BILAGSMATERIALE HALANALYSE - THISTED KOMMUNE UDARBEJDET I FORBINDELSE MED THISTED KOMMUNES BREDDEIDRÆTSPROJEKT "IDRÆT PÅ KANTEN" 2014-2016
Bilagsoversigt: Bilag 1: Thisted Kommune Idræt på kanten Breddeidrætskommune program 2014-2016. Kan ses på www.thistedfritid.dk Bilag 2: Udviklingsnetværk for halinspektører og halbestyrelsesmedlemmer samt Hjemmeopgaver vedr. udarbejdelse af udviklingsplanen for hallen Kan ses på www.thistedfritid.dk under delprojekt 5 og 6 Bilag 3: Oversigt over hvilke sogne der er talt med i de forskellige hallers befolkningsgrundlag tabel 2. Kan ses på www.thistedfritid.dk under delprojekt 5 og 6 Bilag 4: Tilstandsvurdering af Sjørring Svømmehal 2015 Side 1 Bilag 5: Tilstandsvurdering af Snedsted Svømmehal 2015 Side 43 Bilag 6: Ansøgning fra Hurup Hallen marts 2015 Side 107 Bilag 7: Ansøgning fra Nordthy Hallen marts 2015 Side 115 Bilag 8: Ansøgning fra Rolighedshallen marts 2015 Side 124 Bilag 9: Bilag vedr. låneoptagning i Aktivitetscenter Vestervig- Agger Side 129
Bilag 4 Tilstandsvurdering af Sjørring Svømmehal 2015 Side 1
Tilstandsvurdering af Sjørring Svømmehal 31.03.2015 HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S Side 1 Side 2
Indholdsfortegnelse 1. Konklusion 3 2. Beskrivelse af Sjørring Svømmehal 3 3. Tidligere udførte tilstandsvurderinger og undersøgelser 3 4. Tilstandsvurdering af Sjørring Svømmehal 4 4.1 Svømmesal 4 4.1.1 Klimaskærm 4 4.1.2 Indvendige overflader 4 4.2 Serviceafsnit 7 4.2.1 Indvendige overflader 7 4.3 Bassin- og dækkonstruktion 9 4.4 Teknikkælder 9 4.5 El-installationer 11 4.6 VVS 15 4.6.1 Generelt 15 4.6.2 Varme 16 4.6.3 Vand 17 4.6.4 Afløb 19 4.6.5 Ventilation 21 4.7 Tilstandsundersøgelse af vandbehandlingsanlægget 24 4.7.1 Indledning 24 4.7.2 Anlægsdata 25 4.7.3 Vandbehandlingsanlæg 25 4.7.4 Vandbehandlingsanlæggets funktion 25 4.7.5 Badebelastning 26 4.7.6 Vandkvalitet 26 4.7.7 Krav til vandbehandlingskapacitet og omsætningstid 27 4.7.8 Observationer og vurdering af vandbehandlingsanlæggene 28 4.7.9 Kemikalierum og kemikalieinstallationer 33 5. Forslag til renovering 37 6. Økonomi 39 7. Afslutning 40 Bilag Bilag A: Generelle forhold vedrørende undersøgelse af bassin- og dækkonstruktioner Rapporten er udarbejdet af arkitekt Kenneth Olsen, D+O Tegnestuen, ingeniør Ole Bisted, Teknologisk Institut, Svømmebadsteknologi samt ingeniør Anja Eskildsen, ingeniør Henrik Rahbek og ingeniør Jørgen Z. Krat, Hundsbæk & Henriksen A/S. Undersøgelser i svømmehallen er udført i februar og marts 2015. Rapporten er kvalitetssikret af ingeniør Brian Pedersen, Hundsbæk & Henriksen A/S. Side 3 Side 2
Tilstandsvurdering af Sjørring Svømmehal 1. Konklusion På grundlag af den foretagne tilstandsvurdering af Sjørring Svømmehal anbefaler vi, at der gennemføres renoveringsforanstaltninger for 5.63 mill. kr. - ekskl. moms. Denne løsning indeholder primært et nyt vandbehandlingsanlæg i en ny kælder samt ombygning af bassinrummet med højtliggende overløbsrender på langsiderne og plinte ved gavle. Endvidere etableres en ny bund i bassinet med nye indløbsrør. Såvel bassin som promenadedæk forsynes med nye klinkeoverflader. Såfremt svømmehallen kan opnå en godkendelse med en dispensation for den for lange omsætningstid, og at der ikke skal ændres på cirkulationssystemet med bl.a. indbygning af en udligningsbeholder, vil det være muligt at få placeret et nyt korrekt udformet sandfilteranlæg med samme kapacitet som det nuværende i den eksisterende teknikkælder. Herved reduceres renoveringsforanstaltningerne til 2,18 mill. kr. - ekskl. moms. Begge løsninger indeholder desuden mindre nødvendige reparationsarbejder såvel i bassinrummet som i omklædnings- og baderum, mindre ændringer af el-installationerne samt mindre ændringer af VVS installationerne. Der er endvidere oplyst særpriser for ønskede/æstetiske forbedringer af bassinrummet samt bade- og omklædningsrummene. 2. Beskrivelse af Sjørring Svømmehal Sjørring Hallen er siden opførelsen blevet om- og tilbygget med omfattende sports- og idrætsfaciliteter. Det oprindelige anlæg bestående af en boldhal og en svømmehal var forsynet med omklædningsrum i kælderen. I 1974 udvides svømmehallen med særskilte omklædnings- og badefaciliteter i gulv-niveau med svømmehallens promenadedæk. Dele af svømmehallen og servicearealerne renoveres i forbindelse med en større om- og tilbygning af idrætsarealerne i 2004. Svømmehallen indeholder et bassin med en længde på 20,0 m, en bredde på 6,8 m og en dybde, der varierer fra 0,7 m til 1,6 m. Bassinet er udformet med 3 banemarkeringer i klinkeoverfladen. Svømmehallens tagkonstruktion blev fornyet i 2014. Det oprindelige bygningsanlæg er opført med facader i røde teglsten, bagmure i gule teglsten og tage tækket med hhv. bølgeeternit på skråtage og tagpap på built-up/fladtagskonstruktioner. Byggeriet er en tidstypisk repræsentant for de mange boldhaller og idrætsanlæg, der blev etableret i Danmark i relation til Kommunalreformen i 1970. 3. Tidligere udførte tilstandsvurderinger og undersøgelser Os bekendt er der ikke tidligere udført formaliserede tilstandsvurderinger af svømmehallen. Side 4 Side 3
4. Tilstandsvurdering af Sjørring Svømmehal 4.1 Svømmesal 4.1.1 Klimaskærm Tagkonstruktionen over svømmehallen blev udskiftet i 2014. Den oprindelige, ventilerede tømmerkonstruktion er blevet erstattet af en varmttagskonstruktion bestående af 2-lags tagpap, 45 mm Hardrock tagplader og 300 mm Rockwool tagisolering på Icopal Base 500 PA dampbremse over hulpladedæk. Tagkonstruktionen er velegnet som tagkonstruktion i svømmehaller, og med den forøgede isolerings-grad vurderes konstruktionen til at opfylde nugældende krav. Over tag ses manglende fald mod tagdræn/afløb over servicebygningen. Facadevæggene er på svømmebadet og servicebygningen udført med blankt murværk i røde teglsten og fremstår med intakte fuger og i god bevaringsstand. Der bemærkes flg. anbefalinger: Bræddebeklædningen ved svømmesalens store vindue mod vest savner en afslutning mod vindues-falsen og fugen omkring døren til teknikkælderen mangler udbedringer. Vinduespartier er overalt udført i pvc og er i tilfredsstillende stand. 4.1.2 Indvendige overflader Lofter over svømmesal og opholdsarealer er udført med nye træcementplader med akustikvirkning. Væggene omkring bassinet er beklædt med hvide, glaserede vægfliser til ca. 180 cm over promenadedækket. Overvæggene er udført med puds og malerbehandling. Fliser og fuger er generelt intakte, men løstsiddende ved dørfalsen mod depotrummet. Side 5 Side 4
Defekte fuger mod vindue. Rust på radiator. Til venstre løse vægfliser i bassinrum. Nedenfor defekte fuger omkring døre Gulvet i bassinrummet er udført med skridsikre klinker af forskellig tekstur, mønster og farve. Gulvet bærer præg af mange reparationer gennem årene. Der kan konstateres adskillige delområder, hvor klinkeoverfladerne på gulvet er skruk (Utilstrækkelig vedhæftning til underlaget). Uens klinker og fuger Løstsiddende bassinlejder. Rustangreb Rustangreb på bænkkonsoller Side 6 Side 5
Reparationsområde Bassinopkant med eroderede fuger og skrukke klinker. Ved de eroderede fuger er det svært at rengøre effektivt, idet der opstår kalkaflejringer. Herved øges risikoen for bakterie-/skimmelvækst. Hele bassinrummet vil få et stort æstetisk løft ved en renovering af promenadedækkets opbygning med en nylægning af gulvklinker og kantklinker. Bassinlejderen ved omklædningsadgangen mangler fastgørelse eller skal udskiftes. Fastgørelsesbeslagene og membrantætningerne skal eftergås for svigt. Bassinudstyret mangler generelt vedligeholdelse. Side 7 Side 6
Startskammel mangler vedligehold. Bassinrummets øvrige inventardele i malet stål som radiator og bænkkonsoller skal erstattes af komponenter eller løsninger, der kan modstå svømmebades aggressive klimaklasse. 4.2 Serviceafsnit 4.2.1 Indvendige overflader Omklædningsafsnittet er indrettet med kønsopdelte omklædnings- og baderum. Indbliksslusen fra det fælles ankomstareal er indrettet som skotøjsopbevaring. Omklædningsrummet er indrettet med bænke og knagerækker. Fra omklædningsrummet er der direkte adgang til et toilet, indrettet til kørestolsbrugere. Omklædning og bad er forsynet med gulvklinker og væggene er flisebeklædte til en højde på ca. 180 cm over gulv, overvæggene er malerbehandlede. Lofter er malerbehandlede huldæksundersider. Side 8 Side 7
Nedslidning af inventar i Defekt fuge i gulv mod bad Revne i overvæg mod nord, omklædning omklædninger Omklædnings- og baderum savner udbedrende vedligehold, hvor især svigtene i gulv- og vægklinker samt fuger har en høj prioritet. I det ene omklædningsrum ses en revne i overvæggen mod nord forholdet skal holdes under observation. Defekte flisevægge i omklædninger Vandret revne i flisevæg Synligt, uisoleret tagnedløb i omklædn. I herreomklædningsrummet mangler et tagnedløb termoisolering og inddækning (kasse omkring) Omklædnings- og baderum mangler akustikregulerende overflader. Indfatningerne og lysningerne omkring tagvinduerne er præget af kondensvand. Det bør overvejes, at udskifte ovenlyspartierne i kombination med en opsætning af akustiklofter og en forbedring af rummenes el-belysning. Døre er laminerede, men mangler en effektiv forsegling mod indtrængende fugt ved lamineringskanterne og ved karmtilslutningerne mod gulve. Som forslag til udbedring kan der monteres rustfaste sparkeplader på dørpladerne med lakforsegling og karmafslutninger i vandfast materiale mod gulve. Side 9 Side 8
Delaminerede indfatninger i overlysskakte i omklædning Spulevand trænger op i dørpladerne 4.3 Bassin- og dækkonstruktion Bassin og dæk er udført af insitu støbt beton. Det er ikke muligt at besigtige konstruktionen, idet der ikke er udført kælder eller ingeniørgange omkring bassinet. Ved bassiner med kælder eller ingeniørgange foregår der en generel kapillarsugning fra vandsiden af bassinerne til den tørre bagside af konstruktionerne. Her fordamper vandet, og der sker en gradvis ophobning af chlorider set over tid. Chloriderne nedbryder armeringsjernenes beskyttelse i beton og der sker rusttæring af armeringsjernene. (Se bilag 1). Ved jorddækkede bassiner, er det vores erfaring at der ikke sker kapillarsugning af bassinvandet her, og der forventes ingen chloridskader. 4.4 Teknikkælder I teknikkælderen er vandbehandlingsanlægget placeret. I teknikkælderen ses omfattende fugtskader på væggen mod svømmehallen. Side 10 Side 9
Fugtskader på væg mod svømmehallen. Loftet i teknikkælderen er udført af teglelementer (Baumadæk), og loftet er understøttet af en rørsøjle. Kraftig rusttæring i fodplade for rørsøjle. Side 11 Side 10
Rørkanal fra teknikrum til svømmehal. Teknikkælderen savner generelt en gennemgribende ny-indretning med en renovering af lofter, vægge og gulve. 4.5 El-installationer Generelt Der er foretaget en visuel tilstandsvurdering af elinstallationerne i svømmehalsbygningen, hvor følgende installationstyper er gennemgået: El-tavle Lysinstallationer Belysningsanlæg El- installationerne er generelt løbende renoveret sidst i perioden 2004-2005, mens installationerne i sekundære rum er fra bygningens opførelse 1971. De oprindelige installationerne er udført efter Stærkstrømsreglementet af 1962 og de renoverede er udført efter Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6. På grundlag af gennemgangen vurderes elinstallationerne generelt til at være i god stand, idet der været udført en gennemgribende renovering at installationerne i 2004-2005. Hovedtavlen Registrering Hovedtavlen med måler er placeret i et rum uden direkte adgang fra Svømmehal og til teknikrum indeholdende svømmebadsteknik. Hovedtalen fra 2004 er fra Pro/automatic type Tabula. Opdeling af lysgrupper for fællesadgangsveje er ikke udført lovligt, og HPFI-relæ foran ventilationsanlægget skal udskiftes. Der er ikke registret angreb på de metalliske dele. Side 12 Side 11
Foto eksempel af kabelfeltet i hovedtavlen. Mangler/forbedringer I tavlen blev der observeret, at lysinstallationerne i gange og svømmehal ikke overholder kravene vedr. forsamlingslokaler og fællesadgangsveje. I Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 804.2. sættes der krav til, at lysinstallationen skal opdeles på mindst 2 grupper, og grupperne ikke må være beskyttet af samme fejlstrømsafbryder. Foto: belysningen fordelt på 4polet automatsikring med 4pol HPFI relæ foran. Under gennemgangen var ventilationsanlægget under ombygning, der blev bl.a. opsat frekvensomformer med 3-faset vekselstrømstilslutning på anlægget. I Hovedtalen er der anvendt klasse A fejlstrømsafbrydere. En Klasse A fejlstrømsafbryder kan blive forstyrret ved en lillejævnstrøm. DC fejlstrømmen kan derfor blive målt forkert og følgen heraf vil være, at når der så kommer en fejlstrøm på 30mA vil afbryderen ikke virke. Der skal anvendes fejlstrømsafbrydere klasse B. Side 13 Side 12
Foto: Der er anvendt fejlstrømsafbryder klasse A foran automatsikring for ventilationsanlæg. Undertavle Registrering Undertavlen placeret i samme rum som teknik for svømmebadsteknik. Undertavlen fra bygningsoprindelse og er fra LK type UG. Tavlen skal demonteres og installationerne for pumper skal flyttes til hovedtavlen. De metalliske dele i tavlen er angrebet. Mangler/forbedringer Store dele af tavlen var disponible dog blev gruppeafbryder og HPFI relæ for pumper stadig anvendt. Der er i tavlen anvendt traditionelle type A fejlstrømsafbrydere. Tavlen er placeret i et aggressivt miljø, og der skal have været anvendt fejlstrømafbrydere beregnet til dette miljø. I områder med aggressive gasarter kan man ofte opleve, at fejlstrømsafbryderen ikke virker på grund af den korrosion, der opstår inde i fejlstrømsrelæet. Det betyder, at man har mistet sin ekstrabeskyttelse imod fejlstrømme og ikke får korrekt udkobling. Foto af undertavle placeret i samme teknikrum som udstyr til svømmebadsteknik. Side 14 Side 13
Lysinstallationer Registrering Lysinstallationen er generelt renoveret, og fremstår i god stand. Cee stikkontakt i svømmehallen skal flyttes. Mangler/forbedringer I svømmehallen er der opsat en cee stikkontakt med 230V og 400V udtag. Stikket er placeret 1,5m fra bassinkant i område 1 Jfr. Stærkstrømsbekendtgørelse afsnit 6 702 fig. 702C. Iht SB 702.512 stk. 2 skal materiel i område 1 mindst have kabslingsklasse IP X5. Cee stikket vist på fotoet er af kabslingsklasse IP44, og skal derfor placeres mindst 2m fra basinkanten. Foto af Cee stik med 230V/400V udtag. Belysningsanlæg Registrering Generelt er belysningsanlægget udskiftet, og der er anvendt belysningsarmaturer med god virkningsgrad og energi optimerede lyskilder. Lysniveauet fra belysningsanlægget er målt til 150lx lux og stemmer overens med kravene i DS707 for belysnings klasse lll. Belysningsanlægget i svømmehallen og omklædningsfaseliter tændes/afbrydes via nøgleafbryder som betjenes af personale. Da belysningsanlægget således kun er tændt i brugstiden vurderes det, at der ikke kan regnes med energioptimering i den forbindelse. Side 15 Side 14
