Daginstitutionen - en informationspjece til forældre Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard
HVAD ER EN DAGINSTITUTION? 2 DERFOR ER DET VIGTIGT AT GÅ I DAGINSTITUTION? 3 HVERDAGEN I DAGINSTITUTIONEN 3 SAMLING 3 PÆDAGOGISKE AKTIVITETER 4 DIT BARNS START I DAGINSTITUTION 4 PERSONALET OG DIT BARN 4 FORÆLDRESAMARBEJDE 5 EKSEMPLER PÅ INFORMATION DER KAN VÆRE VIGTIGT AT GIVE TIL PERSONALET: 5 HVORFOR ER DET VIGTIGT AT DU FØLGER MED I, HVAD DER FOREGÅR I DIT BARNS DAGINSTITUTION? 5 HVAD KAN JEG ØVE MED MIT BARN? (AFHÆNGIG AF ALDER. SPØRG PÆDAGOGEN, HVAD DE ØVER MED DIT BARN I INSTITUTIONEN). 6 HVAD KAN JEG SPØRGER PÆDAGOGERNE OM? 6 SPISNING 6 SØVN 7 TØJ 7 HVORFOR SKAL JERES BARN HAVE SKIFTETØJ MED? 7 HVAD SLAGS SKIFTETØJ SKAL DER VÆRE I DIT BARNS GARDEROBE 8 HVAD SKAL JERES BARN HAVE MED OM FORÅRET OG OM EFTERÅRET? 8 HVAD SKAL JERES BARN HAVE MED OM VINTEREN? 8 HVAD SKAL JERES BARN HAVE MED OM SOMMEREN? 8 FØDSELSDAG 8 FERIE 9 SYGDOM 9 SYG ELLER RASK? 9 TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE 9 Hvad er en daginstitution? En daginstitution er et sted, hvor børn i alderen 0-6 år er i dagtimerne. En vuggestue, hvor der er børn i alderen 0-3 år. En børnehave, hvor der er børn i alderen 3-6 år. 2
En aldersintegreret institution, hvor der er børn i alderen 0-6 år. Åbningstiden er typisk fra kl. 6:30 til kl. 17:00. Det er vigtigt, at du aftaler både ankomst- og afhentningstidspunkt med personalet. De fleste ansatte i daginstitutionen er pædagoger, som har en 3 1 / 2 -årig pædagoguddannelse. Derudover kan der være ansat pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Der arbejder både kvinder og mænd i daginstitutionen. Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution? Selvom daginstitutionen ikke er en skole, lærer dit barn mange ting, som er vigtige for at klare sig godt i livet. Dit barn lærer at omgås andre børn og voksne. Barnet lærer at lege med andre børn og tage hensyn til andre børn. Barnet lærer også at blive selvhjulpent, det vil sige selv at tage tøj på, spise, gå på toilet og så videre. I daginstitutionen lærer dit barn dansk, ved at høre og bruge det danske sprog. Barnet lærer sproget, når det snakker med de voksne i daginstitutionen, men også når det leger med de andre børn. Dit barn lærer hurtigere dansk, når han/hun kommer i daginstitution hver dag. Barnet lærer også den danske kultur at kende. Dit barn lærer mange færdigheder, som er nødvendige for at kunne klare sig godt i skolen. Barnet lærer at koncentrere sig, at lytte til en besked, at vente på sin tur og så videre. Hverdagen i daginstitutionen En typisk dag i en daginstitution kan se således ud: kl. 6:30-7:15 Mulighed for morgenmad for de børn, der kommer tidligt. kl. 7:15-9:00 Lege og aktiviteter på stuerne. kl. 9:00-9:30 Frugt og samling. kl. 9:30-11:00 Planlagte pædagogiske aktiviteter. Evt. tur ud af huset. kl. 11:00-11:30 Frokost. kl. 11:30-14:00 Leg inde eller på legepladsen, evt. sove. kl. 14:00-14:30 Eftermiddagsmad. kl. 14:30-17:00 Lege og aktiviteter inde eller på legepladsen til børnene skal hjem. Samling Samling er en aktivitet, hvor børn og voksne sidder sammen og fortæller og lytter til hinanden. Der kan tales om alt muligt: Hvad skal vi lave i dag? Hvordan er vejret? Hvilke børn er fraværende? Man synger sange, fortæller om oplevelser og så videre. Ved samling øver børnene sig blandt andet i, at sidde stille og lytte til hvad andre fortæller, de øver sig i selv at fortælle og de øver sig i at modtage og forstå en besked. 3
Pædagogiske aktiviteter En pædagogisk aktivitet kan være mange forskellige ting. Den kan være planlagt på forhånd eller opstå spontant i løbet af dagen. Personalet kan lave pædagogiske aktiviteter med et barn, en lille gruppe af børn eller med hele stuen. En pædagogisk aktivitet kan for eksempel være, når børnene er delt op i mindre grupper og arbejder med forskellige temaer som: årstiderne, bondegård, sang og musik eller skovens dyr. Børnene kan fordybe sig i aktiviteten ved blandt andet at tage på ture, tegne, male, synge, lege og læse bøger. En pædagogisk aktivitet behøver dog ikke have et tema, den kan også opstå spontant ved at finde dyr på legepladsen, lave