SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHEDER SAMARBEJDSAFTALEN

SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHEDER SAMARBEJDSAFTALEN

FORORD Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Advokatsamfundet og Håndværksrådet. For Advokatsamfundet har følgende advokater deltaget i arbejdet efter udpegning af Advokatrådets Erhvervsudvalg: Advokat Oluf Hjortlund (næstformand i Advokatsamfundet) Advokat Martin André Dittmer Advokat Claus Bjørndal Advokat Martin Mosegaard Denne vejledning har til formål at få virksomheder, som har besluttet sig for at indgå i et samarbejde, til at gøre sig de nødvendige overvejelser om de forskellige juridiske spørgsmål og problemstillinger, der er forbundet med et samarbejde. Vejledningen følger op på pjecen Samarbejde mellem virksomheder - sådan har vi gjort og vejledningen Samarbejde mellem virksomheder - sådan kommer du selv i gang. Denne vejledning gennemgår de temaer og spørgsmål, parterne som minimum bør tage stilling til ved indgåelse af en samarbejdsaftale. Det er vigtigt, at samarbejdsaftalen i videst muligt omfang forebygger konflikter, og den bør derfor altid skræddersys til de konkrete parter og de konkrete forhold. Brug tjeklisten bagest i vejledningen som et redskab, når I sammen skal træffe beslutning om vilkårene for aftalen. Kontakt herefter en advokat med henblik på den endelige udformning af aftalen og eventuelle andre juridiske dokumenter. Advokater er trænede i at forudse mulige konflikter, og det kan derfor ikke betale sig at spare udgiften til advokatbistand, når aftalen skal formuleres. Advokatsamfundet og Håndværksrådet December 2004 03

1. PRÆCISERING AF AFTALENS PARTER M.V. 1.1. Samarbejdsdeltagerne I aftalen skal det angives, hvilke virksomheder eller personer der deltager i samarbejdet. Det er vigtigt at præcisere virksomhedernes juridiske status. Hvis en virksomhed fx drives i selskabsform, skal det fremgå af aftalen, om det er selskabet eller den person, der driver selskabet, der er aftalepart. For god ordens skyld anføres parternes adresser, CVR-nr. m.m. samt eventuel kontaktperson. 1.2. Hvad samarbejdes der om Det er vigtigt, at aftalen udførligt beskriver, hvad samarbejdet vedrører. Derved får man også afgrænset samarbejdet i forhold til samarbejdsparternes egne virksomhedsområder, så samarbejdet kommer til at supplere virksomhederne i stedet for at konkurrere med en eller flere af parterne. 1.3. Hvor samarbejdes der Samarbejdets geografiske udstrækning bør også angives. Er det tanken, at samarbejdet skal foregå i et eller flere lokalområder, eller skal det være landsdækkende? Også her bør der tages højde for parternes egne virksomhedsområder. 1.4. Hvorfor samarbejder man Det er vigtigt at beskrive formålet med samarbejdet, da formålet lægger rammerne for parternes rettigheder og forpligtelser over for hinanden. 2. HVORDAN SKAL SAMARBEJDET INDRETTES 2.1. Økonomi Normalt vil etablering af et samarbejde være begrundet i et ønske om at øge indtjeningen i den virksomhed, man i forvejen driver. Samarbejdet kan fx give mulighed for at deltage i større udbud og licitationer eller mulighed for via fælles produktion, indkøb m.v. at opnå stordriftsfordele, der kan give besparelser eller fremskaffe kapital til udvikling og produktion af nye produkter osv. Et af de første punkter, der skal skabes klarhed over i forbindelse med etableringen af et samarbejde er derfor, om samarbejdet kan give en sådan økonomisk indtjening for parterne, at der er grundlag for at arbejde videre med projektet. 