Undervisningsmateriale

Støttet af Undervisningsmateriale Loveless Poulsen Snider Songs of hardship and joy Indeholder: 1-2 lektioner (engelsk 1 lektion (musik/tilva Lynintroduktion (klasselærer/vikar) Skolekoncert for UDSKOLINGEN Undervisningsmateriale til engelsk Brug af dette materiale tilgodeser Fælles Mål

Indhold 3 Til kontaktlæreren 4 Praktiske oplysninger 5 Sådan downloader du musikeksemplerne Loveless 6 Plakat til opslagstavlen 7 Sådan bruges materialet (lærer) 8 Vi præsenterer...loveless Poulsen Snider (lærer/elev) (Lyn-introduktion) 9 Undervisningsmateriale til engelsk Poulsen 10 Gospel, Spirituals og blues - en kort historisk overblik (baggrundsstof - lærer/elev) 13 Udpluk fra Martin Luther King, Jr s tale 4/7 1963 ( I have a dream ) (elev) 15 Skriveøvelse: Skriv en bluestekst! (elev) 16 Write your own blues lyrics - in 4 easy steps! (elev) Snider 17 Sammenspilsnummer til musik/tilvalg 18 This little light of mine - leadsheet + tekst + rytmegruppe-arrangement (elev) MUSIKSEMPLER TIL DOWN- LOAD FRA WWW.LMS.DK 1. Medley over div. blues- og gospelklassikere fra koncerten 2. Blues Backing Track (til bluestekst-øvelse s. 15-16) Se Sådan downloader du musikeksemplerne på side 5 Se Til kontaktlæreren på side 3 2

Til kontaktlæreren KONCERTEN Amerikanske James Loveless, canadiske Gary Snider og danske Olav Poulsen hylder i denne koncert deres fælles kærlighed til den sorte amerikanske musikarv, James fik ind med modermælken under sin opvækst i USA: Gospel, blues og spiritual traditionen. Musikken rummer stærke følelser af sorg og glæde og trækker spor ned gennem den ofte barske afro-amerikanske historie. Men evnen til at give håb og styrke overfor udfordringer og smerte er samtidig også gospel/ spiritual-musikkens særkende. Med denne koncert ønsker de tre musikere at dele den opløftende oplevelse ved denne type musik med eleverne. Gary, James og Olav - gospel n blues, så hatten passer! MUSIKERNE ER James Loveless - sang Olav Poulsen - el-guitar Gary Snider - akk. guitar UNDERVISNINGSMATERIALE Et 3-delt forløb til engelsk om bl.a. Martin Luther King, Jr. s I have a dream -tale og en bluestekstskriveøvelse (på engelsk), samt et sammenspilsarrangement til musik (tilvalg). Kontaktlæreren bedes videreformidle materialet til de involverede engelsklærere og musiklærere. HENT FRA WWW.LMS.DK Undervisningsmaterialet downloades som pdf-fil fra LMS hjemmeside www.lms.dk Her finder du også musikeksempler til brug i undervisningen. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på 8619 4570. Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten. Med venlig hilsen LMS og Loveless Poulsen Snider EN GOD KONCERT Eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt og sidder klar, når koncerten starter. Snak også med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man undervejs bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne og dele oplevelsen med dem. 3

Praktiske oplysninger i Målgruppe: Udskolingen Antal elever: 120 Opstillingstid: 30 minutter Nedtagningstid: Hjælpere: Lokale: Scene/publikum: Mørklægning: Strøm: Omklædningsrum: Forplejning: Ved ankomst: Kontakt til orkester: 30 minutter 3-4 store elever til ind- og udbæring Ikke gennemgangslokale Gerne lav scene ellers på gulvet. Opstilling på langsiden af rummet med elever placeret på stole i halvbue om scenen. Nej, tak 220 V Ja, tak Vand, kaffe, the m./ mælk. Evt. lidt frugt og brød. Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten. KONTAKTPERSON James Loveless E-mail: james@loveless.dk Mobil: 2289 3337 EVALUERING Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtige for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på www.lms.dk. Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres elever, lige som musikerne vil kunne se jeres. 4

