MULTISYSTEMISK TERAPI

Relaterede dokumenter
ovedstaden Multi Systemisk Terapi

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

et forældreorienteret behandlingsprogram


Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Hvordan går det de unge i MST? Resultater

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

Risiko, behov og responsivitet

Til sagsbehandlere og plejefamilier

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

Når uenighed gør stærk

Det svære liv i en sportstaske

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

UNG Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. Februar 2013

Forladt. Mathias Amsinck Kalhauge.

Red Hill Special School

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

Anbringelse hos slægten

Assertiv kommunikation - MBK A/S

Forløbsundersøgelse af danske og etniske børn født i CAPI-Skema til barnet selv

HVAD ER ADHD kort fortalt

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Historier om vold. Forslag til anvendelse

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

forord I dagplejen får alle børn en god start

Interview med drengene

Syddjurs Kommune SSP Læseplan

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Evaluering af Udsatte-team Aarhus

Alfabetisk liste. Man deltager som ung i de aktiviteter der sker i og udenfor huset.

Du er klog som en bog, Sofie!

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Præsentations øvelser frem til forumsnak.

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært

RESSOURCEPROFIL. Måned: År:

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Bilag nr. 8: Interview med Lars

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Undervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Elevbesvarelser

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Tidlig indsats i dagtilbud, samarbejde med socialrådgiver og sundhedsplejerske - set fra et institutionsperspektiv

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

Transkript:

MULTISYSTEMISK TERAPI BEHANDLING AF UNGE MED ALVORLIGE ADFÆRDSFORSTYRRELSER Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 1

Hvilke UNGE arbejder vi med? De er mellem ca. 11 og 17 år undertiden yngre De udviser alvorlige adfærdsforstyrrelser De bor hos forældre eller andre omsorgspersoner De er i risiko for at blive anbragt uden for hjemmet De er på vej hjem fra en anbringelse Andre interventioner har været uden mærkbar effekt på adfærden Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 2

Hvilken adfærd udviser vore unge typisk? Kriminel adfærd Misbrug af hash, piller, alkohol og lignende Alvorlige skoleforsømmelser Gentagen problemadfærd i hjem/skole/fritid Ekskluderet fra skole/i risiko for eksklusion fra skole Fysisk og/eller verbal voldelig/aggressiv adfærd Øvrig risikoadfærd Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 3

Typiske interagerende forstyrrelser hos vore unge ADHD/ADD AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSE LAV IQ TOURETTES SYNDROM SAMT KOMBINATIONER AF DISSE Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 4

Hvad er MST? Familiebaseret og evidensbaseret behandlingsmodel Fokus er på EMPOWERMENT af omsorgspersoner (forældre) i fht. at løse nuværende og fremtidige problemer. MST behandling er intensiv, pragmatisk og målrettet MST klienten er den unges hele økologi familie, skole, venner og øvrige nærmiljø Struktureret klinisk supervision og kvalitetssikring Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 5

TEORETISK OG FORSKNINGSMÆSSIG FUNDAMENT Baseret på SOCIALØKOLOGISK teori om udvikling Uri Bronfenbrenner: The Ecology of Human Development Børn og unge lever i en social økologi af gensidigt forbundne systemer, som påvirker deres adfærd på direkte og indirekte måder Disse påvirkninger er gensidige og virker i begge retninger Antisocial adfærd er som al adfærd multidetermineret Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 6

Social økologisk model Samfund/kultur Kommune Skole Nabolag Venner Øvrig familie Søskende Forældre Den unge Forældre 7

Forskning i misbrug og kriminalitet hos unge. Familie niveau Mangelfuld monitorering fra forældre Inkonsistent eller mangelfuld opdragelse Svage følelsesmæssige relationer mellem den unge, forældre og søskende Forældres misbrug og psykosociale problemer Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 8

Forskning i misbrug og kriminalitet hos unge fortsat. Kammeratskabs-niveau Tilknytning til stof-brugende og/eller kriminelle kammerater Svage kammeratskabsrelationer ekskluderet af almindelige kammeratskabsrelationer Tilknytning til anti-sociale unge er den stærkeste direkte prædiktor af kriminel og misbrugsadfærd Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 9

Forskning i misbrug og kriminalitet hos unge fortsat. Skole niveau Faglige vanskeligheder, lave karakterer, gå en klasse om Adfærdsproblemer i skolen, pjækkeri, bortvisning fra skole Negativ holdning til / attitude overfor skolen Gå i en skole, der ikke tilgodeser den unges udviklingsmæssige og faglige behov Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 10