2.1.1. Budget Der skal fra begyndelsen arbejdes med og bruges en del kræfter på at udarbejde et godt og troværdigt budget - måske i første omgang i mere grove træk og senere mere detaljeret. Budgettet bør være en del af det materiale, der foreligger ved planlægningsmødet. Ved udarbejdelsen af budgettet bør man tage revisor, bankrådgiver m.fl. med på råd. 2.1.2. Finansiering Finansieringen sker ved, at parterne foretager et indskud (kontant og/eller aktiver). Størrelsen af indskuddet afhænger af, hvilken virksomhed der er tale om, og hvor stort finansieringsbehovet er. Hvis parterne stifter et fælles selskab, skal de i fællesskab som minimum indskyde 125.000 kr. (ApS) eller 500.000 kr. (A/S) som selskabskapital. Et indskud - også når der ikke er tale om et selskab - vil understrege parternes seriøsitet, og i forhold til pengeinstitutter og andre kreditgivere vil det ofte være påkrævet, at parterne selv har kunnet foretage et indskud. Indskuddet kan eventuelt kombineres med en sikkerhedsstillelse. Parterne behøver ikke at foretage lige store indskud. Hvis der er forskel på parternes indskud, vil det dog normalt få afsmittende virkning på fordelingen af et eventuelt overskud. 05

2.1.3. Fordeling af overskud og underskud Et overskud eller underskud fordeles mellem parterne efter aftale. Det kan aftales, at et overskud/underskud skal fordeles ligeligt, eller der kan aftales en anden fordeling. 2.2.2. Skattemæssige konsekvenser Skattemæssigt er der også forskel på, om man driver samarbejdet i et interessentskab eller i et aktie-/anpartsselskab. Hvis samarbejdet er etableret med henblik på at tage del i et konkret udbud eller licitation, kan det være afgørende, hvor stor en del af arbejdet hver part udfører i forbindelse med opfyldelsen af entreprisen, eller måske skal det også have betydning, hvor stor en avance, der er ved det arbejde, hver enkelt part udfører. Hvis samarbejdet etableres i et aktie- eller anpartsselskab, kan overskudsdelingen kun ske ved udlodning af udbytte, og her er det alene afgørende, hvor stor en del af aktie- eller anpartskapitalen hver part nominelt ejer. Hvis parternes virksomheder skal udføre arbejde for selskabet, bør der allerede i de indledende stadier træffes nærmere aftale omkring dette, i det mindste således at de overordnede rammer er klarlagt. Et interessentskab er ikke skattepligtigt. Skatten påhviler derimod de parter, der deltager i interessentskabet i henhold til den aftale, parterne har truffet om fordeling af overskud og underskud. Det resultat, der kommer ud af at deltage i interessentskabet, kommer således blot med i det regnskab, man har i den virksomhed, man driver i forvejen. Hvis interessentskabet derfor giver et underskud, kan man bruge dette underskud som fradrag i den virksomhed, man driver i forvejen. Hvis samarbejdet derimod er organiseret i et aktie-/anpartsselskab, kan et eventuelt underskud ikke bruges af de parter, der er anpartshavere eller aktionærer. Når der sker udlodning af udbytte fra et selskab, afhænger beskatningen af, om det er en fysisk person eller et selskab, der er aktionær/anpartshaver og dermed får udbetalt udbytte. 2.2. Eventuel stiftelse af aktie- eller anpartsselskab Et samarbejde vil typisk blive etableret i form af et interessentskab eller som et aktieeller anpartsselskab. 2.2.1. Hæftelsen En af de store forskelle på interessentskaber og aktie-/anpartsselskaber er hæftelsen over for samarbejdets kreditorer. Interessenterne i et interessentskab hæfter direkte over for kreditorerne, hvis kreditorerne ikke kan blive betalt med interessentskabets midler. Hvis en eller flere af de deltagende parter ikke kan betale sin andel, er kreditorerne berettiget til at kræve betaling hos de øvrige parter. Der er altså ikke nogen hæftelsesbegrænsning i interessentskaber. Det er afgørende, at parterne nøje overvejer de skattemæssige forhold, inden man beslutter sig for, om det er et interessentskab eller et aktie-/anpartsselskab, man ønsker at anvende. Hvis man starter med at anvende et interessentskab, kan man efterfølgende omdanne det til et aktie- eller anpartsselskab. 2.3. Ansvarsfordeling Et samarbejde kan indebære visse økonomiske risici for parterne. Disse risici adskiller sig ikke fra de risici, som parterne allerede hver for sig lever med i deres egne virksomheder, men ved at gå sammen i et tættere samarbejde kan parterne risikere at hæfte for de andres fejl og forsømmelser. Hertil kommer, at de økonomiske risici ofte bliver større, når opgaverne bliver større. Vælger man derimod at stifte et aktie- eller anpartsselskab, kan kreditorerne alene kræve fyldestgørelse i selskabets formue. Det pengeinstitut, der finansierer samarbejdet, vil dog ofte kræve kaution eller lignende, hvilket i et vist omfang sætter hæftelsesbegrænsningen ud af spil. 2.3.1. A/S og ApS Ansvaret udadtil kan begrænses, hvis samarbejdet etableres som et aktie- eller anpartsselskab. Parterne påtager sig således ikke nogen økonomisk risiko, bortset fra den indskudte kapital i selskabet. 07

