Prospekt 2002
Nye møller på Bornholm Kort orientering om projektet Bornholms Vindmøllelaug I/S har i de sidste 2 år i samarbejde med Nordex Energy GmbH arbejdet på at udskifte de gamle møller på Bornholm med nye effektive og velplacerede møller. Hele projektet omfatter 3 stk. 1,3 MW møller i Hasle, 5 stk. 1,3 MW møller i Sose, og 3 stk. 800 KW møller på Snorrebakken. Heraf udbydes 1,3 MW til laugsmølle. Der er opkøbt i alt 3.443 kw gamle møller til nedrivning. Nedrivningsbeviserne giver ret til en forhøjet afregningspris på 17 øre for 3 gange den opkøbte effekt i 12.000 fuldlasttimer. Der er udstedt byggetilladelse til Snorrebakken og Sose. Det forventes at byggetilladelsen til Hasle foreligger snarest. Det bliver en kort og intensiv byggeperiode, men alle leverandører er taget i ed på at det hele kan være færdigt til 31 / 12 2002. Projektet er nu så fremskredet at vi indbyder til tegning af anparter. Yderligere oplysninger på www.bornvind.dk Oplysninger om Nordex og møllens teknik kan ses på www.nordex-online.com, eller rekvireres fra Miljøkontoret. Bestyrelse, revisor og advokat Bestyrelsen består af følgende personer: Morten Poulsen, Kjeld V Eriksen, Lars Knudsen, Preben Jørgensen, Steffen Olsen. Revisor : Revisionsfirmaet Jens Finne, Rønne Advokat : Peter Paldan Sørensen, Nexø Interessentskab Møllelauget er oprettet som et interessentskab. Som interessent ejer du en andel svarende til 1 / 3.248 af interessentskabet pr. andel du køber. I et I/S er der solidarisk hæftelse. Alle fællesejede vindmøller i Danmark er organiseret som I/S uden det har givet anledning til problemer med den solidariske hæftelse. Ifølge vedtægterne må der ikke stiftes gæld i lauget. Samtidig skal hele andelskapitalen indbetales på forhånd. Begge dele minimerer risikoen i projektet. Side 2
Laugets mølle finansieres ved salg af 3.248 andele. En andel svarer til en årlig produktion på 1.000 kwh. Laugets indtægter ved salg af møllens elproduktion, fratrukket løbende driftsomkostninger, udloddes til interessenterne. Udlodning sker ca. en måned efter et kvartalsskifte. Forsikring, service og drift Møllerne er forsikret i CODAN med bredest mulige dækningsvilkår i form af kombineret vindmølleforsikring med følgende dækningsomfang : All Risks forsikring (Kaskoforsikring) Drifttabsforsikring Produktionsberegningsforsikring Ansvarsforsikring Der er tegnet en udvidet forsikringsdækning i 5 år. Der er tegnet servicekontrakt med Nordex. Møllerne er udstyret med fjernovervågning så driftstilstand kan følges nøje, og fjernstyres fra Nordex serviceafdeling. Tilsyn og service er også lokalt baseret, idet HT-Elektro i Rønne ved Thorkild Andersen står for dette. Produktion, pris og udbytte På baggrund af uvildige terrænvurderinger er årsproduktionen fra møllen beregnet til 3.608.700 kwh. Der er tegnet en produktionsberegnings forsikring på 3.248.000 kwh pr. år. Det er på basis af den forsikrede årsproduktion, at budgettet er udarbejdet og at vindmøllelauget er opdelt i 3.248 andele af 1.000 kwh. Hver interessent skal minimum eje 5 anparter. Der er udarbejdet et investeringsbudget med baggrund i indhentede tilbud fra Nordex og øvrige underleverandører. Ved udarbejdelsen af anlægsbudget er der lagt en meget forsigtig vurdering. Først når anlægsregnskabet bliver opgjort kan andelsprisen fastlægges endeligt. Besparelser i forhold til anlægsbudgettet vil blive tilbagebetalt til andelshaverne i forbindelse med den første udlodning af driftsoverskud, som forventes ca. 1. maj 2003. Budget og økonomiberegninger udarbejdet af Revisionsfirmaet Jens Finne, er vedlagt. Afregningsprisen er via forligspartierne i folketinget garanteret i 10 år jvf. økonomiopstilling. Dog tages forbehold for evt. senere lovændringer. Baseret på ovennævnte forsikrede produktionstal og investeringsbudget vil prisen pr. andel blive 3.483 kr. Det vil give en forventet simpel forrentning efter skat og afskrivninger på 12,2 % over 10 år, 9,85 % over 20 år. Forrentningen for de enkelte år kan ses af økonomiberegningerne. Side 3
