Kunstgræsanlæg ved Månedalstien, Hareskov, 3500 Værløse Miljø- og risikovurderinger Sags nr.: B25344 Rådgiver Falkevej 12 3400 Hillerød Miljørådgiver: Allan Kastrup Dato: 20. april 2016 1
Indholdsfortegnelse: 1. Formål... 3 2. Baggrund... 3 3. Plan- og miljøforhold... 3 4. Banens opbygning og drænforhold... 4 5. Kunstgræsbanen som kilde til forurening... 4 6. Risikovurderinger... 5 7. Opsummering... 13 8. Konklusion... 13 9. Referencer... 14 Bilag: Bilag 1: Teknologisk Institut (. Analysis Report No. 658881. Testing of rubber granulate. Imdex. Bilag 2: Datablade Kunstgræssystem. Bilag 3: Geoteknisk undersøgelse sag nr. 25344 dateret 22.12.2015 udført af DJ Miljø & Geoteknik P/S. Bilag 4: Development of PAH content in Genan rubber granulate, Note to KOM- PAN. August 2015, Genan. : Miljønotater (4 stk.) med kontrol af udvaskning af gummigranulat for Københavns Kommune, Center for Miljø fra kunstgræsbanerne Tingbjerg (januar, Sundby (januar, Kløvermarken (januar og Ryparken (oktober 2014). Bilag 6: Analyserapporter (2 stk.) fra Højvang - Kontrol af udvaskning for Kommune fra kunstgræsbanen Hornbæk, oktober 2014 og februar 2015. Bilag 7: Analyserapport (1 stk.) fra ALS - Kontrol af phenoler i udvaskning for Kommune fra kunstgræsbanen Hornbæk, marts 2015 og marts 2016. Bilag 8: Tilladelse til tilslutning af Dræn- og overfladevand fra kunstgræsbane på Farum Park til offentlig regnvandsledning. Furesø Kommune. Center for By, Miljø og Erhverv. Natur og Miljø. 2
1. Formål I forbindelse med etableringen af et kunstgræsanlæg ved Månedalstien, Hareskov, indgår en række miljømæssige aspekter, som ønskes belyst og vurderet i forhold til risiko for mennesker og miljø. 2. Baggrund I forbindelse med ønsket om etablering af et kunstgræsanlæg, er der stillet krav fra kommunes miljøafdeling om en risikovurdering for jord, grundvand og evt. overfladevand. Dette vurderes i nærværende notat, med udgangspunkt i, og ved komparativ analyse af, seneste undersøgelser af drænvand fra tilsvarende anlæg, i forhold til banens jordbundsstratigrafiske opbygning og drænforhold / vandtransport samt analyseresultater fra laboratorietest udført af Teknologisk Institut (bilag 1). I henhold til projektbeskrivelsen udført af Dines Jørgensen & CO. A/S jfr. Ansøgning efter miljøbeskyttelseslovens 19 til nedsivning fra nyt kunstgræsanlæg Månedalstien, Hareskov (18.04.2016), ønskes der anvendt et 3. generations kunstgræssystem med 60 mm kunstgræstæppe med infill af silica- /kvartssand og SBR gummigranulat. I miljøsammenhæng er det infill med SBR, der betragtes som potentiel forureningskilde som følge af dets indhold af en række miljøbelastende stoffer. 3. Plan- og miljøforhold Vandet fra den kommende bane (ca. 9.280 m 2 ) ved Månedalstien, Hareskov vil nedsive til grundvand. I den forbindelse kan det ikke udelukkes at en lille del af vandet herfra vil sive til nærliggende overfladevand. Omkring den kommende bane findes områder som har særlige natur- og miljømæssige interesser og videre ligger det i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD område). Det er herved vigtigt med en grundig viden omkring potentielle udledninger af miljøfremmede stoffer ved anlæg af nærværende type projekter. Naturbeskyttelse Der ligger en række 3-beskyttede søer i den umiddelbare nærhed af det kommende kunstgræsanlæg (fra vest mod sydøst). Ifølge Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 1578 af 08/12/ må der ikke foretages ændringer i tilstanden af 3-beskyttede områder, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse er større end 2.500 m 2. Det samme er gældende for søer over 100 m 2. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, hvoraf projektområdet er en del af vandopland 2,2 Isefjord og Roskilde Fjord, med tilhørende statslig udarbejdet vandplan. Der er ikke opsat miljømål for de ovenfor nævnte 3-beskyttede søer ifølge den kommunale vandhandleplan for Furesø kommune, udarbejdet med afsæt i vandplanen (Vandhandleplan 2009-. 3
Jordforurening Det kommende kunstgræsanlæg ligger i en områdeklassificering. 4. Banens opbygning og drænforhold Af Ansøgning efter miljøbeskyttelseslovens 19 til nedsivning fra nyt kunstgræsanlæg Månedalstien, Hareskov (18.04.2016), fremgår det, at kunstgræsanlægget påregnes opbygget direkte på det eksisterende græsbaneareal. Opbygningen af banen bliver således: Kunstgræstæppe med en stråhøjde på 60 mm med infill (kvarts- /silicasand og SBR-gummigranulat) 1-2 cm afretningslag af 0/8 grus til finafretning 12-15 cm GAB-grus 0/16 (stabilt grus) 20-25 cm singels 32/64 eller nøddesten 8/32 (evt. 16/32) Plastarmeringsnet på hele arealet (geonet) Betonkant over terræn ned til geonet langs hele banens kant. Datablade over de benyttede materialer findes i bilag 2. Denne opbygning skal etableres umiddelbart ovenpå den eksisterende græsbane, bestående af 20-120 cm muld- og fyldjord underlejret af leret og gruset fyld samt postglaciale blødbundsaflejringer (tørv og gytje) indtil en dybde á ca. 1,20 m til mere end 4,00 m under terræn, hvorefter der træffes glaciale aflejringer af moræneler med indskudte lag af smeltevandssand (bilag 3). Kunstgræsanlægget bliver ca. 40-45 cm over det nuværende terrænniveau. Idet dræningsforholdende i den eksisterende græsbane er rimeligt velfungerende, ønskes dette således ikke ændret men blot suppleret med yderligere veldrænende lag. Der er ingen historik omkring drænledninger eller afledning af overfladevand fra de nuværende græsbaner. Med den anførte opbygning, vil der i selve kunstgræsopbygningen være et meget stort porevolumen i størrelse ca. 835 m 3 (9.280 m 2 x 0,225 m x 0,40) hvorfra overfladevand vil kunne forsinkes og nedsive. En mindre del af overfladevandet forventes at sive til de to nærliggende 3- beskyttede søer. 5. Kunstgræsbanen som kilde til forurening Kunstgræsbaner er ikke en ny opfindelse, men er i en stadig udvikling i forhold til kvalitet og holdbarhed og ikke mindst miljøbeskyttelse. Det er udelukkende bestanddelene af den anvendte infill, som vides potentielt at kunne frigive forskellige miljøfremmede stoffer, dog i meget forskelligt omfang, afhængig af både produkt og produktets alder. Det kan således være af miljømæssig betyd- 4
ning, hvilken infill, fra hvornår, der anvendes hvor, samt hvilke produkter og metoder der anvendes i forbindelse med vinterbekæmpelse. SBR-infill I nærværende projekt er der beskrevet et infill af kvarts-/silicasand og SBRgummigranulat. Valget er faldet på disse materialer, idet produktet er særdeles velkendt og anvendt på størstedelen af kunstgræsbaner i Danmark efter 2004. SBR-gummigranulat stammer fra kasserede bildæk. Som direkte konsekvens af øgede krav fra EU, senest i 2013 (Commision Regulation (U) No 1272/2013) til dækproducenter, er en stor del af indholdet af miljøfremmede stoffer, herunder tjærestoffer (PAH er) i SBR-infill, faldet støt (bilag 4). Der er således belæg for en forventning om, at infill med tiden bliver en stadig mindre miljøbelastning, hvorfor den nyeste infill, som minimum kan forventes at leve op til de bedste resultater fra tidligere undersøgelser. 