I forbindelse med større opgaver eller projekter kan det være nødvendigt, at parterne tiltræder den indgåede aftale som selvskyldnerkautionister eller stiller anden sikkerhed for, at selskabet har de økonomiske rammer til at løse opgaven. I disse tilfælde må parterne nøje overveje, om - og i givet fald i hvilket omfang - de kan acceptere en sådan direkte hæftelse. I tilknytning til spørgsmålet om ansvarsfordeling bør parterne overveje, om de skal stille gensidig sikkerhed over for hinanden i form af bankgarantier eller lignende. En sådan gensidig sikkerhed skal sikre, at et eventuelt indbyrdes krav mellem parterne kan blive dækket, såfremt den misligholdende part er gået i betalingsstandsning eller lignende. Der bør udarbejdes en aktionær- eller anpartshaveroverenskomst, hvori parterne bl.a. fastlægger fordelingen af det indbyrdes ansvar, herunder om parterne kan pådrage sig et selvstændigt erstatningsansvar over for selskabet. 2.4. Ledelse Samarbejdet skal som minimum have en overordnet ledelse, hvor parterne deltager. Derudover kan det overvejes, om det er nødvendigt med en daglig ledelse. 2.3.2. Interessentskab Hvis parterne ikke etablerer et fælles driftsselskab, er det væsentligt, at ansvarsforholdene - såvel indbyrdes som udadtil over for kunder, leverandører m.v. - fastlægges i en samarbejdsaftale. I samarbejdsaftalen bør det aftales, hvorledes parterne indbyrdes er stillet over for hinanden, hvis en eller flere af parterne påfører samarbejdet et tab, eller hvis parterne i forbindelse med løsning af fælles opgaver og projekter pådrager samarbejdet et erstatningsansvar. I langt de fleste tilfælde vil det være oplagt, at parterne hver for sig i det indbyrdes forhold bærer ansvaret for egne fejl og forsømmelser, men en sådan fordeling forudsætter, at parternes ydelser kan adskilles fra hinanden. Når parterne senere gennem samarbejdet udfører opgaver m.v. for andre, bør parterne løbende overveje, hvorledes de i fællesskab - og hver for sig - skal være stillet over for leverandører, kunder m.v. 2.3.3. Eventuel gensidig sikkerhedsstillelse Når parterne gennem samarbejdet indgår kontrakter med leverandører, kunder m.v., bør man ved alle væsentlige kontrakter påse, at bestemmelserne om ansvarsfordeling, sikkerhedsstillelse m.v. i den pågældende kontrakt i videst muligt omfang er i overensstemmelse med samarbejdsaftalens tilsvarende bestemmelser herom. 2.4.1. Interessentskab Er samarbejdet etableret i et interessentskab eller på interessentskabslignende vis, deltager samtlige interessenter i den overordnede styring og beslutningstagning. Det kan anbefales, at parterne vedtager at mødes med passende mellemrum, fx hver tredje måned, med nogle faste punkter på dagsorden. Det kan være nødvendigt med en daglig styring af det arbejde, der foregår i samarbejdet. Parterne (interessenterne) kan antage en daglig ledelse, der kan bestå af en eller flere af interessenterne eller eventuelt en udefra. Det er væsentligt, at den daglige leder har en vis beslutningskompetence. 2.4.2. A/S og ApS Er samarbejdet etableret som et aktie- eller anpartsselskab, vil aktionærerne/anpartshaverne hvert år skulle afholde en ordinær generalforsamling. Generalforsamlingen har den afgørende beslutningskompetence i selskabet. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse, som i de fleste tilfælde vil bestå af alle de parter, der er med i samarbejdet. Bestyrelsen kan eventuelt suppleres med eksterne medlemmer, som vurderes at have en gavnlig betydning for selskabets drift. Bestyrelsen mødes også med jævne mellemrum, fx hver tredje måned, og behandler punkter af betydning for driften af mere overordnet karakter. Bestyrelsen antager desuden en direktion, der står for den daglige drift af selskabet (samarbejdet). 09

