Dagkirurgisk behandling for diskusprolaps i lænden Nødvendig information før min operation: 1. Operation af diskusprolaps i lænden. Risici for komplikationer. 2. Hvordan forbereder jeg mig til operationen? 3. Hvordan skal jeg faste før min operation? 4. Dagkirurgisk Center. 5. Efter operationen. 6. Udskrivelse Smertebehandling Hjælpeskema 7. Patienthotellet 8. Generelle retningslinjer efter din operation 9. Information fra fysioterapeuterne 10. Opereret for diskusprolaps i lænden. Hvad skal der nu ske? 11. Hjælpeskema For yderligere info se: http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/neurokirurgisk-afdeling-nk/ Side 1 af 19 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C Tlf. 7845 0000 Mail: NeurokirurgiskAfdelingNK@auh.rm.dk www.auh.dk Neurokirurgisk Afdeling NK
Operation af diskusprolaps i lænden Lidt om ryggen Ryggen består i alt af 24 hvirvler, hvoraf de 5 nederste udgør lænderygsøjlen. Mellem de enkelte hvirvler ligger en bruskskive (diskus), der blandt andet fungerer som støddæmper ved belastninger, fx gang, løb og løft. Bruskskiven består yderst af en fast bindevævsring, og indeni ligger en blød, geléagtig kerne. Ryghvirvlerne er forbundet med hinanden via små led (facetled), der sammen med ledkapsler og ledbånd giver rygsøjlen bevægelighed og stabilitet. Hvad er en diskusprolaps? Ved en diskusprolaps opstår der en brist på bindevævs-ringen, hvorefter den bløde kerne presses ud og herved forårsager tryk på nerveroden. Hensigten med operationen er at skabe plads til nerveroden ved at fjerne prolapsen og rense op omkring roden. Ryg uden diskusprolaps Ryg med diskusprolaps Dagkirurgi Operation Operationen foregår mens du ligger på maven. Der lægges et snit på cirka 8-10 cm nederst i lænden. For at nå ind til selve diskusprolapsen, som er en udposning fra bruskskiven mellem to lændehvirvler, er det nødvendigt at fjerne en lille del af den bagerste knoglebue på hvirvlen. Nerven der er i klemme holdes forsigtigt til side og diskusprolapsen fjernes. Herefter lukkes såret. Risici for komplikationer ved operationen Generelt er risikoen for alvorlige komplikationer meget lav. Der er risiko for beskadigelse af rygmarvshinden på ca. 2-3 %. Dette vil betyde 1-2 dages ekstra sengeleje, men vil ikke påvirke det endelige resultat. Der er minimal risiko for betændelse i bruskskiven og i såret. Hvis rygmarven bliver skadet under operationen, kan det medføre nedsat funktion i benene, men dette ses yderst sjældent. Der er også en lille risiko for, at der opstår en blodansamling i såret, i døgnet efter operationen. Side 2 af 19
Hvordan forbereder jeg mig til operationen? Du og din pårørende skal komme til samtale i NK-ambulatoriet før din operation. Her har I mulighed for at stille spørgsmål og tale om det, der er vigtigt for jer i forbindelse med operationen. Inden da er det vigtigt, at du læser denne mappe grundigt igennem. Medbring mappen gennem hele dit forløb. Du skal møde på Dagkirurgisk Center bygning 9D 1. sal for at aftale tidspunktet for operationen samt tale med en narkoselæge. Inden operationen skal du have taget blodprøver. Det foregår bygning 9, stuen. Vigtige forberedelser: I dagene inden På operationsdagen Tager du blodfortyndende medicin eller Hjertemagnyl skal du holde pause op til operationen. Du aftaler med kirurgen hvor længe. Fiskeolie, hvidløgskapsler og Ginkgo Biloba skal du altid holde pause med i 14 dage op til operationen. Købe: Pamol, Panodil eller Pinex á 500 mg, samt Ipren 200 mg, som fås i håndkøb. Det er den smertestillende medicin, du skal tage fast efter udskrivelsen Kontakte din læge for at få opdateret din medicinliste inden indlæggelsen. Planlægge hverdagen hjemme efter operationen, hvem kan hjælpe med husarbejde, indkøb, husdyr mm. Lave aftaler med pårørende. Du skal have en voksen pårørende medindlagt i hele operationsdøgnet Planlægge transport til og fra sygehuset Hvis du har infektion i kroppen eller sår i nærheden af operationsområdet, skal du kontakte NKambulatoriet på tlf.78463412 hverdage kl. 8-12 Kontakt NK-ambulatoriet senest en uge før operationsdagen, såfremt du oplever væsentlig forbedring af din tilstand. Gå i bad og vaske hår. Undlad creme i operationsområdet. Fjern smykker og piercinger, neglelak og make up. Tag den aftalte morgenmedicin. Er du ryger, skal du selv medbringe et erstatningspræparat. Hospitalet er røgfrit område. (Gælder også e-cigaretter) Side 3 af 19
Hvordan skal jeg faste før min operation? Mad: Du må spise indtil 6 timer før din mødetid på Dagkirurgisk Center. Derefter ingen mad, mælkeprodukter, tyggegummi eller pastiller. Drikke: Du må drikke vand, saft, kaffe og te (gerne med sukker men uden mælkeprodukter) indtil 3 timer før din mødetid på Dagkirurgisk Center. Vi anbefaler, at du drikker et glas saft 3 timer før din mødetid, da det vil øge dit velbefindende efter operationen. Morgenmedicin: Ved første besøg på Dagkirurgisk Center aftaler du med narkoselægen, hvilken medicin du skal tage på operationsdagen før din operation. Hvis du skal tage morgenmedicin, tages den senest 3 timer før din mødetid på Dagkirurgisk Center. Side 4 af 19