6. Risikovurderinger I forbindelse med anlægning af en kunstgræsbane ved Månedalstien, Hareskov, ønskes som tidligere nævnt, anvendt et 3. generations kunstgræssystem. Hvor stor en miljøbelastning kunstgræsbaner med SBR-infill har været, kan bedst vurderes med udgangspunkt i nyere konkrete eksempler. Drænvandet fra baner i København (Kløvermarken, Sundby, Tingbjerg og Ryparken) er blevet undersøgt for de potentielle miljøbelastende stoffer, herunder bly, cadmium, krom, kobber, nikkel, zink, phenoler samt kulbrinter. Endvidere er der i prøverne fra Ryparken, af 26/10 2014, analyseret for phtalater (DEHP). Analyserapporterne herfra er vedlagt som bilag 5. Af miljønotaterne herfra, udarbejdet af firmaet Sloth Møller i perioden fra oktober 2014 til februar 2015, konkluderes det samlet (dog med 2 undtagelser, se afsnit om bly og totalkulbrinter nedenfor), at forureningskomponenterne ikke overskrider Miljøstyrelsens Grundvandskvalitetskriterier. Drænvandet fra en forholdsvis ny anlagt kunstgræsbane i Hornbæk, hvorved infill af samme type er anvendt er ligeledes blevet undersøgt. Undersøgelsesprogrammet omfatter 3 prøver udtaget i hhv. oktober 2014, februar 2015 og marts 2016. I den forbindelse blev der udover næringsstoffer - analyseret for bly, cadmium, krom, kobber, nikkel, zink, kobolt, vanadium, og kviksølv samt phenoler. Endvidere er der i prøven fra marts 2016 analyseret for phtalater (DEHP). Analyserapporterne herfra er vedlagt som bilag 6 og 7. Resultaterne fra undersøgelserne af drænvandet fra Hornbæk, er i tråd med resultaterne fra banerne i København, idet koncentrationerne af de respektive forureningskomponenter, med undtagelse af bly og phtalater (se afsnit nedenfor), ikke overskrider Miljøstyrelsens Grundvanskvalitetskriterie. 5
For vand der ikke nedsiver til grundvand, men derimod til overfladevand, indtræder miljøkvalitetskriterierne for indvand 1 angivet i BEK nr. 1070 af 09/09/2015. Resultaterne fra de ovenfor nævnte rapporter vil i det følgende blive sammenholdt med disse miljøkvalitetskriterier. Tabel 1 samler analyseresultaterne fra de nævnte kunstgræsbaner, analyseresultater fra Teknologisk Institut vedr. indholdet af miljøfremmede stoffer i gummigranulat, samt målte værdier af atmosfæriske depositioner af div. stoffer. Disse sammenholdes med Farum kommunes grænseværdier og, som før nævnt, de nationale og EU-fastsatte miljøkvalitetskrav. I den følgende risikovurdering vil værdierne fra tabel 1 blive brugt som udgangspunkt. Koncentrationerne af de potentielle forureningskomponenter - tilknyttet infill med sort SBR målt i drænvandet er typisk first flush svarende til worst case. Herunder således en gennemgang af udvalgte miljøfremmende stoffer, som kan forventes at udgøre en risiko for jord, grundvand og overfladevand ved anlæggelse af kunstgræsbaner: Totalkulbrinter Analyseresultaterne af drænvandet fra de tidligere anlagte baner, viser at der generelt udledes totalkulbrinter svarende til <10 µg/l, med undtagelse af et enkelt tilfælde fra banen i Tingbjerg (bilag 5) hvor der er blevet målt en koncentration af totalkulbrinter på 34 µg/l. Dette tilfælde tilskrives imidlertid ikke udvaskning fra SBR-infill men spild af diesel under selve anlægsfasen. Denne vurdering af Sloth Møller, bliver