Rudersdal Kommune April 2015 RUDERSDAL KOMMUNE. MAGLEMOSERENDEN VANDLØBSRESTAURERING
PROJEKT Rudersdal Kommune. Detailprojekt vandløbsrestaurering Rudersdal Kommune Projekt nr. 212773 Dokument nr. 1212078513 Version 3 Udarbejdet af HPE Kontrolleret af CAB Godkendt af CAB NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: 4810 4476 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: +45 4810 4300 M: 2171 2305 3450 Allerød E: niras@niras.dk E: hpe@niras.dk
INDHOLD 1 Indledning... 1 2 Planforhold... 2 2.1 Vandløbsregulativ... 2 2.2 Vandplan... 2 2.3 Fiskebestand og udsætninger... 4 2.4 Naturbeskyttelse og fredning... 4 2.5 Lokalplaner... 4 2.6 Jordforurening... 5 3 Projektbeskrivelse... 5 3.1 St. 975-1.500... 5 3.2 St. 2.100-2.300... 7 4 Konsekvensvurdering... 9 4.1 Afvanding... 9 4.2 Miljø... 10 4.2.1 Fisk og smådyr i vandløbet... 10 4.2.2 Fredning... 10 4.2.3 3 beskyttede områder... 10 4.2.4 Habitatdirektivet bilag IV arter... 10 4.2.5 Lokalplaner... 10 4.2.6 Jordforurening... 11 5 Lodsejerfortegnelse... 12 6 Økonomi og tidsplan... 15
1 INDLEDNING En meget stor del af vandløbene i Rudersdal Kommune er regulerede. Typisk er de udrettet og gravet bredere for at sikre en hurtigere vandafledning fra de opstrøms beliggende områder. Reguleringen har skabt vandløb med meget ensartede forhold, hvor der er langt færre levesteder for fisk og smådyr. Der er tidligere gennemført restaureringer af delstrækninger i Maglemoserenden og Kighanerenden. Med baggrund i den statslige vandplan for hovedopland 2.3 Øresund har Rudersdal Kommune i 2012 gennemgået en række af vandløbene med henblik på at vurdere behovet for yderligere forbedringer. I rapporten Indsatskatalog for ferskvandsområder i Rudersdal Kommune 2013-2016 er der angivet en række overordnede forslag til forbedring af forholdene i vandløbene. Med baggrund i indsatskataloget beskriver denne rapport forslag til restaurering af to delstrækninger i Maglemoserenden for at skabe en større fysisk variation og dermed grundlag for et mere alsidigt plante- og dyreliv. Beskrivelsen af restaureringerne er samlet i denne rapport, men de skal i forhold til myndighedsbehandling, høring og udførelse betragtes som selvstændige projekter. Den tidligere flisebelagte strækning af Maglemoserenden på den godt 500 m lange strækning langs Nyvang Sti mellem Elleparken og Krogholmgårdsvej blev restaureret ved udlægning af grus og sten i 2008. For yderligere at skabe variation i vanddybde og strømforhold udlægges der flere større sten spredt i profilet mellem st. 975 og st. 1500, se oversigtsplan fig. 1.1. Over en ca. 200 m lang strækning opstrøms Caroline Mathilde Stien fra st. 2.100-2.300 er Maglemoserenden meget bred og har et kanalagtigt præg med ensformige strømforhold og vanddybde. Her indsnævres profilet ved udlægning af sten, og der udgraves dybere områder for at skabe bedre forhold for fisk og smådyrsfaunaen. Restaureringerne foretages, hvor bunden af vandløbet ligger dybere eller vandløbet er bredere i forhold til kravene i vandløbsregulativerne. Der vil derfor ikke ske forringelser af den regulativfastsatte vandafledningsevne som konsekvens af restaureringerne. 1
