TILSYNSRAPPORT. Skole



Relaterede dokumenter
TILSYNSRAPPORT. Skole

Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle Rønde Telefon:

Dette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn.

Tilsynserklæring 2015/2016

Tilsynsrapport maj 2015 for Sjællands Privatskole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Tilsynsrapport. NGG Skolekode /2015

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stevns Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Ugebrev 47 Indskolingen 2014

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

Tilsynsrapport for Ikra maj 2016

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Tilsynsrapport Øresunds Internationale Skole. Den juni 2010.

Tilsynserklæring for Vejlernes Naturfriskole,

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Børnenes Akademi - Hjortshøj Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsyn med privatskoler

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Tilsynserklæring for Iqra Privatskole 2015

SKOLEREFORM Grauballe Skole. Grauballe Skole

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole

Transkript:

TILSYNSRAPPORT Tilsynsførende Kent Lykke kent@uhrefriskole.dk Tlf. 28713934 Skole Herning Friskole H.C. Ørsteds Vej 68 7400 Herning Skolekode 657025 Tilsynsperiode 20.4.2015 til 19.4.2016 Kære bestyrelse, forældre, skolekreds og medarbejdere. Som sagt tidligere år, synes det lidt tåbeligt at fremdrage det næste afsnit i min beretning. Det er jo næsten ens fra år til år, men alligevel mener jeg, det er vigtigt for at sætte tilsynsopgaven i relief og ikke mindst af hensyn til nye årsmødedeltagere. Det samme kan siges om de afsluttende afsnit, hvor der samlet set konkluderes. Nærværende tilsynsrapport er lavet i henhold til Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. 9. Tilsynets aktører er: forældrene, bestyrelsen, skoleledelsen og den/de tilsynsførende. Forældrene skal holde øje med skolens almindelige virksomhed og med om skolen giver en undervisning, som står mål med Folkeskolen og, at den giver en sprogstimulering, hvis dette er aktuelt, der også står mål med Folkeskolen. Tilsynet kan organiseres forskelligt, men forældrenes tilsyn svarer stort set til, at de følger skolens liv og interesserer sig for deres børns skolegang. Og at de deltager i skolens øvrige liv med forældredage, skole-hjemsamtaler, årsmødet, klassearrangementer, skolefester osv. Med mindre man laver en egenevaluering, skal man organisere sig med en tilsynsførende, der særligt skal fokusere på elevernes undervisning i dansk, regning/ matematik og engelsk. Samt fokusere på om skolens samlede undervisningstilbud, ud fra en helhedsvurdering, står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Endelig skal der fremlægges en vurdering af, hvorvidt friskolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre hvorvidt friskolen giver eleverne mulighed for en alsidig, personlig udvikling og endelig om undervisningssproget foregår på dansk. Forældre kan fremføre klager til lærerne, skolelederen, bestyrelsen eller den/de tilsynsførende.

Det kræves i dag, at den/de tilsynsførende er certificerede af ministeriet, og at den certificerede tilsynsførende efter 4-5 år deltager i et af de af ministeriet udbudte gencertificeringskurser. Undertegnede er, sammen med skoleder Peter Astorp, gencertificeret i december 15. Lovens krav til tilsynet er ét besøg på skolen svarende til en skoledag i løbet af Skoleåret. Mit ønske er at være på friskolen ca. 3 gange i løbet af tilsynsperioden. I dette funktionsår blev det til to besøg, men besøgene gav mig, synes jeg, sammen med det, jeg kender til skolens virke fra tidligere skoleår, tilstrækkelig indsigt i skolearbejdet og dets gode kvalitet til, at jeg kan udforme nærværende tilsynsrapport. Der har i perioden været besøg på Herning Friskole, 1. december og 9. marts. Herudover kommer øvrige besøg og samarbejde i ledelsesmæssige sammenhænge. Jeg har besøgt 1. kl., 4., 5. og 8. klasserne. Besøgene har været aftalt med Peter Astorp. Ved et af tilsynene i 1. klasse i matematik, skulle der startes op på et nyt emne om romertal. Man havde just afsluttet et emne om indianere, hvor der blandt andet var arbejdet med spejling og symmetri og tallene op til 30. Der blev fortalt en introduktionshistorie, der skulle lede tankerne i retning af det nye emne. Historien indeholdt en række oplysninger til overvejelser og snak. Forskellen på arabiske tal og romertal. 1967 = MCMLXVII (tror jeg nokj) Temaer i det nye emne var tierovergange. Det kan stadig undre, at det lykkes at lave urolige og uopmærksomme små banditter til velfungerende og engagerede elever og unge mennesker. Der er ingen tvivl om, at der er en stadig større og større opdragende opgave i de mindste klasser. Min oplevelse var, at undervisningsmaterialer og tilgangen til stoffet og opgavetyperne fra lærerens side var i orden og velovervejede i forhold til aldersgruppen.

