Nyheder inden for regnskab Nr. 4 april 2008 Indhold Økonomi- og Erhvervsministeriet Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven fremsat den 12. marts Lovforslag vedrørende fusion og spaltning Fondsrådet Redegørelse for regnskabskontrol IASB Udkast til diverse justeringer af 25 IFRS standarder som resultatet af IASB s første årlige forbedrings projekt PricewaterhouseCoopers Få styr på årsregnskabsloven IFRS Essential Bestyrelsesarbejdet i det ikkebørsnoterede selskab Økonomi- og Erhvervsministeriet Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven fremsat den 12. marts Den 16. januar 2008 udløb kommenteringsfristen på høringsudkastet til lovforslag om i ÅRL. Siden da er der arbejdet på Regnskabsfaglig Afdeling Strandvejen 44 2900 Hellerup Telefon 3945 3945 E-mail: tip@.dk det endelige lovudkast, der blev fremsat den 12. marts 2008. Lovudkastet omfatter på samme måde som høringsudkastet vedrørende: 1. Forhøjelser af størrelsesgrænser med 20 % 2. Ændring af revisors pligter samt ledelsens erklæring i forbindelse med ledelsesberetningen 3. Ophævelse af bindingskravet for investeringsaktiver og biologiske aktiver, der reguleres til dagsværdi 4. Tilpasning af bindingskravet vedrørende den indre værdis metode 5. Ophævelse af kravet om oplysning om antal ansatte i klasse B virksomheder 6. Ophævelse af kravet om indregning af udviklingsprojekter på balancen i klasse C/mellem 7. Ophævelse af kravet om oplysning af ejendomsværdi 8. Nyt oplysningskrav om virksomhedens arrangementer 9. Tilpasning af kravet om oplysning om revisionshonorar 10. Lempelse af kravet om oplysning om nærtstående parter 11. Nyt oplysningskrav om virksomhedsledelse m.v. 12. Lempelse af kravet om 5 års oversigten i koncernregnskabet 13. Ophævelse af kravet om IFRS i moderselskabsregnskabet i 2009 For en fuld gennemgang af høringsudkastet henvises til Fagligt Fokus 2007 nr. 8. I det efterfølgende vil der blive redegjort for de, der er kommet fra høringsudkastet til det endelige lovforslag. Ad 2 - Ændring af revisors pligter samt ledelsens erklæring i forbindelse med ledelsesberetningen Statslige aktieselskaber, der ikke har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked: I det endelige lovforslag er tilføjet ny 107c, hvorefter også statslige aktieselskaber, som ikke har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse. Således skal de af 107c omfattede selskaber oplyse, om de følger en kodeks for virksomhedsledelse og hvis ikke det er tilfældet, hvordan selskabet så forholder sig til god virksomhedsledelse. Samtidig bliver disse selskaber omfattet af pligten til at oplyse om hhv. hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen og en beskrivelse af sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer og deres udvalg samt disses funktion. Efter lovforslaget fritages datterselskaber af statslige aktieselskaber for kravet om redegørelse om virksomhedsledelse, da denne type redegørelse primært vil have interesse for brugere af moderselskabsregnskabet. Revisors udtalelse om ledelsesberetningen: Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler.