4.6 VVS Foto eksempel af belysning i svømmehal Mangler/forbedringer Der vurderes ikke, at der kan opnås energibesparelser ved en udskiftning af belysningsanlægget. 4.6.1 Generelt VVS anlægget (eksklusiv vandbehandling) er generelt godt vedligeholdt, og fremstår i god stand. Husets serviceleder bemærker ingen problemer i driften. Der er kun fundet enkelte punkter, som bør bringes i orden. Under dette punkt kan nævnes adskillige standard brune afløbsrør ført i bygning. På grund af disse rørs afgivelse af syre og dampe i forbindelse med en eventuel brand, er disse ikke lovlige at føre i bygning. Bl.a. Wavin forhandler et alternativt produkt (Wafix) der er godkendt til anvendelse inden døre. Foto: Eksempler på føring af afløbsrør i bygning. Her i forbindelse med procesventilation fra vandbehandlingsrum. Side 16 Side 15
4.6.2 Varme Bygningen opvarmes med egen gaskedel, placeret i teknikrum i kælder. Foto: Gaskedel i kælder. Bagved ses VVS installationer i fyrrum, som er nyrenoverede, og fremstår i fin stand med isoleringskapper. Foto: Dog ses tæring af rørføring til ekspansionsbeholder. Kunne forholdsvis let udskiftes til en mere korrosionsfast. Side 17 Side 16
Opvarmning af bassinrum sker primært via ventilationsanlægget med en supplerende lavkonvektor under vinduesparti. Omklædningsrum opvarmes ved termostatstyret gulvvarme. GV kreds 1 Gulvvarme omklædning kvinder. GV kreds 2 Gulvvarme omklædning herrer. GV kreds 3 Gulvvarme depotrum til svømmesal. Omklædningsrummene er renoverede inden for nyere tid, og fremstår i god stand. Foto: Lavkonvektor i svømmesalen lever et hårdt liv, og ses let tæret af rust. Tæringen kan selvfølgelig holdes i ave ved løbende grunding og lakering. Foto: En lidt uhensigtsmæssig føring af varmerør for ventilationsvarmeflade. Føringen hindrer oplukning af låge til krydsvarmeveksler, hvor spjældmotoren for by-pass spjæld er placeret. 4.6.3 Vand Installationer for koldt og varmt brugsvand er placeret i kedelrum, og fremstår som varmeinstallationerne i en fin stand. Husets serviceleder bemærker ingen problemer i driften. Side 18 Side 17
Foto: Ny brugsvandsveksler i teknikrum. Foto: Trykbetjente brusere i baderum. Side 18 Side 19
Foto: Ny kappeisoleret varmtvandsbeholder. 4.6.4 Afløb Selv om det klassiske fænomen (fald til gulvafløb) intet har med installationer at gøre, findes det ærgerligt at der ikke er mere overbevisende fald til disse. Selv ved kun to brusere i brug, siver vandet videre til gulvflader uden fald, og det må være en irritation i dagligdagen. Side 20 Side 19
Foto: Ovenstående billeder afslører mangelfuldt fald til gulvafløb, og vandets udbredelse ved kun to brusere i brug ses tydeligt. Side 20 Side 21
Foto: Inddækning af et tagnedløb er demonteret, og skal retableres. Se endvidere indledende kommentar under generelt om standard afløbsrør ført i bygning. 4.6.5 Ventilation Også ventilation er generelt i god stand, og husets serviceleder bemærker ingen problemer i driften. Anlægget for svømmesalen var på besøgstidspunktet under renovering med nye spareventilatorer og tryk styring. Anlæg for svømmesal: Ventilationsaggregatet er uden blandekammer for recirkulation, hvilket ellers ville give en billigere drift, uden for brugstiden, hvor behovet for opvarmning med recirkulering er større end behovet for affugtning med udeluft. Anlægget for svømmesalen vurderes ud fra mærkeplade at være fra 1997, så altså 18 år gammelt. For ventilationskanaler i svømmehaller kan ikke forventes længere levetid end 20 25 år, så når anlægget står til udskiftning, anbefales et tre-ventilator anlæg med blandekammer. Side 22 Side 21
Foto: Der er et kondensproblem med aggregatets luftindtag / -afkast. Øverst til venstre ses kondensvand på gulvet, og det kommer formentlig fra kondensering af afkastluften indvendigt i kanalen, pga. kolde kanalsider. Øverst til højre og især nederste billede viser, at vandet tærer aggregatet. Problemet kan løses, enten med en bedre kondensisolering af indtag og afkast, eller ved at etablere et kanalstykke foran aggregatet med rustfri drypbakke ført til afløb. På besøgstidspunktet var det tørvejr, og aggregatet var ude af drift, så det kunne ikke konstateres at vandet måske også skyldes indtrængning af vand i luftindtaget. Tæring af aggregatets bund i øverste sektion (luftindtaget) kunne tyde på det. Ventilationsanlægget indblæser i svømmesalens ene ende via en ventilationskanal med gummidyser. Anlægget udsuger fra rummets modsatte ende via ventilationsriste i udsugningskanal. Foto: Udsugningskanal i svømmesal. Side 23 Side 22
Udsugningskanalen er fæstnet i tre ophængningspunkter, og det er ikke undersøgt hvorvidt den er ophængt i forskallingen, eller i det overliggende betondæk. Risikoen for personskade ved nedstyrtning er dog stor, så der tilrådes en nærmere undersøgelse af ophænget. Anlæg for omklædningsrum: Foto: Aggregat for omklædningsrum er et Exhausto aggregat med krydsvarmeveksler fra 2007, og fremstår i god stand. Teknikrum for ventilation må jf. brandkrav ikke anvendes som depot, og slet ikke med brandbare materialer. Foto: I ventilationsrummet for omklædningsrum ses kanaler der ikke er i brug, og som nødtørftigt er lukkede, her tilsyneladende med en art dørmåtte. Jf. brandkrav skal ikke anvendte kanaler lukkes både for brand og røgspredning. Side 24 Side 23
Foto; Ikke let at se, men fotoet viser loftet i et toilet, hvor der i højre side ses udsugningsventilen, og i venstre side ses en uafsluttet kanalgennemføring, som viste sig at være udluftningen fra saunaen. Denne løsning ses i såvel dame- som herretoilet. Om det er lovligt, er tvivlsomt, men hensigtsmæssigt er det ikke, og det anbefales at køre aftrækket fra saunaen til en taghætte over tag. Foto: Ud over bemærkningen til materialevalget på PVC rør for procesventilation, falder også her en bemærkning til procesafkast fra vandbehandlingsrummet. Der er krav om at procesafkast føres over tag, og ikke som her føres ud i facaden. Døren til teknikkælderen ses til venstre. 4.7 Tilstandsundersøgelse af vandbehandlingsanlægget 4.7.1 Indledning Teknologisk Institut har i henhold til aftale af 14. januar 2015 foretaget en tilstandsundersøgelse af vandbehandlingsanlægget i Sjørring Svømmehal, Thisted Kommune. Undersøgelsen og rapport med tilstandsvurdering er udført af ingeniør Ole Bisted, Svømmebadsteknologi, Teknologisk Institut. Gennemgang af vandbehandlingsanlægget er udført under besøg i hallen den 12. februar 2015. Side 25 Side 24
Til stede under besøget var fra hallen: inspektør Karsten Sørensen bestyrelsesformand Knud Jørgensen 4.7.2 Anlægsdata Svømmebassin Alder: ca. 42 år Bassinvandstemperatur: ca. 29 C Bassinet er opmålt på stedet og det har en længde på 20,0 m og en bredde på 6,8 m. Vanddybden går med jævnt skrånende bund fra 0,7 m i den lave ende til 1,60 m i den dybe ende. Volumen i afsnit med vanddybde <1,5 m: 132 m³ Volumen i afsnit med vanddybde >1,5 m: 24 m³ Volumen i alt: 156 m³ Bassinindløb: Større antal indløbsdyser/huller placeret på synligt indløbsrør placeret på bunden af bassinet langs den lave gavlende. Overfladeskimning og udløb: 3 stk. overfladeskimmere 3 stk. bundudløb Udligningsbeholder: Ingen 4.7.3 Vandbehandlingsanlæg Hovedfiltertype: 3 stk. ø 900 mm tryksandfiltre Filtermateriale: sand Filterareal i alt: 1,9 m² 4.7.4 Vandbehandlingsanlæggets funktion Vandbehandlingsprincippet er således: Det forurenede vand i bassinet suges ved hjælp af 3 små parallelt forbundne bassincirkulationspumper fra henholdsvis bassinets overfladeskimmere og bundudløb. Inden vandet når hver cirkulationspumpe ledes det gennem et i pumpen integreret grovfilter/forfilter for tilbageholdelse af større genstande. Fra pumpens trykside føres vandet til indløbene i toppen af hvert sandfilter, og efter passage gennem sandfiltermaterialet trykkes vandet frem til indløbene i bassinet. For reduktion af uønskede kloraminforbindelser ledes en delstrøm af det filtrerede vand til et aktivt kulfilter. Returvandet fra det aktive kulfilter ledes tilbage før pumpen. Desinfektion af bassinvandet sker ved hjælp af natriumhypoklorit. Til regulering af vandets ph-værdi doseres saltsyre. Styring af bassinvandets klor- og ph-værdi sker ved hjælp af et automatisk klor- og ph-reguleringsudstyr. Side 26 Side 25
4.7.5 Badebelastning Bassinet benyttes primært til skolesvømmeundervisning og klubsvømning. Der foreligger ikke oplysninger om badebelastningen. Det blev konstateret, at vandbehandlingsanlægget behandler ca. 38 m³/h, hvilket svarer til en maksimal vandbehandlingskapacitet på 19 badende pr. time. Det bør nærmere vurderes om den maksimale badebelastning for nuværende overstiger vandbehandlingsanlæggets kapacitet. 4.7.6 Vandkvalitet Bassinvandets kvalitet bliver rutinemæssigt undersøgt af miljølaboratorium under Force Technology. Reglerne for kontrol med svømmebade og krav til vandkvalitet er indeholdt i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 458 af 28/04/2010 og nr. 623 af 13/06/2012 samt i Naturstyrelsens Vejledning om kontrol med svømmebade fra 2013. Da bassinet endnu ikke er godkendt efter de nye regler fra 2012, er det reglerne fra 2010 som gældende. Ved evt. renovering og modernisering af bassin og vandbehandling må det imødeses, at bassinet skal godkendes efter og opfylde de nye regler angivet i bekendtgørelse nr. 623. Gældende krav, bekendtgørelse nr. 458 af 28/04/2010, bilag 1: Kvalitetskrav til bassinvand i eksisterende svømmebadsanlæg, jf. 6, stk. 4 Parameter Klarhed Enhed Kvalitetskrav Minimum Vejledende Maksimum Vandet skal være klart ph 7,0 7,2-7,6 8,0 Målingerne skal fore- Frit klor mg/l tages kontinuerligt Indendørs bassiner på 0,5 0,5-2,0 3,0 mindst 25 m. Øvrige bassiner 1,0 1,0-3,0 5,0 Bundet klor mg/l 0,5 1,0 Trihalometaner (THM) µg THM/l Indendørs bassiner på 25 50 mindst 25 m Øvrige bassiner 50 100 Kimtal v. 37 ºC. pr. 100 ml 0-500 1000 Termotolerante coliforme bakterier Pseudomonas bakterier Pr. 100 ml < 1 < 10 pr. 100 ml < 1 < 10 Udføres hvis kimtal ved foregående undersøgelser har været over 500 pr. 100 ml Ved gennemgang af de sidste 1½ års analyserapporter er der følgende bemærkninger: Kimtal En ud af alle analyser viser uacceptabelt højt kimtal. Øvrige analyser viser tilfredsstillende lave kimtal. Trihalomethaner (THM) En af analyserne viser et THM-indhold, som ligger lidt over den vejledende øvre græseværdi. Øvrige analyser viser indhold, som ligger lidt under den vejledende grænseværdi. Side 27 Side 26
Frit klor Analyser af indholdet af frit klor viser meget varierende værdier helt nede fra 0,43 mg/l og op til 2,3 mg/l. Den nedre grænseværdi på min. 1,0 mg/l er underskredet i 4 tilfælde. De store variationer i indholdet af frit klor indikerer, at det automatisk klorreguleringsudstyr ikke fungerer korrekt. Bundet klor Analyserne viser, at det bundne klor gennemsnitligt ligger omkring 0,3 mg/l, hvilket overholder de gældende regler, selvom det ligger på et lidt højt niveau. ph Alle analyser viser, at ph værdien har ligget på et tilfredsstillende niveau i området 7,0-7,3. 4.7.7 Krav til vandbehandlingskapacitet og omsætningstid I henhold til gældende og bindende krav til omsætningstider (Bekendtgørelse nr. 458 af 28/04/2010, og nr. 623 af 13/06/2012), så skal bassinvandet i forhold til vanddybden omsættes på: Bekendtgørelse 458: Omsætningstiden for eksisterende svømmebadsanlæg, jf. 10: Bassintype Vanddybde (meter) Maksimal omsætningstid 1) (timer) Spring- og svømmebassin 1,5 5 Undervisningsbassin < 1,5 2 Baby-, lege- og terapibassin 2) < 1,5 0,5 Soppebassin < 0,5 0,5 Spabade (Hot Whirl Pools og lignende) 0,1 1) Omsætningstid: Den maksimale tid det teoretisk tager, før hele vandmængden i bassinet har passeret vandbehandlingsanlægget én gang 2) Herunder anlæg med vandrutschebane eller andre legeindretninger og tilhørende nedslagsbassin eller lignende Bekendtgørelse 623: Omsætningstiden for bassiner godkendt efter 2012: Det skal bemærkes, at der med de nye regler er indført temperaturgrænser og derfor skal der tages stilling til, hvilken vandtemperatur bassinet ønsket godkendt til. Vi har i rapporten og forslag til modernisering gået ud fra en maks. vandtemperatur på 29 C. Side 28 Side 27
Svømmebassinet Bassinvolumen er opmålt til følgende: Volumen i afsnit med vanddybde <1,5 m: 132 m³ Volumen i afsnit med vanddybde >1,5 m: 24 m³ Volumen i alt: 156 m³ Mindstekrav til cirkulerende vandstrøm <1,5 m: Mindstekrav til cirkulerende vandstrøm >1,5 m: Mindstekrav til cirkulerende vandstrøm i alt: Mindstekrav til cirkulerende vandstrøm inkl. delstrømme: Cirkulerende vandstrøm, målt: Aktuel omsætningstid: Krav til omsætningstid: 66 m³/h 4 m³/h 70 m³/h 75 m³/h 38 m³/h ca. 4,1 h maks. 2,2 h Det nuværende vandbehandlingsanlæg har således en helt utilstrækkelig kapacitet til at kunne opfylde såvel nugældende som kommende miljøkrav. Anlæggets kapacitet er nu på kun ca. 50 % af det nødvendige for at opfylde nugældende lovkrav. Den godkendende myndighed (i dette tilfælde er det Thisted Kommune) har mulighed for at give en dispensation fra kravet til omsætningstid. Det er ikke oplyst om en sådan dispensation allerede er givet og på hvilke vilkår. Hvis der ikke foreligger en dispensation kan det være en mulighed at forhåndsundersøge om en sådan kan gives og hvad vilkårene i givet fald vil være. Dette bør afklares, inden der træffes beslutning om en eventuel renovering og modernisering af bassin og vandbehandlingsanlæg. 4.7.8 Observationer og vurdering af vandbehandlingsanlæggene Bassincirkulationssystem Bassincirkulationssystemet er opbygget med et synligt indløbsrør, hvori der er boret en række indløbshuller, som vender ned mod bunden. Side 29 Side 28
Bassinindløbsrør. Udløb fra bassinet sker dels via 3 overfladeskimmere, dels via 3 bundudløb. Overfladeskimmere og bundudløb. Side 29 Side 30
Der er ikke indbygget udligningsbeholder og det betyder i praksis, at den meget vigtige overfladeskimning ikke kan fungere optimalt, fordi vandstanden i bassinet varierer, afhængig af om der er badeaktivitet eller ej. Samtidig er det vanskeligt at styre tilspædning af erstatningsvand til bassinet for at kompensere for fordampning og sprøjt m.m. Punktudsugning via få overfladeskimmere giver, set i forhold til veldimensionerede overløbsrender, en væsentlig dårligere overfladeskimning. I praksis betyder det, at de flydende forureningsstoffer (slim, sved, hår m.m.) kun fjernes langsomt og en del af disse vil i stedet synke længere ned i vandet og indgå i en kemisk reaktion med kloren i vandet. Denne type af kemiske reaktioner mellem klor og organisk materiale vil medføre dannelse af en række uønskede og generende/skadelige biprodukter, som typisk bl.a. viser sig i forhøjede indhold af THM-forbindelser. Det nuværende bassincirkulationssystem må samlet set vurderes som noget forældet i forhold til mere moderne systemer med højtliggende overløbsrender, hvor kravet i henhold til DS 477 Norm for svømmebadsanlæg er, at 100 % udtages via renderne, og at indløb sker via et større antal jævnt fordelte bundindløb. En ombygning af bassinet med etablering af højtliggende overløbsrender og en ny bund med bundindløbsdyser vil vandbehandlingsteknisk være den rigtige og fremtidssikre løsning. Hvorvidt det er denne løsning, som svømmehallens bestyrelse skal arbejdes videre med, vil dels afhænge af tilstandsundersøgelsen af selve bassinkonstruktion og dels af myndighedens vilkår i en kommende miljøgodkendelse med evt. dispensation for den for lange omsætningstid. Vurdering af filteranlæggets funktion og tilstand Tryksandfiltre. Filteranlægget, som er det oprindelige anlæg fra ca. 1973, omfatter tre stk. ø 900 mm tryksandfiltre udført i glasfiberarmeret polyester. Sandfiltrene er af en type, som typisk blev anvendt til private svømmebade med lav badebelastning, og de er ikke velegnede til offentlige svømmebade. Side 31 Side 30