i øvrigt underbygget af prøverne fra Ryparken og Kløvermarken, hvorved der ikke blev konstateret kulbrinter. De anførte nationale og EU fastsatte miljøkvalitetskrav for kulbrinteforbindelser i indvand ligger på 11 µg/l. Afstrømningen fra kunstgræsbanerne skulle derfor ikke udgøre et miljømæssigt problem. Bly Analyseresultaterne for blyindholdet i drænvandet fra de anlagte baner overholder de nationale og EU-fastsatte miljøkvalitetskrav for indholdet af bly i indvand, med undtagelse af to tilfælde fra kunstgræsbanen i henholdsvis Sundby og. Her overstiges værdien med 0,7 µg/l og 0,1 µg/l. I forhold til grænseværdien fastsat af Furesø kommune til Farum kunstgræsbanen på 0,34 µg/l, overskrides denne i 5 tilfælde. En mulig forklaring på indholdet af bly i drænvandet fra banerne kan være grundet i den atmosfæriske deposition, som viser at middelindholdet af bly målt i nedbør i perioden 2003-2007 ligger på 4,7 µg/l og overstiger således værdierne fundet i drænvandet fra de enkelte baner. Det kan derfor forventes at den atmosfæriske deposition i bynære områder udgør en væsentlig kilde til koncentrationen af bly målt i drænvandet. 1 Indvand omfatter vandløb og søer og dertil knyttede kunstige eller stærkt modificerede vandområder (BEK nr. 1070 af 09/09/. 6
Hvorvidt SBR gummigranulat i sig selv bidrager med bly vides ikke. Resultaterne fra en udvaskningstest af SBR gummigranulat udført af Teknologisk Institut i august 2015 (bilag 1) er gengivet i tabel 1. Heraf fremgår det at blykoncentrationerne i eluatet fra udvaskningstesten ikke er målbar og således er under detektionsgrænsen på 2,5 µg/l som dog ligger over Furesø kommunes grænseværdi på 0,34 µg/l. Endeligt har det også stor betydning hvorledes jorden under banen kan fungere dels som filter inden nedsivning til grundvandet, dels vil kunne forblive rent. Det er velkendt, at bly tilbageholdes kraftigt i jord, som følge af en kombination af meget lav opløselighed samt gode sorptionsevner i jorden (Miljøstyrelsen 1996). Det har naturligvis betydning hvilken type jord vandet nedsiver i. Såfremt jorden imidlertid indeholder organisk materiale og/eller ler, vil disse som følge af partiklernes negativt ladede overflader, adsorbere bly som i vandig opløsning fremstår positivt ladet. Med en årlig vandmængde på ca. 848 mm (DMI, svarende til 848 l/m 2, vil der med en koncentration på 1,9 µg/l således nedsive (1,9 µg x 848 l) 1611,2 µg bly/m 2. Jordlagene på arealet for nærværende bane varierer og udgør forskellige mægtigheder. I boring 7 (bilag 3) er der konstateret vand ved 0,6 meter. Det antages fremefter at dette er gældende for hele arealet. Mægtighederne for ler og organisk materiale (muld) fra eksisterende terræn til sekundært grundvandsspejl i 0,6 m u. t. er i gns. 0,3 m 3 /m 2 iht. geoteknisk boreprofil (bilag 3). Dette svarer i gns. til 540 kg ler og muld pr. m 2. Såfremt alt bly tilbageholdes af jorden vil der således årligt akkumuleres ca. (1611,2 µg bly/540 kg) 3,0 µg bly/kg jord. I en periode på 20 år vil der således konservativt beregnet være akkumuleret <0,06 mg bly/kg jord. Med Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterium for bly på 40 mg/kg, vurderes akkumulationen af bly fra banen i jorden herunder således, at være uden betydning for jordens forureningsgrad. Det kan ikke udelukkes, at der fra det projekterede kunstgræsanlæg ved Månedalsstien, Hareskov vil kunne forekomme svagt forhøjede bly-værdier i det perkolerende