hule på stuen eller lege ikke røre jorden i fællesrummet. En daginstitution er ikke som en skole, hvor man sidder ved borde og får undervisning. I daginstitutionen arbejder man med læring igennem leg. Det betyder, at personalet skaber lege og aktiviteter, hvorigennem børnene lærer. Piger og drenge er sammen på tværs af alder og køn, og der er aktiviteter både ude og inde. Der lægges stor vægt på, at alle børn kommer ud hver dag, uanset om det er varmt, koldt, sol, regn eller sne. Børnene kommer ofte på tur væk fra institutionen, for eksempel til skoven, biblioteket, den økologiske have, hallen og lignende. Dit barns start i daginstitution Inden dit barn starter i daginstitution, er det vigtigt, at I kommer på besøg. Her bliver I vist rundt, og får hilst på noget af personalet. I løbet af den første tid vil der blive holdt en samtale, hvor dit barn ikke deltager. Til samtalen er forældrene, kontaktpædagogen, en medarbejder fra integrationsteamet og en tolk. Pædagogen fortæller om institutionen, og I fortæller om jeres barn. Det er vigtigt, at du er med dit barn de første dage i daginstitutionen. Dit barn skal starte med at have korte dage, det vil sige 2-4 timer, så det langsomt vænner sig til alt det nye. Sammen med pædagogen lægger du en plan for, hvordan dit barns start i daginstitutionen skal foregå. Personalet og dit barn I daginstitutionen arbejder både kvinder og mænd. Der er ingen forskel på de arbejdsopgaver, som kvinderne og mændene tager sig af. Alle hjælper hinanden med at rydde op, putte børn, skifte ble, spille fodbold, give tøj på, hamre, save og så videre, uanset om man er mand eller kvinde. I samværet med dit barn har den voksne hele tiden fokus på den anerkendende tilgang. Det betyder, at pædagogen kigger på det barnet kan og er god til, og mindre på det barnet ikke er så god til. Den voksne har fokus på samtalen, på at dit barn bliver hørt og lyttet til. Det er også vigtigt, at dit barn er medbestemmende og har en hvis indflydelse på sin dag. 4
Dit barn lærer ved at være aktivt og drage egne erfaringer. De voksne i daginstitutionen passer på dit barn, men de lader også barnet øve sig og prøve at klare udfordringer selv, inden de hjælper. På den måde lærer dit barn en masse om sig selv og udvikler sig. Derfor vil du opleve at dit barn: klatre i træer, leger med vand og sand, hjælper med at lave bål, gemmer sig i buskene, løber meget stærkt og så videre bliver vådt, svedigt og beskidt slår sig, bliver trøstet og får plaster på får venner, men også bliver uvenner er glad og tilfreds, men også engang imellem ked af det og vred. Forældresamarbejde Det er vigtigt, at du og pædagogen har en tæt kontakt omkring dit barn. Hvis der sker noget derhjemme, som kan have påvirket dit barn negativt, er det vigtigt, at du fortæller det til en pædagog, så de kan forstå dit barns reaktioner og hjælpe. Eksempler på informationer der kan være vigtige at give til personalet: Mit barn har kun sovet 4 timer i nat, og er måske træt. Far er ude og rejse, og kommer først hjem igen om 14 dage. Vi var uvenner i morges, inden vi gik herned, derfor er han/hun måske lidt ked af det. Vi har været til fest hele weekenden. Vores bedstemor er meget syg, så vi er alle kede af det i familien (eller dødsfald). Der vil blive holdt forældre samtaler i løbet af barnets tid i daginstitutionen. Her snakker I med pædagogerne om jeres barns trivsel og udvikling. Hvis du i hverdagen har brug for en uforstyrret samtale, har du mulighed for at bede om et møde. Det er vigtigt, at du følger med i, hvad der sker i daginstitutionen. Husk derfor at læse information, der hænger på opslagstavlerne, eller spørg pædagogerne, om der er vigtig information, du skal have. Det forventes også at du holder øje med forældreintra. Du får et brugernavn og en kode af institutionen, så du kan logge på fra din computer derhjemme. På forældreintra kan du se vigtige informationer, nyhedsbrev, billeder osv. Hvorfor er det vigtigt at du følger med i, hvad der foregår i dit barns daginstitution? Så du kan tale med dit barn om, hvad han/hun har oplevet i dag. Så du finder ud af, hvad der skal ske i morgen. Måske skal dit barn være i daginstitutionen til en bestemt tid i morgen, så han/hun kan komme med på tur. Hvis ikke du ved det, kommer I måske for sent, og de andre er gået. Det er vigtigt, at du altid siger både goddag og farvel til en pædagog, når du afleverer og henter dit barn. Dermed ved pædagogerne, at dit barn er kommet eller gået hjem, Husk også at overholde aftaler, du har lavet med personalet, for eksempel om at komme til bestemt tid. 5