I det endelige lovforslag er det præciseret, at såfremt en virksomhed frivilligt vælger at lade sit regnskab revidere eller vælger at lade revisor udføre andre opgaver, der medfører erklæring i årsrapporten, så skal arbejdet udføres af enten statsautoriseret revisor eller registreret revisor - dette gælder også udtalelsen om ledelsesberetningen. Ad 8 - nyt oplysningskrav om virksomhedens arrangementer I lovforslaget er der som ventet sket en præcisering af kravet om oplysning om virksomhedens arrangementer. Kravet omfatter således hovedsageligt omtale af Special Purpose Entities (SPE). Ad 9 - Tilpasning af kravet om oplysning af revisionshonorar Som i høringsudkastet er specifikationskravet til revisionshonorar udvidet. Efter lovforslagets nye formulering af 96, stk. 2, 2. pkt., skal der oplyses om revisionshonorarets fordeling på hhv. lovpligtig revision, honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed, honorar for skatterådgivning og honorar for andre ydelser. Derimod er kravet om sammenligningstal på den specificerede opgørelse fjernet i det endelige lovudkast. Kravet om sammenligningstal gælder derfor fortsat kun på det samlede revisionshonorar. Lovudkastet foreslår som høringsudkastet at loven skal træde i kraft for regnskabsår, der begynder 1. september 2008 eller senere. Der er mulighed for at anvende den ændrede lov før 1. september 2008. I det endelige lovforslag er det dog bestemt at reglerne om afskaffelse af revisionspligt af ledelsesberetningen og krav om revisors udtalelse herom først må anvendes på regnskabsår, der er begyndt efter 1. september 2008 Lovforslag vedrørende fusion og spaltning. Den 27. februar 2008 er der blevet fremsat et lovforslag L 76 om ændring af aktieselskabsloven mv. der først og fremmest skal gennemføre en ændring af EU s fusions- og spaltningsdirektiver. Ændringen indebærer, at aktionærerne fremover får mulighed for at fravælge en vurderingsmandsudtalelse vedrørende fusions- og spaltningsplanen. Efter de gældende regler skal der altid udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om fusions- eller spaltningsplanen medmindre det er en grænseoverskridende fusion eller spaltning, jf. aktieselskabslovens 134 c og 136 c. Denne vurderingsmandsudtalelse betegnes også som vederlagserklæringen til aktionærerne, idet erklæringen blandt andet skal indeholde en vurdering af, hvorvidt vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet. Når lovforslaget gennemføres vil vurderingsmandsudtalelsen kunne fravælges, såfremt samtlige aktionærer i de deltagende selskaber samtykker hertil. I lovbemærkningerne anføres det, at ændringen formentlig vil kunne medvirke til at lette de administrative byrder for virksomhederne i de tilfælde, hvor en vurderingsmandsudtalelse anses for unødvendig, eksempelvis ved koncerninterne fusioner og spaltninger. Derimod vil ændringen næppe få betydning for selskaber med en stor kreds af aktionærer på grund af kravet om samtykke fra samtlige aktionærer. Selv om aktionærerne beslutter at fravælge vurderingsmandsudtalelsen om fusions- eller spaltningsplanen, skal hensynet til kreditorernes sikkerhed fortsat iagttages, og derfor skal der under alle omstændigheder udarbejdes en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. aktieselskabslovens 134 c, stk. 4 og 136 c, stk. 4. Reduktionen af vurderingsmandens arbejde vil derfor i realiteten være begrænset, da afgivelse af en kreditorerklæring forudsætter, at mange af de samme arbejdshandlinger alligevel skal udføres af vurderingsmanden. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2008. Fondsrådet Redegørelse for regnskabskontrol Fondsrådet har udsendt redegørelse for den regnskabskontrol, som er udført i 2007. Fondsrådet foretog i 2007 regnskabskontrol af i alt 40 års- og delårsrapporter. Tre af disse sager er endnu ikke afsluttet. Udvælgelsen af års- og delårsrapporter til regnskabskontrollen skete primært (70%) på baggrund af en forudgående risikovurdering af årsog delårsrapporter, hvor der forekom forhold, hvor der erfaringsmæssigt er en forhøjet risiko for fejl og mangler. De resterende 30% blev udvalgt tilfældigt. Andelen af fejlbehæftede regnskaber er i procent faldet fra 78% i 2006 til 62% i 2007. Andelen af væsentligt fejlbehæftede regnskaber er faldet fra 33% i 2006 til 24% i 2007. I 9 (24%) af de kontrollerede års- og delårsrapporter fandt Fondsrådet væsentlige fejl og mangler, som rådet mente kunne have betydning for investorernes beslutningstagen.