2.5. Beslutninger og stemmevægt De fleste beslutninger vil normalt blive truffet med almindelig stemmeflerhed, men det er muligt at aftale, at visse væsentlige beslutninger alene kan tages, hvis alle parter stemmer for, eller hvis en større andel - fx 2/3 af parterne - stemmer for et forslag. Det kan fx være beslutning om optagelse af nye parter i samarbejdet, sammenlægning/ fusion med et andet foretagende, ændring af samarbejdets formål eller virksomhed eller påtagelse af større økonomiske forpligtelser m.v. I et interessentskab eller interessentskabslignende organ vil udgangspunktet være, at hver part har én stemme, men man kan aftale, at parterne skal have forskellig stemmevægt. I et aktie- eller anpartsselskab har man som udgangspunkt stemmer efter, hvor stor en nominel del af kapitalen man ejer. 2.6. Hemmeligholdelseserklæringer/-klausuler Det vil som regel være fornuftigt at indføre en hemmeligholdelsesklausul i samarbejdsaftalen. En hemmeligholdelsesklausul betyder, at parterne forpligter sig til at hemmeligholde dels eksistensen og indholdet af samarbejdet og dels de oplysninger, som parterne måtte få om hinanden i forbindelse med samarbejdet, oftest også efter samarbejdets ophør. 2.7. Konkurrenceafgrænsning i forhold til parternes egen virksomhed I samarbejdsaftalen bør der tages stilling til, om parternes adgang til at drive forretning på egen hånd skal begrænses, således at de ikke har adgang til at konkurrere med samarbejdet. Her skal man dog være opmærksom på konkurrencereglerne. Aftaler mellem konkurrenter om fælles bud på en opgave, som de ikke enkeltvis kunne løse, er ikke forbudt. Derimod kan konkurrenter ikke lovligt aftale, hvem der skal tildeles en kontrakt, eller hvad prisen skal være. Sådanne aftaler - kaldet mestergrise - er altid i strid med konkurrencereglerne. 2.8. Ændringer i samarbejdet Det vil ofte være nødvendigt, at det formaliserede samarbejde løbende kan tilpasses de aktuelle markedsforhold og parternes forhold. Der bør derfor træffes aftale om, i hvilket omfang det skal være muligt at ændre på samarbejdet, samt hvilke procedurer der skal følges for at gennemføre ændringer i samarbejdet. Det bør sikres, at samarbejdet på den ene side er tilstrækkelig fleksibelt og muliggør en løbende tilpasning. På den anden side kan parterne have et vist behov for, at samarbejdets overordnede rammer ligger forholdsvis fast fx ved, at en ændring kræver enstemmighed eller kvalificeret flertal. Det bør præciseres i samarbejdsaftalen, at ændring af aftalen kun kan ske skriftligt i form af et underskrevet tillæg til aftalen. 2.9. Betingelser for evt. optagelse af nye deltagere Samarbejdsaftalen bør indeholde retningslinjer for optagelse af nye deltagere. Fx bør det afklares, om optagelse af nye deltagere skal ske ved enstemmighed eller kvalificeret flertal, og om nye deltagere skal indskyde kapital eller stille anden sikkerhed. Herudover bør der tages stilling til, hvilken betydning optagelsen af nye deltagere har for samarbejdet, blandt andet mht. økonomi og medbestemmelse. 2.10. Misligholdelse - konsekvenser Samarbejdsaftalen bør regulere den situation, hvor en eller flere af parterne misligholder aftalen. Misligholdelse kan fx foreligge, hvis en part ikke leverer den aftalte arbejdsindsats eller misligholder efterfølgende aftaler indgået i samarbejdets regi. Det bør aftales, hvordan parterne skal forholde sig i sådanne situationer, herunder hvorledes samarbejdet med den misligholdende part kan bringes til ophør (ophæves). 11