Personalet arbejder meget med at gøre dit barn selvhjulpent. Det er en god ide at øve med dit barn derhjemme, så han/hun kan klare mange ting selv. Hvad kan jeg øve med mit barn? (Afhængig af alder. Spørg pædagogen, hvad de øver med dit barn i institutionen). Selv tage tøj og fodtøj af og på. Holde styr på sine ting. Vaske fingre. Gå på toilet. Spise med kniv, gaffel og ske. Rydde op efter sig selv. Du er altid velkommen til at stille spørgsmål til pædagogerne om hvad som helst. Pædagogerne er altid parate til at svare og hjælpe dig. Hvad kan jeg spørger pædagogerne om? Jeg forstår ikke, hvad der står på opslagstavlen. Vil du forklare det for mig? Jeg er bekymret for, om mit barn fryser. Hvem hjælper mit barn på toilettet? Hvad slags overtøj og støvler er gode at købe til mit barn? Mit barn fortæller, at der er nogen der driller. Er det rigtig? Mit barn vil ikke i børnehave. Hvad skal jeg gøre? Hvordan har mit barn haft det i dag? Vi har problemer med, at få ham/hende til at sove om aftenen. Har I nogle forslag, der kan hjælpe? Spisning I nogle daginstitutioner er der madordning, så børnene ikke skal have mad med hjemmefra. I andre daginstitutioner skal børnene selv have madpakker med. Uanset om dit barn får mad eller har madpakke med, så spiser børn og voksne sammen. Måltiderne begynder som regel med, at alle sætter sig ved bordet. Når der er ro, bliver der sagt værsgo. Så spiser alle deres mad. Under måltidet snakker børn og voksne om, hvad de har lavet i dag, hvad de spiser og lignende ting. Man bliver siddende ved bordet, til alle er færdige med at spise. Hvis dit barn kommer tidligt, som regel inden 7:30, kan man få morgenmad i daginstitutionen. Derudover er der tre måltider: Ca. kl. 9:00 Formiddagsmad Et stykke frugt. Ca. kl. 11:00 Frokost Det første måltid. Rugbrød eller sandwich og måske frugt eller grønsager. Hvis der er madordning kan det være en varm ret. Ca. kl. 14:00 Eftermiddagsmad Frugt, grønsager og en bolle eller lignende. 6
Hvis der er madordning, kan du bede om, at dit barn ikke får svinekød. Hvis barnet skal have madpakke med, bestemmer du selv, hvad barnet får med. Det er vigtigt, at madpakken er sund, let at spise, og at der er nok. Alle daginstitutioner har en kostpolitik, hvor der er nogle regler for, hvad børnene må have med. Derudover har hele Odder kommune Nul sukker politik. Det betyder, at børnene ikke må have kage eller slik med i madpakken. Daginstitutionen kan fortælle dig, hvor du kan læse om deres kostpolitik. Søvn Det er vigtigt, at dit barn kommer veludhvilet, så det kan lege og lære i daginstitutionen. Hvis dit barn har brug for at sove i løbet af dagen, er der mulighed for det. Børn vokser og udvikler sig mens de sover, så det er vigtigt, de får sig en god nattesøvn. En god nattesøvn betyder, at barnet sover 10-12 timer. Derfor er det vigtigt, at barnet kommer i seng i ordentlig tid, det vil sige mellem kl. 19-20 om aftenen. Så er de friske og veludhvilede kl. 6-7 om morgenen, og klar til en udfordrende dag i daginstitution. Derudover kan han/hun have brug for at sove et par timer i løbet af dagen. Hvis i har problemer ved sengetid, kan pædagogerne hjælpe med gode råd. I børnehaven kan børnene sove efter frokost, de sover indenfor på madrasser. I vuggestuen sover børnene som regel udenfor i krybber eller barnevogne. I Danmark er der tradition for, at små børn sover udenfor i den friske luft, og de får tøj på, så de ikke fryser. Tøj Det er vigtigt, at dit barn er praktisk klædt på i daginstitutionen. Det vil sige de har tøj og fodtøj med, som de kan bevæge sig og lege i, som gerne må blive beskidt, og som de selv kan tage af og på. Børnene får både lov at lege ude i mudder, regnvejr og sne og bliver derfor nemt beskidt og våd. Det er en del af hverdagen i