vidensdeling/praktisk brugerplan/3d projektering status 2010 D model / tværfaglig erfaringsopsamling/ ændrede arbejdsprocesser/arbejdsmetoder/ 2.0
02/03 2/xx Ny viden til byggefagene/ Et afprøvningsprojekt under projekt "Ny viden til byggefagene" Den tværfaglige erfaringsopsamling er en del af projekt 'Ny viden' til byggefagene, som Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri gennemfører fra 2008-2010. Formålet er at skabe praktisk viden om digitalt byggeri ved at afprøve digitale værktøjer og metoder på en række konkrete byggeprojekter. Implementeringsnetværket er en sammenslutning af byggeriets centrale organisationer: DANSKE ARK, Bygherreforeningen, FRI, TEKNIQ, BAT-Kartellet, DI Byggematerialer og Dansk Byggeri. Projekt Ny viden til byggefagene er et af Vækstforum Hovedstadens initiativer til erhvervsudvikling i Region Hovedstaden og er støttet med midler fra EU s Regionalfond, Region Hovedstadens udviklingsmidler, Fonden Realdania og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Se mere om 'Implementeringsnetværket' og projekt 'Ny viden til byggefagene' på www.detdigitalebyggeri.dk Afprøvningsprojektets formål/ Dette er den anden af i alt to pixibøger som emnet "Tværfaglig erfaringsopsamling vedrørende implementering af BIM med deraf ændrede arbejdsprocesser og metoder". Bogen tager udgangspunkt i et konkret projekt og byggeri under opførelse, nemlig VIA University College, Campus Skejby. Denne anden pixobog vil have fokus på Green BIM i designfasen og de mange simuleringsmuligheder modellen tilbyder. Ligeledes vil der være fokus på Early BIM og vi vil se mere bredt på erfaringerne i forbindelse med de forskudte projektfaser på BIM projekterne. Formålet med denne anden udgivelse er at skabe en større praktisk viden om de simuleringsmuligheder som 3D-modellen har givet på det konkrete projekt, samt beskrive de øvrige muligheder, 3D-modellen giver, når det handler om Green BIM i skitseringsfasen. Tilsvarende på det strategiske plan drejer det sig om at italesætte nogle af de problematikker, der opstår, når projekteringen foregår i 3D, men aftaleforholdene tager udgangspunkt i en traditionel 2D projektering. Her præsenterer vi et øjebliksbillede på vores BIM virkelighed årgang 2010. Om blot 1-2 år vil udviklingen gøre, at mange af de udfordringer og faldgruber, som er beskrevet her, ikke længere er et problem. Men det kræver en bevidst strategi og dialog om emnet. Som det også vil fremgå af denne pixibog, giver et BIM projekt anledning til mange forandringer men også til nye muligheder i måde, der arbejdes med projekterne på.
4/xx 04/05 Afprøvningsprojektets deltagere/ Afprøvningsprojektet "Tværfaglig erfaringsopsamling". Bygherre/ VIA University College D/K2 Bygherrerådgivning A/S Morten Dencker Grønbæk Totalentreprenør/ E Pihl & Søn A/S Steen A. Kristensen Lisbet Finnemann Pedersen Anders Holm Nick Eriksen Christine Mosekjær Dominic O'Kelly Kristian Krabbe Steffen Lausten Allan B. Ernstsen Susanne F. Kristensen Jan Weber Svejstrup Arkitekt/ schmidt hammer lassen architects Bjarne Hammer Kasper H. Frandsen David Fink Mette Dalsgaard Jette Birkeskov Troels Sønder Olsen Michael Frandsen Eva Hard Anne Guldhammer Marianne Friis Rådgivende ingeniører/ Moe & Brødsgaard Jakob Mariager Vivi Nyehuus Hansen Søren Hansen Anders Rytter Bentzen Marlene Kofod Nielsen Claus Christensen Ina Strand Vibeke Buch Nielsen Leverandør af betonelementer/ Ambercon A/S Kurt Kjær Entreprenør/ventilation airteam A/S Berit Lindegård Thyrsted Akustiker/ Jordan Akustik Niels W. Jordan Task force/ schmidt hammer lassen architects Marianne Friis
06/07 6/xx Indhold/ 02/ Forord 04/ Deltagere 06/ Indholdsfortegnelse 08/ Indledning 10/ Green BIM/BR10 krav 14/ BIM og lavenergibyggerier har store fordele 16/ Bæredygtig udvikling og environmental analysis software 18/ Environmental analysis software/ Traditionelle ingeniørberegninger 20/ Hvordan benyttes 3D-modellen i akustiske simuleringer 22/ Early BIM 24/ Forskudte faser