Filterbeholderne er ikke udført med korrekt dysebund, men derimod med slidserør. Dette betyder, at gældende normer ikke er overholdt, og at det ikke er muligt at returskylle den nederste del af sandlaget i filtrene, hvilket betyder, at det ikke er muligt at opnå en korrekt returskylning, hvor alt sandet skylles fri for forureningsstoffer. Filtersandlagshøjden i de installerede sandfiltre vurderes til at være kun ca. 300 mm set i forhold til at de gældende normkrav til sandfiltre, som lyder på en sandlagshøjde på min. 1200 mm. Den relativ lille sandlagshøjde ved de installerede sandfiltre giver en ringere filtrering og behov for meget hyppige returskylninger i forhold til korrekt udformede sandfiltre. Filterbeholderne mangler en egentlig filterfront, idet filterne er monteret med såkaldte multiportventiler. Med multiportventiler er det ikke muligt at indregulere flowet under returskylning, og der er en vis risiko for fejlbetjening og/eller opståede fejl på pakninger inde i ventilerne, som kan betyde, at en del af det cirkulerende vand ikke renses eller ledes til kloak. Ved dimensionering af sandfiltre anvendes en dimensionerende filterhastighed, jævnfør gældende Dansk Standard (DS 477), på maks. 20 m/h. Endvidere er der foreskrevet en returskyllehastighed på minimum 40 m/h, for at sikre en effektiv skylning af filtersandet. De 3 installerede sandfiltre har et samlet filtareal på 1,8 m². Filterhastighed ved nuværende cirkulerende vandstrøm, 38 m³/h/1,8 m², er ca. 21 m/h. Filterhastigheden i de installerede sandfiltre er med den aktuelle cirkulerende vandstrøm således tæt på at holde sig inden for den normsatte grænse. Dette er imidlertid ved en vandstrøm, som kun ligger på ca. 50 % af myndighedskravet. Såfremt filteranlægget skal kunne behandle den nødvendige vandstrøm på de ca. 75 m³/h for at opfylde gældende myndighedskrav, så skal sandfiltrene have mere end det dobbelte areal i forhold til nu. Sammenholdes alle fejl og mangler ved det nuværende filteranlæg må det konkluderes, at der med stor sandsynlighed sker gennemslag i filtrene, hvor dele af den forurening, som ledes til filtrene, returneres gennem filtrene og tilbage til bassinet. Dette medfører, at indholdet af kulstofholdigt organisk materiale i bassinet bliver unødigt højt og med en heraf resulterende dårligere vandkvalitet. Aktivt kulfilter Til reduktion af vandets kloraminforbindelser er der i en delstrøm installeret et ø 620 mm aktivt kulfilter. Filteret har en kapacitet på ca. 3 m³/h. Dette vurderes at være i passende i forhold til bassinets størrelse og belastning. Side 32 Side 31
Aktivt kulfilter. Filterbeholderen er af en type uden korrekt dysebund og er ligesom ved sandfiltrene udstyret med en sårbar multiportventil. Ved en evt. renovering og modernisering af filteranlægget anbefales det samtidig at få installeret et nyt aktivt kulfilter med den rigtige konstruktion og en korrekt ventilfront og med skueglas og flowmeter. Cirkulationspumper Til cirkulation af bassinvandet er installeret 3 mindre, parallelkoblede cirkulationspumper med integrerede grovfiltre. Pumperne er af en type og en kvalitet, som normalt kun anvendes til private svømmebade. Den samlede effektoptagelse ved de tre pumper ligger på ca. 3,0 kw, hvor en enkelt korrekt dimensioneret ny og energirigtig pumpe kun vil optage mindre end 2,0 kw ved samme cirkulerende vandstrøm. Det kan derfor anbefales, at de tre små pumper udskiftes til en enkelt større pumpe i forbindelse med en evt. renovering og modernisering af filteranlægget. Bassinvarmeveksler Tilstanden og alderen ved den nuværende bassinvarmeveksler er således, at det anbefales, at den udskiftes ved en evt. kommende renovering og modernisering af vandbehandlingsanlægget. Side 33 Side 32
Udstyr for automatisk klor- og ph-regulering Automatisk klor- og ph-reguleringsudstyr. Til regulering af klorindhold og ph-værdi er installeret et ældre automatisk udstyr af fabrikat Autodos. Vurderet ud fra de foreliggende vandanalyser fungerer udstyret med hensyn til regulering af frit klorindhold ikke tilfredsstillende. Det anbefales at udstyret udskiftes senest i forbindelse med en evt. renovering og modernisering af vandbehandlingsanlægget. 4.7.9 Kemikalierum og kemikalieinstallationer Til desinfektion af bassinvandet tilsættes natriumhypoklorit ved hjælp af en regulerbar membrandoseringspumpe. Da natriumhypoklorit, som indeholder op til 15 % klor, er en stærk basisk væske, er der løbende behov for ph-justering med syre, og hertil anvendes en 30 % saltsyre, som tilsvarende doseres med en regulerbar membrandoseringspumpe. Doseringsanlægget for henholdsvis natriumhypoklorit og saltsyre er placeret i hver sit lille kemikalieskab. Anlæggene er installeret i 1993 for at forbedre kemikaliesikkerheden i svømmehallen. Side 34 Side 33
Kemikalieskabe. Det er korrekt, at der er indrettet separate rum for dosering af klor og syre. I henhold til de gældende krav gælder dette imidlertid også for opbevaring af kemikalierne. Dette er krav er ikke opfyldt ved det nuværende anlæg. I de små kemikalieskabe er der nemlig kun plads til en transportdunk i hvert skab, medens resten af de dunke, der er på lager i hallen, opbevares delvis frit i teknikrummet/teknikkælderen. En nærmere besigtigelse af kemikalieskabe viser, at der er visse mangler ved anlæggene. Doseringspumperne er ikke fastgjorte, men står løse på en træplade, og bunden af skabene er ikke forseglede med en væsketæt membran. Desuden suger pumperne direkte fra de relativ store transportdunke (20 l pr. stk.), hvor normen foreskriver, at der skal indbygges mindre dagtanke for at undgå overdosering i tilfælde af driftsforstyrrelser fx ved den automatiske klor- og ph-regulering. Side 35 Side 34
Klordosering. Side 35 Side 36
Syredosering. Der mangler i øvrigt den korrekte og krævede mærkning på kemikalieskabene. Der er i øvrigt ikke installeret et flokningsanlæg for sandfiltrene, hvilket er et normkrav ved anlæg bygget efter DS 477. Det anbefales, at der snarest muligt og senest ved en kommende renovering og modernisering af vandbehandlingsanlægget udføres en opgradering af kemikalieanlæggene og lagerforholdene for kemikalier m.m., så de opfylder gældende myndighedskrav. Side 37 Side 36
5. Forslag til renovering På grundlag af gennemgangen kan følgende udbedringer anbefales. Svømmesal og serviceafsnit Nødvendige renoveringsforanstaltninger: Reparation/opgradering af bassinudstyr i form af lejdere, riste, startskamler m.v. Gulvklinker og kantklinker i svømmesalen gennemgås og skrukke områder udskiftes. Vægfliser eftergås for defekte fuger. Gulve i omklædningsrum eftergås for defekte fuger. Indvendige døre udbedres efter fugtpåvirkning til dørplader med rustfaste sparkeplader. Sokkelklinke etableres under karme Udskiftning af 6 ovenlys i tag i omklædnings- og baderum til energioptimerede tagvinduer Isolering og inddækning (evt. med kasse omkring) af synligt tagnedløb Ønskede/æstetiske forbedringer: Levering nyt inventar, herunder omklædnings skabe i farvet laminat. Bænke og klædekroge. Opsætning af akustikloft i omklædning Indretning med koldtvandsbruser eller kar i niche ved sauna Teknikkælder. Gulv, vægge og loft eftergås for nødvendige reparationer i den bestående teknikkælder for vandbehandlingsanlægget. Rørsøjle udskiftes. El installationer I tavlen blev der observeret, at lysinstallationerne i gange og svømmehal ikke overholder kravene vedr. forsamlingslokaler og fællesadgangsveje. Disse forhold ændres, således at der kan ske en lovliggørelse. Undertavlen lovliggøres ved at tavlen demonteres og installationerne for pumper skal flyttes til hovedtavlen. Lysinstallationen lovliggøres ved at flytte Cee stikkontakt i svømmehallen. VVS - installationer Udskiftning af PVC-afløbsrør til f.eks. Wavin Wafix rør i teknikkælder Løsning af kondensproblematik i ventilationsanlæg for bassinrum. Ændring af afkast for processug. Sikring af udsugningskanalens ophæng. Ændring af rørføring for ventilationsvarmeflade. Supplerende udsugning ved gulv i bassinrum. Malerbehandling af radiator i bassinrum. Side 38 Side 37
Udskiftning af tæret tilslutning til ekspansionsbeholder. Udluftning fra 2 stk. saunaer føres over tag. Lukning af diverse ubrugte ventilationskanaler. Vandbehandling Løsning A: Løsning B: Som det fremgår af de tidligere afsnit i tilstandsrapporten kan det nuværende og meget gamle vandbehandlingsanlæg ikke opfylde gældende myndighedskrav samtidig med, at der vandbehandlingsteknisk er en række alvorlige mangler ved anlægget. Der er desuden en række sikkerhedsmæssige mangler ved de nuværende kemikalieanlæg, som betyder, at der også skal udføres væsentlige ændringer ved disse for at opfylde gældende norm og lovkrav. Vi vil derfor anbefale, at det nuværende filteranlæg demonteres og udskiftes med et nyt filteranlæg, og at der samtidig etableres en udligningsbeholder og evt. en skyllevandstank samt to nye og større kemikalierum. Pladsforholdene i det eksisterende teknikrum er meget begrænsede, og det vil fysisk ikke være muligt her at indsætte og placere et nyt korrekt dimensioneret filteranlæg, som opfylder nugældende myndighedskrav. Tilsvarende gælder for etablering af større kemikalierum. Dette vil i så fald kræve, at der skabes ekstra teknikrumsplads fx ved at udbygge den eksisterende teknikkælder med ca. 50 m2, og det er der gode pladsforhold til at gøre. Såfremt svømmehallen kan opnå en godkendelse med en dispensation for den for lange omsætningstid, og at der ikke skal ændres på cirkulationssystemet med bl.a. indbygning af en udligningsbeholder, vil det være muligt at få placeret et nyt korrekt udformet sandfilteranlæg med samme kapacitet som det nuværende i den eksisterende teknikkælder. Side 39 Side 38
6. Økonomi I det følgende opstilles et økonomisk overslag for renovering af svømmehallen i henhold til de i afsnit 5 nævnte opgaver. Alle beløb er dags dato priser ekskl. moms. Alle beløb er vurderede håndværkerpriser tillagt 15 % til uforudseelige udgifter samt 15 % til rådgiverhonorar. Løsning med vandbehandling Løsning A Pkt. Beskrivelse af opgaven Pris i kr. 6.1 Svømmesal og serviceafsnit - Nødvendige renoveringsforanstaltninger 6.1.1 Reparation/opgradering af bassinudstyr i form af lejdere, riste, 25.000,- startskamler m.v. 6.1.2 Gulvklinker og kantklinker i svømmesalen gennemgås og skrukke 75.000,- områder udskiftes 6.1.3 Vægfliser eftergås for defekte fuger. 15.000,- 6.1.4 Gulve i omklædningsrum eftergås for defekte fuger. 10.000,- 6.1.5 Indvendige døre udbedres efter fugtpåvirkning til dørplader med rustfaste 10.000,- sparkeplader. Sokkelklinke etableres under karme. 6.1.6 Udskiftning af 6 taglys i omklædnings- og baderum til energioptimerede 75.000,- tagvinduer 6.1.7 Isolering og indkasning af synligt tagnedløb 5.000,- 6.2 Teknikkælder - Gulv, vægge og loft eftergås for nødvendige reparationer i 75.000,- den bestående teknikkælder for vandbehandlingsanlægget. Rørsøjle udskiftes. 6.3 El - installationer 6.3.1 Lovliggørelse af lysinstallationerne i gange og svømmehal. 60.000,- 6.3.2 Lovliggørelse af undertavle. 20.000,- 6.3.3 Flytning af Cee stikkontakt i svømmehallen. 10.000,- 6.4 VVS - installationer 6.4.1 Udskiftning af PVC-afløbsrør til f.eks. Wavin Wafix rør i teknikkælder 55.000,- 6.4.2 Løsning af kondensproblematik i ventilationsanlæg for bassinrum 30.000,- 6.4.3 Ændring af afkast for processug. 20.000,- 6.4.4 Sikring af udsugningskanalens ophæng. 10.000,- 6.4.5 Ændring af rørføring for ventilationsvarmeflade 20.000,- 6.4.6 Supplerende udsugning ved gulv i bassinrum. 20.000,- 6.4.7 Malerbehandling af radiator i bassinrum. 5.000,- 6.4.8 Udskiftning af tæret tilslutning til ekspansionsbeholder. 5.000,- 6.4.9 Udluftning fra 2 stk. saunaer føres over tag. 20.000,- 6.4.10 Lukning af diverse ubrugte ventilationskanaler. 15.000,- Ialt Ekskl. vandbehandling 580.000,- 6.5 Vandbehandling Løsning A 6.5.1 Etablering af ny teknikkælder, ca. 50 m2 750.000,- 6.5.2 Modernisering af bassin med nye overløbsrender og ny 1.700.000,- bassinbund med bundindløb samt nye klinker i bassin og på promenadedækket 6.5.3 Demontage af teknik 100.000,- 6.5.4 Skyllevandstank 150.000,- 6.5.5 Udligningsbeholder 150.000,- 6.5.6 Komplet filteranlæg med sandfiltre, kulfilter, pumper, 1.700.000,- Side 40 Side 39
grovfilter, varmeveksler m.m. 6.5.7 Nyt bassincirkulationssystem 250.000,- 6.5.8 Opbygning af to nye kemikalierum og tilpasning 250.000,- af kemikalieanlæg Ialt Inkl. vandbehandling løsning A 5.630.000,- Løsning med vandbehandling Løsning B Ialt Ekskl. vandbehandling 580.000,- 6.5 Vandbehandling Løsning B 6.5.1 Demontage af teknik 100.000,- 6.5.2 Komplet filteranlæg med sandfiltre, kulfilter, pumper, 1.300.000,- grovfilter, varmeveksler m.m. 6.5.3 Forbedring af kemikalieanlæg 200.000,- Ialt Inkl. vandbehandling løsning B 2.180.000,- Øvrige særpriser ønsker/æstetiske forbedringer 1. Levering nyt inventar, herunder omklædningsskabe i farvet laminat. 60.000,- 2. Opsætning af akustikloft i omklædning 75.000,- 3. Indretning med koldtvandsbruser eller kar i niche ved sauna 10.000,- 4. Nyt klinkegulv i svømmesalen 300.000,- Ialt 445.000,- Note: Under løsning A er der indeholdt et nyt klinkegulv i bassinrummet. 7. Afslutning Vi håber, at vores rapport på en tilfredsstillende måde har redegjort for tilstanden af Sjørring Svømmehal med tilhørende muligheder for renovering. Vi står meget gerne til rådighed med rådgivning ved projektering og etablering af de anbefalede renoveringsarbejder. Venlig hilsen HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S Jørgen Z. Krat Direktør, Salg og marked Side 41 Side 40
Side 42
Bilag 5 Tilstandsvurdering af Snedsted Svømmehal 2015 Side 43
Tilstandsvurdering af Snedsted Svømmehal HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S 31.03.2015 Side 1 Side 44
Indholdsfortegnelse 1. Konklusion 3 2. Beskrivelse af Snedsted Svømmehal 3 3. Tidligere udførte tilstandsvurderinger og undersøgelser 3 4. Tilstandsvurdering af Snedsted Svømmehal 3 4.1 Svømmesal 3 4.1.1 Klimaskærm 3 4.1.2 Indvendige overflader 9 4.2 Varmtvands- og genoptræningsbassin 13 4.3 Serviceafsnit 14 4.3.1 Klimaskærm 14 4.3.2 Indvendige overflader 14 4.4 Tilstandsvurdering af bassin- og dækkonstruktion 16 4.4.1 Svømmebassinet 16 4.4.2 Varmtvands- og genoptræningsbassin 19 4.5 El-installationer 20 4.6 VVS 23 4.7 Tilstandsundersøgelse af vandbehandlingsanlægget i Snedsted Svømmehal 32 4.7.1 Indledning 32 4.7.2 Svømmebassin 33 4.7.3 Vandbehandlingsanlæggets funktion 33 4.7.4 Badebelastning 34 4.7.5 Vandkvalitet 34 4.7.6 Krav til vandbehandlingskapacitet og omsætningstid 36 4.7.7 Observationer og vurdering af vandbehandlingsanlæggene 37 4.7.8 Kemikalierum og kemikalieinstallationer 44 4.7.9 Varmtvandsbassin 46 4.7.10 Vandbehandlingsanlæggets funktion 47 4.7.11 Badebelastning 47 4.7.12 Vandkvalitet 47 4.7.13 Krav til vandbehandlingskapacitet og omsætningstid 49 4.7.14 Observationer og vurdering af vandbehandlingsanlæggene 51 4.7.15 Kemikalierum og kemikalieinstallationer 53 5. Forslag til renovering 55 6. Økonomi 58 7. Afslutning 59 Bilag Bilag A: Generelle forhold vedrørende undersøgelse af bassin- og dækkonstruktioner Bilag B: Prøvningsrapport RCT analyser, udført af Teknologisk Institut Bilag C: Instruktion til Teknologisk Institut vedrørende RCT analyser (Mail af 09.03.2015) Rapporten er udarbejdet arkitekt Kenneth Olsen, D + O Tegnestuen, ingeniør Ole Bisted, Teknologisk Institut, Svømmebadsteknologi samt af ingeniør Anja Eskildsen, ingeniør Henrik Rahbek og ingeniør Jørgen Z. Krat, Hundsbæk & Henriksen A/S. Undersøgelser i svømmehallen er udført i februar og marts 2015. Rapporten er kvalitetssikret af ingeniør Brian Pedersen, Hundsbæk & Henriksen A/S. Side 45 Side 2