Det kan eventuelt aftales, at den misligholdende part indrømmes en nærmere aftalt frist til at afhjælpe misligholdelsen, således at samarbejdet ikke kan ophæves, hvis misligholdelsen faktisk bringes til ophør inden fristens udløb. Desuden bør det fastlægges, hvilken betydning en enkelt parts opsigelse har for samarbejdet i øvrigt. Det vil i den forbindelse ofte være af betydning, om der er tale om et enkeltstående projekt eller et vedvarende, tidsubestemt samarbejde. Det bør i øvrigt overvejes, om der er behov for at fastsætte nærmere regler for, hvordan den misligholdende part skal udtræde af samarbejdet, herunder om de øvrige deltagende parter har krav på godtgørelse eller lignende i den anledning. Afhængig af samarbejdets omfang og karakter kan der være behov for at fastsætte en minimumgodtgørelse. 3.3. Økonomiske konsekvenser af udtræden/ophør af samarbejdet Det er ikke usædvanligt, at en af parterne i et længerevarende samarbejde ønsker at udtræde af samarbejdet. Der kan også være tale om, at den entreprise, man har været fælles om, er ophørt, eller at der blot ikke længere er grundlag for at fortsætte samarbejdet. 3. SAMARBEJDETS VARIGHED OG OPHØR 3.1. Samarbejdets varighed Hvor længe et samarbejde skal vare, afhænger af, om samarbejdet vedrører et enkeltstående projekt, et tidsbegrænset længere projekt eller et vedvarende tidsubestemt samarbejde. Ved fastlæggelsen af samarbejdets varighed bør det sikres, at der er tilstrækkelig tid til at opnå det tilsigtede mål. En tidshorisont af en vis varighed kan også være med til at sikre parternes engagement. På den anden side bør samarbejdsaftalen, fx hvor der gælder en konkurrencebegrænsning i forhold til parternes egen virksomhed, ikke gælde unødigt længe. Ved aftaler af længere varighed er det en god idé at indføre en bestemmelse i aftalen om, at aftalen tages op til revision efter fx 2 år. 3.2. Opsigelse af samarbejdet undervejs Et samarbejde vil ofte medføre, at parterne i en vis grad bliver afhængige af hinanden. Det er derfor væsentligt, at samarbejdsaftalen fastlægger, hvordan den enkelte deltager kan træde ud af samarbejdet, og hvordan samarbejdet i sin helhed kan afvikles. Der bør især fastsættes et passende varsel for udtræden. Varslet bør sikre, at de resterende parter har tilstrækkelig tid til at indrette sig på en parts udtræden, uden at adgangen til at forlade samarbejdet dog begrænses unødigt. 3.3.1. En parts udtræden Hvis en af parterne ønsker at udtræde, bør der være fastsat regler i aftalen for, hvordan den udtrædende part udløses økonomisk. En udtrædende part vil normalt som minimum skulle have udbetalt en forholdsmæssig andel af de bogførte værdier i interessentskabet eller i aktie- eller anpartsselskabet. Det skal på forhånd besluttes, om goodwill skal indregnes i prisen. Hvis en part udtræder af et samarbejde, der vedrører gennemførelse af en enkelt entreprise, er det tvivlsomt, om der overhovedet er nogen goodwill at udrede. Det kan derimod være relevant at betale for goodwill, når der er tale om et længerevarende samarbejde. Der findes adskillige metoder til beregning af goodwill. Det er derfor en god idé på forhånd at aftale, hvilken metode man vil anvende, hvis det bliver aktuelt. 3.3.2. Samarbejdet ophører Hvis samarbejdet ophører, skal aktiverne realiseres, eventuel gæld skal betales, og det resterende beløb skal udloddes til parterne i henhold til den aftale, man har om fordeling af overskud. Hvis der er tale om et aktie- eller anpartsselskab, skal pengene udloddes i henhold til parternes nominelle aktie-/anpartsbesiddelse. 13

3.4. Efterfølgende konkurrenceklausul Såfremt en udtrædende part må forventes at ville konkurrere med samarbejdet, vil der være behov for at indføre en konkurrenceklausul i samarbejdsaftalen. En stor geografisk adskillelse og fraværet af særlig ekspertise taler imod nødvendigheden af en konkurrenceklausul. Konkurrenceklausuler bruges til at imødegå lysten for andre deltagere i samarbejdet til at bryde ud og handle i strid med det aftalte. En konkurrenceklausul vil derfor oftest skulle kombineres med en bestemmelse om betaling af en bod for overtrædelse af klausulen. 