Sådan downloader du musikeksemplerne 1. Gå ind på www.lms.dk. 2. Log på via den sorte login-boks i højre side. 3. Skriv skolens e-mailadresse (det er altid skolens mailadresse, der er brugernavn til lms.dk) og skolens adgangskode. 4. Kan du ikke huske skolens adgangskode, klik da på Glemt kode. Skriv så skolens mailadresse, og tryk på Send loginoplysninger. Kodeordet sendes nu både til skolens mailadresse og den mailadresse, LMS har registreret på kontaktpersonen. 5. Når du logger på, kommer du direkte til skolens koncertplan. Øverst vælger du, hvilken sæson du vil se. 6. Find den koncert, du mangler materialer til, og klik på musikgruppens navn, der står øverst ved koncerten. 7. Du kommer nu til musikgruppens side på lms.dk. 8. I højre side kan du downloade musikeksempler og undervisningsmateriale. 9. Klik på de filer, du vil downloade, og tryk Gem (ikke Åbn, da det kan give problemer i nogle browsere). 10. Herefter kan filerne enten afspilles på computeren, smartboard, overføres til mp3-afspiller/smartphone/tablet eller brændes over på en cd. 5

Støttet af KONCERT Loveless Poulsen Snider Foto: KLASSER STED TIDSPUNKT

LÆRERARK SÅDAN BRUGES MATERIALET KONCERTEN OG UNDERVISNINGSMATERIALET Under overskriften Songs of hardship and joy dykker Loveless Poulsen Snider med deres koncert lige ned i hjertekulen af den afroamerikanske sangskat: blues, gospel og spirituals. Det er sange, der er udsprunget af slavetidens umenneskelige behandling af de afrikanske slaver, og som på én gang afspejler den tids hardship men som alligevel også rummer håb og endda glæde, joy. Blues- og gospelmusikken befinder sig midt i spændingsfeltet mellem trangen til at give udtryk for sin smerte og ulykke og håbet om at finde en smule trøst i sine trængsler. Og det er dét spændingsfelt, både koncerten og materialet forsøger at dykke lidt ned i. Til koncerten vil de tre erfarne musikere således åbne døren til bluesmusikkens rødder, inderlighed og intense udtryk og på de næste par sider vil et kort undervisningsforløb til engelsk udforske noget af baggrunden for denne musik. Et lettilgængeligt arrangement af en gospel-klassiker This little light of mine er desuden vedlagt som et særligt tilbud til evt. tilvalgshold i musik. ENGELSK (s. 9-16) Forløbet indeholder tre elementer: 1 2 3 En baggrundsartikel med et kort overblik over nogle af de historiske omstændigheder, der i USA medvirkede til udviklingen af den oprindelige afroamerikanske musik: blues, gospel og spirituals. Blues og gospel-musikmedley spillet af Loveless Poulsen Snider vedlagt. Uddrag fra Martin Luther King, Jr.s berømte tale fra 1963 ( I have a dream ) som blev et vigtigt skridt på vejen til endelig ligestilling mellem sorte og hvide i USA. En proces, der var startet 100 år før med Præsident Lincolns Erklæring om Slavernes Frigørelse - og en proces som vel stadig kan diskuteres om er ført endeligt i mål. Ordliste og diskussionsspørgsmål vedlagt. Skriveøvelse: Skriv din egen blues! Tekststrukturen i en blues følger som regel nogle få arketypiske mønstre. Her vises et par af dem og eleverne får til opgave at skrive deres egen bluestekst på engelsk. MUSIK / tilvalg (s. 17-20) Sammenspils-arrangement af gospelsangen This little light of mine : Indeholder tekst, leadsheet + rytmegruppe-anvisninger. Lav evt. nye vers til den. Baggrundsartikel om Blues, Gospel og Spirituals er velegnet som suppl. læsning. God fornøjelse med materiale og koncert! 7

Vi præsenterer... Loveless Poulsen Snider Songs of hardship and joy LYN- INTRODUKTION Fortæl klassen lidt om gruppen og spil MUSIKEKSEMPEL 1 Under overskriften Songs of hardship and joy dykker Loveless. Poulsen.Snider lige ned i hjertekulen af den afro amerikanske sangskat: blues, gospel og spirituals. Det er sange, der er udsprunget af slavetidens umenneskelige behandling af de afrikanske slaver, og som på én gang afspejler tilværelsens hardship men som også rummer håb og endda glæde, joy. Bluesmusikken befinder sig netop lige midt i spændingsfeltet mellem trangen til at give udtryk for sin smerte og ulykke og håbet om at finde bare en smule trøst i sine trængsler. Til koncerten vil de tre erfarne musikere åbne døren til bluesmusikkens rødder, inderlighed og intense udtryk og på de næste par sider vil et kort undervisningsforløb til engelskfaget med bl.a. en indlagt skriveøvelse undersøge noget af baggrunden for denne følelsesfulde musik. Musikerne Undervisningsmaterialet LOVELESS POULSEN SNIDER James Loveless er amerikaner, bosat i Danmark. Han har fået gospel ind med modersmælken og begyndte at optræde som solist i sin lokale kirke allerede som 6 årig. James forhold til musikken er totalt autentisk og overbevisende. Gennem flere årtier frontfigur i det legendariske bluesband Shades of Blue - og jo, jo, den er god nok: Han er far til Shaka Loveless. Olav Poulsen er en blændende guitarist med blues- og slideguitar som speciale og har huseret på den danske musik-scene de sidste 20 år. Han har en sjældent god teknik og feeling der spænder fra det ekspressive til det lyriske, og bevæger sig ubesværet inden for adskillige genrer. Har medvirket på en snes cd-udgivelser i forskellige sammenhænge. Gary Snider er herboende canadisk guitar-ekvillibrist med mere end 30 års erfaring som professionel guitarist, sanger og komponist bag sig. Han har spillet i et hav af forskellige musikalske sammenhænge herhjemme som solist og i div. bands, bl.a. den succesrige akustiske trio Tøbrud. Har desuden mere end 1000 skolekoncerter bag sig. HØR, HVORDAN DE LYDER: MEDLEY (MUSIKEKSEMPEL 1) 8