De væsentlige fejl og mangler omfatter: virksomheden selv at offentliggøre den manglende halvårsrapport. justeringer af standarder, som kunne gennemføres på én gang.. manglende aflæggelse af koncernregnskab, aflæggelse af koncernregnskab efter årsregnskabsloven i stedet for IFRS, forkert anvendt regnskabspraksis for indregning og måling af kapitalandele i en virksomhed, indregning af udviklingsomkostninger i balancen, selvom kriterierne herfor ikke var opfyldt, utilstrækkelig beskrivelse af anvendt regnskabspraksis samt manglende noteoplysninger, fejl i målingen af virksomhedens ejendomme, manglende offentliggørelse af halvårsrapport fra en finansiel virksomhed på moderselskabsniveau I fire af sagerne påbød Fondsrådet virksomhederne at rette forholdet som en væsentlig fejl. I tre sager påbød Fondsrådet virksomheden at offentliggøre en ny årsrapport. I en sag skulle virksomheden offentliggøre supplerende korrigerende information og i den sidste sag valgte I 14 (38%) af de kontrollerede års- /delårsrapporter fandt Fondsrådet fejl og mangler, som ikke blev vurderet at have væsentlig betydning for investorernes beslutningstagen. Fondsrådet gav virksomhederne påbud om at rette i de kommende års- og delsårsrapporter. I de resterende 14 (38%) af de kontrollerede års- og delårsrapporter fandt Fondsrådet ikke fejl og mangler. IASB Udkast til diverse justeringer af 25 IFRS standarder som resultatet af IASB s første årlige forbedrings projekt I oktober 2007 udsendte IASB udkast til årets justeringer af eksisterende IFRS er ( annual improvements ). I henhold til udkastet skal de ændrede standarder træde i kraft for regnskabsår, der starter 1. januar 2009 eller senere. På daværende tidspunkt skønnede IASB, at der var tale om mindre Høringsfristen på udkastet udløb den 11. januar 2008 og IASB har derfor behandlet de indkomne kommentarer på deres møde i februar. Resultatet af denne behandling blev, at ikke alle udkastets uden videre kan gøres til endelige. IASB har besluttet: at nogle af ne skal behandles mere indgående efter en arbejdsplan, der offentliggøres i maj 2008. at nogle justeres og nyt udkast udsendes at nogle først behandles på mødet i marts at nogle nu kan gøres endelige I nedenstående oversigt, er der i yderste højre kolonne angivet status for den enkelte ændring. Det vides endnu ikke, om der overgår til maj-arbejdsplanen vil få en senere ikrafttræden. IFRS Karakter af foreslået rettelse/tilføjelse Status ultimo februar 2008 IFRS 1: Førstegangsanvendelse af International Financial Reporting Standards IFRS 5: Anlægsaktiver bestemt for salg samt ophørende aktiviteter 1. Restrukturering af IFRS 1, hvorefter visse bestemmelser flyttes fra standarden til appendiks. 2. Er den kontrollerende ejerandel i en dattervirksomhed sat til salg, jf. IFRS 5, hvorefter der efter salget ikke længere forventes bestemmende indflydelse over dattervirksomheden, præciseres det, at alle datterselskabets aktiver og forpligtelser i koncernregnskabet skal klassificeres som bestemt for salg. Når aktierne sælges, skal den resterende aktiepost behandles efter de relevante standarder, f.eks. IAS 39 eller IAS 28. Overført til arbejdsplan, der offentliggøres i maj 2008. Vil blive behandlet selvstændigt indeholdende følgende præciseringer: De generelle kriterier for at klassificere et aktiv som bestemt for salg skal være opfyldt. oplysningskravene for ophørende aktiviteter også gælder, når en dattervirksomhed, er eller vil blive afhændet og dattervirksomheden i øvrigt opfylder IFRS 5 s definition på ophørende aktivitet.