8/xx 08/09 Indledning/ Et centralt torv placeret midt mellem husets fire fløje vil fungere som samlingspunkt for de ca. 2.000 studerende, som i fremtiden får deres daglige gang på campus. Over torvet vil bygningen åbne sig mod himlen og trække dagslyset ind, mens balkoner og terrasser rytmisk vil forskyde sig ind i atriet under det store ovenlys. Rundt om torvet samler husets kernefunktioner sig herunder et multimediecenter, auditorier, kantinen og øvrige fællesfunktioner. Byggeriet er under opførelse og vil stå færdig i juni 2011. Ude såvel som inde får den nye campus et enkelt men råt præg, som afspejler ambitionen om, at huset skal kunne tåle at blive brugt. Sandwichelementer i rå beton er udvendigt beklædt med cortenstålplader, indvendigt med et bevidst enkelt og robust materialevalg. Det var et konkurrencekrav, at der skulle projekteres i en 3D model. I henhold til BIM aftalen skal modellen ved projektafslutning indeholde information svarende til Niveau 3 i 'Håndbog i 3D modeller', uden klassifikation efter DBK-systemet. I praksis bearbejdes modellen i 3D til detaljeringsskala 1:100. Yderligere detaljering i forbindelse med bygningsdelstegninger, rumtegninger og detaljer udarbejdes i 2D knyttet til den samlede bygningsmodel. Bygherre og samarbejdspartnere Bygherren/ VIA University College ønsker med projektet VIA Campus Skejby at samle alle VIA's sundhedsfaglige uddannelser i Århus, Videreuddannelse og Kompetenceudvikling samt IT- afdelingen. Det godt 27.000 kvadratmete r store byggeri blev vundet i en totalentreprise konkurrence i 2008 af følgende team/ Totalentreprenør/ E. Pihl & Søn A/S Ingeniør/ Moe & Brødsgaard A/S Arkitekt/ schmidt hammer lassen architects Tidsplan Konkurrencen/ blev vundet i 2008 som en totalentreprisekonkurrence. Projektet/ gik i jorden i efteråret 2009 og skal stå færdig i juni 2011. Den samlede byggesum/ 336 mill. kr. ekskl. moms.
10/11 Green BIM BR10 krav/ Øgede krav til bæredygtighed "Driften af bygninger står for ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark, såvel som i resten af Europa. Samtidig viser udenlandske studier, at energibesparelser i bygninger er en af de mest omkostningseffektive veje til bekæmpelse af den globale opvarmning og tiltag til forbedring af bygningers energimæssige ydeevne. Bygninger spiller derfor en afgørende rolle for reduktion af energiforbruget". Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 Bæredygtighed/ 'En bæredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.' Brundtland 1987 Erhvervs og Byggestyrelsen arbejder med at reducere energiforbruget i nybyggeri såvel som i den eksisterende bygningsmasse. I regeringens strategi for reduktion af energiforbrug i bygninger fra 2009 er målsætningen for styrelsens arbejde med reduktion af energiforbrug i bygninger blandt andet fastsat. Den langsigtede vision er, at alle nye bygninger skal være plusenergibygninger, som producerer mere energi, end de forbruger. Samtidig skal energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse nedbringes markant. Indeklimaet er meget afgørende for brugernes vedbefinden. Afgørende for både børn og voknes adfærd samt sundhed. Kvalitetsbyggeri har både et lavt energiforbrug og et godt indeklima. Reduktion af energiforbrug og godt indeklima kan og skal således gå hånd i hånd. Der arbejdes med en frivillig 2020-lavenergiklasse og dette arbejde fremskyndes. Senest i foråret 2011 bliver 2020-målet udmøntet, så byggebranchen kender de fremtidige krav så hurtigt som muligt. Ifølge den energipolitiske aftale, skal energiforbruget i nye bygninger reduceres med 25 pct. i 2010, yderligere 25 pct. i 2015 og 25 pct. i 2020, i alt 75 pct. i forhold til 2006-niveauet. Der er også potentiale for erhvervslivet ved at gå foran. Klima og energi står højt på den politiske dagsorden verden over, og markedet for energieffektive teknologier og løsninger til byggeriet er derfor i vækst. De kommende energikrav er en løftestang for en videre produktudvikling, der skal gøre Danmark synonymt med grønne bygninger. Analyse/ Gennemsnitlig daglig solbestråling.
