovre Hospital Charlotte Brix Andersson Overlæge, Aalborg universitetshospital 6

7 2 Oversigt over indikatorresultaterne Indikator Indikator 1: Andelen af fødeepiduraler/fødespinaler, hvor anlæggelsen startes (procedurestart) indenfor en time fra de er bestilt Indikator 2: Andelen af fødende, der kontinuerligt har tilstedeværelse af fagpersonale på fødestuen Indikator 3: Andelen af førstegangsfødende, der får svære bristninger af mellemkødet (grad III eller grad IV) Indikator 4A: Andelen af fødende, der føder ved akut kejsersnit i henhold til det tidsinterval kejsersnittet er meldt under, grad 1 <= 15 min Indikator 4B: Andelen af fødende, der føder ved akut kejsersnit i henhold til det tidsinterval kejsersnittet er meldt under, grad 2 <= 30 min Indikator 5: Andelen af kvinder med målt blodtab >= 1000 ml indenfor 2 timer efter fødslen Indikator 6: Andelen af fødsler, hvor der indenfor 2 timer efter fødslen etableres hud til hud kontakt mellem mor og barn Indikator 7: Andelen af børn, der fødes med svær hypoxi Indikator 8: Andelen af ukomplicerede fødselsforløb med fødsel af et rask barn hos førstegangsfødende Standard Datakom plethed Mindst 95% 91,5 Mindst 90% 98,4 Højst 6% 99,4 Mindst 95% 92,6 Mindst 95% 97,0 Højst 4% 95,9 Mindst 90% 98,3 Højst 1% 98,5 Mindst 60% 93,3 Indikatoropfyldelse ,0 (83,3-84,7) 91,8 (91,5-92,0) 5,9 (5,5-6,2) 72,1 (67,4-76,4) 62,5 (60,4-64,6) 6,5 (6,3-6,7) 90,1 (89,9-90,4) 0,6 (0,5-0,6) 61,2 (60,5-61,9) 76,2 (75,2-77,1) 89,1 (88,8-89,4) 6,2 (5,9-6,5) 68,3 (63,4-72,9) 59,1 (56,8-61,4) 5,7 (5,5-5,9) 89,3 (89,0-89,6) 0,5 (0,5-0,6) 61,5 (60,8-62,2) 63,5 (62,3-64,6) 81,0 (80,7-81,4) 6,1 (5,8-6,4) 48,1 (43,2-53,0) 40,3 (38,0-42,6) 3,2 (3,0-3,3) 78,1 (77,8-78,5) 0,6 (0,5-0,6) 61,5 (60,9-62,2) 7

8 3 Resultater for indikatorer Af årsager, som er udenfor indflydelse af Kompetencecenter Syd for Epidemiologi og Biostatistik (KCEB-Syd), har man fra og med 1. januar 2013 registreret resultater fra bestemte separate fødeafdelinger under samme SKS-afdelingsnummer. Det drejer sig om Odense og Svendborg (i denne rapport betegnet Odense/Svendborg) samt Herning og Holstebro (i denne rapport betegnet Herning/Holstebro). For at gøre data ensartede og sammenlignelige indenfor denne årsrapports tidsperiode (1. september august 2013) har KCEB-Syd valgt også at slå data fra perioden 1/9-31/12/2012 sammen for disse fødeafdelinger. Resultater fra tidligere år (2012 og 2011) er dog bibeholdt separat for Odense, Svendborg, Herning og Holstebro. KCEB-Syd mener ikke, det er epidemiologisk hensigtsmæssigt at indberette resultater samlet, blot fordi der er en fælles direktion for to eller flere geografisk adskilte fødeafdelinger. Men det er gjort, og vi har desværre ingen mulighed for at detektere, hvorvidt en fødsel i perioden 1/1-31/8/2013 er foregået i Odense eller i Svendborg samt i Herning eller Holstebro. 8

9 Indikator 1 Andelen af fødeepiduraler/fødespinaler, hvor anlæggelsen startes (procedurestart) indenfor en time fra epiduralen/spinalen er bestilt ved anæstesiologen / Alle fødsler, hvor der bestilles fødeepidural eller fødespinal Tabel 1 - Resultater for indikator 1 Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Mindst 95 % Antal (%) Danmark nej 8922 / (8) 84,0 (83,3-84,7) 76,2 63,5 Hovedstaden nej 3522 / (5) 82,2 (81,1-83,4) 65,5 65,4 Sjælland nej 985 / (2) 78,0 (75,6-80,2) 66,4 60,8 Syddanmark nej 1484 / (22) 81,4 (79,6-83,2) 70,9 44,9 Midtjylland nej 2198 / (6) 90,2 (89,0-91,4) 87,4 70,4 Nordjylland nej 733 / (7) 89,6 (87,3-91,6) 87,5 85,1 Hovedstaden nej 3522 / (5) 82,2 (81,1-83,4) 65,5 65,4 Bornholm ja* 32 / 34 1 (3) 94,1 (80,3-99,3) - - Herlev nej 627 / (5) 81,6 (78,7-84,3) 69,2 55,9 Hillerød nej 405 / (13) 67,7 (63,8-71,5) 72,7 72,8 Hvidovre nej 1005 / (5) 78,0 (75,7-80,3) 0,8 66,7 Rigshospitalet nej 1453 / (4) 91,1 (89,6-92,4) 77,8 77,8 Sjælland nej 985 / (2) 78,0 (75,6-80,2) 66,4 60,8 Holbæk nej 185 / (2) 77,4 (71,6-82,5) 64,2 48,8 Nykøbing F nej 120 / (2) 8 (72,7-86,1) 77,3 61,2 Næstved nej 315 / (2) 78,4 (74,0-82,3) 50,1 57,4 Roskilde nej 365 / (1) 77,3 (73,3-81,0) 76,9 66,4 Slagelse* - 0 / 0 0 (.) Syddanmark nej 1484 / (22) 81,4 (79,6-83,2) 70,9 44,9 Esbjerg nej 317 / (2) 84,8 (80,7-88,2) 71,8 67,2 Haderslev ja* 62 / 67 9 (12) 92,5 (83,4-97,5) 88,2 95,6 Kolding nej 126 / (56) 61,8 (54,7-68,5) - Odense/Svendborg nej 779 / (13) 81,0 (78,4-83,4) - - Odense ,8 24,8 Svendborg ,0 1,4 Sønderborg ja* 200 / (32) 93,0 (88,8-96,0) 87,1 90,4 Midtjylland nej 2198 / (6) 90,2 (89,0-91,4) 87,4 70,4 Herning/Holstebro nej 570 / (1) 89,5 (86,8-91,8) - - Herning ,4 40,2 Holstebro ,2 46,2 Horsens nej 341 / (0) 90,9 (87,6-93,6) 89,9 87,3 Randers ja* 387 / (0) 93,0 (90,1-95,3) 93,5 60,1 Viborg nej 258 / (10) 83,0 (78,3-87,0) 81,7 74,9 Aarhus nej 642 / (13) 92,1 (89,9-94,0) 83,5 87,1 Nordjylland nej 733 / (7) 89,6 (87,3-91,6) 87,5 85,1 Thy - Mors nej 47 / 54 5 (8) 87,0 (75,1-94,6) 88,1 75,3 Vendsyssel nej 127 / (7) 88,8 (82,5-93,5) 93,0 88,5 Aalborg nej 559 / (6) 9 (87,4-92,3) 85,9 85,7 * Slagelse Sygehus, som ikke har nogen fødeafdeling, ignoreres i kommenteringen, men er inkluderet i tabellerne idet Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler definitorisk omfatter alle fødsler, som ikke er hjemmefødsler 9