IFRS 7: Finansielle instrumenter, Oplysninger IAS 1: Præsentation af årsrapporter IAS 2: Lagerbeholdninger IAS 7: Pengestrømsopgørelse IAS 8: Regnskabspolitikker, i regnskabsmæssige skøn og fejl IAS 10: Begivenheder efter balancedagen IAS 16: Ejendomme, anlæg og udstyr 3. Konsekvensrettelser hidrørende fra IAS 41, se punkt 45. 4. IFRS 7.IG13 har kunnet give anledning til tvivl om, hvorvidt det var muligt efter IAS 1 at præsentere finansielle indtægter og finansielle omkostninger modregnet. Denne tvivl fjernes nu ved at præcisere IFRS 7.IG13, så det fremgår, at finansielle indtægter ikke må modregnes med finansielle omkostninger i resultatopgørelsen. 5. Konsekvensrettelser hidrørende fra IAS 27, 28 og 31, se punkterne 26,27 og 30. 6. Såfremt en virksomhed aflægger en årsrapport, der baseres på IFRS uden at der kan refereres til fuld IFRS, skal den redegøre for på hvilke punkter, årsrapporten afviger fra IFRS og den beløbsmæssige effekt heraf. 7. Klassifikation af gældsforpligtelser præciseres, så en forpligtelse kun anses som kortfristet, hvis selskabet ikke har en ubetinget ret til at udskyde indfrielse ved betaling af likvider eller andre aktiver i mere end 12 måneder efter balancedagen. Hermed er det præciseret at en konvertibel obligation, der skal indfries efter mere end 12 måneder, medmindre indehaveren inden da har valgt at konvertere sit tilgodehavende til aktier i selskabet (amerikansk option), klassificeres som en langfristet gældsforpligtelse. 8. Afledte finansielle instrumenter skal klassificeres som hhv. kort- eller langfristet udfra de almindelige kriterier efter IAS 1.69. Det indebærer, at disse ikke altid skal klassificeres som kortfristede aktiver/forpligtelser. Indeholder instrumentet både en kort- og en langfristet del, skal der ske opdeling i balancen. 9. Konsekvensrettelser hidrørende fra IAS 41, se punkt 45. 10. Konsekvensrettelser hidrørende fra IAS 16. Se punkt 14. 11. Det præciseres, at Implementation Guidance, der udarbejdes i forbindelse med udstedelsen af nye standarder, ikke er et tvunget regelsæt. Implementation Guidance anses således ikke som en del af standarden og kan derfor ikke indeholde yderligere krav i forhold til standarden. 12. Det præciseres, at udbytteforslag, der deklareres efter balancedagen, ikke må indregnes som en forpligtelse på balancedagen, uanset at der foreligger en fast praksis for uddeling af udbytte. 13. Definitionen i IAS 16 på genindvindingsværdi har været anderledes end i de øvrige standarder. Den harmoniseres nu, så den følger definitionen i andre Endvidere justeres ikrafttræden, så der bliver overensstemmelse med den netop gennemførte ændring af IAS 27 Der vil blive gjort mere ud af at forklare hvordan terminologi brugt i hhv. IAS 1 og IAS 39 hænger sammen. Herunder vil der i basis for conclusions blive redegjort for forskellen mellem IAS 1 begrebet fortrinsvis med henblik på salg og IAS 39 begrebet med henblik på salg Der tilføjes kort passus, der forholder sig til de forskellige grader/niveauer af regler og vejledning, der findes de enkelte standarder
IAS 17: Leasing IAS 18: Omsætning IAS 19: Personaleydelser IFRS. 14. Hidtil har det ikke været tilladt at anse gevinster ved salg af anlægsaktiver som omsætning. Dette ændres, så virksomheder, der som led i deres almindelige virksomhed først udlejer aktiver, som herefter sælges, skal anse salget af aktivet som omsætning og hertil hørende vareforbrug fremfor som gevinster ved salg af almindelige anlægsaktiver. 15. Konsekvens hidrørende fra IAS 40, se punkt 42. 16. Den vejledning der er omkring adskillelsen af bygningselementet fra grundelementet i en leasingaftale elimineres, da den indeholder vejledning omkring klassifikation af leasingaftaler på grunde, der til dels strider imod standardens generelle bestemmelser 17. Det præciseres, at betingede leasingydelser vedrørende operationel leasing skal indregnes på samme måde som for finansiel leasing. Det vil sige, at indregningen først skal ske, når betingelsen er udløst, og forpligtelsen derved er blevet aktuel. 18. Af den nuværende IAS 18 fremgår, at omkostninger afholdt i tilknytning til udstedelse af et lån - med modregning af et hertil knyttet honorar - skulle indregnes som en justering af værdien af et udlån ved første indregning. Begrebet svarer ikke til IAS 39 begreb Transaktionsomkostninger, hvorfor der har været tvivl om, hvilke omkostninger, der har kunnet indgå heri. Med den foreslåede ændring tilpasses terminologien nu til IAS 39. 