12/13 BIM er også med til at sikre at rådgivere og totalentreprenører forbliver konkurrencedygtige/ I Danmark gælder de ti statslige bygherrekrav som udgangspunkt ved byggesummer over 3 mio. kr. Dog gælder kravet om digital aflevering ved byggeprojekter over 15 mio. kr. Anvendelse af bygningsmodeller er obligatorisk ved byggerier over 20 mio. kr. I udlandet har kun få lande de samme nationale krav til brugen af BIM. I stedet stiller de store enkelte bygherrer krav om en BIM-model. Der er ingen tvivl om, at større både nationale og internationale komplekse byggerier kun kan gennemføres ved brug af BIM, når der som noget helt naturligt stilles krav om eksempelvis løbende mængdeopgørelser hver uge på et byggeri på 100.000 m 2. De fleste større danske arkitektvirksomheder i byggebranchen har investeret betragtelige ressourcer i implementering af BIM for at sikre, at de kan matche de efterspurgte ydelser på både de store nationale men også internationale byggeopgaver.
14/15 14/xx Bygherren får en vifte af simuleringsmuligheder, en mængde af tidlige optimeringsmuligheder og et fantastisk kommunikationsværktøj. ember ember ember BIM og lavenergibyggerier har store fordele/ Som nævnt er der i Danmark krav om anvendelse af bygningsmodeller ved byggerier med anlægssum over 20 mio. kr. Med de kommende skærpede krav til bygningers energiforbrug er BIM et så slagkraftigt og værdifuldt værktøj, i både den konceptuelle fase og den efterfølgende projekteringsfase, at bygherren burde overveje at benytte BIM, uanset om det er et myndighedskrav eller ej. På samme tid stiller lavenergibygninger større krav til en effektiv drift og vedligeholdelse af bygningen. BIM er en naturlig platform til at kæde den store viden om bygningen fra projekterings- og udførelsesfasen ind i drifts- og vedligeholdelsesfasen, så det sikres at bygningerne bliver driftet og vedligeholdt som foreskrevet. BIM og 'Environmental analysis software' er 'added value' til byggeriet Som det vil fremgå af de næste eksempler fra projektet VIA Campus Skejby, giver brugen af BIM mulighed for, ikke alene optimering men også 'added value' for bygherren. Bygherren får en vifte af simuleringsmuligheder, en mængde af tidlige optimeringsmuligheder og et fantastisk kommunikationsværktøj. Det er muligt visuelt at kommunikere forholdsvis komplekse tekniske problemstillinger på en enkel overskuelig måde til bygherren, brugergrupper og andre involverede. På den lange bane vil det give endnu mere innovative og dynamiske samarbejdsformer mellem bygherre, rådgiver og totalentreprenør, særligt i projektets tidlige faser. En simulering af eksempelvis lysindfaldet gennem foiltec, i den tidlige konceptuelle fase, giver både rådgiverne, totalentreprenør og bygherren mulighed for at optimere på et meget tidligt tidspunkt i projektforløbet. Hvordan vil solindfaldet gennem det transperante tag påvirke det underliggende læseområde? Stemmer resultatet overens med bygherrens foreløbige indretningsplan af læseområdet? Kan leverandøren af foiltectaget levere yderligere solafskærmning hvis nødvendigt? Vil solindfaldet gennem foiltectaget have betydning for ingeniørens beregning af energirammen? Sol og skyggeanalyse/ Solindfald i stueetagen gennem det store transperante Foiltec tag. For at undersøge hvor mange timers solstråling, der kommer i de specifikke læseområder der grænser op til det centrale atrium på bestemte tider af året.