Forskning i misbrug og kriminalitet hos unge fortsat. Samfundsniveau Tilgængelighed af stoffer (og våben) Høj grad af omverdens- og psykosocial stress Ustabile og usikre nabolag med høj forekomst af sociale problemer Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 11

Forskning i misbrug og kriminalitet hos unge fortsat. Unge niveau: ADHD, impulsivitet Positiv attitude overfor/holdning til kriminalitet og misbrug Manglende samvittighed i forhold til overskridelse af normer, regler og love Negative følelser Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 12

MST kausal model for kriminalitet og misbrug: Generelle fund gennem mere end 50 års forskning Familie Lav monitorering. Svagt følelsesmæssigt bånd. Høj konfliktniveau. Kriminelle venner Tidligere kriminel og/eller misbrugsadfærd Kriminel/Misbrugs adfærd Skole Lav skoleinvolvering Dårlige faglige resultater Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 13

MST: Forandringsteori Venner Den unge: MST Forbedret familiefunktion. Skole Reduceret antisocial adfærd og forbedret funktion Samfund Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 14

MST grundantagelser Børn og unges adfærd er væsentligt påvirket af deres familier, venner og øvrige økologi og vice versa Familier og de kontekster, de er en del af, er de vigtigste samarbejdspartnere og forandringsagenter Forældre ønsker det bedste for deres børn Forandring kan opstå hurtigt Professionelle behandlingsudbydere bør være ansvarlige for at opnå behandlingsmål Forskning/videnskab tilbyder værdifuld guidance Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 15

Interventionsformer? MST interventioner trækker på forskningsbaserede behandlingsmetoder: Adfærdsterapi Parent management træning Kognitiv adfærdsterapi Pragmatiske familieterapier Strukturel familieterapi (Milano skolen) Strategisk familieterapi (Bateson, Hayley mfl.) Medicinsk behandling (fx ved ADHD) Contingency Management (CM) ved misbrug Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 16

Peter og hans familie 64 68 72 44 44 43 38 39 42 46 19 16 12 21 16 Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 17

Henvisende adfærd MST Analytisk Proces Ønsket resultat fra familie og andre nøglepersoner Overordnede mål MST forståelse af sammenhænge FIT Re-evaluere Vurdering af fremskridt og barrierer for interventionens effektivitet Prioritere Delmål Måle Gennemføre intervention Handle Tilrettelæggelse intervention Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 18

Den henvisende adfærd Grov fysisk aggression: Sigtet og dømt for sammen med en gruppe venner at have overfaldet en ung mand med spark og slag. Peter er p.g.a. dette dømt til MST. Kriminalitet: Sigtet for tyveri af knallert. Sigtet for tyveri for 2 måneder siden. (august 2008) Løber væk hjemmefra: Har det sidste år været løbet hjemmefra 5 gange. De fire gange var han væk 2-3 dage, og en gang i 2 uger. Ingen vidste, hvor han var. Verbal og fysisk aggressiv hjemme: Der er daglige trusler om vold mod begge forældre. Peter smadrer inventar ved at kaste det ind i vægge og smækker døre, så de går i stykker. Det sker ca. 2 gange om ugen. Ingen skolegang: Peter har været smidt ud af skolen siden maj (6 måneder siden) p.g.a. vold og trusler om vold mod flere lærere og andre elever. Er i øjeblikket ikke tilmeldt et skoletilbud. Dårlige venner: Har ingen prosociale venner. Peters vennekreds består af ældre, kriminelle og misbrugende unge. Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 19

Overordnede mål 1. Peter skal ophøre med al kriminel adfærd: Bevist ved ingen sigtelser eller domme for knallerttyveri, aggressiv adfærd, trusler om vold eller vold. Rapporteret af politiet. 2. Peter skal styrke sin omgang med prosociale venner: Bevist ved at formindske sin omgang med ældre misbrugende venner og tilmeldes en fritidsbeskæftigelse eller hobby. Rapporteret af mor og far. 3. Peter skal stoppe med al verbal og fysisk aggression i hjemmet og lokalsamfundet; Bevist ved forældrenes rapport om ingen verbal og fysisk aggressiv adfærd i hjemmet, ingen raserianfald mod forældrene eller lillebror, ingen skubben eller kasten med møbler eller slå hul i vægge og døre. 4. Peter skal have skolesucces; Bevist ved at Peter følger det planlagte program for skolen, kun har fravær, der er godkendt; møder til tiden, laver sine lektier, deltager i undervisningen og ingen rapporter om verbale eller fysiske konflikter på skolen. Rapporteret af skolen og forældrene. Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 20