10 Indikator 1 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5 10 % 95%KI Standard Figur 1 - Resultater for indikator 1, for hele landet og per region 10

11 Indikator 1 Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense/Svendborg Sønderborg Herning/Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5 10 % 95%KI Standard Figur 2 - Resultater for indikator 1, for hele landet og per fødeafdeling 11

12 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 1 Tabel 1 viser, at på landsplan er 8 % af fødsler med fødeepiduraler/fødespinaler uoplyste (dvs. kompletheden er 92 %). I Årsrapport 2012 var kompletheden 67 %, og der er således sket en markant forbedring. I Årsrapport 2012 var det især Region Hovedstaden og Region Syddanmark, som bidrog til den lavere komplethed, mens det i år kun er Region Syddanmark, som med 22 % uoplyste (dvs. 78 % komplethed) bidrager forholdsvis meget til de manglende 8 % på landsplan. I Årsrapport 2012 var det især Hvidovre, Rigshospitalet og Kolding, som bidrog til den lavere komplethed. Hvidovre og Rigshospitalet, som begge ligger i Region Hovedstaden, har i år forbedret deres komplethed markant. I Region Syddanmark har Kolding stadig en forholdsvis lav komplethed på 44 %, som dog er forbedret betydeligt i forhold til de 2 % i Årsrapport Derudover har kun Sønderborg en forholdsvis høj andel af uoplyste, 32 %, hvilket er tæt på Årsrapport 2012 (35 %). Langt de fleste eksklusioner (94 %) skyldes, at bestillingstidspunktet ligger samtidig med eller efter tidspunkt for anlæggelse af epidural/spinal eller fødselstidspunkt (data ikke vist). Standarden på mindst 95 % er ikke opfyldt på landsplan eller for nogle af de 5 regioner, idet alle andele og konfidensintervallers øvre grænse er under 95 % (Tabel 1 og Figur 1). På landsplan udgør andelen 84,0 %, hvilket er en forbedring i sammenligning med Årsrapport 2012 og 2011, hvor henholdsvis 76,2 % og 63,5 % opfyldte indikatoren. Forbedringerne i forhold til Årsrapport 2012 ses især for Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark, med mindre forbedringer for Region Midtjylland og Region Nordjylland, som til gengæld har de højeste andele på henholdsvis 90,2 % og 89,6 %. Blandt fødeafdelingerne er der ingen som opfylder standarden på 95 %. Idet vi ser bort fra Kolding og Hillerød er der overordnet lille variation mellem fødeafdelingerne (Tabel 1 og Figur 2), vekslende fra 77,3 % hos Roskilde til 97,1 % og 94,1 % hos Bornholm. Fire fødeafdelinger (Bornholm, Haderslev, Sønderborg, Randers) har konfidensintervaller, som overlapper standarden på 95 %. I forhold til Årsrapport 2012 ses en forbedring for de fleste afdelinger. Trend-graferne viser for de fleste fødeafdelinger en stabil tendens gennem perioden, uden store fluktuationer (se Appendiks 2). Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 1 sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 1 findes Tabel B5, som giver uddybende oplysninger om indikator 1. I Appendiks 2 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 1 og Figur 2. Det konkluderes, at kompletheden er høj, mens opfyldelsen af indikator 1 stadig kan forbedres, selvom der ses fremskridt i forhold til de forudgående to årsrapporter. Styregruppens kommentarer til indikator 1 I løbet af de sidste 3 år er antallet af fødeepiduraler/spinaler, der anlægges indenfor en time steget med 20,5 %, således at resultatet nu er 84 %. Standarden på 95 % er ikke opfyldt. Se epidemiologens kommentarer. Resultaterne for indikator 1 er blevet mere valide, i den periode databasen har eksisteret. Der er flere af de anlagte epiduraler, der kodes med et meldetidspunkt og et anlæggelsestidspunkt, og der er færre af disse, der ekskluderes. Der er nu 8,4 % af fødeepiduralerne/spinalerne, der ikke er inkluderet i resultaterne. Disse fordeler sig ikke jævnt mellem afdelingerne. Se tabel B6. Styregruppen har diskuteret om standarden er for høj, og om det skal være muligt at kode afmelding af proceduren. Der vil være situationer hvor det, af forskellige grunde, ikke er muligt at anlæggelsen sker indenfor en time eller hvor fødeepiduralen/spinalen ikke er relevant når anæstesilægen ankommer. Da indikatoren blev lavet i sin tid, havde styregruppen et ønske om at registrere tidspunktet for virkning af fødeepiduralen/spinalen og et mål om, at dette var indenfor en time. Sundhedsstyrelsen anbefalede kraftigt at vi, i 12

