Tårnet indsigt og udsigt En vision på Flyvestation Værløse
Formålet med Visionen: Visionen er udarbejdet for at gøre nuværende og fremtidige ejere samt Furesø Kommune opmærksom på en mulighed for at bruge Kontroltårnet som udgangspunkt for oplevelser af kulturen på og omkring Flyvestation Værløse. Det er arbejdsgruppens håb at ejerne og Furesø Kommune i sin fremtidige planlægning kan finde inspiration i nærværende vision til at sikre kontroltårnet for eftertiden. Såfremt ejerne vil gå videre med visionen stiller arbejdsgruppen sig gerne til rådighed og vil gerne bidrage med deres viden. Rettigheder: Visionen kan frit benyttes og kopieres. Ved anvendelse og kopiering af skitserne bedes Stock35 omtalt. 2
Visionen Skove og åbent land, flyhangarer, boligområder, højhuse med mere strækker sig i synsfeltet fra toppen af kontroltårnet på den tidligere Flyvestation Værløse. På kort over området udpeges en del af de fortællinger, området byder på. Fortællinger der gengives i lyd, billeder og tekst på skærme fra tårnets top. Malerier af landsbyen Bringe, billeder af arkæologiske fund, lyden af fly, der letter og lander, fotografier af udbrændte flyvemaskiner på startbanen, fortællinger om plante- og dyreliv og meget mere gør landskabet og historien levende og udnytter overblikket fra tårnet til at bringe fortiden ind i nutiden og forbinde kultur og natur. Overblikket fra kontroltårnet giver unikke muligheder for at formidle en lang række historier om områdets natur, landskab og kultur. Samtidig danner tårnet et enestående udgangspunkt som nøgle til tidsrejser i det kulturelle landskab. Historierne introduceres i tårnet, og besøgende sendes videre på opdagelse i området. Her kan natur, landskabsprocesser og kultur opleves vha. mobilt formidlede fortællinger positioneret f.eks. vha. GPS og mobiltelefoni. Kontroltårnet er således udgangspunkt for en tværdimensionel rejse gennem tid og rum med både overblik og fordybelse. 3
4 Tårnet som det ser ud i 2009
Tårnets historie og indretning Det nuværende kontroltårn på Flyvestation Værløse er opført i årene 1974-75 for at skabe et fuldstændigt overblik over hele startbaneanlægget med taxibaner. Fra tårnet har Air Traffic-Controllers (ATC) haft kontrol med al flytrafik inden for flyvestationens kontrolzone såvel i luften som på jorden. Kontrolområdet strakte sig over store dele af Nordsjælland. Der var herfra radar- og radioforbindelse med alle fly, såvel militære som civile, foregik. Det var fra kontroltårnet, at banebelysningen tændtes og slukkedes og herfra at Brand- og Redningstjenesten alarmeredes. I tilbygningen til Tårnet foregik vejrtjenesten og det var herfra der var målinger der indgik i den civile vejrtjeneste 5
6 Eksisterende indretning i tårnet
Adgangen til selve kontrolrummet forgår via elevator til næstøverste niveau eller via en mindre spindeltrappe fra stueetagen og op i kontrolrummet. Anlægget består desuden af en kælder, der strækker sig under terræn. Her var de mere følsomme installationer placeret. Fra tårnet er der udsigt over hele Flyvestationen samt en del af det omkringliggende landskab. I klart vejr kan man således ane tårnene på Roskilde Domkirke. Kontroltårnet er i dag næsten ryddet for de militære installationer. 7
8
Planer for indretning Tårnets eksisterende indretning egner sig glimrende til formidling og som udsigtspunkt. For at minimere behovet for ombygning, vedligehold og opsyn kan de rustikke materialer med betontrapper og vægge bibeholdes. En ny udvendig ståltrappe forbedrer adgangsforholdende til og fra tårnrummet. Ventilationen lægges om fra den nuværende mekaniske ventilation til naturlig ventilation. Elevatoren tænkes ikke i anvendelse for normal adgang, men kan anvendes i særlige tilfælde Elevatoren føres dog ikke videre til selve tårnrummet for ikke at reducere hverken arealerne eller den unikke udsigt. I tårnet indrettes formidling af områdets historie og natur under hensynstagen til at minimere behovet for opsyn og vedligeholdelse. 9
Værløse kirke som den sandsynligvis så ud i middelalderen 10
Hvad kan vi fortælle? Den tidligere Flyvestation Værløse rummer historien om istidslandskab, natur og mennesker gennem flere årtusinder. Området er et kulturlandskab, der fortæller lokal historie med nationale perspektiver. Landskabet giver et unikt indblik i istidens betydning for, hvordan vores verden ser ud i dag. Arkæologiske fund og historiske kilder fortæller historien om menneskenes færden på området i årtusinder. De eksisterende militære anlæg beretter både om områdets nyere historie såvel som om en vigtig del af det nationale forsvars historie i det 20. århundrede. Endelig fortæller områdets natur om plante- og dyrelivets tilpasninger. Udsigt over Flyvestationen Foto fra Bringe ca. 1940 Flygtningelejren ved Jonstrup1945-46 11
Dødishul Afsmeltningslandskab. Udsigt mod nordvest med morænebakkerne ved Ganløse i baggrunden 12