Loveless Poulsen Snider Undervisningsmateriale til engelsk 9

L ÆR 1 BAGGRUNDSSTOF - ENGELSK ER / E LEV GOSPEL, SPIRITUALS & BLUES - et kort historisk overblik... Indledning Gospel, spirituals og bluesmusik er det klingende resultat af mødet mellem europæisk/amerikansk og vestafrikansk religiøs musikkultur. Et påtvungent møde, indledt hårdt og kontant med de første sorte slavers ankomst til de amerikanske sydstaters tobaksog bomulds-plantager i første halvdel af 1600-tallet. Frem gennem de følgende århundreders mange samfundsmæssige omvæltninger tegner gospel- og bluesmusikken en musikalsk rød tråd gennem den nyere amerikanske historie. Uafhængighedserklæringen i 1776, den amerikanske borgerkrig i 1860 erne, frigivelsen af slaverne i 1863, 1930 ernes økonomiske depression, raceuroen og borgerrettighedsmarcherne i 1950 erne og 60 erne danner alt sammen dele af rammen omkring de sorte amerikaneres kamp for fodfæste i det amerikanske samfund. En kamp, der har bevæget sig mellem håb og håbløshed, smukt og råt afspejlet i den afroamerikanske musiks mange udtryk. Fra salme til spiritual Udgangspunktet for de afrikanske slavers liv i Amerika var barsk: Brutalt revet væk fra deres hjem og familie i Afrika, anbragt i fangenskab blandt fremmede i et fremmed land, uden at kende sproget og med udsigt til et langt liv i slaveri og med nye herrer, der slog hårdt ned på den sidste rest af deres afrikanske identitet. Slaverne blev i de fleste plantager forbudt at udøve deres egen form for religion og musik, dels på grund af det gudsfrygtige Amerikas afsky for de hedenske traditioner med flere guder, dels fordi man var bange for, at det skulle kunne føre til oprør blandt slaverne. De afrikanske slaver fik i stedet lov at deltage i de hvides kristne gudstjenester dog behørigt adskilt fra de hvide kirkegængere. Her stiftede de bekendtskab med Bibelens historier og de engelske salmer, alt indlært gennem øret, da ingen eller kun få af de sorte kunne læse. Særligt salmer af Isaac Watts og Charles Wesley, der var skrevet i et mundret og folkeligt sprog og ofte til mere muntre melodier vandt hurtigt indpas blandt slaverne. Mange af disse salmer lever stadig delvist i dag, enten i deres originale form eller som mere eller mindre forandrede udgaver som spirituals. Slaverne måtte derfor enten ty til i hemmelighed at udføre deres religiøse ritualer fra Afrika med bl.a. trommedans og cirkelsang eller gradvist at opgive dem. Ud af denne sammensmeltning af engelske salmetekster, historier fra Bibelen og de afrikanske musiktraditioner voksede negro spiritual en, en særlig form for afro-amerikansk salme, der som regel blev sunget til et akkompagnement af stampen og klappen som erstatning for de forbudte trommer. Først langt senere blev der tilføjet guitar og klaver til sangen. Spirituals blev både skabt og brugt i mange forskellige sammenhænge: på arbejdet, i samvær med familien og fra starten som en central del af de sortes egne gudstjenester. Teksterne byggede ofte på elementer fra de hvides salmer, blandet op med stof fra især de gammeltestamentelige beretninger. De sortes sang antog vidt forskellige former alt efter anvendelsen af dem. Under arbejdet brugte de "worksongs" for at angive arbejdstempoet og hjælpe slaverne igennem det hårde arbejde. Her sang én for og de andre svarede. Under de sortes egne ceremonier eller gudstjenester blev der brugt spirituals til enten at udtrykke sorg og fortvivlelse over det hårde liv som slave (sorrow songs) eller til at løfte håbet og humøret med tempofyldte ekstatiske spirituals (jubilee songs), hvor alle deltog med sang, klap og dans. 10