Henvisende adfærd MST Analytisk Proces Ønsket resultat fra familie og andre nøglepersoner Overordnede mål MST forståelse af sammenhænge FIT Re-evaluere Vurdering af fremskridt og barrierer for interventionens effektivitet Prioritere Delmål Måle Gennemføre intervention Handle Tilrettelæggelse intervention Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 21

Analyse af Kriminalitet fit Ingen prosociale aktiviteter Omvendt hieraki hjemme Ingen monitorering Daglige konflikter som Peter vinder. Mor og far er bange for Peter Peter laver kriminalitet Antisociale venner Manglende positiv opmærksomhed fra forældrene Ingen skolegang Adfærden er funktionel 22

Analyse af Kriminalitet fit Ingen prosociale aktiviteter Omvendt hieraki hjemme Ingen monitorering Daglige konflikter som Peter vinder. Mor og far er bange for Peter Peter laver kriminalitet Antisociale venner Manglende positiv opmærksomhed fra forældrene Ingen skolegang Adfærden er funktionel 23

Analyse af Konflikter hjemme fit Uens forældrestil Omvendt hieraki hjemme Ingen klare regler Mor og far er bange for Peter Daglige konflikter i hjemmet Peter kan ikke kontrolere sine impulser Manglende positiv opmærksomhed fra forældrene Manglende forudsigelighed I forældrenes adfærd Forældre optrapper i konflikt 24

Analyse af Konflikter hjemme fit Uens forældrestil Omvendt hieraki hjemme Ingen klare regler Mor og far er bange for Peter Daglige konflikter i hjemmet Peter kan ikke kontrolere sine impulser Manglende positiv opmærksomhed fra forældrene Manglende forudsigelighed I forældrenes adfærd Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. Forældre optrapper i konflikt 25

Sikkerhedsplan Nedtoning Hvor skal forældrene opholde sig fysisk Hvordan skal tonefald og kropssprog være Hvad skal de sige Undersøge kognitioner via sekvenser Finde alternative tanker Rollefordeling Hvem skal tale og hvem har brug for støtte Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 26

Hvis Så plan Hvis Peter bliver vred og kalder jer møgsvin, bitch eller andet. Så 1. Hold fast i regel om at i skal tale pænt til hinanden 2. I trækker jer og siger... 3. Hjælpetanke til mor det er ikke synd for Peter, vi gør det bedste nu 4. Mor støtter far i forhold til at forlade Peter uden diskussion 5. Tidspunkt for videre snak om emnet Peter begynder at smadre ting. Ved konfliktniveau hvor i oplever at i, Peter eller lillebror er i fare. 1. I trækker jer og siger Vi holder rigtig meget af dig, men vi beslutter at gå nu- vi kommer tilbage om en time 2. Kontakt MST på tlf... 1. Forlad hjemmet. 2. Kontakt politi på tlf... 3. Kontakt MST på tlf... Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 27

Analyse af Konflikter hjemme fit Uens forældrestil Omvendt hieraki hjemme Ingen klare regler Mor og far er bange for Peter Daglige konflikter i hjemmet Peter kan ikke kontrolere sine impulser Manglende positiv opmærksomhed fra forældrene Manglende forudsigelighed I forældrenes adfærd Forældre optrapper i konflikt 28

Regler for Peter 1. Mor og far vil lave klare regler og konsekvenser I forhold til Peters brug af køkkenet. Han må gerne tage almindelig mad, men ikke forsyne sig med junk-food så som sodavand, chips og slik. 1. Mor og far vil skrive alt junk-food de har i køkkenet ned 2. Mor og far vil sætte priser på alt junk-food 3. Terapeut og forældre vil skrive reglerne ned i forhold til: 1. Hvilken mad Peter gerne må spise, og hvilken han ikke må spise. 2. At Peter trækkes i lommepenge, hvis han tager mad mod reglerne. 4. Forældrene og terapeuten vil rollespille hvordan reglerne skal præsenteres overfor Peter 5. Mor og far vil præsentere reglerne overfor Peter tirsdag kl. 21.00 terapeuten vil være tilgængelig på telefonen Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 29