13 stedet for tiden for virkning, skulle anvende procedurestart, som anvendes ved alle andre procedurer. Dette blev besluttet, men da dette tidspunkt ligger noget før det ønskede, var der fra anæstesilægerne, i styregruppen, en overvejelse om, at ændre tidsintervallet til en halv time. Standarden endte med at lande på procedurestart indenfor en time hos 95 %. På den måde skulle der være plads til de situationer, der er nævnt ovenfor. Det skal bemærkes, at det altid er tidspunktet for procedurestart, der gælder i opgørelsen - altså første gang nålen indstikkes. I næste årsrapport vil der være et histogram, der viser hvordan tiden fra melding til procedurestart fordeler sig på den enkelte afdeling. Indikatoren er fortsat meget relevant og styregruppen har valgt at lade standarden være uændret på 95 %. Anbefalinger til indikator 1 At de afdelinger, hvor en stor del af de anlagte fødeepiduraler/spinaler ikke registreres med et meldetidspunkt og tidspunkt for anlæggelse, optimerer denne indberetning. At der ved regionale og lokale auditeringer/kvalitetsudviklende initiativer deltager anæstesiologer, med det formål at se på organisering omkring melding og anlæggelse af fødeepidural/spinal, sikre kodepraksis og for at optimere procedurerne omkring akut kejsersnit. 13

14 Indikator 2 Andelen af fødende, der kontinuerligt har tilstedeværelse af fagpersonale på fødestuen i fødslens aktive fase, fraset kortere pauser aftalt med den fødende / alle fødende der har en aktiv fase Tabel 2 - Resultater for indikator 2 Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Mindst 90 % Antal (%) Danmark ja / (2) 91,8 (91,5-92,0) 89,1 81,0 Hovedstaden ja / (1) 92,4 (92,0-92,8) 89,4 77,7 Sjælland ja 4873 / (1) 92,2 (91,4-92,9) 91,1 75,3 Syddanmark ja 7930 / (1) 92,5 (91,9-93,1) 92,7 89,0 Midtjylland ja / (2) 90,2 (89,7-90,8) 83,9 78,1 Nordjylland ja 3838 / (2) 91,5 (90,6-92,4) 91,1 91,2 Hovedstaden ja / (1) 92,4 (92,0-92,8) 89,4 77,7 Bornholm ja 171 / (4) 95,5 (91,4-98,1) 90,6 Herlev nej 2920 / (1) 82,0 (80,7-83,3) 77,7 66,6 Hillerød ja 2045 / (1) 92,9 (91,8-93,9) 91,8 83,4 Hvidovre ja 5251 / (3) 96,0 (95,5-96,5) 94,1 87,1 Rigshospitalet ja 4999 / (1) 95,3 (94,7-95,9) 91,6 83,2 Sjælland ja 4873 / (1) 92,2 (91,4-92,9) 91,1 75,3 Holbæk ja 1275 / (1) 99,1 (98,5-99,6) 92,2 63,8 Nykøbing F ja 588 / (2) 94,2 (92,1-95,9) 92,9 69,3 Næstved nej 1239 / (2) 87,1 (85,2-88,8) 92,8 78,3 Roskilde ja 1771 / (1) 90,7 (89,4-92,0) 88,6 83,9 Slagelse* nej 0 / 1 0 (0) - - Syddanmark ja 7930 / (1) 92,5 (91,9-93,1) 92,7 89,0 Esbjerg ja 1357 / (1) 95,0 (93,8-96,1) 96,7 89,7 Haderslev ja 321 / (2) 97,3 (94,9-98,7) 95,2 95,1 Kolding nej 1910 / (2) 87,3 (85,8-88,7) 90,3 93,6 Odense/Svendborg ja 3330 / (0) 94,6 (93,8-95,4) - - Odense ,5 92,5 Svendborg ,3 75,9 Sønderborg ja 1012 / (4) 91,4 (89,6-93,0) 85,1 77,1 Midtjylland ja / (2) 90,2 (89,7-90,8) 83,9 78,1 Herning/Holstebro ja 2313 / (1) 96,5 (95,7-97,2) - - Herning ,9 71,3 Holstebro ,8 77,6 Horsens nej 1283 / (1) 88,1 (86,3-89,7) 77,8 74,3 Randers ja 1440 / (3) 91,5 (90,1-92,9) 89,8 91,5 Viborg ja 1680 / (1) 91,4 (9-92,6) 90,6 84,7 Aarhus nej 3490 / (3) 86,2 (85,1-87,3) 74,8 82,9 Nordjylland ja 3838 / (2) 91,5 (90,6-92,4) 91,1 91,2 Thy - Mors ja 448 / (5) 90,7 (87,8-93,1) 95,3 89,9 Vendsyssel ja* 887 / (3) 88,9 (86,8-90,8) 89,0 90,1 Aalborg ja 2503 / (1) 92,7 (91,6-93,6) 91,1 91,9 * Slagelse Sygehus, som ikke har nogen fødeafdeling, ignoreres i kommenteringen, men er inkluderet i tabellerne idet Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler definitorisk omfatter alle fødsler, som ikke er hjemmefødsler 14

15 Indikator 2 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5 10 % 95%KI Standard Figur 3 - Resultater for indikator 2, for hele landet og per region 15

16 Indikator 2 Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense/Svendborg Sønderborg Herning/Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5 10 % 95%KI Standard Figur 4 - Resultater for indikator 2, for hele landet og per fødeafdeling 16

