Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.



Relaterede dokumenter
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

GPS Autostyring. Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.dk 25. oktober 2012

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

FUREN. Mangler der nyt blod i landbruget? Landbrugserhvervet mangler unge mennesker VINTER 2012/13

Navigations (guidance) systemer til traktorer og mejetærskere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Vil du være et hak bedre?

Robotteknologi, lugerobotter i økologien Frank Oudshoorn

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Erfaringer med nye teknologier i rækkeafgrøder Jesper Rasmussen

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.

Fremtidens markteknologi

Ukrudtsbekæmpelse - før, nu og i fremtiden

GPS LØSNINGER TIL ALLE BEHOV

Autostyring Muligheder og faldgruber

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

WEEDS-projektet (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion)

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

Partnerskab om sprøjte- og præcisionsteknologi Anita Fjelsted Miljøstyrelsen


Skabelon til slutrapport for demonstrationsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling

Kort introduktion til grøn innovation

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Slutrapport for projektet Optimeret anvendelse af gødning, pesticider og energi i frugtavlen og gartneribruget

Tabel 1. Oversigt over teknologier med potentiale for reduktion af pesticidanvendelse

Radrensere med automatpilot er godt på vej

Anvendelse af rækkesprøjter. Forskelle på typer og anvisninger til bedste afskærmning.

Lægger fra GL 40 T-serien

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

DET ØKONOMISKE POTENTIALE VED PRÆCISIONSLANDBRUG.

Resultater fra ENDURE

330 hektar om dagen. Lad de andre trække læsset

BUSINESS CASE BILAG 2. Smarte investeringer i kernevelfærden 1.1 FORSLAGETS SAMLEDE ØKONOMISKE KONSEKVENSER 1.2 BAGGRUND OG FORMÅL

DIT BÆREDYGTIGE VASKERI

Universalspreder VS 2403

Fremtiden er bæredygtigt landbrug

TRAKTORVIDEO SIKKERHED & EFFEKTIVITET. Udviklet til landbruget. Nye og bedre produkter. Nyhed: Trådløst kamera sæt KAMERA SYSTEMER & TILBEHØR

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt

Lars Vittrup-Pedersen

Båndlægger fra GB-serien

læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser

Strategi for gartneribrugets fonde


Introduktion til medfinansiering fra Regionalfonden. v/ Hans Henrik Nørgaard

GUDP og Demonstrationsaktiviteter

Hvad betyder Smart Farming for maskinerne, landmanden og maskinhandlerne? Morten Schmidt, 28. September 2018

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Kort introduktion til grøn innovation

Beskyt vand, natur og sundhed

MILJØTEKNOLOGI. Fyraftensmøde torsdag den 9. april Husdyr og Miljø

Landsudvalget for Planteproduktion. Strategi 2013

Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer

Hvorfor energieffektivisering?

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion

HVILKEN GØDNINGSSPREDER ER BEDST? V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen

Om IPM i Danmark. Af Rolf Thostrup Poulsen

The Innovation Board. Odense, den 7. januar Henrik Karlsen, partner. Copyright. tirsdag den 7. januar 14

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Nyhedsbrev fra Geoteam AG

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august Klokken: Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

International outlook - satellitdata og præcisionslandbrug i verden. Lars Byrdal Kjær, Teknologisk Institut

1. GPS generelt og korrektionssignaler 2. Udstyr 3. Opsætning og kalibrering

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøpositivliste til producentorganisationers driftsprogrammer

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Om TAPAS. TAPAS - Testbed i Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer

Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet

TRAKTORVIDEO. Nyhed: Ny 10 quad skærm og Trådløst kamera sæt SIKKERHED & EFFEKTIVITET. KAMERA SYSTEMER & TILBEHØR Udviklet til landbruget

FREM FÅR DIG HURTIGERE TRAFFIC TOMTOM TOMTOM TRAFFIC FÅR DIG HURTIGERE FREM

Fremtidens bæredygtige landbrug

» SAMSON SHB4-36m. Slæbeslangebom. Forserie. - growing together

Axel Månsson A/S Højværdiafgrøder i praksis Plantekongressen d. 15. januar 2019

ØkonomiNyt nr

OPDAG, HVORDAN DU KAN NÅ MERE

Miljøteknologi Adam Conrad, Udviklingsstøttekontoret

Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg

Field Experiments with a Mobile Robotic Field Server for Smart Agriculture

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

Slutrapport. Demonstrationsprojekt nummer 3

ASETA -tidlig og målrettet behandling af ukrudt. Morten Bisgaard Post Doc Aalborg Universitet

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere...

Hvordan kan vi mindske brugen af pesticider?