19. Der har hidtil været uklarhed om reglerne i IAS 19 vedrørende såkaldte nedskæringer af pensionsordninger ( curtailments ) i forhold til reglerne om (negative) past service costs (dvs. forringelser af ordninger uden at der er tale om en nedskæring). Det præciseres, at når en ordning forringes for arbejdstageren, hvorved der opnås reduceret pension i fremtiden, er dette at anse som en nedskæring. Den del af nedskæringen, som vedrører tidligere perioder, behandles som negative past service costs, dvs. at denne effekt fordeles henover den resterende service periode. Det tilføjes, at IFRS 5 ikke gælder i de tilfælde, hvor anlægsaktiver overføres til varelageret med henblik på salg som en del af virksomhedens almindelige drift Tilføjelser der præciserer: At en planændring i den udstrækning effekten af frermtidige lønstigninger reduceres eller elimineres er en curtailment At en negativ past service cost opstår, når de ydelser, der kan henføres til tidligere udført arbejde reduceres, således at nutidsværdien af pensionsforpligtelsen falder. At ne træder i kraft for aftaler, der ændres på datoen for ikrafttræden eller senere 20. Det præciseres, at afkast fra pensionsaktiver alene må reduceres for administrationsomkostninger, i det omfang de ikke allerede indgår ved måling af pensionsforpligtelsen. 21. Det foreslås, af terminologien fall due (forfaldstidspunkt) i relation til klassifikation mellem kortfristede og langfristede personaleydelser fjernes. I stedet skal der henses til tidspunktet, hvor medarbejderen opnår ret til personaleydelsen, sna-. Sondringen mellem langfristede og kortfristede personaleydelser foretages ved at se på, om personaleydelsen forfalder
rere end tidspunktet for afregning. mere eller mindre end 12 måneder efter det tidspunkt, hvor medarbejderen har leveret der ydelse, der giver ret til personaleydelsen 22. IAS 19 har hidtil krævet, at eventualforpligtelser skulle indregnes efter IAS 37. Eftersom de efter IAS 37 slet ikke skal indregnes - men blot oplyses - er henvisningen fra IAS 19 fjernet. IAS 20: Regnskabsmæssig behandling af offentlig tilskud og oplysning om andre former for tilskud IAS 23: Låneomkostninger IAS 27: Koncernregnskaber og særskilte regnskaber IAS 28: Investeringer i associerede selskaber IAS 29: Regnskabsaflæggelse i hyperinflationsøkonomier IAS 31: Investeringer i joint 23. Efter udkastet tilrettes standarden med den terminologi, der anvendes i andre IFRS 24. Efter IAS 20 har der hidtil ikke været et udtrykkeligt krav om at anse en fordel hidrørende fra et rentefrit lån for at være statstilskud. Derved har fordelen ikke skullet indregnes særskilt efter IAS 20. Det præciseres nu, at IAS 39 s regler fører til, at der opgøres en kurs på statslånet baseret på en relevant effektiv rente, og kursgevinsten anses herefter som statstilskud efter IAS 20. 25. Begrebet låneomkostninger tilpasses, så det stemmer overens med definitionen herpå i IAS 39. 26. Det præciseres, at et moderselskabs investeringer i datterselskaber, der vælges opgjort til dagsværdi efter reglerne i IAS 39, skal fortsætte med at opgøre disse investeringer efter IAS 39, selvom investeringerne opfylder betingelserne for at være sat til salg efter IFRS 5. Det har hidtil været uklart, om IFRS 5 s regler skulle benyttes i denne situation (nedskrivning til nettosalgspris), eller om IAS 39 s regler (dagsværdi) skulle anvendes. 