Virksomhedernes syn på Får hjælp til at spare på energien - og pengene miljøavisen >> side 2 >> side 9 NR. 1 ÅRGANG 14 MARTS 2012 TIL VIRKSOMHEDER I HERLEV KOMMUNE Genbrugsstationen - et tilvalg >> side 3 Affald er en ressource >> side 4 Grønt energiregnskab >> side 10
2 3 Virksomhedernes syn på miljøavisen IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Miljøavisen bliver kun læst af 1 ud af 5 virksomheder. 7 ud af 10 virksomheder sagde, at de ikke havde modtaget miljøavisen. Virksomhederne efterlyste flere relevante artikler for netop dem. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Jesper Toft, Natur og Miljø Miljøavisen vil fremover blive fremsendt til færre virksomheder mv. - primært til de virksomheder, som reelt kan spare ressourcer og penge og dermed få udbytte af at læse miljøavisen. Det gør det muligt at fokusere på relevante artikler til netop de virksomheder. Det får som konsekvens, at fx detailbutikker, serviceerhverv, boligselskaber og sportsklubber ikke længere vil få tilsendt miljøavisen. Miljøavisen vil desuden fremover så vidt muligt blive stilet til en relevant person på virksomhederne for at skabe bedre muligheder for, at miljøavisen bliver læst. Det skyldes resultaterne af en tilfredshedsundersøgelse. Tilfredshedsundersøgelse I efteråret 2011 besluttede kommunen at bede analyseinstituttet Ziba om at udføre en tilfredshedsundersøgelse blandt 80 modtagere af miljøavisen. 40 % var fra industri/ produktion og andre 40 % kom fra Service og detailhandel. Undersøgelsen blev udført som et telefonisk interview, hvor Ziba spurgte efter den ledelsesansvarlige for miljø, affald mv. og i de mindre virksomheder efter chefen/ ejeren. Interviewet blev udført kort efter, at miljøavis nr. 4 var blevet udsendt. Interviewet startede med en række brede spørgsmål om miljø og affald for derefter at nærme sig miljøavisen med en række specifikke spørgsmål til tilfredsheden med og meninger om miljøavisen. Resultaterne Undersøgelsen viste, at miljøavisen kun blev læst helt eller delvist - af 1 ud af 5 virksomheder. Undersøgelsen viste endvidere, at 60-70 % af de adspurgte virksomheder sagde, at de ikke havde modtaget eller set miljøavisen. Hver 5. af de virksomheder, der sagde de ikke havde modtaget miljøavisen, sagde dog, at de tidligere havde set miljøavisen. Halvdelen af de virksomheder, der havde modtaget miljøavisen, havde ikke læst i den (endnu), men ville gøre det senere. 40 % sagde, at der var flere i virksomheden, der læste miljøavisen. De virksomheder, der havde læst i avisen, havde primært læst de for dem mest relevante artikler. 60 % af artiklerne fandtes (rimelig) interessante, mens 40 % fandtes ikke særlig interessante/uinteressante. De enkelte artikler blev dog vurderet pænt (over 5 på en skala til 7). Alt i alt syntes 70 % af læserne miljøavisen rimelig/god/rigtig god, mens 10 % fandt den dårlig/meget dårlig og 20 % svarede ved ikke. Begrundelserne for denne vurdering af miljøavisen var der meget få af og her meget generelle såsom det er altid godt at få lidt information fra lokalområdet, relevante artikler for arbejdspladsen, og kan godt li når kommunen viser det ansvar. Ideer til at gøre miljøavisen bedre var der ikke mange af, men et par stykker såsom besøg hos specifikke firmaer, noget om vores branche og der er meget la la. Miljøavisen findes på herlev. dk. Ved et abonnement på Herlev Nyt vil man løbende blive orienteret om nye numre.