Tilstandsvurdering af Snedsted Svømmehal 1. Konklusion På grundlag af den foretagne tilstandsvurdering af Snedsted Svømmehal anbefales det, at der gennemføres renoveringsforanstaltninger for 8,95 mio. kr. ekskl. moms. Renoveringsforanstaltningerne omhandler primært en ny kælder med et nyt vandbehandlingsanlæg for opfyldelse af myndighedskrav samt nødvendige ombygninger af bassin og promenadedæk med nye klinkeoverflader i bassin og på promenadedæk. Der kan alternativt vælges en folie som bassinbeklædning. Endvidere indeholder renoveringsforanstaltningerne nødvendige arbejder vedrørende klimaskærmen i svømmehal og serviceafsnit, opgraderinger og lovliggørelser af el-installationer samt nødvendige opgraderinger af VVS-installationer. 2. Beskrivelse af Snedsted Svømmehal Snedsted Hallen blev etableret i 1973-74, og er siden opførelsen blevet om- og tilbygget flere gange med udvidede sports- og idrætsfaciliteter. Det oprindelige anlæg bestående af en boldhal og en svømmehal var bundet sammen af en række servicerum, bl.a. med klub- og omklædningsfaciliteter. I 2010 blev der etableret et varmtvandsbassin med tilknytning til svømmesalen og til Fysioklinik Snedsted, der anvender bassinet i dagtimerne. Svømmehallen rummer et 12,5x25 meter bassin med 1- og 3 meter vippe. Der er adgang til omklædningsog badefaciliteter i gulvniveau med svømmehallens promenadedæk fra en forhal, der også giver adgang til et lille publikumsområde i svømmehallen, til centrets klub-, møde- og cafeteriatilbud. Svømmehallens- og servicebygningens tagkonstruktion er løbende blevet udbedret i forbindelse med almindeligt vedligehold, og i forbindelse med om- og tilbygninger. Det oprindelige bygningsanlæg er opført med facader i røde teglsten, bagmure i gule teglsten og tage tækket med hhv. bølgeeternit på skråtage og tagpap på built-up/fladtagskonstruktioner. Byggeriet er ligesom Sjørring-Hallen en tidstypisk repræsentant for de mange boldhaller og idrætsanlæg, der blev etableret i Danmark i relation til Kommunalreformen i 1970. 3. Tidligere udførte tilstandsvurderinger og undersøgelser Os bekendt er der ikke tidligere gennemført formelle tilstandsvurderinger af halkomplekset i Snedsted. 4. Tilstandsvurdering af Snedsted Svømmehal 4.1 Svømmesal 4.1.1 Klimaskærm Tagkonstruktionen over svømmehallen er udført som en ventileret skråtagskonstruktion på laminerede træbuer. Taget er udført med Eternitbølgeplader B6 på åse af 3,5x7 tømmer. Loftet er udført med 3,5 cm træbeton-loftsplader, dampspærre af 0,2 mm polyethylen og isoleringen udgøres af 100 mm mineraluld. Tag- og loftsopbygningen er ikke velegnet som tagkonstruktion i en svømmehal, hvor der i alle dele af klimaskærmen stilles skærpede krav til tæthed og korrekt dugpunktsplacering for at forebygge utilsigtede kondenseringsrisici i de primære bygningsdele. Side 46 Side 3
Tagets isoleringsgrad er langt fra at opfylde de nugældende BR-krav, samt målsætningerne i Thisted Kommunes strategi som Danmarks førende energikommune. Tagfladen er mosbegroet og trænger til afrensning. Manglende fald mod afløb. Bladfang mangler Ophobning af mos ved tagnedløb fra svømmehalstaget. Tagrender og tagnedløb er flere steder defekte. Tagtilslutningerne fra servicebygningen mod svømmehallens overvægge mangler inddækninger. De manglende inddækninger og svigt i tagenes afvandingsforhold bør afhjælpes straks for at imødegå et stadigt stigende udbedringsbehov. Defekt tagrende og nedløb. Manglende inddækninger og vandstandsende lag i murværket giver en betydelig risiko for indtrængning af nedbør i bygningskonstruktionerne og de underliggende rum. Mgl. inddækning af tagmembran i murværk. Eroderede fuger Udfaldne fugleklodser ved tagfoden mod øst Side 47 Side 4
Facadevæggene på svømmebadet og servicebygningen er udført med blankt murværk i røde teglsten. Facaden mod øst fremstår med intakte fuger og er i god vedligeholdelsesstand. Over de 2 vinduespartier er indlagt en betonbjælke, der udkrager med ca. 30 mm i forhold til facadeplanet. De nederste teglskifter over betondrageren er revnet i fugerne, og der mangler en inddækning (og evt. en glidemembran) ved bjælkens overside mod murværket. Konstruktionen medfører en forøget risiko for indtrængen af slagregn i murværket. Ved bjælkeenderne er der indlagt en elastisk fuge for at optage bevægelsesforskelle mellem betonbjælken og murværket. Fugen er uheldigt udført og mangler vedhæftning mod murværket. Svømmehallens østfacade med delvist renoveret murværk. Betonoverliggernes bevægelser skaber revner i murværket. Sydgavlen er udført i røde facadesten med udsmykning i gule tegl, som er stærkt forvitrede. I gavlen ses flere alvorlige revner bl.a. som følge af indtrængende nedbør gennem eroderede sten og fuger. Sydgavl. Eroderede fuger og teglsten samt tydelige saltudfældninger. Til højre ses udbygning med varmtvandsbassin og til venstre for gavlen ses indgangen til den overdækkede servicegård. Side 48 Side 5
Nærbillede af skader i sydgavl. Mod nord er svømmehallen tilbygget med et nyt indgangsparti og fitnesslokale. Teglstensfacaderne på tilbygningen fremstår med intakte overflader. Svømmehallens nordgavl skal eftergås med bevarende vedligeholdelsesarbejder af fuger og teglsten. Udhængsbeklædninger i træ og sternafslutninger i cementfiberplader forudsættes udskiftet i forbindelse med en renovering af taget over svømmehallen. Facade på tilbygningen med varmtvandsbassin Svømmehallens indgangsparti og udsnit af nordfacaden Vinduespartier er i overvejende grad udført i pvc, og er i tilfredsstillende stand. Enkelte facadepartier i malet træ savner bevarende vedligehold og bør erstattes af nye, energioptimerede partier. Dør til varmerummet skal udbedres med eftergang af fuger, pladelukninger og udbedringer af karmstykker mod terræn. Se nedenfor. Side 49 Side 6
Forvitrede fuger i facademur (ved kældernedgang) Fuger- Trædør til fyrrum/ventilation. Råd i bundkarme. Udfaldne ne er hullede og porøse. Skal udkradses og efterfuges. fuger omkring karm. Hul i lukningsplade over dør. Side 50 Side 7
Portindgang til servicegård, som er overdækket med klare pvc-plader på åse over limtræsdragere. Flisebelægning i servicegård med fald mod afløb. Adgang fra servicegård til brugsrum sker via trapper, uden kørestolsadgang. Frostsprængninger og åbne reder i kældertrappens betonoverflade skal udbedres. Flisebelægningerne omkring svømmehallen mangler enkelte steder effektivt vandafledningsfald bort fra bygningen. Kemikalierum. Manglende sikkerhed. Nedgang til teknikkæler. Limtræsdrager indbygget i svømmehal. Råd og svamp på trælukning mod Fugelukning mangler. Revne i murværk. tag på svømmehal. Defekte inddækninger. Side 8 Side 51
Støbt trappe til teknikkælder. Tagkonstruktionen over servicegården mangler inddækninger mod de tilstødende tag- og murflader. Ved tagets sammenbygning med svømmehallens vestvæg ledes tagvandet ned i de underliggende trækonstruktioner, der som følgevirkning er under stærk nedbrydning af råd og svamp. Den østligste limtræsdrager over servicegården har anlæg på formuren i et hjørne af svømmehallens sydgavl. Dragerens indbygning i murværket mangler termisk tætning og en effektiv spærring mod skadedyr. 4.1.2 Indvendige overflader Lofter over svømmesal og opholdsarealer er udført med træcementplader med akustikregulerende virkning. Loftspladerne i svømmehallen er forsynet med forstærkning af pladefastgørelsen med brædder fra loftsfod mod kip. Lofterne skal erstattes med nye lofter i forbindelse med en planlagt omlægning af taget. Side 52 Side 9
Svømmehallen Væggene omkring bassinet er udført i gule teglsten med felter af akustiktegl. Promenadedækket er udført med en glasfiberbelægning med god skridsikkerhed. Gulvet bærer præg af mange reparationer gennem årene, og hele bassinrummet vil kunne få et stort, æstetisk og funktionelt løft ved en renovering af promenadedækkets opbygning med en nylægning af gulvklinker med forbedrede/fugtsikrede overflader af teglvæggenes sammenbygning med promenadedækket. Interne vinduespartier er udført som hhv. pvc-partier mod fitness-rummet og træparti mod livredderkontoret. Promenadedækket er udført med en glasfiberbelægning med god skridsikkerhed. Gulvet bærer præg af mange reparationer gennem årene, og hele bassinrummet vil kunne få et stort, æstetisk og funktionelt løft ved en renovering af promenadedækkets opbygning med en nylægning af gulvklinker med forbedrede/fugtsikrede overflader af teglvæggenes sammenbygning med promenadedækket. Interne vinduespartier er udført som hhv. pvc-partier mod fitness-rummet og træparti mod livredderkontoret. Side 53 Side 10
Eroderede fuger i indv. Vægge i bassinrum. Saltudfældninger i tegl og fuger. Tilslutning af promenadedækkets glasfibergulv mod vægge og dørkarme er en utilstrækkelig sikring mod kapilarsugning af bassin- og spulevand. Promenadedæk. Manglende glasfiber/vandtæt lukning ved stålfod af buespær samt manglende forseglinger efter dækgennemføring til spulehane. Synlig kapillarsugning fra dækkonstruktionen til murværket. Side 54 Side 11
Promenadedækkets tilslutning til ydervæg, facadeparti og stålfod af buespær. Alle overgange mellem bygningsdelene er åbne for indtrængning af spulevand og sprøjt af bassinvand - følgevirkningen ses tydeligt på de stærkt eroderede mørtel-fuger ved vinduesfalsen. Dørkarme og indvendige facadepartier mod svømmesalen er udsatte for slidtage og direkte vand- og kemikaliepåvirkninger. For at minimere det daglige vedligehold bør bassinrummets inventardele i malet stål eller træ erstattes af komponenter eller detailløsninger, der kan modstå svømmebadets aggressive indemiljø og klimaklasse. Side 55 Side 12
Bassinrummets indretning Opmagasineringen af bassin-og undervisningsudstyr på promenadedækket afslører et udtalt behov for depotfaciliteter i direkte tilknytning til bassinområdet. Billedet viser, at en hensigtsmæssig opmagasinering af banetov og øvrige hjælpemidler til undervisning og leg vil kunne forbedre færdsels- og aktivitetsarealerne på promenadedækket. Aktivitetsområdet for vipper og startskamler i bassinets dybe afsnit savner rumlighed, gulvareal og forbedrede lysforhold, både i form af supplerende og hensigtsmæssigt placerede dagslysindtag og en optimering af den elektriske belysning. Livredderrummet er velplaceret med god visuel kontakt og nærhed til bassinrummet. Rummet vil eventuelt kunne indgå i overvejelserne om en omplacering af de servicefaciliteter, der kræver direkte adgang til bassinrummet for at forbedre brugsarealerne ved- og omkring bassinet. 4.2 Varmtvands- og genoptræningsbassin Adgang fra fysioterapien til træningsbassinet. Overskuelige og anvendelige arealer ved bassingulve. Hjælpemidler på mobile stativer giver gode og fleksible undervisningsforhold. Udbygningen med varmtvandsbassin blev indviet i 2010, hvor der blev etableret en brugerorienteret forbindelse mellem svømmehallen og Fysioklinik Snedsted. Bassinrummet er tilbygget svømmehallen med en adgangsforbindelse i det nordøstlige bassinafsnit og en direkte forbindelse til fysiokliniken mod nord. Bassinrummet er udført med lofter i akustikregulerende træcementplader, malede bagvægge i betonelementer og gulv udført med fugefri og skridsikker belægning. Alle overflader fremstår på besigtigelsestidspunktet nye og intakte. Side 56 Side 13
4.3 Serviceafsnit 4.3.1 Klimaskærm Tagkonstruktionen over servicebygningen er udført som en delvist ventileret fladtagskonstruktion/ built-uptag. Taget er udført med tagpap. Taget mangler korrekt faldopbygning mod tagnedløb flere steder (se fotos i indledningen af svømmehalsbeskrivelsen ovenfor). Lofterne er udført med 3,5 cm træbetonloftsplader, den øvrige loftsopbygning med dampspærre og mineraluld, samt ventilations-forhold er ej undersøgt gennem destruktive indgreb i konstruktionerne. 4.3.2 Indvendige overflader Omklædningsafsnittet er indrettet med kønsopdelte omklædnings- og baderum. Indbliksslusen fra det fælles ankomsareal for hvert omklædningsafsnit er indrettet med adgang til et lille toilet og til omklædningsrummet. Toilet og omklædningsrum er ikke disponeret for kørestolsbrugere. Omklædningsrummene er indrettet med bænke og knagerækker. Fra omklædningsrummet er der direkte adgang til et bruseområde, der giver direkte adgang til et toilet og en sauna. Omklædning og bad er forsynet med gulvklinker og væggene er flisebeklædte til en højde på ca. 180 cm over gulv, overvæggene er malerbehandlede. Lofter er beklædt med træbetonplader med akustikregulerende virkning. Rumopdelingen mellem omklædning og bad er udført i laminatpladesystem med spule- og rengøringsafstand til klinkegulvet. Nedslidning af inventar i omklædn. Der ses kalkaflejringer på fuger, klinker og saunadøre. Defekt fuge i gulv mellem omkl. og bad Manglende fugelukning under dør til sauna. Omklædnings- og baderum savner udbedrende vedligehold, hvor især svigtene i gulv- og vægklinker samt fuger har en høj prioritet. Fliser og fuger er i stort omfang intakte, men mangler dilatationsfuger mellem gulve og vægge samt et dagligt, udvidet- og vedligeholdende tilsyn for at hindre en accelererende nedbrydningsproces af både overflader og de underliggende konstruktioner. Side 57 Side 14
installationsføringer i serviceafsnittet. Teknisk isolering. og væglukninger mangler, evt.indkasning. Det oplyses, at livredderrummet fungerer fint med adgang til begge omklædningsrum og glaspartiet mod svømmesalen. Rummets overflader er præget af almindelig brug facadepartiet i træ mod promenadedækket trænger dog til istandsættelse, alternativt udskiftet med nyt parti med en adgangsdør. Personalefaciliteterne er indrettet udenfor selve svømmebadsområdet, og indgår ikke i besigtigelsen. Forvitrede fuger i indv. væg i gang Tidligere facadevæg. Intakt teglstensgulv. Ovenlys. Flækket karm. Lav isoleringsgrad øger risikoen for kondensvand på lysningsindfatningerne og fugtfølsomme træoverflader. Side 15 Side 58