4. klasse har jeg fulgt i både dansk og matematik. I dansk blev der uddelt skolefotos, lavet stjerneflet og tændt kalenderlys. Det var jo 1. december. Alle i klassen havde bidraget til en flot planche, der illustrerede deres julehistorie. Karoline var den første, der skulle læse sin historie op om nissepigen Elli. Jeg var virkelig benovet. I flæng fra mine notater skal nævnes: indhold passer med overskriften, flot plot, flot beskrivelse af såvel persongalleriet som miljøet, nutid og datid, direkte tale, fantastisk fantasi, fremragende tonering i oplæsningen, god begrebsforståelse, flot brug af tillægsord, en fortælling med perspektiver. Fælles oplæg om punktummer og kommaer. Derefter rette et brev. Til slut parøvelser sikker stavning. Endelserne som, -else og ning. Se alt dette kommer ikke af sig selv! Det kræver et stort forarbejde og lover rigtig godt for det fremtidige niveau. I matematik arbejdede man i god ro og orden og niveaudelt med en række spændende og udfordrende opgaver i Match World. Et internetbasseret program, som eleverne var meget begejstrede for. Lærerens rolle var i denne lektion at være rådgiveren, der var rundt ved alle elever med hjælp og opmuntring til at prøve endnu sværere opgaver. Så vidt jeg forstod, var der koblet en global konkurrence på programmet?? 5. klasse har jeg også fulgt i dansk og matematik. I matematik blev der arbejdet i Mate Matrix 5. Eleverne arbejdede i små grupper med tekststykker. Det er for alle elever på dette klassetrin en svær opgave at løse tekststykker. En hel ny og meget abstrakt måde at se matematiske opgaver på. Men øves skal de jo. Nogen gange oplevede jeg: Ahhh. Nåh ja. Andre gange noget i retnig af hvis min moster i Frederikshavn har en middelstor gravhund, hvor stor et brag er så Rundetårn? Målet var at øve det at finde mulige matematiske løsninger på opgaverne, så derfor var det tilladt med hjælpemidler. Der blev arbejdet godt i grupperne og læreren var der for alle eleverne. I dansk byttede man pladser. Læreren uddelte en julekonkurrence: Find de 2 ord, der mangler (de skal være ens). 1 Kom Pedersen med fly? Nej han tog tog. 2 Mors frikadeller er ikke så gode, jeg foretrækker. Introduktion til det næste emne, der er et tværfagligt forløb mellem kristendomskundskab og dansk. Cecil Bøtkers Marias barn. Så var der spisepause med oplæsning. Noget fagligt og noget hyggeligt som opstart på julemåneden. Det var en god stund i 5. klasse en klasse, der virkelig har udviklet sig i en rigtig god retning. Super.