16/17 Solanalyse/ Samlet antal timer der er direkte sol på den øverste etage, på to specifikke tidspunkter af året. Analyse/ Mængden af direkte solindstråling på taget på Campus Skejby i løbet en specifik periode. Det er i den konceptuelle fase at de største økonomiske fordele kan høstes i optimeringen af de bæredygtige elementer i byggeriet. Bæredygtig udvikling og environmental analysis software/ For byggebranchen er der tale om en udvikling med udfordrende krav til udvikling, optimering og effektivisering i løbet af de kommende 10 år, frem til år 2020. Der er krav til byggemetoder, byggematerialer, normer og afprøvningsmetoder, projekteringsværktøjer etc. Alle de enkeltkomponenter, der samlet set skal sikre, at standard-nybyggeri fra 2020 i alt har et energiforbrug der er reduceret med 75 pct. i forhold til 2006-niveauet. BIM og Environmental analysis software er en løftestang til at udvikle arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der kan analysere, teste og demonstrere et byggeprojekts bæredygtighed. Hvor det traditionelt har været ingeniørfaget, der har gennemført komplekse analyser, er der med den sidste nye generation af bæredygtige analyse- og simuleringssoftware nu mulighed for at arkitekterne kan inddrage disse allerede i den konceptuelle fase. Primært fordi disse analyser sker via den opdaterede digitale 3D model i et hurtigt tempo, analyse resultaterne kan benyttes løbende i den konceptuelle fase. Det er ligeledes muligt effektivt at sikre en parallel tilretning og optimering af bygningens bæredygtige elementer. Denne type analyser kunne kaldes "What-ifanalyser". De skal højest vare et par minutter på simple geometrier. Det sikrer, at arkitekten i denne tidlige fase sigter i den rigtige retning, eksempelvis i relation til de lokale forhold så som orientering af bygningen på grunden, sol, skygge og vindforhold.
In S teps of: 0.50 Hrs ECOTECT v5 18/19 18/xx H rs 7.00+ 6.30 5.60 4.90 75 4.20 3.50 2.80 2.10 1.40 0.70 0.00 90 105 07 120 08 12 16 Environmental analysis software/ 11 Traditionelle ingeniørberegninger/ 15 180 10 165 09 150 Der er tradition for at ingeniørerne har udarbejdet nødvendige, komplekse og grundige analyser: eksempelvis energirammer, 135 akustiske beregninger, statiske beregninger, trafikflow etc. Det kræver stor indsigt og teknisk viden at kunne evaluere på det tekniske data, som de enkelte simuleringer og analyse resulterer i; noget som kun specialister med viden inden for det specifikke felt kan bearbejde. Det er nødvendige analyser, der verificerer og kontrollerer de enkelte ingeniørberegninger igennem projektforløbet. Simuleringer, der ske via 'environmental analysis software' i den konceptuelle fase og udføres af arkitekterne, kaldes "What-if analyser". Der er denne type simuleringers styrke, at de tager få minutter, angiver en retning, kan benyttes af arkitekten som argument for sit valg, resultaterne kan indarbejdes parallelt med designfasen og de fungerer som et illustrativt kommunikationsværktøj. På VIA Campus Skejby projektet er der benyttet AutoDesk Ecotect/ Denne type analyse- og simuleringssoftwareprogrammer kan typisk beregne og teste på Dagslysindfald Varme kontra dagslys Vandforbrug Kunstig belysning Ventilation og luftskifte Materiale mængdeberegningen eksempelvis beregning af energiforbrug ved genbrugsmateriale kontra traditionel byggematerialer Solstudier på et masterplanprojekt i Wuxi, Kina. Solstudierne skal eftervise at alle lejlighederne i masterplanen får minimum 2 timers sol på den koldeste dag på året - den 21. januar.