17 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 2 Tabel 2 viser, at på landsplan er der for 2 % af de aktuelle fødsler ikke oplysninger om indikator 2, dvs. kompletheden er 98 %. I Årsrapport 2012 var kompletheden også 98 %. Procenten af uoplyste forløb varierer meget lidt mellem regionerne, idet den for alle 5 regioner er 1 % eller 2 %. Ligeledes er der meget lille variation mellem fødeafdelingerne. Årsagerne til eksklusionerne er ligeligt fordelt på de to eksklusionskriterier, jf. Appendiks 4 (data ikke vist). Standarden på mindst 90 % er med en andel på 91,8 % opfyldt på landsplan. Dette er en lille forbedring i forhold til Årsrapport 2012 hvor 89,1 % opfyldte standarden. Alle 5 regioner opfylder også standarden, med meget lille variation mellem disse. For regionerne ses også en lille forbedring i forhold til Årsrapport 2012, mest markant for Region Midtjylland hvor andelen er steget fra 83,9 % til 90,2 %. Blandt de 22 fødeafdelinger opfylder 16 standarden, 1 ligger under standarden, men har øverste grænse over standarden på 90 % (Vendsyssel), mens 5 ikke opfylder standarden (Herlev, Næstved, Kolding, Horsens, Århus) (Tabel 2 og Figur 4). Variationen er lille blandt alle afdelinger, især hvis Herlev med en andel på 82,0 % ignoreres. De fleste afdelinger har højere andele end i Årsrapport 2012, bortset fra Næstved, Esbjerg, Kolding, Thy-Mors og Vendsyssel, som er uændrede eller har lidt lavere andel i denne årsrapport. Trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 2) viser for de fleste fødeafdelinger, at der ikke er nogen generel tendens til op- eller nedgang i perioden eller til andre systematiske fluktuationer. Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 2 sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 2 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 3 og Figur 4. Det konkluderes, at kompletheden for indikator 2 er meget fin og standarden på 90 % er opfyldt. Styregruppens kommentarer til indikator 2 Landsresultatet for denne indikator ligger i år på 91,8 %, hvilket er en lille stigning fra sidste års 89,1 % og 81 % det første år. Den største udvikling er sket i Region Hovedstaden, Region Midt og Region Sjælland, mens Region Nord og Syddanmark har ligget højt alle årene. Registreringspraksis er godt implementeret, og det er styregruppens opfattelse, at indikatoren er anerkendt og vurderes meningsfuld blandt personalet. For første gang opfylder alle fem regioner indikatoren, og kun 6 afdelinger opfylder den ikke. Af disse 6 afdelinger er resultaterne stort set uændrede eller endda faldet i forhold til tidligere år. Styregruppen er glade for, at denne indikator, der var lidt kontroversiel i starten, har opnået resultater, der svarer til standarden på blot tre perioder. Selvom standarden er nået, og resultatet er blevet bedre på bare tre år, vil styregruppen ikke ændre på standarden for denne indikator. Ambitionsniveauet har måske været for lavt, men da vi måler på en blød værdi, som der ikke tidligere har været tradition for at registrere, er standarden fastsat ud fra et skøn. Anbefalinger til indikator 2 Standarden er opfyldt, men der bør fortsat være fokus på opfyldning og registrering. Afdelinger, der i år har et resultat, der er lavere end tidligere perioder, anbefales at undersøge om det faldende resultat skyldes manglende opfyldelse eller blot forringet registreringspraksis. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser lavede i efteråret 2012 en undersøgelse af knapt 5800 kvinders oplevelse i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Et af spørgsmålene var Jordemoder er til stede på fødestuen i passende omfang (passende omfang ikke nærmere defineret). Her svarede 94 % af kvinderne, at det var tilfældet. Det er meget positivt, og selvom vi ikke kan konkludere, at det er den 17

18 samme gruppe kvinder, der har haft fagperson kontinuerligt på stuen, ligger den patientoplevede kvalitet ikke langt fra det resultat, som vi er nået frem til. 18

19 Indikator 3 Andelen af svære bristninger af mellemkødet (grad III eller grad IV) / Alle førstegangsfødende, der føder vaginalt Tabel 3 - Resultater for indikator 3 Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Højst 6 % Antal (%) Danmark ja 1138 / (1) 5,9 (5,5-6,2) 6,2 6,1 Hovedstaden ja 432 / (1) 5,7 (5,2-6,3) 5,7 5,2 Sjælland ja 107 / (0) 5,5 (4,5-6,6) 4,9 5,5 Syddanmark ja 201 / (0) 6,0 (5,2-6,8) 6,5 7,1 Midtjylland ja 274 / (1) 5,7 (5,1-6,4) 6,7 6,5 Nordjylland ja* 124 / (0) 7,0 (5,9-8,3) 8,0 7,2 Hovedstaden ja 432 / (1) 5,7 (5,2-6,3) 5,7 5,2 Bornholm ja* 6 / 75 0 (0) 8,0 (3,0-16,6) 4,5 6,1 Herlev ja* 84 / (4) 6,5 (5,2-8,0) 4,2 3,2 Hillerød ja 35 / (0) 4,8 (3,4-6,7) 6,0 5,5 Hvidovre ja 147 / (0) 5,5 (4,7-6,4) 6,0 5,7 Rigshospitalet ja 160 / (0) 5,8 (4,9-6,7) 6,1 5,5 Sjælland ja 107 / (0) 5,5 (4,5-6,6) 4,9 5,5 Holbæk ja* 30 / (0) 6,1 (4,1-8,5) 4,1 2,1 Nykøbing F ja 13 / (0) 5,2 (2,8-8,7) 4,8 5,1 Næstved ja 29 / (0) 5,6 (3,8-8,0) 5,2 4,3 Roskilde ja 35 / (0) 5,2 (3,6-7,1) 5,3 7,7 Slagelse* - 0 / 0 0 (.) Syddanmark ja 201 / (0) 6,0 (5,2-6,8) 6,5 7,1 Esbjerg ja* 34 / (0) 6,1 (4,2-8,4) 9,0 8,3 Haderslev ja 4 / (0) 3,4 (0,9-8,4) 4,4 5,8 Kolding ja 41 / (0) 4,8 (3,5-6,4) 5,8 5,4 Odense/Svendborg nej 105 / (0) 7,6 (6,3-9,1) - - Odense ,3 8,5 Svendborg ,6 7,1 Sønderborg ja 17 / (0) 3,9 (2,3-6,2) 5,1 6,6 Midtjylland ja 274 / (1) 5,7 (5,1-6,4) 6,7 6,5 Herning/Holstebro ja 55 / (0) 5,8 (4,4-7,4) - - Herning ,7 7,2 Holstebro ,8 8,2 Horsens ja 23 / (1) 3,9 (2,5-5,8) 4,7 4,4 Randers ja* 43 / (0) 7,3 (5,3-9,7) 5,7 6,0 Viborg ja 41 / (3) 5,6 (4,0-7,5) 5,7 4,8 Aarhus ja 112 / (1) 5,9 (4,9-7,0) 7,4 7,8 Nordjylland ja* 124 / (0) 7,0 (5,9-8,3) 8,0 7,2 Thy - Mors ja 13 / (0) 5,9 (3,2-9,8) 5,2 4,5 Vendsyssel ja 10 / (0) 2,8 (1,3-5,0) 9,7 6,4 Aalborg nej 101 / (0) 8,5 (7,0-10,3) 7,8 7,9 * Slagelse Sygehus, som ikke har nogen fødeafdeling, ignoreres i kommenteringen, men er inkluderet i tabellerne idet Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler definitorisk omfatter alle fødsler, som ikke er hjemmefødsler 19