Geologien Det danske landskab er dannet under sidste istid og ikke mindst landskabet i Nordsjælland er rigt varieret med morænebakker, dødishuller og andre spor fra isen. Disse spor er i dag oftest dækket af byggeri, skov og forskellige andre naturlige eller menneskeskabte ændringer. Derimod er området omkring Flyvestation Værløse stadig åbent og det bærer tydeligt præg af isens tilstedeværelse for ca. 17.000 år siden. Fra kontroltårnet på Flyve-stationen har man en enestående udsigt over et afsmeltnings-landskab hvor man kan fornemme størrelses-forholdene af isens og smeltevandets kræfter. Et af de lokale stednavne, Sandet, beretter om karakteren af aflejringerne, men der er meget mere at fortælle om gletsjerporte, varv, vandforsyning med mere. 13 Isfront med afsmeltningsforland
Kortudsnit, af Værløse, 1855 14
Kulturlandskabet Under 2. Verdenskrig blev der bl.a. fundet smykker fra fra bronzealderen på Flyvestationens område. De vidner om, at området har været besøgt igennem årtusinder. Andre arkæologiske fund bekræfter tilstedeværelsen af mennesker, og vejforløb med gravhøje fra oldtiden understreger betydningen af området. I århundreder var egnen drevet af landsbyfællesskabet i Kr. Værløse og af et antal gårde i landsbyen Bringe, der måtte nedlægges i forbindelse med oprettelsen af Flyvestationen. I dag fremstår området i høj grad som et kulturpåvirket landskab, og er bl.a. interessant som del af planlægningen af den grønne omegn omkring København. Bringe var en landsby på området indtil 1940 erne Skatholm en af de nedrevne gårde 15
Udsigt fra tårnet mod militærlejren nu Laanshøj 16
Forsvaret Værløselejren beg. 1900-tallet Siden 1912 har området været benyttet af militæret først af infanteriet og siden 1934 af flyvevåbenet. En væsentlig del af det danske luftvåbens historie kan således fortælles fra området. Om morgenen den 9. april 1940 blev flyvestationen angrebet af det tyske Luftwaffe. 28 af de i alt 92 fly, der befandt sig på flyvestationen blev beskadiget. Tysk fly i Værløse 1940 Bombet dansk fly efter 9. april 1940 17
Tårnet under opførelse i 1977 Kontroltårnet i funktion 18
Under 2. Verdenskrig var flyvestationen besat af tyske tropper. Efter krigen omfatter områdets historie flyvninger til Grønland, status som Siriuspatruljens danske hjemsted, transport af kongefamilien foruden modtagelse af Paven og en række andre VIP-personer. Fra kontroltårnet er det ikke svært stadig at forestille sig larmen af fly, der letter og lander, mekanikere og andre, der travlt færdes mellem de militære bygninger. Samtidig giver udsigten fra tårnet god mulighed for at anskueliggøre de militære foranstaltninger og den strategiske betydning af en flyvebase tæt på landets hovedstad. Paven besøgte Danmark i 1989 og landede på Flyvestation Værløse 19
20 Området rummer mange naturoplevelser
Naturen Som afspærret militært område har Flyvestation Værløse givet særlige vilkår for dyre- og planteliv. Her findes både oprindelig natur og gamle græsningsskrænter med righoldigt plante og dyreliv foruden ny natur. I vest og øst forekommer store lave vådområder og der er udsigt til naturen omkring Søndersø. Mod øst og syd ses de store skove som danner overgang fra de indre grønne kiler frem til Flyvestationsarealerne og videre til det åbne kulturlandskab mod vest. Området rummer det tidligere Københavns Amts største hede. 21
Naturbeskyttere Pungmejser og rådyr findes i området 22
Landbrugsarealer har været taget ud af omdrift siden 1912 og har udviklet sig frit til natur. Forsvaret har bl.a. skabt steder for små organismer ved at grave muldjord væk til camouflage for bunkers. Dermed er sandbunden blevet åben bl.a. for rensdyrlav. Den store åbne slette med landingsbanen huser flokke af græssende rådyr, grågæs og ynglende viber. Ved solnedgang samles store flokke af kragefugle for at sætte sig til ro for natten ved Søndersø. Om natten overtager grævlinger og ræve området. Fra tårnet kan man således opleve en unik natur. 23
Visionen er sendt til: Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste Furesø Kommune Miljøministeriet, By og Landskabsstyrelsen og Skov og Naturstyrelsen. Tårnet 24
Visionen er udarbejdet af : Furesø Museer Furesø By og Land ved Bernt, arkitekt MAA og Stock35 ved Tom Mose Petersen, arkitekt MAA Pensionistforeningen på Flyvestation Værløse ved Bent Vang Jensen, Bent Bæhr og Evald Olsen Værløseegnens historiske forening ved Niels Bødker Thomsen Værløse Naturgruppe ved Anna Bodil Hald Geolog Jane Lindum Borgergruppen Bevar Flyvestation Værløses Natur ved Poul Aagesen og Steen Prytz Jensen. Visionen støttes lokalt af: Borgerforeningen Jonstrup 89 Friluftsrådet - Storkøbenhavn Nord Danmarks Naturfredningsforening - afdeling Furesø Danmarks Flyvehistoriske Forening Dansk Ornitologisk Forening 25 Furesø 2009