daginstitutionen, og barnet skal have tøj med, der kan holde til dette. I Danmark er der stor forskel på vejret om sommeren og om vinteren. Dit barn skal have noget tøj på, der passer til årstiden. Barnet skal hverken have det for varmt eller koldt. I daginstitutionen har dit barn et rum/garderobe, hvor hans/hendes tøj skal være. I rummet skal der være skiftetøj, som dit barn kan få på, hvis han/hun er blevet våd. Skiftetøjet skal passe til årstiden. Hvorfor skal jeres barn have skiftetøj med? Måske er tøjet blevet vådt, da dit barn vaskede hænder. Måske har dit barn spildt mælk, da han/hun selv hældte mælk op i koppen. Måske har vejret ændret sig i løbet af dagen, så dit barn har brug for ekstra trøje eller shorts i stedet for lange bukser. Måske er dit barns tøj blevet vådt, da han/hun var på legepladsen. 7
Hvad slags skiftetøj skal der være i dit barns garderobe Dit barn kan have brug for skiftetøj flere gange om dagen. Derfor skal der altid være ekstra tøj i garderoben. 2-3 undertrøjer 2-3 par underbukser 2-3 par strømper 2 par lange bukser 2-3 bluser I garderoben skal dit barn hænge sit overtøj, for eksempel jakke, termotøj, regntøj og flyverdragt. Der er mange børn i daginstitutionen, og der er meget tøj, så det er vigtigt, at der står navn i alt dit barns tøj. Så kan personalet let holde styr på hvem tøjet tilhøre. Hvad skal jeres barn have med om foråret og om efteråret? Regntøj Gummistøvler Termotøj Hvad skal jeres barn have med om vinteren? Flyverdragt Hue Vanter Varme vinterstøvler En varm trøje til at have under flyverdragten. Hjemmesko Hvad skal jeres barn have med om sommeren? Sommerhat eller kasket Sandaler Tyndt og luftigt tøj Fødselsdag Daginstitutionen fejrer børnenes fødselsdage. Måske gør I ikke noget særligt ud af barnets fødselsdag derhjemme, men i daginstitutionen er det en særlig dag. I daginstitutionen fejres fødselsdagen ved, at der bliver pyntet op med dug og flag, sunget fødselsdagssang og råbt hurra for barnet. Fødselsdagsbarnet har nogle gange noget med hjemmefra, som han/hun deler ud til de andre børn. Det kan være frugt eller boller. Man må ikke have kager eller slik med. 8
Ferie Det er vigtigt for dit barn, at holde ferie mindst fem uger om året. Dit barn har brug for pause fra daginstitutionen og i stedet nyde tiden sammen med familien. Når skolerne holder ferie, er der ikke altid så mange børn i daginstitutionen, derfor kan du komme ud for, at dit barn skal passes i en anden institution i disse ferier. Sygdom Hvis dit barn er sygt, kan han/hun ikke komme i daginstitution. Du skal altid ringe og fortælle, hvis dit barn ikke kommer. Nogle gange bliver børn syge i løbet af dagen, og så ringer pædagogerne til dig, og beder dig om at hente dit barn. Det kan være svært at afgøre, om et barn er for sygt til at komme i daginstitution. Hvis dit barn bare er forkølet, må det godt komme i daginstitution. Hvis dit barn derimod har feber, må det ikke komme. Dit barn er klar til at komme i daginstitution igen, når det kan indgå i en normal hverdag, deriblandt komme ud og lege. Syg eller rask? Dit barn er forkølet, har snot i næsen, nyser og hoster. Barnet er ikke træt, og kan lege både ude og inde. Barnet kan godt komme i daginstitution. Dit barn har feber er meget træt. Du vil ikke have barnet skal udenfor og lege. Barnet kan ikke komme i daginstitution. Tværfagligt samarbejde Pædagogerne er de faste voksne i daginstitutionen. Det er meget almindeligt, at der kommer andre personer udefra, som pædagogerne samarbejder med. Det kan være psykolog, talepædagog, socialrådgiver, fysioterapeut eller sundhedsplejerske. Disse personer kommer, hvis personalet har brug for vejledning. Nogle gange taler de også med børn eller forældre. Pædagogerne vil altid snakke med jer, inden et tværfagligt samarbejde om jeres barn går i gang. Alt personale, både pædagoger og andre fagpersoner, har tavshedspligt. Det vil sige at de ikke må videregive informationer om dit barn til folk, der ikke er fagpersoner eller pædagoger i daginstitutionen. Andre fagpersoner kan for eksempel hjælpe med: dit barns tale eller sprog dit barns motorik 9
dit barns samvær med andre børn og voksne dit barns trivsel. 10