1 BAGGRUNDSSTOF - ENGELSK LÆRER/ELEV Kortene blandes I selve musikken hørtes tydeligt mødet mellem den afrikanske og den europæiske religiøse kultur. De europæiske melodier og tekster blev her blandet med typiske vestafrikanske musiktræk som call & response sang (en forsanger synger tekstlinier og forsamlingen svarer med et omkvæd), der var lange improviserede passager, der blev brugt gentagelser af sætninger eller omkvæd for at piske stemningen op, og melodierne var som regel enkle med mange blå (blues) toner. Det religiøse indhold i teksterne blev ligeledes opfattet meget forskelligt. Hvor teksterne i de europæiske salmer hovedsagligt handlede om frelse på et åndeligt plan, blev lignende tekster i spirituals af de sorte opfattet langt mere konkret; som et billede på deres håbløse situation og et lønligt håb om en reel redning fra et liv i slaveri. Spirituals breder sig Efter den amerikanske borgerkrig (1860-65), som afsluttedes med slavernes officielle frigivelse i 1865, begyndte negro spiritual en at udbrede sig over USA og Europa. Det skete i første omgang gennem The Fisk Jubilee Singers, en sanggruppe fra det sorte Fisk University, som for at rejse midler til universitetet fra 1871 i de næste mange år drog rundt i USA og Europa og gav koncerter. En stor del af deres repertoire bestod af negro spirituals, dog arrangeret og poleret, så de ikke skurrede i det hvide publikums ører. Efter deres store succes, tog flere singers -grupper på turné. Udbredelsen og den efterfølgende nedskrivning af spirituals sikrede deres bevarelse, men fjernede samtidig en del af den oprindelige udtryksmåde, spontaniteten og improvisationen. Dog ikke i de sortes kirker, hvor udviklingen af den religiøse sang fortsatte, men tilnærmelsen mellem de oprindelige spirituals og koncertversionerne havde sat gang i det, der i første halvdel af det 20. århundrede førte frem til gospelmusikken. Bluesmusikken som alternativ Sideløbende med den religiøse musik fik de sortes svære livsvilkår i det amerikanske samfund også et mere verdsligt udtryk med bluesmusikkens fremkomst. I bluesmusikken blev smerten krænget ud i en personlig og jordnær form, væk fra det religiøse rum og ud i det rå hverdagsliv. Teksterne fokuserede ofte på håbløshed, druk, hjertesorg, fattigdom og svigt - og blev fremført i en enkel, næsten skabelonagtig musikalsk og tekstlig ramme. Bluesmusikeren var ofte blot en enkelt mand og hans guitar (fx Robert Johnson) eller måske en kvinde med et klaver (fx Bessie Smith). Senere udviklede bluesmusikken sig i flere forskellige retninger med både akustiske og elektriske instrumenter og større eller mindre grupper. Navne som Muddy Waters og B.B. King kom senere til at definere 50 erne og 60 ernes elektriske city-blues. Gospelmusikken tager form Kimen til den moderne gospelmusik blev for alvor lagt omkring 1930, da netop en bluesmusiker ved navn Thomas A. Dorsey blev religiøst vakt og begyndte at lave religiøse tekster til den musik, han kendte bedst, nemlig bluesmusikken. Mange kirker var først mistænksomme over for Dorseys baggrund og endnu mere imod, at han blandede blues sammen med de gamle spirituals og salmer. Men blues-gospelmusikken vandt hurtigt frem op gennem 30 erne, specielt i storbyerne. Med op til 50% arbejdsløshed var der behov for åndelig trøst og håb, og her kom gospelmusikken til at spille en stor rolle blandt de sorte. "It was good news in a bad time", som Dorsey udtrykte det. Og det var stadig "bad times" for mange sorte. Trods frigivelsen af slaverne næsten 70 år tidligere var mange sortes hverdag stadig præget af racisme og fattigdom. Og det kom til at tage næsten 30 års yderligere borgerrettighedskamp, før de sortes frihed fik praktisk gyldighed i Sydstaterne. The Fisk Jubilee Singers, her fotograferet ca. 1871. På deres første turné tog de af sted med bare en enkelt dollar på lommen og en tro på, at noget ville vise sig. Tilbage efter en succesrig 7 måneder lang turné hvor de bl.a. spillede i Det Hvide Hus, havde de tjent hele 20.000 dollars og kunne betale al Fisk Universitys gæld og købe området, hvor universitetet ligger den dag i dag. De fortsatte i flere år med at turnére med stor succes over hele USA og Europa. Da Thomas A Dorseys kone og barn døde i barselsseng, mens han var på turné, skrev han i sin sorg en af de mest hudløse gospelsange»precious Lord, take my hand«, som Mahalia Jackson 36 år senere sang ved den myrdede Martin Luther King Jr. s begravelse. 11