Der bemærkes i øvrigt følgende anbefalinger: Gangarealet fra indgangen mod servicegården er udført med teglstensvægge i blankt murværk, i afsnit af hhv. røde facadesten og gule bagmurssten. Fugerne i de tidligere facademure er forvitrede og porøse. Forholdet er af æstetisk karakter, idet teglvæggene i dag er beskyttet mod nedbrydning af et stabiliserende indeklima. Gulvet i fordelingsgangen er belagt med teglstensklinker, og fremstår pænt og intakt. Lofter i træcementplader er intakte. Som forslag til udbedring kan der monteres energioptimerede tagvinduer i serviceafsnittet. Udskiftningen kan evt. udføres i kombination med en renovering af fladtagene, hvor en forbedring af tagfald og isoleringsgrad også vil kunne bekræftes ved en totaløkonomisk driftskalkulation. 4.4 Tilstandsvurdering af bassin- og dækkonstruktion 4.4.1 Svømmebassinet Bassinet er opbygget af betonsokkelblokke (Fundablokke) udstøbt med beton og armeret med rundjern. Der er anvendt 30 cm blokke under trædekanten og 20 cm blokke over trædekanten. Bunden af bassinet er udført af insitu støbt beton, ligesom promenadedækskonstruktionen er udført af insitu støbt beton. Omkring bassinet er der en kælder, der i den lave del af bassinet går over i en ingeniørgang. Bassinet er beklædt med glasfiber, ligesom promenadedækket er beklædt med glasfiber. Glasfiberbeklædningen har i mange år kunnet beskytte den simple bassinkonstruktion mod det aggressive miljø fra bassinvandet. Dette er dog ikke længere tilfældet, idet der kan konstateres adskillige gennemsivninger dels gennem dækket dels gennem bassinkonstruktionen. Ved gennemsivninger sker der en ophobning af chlorider (Salte fra bassinvandet) på bagsiden af konstruktionen, hvor vandet fordamper. Promenadedæk beklædt med glasfiber. Beklædningen hæfter flere steder ikke til underlaget. Side 59 Side 16
På bagsiden af konstruktionen er der en række steder målt et så højt chloridindhold, at der er sikkerhed for omfattende tæring af armeringsjernene i konstruktionen. Se bilag A, B og C. Ved et chloridindhold højere end 0,15 % er der sikkerhed for armeringskorrosion. I Snedsted Svømmehal er der flere steder målt chloridindhold, der sprænger metodens måleområder (Chloridindhold større end 1,5 %). De høje chloridkoncentrationer optræder såvel i letklinkerbetondækket mod syd, i det insitu støbte dæk omkring bassinet som i bassinkonstruktionen. Gennemsivning ved rørgennemføring i dækkonstruktionen. Tydelige rustudfældninger ses. Side 60 Side 17
Gennemsivning gennem letklinkerbetondækket. Tydelig tegn på chloridophobning (De hvide aflejringer). Chloridudfældninger i dæk ved vippe. Chloridindholdet er her større end 1,5 %. Bemærk den omfattende rusttæring i vippekonstruktionen på undersiden af dækket. Som en konsekvens af den omfattende tæring i armeringsjernene ses tydelige bevægelsesrevner i vægkonstruktionen ved overgangen mellem 30 cm blokkene og 20 cm blokkene. Bassinkonstruktionen er ikke længere stabil, og der skal gennemføres foranstaltninger til sikring af konstruktionens bæreevne fremover. Bassinudstyret fremtræder med tydelige tegn på tidens tand. Vippekonstruktioner ser dog OK ud. Side 61 Side 18
Bøsninger ved lejder med rusttæring. 4.4.2 Varmtvands- og genoptræningsbassin Bassinet er udformet med en foliebeklædning, der fremtræder intakt. Bassinkonstruktionen kan ikke besigtiges, idet bassinet er støbt mod jord. Varmtvands- og genoptræningsbassin udformet med højtliggende overløbsrender på langsiderne. Side 19 Side 62
4.5 El-installationer Generelt Der er foretaget en visuel tilstandsvurdering af el-installationerne i svømmehalsbygningerne, hvor følgende installationstyper er gennemgået: El-tavle Lysinstallationer Belysningsanlæg El- installationerne er generelt fra svømmehallens opførelse i 1974. I 2011 udvides svømmehalen med et varmtvandsbassin. De oprindelige installationerne er udført efter Stærkstrømsreglementet af 1962 og tilbygningen med varmtvandsbassin er udført efter Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6. Hovedtavler Registrering af tavle for svømmehal Tavlen er placeret i et teknikrum uden direkte adgang fra Svømmehal og til teknikrum indeholdende svømmebadsteknik. Tavlen fra bygningens oprindelse, og er i god stand og overholder kravene i stærkstrømsreglementet af 1962. Mangler/forbedringer Da Tavlen er fra 1974, vurderes den ikke at kunne hverken ombygges eller udbygges. Det anbefales, at den udskiftes ved en eventuel renovering af bygningen eller en ved en væsentlig udvidelse af installationerne. Foto af sektion i tavle Registrering af tavle for varmtbassinbygning Tavlen er placeret i samme rum som teknik til varmtvandsbassinet. Tavlen fra 2011 er fra Pro/automatik type Tabula. HPFI/HFI relæer i tavlen har begrænset levetid. Manglende opdeling af lysgrupper for fællesadgangsveje er ikke udført lovligt, og skal udbedres. Mangler/forbedringer Der er i tavlen anvendt traditionelle type A fejlstrømsafbrydere. Tavlens placering og observering af angreb på de metalliske dele, se foto, tyder på, at tavlen er placeret i et aggressivt miljø. Derudover lå der oven på tavlen et udskiftet defekt HPFI-relæ. I tavler placeret i så aggressivt miljø, skal der have været anvendt fejlstrømafbrydere beregnet til dette miljø type B afbrydere. Side 63 Side 20
I områder med aggressive gasarter kan man ofte opleve, at fejlstrømsafbryderen ikke virker på grund af den korrosion, der opstår inde i fejlstrømsrelæet. Det betyder, at relæet gror fast og man har mistet sin ekstrabeskyttelse imod fejlstrømme og ikke får korrekt udkobling. Foto eksempel af kabelfeltet i hovedtavlen. Foto: af udskifte HPFI I tavlen blev der observeret, at lysinstallationerne i gange og svømmehal ikke overholder kravene vedr. forsamlingslokaler og fællesadgangsveje. I Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 804.2. sættes der krav til, at lysinstallationen skal opdeles på mindst 2 grupper og grupperne ikke må være beskyttet af samme fejlstrømsafbryder. Lysinstallationer Registrering Der blev ikke observeret fejl på lysinstallationerne. Mangler/forbedringer Der blev ikke observeret fejl på lys installationen. Da installationerne er fra 1974 anbefales det, at de udskiftes ved en eventuel renovering af bygningen eller en ved en væsentlig udvidelse af installationerne. Belysningsanlæg Registrering Generelt er belysningsanlægget i svømmehallen forældet og ikke energi optimeret. I sekundere rum bør armaturer udskiftes pga. manglende afskærmning, lyskilder med højt energiforbrug eller pga. lækage af spoler. Belysningsanlægget i enkelte sekundære rum styres via lys-sensorer og der kan ikke regnes med energi optimering i den forbindelse. Mangler/forbedringer Lux niveauet fra belysningsanlægget i svømmehalen vurderes til at ligge under de 200 lux, som kræves jvf. DS707 for belysnings klasse III. Der bør suppleres med belysningsarmaturer i svømmehallen. Side 64 Side 21
Som væg armaturer bliver der brugt forskellige typer kompaktrør typisk 11W TC, armaturet er med lukket afskærmning. Dette giver en meget lav virkningsgrad. Det kan med fordel betale sig at udskifte armaturtypen og evt. anvende LED lyskilder. Det er dog armaturtypen der giver den største energimæssige besparelse. Der er i svømmehallen anvendt 400W HIT projektører, det kan med fordel betale sig at udskifte disse til LED armaturer. Foto eksempel af belysningsarmatur i omklædningsrum Foto eksempel af belysning i svømmehal Side 22 Side 65
4.6 VVS Generelt Svømmeafsnittet er kun en del af Snedsted hallen, og det er alene installationerne i svømmehallen fra 1974 og tilbygning af varmtvandsbassin der er omfattet af dette afsnit. Installationer for vandbehandling er beskrevet i separat afsnit. Nogle af VVS installationerne er fra svømmehallens opførelse i 1974, men der er sket udskiftning visse steder, bl.a. i omklædningsrummene. I 2011 er der sket en udbygning med nyt varmtvandsbassin med tilhørende toilet- og omklædningsfaciliteter. VVS installationerne fra 74 er i en stand som må betragtes som ringe, og påkalder i høj grad en udskiftning. Også rørisoleringen er i en særdeles ringe forfatning, med mange blottede rør. Installationerne i tilbygningen fra 2011 lider under et markant stort klorindhold i luften i teknikrummene, hvor kælderrum med VB filtre og stueplan med ventilationsanlæg kun er adskilt med elefantriste. Dette har allerede medført en overfladetæring af installationerne. Dette betragtes som meget kritisk, og der skal hurtigst muligt etableres bedre udsugning / ventilation i teknikrummene. Varme Bygningsafsnittet opvarmes med fjernvarme. Opvarmning af bassinrum og sker via ventilationsanlægget. Opvarmning i 25m bassinets omklædningsrum sker med en kombination af gulvvarme suppleret med radiatorer. Opvarmning af rum for varmtvandsbassin sker via ventilationsanlægget, hvor varmefladen på besøgstidspunktet var under udskiftning på grund af en lækage. En midlertidig varmeventilator var placeret i rummet. Toilet- og omklædningsrum i 2011 bygningen opvarmes med gulvvarme. Følgende bemærkninger omhandler 1994 bygningen. Foto: Allerede ved fjernvarmens indgang i ingeniørgang i kælder ses tærede rør, blottet for isolering. Side 66 Side 23
Foto: Også her en tæret differenstrykventil, der sidder i en afgrening blottet for isolering i kælderen. Foto: Igen en rørisolering i forfald. Foto: Her et kig på en højtplaceret radiator i omklædningsrummet. Selv om radiatoren er fornuftigt placeret ses en let tæring på både rør og radiator. Dette vurderes af ren kosmetisk karakter, men vedligehold er påkrævet. Tilstanden er den samme i begge omklædningsrum. Side 67 Side 24
Følgende bemærkninger omhandler tilbygningen fra 2011 Foto: Her ses fordelingsarrangement til gulvvarme i toilet- og omklædningsrum. Foto: Tilslutninger til ventilationsvarmeflade er allerede tærede efter godt tre år, hvilket skyldes et mærkbart højt klorindhold i luften. Vand: Vandinstallationer og isolering i 1974 bygningen, som ikke er renoverede, har nogenlunde samme ringe stand som varmeinstallationerne. Side 68 Side 25
Følgende bemærkninger omhandler 1974 bygningen Foto: Vandstandere for spuling af promenadedæk ses tærede, og udskiftning til en mere korrosionsfast løsning er påkrævet. Foto: Varmtvandsbeholderen er formentlig fra 1974, og bør udskiftes til en ny, med bedre energieffektivitet. Foto: Blandeventil for brusere. Her er installationen udskiftet inden for nyere tid, til rustfrie stålrør. Side 69 Side 26
Foto: Brusere med magnetventiler og trykknapbetjening. Vandinstallationerne i bade- og omklædningsrum er udskiftet til rustfrie stålrør. Installationen findes i god stand. Foto: Dog med få undtagelser. På denne afgrening ses rustangreb. Bør udskiftes. Foto: På et omklædningstoilet lå der vand på gulvet som formentlig skyldes en revne i bundventilen. Bør udskiftes. Side 70 Side 27
Følgende bemærkninger omhandler 2011 bygningen Fordelerarrangement for tapsteder. I god stand, men isoleringsafslutningen er sjusket udført. Isoleringskapper gaber, og er ikke tætnet imod gulvet, så evt. vandspild fra udslagsvasken vil opfugte isoleringen. Foto: I bade-, toilet- og omklædningsrum er der udført skjult vandinstallation, som en god og vedligeholdsfri løsning. Ventilation Følgende bemærkninger omhandler 1974 bygningen Ventilationsanlæg for 25 m bassinnet er udskiftet i 2008, og er fabrikat Menerga. Et rigtig fint og velegnet ventilationsanlæg med god varmegenvinding til svømmehaller. Foto: Menerga anlæg fra 2008. Side 71 Side 28
Indblæsning i svømmesalen sker ved vægriste i murværk, kombineret med gulvriste ved vinduespartier. Udsugning fra svømmesalen sker via vægrist. Foto: Indblæsningsriste i murværk Foto: Indblæsningsriste ved vinduespartier. Side 72 Side 29
Foto: Højt placeret udsugningsrist. Zoomer man ind på risten, kan man se at den er godt sat til af støv, og også let anløben af rust. Risten skal renses / skiftes for at mindske tryktabet gennem risten. Det bør overvejes at etablere en supplerende udsugning nær gulvet, for at udsuge de tunge klordampe. Denne udsugning bør være ca. 1/3 af den samlede udsugningsluftmængde. Foto: Ventilations- og vvs teknikrum bruges flittigt til depotrum. Jf. brandkrav er dette ikke lovligt. Side 73 Side 30
Foto: Der er alene udsugning i omklædningsrummene. Udsugning sker via disse kontrolventiler kanaltilsluttet til tagventilator. Følgende bemærkninger omhandler 2011 bygningen Foto: Ventilationsanlæg for varmtvandsbassin. Varmeflade under udskiftning. Årsag måske den meget klorholdige luft i dette område. Ventilationsanlægget indblæser via riste placeret under loft, og udsuger via en højt placeret rist placeret i væggen mod teknikrummet. Her som i 25 m bassinet vil der kunne opnås et bedre klima ved at supplere med en lavt placeret udsugning. Side 74 Side 31
Foto: Ventilationsanlæg for omklædningsafsnit. Ventilationen i omklædningsafsnittet peger igen på et lidt skrabet projekt med indblæsning via ventiler i stedet for rigtige opblandingsarmaturer. Foto: Procesudsugning fra syre-/klorrum. Til højre ses galvaniserede afkastriste i mur, der vurderes alt for små i forhold til ventilatorernes luftmængde. Endvidere skal procesafkast føres over tag. Ingen af de to PP ventilatorer var forsynet med de lovpligtige flowvagte, som krævet af Arbejdstilsynet. Hvor den klorholdighed i rumluften kommer fra er svært at vurdere, men ovennævnte problemstilling kan være en af årsagerne. Det er dog tvivlsomt at problemet afhjælpes alene med udskiftning af disse riste, uden en supplerende kraftig udsugningsventilator med tilhørende luftindtag i teknikrummene. Den supplerende ventilator skal være en ATEX PP ventilator med lovpligtig flowvagt jf. Arbejdstilsynet. 4.7 Tilstandsundersøgelse af vandbehandlingsanlægget i Snedsted Svømmehal 4.7.1 Indledning Teknologisk Institut har i henhold til aftale af 14. januar 2015 foretaget en tilstandsundersøgelse af vandbehandlingsanlægget i Snedsted Svømmehal, Thisted Kommune. Undersøgelsen og rapport med tilstandsvurdering er udført af ingeniør Ole Bisted, Svømmebadsteknologi, Teknologisk Institut. Gennemgang af vandbehandlingsanlægget er udført under besøg i hallen den 12. februar 2015. Side 75 Side 32
Til stede under besøget var fra hallen: inspektør Morten Olesen bademester Morten Horsbøll Den oprindelige svømmehal, som er bygget omkring 1973, rummer et 12,5 x 25 m svømmebassin med udspringsdybde. I en sidebygning til svømmehallen er der i 2011 etableret et nyt varmtvandsbassin. I efterfølgende rapport er data, undersøgelsesresultater og vurderinger opdelt for hvert bassin. 4.7.2 Svømmebassin Svømmebassin Alder: ca. 42 år Bassinvandstemperatur: ca. 28 C Bassinet er opmålt på stedet og det har en længde på 25,0 m og en bredde på 12,5 m. Vanddybden går med jævnt skrånende bund fra 0,7 m i den lave ende til 1,50 m ca. på midten af bassinet, hvorfra bunden med en hældning på ca. 45 falder til en vanddybde på 3,5 m i resten af bassinet. Ud fra opmålingen er vandvolumen i bassinet beregnet til: Volumen i afsnit med vanddybde <1,5 m: 445 m³ Volumen i afsnit med vanddybde >1,5 m: 210 m³ Volumen i alt: 655 m³ Bassinindløb: 18 stk. bundindløbsdyser. Overfladeskimning og udløb: 10 stk. overfladeskimmerriste, som leder vandet ned til den højtliggende overløbsrende på hver bassinlangside. 2 stk. bundudløb. Udligningsbeholder: Ingen Vandbehandlingsanlæg Hovedfiltertype: Filtermateriale: Filterelementer: Samlet filterareal: Målt cirkulerende vandstrøm: Filterhastighed: 1 stk. vacuumpulverfilter Perlite 15 stk. á 1,15 m x 0,90 m 31 m2 84 m3/h 2,7 m/h 4.7.3 Vandbehandlingsanlæggets funktion Vandbehandlingsprincippet er således: Det forurenede vand i bassinet løber ved gravitation fra henholdsvis overløbsrenderne og bundudløbene direkte til det åbne pulverfilter, som er placeret i vandbehandlingskælderen. Filteranlægget er af typen vakuumpulverfilter. Side 76 Side 33