Genbrugsstationen et tilvalg IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII IIIIIIIII II Fra 1. januar 2012 gælder der nye regler for virksomheders brug af genbrugsstationerne. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII IIIIIIIII II Af Dorte Hvid-Jacobsen, Natur og Miljø 1. januar 2012 trådte der nye regler i kraft for virksomheders brug af genbrugsstationerne. Fremadrettet skal virksomhederne betale for adgang til genbrugsstationen. I Vestforbrændings opland er der etableret en samlet ordning for alle 24 genbrugsstationer i oplandets 19 ejerkommuner, heri blandt Herlev Kommune. Som virksomhed kan du fortsat frit vælge, hvilken af de 24 genbrugsstationer i hele Vestforbrændings opland, du vil benytte, når du er tilmeldt og det behøver ikke være samme genbrugsstation hver gang. Tilmelding Den fælles tilmeldeordning i Vestforbrændings opland indebærer, at den enkelte virksomhed forinden besøg på en af genbrugsstationerne skal tilmeldes via hjemmesiden www.tilmeldinggenbrugsstationer.dk. Når du tilmelder din virksomhed, skal du vælge, om du vil købe et årskort eller engangsbillet. Hvis din virksomhed ofte benytter genbrugsstationerne, kan det bedst betale sig at købe årskort, der gælder for hele 2012. Hvis din virksomhed ikke benytter genbrugsstationerne så tit, er engangsbillet den bedste løsning. Når du er tilmeldt, betaler du for engangsbilletten ved at sende en SMS, når I besøger genbrugsstationen. Endnu ikke tilmeldt Hvis din virksomhed ankommer til genbrugsstationen uden at være tilmeldt, kan I betale for engangsbilletten via opkald fra mobiltelefonen. Priser for for biltyper biltyper Personbil Personbil Uden Uden trailer trailer 6.000 6.000 120 120 Personbil Med Med trailer trailer 8.375 8.375 215 215 Kassevogn Kassevogn Uden Uden trailer trailer 9.000 9.000 150 150 Kassevogn Med Med trailer trailer 13.035 13.035 245 245 Ladvogn Ladvogn Uden Uden trailer trailer 28.160 28.160 220 220 Ladvogn Med Med trailer trailer 34.240 34.240 315 315 Priserne Priserne er er inkl. inkl. moms moms og og inkl. inkl. levering levering af af op op til til 5 kg kg farligt farligt affald affald pr. pr. besøg. besøg. For For hver hver 10 10 kg kg farligt farligt affald affald derudover derudover koster koster det det 45 45 inkl. inkl. moms. moms. Kontrol På genbrugsstationen skal du kunne fremvise dokumentation for, at din virksomhed har betalt, når du bliver bedt om det enten af pladspersonalet eller det særlige kontrolkorps som cirkulerer mellem genbrugsstationerne i oplandet. Endvidere vil miljømedarbejderne i forbindelse med virksomhedstilsynene bede om at se dokumentation for brug af genbrugsstationen, hvis du ikke har affaldscontainere på egen virksomhed. Spørgsmål til tilmeldeordningen Du kan læse mere om den nye tilmeldeordning på www. tilmelding-genbrugsstationer. dk, eller du kan kontakte kundeservice hos Vestforbrænding på tlf. 7022 4010 eller mail tilmeldinggbs@ vestfor.dk. Administrationsgebyret fortsætter for alle virksomheder Gebyret for administration og planlægning af erhvervsaffaldsordninger bliver fortsat opkrævet hos alle virksomheder. Gebyret dækker Herlev Kommunes omkostninger til udarbejdelse af affaldsplaner og regulativer, affaldsregister samt information og vejledning til virksomheder. Gebyret er i 2012 på 971,25 inkl. moms (samme beløb som i 2010 og 2011). Gebyret vil blive opkrævet i maj 2012.