regnvand. Men set i forhold til ovenstående udredning må det forventes, at en del af dette skyldes atmosfærisk deposition og altså ikke afsætning/udvaskning fra SBR granulatet. Det vurderes at de organiske og lerholdige jordlag under den aktuelle bane vil tilbageholde langt den overvejende del af vandets bly-indhold, og dermed yderligere fungerer som drænfilter for grundvandet. Set i forhold til dette samt de nationalt og EU-fastsatte grænseværdier, vurderes udledningen af bly, at være uden risiko for jord, grundvand og eventuelle recipienter. 7
RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Tabel 1: Oversigt over resultater fra drænvand under tidligere nyligt anlagte kunstgræsbaner; first fluch analyser samt laboratorietest og grænseværdier. Værdier angivet med fed overstiger de fastsatte miljøkvalitetskrav og/eller grænseværdier fastsat af Furesø kommune. Parameter Enhed Ryparken (1/10 2014) BOD5 (el. BI5), modificeret (29/10 2014) Bilag 6 Ryparken (26/10 2014) Sundby (12/01 Tingbjerg (12/01 Kløvermarken (12/01 (11/02 Bilag 6 (24/03 Bilag 7 (7/3 2016) Bilag 7 Atmosfærisk deposition 2003-2007, middelkoncentrationer (DHI 2013 s. 47) Grænseværdier i tilladelse fra Furesø Kommune Bilag 8 Resultater fra Teknologisk Institut Bilag 1 mg/l 1,1 1,8 10 - Chlorid mg/l 40 - COD mg/l 8,8 23 40 - Nationalt samt EUfastsatte miljøkvalitetskrav for overfladevand (BEK nr. 1070 af 09/09/ DEHP mg/l <0,004 <0,10 (a) 1,3 µg/l (0,0013 mg/l) 6.1 (mg/kg) 1,3 µg/l (0,0013 mg/l) N, total mg/l 1,3 1,2 1,2-1,6* 3,5 - NPE mg/l <0,004 - Nonylphenoler mg/l <0,004 d <0,004 d 0,03 µg/l (0,00003 0,3 µg/l mg/l) (0,0003 mg/l) Octylphenol mg/l <0,004 <0,004 - P, total mg/l 0,039 0,12 0,005-0,009* 0,1 - Sulfat mg/l 0,5-0,8* 40 - Suspenderet mg/l 30 - Stof Arsen µg/l 0,0003 4,3 4,3 Bisphenol A µg/l <0,05 <0,05 <0,10 0,1 Bly µg/l 0,74 <0,03 0,47 1,9 0,39 0,21 0,09 1,3 4,5 0,34 <2,5 1,2 Cobolt µg/l 0,14 0,11 1,6 0,2 0,4 0,28 Cadmium µg/l 0,11 0,006 0,12 0,16 0,15 0,072 0,011 0,029 0,076 0,08 <0,5 0,08 Krom µg/l 5,2 0,77 1 1 0,74 0,87 0,52 2,1 1,1 3,4 <5 3,4 Kobber µg/l 6,6 1,4 5,7 3,4 2,5 2,1 1,1 5,5 11 1,4 12,00 Kulbrinter µg/l <10 <10 8,6 34 <10 11 Kviksølv µg/l <0,01 <0,01 0,00684 0,05 <1 0,07 (b) 8
RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Parameter Enhed Ryparken (10/11 2014) (29/10 2014) Bilag 6 Ryparken (24/10 2014) Sundby (12/01 Tingbjerg (12/01 Kløvermarken (12/01 (11/02 Bilag 6 (24/03 Bilag 7 (7/3 2016) Bilag 7 Atmosfærisk deposition 2003-2007, middelkoncentrationer (DHI 2013 s. 47) Grænseværdier i tilladelse fra Furesø Kommune Bilag 8 Resultater fra Teknologisk Institut Bilag 1 Nationalt samt EUfastsatte miljøkvalitetskrav for overfladevand (BEK nr. 1070 af 09/09/ LAS µg/l 54 54 Nikkel µg/l 1,5 0,32 2 0,91 1,1 0,43 0,42 3,4 0,91 3 4 Phenol, total µg/l <0,05 <0,05 0,19 <0,05 0,18 <0,05 <0,05 7,7 Selen µg/l 0,1 - Tin µg/l 0,26 2 <4 - Vanadium µg/l 0,8 <0,5 3,8 1,2 4,5 4,1 Zink µg/l 12 1,2 17 6,1 5,8 2,2 1,8 9,0 29 3,1 <50 7,8 el. 3,1 (c) 4-tertoctyphenol ng/l <10 <10-4-n- ng/l <10 <30 - Nonylphenol iso- ng/l <100 - Nonylphenol ph 6,5-8,5 7,9 - *) Kilde: Atmosfærisk Deposition 2014. Århus Universitet, 2015. -) Vurderes af miljømyndigheden jf. Miljøstyrelsen, BEK nr 1725 af 16/12 2015 a) DEHP(Bis(2-ethylhexyl)phthalat. b) Korttidskvalitetskrav, indvand. c) For blødt vand (H<24mg CaCO3/l) d)der er ikke registreret phtalater, hvorved resultatet er angivet som <0,004 mg/l, hvilket svarer til laboratoriets detektionsgrænse, som dog ligger 0,0037 mg/l over grænseværdien. 9