4. KONFLIKTLØSNING Uanset at alle parter er optimistiske og positive ved samarbejdets begyndelse, er det vigtigt, at samarbejdsaftalen og/eller vedtægterne for et eventuelt aktie- eller anpartsselskab indeholder regler om, hvordan eventuelle konflikter mellem parterne skal løses. 4.1. Forligsforhandlinger I langt de fleste tilfælde vil det være hensigtsmæssigt, at parterne forpligter sig til i første omgang at forsøge at få løst uoverensstemmelser ved gensidige, loyale forligsforhandlinger, og at parterne først derefter (fx efter 30 dage) er berettigede til at udtage stævning ved de almindelige domstole eller til at indlede en voldgiftssag. Erfaringsmæssigt kan mange tvister løses ved loyale forhandlinger, eventuelt med deltagelse af en mediator (dvs. en uvildig sagkyndig person). Der er både fordele og ulemper ved at aftale, at eventuelle tvister skal løses ved voldgift. Udover at sagsbehandlingstiden ved domstolene kan være langvarig, indebærer retssager tillige ofte en uhensigtsmæssig offentlig omtale af tvisten. Mange foretrækker derfor, at tvister løses i voldgiftsregi, hvilket ofte indebærer en hurtigere sagsbehandling, en større sagkyndighed og at parterne i videre omfang kan fortsætte det igangværende samarbejde. Det skal dog tages med i overvejelserne, at det ofte er dyrere at gennemføre en voldgiftssag frem for en retssag ved de almindelige domstole. Hvis man aftaler voldgift, vil det ofte være tilstrækkeligt, at voldgiftsretten kun består af en teknisk dommer, der udmeldes af et uvildigt institut, fx Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, men med mulighed for udvidelse med yderligere to juridiske dommere, hvis én af parterne anmoder om det. Det er væsentligt, at de regler, der skal gælde for konfliktløsning, afpasses omfanget og karakteren af det konkrete samarbejde. Hvis samarbejdet fx vedrører ombygning af en kommunal skole, hvor entreprisekontrakten med kommunen indeholder en voldgiftsklausul (eventuelt med vedtagelse af AB 92 eller ABT 93), vil det være tidsog omkostningsbesparende, at eventuelle tvister mellem samarbejdsparterne løses under samme voldgiftsbehandling. 4.3. Lovvalg og værneting Bortset fra ved grænseoverskridende samarbejde vil eventuelle tvister skulle afgøres efter dansk ret. Værneting afhænger af, om parterne har aftalt voldgift eller almindelig domstolsbehandling. Hvis der er tale om et grænseoverskridende samarbejde, er det væsentligt, at parterne tager stilling til, efter hvilket lands regler eventuelle tvister skal afgøres (lovvalg), samt hvor retssagen/voldgiftssagen i givet fald skal føres (værneting). 4.2. Voldgift eller de almindelige domstole Eventuelle tvister mellem parterne løses ved de almindelige domstole, medmindre parterne har aftalt voldgift. 15

TJEKLISTE FOR SAMARBEJDSAFTALER Denne tjekliste indeholder de emner, man som minimum bør tage stilling til ved indgåelse af en samarbejdsaftale. Emnerne drøftes og konklusionerne skrives ned undervejs. Herefter har man en råskitse til en samarbejdsaftale, som man bør forelægge for en advokat. 1.1. Samarbejdsdeltagerne Deltagerne i samarbejdet anføres (selskaber eller personer) 1.2. Hvad samarbejdes der om Samarbejdets indhold beskrives udførligt 2.3. Ansvarsfordeling og eventuel gensidig sikkerhedsstillelse Skal ansvaret over for tredjemand begrænses (A/S eller ApS)? Hvordan skal ansvaret fordeles i det indbyrdes forhold? Skal ansvarsfordelingen kunne ændres ved aftale ˆ og hvordan? Skal parterne stille sikkerhed over for hinanden for det indbyrdes ansvar? 2.4. Ledelse Hvem varetager den overordnede styring af samarbejdet? Hvem varetager den overordnede styring af samarbejdets opgaver? Skal der være en daglig ledelse (en af parterne eller en ansat medarbejder)? 1.3. Hvor samarbejdes der Samarbejdets geografiske udstrækning/marked præciseres 1.4. Hvorfor samarbejder man Samarbejdets formål og målsætning 2.1. Økonomi Skal parterne indskyde penge i samarbejdet? Hvor stort skal indskuddet være? Kontant indskud eller aktiver? Skal der stilles sikkerhed og i givet fald hvor stor? Hvordan skal indtægter og udgifter fordeles? 