En bassincirkulationspumpe suger fra filteret og trykker vandet videre frem til svømmebassinet via bundindløbene. For reduktion af uønskede kloraminforbindelser ledes en delstrøm af det filtrerede vand til et aktivt kulfilter. Returvandet fra det aktive kulfilter ledes til pulverfilteret. Desinfektion af bassinvandet sker ved hjælp af natriumhypoklorit. Til regulering af vandets ph-værdi doseres med saltsyre. Styring af bassinvandets klor- og ph-værdi sker ved hjælp af et automatisk klor- og ph-reguleringsudstyr af fabrikat Pahlén. 4.7.4 Badebelastning Bassinet benyttes både til offentlig svømning og til skolesvømmeundervisning og klubsvømning. Der foreligger ikke oplysninger om badebelastningen. Det blev konstateret, at vandbehandlingsanlægget behandler ca. 84 m³/h, hvilket svarer til en maksimal vandbehandlingskapacitet på 42 badende pr. time. Det vurderes, at bassinets maksimale badebelastning i perioder overstiger vandbehandlingsanlæggets kapacitet. 4.7.5 Vandkvalitet Bassinvandets kvalitet bliver rutinemæssigt undersøgt af miljølaboratorium under Force Technology. Reglerne for kontrol med svømmebade og krav til vandkvalitet er indeholdt i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 458 af 28/04/2010 og nr. 623 af 13/06/2012 samt i Naturstyrelsens Vejledning om kontrol med svømmebade fra 2013. Da bassinet endnu ikke er godkendt efter de nye regler fra 2012, er det reglerne fra 2010 som gældende. Det skal bemærkes, at bassinet, både hvad angår omsætningstid og vandkvalitet, senest 1. juli 2017 skal kunne opfylde de nye regler angivet i bekendtgørelse nr. 623. Gældende krav, bekendtgørelse nr. 458 af 28/04/2010, bilag 1: Side 77 Side 34
Kvalitetskrav til bassinvand i eksisterende svømmebadsanlæg, jf. 6, stk. 4 Parameter Klarhed Enhed Kvalitetskrav Minimum Vejledende Maksimum Vandet skal være klart ph 7,0 7,2-7,6 8,0 Målingerne skal fore- Frit klor mg/l tages kontinuerligt Indendørs bassiner på 0,5 0,5-2,0 3,0 mindst 25 m. Øvrige bassiner 1,0 1,0-3,0 5,0 Bundet klor mg/l 0,5 1,0 Trihalometaner (THM) µg THM/l Indendørs bassiner på 25 50 mindst 25 m Øvrige bassiner 50 100 Kimtal v. 37 ºC. pr. 100 ml 0-500 1000 Termotolerante coliforme bakterier Pseudomonas bakterier Pr. 100 ml < 1 < 10 pr. 100 ml < 1 < 10 Udføres hvis kimtal ved foregående undersøgelser har været over 500 pr. 100 ml Kvalitetskrav til eksisterende bassiner med en længde på 25 m eller derover skal senest pr. 1. juli 2017 opfylde følgende krav: Parameter Bassintype Enhed Kvalitetskrav Minimum Maksimum Klarhed Alle Vandet skal være klart ph Alle 6,8 *) -7,0 7,6 Frit klor Indendørs bassiner mg/l 34 o C 0,4 **) 0,8** ) -1,5 Frit klor Svømmebade mg/l 1,0 2,0 Målingerne skal foretages kontinuerligt 34 o C, alle udendørs bassiner samt spabade Bundet klor mg/l 0,5 Trihalometaner (THM) Trihalometaner (THM) Kimtal ved 37 C Indendørs bassiner µg THM/l 34 o C 25 Svømmebade µg THM/l 50 34 o C, alle udendørs bassiner samt spabade Alle /100 ml 500 Indholdet bør være så lavt som muligt Escherichia coli Alle /100 ml < 1 Udføres hvis kimtal ved foregående Pseudomonas Alle /100 ml < 1 undersøgelser har været >500/100 ml bakterier * ) Driftsintervallet skal fastsættes således, at der ikke på noget tidspunkt er risiko for, at ph-værdien er lavere end 6,8 i bassinvandet. ** ) I anlæg med tilladelse til lavkloring skal indholdet af frit klor være i intervallet 0,4 0,8 mg/l i åbningstiden. En gennemgang under besøget af det sidste 1 års analyserapporter giver anledning til følgende bemærkninger: Kimtal Alle analyser viser tilfredsstillende lave kimtal. Side 78 Side 35
Trihalomethaner (THM) Begge analyser viser et indhold, som ligger ca. 60 % over den tilladelige grænseværdi gældende fra 1. juli 2017. Frit klor Ingen bemærkninger. Bundet klor Analyserne viser, at det bundne klor gennemsnitligt ligger omkring 0,45 mg/l, hvilket lige netop overholder de gældende regler. Vandkvalitetsmæssigt og sundhedsmæssigt er det ønskeligt at få nedbragt indholdet af kloraminer til et så lavt niveau som muligt, og ved en kommende renovering og modernisering af vandbehandlingsanlægget anbefales det derfor at øge kapaciteten på det kloraminreducerende anlæg. ph Ingen bemærkninger. 4.7.6 Krav til vandbehandlingskapacitet og omsætningstid I henhold til gældende og bindende krav til omsætningstider (Bekendtgørelse nr. 458 af 28/04/2010, og nr. 623 af 13/06/2012), så skal bassinvandet i forhold til vanddybden omsættes på: Bekendtgørelse 458: Omsætningstiden for eksisterende svømmebadsanlæg, jf. 10: Bassintype Vanddybde (meter) Maksimal omsætningstid 1) (timer) Spring- og svømmebassin 1,5 5 Undervisningsbassin < 1,5 2 Baby-, lege- og terapibassin 2) < 1,5 0,5 Soppebassin < 0,5 0,5 Spabade (Hot Whirl Pools og lignende) 0,1 1) Omsætningstid: Den maksimale tid det teoretisk tager, før hele vandmængden i bassinet har passeret vandbehandlingsanlægget én gang 2) Herunder anlæg med vandrutschebane eller andre legeindretninger og tilhørende nedslagsbassin eller lignende Bekendtgørelse 623: Omsætningstiden for bassiner godkendt efter 2012, jf. 10 (alle indendørs bassiner på 25 m og derover skal senest den 1. juli 2017 opfylde disse krav): Side 79 Side 36
Det skal bemærkes, at der med de nye regler er indført temperaturgrænser og derfor skal der tages stilling til, hvilken vandtemperatur bassinet ønsket godkendt til. Vi har i rapporten og forslag til modernisering gået ud fra en maks. vandtemperatur på 28 C. Svømmebassinet Bassinvolumen er ud fra opmålinger på stedet beregnet til følgende: Volumen i afsnit med vanddybde <1,5 m: 210 m³ Volumen i afsnit med vanddybde >1,5 m: 445 m³ Volumen i alt: 655 m³ Mindstekrav til cirkulerende vandstrøm <1,5 m: Mindstekrav til cirkulerende vandstrøm >1,5 m: Mindstekrav til cirkulerende vandstrøm i alt: Mindstekrav til cirkulerende vandstrøm inkl. delstrømme: Cirkulerende vandstrøm, målt under besøget: Aktuel omsætningstid: Krav til omsætningstid: 105 m³/h 89 m³/h 194 m³/h 210 m³/h 84 m³/h ca. 7,8 h maks. 3,3 h Det nuværende vandbehandlingsanlæg har således en helt utilstrækkelig kapacitet til at kunne opfylde såvel nugældende som kommende miljøkrav. Anlæggets kapacitet er nu på kun ca. 40 % af det nødvendige for at opfylde nugældende lovkrav. Den godkendende myndighed (i dette tilfælde er det Thisted Kommune) har mulighed for indtil 1. juli 2017 at give en dispensation fra kravet til omsætningstid. Det er ikke oplyst om en sådan dispensation allerede er givet og på hvilke vilkår. 4.7.7 Observationer og vurdering af vandbehandlingsanlæggene Bassincirkulationssystem Bassincirkulationssystemet er opbygget med bundindløb via 18 stk. bundindløbsdyser. Side 80 Side 37
Bundindløb (aflange rist) og bundudløb (firkantede rist). Udløb fra bassinet sker dels via 2 bundudløb og dels via 10 skimmerriste, som er forbundet med den højtliggende overløbsrende på hver bassinside. Overfladeskimmer og overløbsrende. Side 81 Side 38
Der er ikke indbygget udligningsbeholder og det betyder i praksis, at den meget vigtige overfladeskimning ikke kan fungere optimalt, fordi vandstanden i bassinet varierer, afhængig af om der er badeaktivitet eller ej. Samtidig er det vanskeligt at styre tilspædning af erstatningsvand til bassinet for at kompensere for fordampning og sprøjt m.m. Punktudsugning via få overfladeskimmere giver, set i forhold til veldimensionerede overløbsrender, en væsentlig dårligere overfladeskimning. I praksis betyder det, at de flydende forureningsstoffer (slim, sved, hår m.m.) kun fjernes langsomt og en del af disse vil i stedet synke længere ned i vandet og indgå i en kemisk reaktion med kloren i vandet. Denne type af kemiske reaktioner mellem klor og organisk materiale vil medføre dannelse af en række uønskede og generende/skadelige biprodukter, som typisk bl.a. viser sig i forhøjede indhold af THM-forbindelser. Det nuværende bassincirkulationssystem må samlet set vurderes som noget forældet i forhold til mere moderne systemer med højtliggende overløbsrender, hvor kravet i henhold til DS 477 Norm for svømmebadsanlæg er, at 100 % udtages via renderne, og at indløb sker via et større antal jævnt fordelte bundindløb. En ombygning af bassinet med etablering af højtliggende overløbsrender og en ny bund med bundindløbsdyser vil vandbehandlingsteknisk være den rigtige og fremtidssikre løsning samtidig med, at det er nødvendigt for at imødekomme de nye myndighedskrav. Opbevaring og håndtering af filterpulver Filteranlægget er beregnet for anvendelse af Perlite som filtermateriale. Perlite er et meget finkornet pulver, der udvindes af vulkansk materiale. Perlite indeholder en vis del respirable partikler (partikler, der er så små, så de føres ned i åndedrætssystemet og lungerne). Respirable partikler har en størrelse, som er mindre end 10 µm. Ca. 75 % af Perlitematerialet består kemisk af Si0 2 (siliciumdioxid). Grænseværdien for respirabelt siliciumdioxid er 2 mg/m³ luft (2/1.000 gram/m³) og grænseværdien for total siliciumdioxid er 5 mg/m³. For at illustrere, hvor lidt Perlitestøv, som skal udskilles til luften, førend grænseværdien for total siliciumdioxid er overskredet, så vil mindre end 1 gram Perlite teoretisk kunne forurene luften i en grad, så grænseværdien på 5 mg/m³ overskrides i et typisk teknikrum med et luftvolumen på 100 m³. I praksis er det meget vanskeligt at overholde dette krav, ikke alene når der arbejdes med det flygtige pulver, men også under normal driftstilstand, fordi en del af det finkornede støv holder sig svævende på grund af luftbevægelserne. Eventuelt aflejret støv vil blive ophvirvlet igen ved den mindste påvirkning af mekanisk art eller ved luftstrømme. Rengøring udføres typisk med spuleslange, hvorved der dannes aerosoler, som bærer det fine pulver op i luften i teknikrummet. Disse aerosoler kan indåndes af personer, som ikke bærer åndedrætsværn. Støvholdige aerosoler vil med tiden tørre ud og dale til gulvet, hvor det tørre pulver atter kan støve op, blot ved almindelig færdsel i rummet. Ved skift af filterpulverbelægningen vil der også være en stor risiko for støvudvikling ved håndtering, åbning og tømning af papirsækkene med Perlitepulveret. Periodisk eftersyn af filteret medfører, at filterelementer skal demonteres. Filterelementer og tilhørende filterposer skal afkalkes og rengøres mindst en gang årligt. Dette arbejde, som er særdeles pladskrævende, vil uvægerligt medføre, at området, hvor arbejdet udføres, forurenes med filterpulver. Side 82 Side 39
Vurdering af filteranlæggets funktion og tilstand Åbent vakuumpulverfilter. Erfaringsmæssigt set bør et vakuumpulverfilter ikke belastes med en filterhastighed, som er større end ca. 2,5 m/h. Filterhastighed for bassinets pulverfilter: Hovedfiltertype: Filterelementer: 1 stk. vakuumpulverfilter 15 stk. á 1,15 m x 0,90 m Dette giver et filterareal på: 1,15 x 0,9 x 15 x 2 m² = ca. 31 m² Filterhastighed ved målte cirkulerende vandmængde: 84 m³/h / 31 m² = 2,7 m/h Den målte og beregnede aktuelle filterhastighed er ca. 2,7 m/h mod en anbefalet maksimal filterhastighed på 2,5 m/h. Det nuværende pulverfilter er således allerede overbelastet og kan derfor ikke håndtere at skulle behandle en større vandstrøm, som ellers er nødvendig for at opfylde gældende miljøkrav. Side 83 Side 40
Generelt om pulverfilters evne til filtrering af bassinvand Vandbehandlingsteknisk set er pulverfiltre kun i meget begrænset omfang i stand til at tilbageholde de relativt store mængder kolloider (tilnærmelsesvist opløst organisk stof, bestående af slim fra mund- og næsehule, hudfedt, sekreter fra sår samt fækalforurening), som badegæsterne løbende tilfører bassinvandet. Såfremt kolloider skal frafiltreres er det en forudsætning, at bassinvandet kontinuerligt tilsættes flokningsmiddel. Flokningsmiddel, som består af polyaluminiumklorid, har den meget vigtige egenskab, at de ikke filtrerbare kolloider samles/omdannes til filtrerbare partikler. Imidlertid er det således, at flokningsmiddel i forbindelse med pulverfiltre vil medføre, at filteranlægget efter få timers drift vil stoppe til. Her er det vigtigt at forstå, at det ikke er flokningsmidlet i sig selv, som tilstopper pulverfiltret. Der sker det, at flokningsmidlet tvinger pulverfiltret til at tilbageholde den forurening, som løbende tilføres filtret. Eller sagt med andre ord, så tvinger flokningsmidlet pulverfilteret til at udføre den funktion, som filteret er købt og installeret for at udføre, hvilket det nuværende filter på ingen måde magter. Langt størsteparten af den forurening, som skal frafiltreres i svømmebadsvand, består vel at mærke af kolloider. Når pulverfiltret ikke kan tilbageholde disse stoffer, sker der et gennemslag i filteret, hvor de forurenende partikler ledes tilbage til bassinerne, hvor de homogent opblandes i hele bassinvoluminet. Den homogene opblandede forurening vil kemisk reagere med indholdet af klor i bassinet, hvorved der, i helt unødig grad, dannes en række uønskede klorforbindelser, såsom kloraminer og trihalometaner. Desuden giver indholdet af kolloider øgede betingelser for bakterier og andre mikroorganismer i bassinet, idet disse beskyttes i de kolloide partikler mod klorets desinficerende virkning, deraf også navnet beskyttelseskolloider. Et pulverfilter er derfor med den nuværende viden ikke den bedste og mest optimale løsning til filtrering af bassinvand i svømmeanlæg. Hertil kommer, at princippet med et åbent vakuumpulverfilter indebærer konstant risiko for, at der sker oversvømmelse af teknikrummet, idet de åbne filtersektioner er direkte forbundne med det ovenover beliggende bassin. Desuden medfører vandfordampningen fra filterets åbne vandoverflade klimagener og korrosiv påvirkning i teknikrummet. Aktivt kulfilter Til reduktion af vandets kloraminforbindelser er der i en delstrøm installeret et ø 700 mm aktivt kulfilter. Filteret har en kapacitet på ca. 4 m³/h. Dette vurderes at være for lille i forhold til bassinets størrelse og belastning. Side 84 Side 41
Aktivt kulfilter. Filterbeholderen er af en type uden korrekt dysebund. Ved en kommende renovering og modernisering af filteranlægget anbefales det samtidig at få installeret et nyt aktivt kulfilter med den rigtige konstruktion og med en større kloraminreducerende kapacitet. Side 85 Side 42
Cirkulationspumper Bassincirkulationspumpe. Til cirkulation af bassinvandet er installeret en vertikal centrifugalpumpe af en ældre type. Pumpen vurderes at være i nedslidt og udskiftningsmoden tilstand, og den har i øvrigt en alt for lille kapacitet i forhold til at kunne klare de kommende krav til omsætningstiden. Bassinvarmeveksler Tilstanden og alderen er således, at den bør udskiftes ved en kommende renovering og modernisering af vandbehandlingsanlægget. Side 86 Side 43
Udstyr for automatisk klor- og ph-regulering Automatisk klor- og ph-reguleringsudstyr. Til regulering af klorindhold og ph-værdi er installeret et ældre automatisk udstyr af fabrikat Pahlén, Autodos 2000. Det anbefales, at udstyret udskiftes senest i forbindelse med en kommende renovering og modernisering af vandbehandlingsanlægget. 4.7.8 Kemikalierum og kemikalieinstallationer Til desinfektion af bassinvandet tilsættes natriumhypoklorit ved hjælp af en regulerbar membrandoseringspumpe. Da natriumhypoklorit, som indeholder op til 15 % klor, er en stærk basisk væske, er der løbende behov for ph-justering med syre, og hertil anvendes en 30 % saltsyre, som tilsvarende doseres med en regulerbar membrandoseringspumpe. Doseringsanlægget for henholdsvis natriumhypoklorit og saltsyre er med tilhørende dagtanke placeret frit tilgængeligt og ubeskyttet i teknikkælderen. Side 87 Side 44