Zink Koncentrationerne af zink i drænvandet fra kunstgræsbanerne i København og varierer fra 1,2 til 17µg/l, svarende til et gennemsnit på 8,9 µg/l. Dermed overholdes Grundvandskvalitetskriteriet på 100 µg zink/l, mens Miljøkvalitetskriteriet for indvand på 7,8 µg/l, svagt overskrides med ca. 14 %. Igen kan det forventes at den atmosfæriske deposition udgøre en væsentlig kilde til disse zink koncentrationer, da denne er målt til en middelkoncentration på 29 µg/l og således overstiger værdierne fundet i drænvandet på de anlagte kunstgræsbaner. Zink er forholdsvis almindeligt forekommende i danske jorde med et niveau omkring 30 mg/kg tør stof (TS). Endvidere adsorberes zink i væsentlig grad til jordens organiske bestanddele samt i lerjorde (Miljøstyrelsen 2010), som der netop er konstateret under nærværende bane-opbygning. Med jordens væsentlige tilbageholdelse af den fra banen tilførte zink, er det interessant hvorvidt opkoncentrationen af zinken i jorden, fremadrettet vil udgøre en miljømæssig problemstilling. Med en årlig nedbørsmængde på ca. 848 mm (DMI, svarende til 848 l/m 2, vil der med en koncentration på den højest målte værdi; 17µg zink/l således nedsive (17 µg x 848 l) 14.416 µg zink/m 2 /år. Mægtighederne for ler og organisk materiale (muld) fra eksisterende terræn til sekundært grundvandsspejl i 0,6 m u. t. er i gns. 0,3 m 3 /m 2 iht. geoteknisk boreprofil (bilag 3). Dette svarer i gns. til 540 kg ler og muld pr. m 2. Såfremt alt zink tilbageholdes af muldjorden vil der således i bedste fald årligt akkumuleres ca. (14.416 µg zink/540 kg) 26,7 µg zink/kg jord. I en periode på 20 år vil der således fra banen være akkumuleret op til 0,53 mg zink/kg jord. Zink-bidraget fra kunstgræsbanen vurderes således at være uden betydning for grundvandet og for jordens forureningsgrad og det vurderes endvidere at en evt. udledning af overfladevand til de nærliggende 3-beskyttede søer vil være meget begrænset grundet den ovenfor beskrevne adsorption til jordens organiske bestanddele. Phtalater, DEHP I drænvandet fra Ryparken og er der blevet målt for phtalater, DEHP. I henhold til resultater fra Ryparken, er der ifølge analyserapporten fra Højvang Miljølaboratorium, ikke registreret nogen phtalater, hvorved resultatet er angivet som <0,004 mg/l, hvilket er laboratoriets detektionsgrænse. Idet Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium for DEHP lyder på 10
1 µg/l (svarende til 0,001 mg/l), er der en teoretisk risiko for, at denne er overskredet, med op til en faktor 3. De nationale og EU-fastsatte miljøkvalitetskrav ligger på 1,3 µg/l (svarende til 0,0013 mg/l), hvilket igen svare til en teoretisk overskridelse på optil omkring en faktor 3. Resultaterne for viser en koncentration målt i drænvandet på < 0,10 mg/l, hvilket svarer til en overskridelse på en faktor 100. Imidlertid har phtalater en stor tendens til ophobning i jordpartiklers overflader og skilleflader (adsorption), som følge af DEHP s lave opløselighed samt dets lave densitet relativt til vand, jf. DMU s rapport herom, fra 1998, hvorved det fremgår: Phtalater har tilsyneladende en stor tendens til ophobning i skilleflader grundet deres lave vandopløseligheder; en proces der synes at være drevet af solvofobe effekter samt phthalaternes kolligative egenskaber i vandige faser. Endvidere har de tendens til ophobning i overflader i form af deres lave