20 Indikator 3 Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5,0 1 15,0 2 % 95%KI Standard Figur 5 - Resultater for indikator 3, for hele landet og per region 20

21 Indikator 3 Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense/Svendborg Sønderborg Herning/Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5,0 1 15,0 2 % 95%KI Standard Figur 6 - Resultater for indikator 3, for hele landet og per fødeafdeling 21

22 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 3 Tabel 3 viser, at på landsplan er der for 1 % af de aktuelle fødsler ikke oplysninger om indikator 3, dvs. kompletheden er 99 %. I Årsrapport 2011 var kompletheden 98 %, dvs. der er en ubetydelig forbedring. Procenten af uoplyste forløb varierer meget lidt mellem regionerne (0-1 %) eller fødeafdelingerne (0-4 %). Standarden på højst 6 % er med 5,9 % opfyldt på landsplan. Fire regioner opfylder standarden, mens Region Nordjylland har nederste grænse for konfidensinterval, som er under 6 %. Der er lille variation mellem regionerne (Tabel 3 og Figur 5). Der er for regionerne få og ubetydelige ændringer i forhold til Årsrapport Blandt de 22 fødeafdelinger opfylder 15 standarden, 5 ligger over standarden, men har nederste grænse under standarden på 6 % (Bornholm, Herlev, Holbæk, Esbjerg, Randers), mens 2 ikke opfylder standarden (Odense/Svendborg, Aalborg) (Tabel 3 og Figur 6). Variationen er lille blandt alle 22 afdelinger. Der er generelt ingen bemærkelsesværdige ændringer i forhold til Årsrapport 2012 når de ofte brede konfidensintervaller tages i betragtning, bortset fra Vendsyssel, som har 2,8 % bristninger sammenlignet med 9,7 % i Årsrapport Overordnet viser trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 2) store fluktuationer grundet små tal, men ingen klare trends (generel stigning eller fald henover perioden). Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 3 sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 1 findes Tabel B10, som giver uddybende oplysninger om indikator 3. I Appendiks 2 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 5 og Figur 6. Det konkluderes, at kompletheden for indikator 3 er meget fin. En relativ konstant andel af førstegangsfødende får registreret 3.- eller 4.-grads bristninger, uanset fødeafdeling og region. Standarden på højst 6 % er opfyldt på landsplan. Styregruppens kommentarer til indikator 3 Der er opnået god registreringspraksis for sphincterrupturer, og for første gang er standarden nået på landsplan. Det er et område, der har haft en del bevågenhed, og mange afdelinger har på forskellig vis arbejdet med at nedsætte frekvensen. Der er ikke enighed om eller evidens for, hvilken form for intervention der er bedst til at forebygge store bristninger. Der har været fokuseret på håndgreb på perineum, god oversigt over perineum samt kommunikation i fødslens sidste fase. Flere steder er personalet blevet superviseret og certificeret. Statistisk set er der ikke stor variation mellem afdelingerne, men det er også en forholdsvis sjælden komplikation, hvilket giver brede KI-intervaller. Nogle afdelinger springer i øjnene, fordi de har lavet en intervention og med dette års tal kan dokumentere, at de har lykkedes med at nedsætte frekvensen. Det gælder for eksempel Vendsyssel, der har nedsat frekvensen drastisk fra 9,7 % i 2012 til 2,8 % i år. Her har de haft besøg af en overlæge og en jordemoder fra Finland over flere uger. Finland har en meget lav frekvens af sphincterrupturer. Disse fagpersoner har oplært og superviseret personalet i de metoder, der anvendes i Finland. Sønderborg og Herning er andre eksempler på afdelinger, hvor frekvensen er faldet. Andelen af førstegangsfødende, der får en sphincterruptur, er fortsat ret konstant, og standarden vurderes til at være realistisk. Der måles i denne indikator samlet på 3 grader af sphincterrupturer, hvoraf grad 3B og 4 er de mest alvorlige. Styregruppen har valgt, at næste års rapport vil indeholde en supplerende tabel hvoraf det fremgår, hvordan sphincterrupturerne fordeler sig mellem de 3 grader på hver enkelt afdeling. 22

23 Anbefalinger til indikator 3 Styregruppen anbefaler, at hver afdeling fortsat har fokus på sphincterrupturer, og arbejder aktivt med at nedbringe frekvensen. Det er ikke muligt at anbefale én konkret metode, da flere forskellige tiltag har vist sig at have effekt, og at afdelingens størrelse, personale samt flow også vil have indflydelse. I tabel B10 i appendiks 1 ses forekomsten af store bristninger i forhold til forløsningsmåde. Her er det muligt at se odds ratio for sphincterrupturer ved hhv. vaginal fødsel og cup-forløsning for hvert enkelt fødested. 23