Kemikaliedoseringsanlæg. Tilsætning af kemikalierne foregår korrekt på en delstrøm, og doseringspumperne er på sikkerhedsmæssig rigtig måde placeret i hver sit doseringsskab. Imidlertid er dette ikke tilstrækkeligt til at opfylde gældende myndighedskrav, som klart foreskriver, at der skal være indrettet separate, lukkede kemikalierum for henholdsvis klor og syre. Lagertanken for natriumhypoklorit er placeret i et træbur på terræn udendørs ved kælderskakten. Side 88 Side 45
Lagertank for natriumhypoklorit. Dette er heller ikke en løsning, som opfylder gældende myndighedskrav, bl.a. fordi ved en eventuel lækage på tanken eller overfyldning, så vil den farlige og aggressive klorvæske strømme ud på arealet ved/i kælderskakten og være til stor fare for personer, som kan komme i kontakt med klorvæsken. Det er nødvendigt, at kemikalieanlæggene snarest muligt forbedres og indrettes, så de opfylder nugældende myndighedskrav og normkrav. 4.7.9 Varmtvandsbassin Bassin Alder: ca. 4 år Bassinvandstemperatur: ca. 34 C Bassinet er opmålt på stedet og det har en længde på 10,0 m og en bredde på 5,0 m. Vanddybden går med jævnt skrånende bund fra 1,1 m i den lave ende til 1,5 m i den dybe ende af bassinet. Ud fra opmålingen er vandvolumen i bassinet beregnet til: Volumen i afsnit med vanddybde <1,5 m: 65 m³ Volumen i afsnit med vanddybde >1,5 m: 0 m³ Volumen i alt: 65 m³ Bassinindløb: 10 stk. bundindløbsdyser. Overfladeskimning og udløb: Side 89 Side 46
Højtliggende overløbsrender. Udligningsbeholder: Betonstøbt udligningsbeholder. Vandbehandlingsanlæg Hovedfiltertype: Tryksandfiltre, 2 stk. ø 1600 mm Filtermateriale: Filtersand Samlet filterareal: 4 m² Målt cirkulerende vandstrøm: 96 m³3/h Filterhastighed: 24 m/h 4.7.10 Vandbehandlingsanlæggets funktion Vandbehandlingsprincippet er således: Det forurenede vand i bassinet løber ved gravitation fra bassinets overløbsrender og til den betonstøbte udligningsbeholder. Bassincirkulationspumpen suger vandet fra udligningsbeholderen, først gennem et grovfilter og derfra trykkes vandet op til toppen af hvert sandfilter, og efter passage gennem filtersandet trykkes vandet frem til bassinindløbene. Filteranlægget er af typen vakuumpulverfilter. En bassincirkulationspumpe suger fra filteret og trykker vandet videre frem til svømmebassinet via bundindløbene. For reduktion af uønskede kloraminforbindelser ledes en delstrøm af det filtrerede vand til et aktivt kulfilter. Returvandet fra det aktive kulfilter ledes til pulverfilteret. Desinfektion af bassinvandet sker ved hjælp af natriumhypoklorit. Til regulering af vandets ph-værdi doseres saltsyre. Styring af bassinvandets klor- og ph-værdi sker ved hjælp af et automatisk klor- og ph-reguleringsudstyr. 4.7.11 Badebelastning Bassinet benyttes både primært til vandtræning og undervisning. Der foreligger ikke oplysninger om badebelastningen. Det blev konstateret, at vandbehandlingsanlægget behandler ca. 96 m³/h, hvilket svarer til en maksimal vandbehandlingskapacitet på ca. 35 badende pr. time. Det vurderes, at bassinets maksimale badebelastning på intet tidspunkt overstiger vandbehandlingsanlæggets kapacitet. 4.7.12 Vandkvalitet Bassinvandets kvalitet bliver rutinemæssigt undersøgt af miljølaboratorium under Force Technology. Reglerne for kontrol med svømmebade og krav til vandkvalitet er indeholdt i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 458 af 28/04/2010 og nr. 623 af 13/06/2012 samt i Naturstyrelsens Vejledning om kontrol med svømmebade fra 2013. Da bassinet endnu ikke er godkendt efter de nye regler fra 2012, er det reglerne fra 2010 som gældende. Side 90 Side 47
Det skal bemærkes, at bassinet, både hvad angår omsætningstid og vandkvalitet senest 1. juli 2017 bør opfylde de nye regler angivet i bekendtgørelse nr. 623. Gældende krav, bekendtgørelse nr. 458 af 28/04/2010, bilag 1: Kvalitetskrav til bassinvand i eksisterende svømmebadsanlæg, jf. 6, stk. 4 Parameter Klarhed Enhed Kvalitetskrav Minimum Vejledende Maksimum Vandet skal være klart ph 7,0 7,2-7,6 8,0 Målingerne skal fore- Frit klor mg/l tages kontinuerligt Indendørs bassiner på 0,5 0,5-2,0 3,0 mindst 25 m. Øvrige bassiner 1,0 1,0-3,0 5,0 Bundet klor mg/l 0,5 1,0 Trihalometaner (THM) µg THM/l Indendørs bassiner på 25 50 mindst 25 m Øvrige bassiner 50 100 Kimtal v. 37 ºC. pr. 100 ml 0-500 1000 Termotolerante coliforme bakterier Pseudomonas bakterier Pr. 100 ml < 1 < 10 pr. 100 ml < 1 < 10 Udføres hvis kimtal ved foregående undersøgelser har været over 500 pr. 100 ml Side 91 Side 48
Kvalitetskrav til eksisterende bassiner med en længde på 25 m eller derover skal senest pr. 1. juli 2017 opfylde følgende krav: Parameter Bassintype Enhed Kvalitetskrav Minimum Maksimum Klarhed Alle Vandet skal være klart ph Alle 6,8 *) -7,0 7,6 Frit klor Indendørs bassiner 34 o C mg/l 0,4 **) 0,8** ) -1,5 Frit klor Svømmebade mg/l 1,0 2,0 Målingerne skal foretages kontinuerligt 34 o C, alle udendørs bassiner samt spabade Bundet klor mg/l 0,5 Trihalometaner Indendørs bassiner µg THM/l (THM) 34 o C 25 Trihalometaner (THM) Kimtal ved 37 C Svømmebade 34 o C, alle udendørs bassiner samt spabade µg THM/l 50 Alle /100 ml 500 Indholdet bør være så lavt som muligt Escherichia coli Alle /100 ml < 1 Udføres hvis kimtal ved foregående Pseudomonas Alle /100 ml < 1 undersøgelser har været >500/100 ml bakterier * ) Driftsintervallet skal fastsættes således, at der ikke på noget tidspunkt er risiko for, at ph-værdien er lavere end 6,8 i bassinvandet. ** ) I anlæg med tilladelse til lavkloring skal indholdet af frit klor være i intervallet 0,4 0,8 mg/l i åbningstiden. En gennemgang under besøget af det sidste 1 års analyserapporter giver anledning til følgende bemærkninger: Kimtal Alle analyser viser tilfredsstillende lave kimtal. Trihalomethaner (THM) Begge analyser viser et tilfredsstillende lavt indhold af THM. Frit klor Ingen bemærkninger. Bundet klor Analyserne viser, at det bundne klor gennemsnitligt ligger omkring 0,5 mg/l, hvilket lige netop overholder de gældende regler. Vandkvalitetsmæssigt og sundhedsmæssigt er det ønskeligt at få nedbragt indholdet af kloraminer til et så lavt niveau som muligt. Det anbefales at få udskiftet de aktive kul i anlæggets kloraminreducerende kulfilter. ph Ingen bemærkninger. 4.7.13 Krav til vandbehandlingskapacitet og omsætningstid I henhold til gældende og bindende krav til omsætningstider (Bekendtgørelse nr. 458 af 28/04/2010, og nr. 623 af 13/06/2012), så skal bassinvandet i forhold til vanddybden omsættes på: Side 92 Side 49
Bekendtgørelse 458: Omsætningstiden for eksisterende svømmebadsanlæg, jf. 10: Bassintype Vanddybde (meter) Maksimal omsætningstid 1) (timer) Spring- og svømmebassin 1,5 5 Undervisningsbassin < 1,5 2 Baby-, lege- og terapibassin 2) < 1,5 0,5 Soppebassin < 0,5 0,5 Spabade (Hot Whirl Pools og lignende) 0,1 1) Omsætningstid: Den maksimale tid det teoretisk tager, før hele vandmængden i bassinet har passeret vandbehandlingsanlægget én gang 2) Herunder anlæg med vandrutschebane eller andre legeindretninger og tilhørende nedslagsbassin eller lignende Bekendtgørelse 623: Omsætningstiden for bassiner godkendt efter 2012, Det skal bemærkes, at der med de nye regler er indført temperaturgrænser og derfor skal der tages stilling til, hvilken vandtemperatur bassinet ønsket godkendt til. Vi har i rapporten og forslag til modernisering gået ud fra en vandtemperatur på maks. 34 C. Side 93 Side 50
Varmtvandsbassinet Bassinvolumen er ud fra opmålinger på stedet beregnet til følgende: Volumen i afsnit med vanddybde <1,5 m: 65 m³ Volumen i afsnit med vanddybde >1,5 m: 0 m³ Volumen i alt: 65 m³ Mindstekrav til cirkulerende vandstrøm <1,5 m: Mindstekrav til cirkulerende vandstrøm >1,5 m: Mindstekrav til cirkulerende vandstrøm i alt: Mindstekrav til cirkulerende vandstrøm inkl. delstrømme til kemikaliedosering og aktive kulfilter: Cirkulerende vandstrøm, målt under besøget: Aktuel omsætningstid: Krav til omsætningstid: 65 m³/h 0 m³/h 65 m³/h 75 m³/h 96 m³/h ca. 0,7 h maks. 1,0 h Det nuværende vandbehandlingsanlæg har således tilstrækkelig kapacitet til at kunne opfylde såvel nugældende som kommende miljøkrav. Den samtidige visning på badets flowmeter lå på kun ca. 80 m³/h set i forhold til den målte vandstrøm på de 96 m³/h. Det betyder i praksis, at der cirkuleres mere vand end krævet og nødvendigt, hvilket bl.a. medfører et større og unødvendigt energiforbrug til pumpedriften. Det anbefales at få kalibreret/udskiftet flowmeteret og ved hjælp af justering af pumpens frekvensregulator at få reduceret den cirkulerende vandstrøm til bassinet, så den netop kommer til at ligge på de krævede 65 m³/h. 4.7.14 Observationer og vurdering af vandbehandlingsanlæggene Bassincirkulationssystem Bassincirkulationssystemet er opbygget med bundindløb via 10 stk. bundindløbsdyser og effektiv overfladeskimning via de højtliggende overløbsrender. Det nuværende bassincirkulationssystem vurderes som værende meget tilfredsstillende og er et moderne system som opfylder alle gældende myndighedskrav og normkrav. Vurdering af filteranlæggets funktion og tilstand Vandbehandlingsanlægget er relativ nyt og fremstår generelt i veldimensioneret og god stand. Side 94 Side 51
Sandfilteranlæg med det aktive kulfilter til højre i billedet. Filteranlægget omfatter 2 stk. ø 1600 mm tryksandfiltre med et samlet areal på 4 m². I henhold til gældende normkrav må filterhastigheden i sandfiltre ikke overskride 20 m/h. Ved den målte og for store cirkulerende vandstrøm, er filterhastigheden (96 m³/h / 4 m² = 24 m/h, hvilket således overskrider den normsatte filterhastighed. Ved indregulering til den korrekte cirkulerende vandstrøm på de ca. 75 m³/h (65 m³/h til bassin og op til 10 m³/h til intern cirkulation), så bliver filterhastigheden 75 m³/h / 4 m² = ca. 19 m/h. Det viser, at filtrene er dimensioneret korrekt. Selve filterkonstruktionen er, så vidt det kan vurderes, udført med såkaldte slidserør i bunden af filteret i stedet for med den mere korrekte løsning med en fast dysebund. I praksis betyder det, at det er vanskeligt at returskylle den del af filtersandet, som ligger under slidserørene. Erfaringsmæssigt har slidserørene også en noget begrænset levetid, fordi de jævnligt udsættes for tryk/trækspændinger under skift mellem normal drift og returskylning og det kan på længere sigt medføre pludselige brud på slidserørene, således at der strømmer filtersand ud i bassinet. Side 95 Side 52
Aktivt kulfilter Til reduktion af vandets kloraminforbindelser er der i en delstrøm installeret et ø 760 mm aktivt kulfilter. Filteret har en kapacitet på ca. 4,5 m³/h. Dette vurderes at være tilstrækkelig i forhold til bassinets størrelse og belastning. Filterbeholderkonstruktionen er formentlig af samme type som beskrevet under afsnit om sandfiltre. Det vil sige, at der er samme svagheder ved kulfilteret som ved sandfiltrene. Cirkulationspumpe Bassincirkulationspumpe med tilhørende grovfilter. Til cirkulation af bassinvandet er installeret en nyere vertikal centrifugalpumpe med tilhørende grovfilter. Pumpe og grovfilter er i god stand og har tilstrækkelig kapacitet. Bassinvarmeveksler Er relativ ny og er i god stand. Udstyr for automatisk klor- og ph-regulering Er relativ nyt og er velfungerende og i god stand. 4.7.15 Kemikalierum og kemikalieinstallationer Til desinfektion af bassinvandet tilsættes natriumhypoklorit ved hjælp af en regulerbar membrandoseringspumpe. Da natriumhypoklorit, som indeholder op til 15 % klor, er en stærk basisk væske, er der løbende behov for ph-justering med syre, og hertil anvendes en 30 % saltsyre, som tilsvarende doseres med en regulerbar membrandoseringspumpe. Doseringsanlægget for henholdsvis natriumhypoklorit og saltsyre er med tilhørende dagtanke placeret på korrekt måde i hver sit separate kemikalierum. Anlæggene er relativt nye og er i god og velfungerende stand. Side 96 Side 53
Kemikaliedoseringsanlæg for syre. Der er ikke installeret anlæg for tilsætning af flokningsmiddel til sandfiltrene. I henhold til DS 477 Norm for svømmebadsanlæg skal sandfiltre indrettes med flokningsdosering for at sikre en korrekt og effektiv vandbehandling med fjernelse af kolloide partikler. Det anbefales, at der snarest muligt indbygges doseringspumpe og dagtank for flokningsdosering. Side 97 Side 54
5. Forslag til renovering På grundlag af gennemgangen kan følgende udbedringer anbefales. Svømmehal, servicebygning m.v. I forbindelse med en tilpasning af svømmehallens vandbehandlingssytem til de ændrede krav, der bliver gældende fra 2017, vil det være hensigtsmæssigt at gennemføre en generel renovering af bassinkonstruktionen, promenadedækket og klimaskærmen. På baggrund af arealkravet til et nyt vandbehandlingsanlæg vil kræve en udvidelse af den eksisterende teknikkælder med ca. 75 m2, skitseres nedenfor et omrids af en række muligheder for at tilføre projektet optimerede løsninger ved en udbygning af teknikkælderen udfor sydgavlen, nemlig: En del af den renoveringskrævende sydgavl kan flyttes til en ny udformning, der funderes på kælderudbygningens afgrænsninger. Kælderudvidelsen kan udføres med den fornødne rumhøjde og der kan etableres en tilgængelig serviceskakt med forbedrede adgangsforhold, herunder også muligheden for at etablere en indendørs trappeforbindelse fra bassinrummet til teknikkælderen. Det trange promenadedæk mod sydgavlen kan udvides med forbedrede pladsforhold omkring- og bagved vipper og startskamler samt mulighed for etablering af tiltrængte depotfaciliteter til undervisningsudstyr og legeredskaber. Etablering af depotplads til banetove evt. placeret i drænede poser under promenadedækket med anvendelse via dækgennemføringer. Forbedrede dagslysforhold ved etablering af facadepartier mod øst og vest i gavludbygningen. Renoveringsopgavens gennemførelse smiddiggøres ved en arbejdsadgang til svømmehallen via ombygningsarealet i sydgavlen. Udbedringer i klimaskærmen, der vil tilføre svømmehallen anvendelsesmæssige- og æstetiske kvaliteter i form af: Nyt tag over svømmehallen med forbedring af bygningens tæthed og energiudgifter. Vedligeholdsudbedringer i murværket generelt. Svømmehallens overvægge mod serviceafsnit ekstraisoleres med nyt, udv.facadesystem, indvendigt etableres 120 cm vandtætte vægpaneler over promenadedækket. Bedre dagslysforhold gennem supplerende facadepartier. Nye, skridsikre overflader på promenadedækket I forbindelse med en gennemførelse af svigtudbedringer vil omklædningsrum og servicebygning kunne tilføres anvendelsesmæssige- og æstetiske kvaliteter i form af: Udbedringer i klinkegulve og flisevægge. nyt inventar, herunder omkl. skabe i farvet laminat. Bænke og klædekroge Energioptimerede tagvinduer. Istandsættelse af livredderrum, nyt dørparti mod svømmesalen. Ventilationsrummet ved servicegården og teknikkælderen savner generelt en gennemgribende nyindretning med en renovering af lofter, vægge og gulve. Bassinkonstruktion og promenadedækkonstruktion Side 98 Side 55