4 5 Affald er en ressource Hvis din virksomhed ikke allerede er på forkant og tænker affald som en ressource, kan det være en god idé at gå i gang med at fokusere på ressource-effektivitet og øget genanvendelse nu. Af Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Ressource-effektivitet og øget genanvendelse står højt på EU s dagsorden. Affaldsdirektivet opstiller konkrete genanvendelsesmål for affald fra bygge- og anlægssektoren, og danske affaldsstrategier lægger op til øget genanvendelse af erhvervsaffald. Knaphed på ressourcer EU har fundet frem til en række råstoffer, som vil være svære at skaffe, som er svære at erstatte med andre stoffer, og som har stor økonomisk betydning i en lang række industrier. For eksempel kan nævnes Indium, som bruges i tyndfilms solceller og lavenergidioder, Germanium der bruges i infrarødt måleudstyr, Beryllium der bruges i elektronik osv. For at producere en chip på 2 g skal der anvendes 1,6 kg brændsler, 32 liter vand, 700 g nitrogen og 72 g kemikalier. Så hvis chippen kan genanvendes, bliver der sparet på ressourcerne. Kina står som hovedproducent på en række af disse kritiske råstoffer. Kina er samtidig begyndt at opkøbe elektronikaffald, hvori disse råstoffer befinder sig. I Danmark skal vi lære at opfatte vores elektronikaffald som en ressource, så vi kan drage nytte af de råstoffer, vi nu engang har fået ind i landet. Nye industrier, der kan genindvinde ressourcerne, Industriel Symbiose og Cradle to Cradle, er mulige løsninger. Industriel symbiose I Kalundborg har en række virksomheder indgået et partnerskab, som består i, at den ene virksomheds affald kan bruges som råstof af en anden virksomhed det kaldes industriel symbiose. Projektet har eksisteret i 50 år og er det største af sin art i Danmark. Røgen fra Asnæsværket bliver renset for svovl, inden det forlader skorstenen. Rensningen foregår med kalk og genbrugsvand. Processen medfører, at der bliver dannet industrigibs. Virksomheden Gyproc kan bruge gips til fremstilling af gipsplader til byggeindustrien. Novo Nordisk får restproduktet gær, når de producerer insulin. Gæren bruges som føde til grise. Og der er flere eksempler at hente. Eksemplet med Kalundborg omfatter ikke direkte de kritiske råstoffer, men kan være inspiration til lignende projekter. Cradle to Cradle Det nye produktions- og forretningskoncept Cradle to Cradle er fremtidens designstrategi. Konceptet handler om, at alle materialer i et produkt kan anvendes igen. Der findes ikke affald, men materialer og næringsstoffer i et evigt flow. Shaw, som er USA s største gulvtæppefabrik, har taget Cradle to Cradle springet og etableret et landsdækkende tilbagetagnings-system for deres gulvtæpper samt udviklet et nyt højkvalitetsprodukt lavet af nylon. Det har den evne, at det kan oparbejdes igen og igen. Så efter endt brug bliver tæpperne opsamlet og omsmeltet til nylon igen. Altså et lukket teknisk kredsløb. Polyvision har designet et whiteboard,der lever op til cradle to cradle kravene. Bly og tungmetaller er skiftet ud med stoffer, som ikke er skadelige. Alle dele af whiteboardet er genanvendelige. Smartphones og bærbare computere er eksempler på produkter, som indeholder sjældne råstoffer. Vi bliver derfor nødt til at finde nye måder at designe dem på, så de sjældne råstoffer kan pilles ud, når produktet har optjent sin funktion.
