Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Transkript

1 Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle,

2 Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Disposition: Rammer for planlægningen Håndtering af samspil med overfladevand og natur. Identificerede problemstillinger

3 Vandplanlægning Formål Vandrammedirektivet: Alle vandområder skal have mindst god tilstand i 2015 (senest 2027). Beskytte og forbedre vandøkosystemer Bæredygtig vandanvendelse Indsats mod prioriterede farlige stoffer Reduktion af forurening af grundvand At gennemføre en målrettet vandplanlægning At sikre de faglige grundlag for de kommunale handleplaner, der skal sikre gennemførelse af konkret foranstaltninger At give kommuner, regionen, borgerne og interesseorganisationer i hovedoplandet mulighed for at komme med indspil til processen, så tidligt som muligt.

4 Vandplanlægning Vandistrikter og hovedvandoplande

5 Vandplanlægning Grundvand Vandplanen indsatsprogrammer udarbejdes for: Grundvandsforekomster, ca. 400 på landsplan - terrænnære forekomster, 60 stk. - regionale forekomster, 257 stk. - dybe forekomster, 66 stk.

6 Vandplanlægning Grundvand Miljømål for grundvand: Ikke omfattet af krav om interkalibrering i EU som for overfladevand. Til tilstandsklasser: god og ringe forudsætter både god kvantitativ og god kemisk tilstand i grundvandsforekomster God tilstand Målsætning opfyldt Ringe tilstand Målsætning ikke opfyldt

7 Vandplanlægning Grundvand God kvantitativ tilstand Den gennemsnitlige indvinding må ikke overstige den langsigtede grundvandsdannelse. Grundvandet må ikke være så påvirket af menneskeskabte ændringer at det resultere i at: - tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål - der kan ske forringelse af tilstand for disse vandområders - der kan ske en signifikant skade på terrestriske økosystemer, der afhænger direkte af grundvandsforekomsten Ændringer i strømningsretning må ikke forårsag saltvandspåvirkninger og må ikke indikerer en vedvarende menneskeskabt tendens i strømningsretning.

8 Vandplanlægning Grundvand God kemisk tilstand Koncentrationen af forurenende stoffer må ikke resultere i at: Den elektriske ledningsevne viser saltvandspåvirkning el. anden påvirkning Kvalitetsstandarder anvendt under anden relevant EU-lovgivning ikke overskrides. pesticider 0,1 ųg/l for enkelt stoffer og 0,5 ųg/l for summen nitrat gennemsnit 50 mg/l Tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål Der kan ske forringelse af den økologiske eller kemiske kvalitet for disse vandområder Der kan ske en betydelig skade på terrestriske økosystemer, der er direkte afhængig af grundvandsforekomsten

9 Vandplanlægning Grundvand Grundvandets tilstanden vurderes i forhold til populært sagt grundvandet anvendelse": - Til drikkevand, industri, vanding og andet. og - Til overfladevand (står i forbindelse med vandløb, søer, kystvande) og natur (eksempelvis: kilder, rigkær og tidvis våde enge) Dermed afhængig af mål for god tilstand i vandområder og gunstig bevarings status for terrestrisk natur.

10 Samspil med overfladevand og natur Vandløb Bentiske invertebrater (Smådyrsfauna) Dansk vandløbs fauna indeks (DVFI skala 1-7) God økologisk tilstand hvis DVFI er 5 eller bedre

11 Samspil med overfladevand og natur Søer Miljømålet er fastsat som mængden af alger, målt som koncentrationen af klorofyl a Miljømål DK politisk indspil til EU: Lavvande søer µg/l Dybe søer God tilstand µg/l Kvalitets-elementer: Bundvegetation, Ålegræs dybdegrænse Fytoplankton, (klorofyl-a) Bundfauna, Dansk Kvalitets Index (DKI) Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Dårlig tilstand Ringe tilstand

12 Samspil med overfladevand og natur Marint

13 Samspil med overfladevand og natur Natur Gunstig bevaringsstatus En naturtype har en gunstig bevaringsstatus, når: det naturlige udbredelsesområde og samlede areal med naturtypen er stabilt eller stigende de særlige strukturer og funktioner, der er nødvendige for typens opretholdelse på langt sigt, er til stede nu og i overskuelig fremtid typens karakteristiske arter har en gunstig bevaringsstatus En art har en gunstig bevaringsstatus, når: den på langt sigt kan opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder dens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller at der er sandsynlighed herfor inden for en overskuelig fremtid der både nu og i fremtiden vil være tilstrækkeligt store levesteder til at bevare dens bestande

14 Samspil med overfladevand og natur Hvad har vi gjort? Retningslinjer for, hvordan vi løser opgaven på en ensartet måde. Hvilke beregningsmetoder skal anvendes. Gennemføre beregninger på et ensartet grundlag for alle vandområder

15 Samspil med overfladevand og natur Kvantitativ tilstand Hvad har vi gjort? Beregning af den udnyttelige ressource Påvirkninger af vandløb (modelberegning/påvirkningsberegninger) Påvirkning af søer og terrestrisk natur (sænkning af grundvandsspejl kan have negativ effekt) Påvirkning af kystvande (formodes ikke direkte at være påvirket). Ændring af strømningsretning

16 Samspil med overfladevand og natur Vandløbspåvirkninger

17 Samspil med overfladevand og natur Kemisk tilstand Hvad har vi gjort? Overskridelse af kvalitetsstandarder/tærskelværdier God tilstand for vandløb, søer og kystvande (økologisk og kemisk tilstand)

18 Samspil med overfladevand og natur Vandløb DVFI, ilt Grundvand Klorid Miljøfarlige stoffer Fosfor, i mindre grad Nitrat, i mindre grad ph, surt grundvand Tilstrømning og dermed bidrag af kemiske stoffer kun sjældent kendt. Der vurderes generelt ikke på kemisk tilstand i vandløb.

19 Samspil med overfladevand og natur Søer Klorofyl a, omsættes til niveau i kvælstof og fosfor. Grundvand Fosfor Nitrat i mindre grad Miljøfremmede stoffer Tilstrømning og dermed bidrag af kemiske stoffer kun sjældent kendt.

20 Samspil med overfladevand og natur Kystvande Ålegræs dybde, omsættes til kvælstoftilførsel. Grundvand Fosfor Nitrat Miljøfarlige stoffer Tilstrømning og dermed bidrag af kemiske stoffer kun sjældent kendt. Henføring af indholdet til forskellige kilder er vanskelig.

21 Samspil med overfladevand og natur Sø- og terrestriske naturtyper Kriterier mangler. Grundvand Fosfor Nitrat Tilstandssystemer (små søer): Peger alene på fysiske trusler i søer tilgroning, ænder mv. Vurderer ikke de kemiske forhold (N, P og klorofyl a) Våd natur: Data for NOVANA-perioden ikke tilstrækkelig til at fastsætte grænseværdier for nitrat.

22 Behov for bedre viden/data Følgende problemstillinger er identificeret: Sammenhæng mellem grundvandsforekomster og overfladevandsområder kendes kun sjældent Datagrundlag er sparsom til at fastsætte tærskelværdier for andre stoffer en nitrat og fosfor Behov for modeller til vurdering af sammenhæng mellem grundvand og overfladevand Henføring af indholdet af nitrat og fosfor i overfladevandmiljøet til forskellige kilder (grundvand, overfladeafstrømning, luftbåren) er vanskelig. Dataindsamling skal skabe større sammenhæng mellem grundvand og overfladevand, natur Fortynding, nedbrydning og tilbageholdelse af stoffer fra grundvand til overfladevand er ikke undersøgt.