24 Indikator 4A Andelen af fødende, der føder ved akut kejsersnit i henhold til det tidsinterval kejsersnittet er meldt under (grad 1 15 min) / alle der føder ved akut kejsersnit grad 1 Tabel 4 - Resultater for indikator 4A Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Mindst 95 % Antal (%) Danmark nej 289 / (7) 72,1 (67,4-76,4) 68,3 48,1 Hovedstaden nej 95 / (8) 66,4 (58,1-74,1) 56,5 43,3 Sjælland nej 31 / 56 3 (5) 55,4 (41,5-68,7) 60,8 34,8 Syddanmark nej 74 / 97 8 (8) 76,3 (66,6-84,3) 66,4 37,6 Midtjylland nej 58 / 67 5 (7) 86,6 (76,0-93,7) 79,7 63,1 Nordjylland nej 31 / 38 4 (10) 81,6 (65,7-92,3) 78,3 72,1 Hovedstaden nej 95 / (8) 66,4 (58,1-74,1) 56,5 43,3 Bornholm nej 0 / 2 0 (0) - - Herlev nej 29 / 38 0 (0) 76,3 (59,8-88,6) 67,7 38,7 Hillerød nej 10 / 17 1 (6) 58,8 (32,9-81,6) 81,3 7 Hvidovre nej 30 / 46 6 (12) 65,2 (49,8-78,6) - Rigshospitalet nej 26 / 40 5 (11) 65,0 (48,3-79,4) 7,7 7,7 Sjælland nej 31 / 56 3 (5) 55,4 (41,5-68,7) 60,8 34,8 Holbæk nej 2 / 12 1 (8) 16,7 (2,1-48,4) 5 2 Nykøbing F nej 6 / 11 1 (8) 54,5 (23,4-83,3) 81,3 Næstved nej 16 / 22 1 (4) 72,7 (49,8-89,3) 51,5 15,0 Roskilde nej 7 / 11 0 (0) 63,6 (30,8-89,1) 69,2 56,7 Slagelse* - 0 / 0 0 (.) Syddanmark nej 74 / 97 8 (8) 76,3 (66,6-84,3) 66,4 37,6 Esbjerg nej 9 / 16 0 (0) 56,3 (29,9-80,2) 29,4 26,3 Haderslev ja 1 / 1 0 (0) Kolding ja* 29 / 34 1 (3) 85,3 (68,9-95,0) 10 - Odense/Svendborg nej 27 / 35 0 (0) 77,1 (59,9-89,6) - - Odense ,3 42,1 Svendborg ,1 31,0 Sønderborg nej 8 / 11 7 (39) 72,7 (39,0-94,0) 33,3 61,9 Midtjylland nej 58 / 67 5 (7) 86,6 (76,0-93,7) 79,7 63,1 Herning/Holstebro nej 13 / 17 0 (0) 76,5 (50,1-93,2) - - Herning ,3 55,0 Holstebro Horsens ja 9 / 9 1 (10) 10 83,3 10 Randers ja 10 / 10 0 (0) ,7 Viborg nej 9 / 12 2 (14) (42,8-94,5) 83,3 71,4 Aarhus ja* 17 / 19 2 (10) 89,5 (66,9-98,7) 53,8 5 Nordjylland nej 31 / 38 4 (10) 81,6 (65,7-92,3) 78,3 72,1 Thy - Mors nej 4 / 5 1 (17) 8 66,7 28,6 Vendsyssel nej 5 / 7 0 (0) 71,4 76,9 83,3 Aalborg ja* 22 / 26 3 (10) 84,6 (65,1-95,6) 80,5 75,5 * Slagelse Sygehus, som ikke har nogen fødeafdeling, ignoreres i kommenteringen, men er inkluderet i tabellerne idet Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler definitorisk omfatter alle fødsler, som ikke er hjemmefødsler 24

25 Indikator 4A Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5 10 % 95%KI Standard Figur 7 - Resultater for indikator 4A, for hele landet og per region 25

26 Indikator 4A Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense/Svendborg Sønderborg Herning/Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5 10 % 95%KI Standard Figur 8 - Resultater for indikator 4A, for hele landet og per fødeafdeling 26