I 8. klasse overværede jeg en række fremlæggelser af den obligatoriske projektopgave. Spændende, for det er jo her, at der skal præsteres en masse faglighed, tværfaglighed, overblik, samarbejde, fordybelse og performance. En gruppes opgave handlede om telekommunikation. Et powerpointshow blev kørt i stilling og en rigtig god fremlæggelse begyndte. Indholdet var rigtig godt og man fornemmede, at arbejdsformen havde passet de to piger rigtig godt. De supplerede hinanden fint og fik svaret flot på de af tilhørerne stillede spørgsmål. De formåede også at få deres opgave perspektiveret. Yes! En anden gruppe havde arbejdet med naturkatastrofer. De fik fint præsenteret deres opgave og lod deres helt egen avis cirkulere. Definitionerne var på plads. Richterskalaen er ikke bare sådan lige at forstå. Bravo! Lærerne har ved besøgene generelt set haft en god styring af klasserne og en god indlevelse i de enkelte elever. Og så var de meget opmærksomme på at indgyde eleverne mod i forhold til de opgaver de blev stillet. Der var alle steder tale om den nødvendige arbejdsuro og alle elever blev mødt og set af deres lærer, også der hvor der var tale om at komme på rette spor i forhold til uheldig adfærd. Jeg har fra skoleleder Peter Astorp og viceleder Peter Bjerg fået udleveret relevant materiale og løbende haft drøftelser med dem om skolens virke. Dette giver mig et rigtig godt grundlag at vurdere det faglige niveau og den progression, der er tænkt hen over året og evt. over klassetrinnene. Jeg har overværet lektioner i forskellige klasser, i en bred vifte af fag og talt med lærerne på lærerværelset og i forlængelse af tilsynene. Jeg bruger forholdsmæssigt meget tid hos mellemtrinnet, da det efter min mening er her, man får et rigtig godt grundlag til at bedømme det, de allerede har indlært og se det i perspektivet af, hvad der kræves for at lykkes i overbygningen. Som det fremgår af ovenstående, foregår undervisningen i et inspirerende, engageret og tidssvarende niveau, der fuldt står mål med, hvad der almindeligvis foregår i folkeskolen. Temaer og emner og arbejdsmetoder er yderst relevante på de respektive klassetrin. Der etableres undervisningsmiljøer, der skaber mulighed for, at eleverne kan erhverve sig viden på mange forskellige måder. Der er en forståelse for, at børn lærer af voksne og af hinanden. Der differentieres i forhold til det faktum, at alle klasser har hurtige og dygtige elever samt elever, der er langsomme og knap så dygtige. Jeg oplever lærerne som positivt engagerede, og der arbejdes meget bevidst på at opfylde skolens målsætninger. Der hersker en glad og positiv atmosfære på skolen, og man føler sig altid velkommen. Herning Friskole er en åben og aktiv skole, der indtager en central plads i Hernings skoleverden. Der står respekt om dens arbejde.

Sammenfattende tillader jeg mig derfor at konkludere følgende: Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk. Det er min klare vurdering, at elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk og den undervisning, som eleverne modtager, kan stå mål med den undervisning og det standpunkt, der almindeligvis gives og opnås på tilsvarende alderstrin i folkeskolen. Der bliver undervist i dansk, matematik og engelsk med et timetal, der mindst svarer til undervisningsministeriets minimumstimetal for fagene. Skolens samlede undervisningstilbud Det er min klare vurdering, at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. www.uvm.dk At forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre Det er min klare vurdering, at skolen på bedste vis overholder kravet i friskolelovens 1, stk. 2, om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. At give eleverne mulighed for en alsidig, personlig udvikling Det er min klare vurdering, at undervisningen på Herning Friskole giver eleverne mulighed for en alsidig, personlig udvikling. Undervisningssproget. Undervisningen på Herning Friskole foregår på dansk. Under mine besøg på skolen har jeg hver gang gode og lange drøftelser med skolelederen, som virker yderst målrettet, engageret og velovervejet i sin skoleledelse og med en særdeles god kontakt til personalet, forældre og eleverne. Jeg finder, at Herning Friskole er dygtig ledet. Herning Friskole er en god skole. Og en god skole bliver aldrig bedre end de voksne, der arbejder i den! Man forstår her, at dannelse og uddannelse går hånd i hånd. Venlig hilsen Kent Lykke Tilsynsførende