Fig. 1.1 De to projektstrækninger i Maglemoserenden, st. 975-1.500 og 2.100-2.300. 2 PLANFORHOLD 2.1 Vandløbsregulativ Maglemoserenden er et offentligt vandløb, der administreres af Rudersdal kommune i henhold til regulativ af 4. marts 1997. For den flisebelagte strækning gennem Trørød, st. 975-1.500, er de regulativmæssige dimensioner ændret ved reguleringsprojekt vedtaget i Søllerød Kommune den 28. november 1996. Den regulativmæssige bundbredde er indsnævret fra 120 cm til 30-60 cm ved stenudlægning ovenpå flisebelægningen. Ved stenudlægningen i det 120 cm brede profil er bunden er hævet med 10 cm i den 30-60 cm brede strømrende og op til 50 cm uden for strømrenden, se illustration i afsnit 3.1. For strækningen fra st. 2.100-2.300 er det regulativmæssige fald fastlagt til 2.6 o/oo og bundbredden sat til 120 cm. Ved kontrolopmåling i 2011 er det fundet, at bundkoten generelt ligger tæt på kravene i regulativet, mens vandløbet med en bundbredde på 200-250 cm generelt er væsentligt bredere end kravet. 2.2 Vandplan I Vandplan 2009-2015. Hovedopland 2.3. Øresund. Vanddistrikt Sjælland er Maglemoserenden udpeget som et naturligt vandløb med krav om god økologisk tilstand svarende til faunaklasse 5. 2
Faunaklassen i vandløb bestemmes ved undersøgelse af smådyrsfaunaen. Ved faunaklasse 1 er der kun meget tolerante smådyr tilstede. Det kan være dansemyggelarver, som er rødfarvede af hæmoglobin, der sætter dem i stand til at optage ilt selv ved meget lave koncentrationer eller i ekstreme tilfælde larver af rottefluen, som har et ånderør op gennem vandoverfladen og således kan overleve under helt iltfri forhold. Ved faunaklasse 7 er der en varieret fauna med mange arter af slørvinge- og døgnflue- og vårfluelarver, som stiller store krav til iltkoncentrationen og de fysiske forhold i vandløbet. Klasse 7 kan findes i vandløb, som stort set ikke er påvirket af menneskelig aktivitet. Fig. 2.1 Placering af stationer (blå cirkel) for undersøgelse af faunaklasse. På den øvre projektstrækning i Trørød er faunaklassen undersøgt kort nedstrøms Elleparken. Ved undersøgelser i hhv. 2008 og 2011 er der fundet faunaklasse 4 svarende til en noget forringet biologisk kvalitet, og kravene i vandplanen er ikke opfyldt. På de nedre projektstrækning er faunaklassen undersøgt på en station umiddelbart opstrøms Caroline Mathilde Sti 6 gange i perioden 1997-2011. I 2001 er der fundet faunaklasse 3, mens der ved alle de øvrige prøvetagninger er fundet faunaklasse 4, og kravene i vandplanen er dermed ikke opfyldt. Der findes yderligere en faunaklasse station umiddelbart nedstrøms Gøngehus vej mellem de to projektstrækninger. Her er der ved alle 5 undersøgelser i perioden 1992-2012 fundet faunaklasse 4. 3
2.3 Fiskebestand og udsætninger Fiskebestanden er undersøgt på 4 stationer i 2013. Der blev ikke fundet fisk på de 2 stationer i den øvre halvdel af vandløbet. Nipigget hundestejle og trepigget hundestejle var de 2 klart mest talrige arter. Yderligere blev der fanget ål og 3 ørred årsyngel. Sidstnævnte kun på den ene af de 2 nedre stationer. I henhold til Udsætningsplan for Sællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14. 2006 udsættes der ikke ørred i Maglemoserenden. 2.4 Naturbeskyttelse og fredning Vandløbet er på begge projektstrækninger omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, hvilket indebærer, at der skal ansøges om dispensation til gennemførelse af projektet hos myndigheden - Rudersdal Kommune. På projektstrækningen fra st. 2.100-2.300 er arealerne på nordsiden af vandløbet fra st. 2.100-2.200 udpeget som 3 beskyttet mose og sø. Der er ikke kendskab til arter omfattet af beskyttelse i henhold til Habitatdirektivets bilag IV indenfor de 2 projektområder. Projektstrækningen st. 2.100-2.300 er omfattet af Overfredningsnævnets