27. Det præciseres, at selskaber, der anvender dagsværdi til indregning af associerede virksomheder efter reglerne i IAS 39 (tilladt i f.eks. ventureselskaber), alligevel skal give enkelte af de oplysninger, der kræves efter IAS 28 om associerede virksomheder. Der skal således oplyses art og omfang af eventuelle restriktioner (jf. lånekontrakter eller lokal lovgivning) i det associerede selskabs mulighed for at udbetale udbytte eller tilbagebetale lån. 28. Det præciseres, at en nedskrivning af kapitalandele i associerede virksomheder ikke anses som en nedskrivning på goodwill og øvrige nettoaktiver. Nedskrivningen vedrører derfor investeringen som helhed, og den kan derfor også tilbageføres efter de almindelige regler om tilbageførsel af nedskrivninger på anlægsaktiver. Det vil yderligere blive præciseret, at tilskuddet beregnes som forskellen mellem det modtagne beløb og det lån, der er indregnet efter IAS 39 s regler. Ændringerne skal kun gælde fremadrettet 29. Tilretning af terminologi med andre IFRS. 30. Det præciseres, at selskaber, der anvender dagsværdi til indregning af joint ventures efter reglerne i Ændringen vedrører basis for conclusions hvor man vil forklare hvorfor kun dele af IAS 28 s oplysningsbestemmelser skal overholdes for denne type associerede virksomheder Basis for conclusions vil blive udvidet, så der også redegøres for, hvorfor nedskrivningen vedrører investeringen som helhed
ventures IAS 32: Finansielle instrumenter, Præsentation IAS 34: Præsentation af delårsregnskaber IAS 36: Værdiforringelse af aktiver IAS 38: Immaterielle aktiver IAS 39: Finansielle instrumenter, indregning og måling IAS 39 (tilladt i f.eks. ventureselskaber), alligevel skal give enkelte af de oplysninger, der kræves efter IAS 31 om joint ventures. Der skal således oplyses art og omfang af eventuelle restriktioner (jf. lånekontrakter eller lokal lovgivning) i joint venturets mulighed for at udbetale udbytte eller tilbagebetale lån. 31. Konsekvens hidrørende fra IAS 28 og IAS 31, se punkterne 27 og 30. 32. Det præciseres, at kravet om at vise indtjening pr aktie og udvandet indtjening pr. aktie i delårsrapporten kun gælder, hvis selskabet er børsnoteret, dvs. at det er forpligtet til at vise disse nøgletal i årsrapporten. 33. Det foreslås, at der fremover skal kræves de samme oplysninger vedrørende brug af dagsværdi fratrukket salgsomkostninger (fair value less costs to sell), hvis denne benyttes i impairmenttesten, som er krævet, hvis nytteværdien (value in use) benyttes. 34. Konsekvens hidrørende fra IAS 41, se punkt 45. 35. IAS 38 har hidtil været uklar med hensyn til, hvornår omkostninger til reklame og marketing skulle indregnes. Det præciseres nu, at sådanne udgifter skal omkostningsføres på det tidspunkt, hvor ydelsen leveres af leverandøren. Det er derfor ikke muligt at udskyde omkostningsførslen til det tidspunkt, hvor virksomheden udnytter reklamen overfor kunden. 36. Det foreslås også, at det fremover bliver lettere at fravige den lineære afskrivningsmetode for immaterielle aktiver, f.eks. så det i højere grad bliver muligt at afskrive immaterielle aktiver på basis af producerede enheder. 37. Definition af afledte finansielle instrumenter foreslås justeret, således at betingelsen om, at en ikkefinansiel variabel ikke må være knyttet til én af parterne i kontrakten, fjernes. Det betyder, at den tvivl der f.eks. har været om klassifikation af earn-out Ændringen vedrører basis for conclusions hvor man vil forklare hvorfor kun dele af IAS 28 s oplysningsbestemmelser skal overholdes for denne type associerede virksomheder Bestemmelserne om tidspunktet for hvornår der skal omkostningsføres uddybes, så det fremgår at det er leveringsbestemmelserne i kontrakten, der er afgørende: Er der tale om varer, skal der omkostningsføres, når virksomheden har juridisk og faktisk adgang til varerne. Er der tale om serviceydelse, skal der omkostningsføres i takt med at ydelsen leveres. Endvidere vil det blive præciseret, at kataloger er reklameartikler. Der vil i basis for conclusion blive anført, at da reklameartikler mv. ikke har nogen alternativ anvendelse, kan der ikke foretages aktivering. Udstyr, der kan bruges til forskellige reklameartikler, kan derimod godt være et aktiv indtil der ikke længere er nogen alternativ anvendelse. Der laves en tilføjelse om, at mulighed for at fravige den lineære afskrivningsmetode også gælder for alle immaterielle aktiver.