Analyse af Konflikter hjemme fit Uens forældrestil Omvendt hieraki hjemme Ingen klare regler Mor og far er bange for Peter Daglige konflikter i hjemmet Peter kan ikke kontrolere sine impulser Manglende positiv opmærksomhed fra forældrene Manglende forudsigelighed I forældrenes adfærd Forældre optrapper i konflikt 30

Sekvens analyse af konflikt Mor og Peter i bil, skal købe seng til Peter, Peter hører musik i radioen Mor: Nej, tag den sele på nu, ellers får du ikke en seng idag Peter: Du bestemmer fucking ikke over mig din bitch Mor: Jeg gider ikke høre det musik. Mor skifter kanal Peter: Det gør jeg kun hvis du skifter kanal Mor: Du skal ikke tale sådan til mig, ellers kommer du ud af min bil Peter biver væk i tre dage Peter: jeg ville høre det nummer, skift tilbage nu! Mor: Nej og du skal tage din sele på NU! Peter: Så sæt mig af kælling. Peter bliver sat af, smækker døren og sender en SMS Du er en luder

Tryk-knapper Hvordan hjælper forældrene den unge til at miste kontrollen/fatningen. Hvilke knapper trykker du/i på hos den unge i løbet af en diskussion/skænderi? Hvad er det den unge konkret siger eller gør (ord eller handling), som gør at du bliver vred, ked af det, føler dig skyldig, frustreret, defensiv eller eftergivende? Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 32

Analyse af konflikter hjemme fit Uens forældrestil Omvendt hieraki hjemme Ingen klare regler Mor og far er bange for Peter Daglige konflikter i hjemmet Peter kan ikke kontrolere sine impulser Manglende positiv opmærksomhed fra forældrene Manglende forudsigelighed I forældrenes adfærd Forældre optrapper i konflikt 33

Professionelt netværkssamarbejde PPR Skole Lærer Lektiehjælp MST/FORÆLDRENE Klub Politi Domstolen Rådgiver Gademedarbejder Forældrekontakt/monitorering Monitorering Information til forældre Deltagelse i sikkerhedsplan Tilbagemelding i forhold til vilkår Samarbejde omkring vilkår Bevilling af støtte/kontaktperson Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 34

Hvordan er det gået med Peter? Afsluttede sin 9. klasse Gymnasiet i gang med videregående uddannelse Bor stadig hjemme Ingen konflikter Ingen kriminalitet God og varm kontakt i familien Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 35

MST Outcomes Januar December 2012 BOR HJEMME GÅR I SKOLE/ PÅ ARBEJDE 89% 85% INGEN SIGTELSER 85% Resultaterne er baseret på et omfattende review af de 12195 familier (88.9% af 13713 henviste unge) som blev udskrevet af kliniske grunde (dvs fuldført behandling, lav engagement eller anbringelse) i eksisterende MST teams internationalt. (MST DATA) Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 36

Dansk effektforskning viser: SKOLE / ARBEJDE Der er tale om en reduktion i fravær fra skole/arbejde på 61 % som langtidseffekt. Kilde: Simon Ø. Møller, 2014 Metodecentret Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 37

Dansk effektforskning viser: KRIMINALITET Andelen af unge, der begår kriminalitet reduceres med 61 % fra indskrivning til udskrivning. Over tid fastholdes reduktionen på over 40 %. Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 38

Dansk effektforskning viser: MISBRUG Andelen af unge, der har misbrugsproblemer reduceres med 57 % fra indskrivning til udskrivning. Der mangler data til at belyse udviklingen over tid. Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 39

MST kvalitetssikring MST QA/QI Overview Input/feedback via internet-based data collection Training/support, including MST manuals/materials PIR Program Implementation Review and other reports Output to Organization, Program Stakeholders and MST Coach Organizational Context MST Coach MST Expert/ Consultant MST Supervisor MST Therapist Youth/ Family CAM Consultant Adherence Measure Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. Output to MST Coach SAM Supervisor Adherence Measure Output to MST Expert TAM Therapist Adherence Measure Output to MST Supervisor and MST Expert

Vil du vide mere? www.mstinstitute.org/2012-mst_data_reportsummary.pdf. Metodecentret arbejdspapir: Hvordan går det de unge i MST 2007-2013? Simon Østergaard Møller www.mstdanmark MST Århus Ungdomscentret. Leif Møller 5157 6100/ leimo@aarhus.dk Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 41