Lånefinansiering Ønsker man at låne til køb af andele kan man henvende sig i sit pengeinstitut. De Bornholmske pengeinstitutter er informeret om projektet. Skatteforhold for Vindmølleejere Der er 3 sæt skatteregler for ejere af vindmølleanparter : - Almindelige erhvervsmæssige regler - Skematisk regel - Anpartsregel Almindelige erhvervsmæssige regler Principielt kan en ejer af vindmølleandele medregne indkomsten heraf efter reglerne om opgørelse af erhvervsmæssig indkomst, herunder virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningens regler. Vedtægterne kræver at der max. kan være 10 personer der bruger de erhvervsmæssige regler, hvilket har som konsekvens at man minimum skal investerer i 1/10 af den samlede anpartskapital, hvis man ønsker at købe anparter erhvervsmæssigt. Beløbet er minimum 1.131.975 kr. Arv eller anden overdragelse af anparter kan kun ske efter bestyrelsens godkendelse. Skematisk regel Hvis du køber 5 7 andele kan det bedst betale sig at medregne indtægten efter den skematiske regel, idet indtægten praktisk talt vil være skattefri. Man kan vælge at bruge den skematiske regel efter ligningslovens 8P. Herefter kan man opgøre det skattemæssige resultat som 60 % af den del af el-salget, der overstiger et bundfradrag på 3.000 kr. Bundfradraget kan kun bruges til indtægter fra mølleandele, hvis indtægten er mindre end 3.000 kr. kan fradraget ikke udnyttes fuldt ud. Bundfradraget er personligt, hvilket vil sige at hvert myndigt medlem af husstanden kan bruge 3.000 kr. fradraget. Indtægten skal medregnes til personlig indkomst (dermed den højeste marginalskat), men beløbet er undtaget for arbejdsmarkedsbidrag. De 40 % af indtægten som er skattefri, skal modsvare driftsudgifter, afskrivninger mv. Eventuelle renter i forbindelse med finansieringen af købet medtages på selvangivelsen på sædvanlig vis som en del af personens kapitalindkomst. Anpartsregel Skattemæssig indberetning efter denne regel er ikke muligt, da det vil have som konsekvens at hele lauget vil være omfattet, og det frie valg af skematisk regel udelukket. Side 4
Køb af andele For at købe andele skal du henvende dig til Bornholms Miljø og Energi kontor. Du vil så få tilsendt en tegningskontrakt som du skal udfylde og underskrive. Du kan også på www.bornvind.dk udskrive, underskrive og sende tegningskontrakt. Der skal indsendes 1 kontrakt for hver person der ønsker at tegne andele. Kontrakten kan kopieres eller der kan bestilles flere fra Miljøkontoret. Tegningskontrakten skal være på Miljøkontoret senest den 4. november. Tegningskontrakterne til anparter efter 3000 kr. fradrag / skematisk regel, modtages og behandles efter princippet først til Mølle. Tegningskontrakter til erhvervsmæssig investering behandles efter en vægtet vurdering af projektet som helhed. Erhvervsmæssig investering er minimum 1 / 10 af den samlede andelskapital., jvf. vedtægterne. Senest den 4. november 2002 skal det fulde beløb på 3.483 kr. pr. andel indbetales på laugets konto. Indbetalingen skal ske til : DiskontoBanken Bornholm reg. nr. 6060 og konto nr. 0000939593 Tegningskontrakten skal indsendes til: Bornholms Miljø og Energikontor Spørgsmål til : Bornholms Miljø og Energikontor Gl. Rønnevej 17 B 3730 Nexø telefon 56 94 10 44 fax. 56 94 10 12 info@bornvind.dk www.bornvind.dk Side 5