1 BAGGRUNDSSTOF - ENGELSK LÆRER/ELEV Gospel og populærmusikken Lige siden Dorsey s mix af blues og religiøse tekster satte gang i gospeltoget i 1930 erne, har inspirationen bølget frem og tilbage mellem gospelmusikken og populærmusikken i en grad, så det i dag er svært at skille de to fra hinanden. I 1950 erne lod musikere som Ray Charles og Elvis Presley sig inspirere af gospel- og bluesmusikkens form og udtryk i deres tidlige rock n roll, og inspirationen var lige så klar i samtidens mange sorte og hvide pop-vokalgrupper. Op gennem 60 erne fik den sorte soulmusik med Aretha Franklin i spidsen solidt fodfæste i en stil, der trak tungt på gospelmusikkens musikalske virkemidler og intense, personlige udtryk, men uden det religiøse indhold i teksterne. Gospelmusikken udviklede sig sideløbende og viste bl.a. sin position som national følelsesforløser ved skelsættende begivenheder i nyere amerikansk historie bl.a. ved Martin Luther King Jr. s "I have a dream tale" foran 250.000 tilhørere i Washington og ved præsident Kennedys begravelse. Moderne gospel I 1969 lavede en gospelgruppe, The Edwin Hawkins Singers, en opdateret version af en gammel salme og spiritual, "Oh, Happy Day", og den blev et kæmpe crossover-hit med mere end 7 mill. solgte eksemplarer og samtidig et stort gennembrud for gospelmusikken i en bred skala. Pop og gospel smeltede her sammen til et moderne udtryk med en bred appel langt uden for de sorte kirker, og for mange i dag står netop den sang som selve indbegrebet af gospelmusik. (se også s. 5-6) At moderne gospel hele tiden finder nye former og udtryk, vidner de forløbne årtiers udvikling om. Gospel er i stadig vækst verden over og udfolder sig ikke længere kun i de sortes kirker søndag formiddag. Store gospel-pladeselskaber har bragt gospelmusikken langt ud over de gængse religiøse sammenhænge og ind på de store koncertscener. Alene i Danmark findes mere end 500 gospelkor og grupper, som har taget musikkens spontanitet, inderlighed og livsglæde til sig. Elvis Presley var ikke bare inspireret af gospel - han indspillede også flere plader kun med gospelmusik. Fx denne her i 1957... Mahalia Jackson var gospelmusikkens første superstar, og den første som solgte over 1 mill eksemplarer af en plade. Hun gjorde spirituals og gospelmusik til musik for alle i USA, sorte som hvide, takket være en kraftfuld og stærkt inderlig stemme. Hun har optrådt i mange store nationale sammenhænge Ved at kopiere gospelmusikkens udtryksfulde sang- og klaverstil og samtidig fjerne det religiøse tekstindhold skabte den amerikanske sanger og pianist Ray Charles i midten af 1950 erne en række hits, der var med til at starte periodens rock n roll-bølge. Gospelteksten I got a saviour way over Jordan blev således i Rays mund til I got a woman way over town og dermed var vejen banet for et kæmpehit! Lige siden 1990 erne har R&B-poppen været præget af sangere med gospelbaggrund: de smidige og varierede sangfraseringer fra Whitney Houston, Mariah Carey, og Beyoncés munde er alle klassisk gospel. På samme måde har bluesmusikken gennem årene også fået sat bredere spor i crossover- udgivelser fra bl.a. Gary Moore, Stevie Ray Vaughan og John Mayer. LYT TIL LOVELESS POULSEN SNIDER S VERSION AF THE BLUES I DETTE MEDLEY: LYDEKSEMPEL 1 Den aldrende blueslegende John Lee Hooker fik i 1989 sat bluesmusikken effektivt på landkortet hos et bredt publikum med udgivelsen The Healer, hvor bl.a. Bonnie Raitt og Carlos Santana medvirkede. Pladen indeholdt bl.a. en genindspilning af hans største hit Boom Boom fra 1962. 12