20/21 20/xx Hvordan benyttes 3D-modellen i akustiske simuleringer/ Akustiker Niels V. Jordan, MSc, fra Jordan Akustik, har benyttet den detaljerede 3D-bygningsmodel til forskellige akustiske beregninger. Beregningerne er foretaget i et af verdens førende systemer til 3D-simulering af lydforholdene i et rum, Odeon. Odeon er et dansk-udviklet softwareprogram til akustiksimulering. I det volumenmæssige omfangsrige og høje atrium, der er placeret centralt i bygningen og gennembryder alle fire etager, ønskede bygherren, at yderligere beregninger på rumakustikken blev gennemført, for at sikre gode og ensartede lytteforhold, i dette centrale rum. Gennem beregninger i en digital 3D model er det muligt at foretage akustiske optimeringer i forhold til både konstruktionen, rumgeometri og materialevalg. Der kan udarbejdes data for taleforstålighed, efterklangstid, lydtrykniveauer, refleksioner og uønskede ekkoer, baggrundsstøj mv. for at sikre gode og ensartede lytteforhold; ligesom det er muligt at undersøge specifikke arbejdsforhold og begrænse eventuelle støjproblemer. Eksempelvis kan det undersøges, om der er behov for ekstra akustikregulerende materiale på dækforkanterne i atriummet, og hvis det viser sig at være et behov, den præcise placeringen af dette materiale. Den samlede 3D-bygningsmodel blev kopieret og selve atriumrummet i modellen blev sektioneret fra den store samlede 3D-bygningsmodel. Alle overflader blev defineret med hensyn til absorption, refleksion og diffusion. Eksempelvis Foiltechtaget, der absorberer væsentlig mere lyd end mere traditionelle tage, lofterne på undersiderne af balkonerne, gulvoverfladerne, alle vægoverflader, beklædning på dækforkanter etc.. Alle disse overflader defineres. Herefter beregnes alle de gængse parametre, som anvendes til at beskrive de akustiske forhold. Akustiske forhold kan være svære at overskue, men Odeon har en række visualiseringsværktøjer, der kan lette på forståelsen. Først og fremmest er der naturligvis selve 3Dmodellen, hvor fladerne ud over de akustiske egenskaber også kan tildeles visuelle egenskaber. Tabeller, kurver og diagrammer er godt, men bedre kan det være at lytte til rummet. Akustikkens tekniske begreber omsættes til en lydoplevelse en auralisering. Det vil sige muligheden for at lytte til musik eller tale, som det vil lyde i bygningen, inden den er opført. Det er dermed muligt med egne ører at opleve de akustiske kvaliteter, eller manglen på samme, i den projekterende fase. En auralisering, understøtter beslutninger om valg mellem forskellige løsninger, og er derfor en væsentlig feature i Odeon. Den simulerede auralisering virkede meget overbevisende på bygherren og projekteringsteamet, netop fordi det gjorde det muligt at hører hvordan lydforholdene blev fra forskellige positioner i det store atrium.
22/23 Early BIM/ Metode nr. to er via brugen af en solid værktøj tools. Denne type projekt kan blive udviklet ved at benytte the massing tools på en tilsvarende måde som man ville benytte Sketch-up eller Rhino. Den primære forskel er at denne samlede model er parametrisk. Den samlede model opdateres i real time, lige fra de første informationer er tilgængelige og løbende som geometrierne tager form gennem skitsefasen. Arealer kan modelleres i modellen, hvilket igen kan underdeles i specifikke rumarealer, som er defineret i forhold til database, rum og volumener. Lige som med metode 1, generes en 3D-model uden at der tegnes vægge. Efterfølgende kan BIM-modellen blive verificeret i henhold til specifikationerne i byggeprogrammet og blive tilrettet i henhold til disse. Tilsvarende kan der på dette tidlige projektstade udføres forskellige bæredygtigheds- og priskalkulationsanalyser og simuleringer med baggrund i en solid model. En mere avanceret metode til at skabe en BIMmodel er ved at benytte software såsom Onuma eller Trelligence. Disse programmer skabe automatisk overgangen fra numerisk informationer til rumlige informationer. Onuma er et webbaseret softwareværktøj som kan fungere som en central platform, der kan lagre projektinformationer. Disse informationer kan efterfølgende benyttes til at generer BIM-modellen. Et byggeprogram kan tilføjes BIM-modellen via et regneark, som efterfølgende er oploadet til et softwareværktøj. Parameter såsom tilstødende og dimensionelle kravspecifikationer kan tilføjes. Volumenerne er derefter automatisk genereret og organiseret iht. de aftalte parametre og krav. Det er muligt at organisere manuelt og efterfølgende eksporteret til et BIM-værktøj. Som projektet udvikles er det også muligt at eksporterer informationerne fra BIM-modellen tilbage til Onuma. Tilsvarende er det muligt at eksportere Onuma til geospatial-programmer som eksempelvis Google Earth, hvor det er muligt at lagre informationerne. Dette gør det muligt at være med til at generere en BIM-model, uden at have specifikke BIM-software-kompetencer. "Disse første basisinformationer vil typisk kun indeholde en oplistning af projektets rumbehov, volumener og arealer, men det er faktisk alt hvad der behøves for at starte BIM-modellen. Efterhånden som projektet udvikles, mere information generes, rumbehov defineres og geometrier tager form, kan alle disse informationer tilføjes BIM-modellen og følge projektet gennem faserne. " Det er ikke nødvendigt at vente med opstarten af en 3D-model indtil skitseforslagsfasen er fuldført eller vente indtil rumgeometrien er endeligt fastlagt. En BIM-model kan opstartes allerede i den tidlige programmeringsfase. Informationer om projektet kan genereres helt fra projektstart og de genererede informationer vil følge projektet fra start til slut, såfremt informationerne er indeholdt i et såkaldt "struktureret dataformat" som BIM. Disse første basisinformationer vil typisk kun indeholde en oplistning af projektets rumbehov, volumener og arealer, men det er faktisk alt hvad der behøves for at starte BIM-modellen. Efterhånden som projektet udvikles, mere information generes, rumbehov defineres og geometrier tager form, kan alle disse informationer tilføjes BIM-modellen og følge projektet gennem faserne. Denne type information er sædvanligvis tilgængelig via et regneark og kan benyttes til at starte en database der indeholder projektets informationer. Det kan importeres til BIM-modellen via softwareprogrammer som Onuma og Treligence ligesom der er mulighed for at importere via BIM-værktøjet Revit Architecture. En database kan fungere som det centrale lager for alle projektrelaterede informationer. Selv om denne type informationer sædvanligvis ikke indeholder rumlige 3D-informationer, kan databasens informationer alligevel benyttes til at anlægge kimen til 3D-modellen ved at importere disse informationer ind i et BIM-værktøj. Alle projektdeltagere kan få adgang til denne fælles database og tilføje deres input. Dette er en mere effektiv måde både at systematisere projektinformationer samt at dele informationen mellem projektets deltagere. Uden en fælles database kan projektinformationerne være fordelt på forskellige ikke forbundne filer, som kan indeholde forskellige informationer eller ligefrem modstridende informationer, der ikke opdateres indbyrdes. Alle informationer vedrørende hver enkelt rum bliver samlet et centralt sted. Så snart der foreligger projektinformationer vedr. rumgeometrier eller rumkrav kan disse blive linket til databasen. Det er typisk informationer som forefindes i projektets rumprogram, rumskemaer eller andre kravsspecifikationer. Dette vil give projektets medlemmer mulighed for at få adgang til BIMmodellen via databasen, uden først at beherske et 3D-model værktøj. Via softwareprogrammet Revit kan BIM-modellen påbegyndes ud fra to forskellige metoder. Den første metode beror på at byggeprogrammet kan blive defineret via arealer og volumener fra et regneark. Disse informationer kan importeres fra regnearket ind i software-programmet Revit rum-skema-funktion. På baggrund af disse informationer kan volumenerne arealerne blive defineret og organiseres uden at der skal tegnes vægge. Arealerne kan blive defineret og justeres indtil projektets programkrav er opfyldt. Efterfølgende kan vægge tilføjes og projektet udvikles yderligere. Massemodel/ Informationer trukket ud af modellen: m 2 /m 3
24/25 24/xx Forskudte faser/ I erfaringsopsamlingen på projektet VIA University Collages Campus Skejby blev der på de afholdte workshops nævnt nødvendigheden af, at de ændringer, som BIM projekteringen afstedkommer også er afspejlet i det tilhørende aftaleforhold der regulerer aftalerne mellem projektets involverede parter: bygherre, totalentreprenør og øvrige rådgivere. I den første pixibog under afsnittet "Arbejdsprocesser under forandring" er beskrevet, hvordan brugen af 3D-modellen, som den samlende platform og projekteringsværktøj, medfører, at arbejdsmængden i de enkelte faser forskydes. For rådgiverne kræver brugen af 3D modellen bland mange andre ting også, at en større del af de designmæssige beslutninger skal træffes tidligere. Alle erfaringer viser, at denne om-disponering bevirker, at hele projektgruppen forbruger flere timer i særligt projektforslagsfasen end ved et traditionelt 2D-projekteringsforløb. Det har en afledt effekt på tidsplaner, beslutningsplaner, rateplaner, bemandingsplaner etc. Det faktum, at der typisk forbruges flere timer i dispositionsforslagsfasen, end rateplanen honorerer, kan for arkitekten være et nødvendigt argument for ikke at benytte en fuld og gennemført 3D-model på de projekter, hvor 3D-modellen ikke er et bygherrekrav, hvis honorarfordelingen i faserne ikke forløber parallelt med timeforbruget og 3D-modellen. I de virksomheder hvor BIM og 3D bygningsmodelle er fuld implementeret, er denne overvejelse givet ikke aktuel. Men for de virksomheder der befinder sig i en implementeringfase er denne problematik meget aktuelt. Det skyldes primært at man ikke kan garantere, at merforbruget af timer i dispositionsforslagsfasen honoreres, hvis projektet af en eller anden grund holder pause eller lukkes ned inden hele projekteringsforløbet er gennemføret. At 3D-modellen giver en timemæssig projektbesparelse i de senere for- og hovedprojektfaser er ligeledes en kendsgerning, men hvis honorarfordelingen i faserne ikke forløber parallelt med det faktiske timeforbrug, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at fravælge en 3Dmodel projektering. Dette vil have betydning for planlægning af projektarbejdet og have konsekvenser for honorarfordelingen i faserne. Der er sket en revision af ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning i december 2009. Det bliver interessant at se om der vil ske yderligere revisioner fremadrettet og hvordan der bliver skabt bedre sammenhæng mellem BIM og aftalegrundlaget. Der ligger en opgave i at skabe forståelse for denne forskydning af arbejdsmængden i faserne. Både overfor de øvrige rådgivere og bygherren. Tidsplaner, beslutningsplner, honorarplaner og bemandingsplaner skal justeres og tilpasses de faktiske forhold i et BIM projekteringsforløb. Om nogle år vil billedet igen være et andet, når alle medarbejderne i de enkelte virksomheder har indarbejdet BIM kompetancer og BIM processer som standard.
BIM er en naturlig platform til at kæde den store viden om bygningen fra projekterings- og udførelsesfasen ind i drifts- og vedligeholdelsesfasen, så det sikres at bygningerne bliver driftet og vedligeholdt som foreskrevet.
28/xx Dette er den anden og sidste pixibog om emnet 'Tværfaglig erfaringsopsamling vedrørende implementering af BIM med deraf ændrede arbejdsprocesser og metoder'. Bogen tager udgangspunkt i et konkret projekt og byggeri under opførelse, nemlig VIA University College, Campus Skejby. Afdelinger/ Århus København London Oslo Shanghai www.shl.dk Aarhus/ Åboulevarden 37 PO box 5117 8000 Århus C Danmark T +45 86 20 19 00 F +45 86 18 45 13 E Info@shl.dk København/ Flæsketorvet 68 1711 København V Danmark T +45 70 20 19 00 F +45 70 20 19 07 E Info@shl.dk