densitet relativt til vand. (Thomsen M og Carlsen L 1998). Af de teoretiske små værdier af phtalater der eventuelt måtte udvaskes til de 3-beskyttede søer og nedsives fra banen, vil langt størstedelen blive akkumuleret i jordlagene under banen. Værdierne der i den forbindelse vil blive akkumuleret, vurderes aldrig at kunne komme i nærheden af Miljøstyrelsens Jordkvalitetskriterium for DEHP på 25 mg/kg (se evt. akkumulationsberegningen for bly, til sammenligning). Phenoler I vandet fra banen i er der blevet analyseret for phenoler. I den forbindelse er der i henhold til analyserapporten fra Højvang Miljølaboratorium, ikke registreret nogen phenoler, hvorved resultatet er angivet som <0,004 mg/l, hvilket er laboratoriets detektionsgrænse. Idet Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium for phenoler lyder på 1 µg/l (svarende til 0,001 mg/l), er der en teoretisk risiko for, at denne er overskredet, med op til en faktor 3. Denne teoretiske risiko ønskede miljøafdelingen i Kommune yderligere undersøgt. Således blev der af d. 24.03.2015 udtaget en vandprøve med henblik på en nær-analyse af de respektive phenoler, ved analyselaboratoriet ALS. Rapporten herfor er vedlagt som bilag 7. Af resultaterne ses, at samtlige koncentrationer ligger under detektionsgrænsen på hhv. 10 og 100 ng/l, således svarende til <0,01 µg/l og <0,1 µg/l og dermed under Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterium for phenoler på 1 µg/l. Analyseresultaterne for total phenoler i drænvandet fra de forskellige baner viser at koncentrationen svinger fra 0,05 til 0,19 µg/l. Idet det nationalt og EUfastsatte miljøkvalitetskriterium for phenoler i indvand ligger på 7,7 µg/l og således overholdes, vurderes disse koncentrationer ikke at udgøre et miljømæssigt problem. 11
Tungmetaller Analyseresultaterne fra drænvandet fra de tidligere anlagte baner viser at der generelt er en svag udledning af tungmetaller. Den af Furesø kommune fastsatte grænseværdi for kobber og cadmium overskrides med en faktor på maximalt 4,7 µg/l for kobber og 2 µg/l for cadmium. De nationalt og EU-fastsatte miljøkvalitetskrav for overfladevand overholdes dog for begge stoffer. Krom bliver fundet i forhøjede koncentration i et enkelt tilfælde på Ryparken stadion (bilag 5). Her bliver fundet en koncentration på 5,2 µg/l, hvilken er en overskridelse af miljøkvalitetskriteriet på 1,8 µg/l. Den atmosfæriske deposition af cadmium hhv. krom er forholdsvis lille og vurderes derfor ikke at være en særlig medvirkende årsag til de forhøjede koncentrationer af disse stoffer. Derimod er den atmosfæriske deposition af kobber forholdsvis høj (11 µg/l), og denne deposition vurderes derfor at bidrage til de forhøjede koncentrationer af dette tungmetal. Grundet de forholdsvis svage overskridelser af div. grænseværdier vurderes udledningen af tungmetallerne kobber, cadmium og krom, fra kunstgræsbanerne at være uden risiko for jord, grundvand og recipient. Det er uklart hvad der er årsagen til den forhøjede værdi af krom fra kunstgræsbanen på Ryparken stadion. Det vurderes dog at være et enkeltstående tilfælde, formentligt som følge af de specifikke jordbundsforhold ved og omkring denne bane, da der ikke er fundet lignende værdier i andre analyser. Miljørisiko Som følge af overstående gennemgang af miljøfremmende stoffer og deres mængder, vurderes der samlet set ikke at være risiko for forurening af de nærliggende 3-beskyttede områder. Således vurderes