afgørelse af 7. marts 1986 om fredning af Maglemosen i Søllerød, Birkerød og Hørsholm kommuner (sag nr. 2624/84). På strækningen fra st. ca. 2.200-2.300 omfatter fredningen dog ikke arealerne syd for vandløbet. Fredningen har til formål at bevare de landskabelige, arkæologiske og geologiske værdier, der er knyttet til området. De relevante forhold i fredningskendelsen af betydning for projekt omhandler terrænændringer, hvor det i fredningskendelsens 5 er anført: Som anført i 2 må der ikke foretages terrænændringer. Der må således ikke ske udnyttelse af forekomster i jorden eller foretages afgravning, opfyldning eller planering. Med hensyn til afvandingsforhold anføres det i fredningskendelsens 6: Der må ikke foretages yderligere afvanding af arealerne. Sædvanlig vedligeholdelse af eksisterende dræn, grøfter og vandløb kan foretages. 2.5 Lokalplaner Projektstrækningen i Trørød st.975-1.500 er omfattet af nedenstående lokalplaner. Der ikke i lokalplanerne anført specifikke forhold af betydning for Maglemoserenden. Lokalplan nr. 49 for Trørød villakvarter under Trørød Bylag vedtaget 29. maj1985. Byplan nr. 15 for Gl Holte Nord vedtaget 21. juni 1972. 4
Lokalplan nr. 219 vedr. boliger på Gæslingestien vedtaget 2. maj 2012. Lokalplan nr. 149 for et område ved Gæslingestien vedtaget 31. oktober 2001. 2.6 Jordforurening På projektstrækningen fra st. 975-1.500 arealerne omkring vandløbet omfattet af områdeklassificering. Det indebærer, at der på grund af beliggenheden i byområde er potentiel risiko for jordforurening, hvorfor der ved håndtering af jorden er krav til jordanalyse i forhold til indhold af forurenende stoffer. De ikke bebyggede arealer mod vest midt på projektstrækningen st. 975-1.500 er yderligere V2 udpeget. Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. LBK nr. 1427 af 04/12/2009, Bekendtgørelse af lov om forurenet jord, 3. 3 PROJEKTBESKRIVELSE De overordnede forslag til restaurering omfatter udlægning af sten. Det kan være i form af stenbanker med det formål at skabe gydemuligheder for ørred eller at indsnævre et for bredt vandløbsprofil. Endelig kan større sten udlagt spredt i profilet skabe skjul for fisk og levesteder for smådyrene i vandløbet. Detaljerede forslag til restaurering af de to strækninger er angivet herunder. 3.1 St. 975-1.500 På den flisebelagte strækning st. 975-1.500 langs Nyvangs Sti mellem Elleparken og Krogholmgårdsvej blev der i forbindelse med gennemførelse af et reguleringsprojekt i 2008 udlagt sten og grus i profilet for at skjule fliserne og skabe et naturligt vandløbsprofil. Teksten herunder er uddrag af arbejdsbeskrivelsen for restaureringen. Den nuværende fliselægning skal skjules ved udlægning af sten i vandløbet og på skråningerne op til ca. 10 cm over fliserne, så der dannes en 30-60 cm bred strømrende i bunden af profilet og et anlæg på sideskråninger på minimum 1:2 af hensyn til stabiliteten, se skitse af profil herunder. 5
De kampesten, der opgraves ved etablering af kloakledningen på østsiden af vandløbet, deponeres på siderne af vandløbet og udlægges i profilet for at skabe yderligere variation. Såfremt det er hensigtsmæssigt for arbejdets udførelse kan stenene også deponeres direkte i profilet. Optimalt bør de blandes imellem det øvrige stenmateriale ved udlægningen. Såfremt de udlægges separat, skal de graves ned i stenmaterialet, så de ikke ligger og vipper ovenpå stenene. Der blev opgravet relativt få sten i forbindelse med kloakledningsprojektet, og derfor kun udlagt enkelte kampesten. Se foto 1 og 2 herunder. Foto 1 Stenudlægningen på den fliselagte strækning af Maglemoserenden. Der er udlagt enkelte kampesten for at øge den fysiske variation. 6