Bassinkonstruktionen skal erstattes af en ny konstruktion eller forstærkes med en indvendig støbning af en ny væg i ca. 25 cm s tykkelse. Herved reduceres bassinbredden med ca. 50 cm. Den nuværende længde kan overholdes ved at flytte den nuværende gavlvæg i den lave ende ca. 25 cm. Der etableres nye overløbsrender på langsiderne. Såvel bassin som dæk beklædes med en vandtæt membran og der etableres klinker såvel i bassinet som på promenadedækket. Alternativt beklædes bassinet med en folie. Skader i promenadedækkonstruktionen repareres og der foretages forstærkninger under vippekonstruktionen. Vippekonstruktionerne bevares. El installationer I forbindelse med renovering af svømmehallen anbefales det at skifte hovedtavlen. Tavlen for varmtvandsbassinbygningen lovliggøres. I forbindelse med renovering af svømmehallen anbefales det at skifte lysinstallationerne. I forbindelse med renovering af svømmehallen anbefales det at udskifte lysarmaturerne. VVS - installationer Gennemgribende udskiftning varme og vandinstallationer fra 1974. Etablering af teknisk isolering. Udskiftning af udsugningsrist. Supplerende udsugningsrist ved gulv 25 m. bassin. Supplerende udsugningsrist ved gulv varmtvandsbassin. Ændring af luftafkast for processug (Klor og syrerum). 2 stk. AT godkendte flowvagter for klor og syrerum. Etablering af udsugning og luftindtag for VB rum og teknikrum. 1 stk. AT godkendt flowvagt for ny udsugning. Malerbehandling radiatorer og rør omklædningsrum v. 25 m bassin. Partiel udskiftning af tærede vandrør i omklædningsrum v. 25 m bassin. Udskiftning bundventil håndvask i omklædningsrum v. 25 m bassin. Etablering af nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding omklædningsrum v. 25 bassin* Side 99 Side 56
Varmetilslutning for varmeflade for nyt ventilationsanlæg. *) Ventilationsaggregat kan evt. placeres på tag. Vandbehandling Som det fremgår af de tidligere afsnit i tilstandsrapporten kan det nuværende og meget gamle vandbehandlingsanlæg for svømmebassinet ikke opfylde gældende myndighedskrav samtidig med, at der vandbehandlingsteknisk er en række alvorlige mangler ved anlægget. Der er desuden en række sikkerhedsmæssige mangler ved de nuværende kemikalieanlæg, som betyder, at der også skal udføres væsentlige ændringer ved disse for at opfylde gældende norm og lovkrav. Vandbehandlingsanlægget for varmtvandsbassinet er derimod i god stand og overholder alle gældende myndighedskrav, kun med den lille mangel, at der ikke er installeret et flokningsdoseringsanlæg. Med hensyn til svømmebassinet vil vi, jf. ovenfor, anbefale, at det nuværende filteranlæg demonteres og udskiftes med et nyt filteranlæg, og at der samtidig etableres en udligningsbeholder og evt. en skyllevandstank samt to nye separate kemikalierum. Pladsforholdene i det eksisterende teknikrum er meget begrænsede, og det vil fysisk ikke være muligt her at indsætte og placere et nyt korrekt dimensioneret filteranlæg, som opfylder nugældende myndighedskrav. Tilsvarende gælder for plads til etablering af kemikalierum. Dette vil i så fald kræve, at der skabes ekstra teknikrumsplads, hvilket kan ske ved at udbygge eksisterende teknikkælder med et nyt kælderafsnit beliggende på siden af det nuværende. Det er der gode pladsforhold til at gøre. Side 100 Side 57
6. Økonomi I det følgende opstilles et økonomisk overslag for renovering af svømmehallen i henhold til de i afsnit 5 nævnte opgaver. Alle beløb er dags dato priser ekskl. moms. Alle beløb er vurderede håndværkerpriser tillagt 15 % til uforudseelige udgifter samt 15 % til rådgiverhonorar. Pkt. Beskrivelse af opgaven Pris i kr. 6.1 Svømmehal og serviceafsnit - Nødvendige renoveringsforanstaltninger 6.1.1 Nyt tag over svømmehallen ekskl. stilladser 750.000,- 6.1.2 Byggeplads og stilladser for ud- og indv. arbejder 260.000,- 6.1.3 Reparation/opgradering af bassinudstyr i form af lejdere, riste, startskamler m.v. 50.000,- 6.1.4 Ydervægge renoveringer 90.000,- 6.1.5 Vægge indv. fugtsikringer 100.000,- 6.1.6 Reparation af gulve i omklædningsafsnit 15.000,- 6.1.7 Indvendige inventar udbedringer 10.000,- 6.1.8 Udskiftning af 6 taglys 50.000,- 6.1.9 Indvendigt vedligehold 30.000,- 6.2 Bassin og promenadedæk 6.2.2 Nedbrydningsarbejder 200.000,- 6.2.3 Ny bassinkonstruktion ved indvendig støbning af bassinvæg 650.000,- 6.2.4 Membran og klinker på promenadedæk og i bassin 1.150.000,- 6.3 El - installationer 6.3.1 Udskiftning af hovedtavlen 60.000,- 6.3.2 Lovliggørelse af tavle for varmtvandsbassinbygning 50.000,- 6.3.3 Udskiftning af lysinstallationerne 75.000,- 6.3.4 Udskiftning af lysarmaturerne 175.000,- 6.4 VVS - installationer 6.4.1 Gennemgribende udskiftning varme og vandinstallationer fra 1974. 250.000,- 6.4.2 Etablering af teknisk isolering. 100.000,- 6.4.3 Udskiftning af udsugningsrist. 25.000,- 6.4.4 Supplerende udsugningsrist ved gulv 25 m. bassin. 15.000,- 6.4.5 Supplerende udsugningsrist ved gulv varmtvandsbassin. 5.000,- 6.4.6 Ændring af luftafkast for processug (Klor og syrerum). 20.000,- 6.4.7 2 stk. AT godkendte flowvagter for klor og syrerum. 10.000,- 6.4.8 Etablering af udsugning og luftindtag for VB rum og teknikrum 60.000,- 6.4.9 1 stk. AT godkendt flowvagt for ny udsugning. 5.000,- 6.4.10 Malerbehandling radiatorer og rør omklædningsrum v. 25 m bassin. 20.000,- 6.4.11 Partiel udskiftning af tærede vandrør i omklædningsrum v. 25 m bassin. 15.000,- 6.4.12 Etablering af nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding omklædningsrum v. 220.000,- 25 bassin 6.4.13 Varmetilslutning for varmeflade for nyt ventilationsanlæg. 40.000,- 6.5 Vandbehandling 6.5.1 Etablering af ny teknikkælder, ca. 75 m2 samt ombygning af sydgavl 1.050.000,- 6.5.2 Demontage af teknik 100.000,- 6.5.3 Skyllevandstank 200.000,- Side 101 Side 58
6.5.4 Udligningsbeholder 200.000,- 6.5.5 Komplet filteranlæg med sandfiltre, kulfilter, pumper, 2.300.000,- grovfilter, varmeveksler m.m. 6.5.6 Nyt bassincirkulationssystem 300.000,- 6.5.7 Opbygning af to nye kemikalierum og tilpasning 300.000,- af kemikalieanlæg Ialt 8.950.000,- Ved anvendelse af en folie som bassinbeklædning kan der spares ca. kr. 300.000,- Det anbefales endvidere at installere et flokningsdoseringsanlæg til kr. 10.000,- til varmtvandsbassinet. Øvrige særpriser ønsker/æstetiske forbedringer 1. Levering nyt inventar, omklædningsskabe og bænke. 65.000,- 2. Etablering af livredderrum. 40.000,- Ialt 105.000,- Note: Under pkt.6.4.12 er indeholdt kranhejs samt demontage af tagventilator. 7. Afslutning Vi håber, at vores rapport på en tilfredsstillende måde har redegjort for tilstanden af Snedsted Svømmehal med tilhørende muligheder for renovering. Vi står meget gerne til rådighed med rådgivning ved projektering og etablering af de anbefalede renoveringsarbejder. Venlig hilsen HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S Jørgen Z. Krat Direktør, Salg og marked Side 102 Side 59
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Bilag 6 Ansøgning fra Hurup Hallen marts 2015 Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Louise Kjærsgaard Bertelsen - Thisted Kommune Fra: Annie Nielsen - Thisted Kommune Sendt: 18. marts 2015 13:58 Til: Ole Jørgensen - Thisted Kommune Emne: VS: ansøgning - rettelse Opfølgningsflag: Flagstatus: Opfølgning Afmærket Med venlig hilsen Annie Nielsen Thisted Kommune Sekretariatsmedarbejder Kultur- og Fritid AN@thisted.dk Asylgade 30 9917 2458 7700 Thisted Thisted Kommune - Danmarks førende klimakommune Vi støtter lokal innovation gennem InnovaThy - læs mere på innovathy.dk Fra: Ingrid Jørgensen [mailto:ingridpoul@dlgmail.dk] Sendt: 12. marts 2015 10:20 Til: Annie Nielsen - Thisted Kommune Cc: figolund@gmail.com Emne: ansøgning - rettelse Hej Annie. Som aftalt pr. tlf. d.d. bedes du rette flg. i vor ansøgning: På side 2: Tallet for projekt II: kr. 2.777.918 skal rettelig være: kr. 2.277.918 Med venlig hilsen og tak for hjælpen. f/hurup Hallerne Poul Jørgensen 1 Side 114
Bilag 7 Ansøgning fra Nordthy Hallen marts 2015 Side 115
15. Nordthy Hallen og Nordthy Hallens Fitnesscenter - anmodning om genoptagelse af sag vedr. tilskud til nybyggeri. J.nr.: 04.04.00Ø00-00001 SagsID: 111641 Sagsbeh.: OLEJ Åbent HISTORIK Børne- og Familieudvalgets beslutninger: Børne- og Familieudvalget behandlede på møde den 7. marts 2012 en ansøgning fra Nordthy Hallen og Foreningen Nordthy Hallens Fitnesscenter om tilskud til en tilbygning, som forudsættes ejet af den selvejende institution Nordthy Hallen, og besluttede at ansøgningen gav anledning til, at udvalget ønskede en samlet drøftelse af behov og niveau på fritidsområdet. Desuden besluttede Børne- og Familieudvalget på møde den 3. september 2012 i forbindelse med vedtagelsen af den nye fritidspolitik, at der ultimo 2013 iværksættes en analyse vedrørende de selvejende haller, som blandt andet omfatter hallernes organisering, økonomi (herunder tilskuddet vedrørende skolernes brug), samt faciliteternes vedligeholdelse og udvikling. Tidligere ansøgning. Tidligere ansøgning af 7. marts 2012 fra Nordthy Hallen og Nordthy Hallens Fitnesscenter omfattede en separat bygning på 619 m2 i grundplan, som indeholder en hal på 544 m2 med springgrav og dobbelt trampolin til gymnastik og et depotrum på 75 m2 på 1. sal er der 158 m2, som udnyttes til motionscenter ved Nordthy Hallen. Baggrunden for projektet var at imødekomme ønsker både fra lokalsamfundet og områdets seniorer (over 60-årige) som har behov for tidssvarende motionsfaciliteter og fra foreninger, som ligeledes har behov for tidssvarende faciliteter og yderligere aktivitetstid. I ansøgningen blev det oplyst, at lokalsamfundet er meget afhængigt af også ældre beboeres sundhedstilstand og her er det af afgørende betydning, at der er tidssvarende motionsmuligheder for alle grupper. I ansøgningen blev det desuden anført, at seniorerne ikke har tidssvarende lokaler og inventar til motion, idet bl.a. seniormotion i Thy-Hallen er fuld belagt, hvilket medfører, at mange seniorer på grund af transportmuligheder ikke får den motion og kontakt, der er nødvendige for et godt liv med deraf følgende pres på de sociale udgifter. Det blev i ansøgningen desuden oplyst, at den nuværende hal ikke kan opfylde behovet for timer til boldspilsaktiviteter, da den også skal anvendes til bl.a. gymnastik, som også har behov for yderligere timer i hallen. Dette medfører, at mange børn og unge ikke kan tilbydes de aktiviteter, de har interesse for. I ansøgningen indgik to modeller for finansiering og budget for projektet: Budget 1: Anlægget finansieres af et tilskud fra Thisted Kommune på 3.614.000 kr., et realkreditlån på 1.340.000 kr. (hvoraf 340.000 kr. anvendes til indfrielse af eksisterende realkreditlån) og fondsmidler for 526.000 kr. Side 116
Driften finansieres gennem indtægter fra udlejning, hvor der ikke ydes kommunale tilskud til foreningernes lejeudgifter. Budget 2: Anlægget finansieres gennem et realkreditlån på 3.000.000 kr. (hvoraf 340.000 kr. anvendes til indfrielse af eksisterende realkreditlån), tilskud fra Thisted Kommune og fondsmidler, i alt 2.500.000 kr., og indsamling til maskiner og springgrav 320.000 kr. Driften finansieres gennem lejeindtægter fra foreninger m.v. og af foreningernes tilskud efter Folkeoplysningsloven og Thisted Kommunes bestemmelser. Det blev i ansøgningen oplyst, at lejeindtægterne er baseret på foreningens skøn og øvrige udsagn fra fremtidige brugere. REDEGØRELSE Nordthy Hallen og Nordthy Hallens Fitnesscenter fremsender i brev af 20. december 2012 anmodning om, at Børne- og Familieudvalget genovervejer sagen på et fornyet grundlag. Foreningen Nordthy Fitnesscenter og Nordthy Hallen anmoder udvalget om at genoptage beslutningen ud fra disse forudsætninger: 1. Kommunen stiller jordarealet til rådighed på sædvanlige betingelser. 2. Der ydes ikke anlægstilskud. 3. Der ydes tilskud til foreningernes udgifter til lokaleleje efter de regler, der er fastsat i Folkeoplysningsloven og Byrådets beslutninger, dog max. 300 haltimer. Det oplyses, at det er en forudsætning for at søge tilskud fra fonde og lignende, at der foreligger en kommunal accept af projektets gennemførelse. Desuden oplyses det i ansøgningen, at projektet naturligvis kun vil blive gennemført i forståelse med Byrådet, og at behovet understreges af, at foreningen på 3 dage har fået finansieret 12 spinningscykler, som midlertidigt er opstillet i hallens mødelokale, og at spinning har 110 medlemmer. Børne- og Familieudvalget skal tage stilling til, hvordan udvalget stiller sig til den ændrede ansøgning ud fra de nye forudsætninger, herunder hvordan den tidligere beslutning om en samlet drøftelse af behov og niveau på fritidsområdet spiller ind i forhold til behandlingen af den ændrede ansøgning. RETSGRUNDLAG Folkeoplysningsloven, kommunalfuldmagten og ligebehandlingsprincippet. I forhold til den ændrede ansøgning er det forvaltningens opfattelse, at det vil være betænkeligt at indføre særregler, som begrænser Thisted Kommunes lokaletilskud til foreningernes aktiviteter i en eventuel ny hal i tilknytning til Nordthy Hallen, også selv om dette sker i forståelse med Nordthy Hallen og nuværende foreninger. Retten til tilskud efter Folkeoplysningsloven skal administreres ens overfor alle foreninger/borgere, jf. ligebehandlingsprincippet. Alle foreninger har krav på samme behandling efter loven. En eventuel særaftale vil på sigt kunne påberåbes som værende i strid med Folkeoplysningsloven eller ligebehandlingsprincippet såvel af nuværende som kommende foreninger. Ligeledes vil det fremtidigt være vanskeligt lovligt at håndtere et tilskudsloft på 300 timer vedrørende eventuel ny minihal hvilke foreninger skal modtage tilskud og hvilke skal eventuelt. ikke? Side 117
Såfremt Børne- og Familieudvalget agter at imødekomme den ændrede ansøgning ud fra de nye forudsætninger, er det forvaltningens opfattelse, at der skal ydes det fulde tilskud, som foreningerne har krav på i henhold til Folkeoplysningsloven. Da der foreligger ansøgninger fra andre selvejende haller om tilskud til etablering af motionscentre, skal der i forhold til den oprindelige ansøgning om anlægstilskud gøres opmærksom på, at det skal ske på baggrund af objektive, saglige kriterier, hvis der skal ydes anlægstilskud til en selvejende hal og ikke en anden, jf. ligebehandlingsprincippet. Det samme gælder i øvrigt såvel denne ansøgning om lokaletilskud som eventuelle kommende ansøgninger om lokaletilskud. Det vil sige, at såfremt denne ansøgning ikke imødekommes, kan andre eventuelt kommende ansøgninger alt andet lige heller ikke imødekommes. Ovenstående omkring Folkeoplysningsloven, kommunalfuldmagten og ligebehandlingsprincippet er afstemt med juridisk kontor. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Jævnfør oprindelig ansøgning er anlægsudgiften budgetteret til maksimum 5 mio. kr. ekskl. moms og inventaret til 480.000 kr. ekskl. moms - hallen er momsregistreret. Lokaletilskud til 300 timer i eventuel ny hal vil medføre en udgift på max. ca. 56.000 kr./år (2012 tilskudssatser) afhængig af deltagernes alderssammensætning. INDSTILLING Forvaltningen indstiller, at Model 1 og 2 indgår i Byrådets prioritering af anlægsmidler for 2014 samt en kommende analyse vedrørende de selvejende haller, som blandt andet omfatter faciliteternes vedligeholdelse og udvikling. Besluttet på Børne- og Familieudvalget den 15-01-2013 som punkt 15 Indstillingen godkendt. Side 118
Side 119
Bilag 8 Ansøgning fra Rolighedshallen marts 2015 Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Bilag 9 Bilag vedr. låneoptagning i Aktivitetscenter Vestervig- Agger Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133