lov nyt Efterstræbte ressourcer En række grundstoffer, der anvendes i blandt andet højteknologisk udstyr, først og fremmest elektronik, er efterstræbte på grund af deres egenskaber. Stofferne kaldtes tidligere de sjældne jordarters metaller, om end de ikke alle er sjældne. Grundstofferne tilhører gruppen lanthaniderne i det periodiske system. Af Ole Lützen De sjældne jordarters metaller er en ældre betegnelse for en gruppe grundstoffer. Gruppen omfatter 17 grundstoffer, og omfatter lanthaniderne og stofferne scandium og yttrium. Grundstofferne forekommer ikke i store mængder sammenlignet med en række andre grundstoffer, men de er ikke sjældne. På grund af vanskeligheder med at udvinde dem og isolere dem, blev de i datidens terminologi betegnet som sjældne. En af lanthaniderne, cerium, er det 26. mest udbredte grundstof i Jordens skorpe. Et andet, neodym findes i større mængder end guld, og det mest sjældne grundstof af lanthaniderne, thulium, findes i større mængder end grund- Fortsættes på side 8 Bekendtgørelse nr. 1415 af 31. december 2012 om affald (Affaldsbekendtgørelsen). Der er kommet en ny affaldsbekendtgørelse på gaden. Ændringer i forhold til den gamle bekendtgørelse er bl.a. vilkår omkring virksomheders adgang til genbrugspladserne. Dette er nu blevet en frivillig tilvalgsordning enten som abonnementsordning eller klippekortsmodel. Det præciseres endvidere, at virksomheder kun må aflevere affald på genbrugspladserne, der i karakter svarer til det, husholdninger må aflevere (her er ikke fastlagt mængder). IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Bekendtgørelse nr. 1296 af 12. december 2011 om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (Elektronikaffalds-bekendtgørelsen). Ændringen havde virkning fra 1. januar 2012 og er bl.a. en konsekvens af de ændrede regler for virksomheders adgang og betaling for virksomhedernes adgang til de kommunale genbrugspladser. Stof Lanthan Cerium Praseodymium Neodymium Promethium Samarium Europium Gadolinium Terbium Dysprosium Holmium Erbium Thulium Ytterbium Lutetium Yttrium Scandium Anvendelse Batterifremstilling Katalysator Magnetfremstilling Magnetfremstilling Beta-strålekilde Magnetfremstilling Fosforiserende stoffer Keramiske materialer og magneter Magnetfremstilling Magnetfremstilling Magnetfremstilling Fiberoptiske forstærkere Ikke væsentlig anvendelse Fosforiserende stoffer Scintillator ved tomografi Forsforiserende stoffer, katalysator, superledere Legeringer Væsentlige anvendelser af de sjældne jordarters metaller Lov nr. 1274 af 21. december 2011 om Miljøbeskyttelse Ændringen omhandler bl.a. ny betalingssats for markedsførte batterier og akkumulatorer. Producenter og importører vil i 2012 skulle betale 6,00 pr. markedsført kg. mod 2,84 i 2011. Betalingen finansierer den kommunale indsamling af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer samt udgifter i forbindelse med opkrævning og udbetaling, herunder etablering af systemer, vedligeholdelse, drift og administration af opkrævning og udbetaling.
6 7 Det økologiske fodaftryk IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Den påvirkning på miljøet, som menneskelige aktiviteter udøver, kan måles på forskellige måder. Udslip af kuldioxid til atmosfæren fra forbrænding af fossile brændsler, eller det totale udslip af drivhusgasser er mål for, hvor stor en påvirkning aktiviteterne kan have på miljøet. En måleparameter, der sammenligner de menneskelige aktiviteter med den kapacitet, Jorden har for at imødekomme ressourceforbruget, er en anden metode til at kvantificere den menneskelige påvirkning. Det økologiske fodaftryk er et beregningssystem, der sammenholder jordens biologiske kapacitet med den menneskelige påvirkning. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Ole Lützen Det økologiske fodaftryk for et land er en indikator for ressourceforbruget for hver borger i landet. Det økologiske fodaftryk måles i arealenheder, fx i hektar. Det vil sige, at der for hver borger i et land kan knyttes det antal hektar, der går til, for at levestandarden, forbruget og livsstilen kan opretholdes i den nuværende form. I arealet indgår både biologisk produktivt land og vandområder. Global grænse på 1,8 hektar Levestandard og forbrug verden over varierer. Det er beregnet, at hvis alle skulle have samme forbrug og levestandard, og dette ikke skulle ødelægge den økologiske balance på Jorden, måtte hver borger højst lægge beslag på ressourcer svarende til den biologiske kapacitet for et areal på ca. 1,8 hektar. Jordens gennemsnitlige økologiske fodaftryk lå i 2007 på ca. 2,7 hektar. Det betyder, at 1970 1975 1985 1990 2000 2007 Verdens befolkning 3,7 4,1 4,8 5,3 6,1 6,7 Totale økologiske fodaftryk 2,8 2,8 2,6 2,7 2,5 2,7 Samlede biokapacitet 3,1 2,9 2,4 2,3 2,0 1,8 Forholdet mellem fodaftryk og biokapacitet 0,9 1,0 1,1 1,2 1,3 1,5 Jordens samlede biokapacitet sammenlignet med det totale økologiske fodaftryk. Måleenhed: hektar pr. indbygger. Økologiske fodaftryk i hektar pr, indbygger Biokapacitet i ha/indbygger Forskel mellem økologiske fodaftryk og biokapaciteten Forenede Arabiske Emirater 10,68 0,85-9,83 Danmark 8,26 4,85-3,41 Belgien 8 1,34-6,66 USA 8 3,87-4,13 Canada 7,01 14,92 7,91 Australien 6,84 14,71 7,87 Kuwait 6,32 0,4-5,92 Irland 6,29 3,48-2,81 Holland 6,19 1,03-5,16 Sverige 5,88 9,75 3,87 Norge 5,56 5,48-0,08 Afghanistan 0,62 0,54-0,08 Puerto Rico 0,04 0,14 0,1 Økologiske fodaftryk 2007, Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/list_of_countries_by_ecological_footprint. hvis de menneskelige aktiviteter skulle være bæredygtige, skulle der i gennemsnit være ca. 0,9 hektar mere til rådighed pr. indbygger på Jorden. I tabellen nederst på siden fremgår det, at fra ca. 1975 oversteg det økologiske fodaftryk den samlede biokapacitet for hele Jorden (de røde tal i nederste række). De lande, der har det største økologiske fodaftryk er især de vestlige, industrialiserede lande. Danmark har et stort økologisk fodaftryk. Det lå i 2007 på ca. 8,26 ha/person, mens der i Danmark kun er biokapacitet til 4,85 ha/person. Virksomheders fodaftryk Virksomheder kan også ved brug af modeller beregne deres økologiske fodaftryk. Virksomheder kan derved opnå en bedømmelse af deres aktiviteters bæredygtighed, overvåge projekters miljømæssige påvirkninger samt sammenligne sig med andre virksomheder. I modsætning til andre værktøjer til miljømæssige konsekvensanalyser, er det økologiske fodaftryk baseret på et standardiseret system til beregning af ressourcepåvirkningerne. Systemet viser også sammenhængen med de globale grænser for udnyttelse af ressourcerne, og måler derfor ikke kun en virksomheds miljøpåvirkninger, men sammenholder miljøpåvirkningerne fra virksomheden med Jordens økologiske grænser. Det økologiske fodaftryk blev udviklet af Mathis Wackernagel og William E. Rees. Begrebet er beskrevet i bogen Our Ecological Footprint: Reducing Human Impact on the Earth fra 1996.
8 9 Affaldsgebyr i kommunerne Dansk Byggeri har lavet en undersøgelse af, hvilken affaldsgebyrmodel de enkelte kommuner har valgt, og hvad det koster. Undersøgelsen viser, at der er store forskelle fra kommune til kommune både i model og pris. 30 % af kommunerne bruger klippekortsmodellen, mens 24 % bruger abonnement og 11 % har valgt, at prisen afhænger af den konkrete affaldstype og vægt. Selvom 24 % af kommunerne har valgt abonnementsmodellen, så varierer måden hvorpå affaldsgebyret beregnes på også. Nogle kommuner har fx valgt at beregne gebyret ud fra biltype og antal biler, mens andre beregner det ud fra antal ansatte i virksomheden. Det betyder, at affaldsgebyret varierer meget fra fx 5.000 i en kommune og helt op til 38.000 