Foto 2 Stenudlægningen på den fliselagte strækning af Maglemoserenden. Udlægning af flere kampesten vil yderligere øge den fysiske variation. Der udlægges kampesten Ø350-500 mm i gennemsnit for hver 8 m efter retningslinjerne i projektbeskrivelsen fra 2008 angivet med kursiv tekst herover. Der udlægges ca. 60 kampesten. Udlægningen foretages på strækningen fra Elleparken i st. 975 i henhold til stationeringen i vandløbsregulativet og frem til Krogholmgårdsvej i st. 1.500. På den resterende ca. 150 m lange strækning nedstrøms Krogholmgårdsvej frem til Gøngehusvej er der kun adgang til vandløbet gennem haver, og her udlægges der ikke sten. Stenudlægningen foretages fra Nyvang Sti på vestsiden af vandløbet, se foto 2, og arbejdet vil derfor ikke påvirke private arealer langs vandløbet. 3.2 St. 2.100-2.300 Vandløbet er generelt omkring 2 2.5 m bredt på strækningen fra st. 2.100 og frem til broen ved Caroline Mathilde Stien i st. 2.300. Faldet er relativt kraftigt, og der er fast bund på strækningen. På grund af det meget brede profil er strømhastigheden reduceret, se foto 3, og der er generelt aflejret op til 10 cm sand ovenpå den faste stenbund på størstedelen af strækningen. 7
Foto 3 Det meget brede vandløbsprofil umiddelbart opstrøms underføringen ved Caroline Mathilde Stien. Profilet indsnævres ved stenudlægning for at skabe variation i strømhastighed, bundsubstrat og vanddybde. Profilet indsnævres ved udlægning af sten/grus banker med en bredde på 50-100 cm og en højde på op til 40 cm. Vandløbet indsnævres til den regulativmæssige bundbredde på 120 cm. Hvor bunden ligger dybere end krævet i regulativet kan der ske yderligere indsnævring af profilet, dog således at tværsnitsarealet angivet i regulativet stadig overholdes. Der anvendes en stenblanding bestående af 80 % paksten 64-200 mm og 20 % sten i størrelsen 350-500 mm. Bankerne udlægges fortrinsvis i siderne af vandløbet, så der skabes et svagt slynget vandløbsprofil. Lokalt vil bankerne også blive udlagt som øer i vandløbet, så der ved middelafstrømninger dannes 2 strømløb. Hvor der er trævækst langs vandløbet, placeres grusbankerne fortrinsvis modsat træer, så strømmen skærer ind under rødderne, og danner dybe områder (høller). Sådanne dybere områder er vigtige som skjul for større fisk, især havørred på gydeoptræk. I det indsnævrede vandløbsprofil udlægges der kampesten Ø350-500 mm i gennemsnit for hver 8 m. Størstedelen af stenene, og i særlig grad de størrre, nedgraves delvist i vandløbsbunden eller i siderne af profilet så der sikres et naturligt udseende vandløbsprofil, hvor stenene ikke ligger og vipper ovenpå vandløbsbunden. Desuden udlægges der skjulesten Ø100-200 mm i et antal af 2-3 pr meter vandløb. 8
På strækninger med fast bund og et højt indhold af sten/grus i vandløbsbunden kan indsnævringen af vandløbsprofilet helt eller delvist foretages ved at afgrave i den ene side så der dannes et høl og placere materialet i den modsatte side af profilet. Afgravningen vil så vidt muligt blive foretaget i tilknytning til rødder, der stabiliserer brinkerne og danner skjul for fisk. Der udgraves ca. 15 høller på strækningen, og det opgravede materiale herfra anvendes til indsnævring af profilet sammen med tilkørte grus/sten materialer som beskrevet