2 ENGELSK ELEVARK Uddrag fra Martin Luther King Jr. s tale ved Lincoln Memorial under Marchen til Washington, 4. Juli, 1963, hvor 250.000 demonstrerede fredeligt for de sortes borgerrettigheder. Talen blev holdt på den Amerikanske Uafhængighedsdag og i 100-året for slavernes frigørelse:»i am happy to join with you today in what will go down in history as the greatest demonstration for freedom in the history of our nation. Five score years ago, a great American, in whose symbolic shadow we stand today, signed the Emancipation Proclamation. (...) But one hundred years later, the Negro still is not free. (...) One hundred years later, the Negro lives on a lonely island of poverty in the midst of a vast ocean of material prosperity (...) and finds himself an exile in his own land. So we have come here today to dramatize a shameful condition. In a sense we have come to our nation's capital to cash a check. When the architects of our republic wrote the magnificent words of the Constitution and the Declaration of Independence (...) this note was a promise that all men, yes, black men as well as white men, would be guaranteed the unalienable rights of life, liberty, and the pursuit of happiness. (...) Instead of honoring this sacred obligation, America has given the Negro people a bad check, a check which has come back marked "insufficient funds." But we refuse to believe that the bank of justice is bankrupt. (...) So we have come to cash this check a check that will give us upon demand the riches of freedom and the security of justice. (...) Now is the time to make real the promises of democracy. (...)Now is the time to lift our nation from the quick sands of racial injustice to the solid rock of brotherhood. Now is the time to make justice a reality for all of God s children. We must forever conduct our struggle on the high plane of dignity and discipline. We must not allow our creative protest to degenerate into physical violence. (...) As we walk, we must make the pledge that we shall march ahead. We cannot turn back. (...). We can never be satisfied, as long as our bodies, heavy with the fatigue of travel, cannot gain lodging in the motels of the highways and the hotels of the cities. We can never be satisfied as long as a Negro in Mississippi cannot vote and a Negro in New York believes he has nothing for which to vote. No, no, we are not satisfied, and we will not be satisfied until justice rolls down like waters and righteousness like a mighty stream. (...) Go back to Mississippi, go back to Alabama, go back to South Carolina, go back to Georgia, go back to Louisiana, go back to the slums and ghettos of our northern cities, knowing that somehow this situation can and will be changed. Let us not wallow in the valley of despair. I say to you today, my friends, so even though we face the difficulties of today and tomorrow, I still have a dream. It is a dream deeply rooted in the American dream. I have a dream that one day this nation will rise up and live out the true meaning of its creed: We hold these truths to be self-evident: that all men are created equal. I have a dream that one day on the red hills of Georgia the sons of former slaves and the sons of former slave owners will be able to sit down together at the table of brotherhood. I have a dream that one day even the state of Mississippi, a state sweltering with the heat of injustice, sweltering with the heat of oppression, will be transformed into an oasis of freedom and justice. I have a dream that my four little children will one day live in a nation where they will not be judged by the color of their skin but by the content of their character. I have a dream today. I have a dream that one day, down in Alabama (...) little black boys and black girls will be able to join hands with little white boys and white girls as sisters and brothers. I have a dream today. This is our hope. This is the faith that I go back to the South with. (...) With this faith we will be able to work together, to pray together, to struggle together, to go to jail together, to stand up for freedom together, knowing that we will be free one day. (...) And if America is to be a great nation this must become true. So let freedom ring from the prodigious hilltops of New Hampshire. Let freedom 13

2 ENGELSK ELEVARK ring from the mighty mountains of New York. Let freedom ring from the heightening Alleghenies of Pennsylvania! Let freedom ring from the snowcapped Rockies of Colorado! Let freedom ring from the curvaceous slopes of California! But not only that; let freedom ring from Stone Mountain of Georgia! Let freedom ring from Lookout Mountain of Tennessee! Let freedom ring from every hill and molehill of Mississippi. From every mountainside, let freedom ring. And when this happens, When we allow freedom to ring, when we let it ring from every village and every hamlet, from every state and every city, we will be able to speed up that day when all of God s children, black men and white men, Jews and Gentiles, Protestants and Catholics, will be able to join hands and sing in the words of the old Negro spiritual, Free at last! free at last! thank God Almighty, we are free at last! Ordliste score: gammel måleenhed = 20 Emancipation Proclamation: Erklæringen om Slavernes Frigørelse unalienable: umistelige degenerate: umistelig make the pledge: forpligte os til self-evident: indlysende sweltering: ved at blive kvalt under prodigious: kæmpestore curvaceous: kurvede Gentiles: en ikke-jøde (brugt i Jødedommen til at skelne mel lem jøder og andre mennesker) Martin Luther King, jr. på talerstolen Diskussionsspørgsmål Hvad handler King s tale om? I talen giver han flere eksempler på, hvordan sorte og hvides levevilkår på det tidspunkt var meget forskellige. Find eksempler. Hvad mener han med sætningen But we refuse to believe, that the bank of justice is bankrupt? Han sætter udtrykket the quick sands of racial injustice overfor the solid rock of brotherhood. Hvad prøver han at sige? I talen bruger han mange ordbilleder (metaforer), fx lonely island of poverty, vast ocean of material prosperity, sit down at the table of brotherhood, an oasis of freedom and justice etc. Hvorfor tror du, han gør det? Hvad skete der siden med Martin Luther King, Jr? Brug evt. internettet. Klik her: http://youtu.be/zzwmovyewv4 for at høre og se Martin Luther King Jr. holde hele sin berømte tale. 14