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Information om pulje til udmøntning af 200 mio. kr. puljen under Grøn Vækst

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

CASI BORGERPANEL DANMARK APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

MINDRE PLADS - MERE MAD

Strategi for forskning og udvikling på markområdet

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject

Sorterenheder fra RH-Kombi-serien. Sorter skånsomt høst succes!

Sorter af gule spiseløg 2010

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Transport: En person kan let samle / adskille udstyret For at minimere løft, er Spray Scanneren udstyret med hjul der folder ned for ned transport.

Transkript:

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Demonstrationsprojekt 1. Projektets titel Reduceret miljøbelastning med introduktion af præcisionsdyrkning med autostyring og GPS teknologi i 2. Formålet med projektet At demonstrere og formidle viden om nye metoder og teknologier i planteskoledrift, som kan give kvalitetsforbedringer og understøtte IPM og reducere miljøbelastningen og danne grundlag for bæredygtig planteskoledrift ved inddragelse af præcisionsdyrkning i planteskolekulturer med GPS og RTK teknologi 3. Gennemførte aktiviteter og resultater A. Afprøvning af GPS baseret traktorstyring til mekanisk rensning og gødskning v. Majland A/S planteskole Majland Planteskole A/S har flere års erfaring med RTK-GPS baseret automatisk styring af traktorer. Styresystemerne er af mærket AutoFarm. Disse systemer adskiller sig fra konkurrerende fabrikater ved, at der er monteret to GPS antenner på traktorernes tag. Systemerne kan dermed beregne traktorens retning, også når den holder stille. Systemerne er derved også velegnet til kørsel med lav hastighed. Planteskolen benytter styringen til at udlægge bedene præcist på arealerne og samme sted hver gang. Majland Planteskole har i samarbejde med Maskinfabrikken Egedal udviklet rense- og gødningsmaskiner, der samtidigt kan bearbejde syve bede. Prikling foregår dog kun i et bed af gangen. Under prikling styres traktoren efter en rille, der er udlagt ved brug af GPS styring. På rækkerenseren er de syv rensesektioner ophængt individuelt. Og finjustering sker ved brug af mekaniske følere, der følger småtræernes placering. Majland A/S Planteskole var vært for et åbent hus arrangement d. 9. august. Det udviklede system har betydet en stor arbejdsbesparelse på planteskolen samtidig med, at den mekanisk rensning både er mere effektiv og mere skånsom mod kulturerne end de tidligere benyttede et-beds-rensesystemer. Efter indkøring af AutoFarm autostyringssystemerne i 2009 har disse fungeret uden store Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 1 af 6

problemer. Systemerne fungerer ved brug af en lokal korrektionsstation placeret på Planteskolen. Læhegn og andet, der kan skygge for korrektionssignalerne har ikke medført væsentlige problemer med at modtage korrektionssignalerne. B. Indkøring af GPS baseret traktorstyring med integreret redskabsstyring på Højgaard Planteskole. Højgård Planteskole har som den første bruger i Danmark investeret i RTK-GPS systemer, der både styrer planteskolens traktorer og præcisionsstyrer de redskaber, der er monteret efter traktorerne. Højgård Planteskole ligger i et bakket landskab. Med redskabsstyring er der muligt at korrigere for de unøjagtigheder, der opstår ved, at redskaberne ikke følger traktoren helt præcist. Højgaard Planteskole valgte at investere i foreløbigt tre anlæg af fabrikatet Trimble, der er det blandt de få fabrikater, der kan leveres med præcisionsstyring af redskaber. Højgård Planteskole dyrker mange forskellige kulturer. De fleste af planteskolens redskaber kan reguleres ved brug af en redskabsramme, der ved hjælpe af en hydraulisk cylinder kan flytte redskaberne i forhold til traktoren. Flere store maskiner f.eks. udlæggeren, der lægger halm i bede med tulipan løg, har fået indbygget hydraulisk regulering i selve maskinen. Hans Henrik Pedersen CTF Europe.dk har besøgt Højgården Planteskole for at indsamle erfaringer med styringerne. Højgård Planteskole har kun erfaringer fra 2011, der primært er benyttet til at indkøre systemerne. Ejeren Erik Andersen kan ikke direkte værdisætte værdien af systemerne, men er ikke i tvivl om, at systemerne både medvirker til effektivisering i produktionen. Erfaringerne er blandt andet at: arealet udnyttes optimalt ved at bede ligger præcist og med ensartet afstand. Der kan desuden startes med bede flere steder i en mark. På lang sigt kan arealerne udnyttes endnu bedre i takt med at læhegn flyttes, så de også ligger helt præcist. det er muligt at radrense tættere på kulturplanterne man kan nøjes med smallere sandspor over frøbedene og dermed et mindre sandforbrug. arbejdsmiljøet for chaufførerne er væsentligt forbedret og mindre belastende det er let at flytte data mellem terminaler, så maskinerne kører i de samme spor. Det er stort set lykkes at styre alle redskaber på planteskolen med de indkøbte systemer herunder også et par selvkørende rensemaskiner. To selvkørende og meget langsomkørende plantemaskiner er det dog ikke lykkes at montere styring på. Plantemaskinerne styres efter et spor, der markeres med en traktor styret af GPS. Ved de efterfølgende rensninger er det dog let på styresystemernes skærm at foretage de små korrektioner, der er nødvendige. Også på Højgård Planteskole er der tilfredsstillende dækning af den monterede reference station, der gennem en lang antenne udsender korrektionssignaler. Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 2 af 6