IAS 40: Investeringsejendomme aftaler hos sælger i en virksomhedshandel, elimineres, idet det med ændringen er præciseret, at der er tale om et afledt finansielt instrument. 38. Det præciseres, at forbuddet mod at reklassificere instrumenter ind og ud af Dagsværdi over resultatopgørelsen -kategorien efter første indregning ikke omfatter afledte finansielle instrumenter, der overgår til eller fra at være kvalificerende afdækningsinstrumenter. Det præciseres endvidere, at for at et finansielt instrument kan kvalificere som tilhørende en del af en portefølje af finansielle instrumenter, der styres og evalueres på et dagsværdigrundlag (og dermed måles til dagsværdi over resultatopgørelsen), skal det tilhøre porteføljen allerede ved første indregning. 39. Eliminering af referencen til segmenter som en mulig rapporterende enhed i relation til regnskabsmæssig afdækning. Dette er en konsekvensrettelse som følge af vedtagelsen af IFRS 8, Operating segments, der fastslår, at det udelukkende er den interne styring og rapportering, der er grundlaget for segmentoplysningerne. 40. Det præciseres, at det ved ophør af dagsværdiafdækning af et fastforrentet finansielt instrument er den justerede effektive rente, der skal benyttes fremadrettet ved opgørelse af amortiseret kostpris efter den effektive rentes metode. 41. Det præciseres, at en indfrielsesoption på et lån er nært knyttet til hovedkontrakten og dermed ikke skal udskilles, hvis udnyttelsesprisen kompenserer långiver for det rentetab, der opstår ved indfrielsen. 42. Investeringsejendomme under opførelse eller eksisterende ejendomme under ombygning til investeringsejendomme bliver omfattet af reglerne i IAS 40 i stedet for IAS 16. Derved bliver reglerne identiske med dem, der gælder, hvis eksisterende investeringsejendomme bliver ombygget. I begge tilfælde er det således fremover muligt at benytte dagsværdi som opgørelsesmetode.. Vil blive behandlet selvstændigt Tilføjelser hvor det gøres muligt, at indregne investeringsejendomme under opførelse eller ombygning til kostpris og ved færdiggørelse indregne til dagsværdi, når det er virksomhedens regnskabspraksis. Kostpris er mulig, når det ikke er muligt at finde dagsværdi IAS 41: Landbrug 43. Præcisering af reglerne om anvendt regnskabspraksis. 44. Præcisering af reglerne for opgørelse af dagsværdien på en leaset investeringsejendom (holdt som finansiel leasing). 45. For at skabe konvergens med andre standarder erstattes estimated point-of-sale costs med costs to sell. Ændringen skønnes ikke at have praktisk betydning. 46. Der gives mulighed for at anvende hhv. før eller efter skat rente, så det passer til den model der anvendes, når dagsværdi skal opgøres. 47. Fjerner forbuddet mod at tage hensyn til yderligere Begrebet høst fjernes fra definitionen af
fremtidig biologisk omdannelse, når dagsværdien skal opgøres. Det præciseres dog, at ved opgørelsen af dagsværdien skal man være forsigtig, når værdien baserer sig på fremtidige forhold, f.eks. ved at anvende en højere diskonteringsfaktor. 48. Opdatering af standardens eksempler. 49. Tilretning af terminologi med andre IFRS. 50. Konsekvensændring hidrørende fra IAS 20. biologisk omdannelse Ændringen skal implementeres fremadrettet PricewaterhouseCoopers De selskabsretlige dispositioner - Hold 2: Få styr på årsregnskabsloven 16.-17. april, 14.-15. maj, 23.-24. juni 2008 Et spændende kursusforløb, der fører dig igennem mange af de regnskabsmæssige problemstillinger, der i praksis opstår i forbindelse med regnskabsaflæggelse efter den danske årsregnskabslov (ÅRL). For mere information og tilmelding se her. Bestyrelsesarbejdet i det ikkebørsnoterede selskab f.eks. udbytte, kapital, stiftelser m.v. - risici og muligheder inden for lovgivningens rammer Regnskabsaflæggelse - risici, faresignaler og faldgruber Sammenhængene mellem de selskabsretlige og de regnskabsmæssige regler Et styrket personligt netværk Århus, 8.- 9. maj og 10.- 11. juni 2008 For mere information og tilmelding se her: IFRS Essential IFRS Essential giver dig en grundlæggende og bred viden om det praktiske arbejde med IFRS. Som noget helt nyt tilbyder vi et to dagskursus for nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer i ikke-børsnoterede selskaber. Endvidere kan direktører med fordel deltage. Kurset retter sig mod personer, der ikke har særlig uddannelse inden for regnskab og selskabsret. Kurset har fokus på: - sådan styrker du dine kompetencer og dit netværk! København, 28.- 29. april og 22.- 23. maj 2008 Kurset er udviklet af PricewaterhouseCoopers eksperter inden for selskabsret og regnskabsaflæggelse. Underviserne er erfarne specialister og revisorer med et indgående kendskab til de problemstillinger, der er aktuelle for medlemmerne af en bestyrelse. Yderligere information og tilmelding kan hentes på dette link Hold 1: 23.-24. april, 26.-27. maj 2008. Dit ansvar og dine forpligtelser som bestyrelsesmedlem i et aktie- eller anpartsselskab PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af medlemsfirmaer, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed. 2007 PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder.