De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver, arkitekt, entreprenør) og alle, der deltager i projektering, er altid relevante parter. Projektweb skal også sikre, at byggepladsens personale får adgang til information. Byggepladsfolk er derfor relevante deltagere. Bygherren skal vurdere i hvilket omfang særlige underrådgivere (fx landinspektører, geoteknikere) skal tilknyttes projektweb. Bygherren skal afhængigt af entrepriseform og opdeling vurdere, i hvilket omfang underentreprenører og underleverandører skal være tilknyttet projektweb Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter Projektinformation er alle de dokumenter, (tegninger, beskrivelser, breve mv.) der udarbejdes under byggeprocessen. Mails bør også integreres i projektwebben Der må fx ikke være tegninger eller beskrivelser, der ikke kan findes på projektwebben. Det betyder, at også materiale fra fx underrådgivere, underentreprenører og leverandører, der ikke er tilknyttet projektweb, skal lægges ind på projektweb Bygherren skal sikre, at alle relevante projektdeltagere i et byggeprojekt anvender projektweb, således at al projektinformation så vidt muligt udveksles via denne. Bygherren skal fastsætte regler, der sikrer effektiv brug af projektwebben. Det skal herunder sikres, at der når et dokument føjes til projektwebben tages stilling til, hvem dokumentet er relevant for og hvorvidt, der skal adviseres. Ved enhver tilføjelse af dokumenter skal ud over dato angives fyldestgørende metadata for: Emne, dokumenttype, status Metadata er data om data. Et tegningshovede på en almindelig papirtegning er således et metadata-felt. Metadata skal knyttes til ethvert dokument for at identificere dokumentet og muliggøre søgning og fremfinding. Bygherren bør opstille regler for metadata både på den enkelte sag og også gerne ensartet på evt. andre sager Emne: Et tekstfelt, der udfyldes med en kort tekst, der beskriver indholdet, fx: Fundering Dørplader Statiske beregninger Dokumenttype: Et tekstfelt, der udfyldes med definerede betegnelser, fx: Tegning Referat Tidsplan Disse forhold kan aftales i IKT-ydelsesspecifikationen, se bips anvisning F102, Byggeriets IKT-specifikationer Status: Et tekstfelt der angiver status (gyldighed/ eller færdighedsgrad): Under udarbejdelse Gældende Arkiv
En sikker projektwebløsning indeholder 4 centrale elementer: Hver bruger skal have et personligt log-in, dvs.et brugernavn og en adgangskode eller en digital signatur Projektwebsystemet skal være tilgængeligt og fungere i mindst 99% af tiden Selve projektweb-systemet skal leveres og drives af en uafhængig part Der skal foretages back-up 1 gang i døgnet Projektwebsystemet skal understøtte det arbejdssprog, som fremgår af udbudsmaterialet. Det vil normalt sige dansk. Krav nr. 2 Projektwebløsning Bygherren skal sikre, at der stilles en effektiv og sikker projektwebløsning til rådighed for projektdeltagerne. Det skal i denne forbindelse sikres: at projektwebbens brugerflade understøtter projektets arbejdssprog at der til hvert projekt tilknyttes et unikt projektnummer at projektwebben danner en historik over dokumenter og brugere at projektwebben kan vise alle dokumenter i en bestemt statusgruppe at der på byggepladsen er adgang til projektwebben for alle relevante projektdeltagere at produktionstegninger kan printes i A3 på byggepladsen På byggepladsen skal der være adgang til Internet og forefindes en A3 printer. Enten som et avanceret trådløst netværk til eget udstyr - men fælles printer eller med et fælleskontor med nødvendigt udstyr. Projektwebben skal holde styr på både dokumenters historie (datoer og versioner), og på brugernes handlinger. Hvem har været på og hvornår, hvem har lagt hvilke dokumenter ind og slettet andre osv. Denne historik skal kunne ses af alle brugere Hvert byggeprojekt i Danmark skal have et unikt projektnummer. Dette nummer kan opfattes som et nationalt sagsnummer. bips kan levere unikke projektnumre Ifølge krav nr. 1 skal alle dokumenter have tildelt en status. En statusgruppe er derfor fx alle gældende tegninger. Projektweb skal kunne vise en sådan gruppe og fx lave en oversigt (fx i dette tilfælde en tegningsfortegnelse)
Læsbart betyder, at tegningernes tekst er læsbar og at stregtykkelser og signaturer tydeligt skal kunne ses og identificeres. Læsbarheden skal være til stede for håndværkere under byggepladsforhold, hvilket blandt andet indebærer ikke altid optimale lysforhold Produktionstegninger er alle tegninger, der skal anvendes på byggepladsen. Det betyder, at det er alle tegninger, der skal anvendes af de udførende. Krav nr 3 Tegningsformat Bygherren skal sikre, at tegningssættet opbygges således, at alle produktionstegninger kan udskrives læsbart i format A3 eller mindre, herunder skal sikres at tegninger skal påføres målestoksfigur, der angiver målestoksforholdet visuelt En målestoksfigur er et lille billede/tegning af en målestok med længdeinddelinger. Ved at påføre en målestoksfigur på tegningen vil brugeren lettere kunne forstå målestoksforholdet, især hvis tegningen er nedfotograferet. Se eksemplet på en målestoksfigur i det grønne felt til højre A3 formatet er pr. definition 297 gange 420 mm. 0 5 10 m
Brug af bygningsmodeller til visualisering og simulering er særdeles gode værktøjer til at forstå og få indtryk af et projekt. Der er et stort spænd i detaljeringsgrad i en bygningsmodel fra en simpel volumenmodel, der viser de fysiske dimensioner, til en bygnings/rummodel man kan vandre virtuelt rundt i. Det er helt op til Bygherren at vurdere, om der skal anvendes en bygningsmodel, og hvor detaljeret den skal være. Der er ikke noget krav om, at denne vurdering skal dokumenteres. Bygningsmodellen er en 3- dimensional repræsentation af alle projektets dele eventuelt inkl. omkringliggende områder og miljøer. Krav nr. 4a Anvendelse af bygningsmodel i konkurrencer 3-20 mio kr Bygherren skal vurdere om anvendelse af bygningsmodel i idé- og projektkonkurrencer vil bidrage væsentligt til at belyse de indkomne forslags arkitektoniske og tekniske kvaliteter og i givet fald stille krav om anvendelse af en bygningsmodel Illustrationer af bygningsmodeller i forskellig detaljeringsniveau er vist i bips anvisning C102 CAD-manual 2008
Bygningsmodellens indhold afhænger bl.a. af ønskerne til modellens informationsniveau. Skal modellen bruges til forskellige visualiseringer, simuleringer mm., skal der stilles krav herom. Ønsker bygherren brand eller lys-simuleringer, vil der være større krav til modellens indhold, i forhold til krav om fx et skyggediagram. Bygherren skal afhængig af bygningens funktion beskrive, hvilket indhold modellen skal indeholde. Bygningsmodellen er en 3-dimensional digital repræsentation af alle projektets dele eventuelt inkl. omkringliggende terræn og bygninger. For at det kan kaldes en bygningsmodel, skal den indeholde både geometriske og egenskabsinformationer. Egenskabsinformationer er fx vinduer, døre, overflader. Krav nr 4 b Anvendelse af bygningsmodel i konkurrencer > 20 mio. kr. Simulering, visualisering mv. kan f.eks. være skyggediagram, stillbilleder, akustisk-, indeklima- og brandsimulering. Bygherren skal i konkurrencebetingelserne til projektkonkurrencer stille krav om aflevering af en bygningsmodel. Bygherren skal specificere krav til bygningsmodellens indhold og informationsniveau samt i relation hertil nærmere beskrive anvendelsen af modellen til simulering, visualisering m.v.. Kravene skal mindst omfatte bygningens geometriske grundformer (volumener). Bygningsmodellen skal være objektbaseret og afleveres i IFC-format. Udveksling mellem parterne kan dog ske i andet format, såfremt der er enighed om dette. Informationsniveauet i bygningsmodellen er et udtryk for detaljeringsgraden af modellen. Alt efter modellens brug skal bygherren tage stilling til, hvilken detaljering, der skal stilles krav om. En objektbaseret bygningsmodel er opbygget af byggeobjekter, som kan tilknyttes alfanumeriske data, såsom projektdata, egenskabsdata, produktdata til beregninger, mængdeudtag og prisberegninger. Et byggeobjekt er en bygningsdel eller et rum i bygningen. Et objekt kan have forskellige detaljeringsniveauer fx taget, tagstenen eller skruen til fastgørelse. IFC (Industry Foundation Classes) er en standard for udveksling af CAD-data, specielt beregnet til udveksling af 3D modelbaserede tegninger og data.
Brug af bygningsmodeller til visualisering og simulering er særdeles gode værktøjer til at forstå og få indtryk af et projekt. Der er et stort spænd i detaljeringsgrad i en bygningsmodel fra en simpel volumenmodel, der viser de fysiske dimensioner, til en bygnings/rummodel man kan vandre virtuelt rundt i. Det er helt op til bygherren at vurdere, om der skal anvendes en bygningsmodel, og hvor detaljeret den skal være. Der er ikke noget krav om, at denne vurdering skal dokumenteres. Bygningsmodellen er en 3- dimensional repræsentation af alle projektets dele eventuelt inkl. omkringliggende områder og miljøer. Krav nr. 5a Anvendelse af bygningsmodel 3 20 mio kr Bygherren skal vurdere, om anvendelse af bygningsmodel ud fra en samlet bedømmelse af økonomi og nytteværdi kan betragtes som hensigtsmæssig og i givet fald stille krav om udarbejdelse af en bygningsmodel for det aktuelle byggeri, relateret til projektets faser. Illustrationer af bygningsmodeller i forskellig detaljeringsniveau er vist i bips anvisning C102 CAD-manual 2008
Den ansvarlige for bygningsmodellen, vil oftest være den, som er udpeget som CAD-projektansvarlig for projektet. Krav nr. 5 b Anvendelse af bygningsmodel > 20 mio. kr Konsistenskontrol indebærer en sikring af at modellen fx opfylder det, der er truffet aftale om i IKTydelsesspecifikationen, der bygger på bips CAD-manual 2008. Bygningsmodellen er en 3-dimensional digital repræsentation af alle projektets dele eventuelt inkl. omkringliggende terræn og bygninger. For at det kan kaldes en objektbaseret bygningsmodel, skal den indeholde både geometriske og egenskabsinformationer. Egenskabsinformationer kan fx beskrive vinduers, døres, og overfladers egenskaber. Bygherren skal stille krav om udarbejdelse af en bygningsmodel. Bygherren skal udpege en ansvarlig for bygningsmodellen og over for denne og relateret til projektets faser stille krav om modellens indhold, informationsniveau, opbygning, vedligehold, konsistenskontrol, anvendelse, funktionalitet og tilgængelighed. Bygherren skal stille krav om, at bygningsmodellen er objektbaseret og afleveres i IFC-format. Udveksling mellem parterne kan dog ske i andet format, såfremt der er enighed om dette. Bygherren skal stille krav om, at bygningsmodellen (inkl. evt. fagmodeller) og øvrige CAD-filer stilles til rådighed for de udførende i som minimum i IFC format. Igennem projektets forskellige faser vil bygningsmodellen ligeledes gennemgå forskellige faser udtrykt i detaljeringsgrad og indhold. I projektforløbet kan nogle dele af modellen befinde sig på et andet detaljeringsniveau end andre dele af modellen. Modellens indhold er de informationer der ligger i de objekter modellen er opbygget af. Det kan f.eks. være info om produkter, overflader, materialer eller luftskifte i et rum. Informationsniveauet i modellen henviser til modellens detaljerings-grad. Dette vil variere gennem projektet og det bør beskrives hvilket niveau bygherren vil stille krav om på forskellige faser/tidspunkter i projektet. Modellens opbygning i etager, etaper eller andre opdelinger skal beskrives.
bips B100 hedder nu B1.000. B1.000 er en de facto standard og vejleder om strukturen i beskrivelser. B1.000 kan hentes gratis i PDF-udgave på www.bips.dk Den beskrivende mængdefortegnelse (BMF) skal tolkes som udbud med mængder og omfatter en bygningsdelsbeskrivelse med de prisrelevante specifikationer en tilbudsliste med angivne udbudsmængder opgjort i prisbærende poster og en sammenhæng mellem beskrivelser, CAD-model og tilbudslistes poster. Krav nr 6a Standardisering af udbudsmateriale og beskrivende mængdefortegnelse 3 20 mio. kr. Bygherren skal stille krav om, -at byggesagsbeskrivelser med bygningsdelsbeskrivelser og arbejdsbeskrivelser udarbejdes efter principperne i bips B1.000. -at mængder til brug for beskrivende mængdefortegnelse (BMF) struktureres ved anvendelse af Dansk Bygge Klassifikation (DBK) -at der er sammenhæng mellem poster i BMF og beskrivelsen. -at BMF indeholder alle prisbærende poster, så summen fra alle prisbærende poster er lig med tilbudssummen. -at opmålingsreglerne fremgår af udbudsmaterialet og udformes således, at de bydende oplyses om, hvilke ydelser hver enkelt mængde indeholder, hvordan mængden fremkommer, og hvilke ydelser de bydende skal tillægge, fx spild og svind. Opmålingsregler skal tydeliggøre, hvorledes tilbudslistens mængder er udregnet. Dansk Bygge Klassifikation (DBK) er et nyudviklet klassifikationssystem til ordning af byggedata, der nu blandt andet afløser SfB systemet. bips F110, Opmålingsregler 2008, Arbejdsmetode og bips F111, Opmålingsregler 2008, Anvisning beskriver en standard for opmålingsregler til anvendelse i udbudsmaterialet
Den beskrivende mængdefortegnelse (BMF) skal tolkes som udbud med mængder og omfatter en bygningsdelsbeskrivelse med de prisrelevante specifikationer en tilbudsliste med angivne udbudsmængder opgjort i prisbærende poster og en sammenhæng mellem beskrivelser, CAD-model og tilbudslistes poster. Bygningsmodellen (en tredimensional digital model af bygningen) kan automatisk beregne mængderne i byggeriet. Dette kaldes: Mængdeudtræk. Krav nr. 6b Standardisering af udbudsmateriale og beskrivende mængdefortegnelse 3 20 mio kr Bygherren skal stille krav om, -at byggesagsbeskrivelse med bygningsdelsbeskrivelser og arbejdsbeskrivelser udarbejdes efter principperne i bips B100. -at mængdeudtræk til brug for den beskrivende mængdefortegnelse (BMF) skal udføres fra bygningsmodellen. -at der er sammenhæng mellem poster i BMF, beskrivelsen og bygningsmodellens objekter. -at mængder til brug for BMF struktureres efter principperne i Dansk Bygge Klassifikation (DBK). -at BMF indeholder alle prisbærende poster, så summen fra alle prisbærende poster er lig med tilbudssummen. -at opmålingsreglerne fremgår af udbudsmaterialet og udformes således,at de bydende oplyses om, hvilke ydelser hver enkelt mængde indeholder, hvordan mængden fremkommer, og hvilke ydelser de bydende skal tillægge, fx spild og svind. bips B100 hedder nu B1.000 B1.000 er en de facto standard og vejleder om strukturen i beskrivelser. B1.000 kan hentes gratis i PDF-udgave på www.bips.dk Opmålingsregler skal tydeliggøre, hvorledes tilbudslistens mængder er udregnet. Dansk Bygge Klassifikation (DBK) er et nyudviklet Klassifikationssystem til ordning af byggedata, der nu blandt andet afløser SfB systemet. bips F110, Opmålingsregler 2008, Arbejdsmetode og bips F111, Opmålingsregler 2008, Anvisning beskriver en standard for opmålingsregler til anvendelse i udbudsmaterialet
Elektronisk udbud betyder, at såvel udbudsmaterialet som de bydendes afgivelse af tilbud sker elektronisk det vil sige uden papir. Kravet detaljerer dette nedenfor. Udførelsesentrepriser omfatter hovedentrepriser, fagentrepriser og totalentrepriser samt OPP-leverandører. Der kræves ikke i Bekendtgørelsen elektronisk udbud af projektering. Krav nr. 7 Elektronisk udbud af udførelsesentrepriser Bygherren skal gennemføre elektronisk udbud af udførelsesentrepriser samt sikre, at tilbud afgives i elektronisk form. I denne forbindelse skal sikres at alt udbudsmateriale er tilgængeligt på Internettet i udbudsperioden. at udbudsmaterialet tilrettelægges og udformes således, at projektdata i størst muligt omfang kan genbruges elektronisk af efterfølgende aktører i byggeriets processer. Bygherren skal tilvejebringe Internetbaserede faciliteter til brug for modtagelse af tilbud. Tilbudsgivning på elektronisk form sker ved elektronisk aflevering af filer. Dokumenter, der ikke udarbejdes på elektronisk form gøres elektroniske ved skanning. De fleste moderne kopimaskiner kan skanne et dokument og sende det til en mail-adresse Tilgængelighed på internettet betyder at de bydende skal kunne hente alle tilbudsdokumenter på nettet Den bydende afgiver sit tilbud via en internetbaseret facilitet. Projektdata fra tilbudet kan evt. genbruges elektronisk af entreprenøren under udførelsen, og af bygherren under driften NB: Detaljer afhænger i nogen grad af offentlig hhv. begrænset udbud
Digital aflevering omfatter alene data, der har direkte relevans for driftsfasen og ikke den samlede dokumentation fra byggeriet. Krav nr 8 Digital aflevering af forvaltningsdata Relevante data for driftsfasen vedrører operative opgaver for en ejendom i brug. Blandt typiske opgaver kan nævnes: Planlægning og gennemførelse af Vedligeholdsopgaver, Energi- og miljøstyring, Renhold, Budgetlægning og Økonomistyring af drifts- og vedligeholdsopgaver. Da mængden af data, der indgår i et byggeri, er meget omfattende, er det vigtigt, at bygherren evt. sammen med driftsorganisationen får fastlagt, hvilke dokumenter og data, der passer til driftssystemerne. Bygherren skal stille krav om digital aflevering af de data, som bygherren vurderer som relevante for driftsfasen. Kravet omfatter således alene en del af den samlede dokumentation for byggeriet. Bygherren skal i denne forbindelse: fastlægge hvilke projektdeltagere, der er omfattet af digital aflevering udpege den part, der i forbindelse med afleveringen skal varetage opgaven som overdrager af de digitale data til bygherren sikre anvendelsen af digitale mangellister, der følger principperne i standard fra foreningen bips. levere stamoplysninger til de projekterende Såfremt de digitale data ønskes afleveret i etaper, skal bygherren stille krav herom i udbudsmaterialet. Stamoplysninger er data om ejendomme, bygninger, rum, arealer mv., der sikrer, at de driftsdata, der afleveres, passer til den fremtidige driftsorganisation. Stamdata beskriver fx: Ejendomsnummer og betegnelse Terrænnummer og betegnelse Rumnummereringssystem Mangellister er lister over fejl og mangler, der konstateres ved gennemgang i forbindelse med aflevering af byggeriet. Overdrager er den som af bygherren er udpeget som ansvarlig for aflevering af digitale data blandt de projekterende/udførende parter. Den ansvarlige fremgår af IKT-ydelsesspecifikationen. Den ansvarlige må sikre sig aftaler med de underrådgivere og/eller underentreprenører, der skal levere data til den digitale aflevering. IKT-ydelsesspecifikationen skal beskrive ansvar og beføjelser for den ansvarlige for digital aflevering
Objekter i datamodellen og forskellige dokumenter, tegninger mm. er sammenhængende. Det betyder blot, at til et objekt i datamodellen fx varmeanlægget (komponent) er knyttet garantiblade, as-built tegninger, målerapporter mm., så der er en klar sammenhæng mellem objekt og dokumenttype. Digital aflevering omfatter alene data, der har direkte relevans for driftsfasen og ikke den samlede dokumentation fra byggeriet. Krav nr. 9 Omfang af digital aflevering af forvaltningsdata Bygherren skal sikre, at de data, som er omfattet af Digital aflevering, omfatter to sammenhængende hovedgrupper af data: Datamodel Dokumenter Datamodellen indeholder de data, driftsherren har behov for i driftsfasen. Datamodellen er objektorienteret og består af følgende bygningsobjekter: Ejendom Bygning/terræn Etage Rum Bygningsdel Dokumenter omfatter en række forskellige dokumenter og dokumenttyper, der samlet beskriver byggeriet. Alle dokumenter tilhører en dokumentklasse. I forbindelse med digital aflevering anvendes fire dokumentklasser: Byggesagsdokumentation Driftsdokumentation Økonomidokumentation Arealdokumentation Alle dokumenter skal påføres metadata.
XML (extensible Markup Language) er en international standard for udveksling af data og formidling af information via Internettet. XML letter udveksling på tværs af software programmer. Forvaltningsdata. For at understøtte bygherrens/driftsherrens driftsorganisation opdeles de enkelte dokumenttyper i fire forvaltningsområder: Økonomi og administration Ejendomsdrift Arealforvaltning Projekter (ombygning, modernisering m.v) Krav nr. 10 Fremgangsmåde ved digital aflevering Bygherren kan ved kravet om aflevering af digitale forvaltningsdata vælge én af tre metoder: Metode 1 XML baseret aflevering Overdrager afleverer en DDB-XML fil inklusiv tilknyttede dokumenter Metode 2: IFC baseret aflevering Overdrager afleverer en IFC fil inklusiv tilknyttede dokumenter. Metode 3: Direkte aflevering i drift, vedligehold og forvaltningssystemer Overdrager afleverer data ved direkte indtastning i bygherren/driftsherrens drift, vedligehold og forvaltningssystemer og indlægger dokumenter direkte i systemet. Bygherren skal videre sikre, at den projektdeltager, som er udpeget til fungere som overdrager i forbindelse med aflevering af byggeriet, afleverer data i elektronisk form i det specificerede omfang. Øvrige projektparter skal elektronisk aflevere data til overdrageren inden aflevering til bygherren. (datamodel og dokumenter) IFC (Industry Foundation Classes) er en standard for udveksling af CAD-data mv., specielt beregnet til udveksling af 3D modelbaserede tegninger og data. DDB-XML er et hjælpeværktøj, hvormed de fleste brugere vil kunne håndtere de krævede data i XML-formatet. Der er p.t. ingen eksempler på, at DDB-XML har kunnet anvendes i praksis.