i en anden kommune. Undersøgelsen kan ses på: http://www.danskbyggeri.dk/files/filbibliotek/nyheder%20 og%20presse/presse%20og%20politik/kommunalperformance/ Affaldsgebyrer/Affaldsanalyse.pdf De enkelte gebyrer Det er desuden muligt, at se et skema med oversigt over de regionale erhvervsaffaldsgebyrer på: http://www.danskbyggeri.dk/files/filbibliotek/nyheder%20og%20 presse/presse%20og%20politik/kommunalperformance/affaldsgebyrer/regionale_affaldstal.pdf Jeg er skraldemand Ny branchevejledning fra BAR transport og en gros, der retter sig mod skraldemænd og deres arbejdsgivere samt udbydere af dagrenovationsopgaver. Der er i branchevejledningen lagt vægt på de gode eksempler. Sidst i branchevejledningen er der afsnit om materiel, skraldebilen, adgangsveje og udbyders opgaver. Afsnittene tager udgangspunkt i kravene i Arbejdstilsynets vejledning om indretning og brug af dagrenovationssystemer suppleret med billeder af forskellige løsninger. Se vejledningen på: http://www.bartransportogengros.dk/billeder/bar%20transport/ pdf/jeg_er_skraldemand_2011.pdf... fortsat fra side 5 stoffet jod. Grundstofferne er derfor ikke udpræget sjældne. Teknisk anvendelse af lanthaniderne Den største anvendelse af lanthaniderne sker til batterifremstilling, som katalysatorer og ved magnetfremstilling samt som legeringsmetaller. Desuden anvendes lanthaniderne, yttrium og scandium til en lang række elektroniske hverdagsprodukter, som mobiltelefoner, smartphones m.m. Verdens forekomster af de sjældne jordarters metaller De største kendte reserver af de sjældne jordarters metaller fordeler sig med 48 procent i Kina, 17 procent i det tidligere Sovjetunionen, 11 procent i USA og 3 procent i Indien. Verdensproduktionen af de sjældne jordartes metaller ligger på godt 100.000 tons. Kina står i dag for omkring 97 procent af produktionen, og Indien for ca. 2 procent. Udviklingen af udvinding og oparbejdning af de sjældne jordarters metaller er kompliceret og tidskrævende. Kina har et stort forspring på dette område, da landet allerede i 1980 erne satte dette arbejde i gang, mens resten af verden byggede deres anvendelse af de sjældne jordarters metaller på den kinesiske produktion. Dengang kunne metallerne købes fra Kina til overkommelige priser. I takt med efterspørgslen er priserne imidlertid steget voldsomt, og ligger for flere af metallernes vedkommende over prisen på guld. Derfor intensiveres jagten på metallerne nu for ikke at blive totalt afhængige af de kinesiske priser. Det forventes, at det vil tage 10 til 15 år, inden der er udvinding og produktion i tilstrækkelig stor målestok andre steder til at imødekomme verdensforbruget. Genanvendelse af metallerne Der sker på globalt plan ingen væsentlig genanvendelse af de sjældne jordarters metaller fra forbrugsprodukter. Genanvendelsen i produktionsindustrien ligger også meget lavt, idet den for få lanthanider ligger mellem 1 og 10 procent og for størstepartens vedkommende under 1 procent. Årsagen er, at det for indeværende stadig er dyrere at genindvinde metallerne frem for at købe nye. Der synes dog at være tiltag på vej for at øge genanvendelsen af blandt andet elektriske og elektroniske produkter, hvorved også genanvendelsen af lanthaniderne m.fl. metaller vil øges. Grønlandske forekomster På flere lokaliteter i Grønland er der på baggrund af prøveboringer formodninger om betydelige forekomster af de sjældne jordarters metaller. En af lokaliteterne er Kvanefjeld, hvorfra der tidligere er blevet udvundet uranmalm til forsøgsproduktion. Ifølge overslag, kan der udvindes omkring 40.000 til 50.000 ton af metallerne gennem en længere årrække. Men udvindingen kræver, at der gennemføres miljøundersøgelser for at få klarhed over følgevirkningerne, blandt andet er der risiko for, at der ved udvindingen vil blive spredt radioaktivt materiale i området.