3 ENGELSK Skriveøvelse: ELEVARK SKRIV DIN EGEN BLUES! HVORFOR EN BLUES? Lad os først slå fast: Man behøver hverken være sort, alkoholiker eller død som 27 årig ligesom Robert Johnson (billedet) for at skrive en blues! Alle oplever nemlig engang imellem at være ked af noget, at føle sig lidt udenfor, eller bare være i lidt dårligt humør - og så kan det faktisk godt hjælpe at sætte lidt ord på den trykkede stemning. Når først de triste tanker er blevet formuleret og skrevet ned på papir, er de lidt nemmere at håndtere, og hvis man måske endda giver sig til at synge ordene ud - ja, så kan det være med til løsne op for situationen, så man bagefter føler sig lettet og klar til at gå videre med dagen og livet. Så læs videre, og lær, hvordan du kan skrive din helt egen bluestekst: ENKEL TEKSTSKABELON OK, nu kan det jo godt være, at du rent faktisk føler dig glad og optimistisk og slet ikke i blues-hjørnet rent humørmæssigt. Så prøv at tænke på engang, hvor du var ked af noget, og skriv noget ud fra den stemning. Eller skriv en bluestekst om noget, der gør dig glad - så kan den jo muntre dig op, hvis du bliver ked af det en dag! At komme i den rette stemning er i virkeligheden nok den største udfordring, for sprogligt set er bluestekster nemlig skrevet i meget enkelt sprog og uden ret mange ord. Og tilmed gentager man næsten altid nogle af linjerne. Se fx. første vers af Robert Johnsons berømte blues, Crossroad: I went down to the crossroad, fell down on my knees I went down to the crossroad, fell down on my knees Asked the Lord above Have mercy now, save poor Bob, if you please Robert Johnson (1911-1938) er en af de mest berømte bluesmusikere nogensinde - til trods for, at han døde allerede som 27 årig! (Faktisk et oplagt emne for en bluestekst: My life was hell, so I prayed for a bit of Heaven/Big mistake - now I m dead at twenty-seven!) Den 1. linje gentages altså, og den 2. linje bringer historien videre. Det er et velkendt mønster i bluestekster og ses fx også i Bessie Smiths klassiker Backwater Blues (om en stor oversvømmelse i Syden): When it rained five days and the skies turned dark as night When it rained five days and the skies turned dark as night There was trouble taking place in the Lowlands at night Mange tidlige bluessanger improviserede deres tekster mens de sang - og det kan måske være grunden til, at så mange tekster gentager 1. linje: For at give sangeren tid til at udtænke en passende 2. linje! TEKSTVARIATION Et andet mønster i blues- eller gospeltekster er en tilbagevendende svarlinje, som fx i dette uddrag fra gospelsangen Wade in the Water: Ah said ah see them children all dressed in red God s gonna trouble the water said it looks like the children that Moses led God s gonna trouble the water Wade in the water (3x) God s gonna trouble the water Jordan river is chilly and cold God s gonna trouble the water said it chilled my body but not my soul God s gonna trouble the water Som det ses, er bluestekster nogle af det mest kortfattede sangtekster, der findes - og derfor et fint sted at starte for en nyklækket tekstforfatter. Gå derfor straks videre til næste side: WRITE YOUR OWN BLUES LYRICS IN 4 EASY STEPS 15