27 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 4A På grund af de små tal for en del fødeafdelinger skal resultater for indikator 4A tolkes med større forbehold. Tabel 4 viser, at på landsplan er der for 7 % af de aktuelle fødsler ikke oplysninger om indikator 4A, dvs. kompletheden er 93 %. I Årsrapport 2012 var kompletheden 82 %, dvs. denne er forbedret. Procenten af uoplyste forløb varierer lidt (fra 5 % til 10 %) mellem alle 5 regioner. I Årsrapport 2012 var det især Hvidovre og Rigshospitalet, som havde en høj andel af uoplyste, mens dette ikke er tilfældet mere. Kun Sønderborg har en markant højere andel af uoplyste. 31 af de 32 eksklusioner skyldes, at bestillingstidspunktet ligger samtidig med eller efter fødselstidspunktet (data ikke vist). Standarden på mindst 95 % er ikke opfyldt på landsplan (andel på 72,1 %) eller for nogle af de 5 regioner (andele fra 55,4 % til 86,6 %). På landsplan ses en lille forbedring i forhold til Årsrapport 2012, hvor andelen var 68,3 %. Sammenlignet med Årsrapport 2012 ses også en forbedring for 4 af regionerne, mens Region Sjælland har en lavere andel. Der er nogen variation mellem regionerne, men dette skal tolkes med de forholdsvis små tal in mente. Blandt de 22 fødeafdelinger opfylder 3 standarden (Haderslev, Horsens, Randers) (Tabel 4 og Figur 8). Haderslev er dog baseret på kun 1 melding af grad 1 kejsersnit. 3 fødeafdelinger opfylder ikke standarden, men deres øverste grænseværdi for 95 % konfidensintervallet ligger over standarden på 95 % (Kolding, Aarhus, Aalborg), om end konfidensintervallerne er brede grundet de små tal. Således er der 16 afdelinger, som ikke opfylder standarden. Der er stor variation mellem fødeafdelingerne, men konfidensintervallerne er samtidig brede grundet de små tal (Figur 8). I forhold til Årsrapport 2012 ses både bedre og dårligere opfyldelse af standarden, afhængigt af afdelingen. Trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 2) viser store fluktuationer og er baseret på så små tal, at det er meningsløst at kommentere disse. Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 4 sammenholdes med trendgraferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 1 findes Figur B1, som giver uddybende oplysninger om indikator 4A. I Appendiks 2 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 7 og Figur 8. Det konkluderes, at kompletheden for indikator 4A er god. De fleste fødeafdelinger er end ikke tæt på at opfylde standarden på mindst 95 %. Styregruppens kommentarer til indikator 4A Kompletheden på denne indikator er steget markant. Se ovenfor. I løbet af de sidste 3 år er der 24 % flere akut kejsersnit grad 1, der udføres indenfor den anbefalede tid. Der er nu 3 afdelinger, der opfylder standarden, og 3 afdelinger der opfylder den delvist. Der er store udsving på grund af de små tal. Indikator 4 omhandler kejsersnit grad 1 og 2. For fuldstændighedens skyld, anbefales det også at registrere kejsersnit grad 3. Det er der flere der gør i år, men det er langt fra alle. Der er 27 % af kejsersnittene, der ikke er registreret som en af de 3 grader. Der vil være nogle få af disse, der er subakutte, men formegentlig er en del af de øvrige, grad 3 kejsersnit. Vi kan dog ikke vide, hvordan de fordeler sig. Se tabel B7. Igen i år har styregruppen vendt muligheden for, at registrere når det besluttes, at et grad 1 kejsersnit klinisk meningsfyldt kan trækkes ud over de retningsgivende 15 minutter, eller rent praktisk konverteres til et grad 2 kejsersnit. Der er ikke tvivl om at et kejsersnit grad 1, der ordineres på grund af en akut obstetrisk katastrofe, skal kunne laves indenfor 15 minutter, for at sikre barnet det bedste udkomme. Da der ved et akut kejsersnit grad 1 kun tages de basale sikkerhedshensyn til moderen, og det ofte vil foregå i generel 27

28 anæstesi, er det vigtigt at ordination af kejsersnit grad 1 reserveres til de tilfælde, hvor det er absolut nødvendigt. Det er på den anden side også vigtigt, for moderens sikkerhed, at ordinationen revurderes, der hvor den kliniske situation tillader det. På baggrund af disse betragtninger og erfaringer med indikatoren gennem 3 år er det besluttet at sænke standarden til 90 %. Anbefalinger til indikator 4A Styregruppen anbefaler, at afdelingerne optimerer registreringen af melding af grad 1, 2 og 3 kejsersnit. De afdelinger, der ikke registrerer grad 3 kejsersnit anbefales at begynde på dette. Derudover anbefales, at der lokalt laves audit på alle grad 1 kejsersnit. Der kan laves lokal audit på hvor mange af disse der konverteres til grad 2. 28

29 Indikator 4B Andelen af fødende, der føder ved akut kejsersnit i henhold til det tidsinterval kejsersnittet er meldt under (grad 2 30 min) / alle der føder ved akut kejsersnit grad 2 Tabel 5 - Resultater for indikator 4B Enhed Std. opfyldt: Tæller/nævner Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Mindst 95 % Antal (%) Danmark nej 1283 / (3) 62,5 (60,4-64,6) 59,1 40,3 Hovedstaden nej 476 / (3) 60,7 (57,2-64,2) 63,2 55,1 Sjælland nej 116 / (3) 56,3 (49,2-63,2) 49,8 47,1 Syddanmark nej 246 / (5) 56,9 (52,1-61,7) 54,3 23,1 Midtjylland nej 301 / (0) 71,3 (66,8-75,6) 64,9 44,1 Nordjylland nej 144 / (2) 68,9 (62,1-75,1) 65,2 48,8 Hovedstaden nej 476 / (3) 60,7 (57,2-64,2) 63,2 55,1 Bornholm nej 4 / 10 0 (0) 4 - Herlev nej 97 / (4) 74,6 (66,2-81,8) 47,1 34,4 Hillerød nej 49 / 92 2 (2) 53,3 (42,6-63,7) 47,3 45,3 Hvidovre nej 181 / (4) 66,1 (60,1-71,6) 55,6 - Rigshospitalet nej 145 / (3) 52,2 (46,1-58,2) 99,1 90,8 Sjælland nej 116 / (3) 56,3 (49,2-63,2) 49,8 47,1 Holbæk nej 15 / 53 4 (7) 28,3 (16,8-42,3) 4 37,0 Nykøbing F nej 13 / 19 1 (5) 68,4 (43,4-87,4) 46,2 Næstved nej 26 / 51 1 (2) 51,0 (36,6-65,2) 33,0 19,5 Roskilde nej 62 / 83 1 (1) 74,7 (64,0-83,6) 72,6 71,3 Slagelse* - 0 / 0 0 (.) Syddanmark nej 246 / (5) 56,9 (52,1-61,7) 54,3 23,1 Esbjerg nej 24 / 77 2 (3) 31,2 (21,1-42,7) 21,3 13,6 Haderslev nej 4 / 11 1 (8) 36,4 (10,9-69,2) 22,2 Kolding nej 86 / (4) 84,3 (75,8-90,8) 99,2 - Odense/Svendborg nej 112 / (3) 54,1 (47,1-61,0) - - Odense ,6 24,9 Svendborg ,8 34,7 Sønderborg nej 20 / 35 9 (20) 57,1 (39,4-73,7) 25,8 27,4 Midtjylland nej 301 / (0) 71,3 (66,8-75,6) 64,9 44,1 Herning/Holstebro nej 94 / (0) 76,4 (67,9-83,6) - - Herning ,0 22,2 Holstebro ,8 15,8 Horsens nej 50 / 60 0 (0) 83,3 (71,5-91,7) 44,6 Randers nej 34 / 66 1 (1) 51,5 (38,9-64,0) 67,7 60,5 Viborg nej 24 / 41 0 (0) 58,5 (42,1-73,7) 74,1 66,7 Aarhus nej 99 / (1) (66,7-82,1) 55,3 44,1 Nordjylland nej 144 / (2) 68,9 (62,1-75,1) 65,2 48,8 Thy - Mors nej 15 / 23 0 (0) 65,2 (42,7-83,6) 51,4 18,4 Vendsyssel nej 20 / 40 1 (2) 5 (33,8-66,2) 57,1 41,4 Aalborg nej 109 / (3) 74,7 (66,8-81,5) 70,9 62,1 * Slagelse Sygehus, som ikke har nogen fødeafdeling, ignoreres i kommenteringen, men er inkluderet i tabellerne idet Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler definitorisk omfatter alle fødsler, som ikke er hjemmefødsler 29