En reportage fra planteskolen er indsendt til bladet Gartnertidende. Denne forventes at udkomme i foråret 2012. Der er desuden lagt billeder fra Højgård Planteskole på internetadressen: http://ctfeurope.dk/2011/hojgaard C. Erfaringer med varieret dosering fra grøntsagsavler Flere af autostyringsterminalerne kan samtidigt med, at en maskine styres præcist også overvåge og regulere andre processer på maskinerne. Gartneriet Lykkegården på Djursland har også investeret i styresystemer fra Trimble. Her udnyttes terminalerne også til løbende at regulere doseringen af gødning, således at salatplanterne fx får mindre gødning i lavninger, hvor der er et større kvælstofindhold i jorden. Regulering foretages manuelt, men det er planen på Lykkegården at afprøve sensorer, der kan måle planternes vækst og kvælstofindhold, således at dosering af kvælstofgødning kan foretages automatisk. På Lykkegården er der også investeret i en Garford lugerobet. Denne fungere ved, at der over hvert bed er monteret et kamera. Ved billedbearbejdning beregnes placeringen af alle salatplanter og robotten sørger for rensning rundt om hver plante med et skær. Denne robot er populær på frilandsgartnerier. Den fungerer dog kun på udplantede planter. Der udvikles såvel blandt forskere og kommercielt sensorsystemer, der kan skelne mellem kulturplanter og ukrudt. Det danske firma F. Poulsen Engineering har fx udviklet både mekaniske og termiske (flamme) lugesystemer baseret på firmaets plantesensorer. En reportage fra Lykkegården er udkommet i bladet Frugt og Grønt i okt. 2011 D. Overblik over markedet for autostyringssystemer Der udbydes i Danmark i alt 11 fabrikater af autostyring. Markedet bliver yderligere uoverskueligt ved, at de forskellige firmaer tilbyder forskellige løsninger. Samtidig har leverandører forskellige præferencer til hvordan de RTK korrektionssignaler, der er nødvendige for at opnå præcision, skal leveres til GPS modtagerne på traktorerne. Signalerne kan overføres enten via en radioforbindelse eller de kan transmitteres gennem internettet typisk ved brug af GPRS datatjenesten (mobiltelefoni). Den 30. november afholdt CTF Europe.dk i samarbejde med Aarhus Universitet en temadag om autostyring. Her deltog de fleste af leverandørerne også. Alle planteskoler var indbudt og i alt otte planteskolefolk deltog på dagen. Funktioner og forskelligheder blev præsenteret. Blandt landmandskunder har der været en del, der har haft problemer med de autostyringsanlæg, de har investeret i. Blandt brugere med problemer er der tendens til overvægt at systemer, der modtager korrektion via. internettet (GPRS). Nogle fabrikater af autostyring fun- Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 3 af 6

gerer dog tilsyneladende udmærket ved brug af korrektion gennem internettet. For planteskoler vil det oftest være det bedste valg at investere i sin egen korrektionsbase, hvis denne vel og mærke kan dække planteskolens areal. Landmænd kører typisk over et større areal og deres krav til præcision er typisk mindre. Derfor abonnerer landmænd ofte på en af de landsdækkende RTK-korrektionstjenester i stedet for at investere i egen basestation. Planteskoler vil også ofte have behov for den ekstra præcision, der kan opnås, hvis både traktor og redskab styres. Sådanne systemer tilbydes fra Trimble og fra Hollanske SBG. SBG er ny på det danske marked. Trimbles redskabsstyring markedsføres også af CASE IH og New Holland traktorforhandlere. Ved investering til brug på planteskoler, skal der også tages højde for den minimale hastighed, hvor systemet fungerer. Ikke alle fabrikater kan køre så langsomt, som det er nødvendigt på planteskoler. Der er en kortfattet oversigt over GPS autostyringsleverandører på internetadressen: http://ctfeurope.dk/category/teknik/page/2/ 4. Projektets effekter 4.1 Udbredelsespotentialet Investering i præcis autostyring baseret på RTK-GPS medfører investering på ca. 150.000 kr pr. traktor. Prisen er faldet over de senere, og der kan forventes et fortsat fald i priserne samtidigt med, at der udvikles stadig mere avancerede løsninger. En stor del af landets planteskoler har en størrelse, hvor besparelser og kvalitetsforbedringer retfærdiggør en investering. For den enkelte planteskole er det naturligvis også et likviditetspørgsmål, hvornår disse nye teknologier kan tages i anvendelse. 4.2 Gennemslagskraft a. Generelt Projektet har gennem demonstration, diskussion på møder og artikler skabt et bedre overblik over muligheder, og forhåbentligt har det også medført at risikoen for fejl investeringer er reduceret. Kravene til funktion og præcision for styresystemer til planteskoler er ikke de samme som gælder for landbrug. Der er gennem projektet skab kontakt til tekniske eksperter i både ind- og udland. B Det samlede antal demonstrationer, der er gennemført i projektet: 1 c. Det samlede antal deltagere, der har været til demonstrationsprojektet: d. Det samlede antal hits på dokumentationsmaterialet: e. Link til hjemmeside med artikler og dokumentationsmateriale: http://www.danskeplanteskoler.dk/foreningsaktiviteter/projekter/baeredygtig.htm?wbcmode=rmnzjtdh http://ctfeurope.dk/2011/hojgaard Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 4 af 6