det, at bestemmelserne i Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse samt Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (LBK nr. 1578 og BEK nr. 1070) vil kunne overholdes og at en anlæggelse af en kunstgræsbane ved Månedalsstien, Hareskov, ikke vil forårsage ændringer i tilstanden af disse naturtyper. De følgende 4 punkter understøtter denne vurdering: 1. De målte koncentrationer af div. miljøfremmede stoffer målt fra de forskellige kunstgræsbaner ligger i langt de fleste tilfælde under miljøkvalitetskravet fastsat for indvand. 2. Jordens høje organiske indhold og herigennem store adsorptionsevne ift. flere af de nævnte miljøproblematiske stoffer, yder en stor sikkerhed i forhold til en mulig udsivning til 3-beskyttede søer. 3. Betonkanten der anlægges fra geonettet og op over terræn, som en ramme om hele banen, vil sikre at overfladevandet ikke vil løbe direkte 12
til 3-beskyttede søer og hermed sikre, at vandet i stedet vil nedsive igennem de før nævnte jordlag. Herved udnyttes jordens rensende effekt. 4. Den atmosfæriske deposition af miljøfremmede stoffer overstiger i mange tilfælde de målte værdier fra de forskellige anlagte kunstgræsbaner og der er derfor stor sandsynlighed for at de målte værdier ikke skyldtes udvaskning fra det anvendte SBR infill, men i stedet skyldtes baggrundsforurening. Der er ydermere en teoretisk sandsynlighed for at anlæggelse af nærværende kunstgræsbane vil forbedre forholdende i de nærliggende 3-beskyttede søer, da overfladevandet herfra (med tilhørende indhold af miljøfremmede stoffer fra den atmosfæriske deposition) vil blive ledt væk fra søen og ned igennem de rensende jordlag, da drænforholdende forbedres og der anlægges den ovenfor nævnte betonbarriere ud mod søen. 7. Opsummering Vandet der nedsiver til grundvandet vil som følge af jordens mægtighed og type, blive renset for langt den overvejende del af de miljøfremmede stoffer, førend det når grundvandet i 4-8 meter under terræn (jf. jupiterdatabasen). Idet selv en ganske lille mængde organisk materiale/ler i jorden fungerer som et effektivt drænfilter, vurderes det, at vandet vil overholde Miljøstyrelsens Kvalitetskriterier/miljøkvalitetskrav for grundvand og overfladevand og således ikke udgøre nogen risiko herfor. 8. Konklusion På baggrund af viden fra tidligere sammenlignelige projekter, vurderes der ingen risiko for jord, grundvand eller recipient, i forbindelse med anlæggelse af en kunstgræsbane ved Månedalsstien, Hareskov og det vurderes endvidere at projektet ikke vil forårsage ændringer i tilstanden af de til 3-beskyttede søer, såfremt det anlægges som beskrevet i ansøgningen. Hillerød, den 20. april 2016 Sagsbehandler: Allan Kastrup 13
9. Referencer DHI (2013): Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner Vurdering af eksisterende analyseresultater på danske kunstgræsbaner samt supplerende måleprogram på to udvalgte baner. Lynettefællesskabet I/S. DMI (: Vejr- og klimadata. Danmark. Årsoversigt 2015. Klima og energiministeriet. Miljøstyrelsen (1996): Projekt om jord og grundvand, pp. 463-464. Miljøstyrelsen (2010): Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvandet. ISBN: 978-87-92617-87-3 Thomsen M og Carlsen L (1998): Phathalater i miljøet. Opløselighed, Sorption og Transport. Faglig rapport fra DMU nr. 249. Miljø- og Energiministeriet. Vandhandleplan (2009-: Vandhandleplan for Furesø Kommune 2009-2015. Furesø Kommune, By, Miljø og Erhverv. 14