2.2. Eventuel stiftelse af aktie- eller anpartsselskab Ønsker parterne at begrænse deres ansvar over for tredjemand? Er parterne villige til at indskyde den nødvendige kapital i et selskab? Er det ud fra en skattemæssig synsvinkel mest hensigtsmæssigt for parterne at stifte et selskab? 2.5. Beslutninger og stemmevægt Skal almindelige beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed eller fx 2/3 flertal? Skal væsentlige beslutninger træffes ved fx 2/3 flertal eller enighed? Skal alle parter have samme stemmevægt, eller skal der være forskellig stemmevægt fx i forhold til indskud? 2.6. Hemmeligholdelseserklæring/-klausul Skal der indsættes en hemmeligholdelsesklausul i aftalen? 2.7. Konkurrenceafgrænsning i forhold til parternes egen virksomhed Skal parternes adgang til at drive virksomhed på egen hånd begrænses? Hvor vidtgående skal denne begrænsning i givet fald være? Skal man fx kunne give underhåndsbud til andre på samme opgave? 2.8. Ændringer i samarbejdet og/eller aftalen Skal det være muligt at ændre på samarbejdsaftalen? Hvordan skal ændringer besluttes? Skal der være forskel på, hvordan små og store ændringer besluttes (almindeligt flertal, kvalificeret flertal eller enstemmighed)? Ændringer bør aftales skriftligt 17

2.9. Betingelser for evt. optagelse af nye deltagere Skal der kunne optages nye deltagere i samarbejdet? Skal beslutning herom træffes ved enstemmighed, kvalificeret flertal eller almindeligt flertal? Skal nye medlemmer indskyde kapital? Skal nye medlemmer stille sikkerhed over for de andre/selskabet? Hvilke konsekvenser har optagelse af nye medlemmer for aftalens bestemmelser om beslutninger, stemmevægt, ansvarsfordeling m.v.? 2.10. Misligholdelse - konsekvenser Hvornår foreligger der misligholdelse af aftalen? Hvilken type misligholdelse skal give de andre parter ret til at ophæve samarbejdet med den part, der misligholder aftalen? Skal den misligholdende part have en frist til at bringe misligholdelsen til ophør og derved undgå en ophævelse? Hvilke regler skal gælde for den misligholdende parts udtræden af samarbejdet? Skal den misligholdende part betale erstatning eller godtgørelse til de andre parter? 3.1. Samarbejdets varighed Vedrører samarbejdet et bestemt projekt, eller skal det være tidsubestemt? Skal samarbejdet eller aftalen genforhandles efter udløbet af et bestemt tidsrum? 3.3. Økonomiske konsekvenser ved udtræden/ophør af samarbejdet Hvordan skal en udtrædende part stilles økonomisk? Skal en udtrædende part fx have betaling for en andel af den goodwill, der eventuelt ligger i samarbejdet? Hvordan skal en eventuel goodwill beregnes? Hvordan skal parterne stilles økonomisk i forhold til hinanden i forbindelse med samarbejdets ophør? 3.4. Efterfølgende konkurrenceklausul Er det nødvendigt med en klausul om, at en part efter udtræden af samarbejdet ikke må konkurrere med samarbejdet? Hvor vidtgående skal klausulen i givet fald være (tidsmæssigt, geografisk og indholdsmæssigt)? Skal der gælde en godtgørelse for overtrædelse af konkurrenceklausulen? 4.1. Forligsforhandlinger Skal parterne forpligte sig til først at forsøge at løse uoverensstemmelser ved forligsforhandlinger? Hvilken frist skal der i givet fald gælde for denne forpligtelse? Skal der anvendes en mediator eller opmand? 4.2. Voldgift eller de almindelige domstole Skal konflikter løses ved voldgift eller ved de almindelige domstole? Hvis der vælges voldgift, skal der udformes en voldgiftsklausul 3.2. Opsigelse af samarbejdet undervejs Med hvilket varsel skal en part kunne træde ud af samarbejdet? Hvilken betydning skal en parts udtræden have for samarbejdet/aftalen i øvrigt? 4.3. Lovvalg og værneting Tvister bør afgøres efter dansk ret Værneting afhænger af, om der er valgt voldgift eller almindelig domstolsbehandling 19

Håndværksrådet Islands Brygge 26 postboks 1990 2300 København S tlf.: 33 93 20 00 fax: 33 32 01 74 e-mail: hvr@hvr.dk www.hvr.dk