herover. Der er tæt træbevoksning på hele strækningen og udlægningen vil på langt størstedelen af strækningen skulle ske ved kørsel i selve det 2-2.5 m brede vandløbsprofil med en mindre gravemaskine og motorbør. Træbevoksningen må ikke beskadiges, men det kan dog være nødvendigt at beskære grene af hensyn til adgangen for maskinel. Grene efterlades i 2 m bræmmen - dog ikke på strækninger med private haver op til vandløbet. Der er adgang for tilkørsel af materialer med lastbil ved Caroline Mathilde Stien, og der kan etableres oplagsplads her på nordsiden af vandløbet. Tilkørsel af maskinel til vandløbsprofilet kan ske på sydsiden af vandløbet ca. 100 m nedstrøms Caroline Mathilde Stien, hvor der også kan ske afsætning af materiel. Over de øverste 50 m af strækningen er der dyrket mark på sydsiden af vandløbet. Der er træbevoksning langs vandløbet, og det ligger op til 2 m under terræn. Det vurderes at grovudlægning af stenmaterialer i vandløbet vil kunne ske ved færdsel indenfor 2 m bræmmen. Der vil i tørre perioder være mulighed for tilkørsel af materiel og stenmaterialer fra Gøngehusvej og en 300 m lang strækning i kanten af den dyrkede mark. Der kan også etableres oplagsplads her. 4 KONSEKVENSVURDERING 4.1 Afvanding Restaureringsprojektet ændrer ikke de gældende dimensioner fastlagt i vandløbsregulativet eller reguleringsprojekter. Dermed fastholdes den gældende vandafledningsevne på de to projektstrækninger På den nedre projektstrækning fra st. 2.100-2.300 er vandløbet generelt op mod dobbelt så bredt som krævet i regulativet og vandstanden vil derfor stige mest markant ved små afstrømninger, mens effekten aftager kraftigt ved større afstrømninger. Det vurderes at den maksimale vandspejlsstigning vil være 10-15 cm ved mindre afstrømninger. Dette vil ikke have nogen betydning for de afvandingsmæssige forhold ved bygninger eller på landbrugsarealer. 9
4.2 Miljø 4.2.1 Fisk og smådyr i vandløbet For begge projektstrækninger vil udlægning af større sten/indsnævring af vandløbsprofilet skabe større fysisk variation og dermed flere levesteder for smådyrsfaunaen. På den nedre projektstrækning vil stenudlægningen og særligt udgravning af høller skabe skjulmuligheder for større fisk, herunder optrækkende ørred fra Øresund på gydevandring. 4.2.2 Fredning Fredningen på den nedre projektstrækning har til formål at bevare de landskabelige, arkæologiske og geologiske værdier, der er knyttet til området. Det vurderes at der en svag hævning af sommervandspejlet på 10-15 cm, som beskrevet i afsnit 3.1, ligeledes vil hæve vandspejlet i det sekundære grundvandsmagasin i et 10-15 m bredt bælte langs vandløbet. Det vil forbedre bevaringstilstanden for organiske arkæologiske effekter ved at beskytte mod nedbrydning på grund af ilttilførsel. I forhold til forbuddet mod terrænændringer angivet i fredningen, herunder afgravning, opfyldning eller planering, vurderes det at der i et naturligt dynamisk vandløbsprofil vil ske ændringer af bundprofilet, og at stenudlægning og udgravning af høller ikke overskrider de naturligt formdannende processer i vandløbet. 4.2.3 3 beskyttede områder I forhold til vandløbet vil restaureringen generelt skabe større fysisk variation og dermed mulighed for et mere varieret plante- og dyreliv i vandløbet, se afsnit 4.2.1. De 3 beskyttede mose og sø arealer umiddelbart nord for vandløbet på strækningen fra st. 2.100-2.300 vil ikke påvirkes negativt af projektet. Der kan derimod forventes en svag positiv effekt, idet vandspejlet ved små afstrømninger vil hæves med 10-15 cm, hvilket i et vist omfang kan medvirke til at sikre vandspejlet i søen og det sekundære grundvandsspejl i mosen i en tør sommerperiode. 