Få hjælp til at spare på energien og pengene Der er milliarder af kroner at spare til energiudgifter hvert år for erhvervslivet. Det hjælper den uvildige organisation Go Energi med ved at vejlede virksomheder i lokale erhvervsnetværk og målrettede energitjek. Af Jakob Møller Volf, Go energi Der er penge i energibesparelser. Det ved de godt i mange små og mellemstore virksomheder, men det kniber med at komme i gang. Derfor tilbyder den offentlige organisation Go Energi virksomheder at blive Kurveknækkere og derved få gratis hjælp til at reducere energiudgifterne. Der ligger et enormt besparelsespotentiale blandt de små og mellemstore virksomheder, men det er svært at finde rundt i junglen af tilbud om energieffektivisering. Ved at melde sig ind i vores gratis Kurveknækkerordning, kan en virksomhed få uvildig hjælp til at reducere energiudgifterne, siger Projektchef Thomas Drivsholm fra Go Energi. Som Kurveknækker får virksomheden adgang til en række ydelser fra Go Energi heriblandt adgang til netværk, nyhedsmails med inspiration og gode råd og værktøjer, der viser vej til besparelser. Der kan spares 300 millioner kroner på ventilation Et andet konkret tilbud fra Go Energi er en række målrettede energitjek. Man kan eksempelvis få tjekket ventilation og køleanlæg, og flere andre tjek er på vej. Alene i virksomheder inden for privat handel, kontor og service er der 300 millioner kroner at spare på ventilation årligt. Og vi taler om tiltag, der forrenter sig med 50 procent eller mere om året. Udgiften til tjekket vil næsten altid tjene sig hjem uden ekstra investeringer i løbet af kort tid, siger projektchef Thomas Drivsholm fra Go Energi. Tjekkene udføres af særligt uddannede energisynskonsulenter, der gennemgår virksomhedens anlæg efter en tjekliste, som Go Energi har udviklet. Et tjek koster typisk ca. 10.000 kroner, men som Kurveknækker kan du lige nu få 5.000 kroner i rabat. Chempilots kan spare 120.000 om året Et energitjek af den kemiske virksomhed Chempilots i Farum, der udvikler materialer til medicinsk brug, viste et samlet energisparepotentiale på mindst 120.000 årligt. De fik gennemgået ventilationsanlægget til laboratorier og såkaldt rene rum. Tjekket hjalp os blandt andet med at sætte fokus på energirigtig adfærd omkring vores stinkskabe, og det giver nogle gratis besparelser. En række andre ting tjener sig hjem inden for tre år. Fx har vi investeret 100.000 i et nyt trykluftanlæg, og det sparer os omkring 35.000 kroner om året, fortæller projektdirektør Richard Schmidt. Der er dog endnu flere penge at spare på energien, mener Richard Schmidt. Chempilots arbejder derfor videre med energitjekkets anbefalinger og håber på at reducere deres samlede energiforbrug for tredje år i træk. Fakta sådan kan du bruge Go Energi: Bliv Kurveknækker og få gratis vejledning og inspiration til at reducere energiudgifterne på GoEnergi.dk/ kurveknaekker-erhverv Find store besparelser i virksomheden med et målrettet energitjek bestil på GoEnergi.dk/tjek Et energitjek koster typisk ca. 10.000 kroner ekskl. moms. Go Energi giver rabat på 5.000 kroner til de første 100 Kurveknækkervirksomheder, der ønsker et energitjek.
10 11 Grønt energiregnskab 2008-2010 IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Kommunen reducerede sit elforbrug fra 2008 til 2009 med 3,5 % og fra 2009 til 2010 med 0,2 % og levede på den måde samlet op til kurveknækkeraftalen med Center for energibesparelser. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Jesper Toft, Natur og Miljø Grønt energiregnskab viser udviklingen i forbruget af el, vand og varme i de kommunale institutioner, som kommunen har en driftsindflydelse på, elforbruget til den kommunale vejbelysning, vandforbruget til vanding mv. Endvidere vises også elforbruget ved produktionen af vand fra jord til hane: Der bruges strøm på vandværket til at pumpe vand op undergrunden, til efterfølgende iltning og filtrering af vandet Formålet med Grønt ener- og til at transportere det ud giregnskab er dels at regi- til brugerne. Dette elforbrug strere forbruget af el, vand og kan ikke aflæses noget sted, varme for dermed at kunne men kun beregnes ud fra følge forbruget, og dels at vandforbrugets størrelse. kunne dokumentere effekten På den måde synliggøres af kommunens arbejde med det, at vandbesparelser også energi- og vandbesparelser medfører en elbesparelse og på institutionerne. Energi- og dermed et sparet CO 2 -udslip. vandbesparelserne er både til gavn for økonomien, da Til sidst er energiforbruget der spares penge, og for mil- omregnet til CO 2 -udslip, som jøet, da klimaændringerne er et vigtigt og nødvendigt begrænses ved at CO 2 -udslip værktøj i arbejdet med kli- og afhængigheden af fossile maudfordringen. brændstoffer mindskes. Resultater Hvad angår elforbrug viser regnskabet, at det samlede elforbrug er faldet med 3,5 % fra 2008 til 2009 og med 0,2 % fra 2009 til 2010. Det betyder, at kommunen samlet lever op til kurveknækkeraftalen med Center for Energibesparelser, hvor kommunen havde lovet at spare 1 % af elforbruget sammenlignet med 2008. Hvad angår vandforbrug viser regnskabet, at det samlede vandforbrug er faldet med 0,35 % fra 2008 til 2009 og med 3,75 % fra 2009 til 2010. Hvordan forbruget udvikler sig, når Hjortespringbadet holder åbent et helt år bliver spændende at følge.
