Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1
Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet med aftalen er at præcisere de politiske mål og forventninger til udviklingen af Planlægning for de kommende 2 år. Dette sker inden for de alment gældende regler i Slagelse Kommune, samt den tildelte budgetramme. Aftalen er gældende for perioden 2014-2015. Efter det første år foretages en midtvejsstatus over aftalen med mulighed for at foretage nødvendige tilpasninger og justeringer af aftalen i forhold til økonomi, mål og evt. lovgivningsmæssige ændringer m.m. Området Planlægning varetager opgaver i forhold til en helhedsplanlægning for kommunens samlede udvikling samt konkrete opgaver i forhold til: Kommuneplan og planstrategi Lokalplaner Byudvikling og udbygningsprojekter Temaplaner (inkl. masterplaner) Miljøvurderinger VVM Boligbyggeprogram By- og områdefornyelse Bymidtegrupper Bygningsbevaring Arkitektonisk rådgivning og arkitekturpolitik Kulturmiljøer Landskabsvurdering samt planlægning efter landskabskaraktermetoden Vej-, sti- og grøn planlægning Opgaverne varetages i Center for Plan og Erhvervsudvikling, hvor teamet for Planlægning varetager hovedparten af opgaverne. Foruden planlægning, ligger også Erhvervsudvikling og Intern Service (digitale kort, sekretariat, kommunikation, økonomi) i center for Plan og Erhvervsudvikling. Der er i alt beskæftiget 20 medarbejdere samt en chef. 8 af disse arbejder i planteamet. 2
Ressourcer De fleste ressourcer på området anvendes til løn- og personaleudgifter, som ligger i økonomiudvalgets regi. Ressourcerne inden for Plan- og Byggeudvalgets område vedrører de tre områder byfornyelse, kommuneplanlægning og projektudarbejdelse med følgende beløbsmæssig fordeling: Plan- og Byggeudvalget Budget 2014 kr. Byfornyelse, låneydelser 2.624.098 Reduktion af budgetrammen -7.963 Byfornyelse, øvrige driftsudgifter 216.132 Anlægsprojektpuljen 1.260.000 I alt 4.092.267 kr. Som det ses af ovenstående figur, udgør byfornyelse den største ressource på planområdet i udvalgets regi. Ressourcerne under projektudarbejdelse kan anvendes til større projekter som foranalyser, projektbeskrivelser, handlingsplaner og projektledelse, og udgør således de samlede ressourcer, som Planlægning har til at understøtte egen indsats, bortset fra kommuneplanlægningen. Center for Plan og Erhvervsudvikling indstiller at uforbrugte midler fra 2013 overføres til 2014. Det drejer sig særligt om 3 mio.kr., der oprindeligt var øremærket til Uddannelsesby Slagelse, og 600.000 kr. til kommuneplanlægning, som ikke er brugt i 2013. Førstnævnte beløb er i stedet øremærket til nedrivningspulje. Sidstnævnte kan anvendes til den næste planstrategi og kommuneplan, da der ikke er reserveret midler hertil. Desuden skal det bemærkes, at der ikke i 2014 er reserveret midler til byfornyelse. Der forventes at kunne overføres omkring 1 mio.kr. til dette fra 2013, for derved at have et mindre budget for byfornyelse i 2014. 3
Nøgletal For planlægning er der ikke tilknyttet forudgående eller historiske nøgletal ved nuværende eller kommende evalueringer. Planlægnings opgaver er meget kvalitative og uensartede, hvorfor nøgletal ikke ligger ligefor. Det mest målbare er imidlertid lokalplanlægning, som også er det største enkeltområde målt i årsværk. I forbindelse med fokus på en mere ensartet procedure og skabelon er der fokus på ressourcestyring og ressourceforbrug. I den forbindelse vil der blive arbejdet med opstilling af nøgletal i forhold til leverancer. 4
Udviklingstendenser Det fysiske område Som i resten af landet er byggeaktiviteten rundt omkring i kommunen stadig præget af den generelle afmatning, der fulgte med finanskrisen. Slagelse Kommune er imidlertid begunstiget med et relativt højt antal offentlige byggeprojekter til både lokalplanlægning og kommuneplanlægning. Projekter af denne type omfatter handicapboliger, institutioner og projekter udløst af den kommende vestlige omfartsvej omkring Slagelse samt ikke mindst udbygningen af Slagelse Sygehus og opførelse af et samlet psykiatrisygehus for hele regionen. Desuden ses der den tendens, at flere eksisterende lokalplaner skal erstattes af nye, fordi elementer i dem har vist sig ikke at være egnede i forhold til den aktuelle efterspørgsel. Efterspørgslen på planlægning er derfor generelt intakt i Slagelse Kommune. Konkrete udviklingstendenser Der er med vedtagelsen af Kommuneplan 2013 udarbejdet masterplaner for kommunens tre købstæder. Masterplanerne viser mål og strategi for udvikling af de tre købstæder. Alle masterplaner vil blive udmøntet i mere konkret planlægning og være ramme for eks. byforskønnelsesprojekter, yderligere lokalplanlægning mm. Etablering af nyt psykiatrisygehus, et udvidet sygehus, Campus, ny omfartsvej osv. er udslagsgivende for de generelle udviklingstendenser i kommunen. Der forventes mange afledte effekter der medfører nye muligheder for erhvervsudvikling og bosætning generelt i kommunen, men også et ændret trafikmønster i Slagelse. Efter etablering af de nye sygehuse og campus vil der ske en fraflytning fra eksisterende bygninger, hvor for der er udarbejdet helhedsplan for Slagelse by i 2012. Helhedsplanen forholder sig til ny anvendelse, udvikling og trafikale strukturer. Det meste udvikling vil kræve nye lokalplaner. Med Kommuneplan 2013 er alle mindre byer og landsbyer planmæssigt blevet harmoniseret. Alle bysamfund uden for købstæderne har derved samme planmæssige rammer som for nogens vedkommende vil kræve ny eller revideret planlægning. Flere erhvervsområder er beliggenhedsmæssigt eller bygningsmæssigt ikke tidssvarende. Det giver et øget behov for ny planlægning, enten i form af decideret byomdannelse eller i form af et opdateret plangrundlag. Eksempelvis i forhold afstand mellem støjende erhverv og boliger. Slagelse Kommune er inviteret til sammen med Naturstyrelsen at gennemføre et eksempelprojekt hvor der ses nærmere på disse problematikker. Naturstyrelsen folder løbende ændrede lovgivninger, ny praksis eller nye metoder ud til landets kommuner. Stramningen om Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSDområder) er et eksempel herpå. Her kan kommunerne kun byudvikle i OSD-områder efter særlige begrundelser og analyser. Hele Slagelse by og en del af det resterende areal i kommunen er underlagt dette krav, hvilket sætter særlige krav til en ønsket byudvikling. Det åbne land er planlægningsmæssigt dækket af kommuneplanens retningslinjer. Med Kommuneplan 2013 er udpegningsgrundlaget for dette kvalificeret med en landskabsanalyse lavet efter landskabskaraktermetoden. Dette giver et bedre grundlag for sagsbe- 5
handling, men kan også kræve ekstra ressourcer i indkøringen, idet der er tale om en ny metode at vurdere landskabet efter. Organisatorisk Planlægning ligger i Center for Plan og Erhvervsudvikling, der også varetager erhvervsudviklingsopgaver, og fungerer som back up for Center for Erhvervsservice. Det betyder bl.a. at centret har en særlig rolle i forhold til aktiviteter i forbindelse med Én Indgang. Én Indgang og erhvervsvenlighed er i øvrigt et centralt tema for planlægning såvel som for øvrige myndighedsområder inden for det tekniske/fysiske område. Planlæggere kan ikke lave planerne alene. En stor del af en planlæggers rolle er, at indsamle faglige vurderinger fra de forskellige centre, og finde en linje i dette. Dertil at indgå i samarbejder med bygherrer, naboer, konsulenter oma. Der ses derfor en udviklingstendens inden for planlægning generelt, der går på at planlæggere snarere er proceskonsulenter eller projektledere frem for specialister. Samarbejde, tværfaglighed og kommunikation er derfor helt centrale begreber for en velfungerende planafdeling. Handlemuligheder Planlægning er et vigtigt redskab til at understøtte en given udvikling på, selv om planlægningen ikke genererer udvikling i sig selv. Overordnet planlægning Udvalgets mål er at lave en planlægning der er så robust og gennemarbejdet, at den kan følges i langt de fleste tilfælde. Således gives planlægningen et tydeligt pejlemærke for bygherrer og andre interessenter i forhold til hvad der arbejdes med hvor. Ikke mindst skal planlægningen tage afsæt i byrådets visioner. Derfor er målet at starte op med en planstrategi i starten af den ny byrådsperiode primo 2014. Den vigtigste opgave for Planlægning bliver derfor at understøtte og skabe rammerne for den ønskede udvikling. Det betyder også at der skal prioriteres i opgaverne, og at planlægningen skal strammes til og målrettes. Visionens fokusområder bosætning, erhverv, uddannelse, kultur og oplevelser har alle en planlægningsmæssig dimension. Således er det helt afgørende for udmøntningen af visionen, at planlægningen følger med og skaber rammerne for den udvikling, der arbejdes med. Både planernes mål, prioriteringen af indsatser og det faktiske indhold i planerne skal hænge sammen med de politikker, der skal gennemføres. Plan- og Byggeudvalget en særlig rolle i visionsarbejdet, idet planstrategien jo netop indeholder mål og strategier til udmøntning af alle temaer. Konkrete indsatsområder I forhold til den oplevede efterspørgsel vil der i perioden særligt være fokus på: Synliggørelse af hvad vi har på hylderne boligområder såvel som erhvervsområder Gennemgang af udlagte erhvervsområder, så disse svarer til det efterspurgte Slagelse Kommune i forhold til omverdenen, fokus på regional udvikling Imødekomme den tilstrækkelige planlægning til de massive offentlige investeringer, der begunstiger Slagelse kommune i disse år. Etablering af Campus Opgradering af bymiljøerne som levende bymidter. Slagelse som uddannelsesby, og bymidteforskønnelse i Skælskør og Korsør Skabe muligheder for studieboliger 6
Planlægning for Ny Trelleborg og Tropebyen Omdannelse og ny anvendelse af utidssvarende erhvervsområder og kommunale bygninger, hvis brug måtte ophøre Planlægning for bevaringsværdige miljøer Gennemgang af ikke aktuelle lokalplaner, ophævelse af dem der måtte stride mod aktuelle planønsker Udvikling af landområder, landsbyplaner/udviklingsplaner i samarbejde med borgerne Udmøntning af masterplaner for Slagelse, Korsør og Skælskør Planstrategi, udviklingsstrategi 2014 Kommuneplan 2017 Desuden vil udmøntning af visionen være central for den kommende planlægning. 7