30 Indikator 4B Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5 10 % 95%KI Standard Figur 9 - Resultater for indikator 4B, for hele landet og per region 30

31 Indikator 4B Danmark Bornholm Herlev Hillerød Hvidovre Rigshospitalet Holbæk Nykøbing F Næstved Roskilde Esbjerg Haderslev Kolding Odense/Svendborg Sønderborg Herning/Holstebro Horsens Randers Viborg Aarhus Thy - Mors Vendsyssel Aalborg 5 10 % 95%KI Standard Figur 10 - Resultater for indikator 4B, for hele landet og per fødeafdeling 31

32 Klinisk-epidemiologiske kommentarer til indikator 4B Tabel 5 viser, at på landsplan er der for 3 % af de aktuelle fødsler, ikke oplysninger om indikator 4B, dvs. kompletheden er 97 %. I Årsrapport 2012 var kompletheden 76 %, dvs. der er sket en markant forbedring. Procenten af uoplyste forløb varierer meget lidt mellem de 5 regioner (fra 0 % til 5 %) eller mellem fødeafdelingerne (fra 0 % til 8 %, dog 20 % for Sønderborg). 52 af de 64 eksklusioner skyldes, at bestillingstidspunktet ligger samtidig med eller efter fødselstidspunktet (data ikke vist). Standarden på mindst 95 % er ikke opfyldt på landsplan (andel på 62,5 %) eller for nogle af de 5 regioner (andele fra 56,3 % til 71,3 %). I forhold til Årsrapport 2012 ses små forbedringer på landsplan og for 4 af regionerne, mens Region Hovedstaden har en lidt lavere andel. Der er nogen variation mellem regionerne, hvor Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark har andele fra 56,3 % til 60,7 %, mens Region Midtjylland har 71,3 % og Region Nordjylland har 68,9 %. Ingen af de 22 fødeafdelinger opfylder standarden (Tabel 5 og Figur 10). Der er stor variation mellem fødeafdelingerne (Figur 10). I forhold til Årsrapport 2012 ses forbedringer for de fleste fødeafdelinger. Trend-graferne for de enkelte fødeafdelinger (se Appendiks 2) viser så store fluktuationer, at det er meningsløst at kommentere disse. Det bemærkes, at grafernes y-akse blot oplyser procenter, og graferne har ikke konfidensintervaller. Derfor skal tallene fra Tabel 5 sammenholdes med trend-graferne, og det bør haves in mente, at både tæller- og nævnertal skal deles med 12 for at få månedlige andele, som er ligeligt fordelt over tidsperioden. I Appendiks 1 findes Figur B2, som giver uddybende oplysninger om indikator 4B. I Appendiks 2 findes et funnelplot, som viser de samme data som i Figur 9 og Figur 10. Det konkluderes, at kompletheden for indikator 4B er meget høj. Ingen af fødeafdelingerne er tilnærmelsesvis tæt på at opfylde standarden på mindst 95 %. Styregruppens kommentarer til indikator 4B Der er nu en meget fin komplethed i denne indikator. Antallet af kejsersnit grad 2, der udføres indenfor anbefalet tid, er steget med 22 % over de sidste 3 år. Denne fremgang svarer til fremgangen ved grad 1 kejsersnit. Standarden er ikke opfyldt, og der er stor variation afdelingerne imellem. Der er afdelinger, hvor der er sket en markant stigning i antallet, der får kejsersnittet lavet indenfor den anbefalede tid. Der er også afdelinger, hvor resultaterne for denne periode er lavere end i sidste periode Organisatoriske forandringer til forbedring af resultaterne i indikator 4A og 4B har vist sig at være meget svære at implementere. En af grundene til dette er, at der er flere specialer og afsnit involveret. Grad 2 kejsersnit anvendes, ifølge guidelines, i situationer hvor mor og barn er i fare, men ikke i overhængende livsfare. Som eksempel nævnes tegn til asfyksi ved CTG, skalp ph eller STAN, navlesnorsfremfald med god hjertelyd eller ved mislykket kop eller tangforløsning. Der står endvidere, at kejsersnittet udføres hurtigst muligt, idet alle vanlige procedurer overholdes. Det tilstræbes at barnet er født indenfor 30 minutter. Hvis alle vanlige procedurer skal overholdes, og barnet skal være født indenfor 30 minutter, er der ikke tid til, at nogle af procedurerne tager længere tid end absolut nødvendigt. Flere steder er der lavet analyser af tidsforbruget ved de forskellige procedurer i forbindelse med grad 2 kejsersnit, og der er lavet organisatoriske tiltag med det formål at minimere tidsspild. Det er på den måde lykkedes at reducere tidsforbruget, så resultatet bedres, og så man nu kommer tættere på standarden. Når styregruppen ikke ændrer standarden til 90 %, som ved grad 1 kejsersnit, er det ud fra den betragtning, at der kun i få tilfælde vil være fordele, for barnet eller for moderen, ved at overskride tiden for et grad 2 kejsersnit. Snarere kan det, i nogle situationer, som de ovenfor nævnte, være hensigtsmæssigt, at der er mulighed for at udføre et grad 2 kejsersnit 32