http://ctfeurope.dk/category/teknik/page/2/ f. Seminar, kongres, åbent hus, erfagruppe, kursus o. lign.: Arrangement Dato Sted Præcisionsdyrkning med anvendelse 9. august Majland A/S Planteskole, af GPS teknologi. Simmelbrovej 44, 7260 (Demonstration af udstyr fra både Sdr. Omme Majland A/S Planteskole og fra Højgård Planteskole Alt der er værd at vide om autostyrinbelum, 30. novem- Aarhus Universitet, Fou- Blichers Alle, 8830 (arrangeret af CTF Europe.dk i Tjele samarbejde med projektet) Antal deltagere?? 75 (heraf 8 fra planteskoler) 4.3 Effekt på specifikke indsatsområder a. Skabelse og sikring af arbejdspladser I et konkurrencepræget erhverv er en stadig effektivisering nødvendig for at bevare arbejdspladser og for at øge produktionen og dermed skabe nye arbejdspladser. b. Styrkelse af konkurrenceevnen Konkurrenceevnen øges dels gennem en mere effektiv drift fx ved mere effektiv mekanisk rensning eller mere præcis plantebeskyttelse. Dels kan konkurrenceevnen øges i form af en forbedret produktkvalitet, fx i form af mere ensartede planter. c. Formindskelse af ammoniakfordampning og lugtgener d. Formindskelse af næringsstofudvaskningen Med GPS baseret styring kan næringsstofferne placeres præcist i forhold til kulturerne både før plantning og efter etablering. Gødningen kan også varieres henover arealerne, så planterne i større udstrækning får præcis den mængde gødning, som de har behov for. e. Reduktion af energiforbrug eller omlægning til grøn energi Effektiv brug af maskinerne medfører mindre spildtid. Effektiv mekanisk rensning kan desuden reducere antallet af nødvendige behandlinger. f. Udvikling af det geografiske område eller det faglige område, herunder sikring af et robust produktionsmiljø Anvendelse af præcisionsteknologi medfører både effektivere produktionssystemer og mulighed for nye innovative processer produkter. Dette medfører innovativ udvikling på planteskolerne og ved disses leverandører, der også ofte er placeret i landområder. g. Reduktion af pesticidforbruget eller reduktion af miljøbelastningen fra anvendelse af pesticider Pesticider kan med styring tildeles mere præcist, der hvor der er behov for dem. Det Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 5 af 6

kan fx foregå med rækkesprøjter, hvor bekæmpelsen alene sker over rækkerne eller i rækkemellemrummene. En effektiv mekanisk ukrudtsbekæmpelse vil desuden kunne reducere behovet for kemisk bekæmpelse. Forskellige typer af sensorer vil i fremtiden desuden kunne medvirke til at reducere anvendelsen af pesticider yderligere. Styresystemerne kan desuden udnyttes til en automatisk registrering af pesticidanvendelsen. Dette kan udnyttes til at optimere den fremtidige anvendelse. 5. Deltagere og kontakter i projektet Navn Adresse Adresse Postnr. og by Bent Leonhard Gartnerirådgivningen Hvidkærvej 29 5250 Odense SV Keld Bøgh Majland A/S Planteskole Simmelbrovej 44 7260 Sdr. Omme Erik Andersen Højgård Planteskole Hejlskovvej 50 7840 Højslev Hans Henrik Pedersen CTF Europe.dk Valmuevej 5 8664 Galten 6. Eventuelle yderligere oplysninger Rapport Erhvervsudviklingsordningen Demonstrationsprojekter Side 6 af 6