4.2.4 Habitatdirektivet bilag IV arter Restaureringerne vurderes ikke at have negative effekter i forhold til eventuelle bilag IV arter. Der er tale om mindre indgreb i det eksisterende vandløbsprofilet med henblik på at øge den fysiske variationen. 4.2.5 Lokalplaner Der i lokalplanerne, som berører projektstrækningen st. 975-1.500, ikke angivet specifikke forhold af betydning for Maglemoserenden. Udlægning af enkelte større sten vurderes derfor ikke at stride mod lokalplanerne. 10
4.2.6 Jordforurening På projektstrækningen fra st. 975-1.500 udlægges der udelukkende større sten. Der sker således ingen håndtering af jord, og områdeklassificeringen og V2 kortlægningen på dele af arealet vest for projektstrækningen er således uden betydning for projektet. 11
5 LODSEJERFORTEGNELSE Lodsejerfortegnelse for projektstrækningen i Trørød st. 975-1.500 fremgår af tab. 5.1 herunder. Nyvang Sti på vestsiden af vandløbet ejes af Rudersdal Kommune, mens der på østsiden findes en række private matrikler, se tab. 5.1 Tabel 5-1: Berørte lodsejere ved restaurering af Maglemoserenden st. 975-1500. Matr.nr: Ejerlav: Adresse/ejer: 7000p Trørød By. Vedbæk Nyvang Sti. Rudersdal Kommune 4lr Trørød By. Vedbæk Ellesletten 20. Rudersdal Kommune 4fe Trørød By. Vedbæk Ellesletten 0. Langagerhavens ejerlaug 4ee Trørød By. Vedbæk Vietoften 49. Bent Zibrandtsen 4np Trørød By. Vedbæk Vietoften 51. Marianne Bøje Lauritzen og Jens Ditlev Lauritzen 4no Trørød By. Vedbæk Vietoften 28A. Anne Bræmer og Lars Andreasen 12ah Trørød By. Vedbæk Gæslingehaven 8. Ejendomsselskabet Gæslingestien, TR 12an Trørød By. Vedbæk Gæslingestien 0. Ejendomsselskabet Gæslingestien, TR 12ah Trørød By. Vedbæk Gæslingestien 6. Ejendomsselskabet Gæslingestien, TR 12m Trørød By. Vedbæk Gæslingehaven 6. Lovisa Kristin Holme og Michael Holme 12ø Trørød By. Vedbæk Gæslingestien 8. Arne Lauridsen 12ab Trørød By. Vedbæk Gæslingestien 6A. Ejerforeningen 4mæ Trørød By. Vedbæk Krogholmsgårdsvej 83B. Henrik Francke Jeremiassen 4bu Trørød By. Vedbæk Krogholmgårdsvej 85. Jette Lundin og Claus Lindencrone Lundin. 4bn Trørød By. Vedbæk Krogholmgårdsvej 87. Jan Hallbæck- Andersen 12
Fig. 5.1 Matrikeloversigt for projektstrækningen i Trørød. Fra Danmarks Arealinformation. På den nedre projektstrækning opstrøms Caroline Mathilde Sti st. 2.100-2.300 ejes de 3 matrikler på nordsiden af Ruderdal Kommune, mens arealerne på sydsiden er i privat eje, se tab 5.1. Tabel 5-2: Berørte lodsejere ved restaurering af Maglemoserenden st. 2.100-2.300. Matr.nr: Ejerlav: Adresse/ejer: 10s Trørød By. Vedbæk Caroline Mathilde Sti 61. Rudersdal Kommune. 10v Trørød By. Vedbæk Caroline Mathilde Sti 57A. Rudersdal Kommune. 10e Trørød By. Vedbæk Caroline Mathilde Sti 55A. Rudersdal Kommune. 3cn Trørød By. Vedbæk Gøngehusvej 90. Karen Gelbjerg- Hansen og Dick Håkan Thomee Gelbjerg-Hansen. 8f Trørød By. Vedbæk Caroline Mathilde Sti 51. Birgit Bækmann Reimer 13
Fig. 5.2 Matrikeloversigt for projektstrækningen ved Caroline Mathilde Sti. Fra Danmarks Arealinformation. 14
6 ØKONOMI OG TIDSPLAN Alle udgifter til projektet afholdes af Rudersdal Kommune. Tidsplanen er ikke endeligt fastlagt, men arbejdet forventes udført sommer/efterår 2015. I tilfælde af gunstige vejrforhold kan arbejdet dog blive iværksat tidligere. 15