Hvad angår varmeforbrug viser regnskabet, at det samlede normalårs-varmeforbrug (gør det muligt at sammenligne varmeforbrug uafhængigt af kolde/varme vintre) er faldet med 8,8 % fra 2008 til 2009 og med 3,9 % fra 2009 til 2010. Hvad angår det CO 2 -udslip, som kommunen har haft en indflydelse på via energi- og vandbesparelser viser regnskabet, at CO 2 -udslippet er faldet fra 2008 til 2009 med 6,6 % og steget med 2,85 % fra 2009 til 2010. Stigningen skyldes den kolde vinter 2009/2010. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at alle institutioner i 2012 skal ligge blandt de 50 % bedste på landsplan. Her viser regnskabet, at der er noget at arbejde med: 27 institutioner ligger over 50 %-andelen, hvad angår elforbrug, 29 institutioner ligger over, hvad angår vandforbrug og 28 institutioner ligger over, hvad angår varmeforbrug. Find grønt energiregnskab på www.herlev.dk. Skriv på www.agenda2100.dk, sæt hak i agenda2100 og skriv 2730 både som brugernavn og password. Så kan du kigge med.
B Godkendt kvalitetsstyringssystem i Herlev Kommune For 3. år i træk har Det Norske Veritas godkendt kvalitetsstyringssystemet i Teknisk Forvaltning i Herlev. Af Dorte Hvid-Jacobsen, Natur og Miljø Alle kommuner skal have et kvalitetsstyringssystem, som beskriver, hvordan kommunen løser sine opgaver indenfor natur- og miljølovgivningen. Herlev Kommune opnåede sin første certificering i december 2009 og er nu, for 3. år i træk, blevet gennemgået af Det Norske Veritas, der har vurderet, at kommunens kvalitetsstyringssystem lever op til lovgivningens krav. I vores system har vi samlet og forenklet en række arbejdsopgaver. Det har skabt en klarhed blandt medarbejderne om arbejdsgange, så kvaliteten sikres på tværs af forvaltningen, siger naturog miljøchef Jesper Raad Petersen. Vi er selvfølgelig glade for at vores arbejde er godkendt på ny, men det betyder ikke, at arbejdet er slut, siger Jesper Raad Petersen. Kvaliteten af sagsbehandlingen bliver gennemgået flere gange om året, og der bliver løbende samlet op på forbedringsforslag. Kvalitetsloven tager udgangspunkt i de krav, der stilles i ISO 9001 standarden, men er tilpasset den kommunale sagsbehandling. ISO 9001 er den standard, mange virksomheder er certificeret efter. Formålet med kvalitetsstyringssystemet er: - at sikre gennemsigtighed, effektivitet og ensartethed i sagsbehandlingen på naturog miljøområdet. - at sikre borgernes og virksomhedernes tillid til og tilfredshed med sagsbehandlingen. Miljøavisen udgives 4 gange om året og er rettet mod virksomheder i Herlev. Redaktion: Jesper Toft, Natur og Miljø, Herlev Kommune. Ansvarshavende redaktør: Jesper Raad Petersen. Miljøavisens indhold planlægges i samarbejde Ballerup, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Redaktionen modtager gerne idéer og indlæg til avisen. E-mail: tf@herlev.dk Tryk: Kailow Graphic, miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001 Opsætning: Mette Holm Oplag: 500 stk.