3 ENGELSK ELEVARK WRITE YOUR OWN BLUES LYRICS - in 4 easy steps! 1 BRAINSTORM First you have to decide, which situation you want to write your blues about. Has your heart been broken by a girl-/boyfriend; did someone steal your bicycle; were you picked last for the team in gym class; or did someone maybe cut in front of you in the supermarket queue? Or..? Once you ve picked your subject, start writing down words and bits of sentences describing the situation: Where did it take place? What happened? Who was there? What sequence of actions or events lead to the situation? How did it make you feel? Start looking for rhymes, and pairing words, finding more words to describe the same thing etc. 2 FORMAT Next decision is: What text format should I choose? Well, luckily that s already been decided for you: You must use the welltested AAB-format (e.g. the Robert Johnson and Bessie Smith examples from before) - which means writing two lines for each verse: A 1st line that is repeated, and a 2nd line commenting on the 1st line, while bringing the story forward. Blues lyrics often have a clear sequence of actions, so try writing it like you re telling a friend about something that happened to you: We had a fight - she called me names - then she left - now I m left here alone - feeling sad - will she ever come back?. A storyline like that would result in 6 verses. 3 WRITE IT! If you ve followed the recipe in step 1 and 2, the rest should be fairly easy! Simply turn your 5 or 6 step storyline into 5 or 6 verses! Make sure the two lines in each verse rhyme, and that the lyrics follows a more or less logical sequence ( woke up this morning - had my breakfast - went to school - there I met her/him... etc. 4 SING IT! Congratulations! You ve finished your first blues song! Now there s only one thing left to do to test it and make sure that it really is a blues song: You have to sing it! Oh, yes, you do have to sing it - that s the only way you ll know, if it works like a real blues! Play Lydeksempel 2 (Blues backing track) out loud and see if you can get your verses to fit in with the groove! Don t worry, if you don t hit the notes perfectly - this is after all the blues, so there s room for a bit of pain! TEST YOUR LYRICS: BLUES BACKING TRACK 16

Loveless Poulsen Snider Sammenspilsnummer til musik/tilvalg 17

MUSIK (TILVALG) ELEVARK THIS LITTLE LIGHT OF MINE Sang Swing G & # 4 This Sammenspilsarrangement This little light of mine Œ j j Œ litt-le light of mine, I'm gon-na let it shine. G7 C This litt-le light of mine, (Trad. gospel) Œ 7 C7 & # j j I'm gon-na let it shine. G C/d Œ G Œ j j This H7 litt - le light of mine, I'm gon-na let it shine. 12 A7 D7 C G/h Am7 G C/d & # Em j j j j j j j j > j Y Let it shine, shine, shine. Let it shine. This little light of mine, I m gonna let it shine (3x) Let it shine, let it shine let it shine Everywhere I go I m gonna let it shine (3x) Let it shine, let it shine, let it shine God gave it to me I m gonna let it shine (3x) Let it shine, let it shine, let it shine Find selv på nye vers efter samme opskrift: This little _ I m gonna _ (Husk det skal rime!) FACTS Se rytmegruppearrangement på næste side This Little Light of Mine er en gospel børnesang skrevet af den amerikanske komponist og bibelskolelærer Harry Dixon Loes (1895-1965) omkring 1920. Den er siden blevet en del af folkemusiktraditionen, bl.a. som en central og ofte brugt sang til borgerrettighedsmarcher i USA i 1960 erne. 18

RYTMEGRUPPE-ARRANGEMENT, FULDT UDSKREVET Sang Swing G This little light of mine This little light of mine (Trad. gospel) & # 4 Πj j ΠThis litt-le light of mine, I'm gon-na let it shine. G7 ELEVARK Klaver {& # 4 Πn El-guitar Bas & # 4?# 4 G G7 J J J J J J J J Tambourin Trommer / / 4 4 ΠΠΠΠΠΠΠΠSang 5 C & # Πj j This litt-le light of mine, I'm gon-na let it shine. C7 G C/d ΠKlaver El-Gtr. Bas Tamb. Tr. {& # & #?# / / n n C C7 G C j j j j j j J J ΠΠΠΠΠΠΠΠ> > 19

2 ELEVARK Sang 9 & # G H7 Em Œ j j j j This litt-le light of mine, I'm gon-na let it shine. Let it shine, Klaver {& # Œ # # # El-Gtr. Bas Tamb. Tr. & #?# / / G H7 Em J J J J j # J J j Œ Œ Œ Œ Œ Œ Œ Œ Sang Klaver El-Gtr. & # A7 D7 j j j j j j 13 {& # shine, shine. # n Let it shine. C G/h Am7 G C/d A7 D7 C G Am7 G & # Œ Œ Œ Œ j > > > > > j > > j j > j > j > > j > j Y j > j Ó Bas?# j # j j J > > j j > > j J Tamb. Tr. / / Œ Œ Œ Œ Œ Œ Œ Œ 20