Dagkirurgisk Center bygning 9D 1. sal Når du og din pårørende møder på Dagkirurgisk Center, bliver du modtaget af en sygeplejerske, som hjælper dig med at blive klar til operationen. Inden operationen hilser du på lægen, som skal operere dig. Når alt er klar, bliver du fuldt ind på operationsstuen, hvor du bliver bedøvet og opereret. Under operationen overvåges du af narkosepersonalet. Når selve operationen er overstået, flyttes du til opvågningsstuen i det Dagkirurgiske Center Vi tilstræber, at der ikke er ventetid, men det kan forekomme. I så fald vil I blive informeret herom. Efter operationen bliver du kørt ind på opvågningsstuen. Du får smertestillende medicin i det omfang, du behøver det. Samme dag som du er opereret, kan du komme ud af sengen - og fx selv gå på toilettet. Side 5 af 19
Efter operationen Det er normalt, at du har smerter i ryggen efter operationen, og du vil få den smertestillende medicin, du behøver. Der kan fortsat være føleforstyrrelser og kraftnedsættelser i området som før operationen. Disse gener vil, i de fleste tilfælde, gradvist aftage i de kommende dage og uger. Der kan fortsat ske fremgang i op til et år efter operationen. Du vil evt. have et dræn ved operationssåret som almindeligvis fjernes dagen efter operationen. Du må gerne komme op efter operationen, men du skal forvente, at du kun vil kunne være oppe kort tid ad gangen. Du må gerne gå på toilettet, når du har behov for det, og hotelværelserne har eget toilet. Du vil blive kontaktet af en fysioterapeut en af de nærmeste dage efter operationen. Dette for at udarbejde en genoptræningsplan til dig til brug de første 4 uger efter operationen (se senere). Side 6 af 19
Udskrivelsen Du kan forvente at blive udskrevet til Patienthotellet et par timer efter din operation, når du og personalet vurderer, at du er klar til det. Dagen efter operationen må du tage hjem uden yderligere tilsyn af læge eller sygeplejerske. Kig selv på hjælpeskemaet bagerst i pjecen. Såfremt der er noget, som giver anledning til bekymring anbefaler vi, at du går på NK-ambulatoriet til kontrol, inden du tager hjem. Ved hjemtransporten må du sidde på et tilbagelænet forsæde med støtte i lænden. Du må ikke selv føre bilen. Hvis du har længere vej hjem, kan det være hensigtsmæssigt med pauser undervejs, hvor du kan komme ud og strække benene. Ved bopæl mere end 50 km fra kan du få befordringsgodtgørelse. Eventuelle sting skal fjernes ved egen læge 8-12 dage efter operationen, og Dagkirurgisk Center vil udlevere skriftlig information herom. Smertebehandling Du skal forvente moderate smerter i dagene efter operationen. Smerterne aftager gradvist over 3-4 uger. Narkoselægen vil i samarbejde med dig planlægge din smertebehandling efter operationen. Du får udleveret en liste over den smertestillende medicin, du skal tage i en periode efter operationen. Du får udleveret stærkt smertestillende og kvalmestillende medicin til at supplere det faste smertestillende medicin med de første døgn, hvis du har behov for det. Hjælpeskema Hjælpeskemaet er tænkt som en hjælp til dig og dine pårørende, så du ved, hvilke symptomer, der er normalt at have, samt hvilke du skal/kan gøre noget ved, hvis du skulle opleve dem efter din operation. Det er vigtigt, at du kigger på hjælpeskemaet flere gange i løbet af de første 8 uger. Side 7 af 19
Patienthotellet bygning 19 Når du overnatter på Patienthotellet er det nødvendigt, at du har en pårørende med, der kan hjælpe dig med praktiske ting. Der er en sovesofa på værelset til din pårørende. Din pårørende får morgenmad betalt, men skal selv betale for øvrige måltider på hotellet. Der er eget bad og toilet tilknyttet værelset. I skal selv gå op i restauranten til måltiderne, eller din pårørende kan hente mad til dig. Der er tilknyttet sygeplejersker til Patienthotellet, som du altid kan kontakte. Hotelværelset skal forlades næste dag senest kl. 11 Det er vigtigt, at du eller din pårørende kontakter sygeplejersken, hvis du oplever: Nytilkomne eller forværrede gener i forhold til før din operation (nedsat kraft i benene eller føleforstyrrelser og/eller problemer med vandladning eller at holde på luft og afføring) Hvis sygeplejersken vurderer, der er behov for det, vil hun tilkalde en læge, eller du kan blive fulgt på sengeafdeling NSA5 til observation. Vi gør opmærksom på, at Patienthotellet ligesom resten af hospitalet er røgfrit område. Rygning ude i rygeboksen er på eget ansvar. Side 8 af 19
Generelle retningslinjer efter operationen I løbet af de første 4 uger skal operationssåret og det underliggende væv hele, og danne et stærkt og bevægeligt arvæv. Dette sker bedst ved, at du udfører øvelser dagligt, samt at du gradvist bevæger dig mere og mere. Det er naturligt, at der er gener fra operationssåret de første par uger. Du må gerne bevæge dig, men du skal være opmærksom på, at aktiviteterne ikke udløser forværring af smerter og føleforstyrrelser i ryg, balde og ben. I så fald har du lavet for meget og må holde lidt igen, inden du trapper yderligere op. Det er hensigtsmæssigt at tilrettelægge dagen, så du kan skifte mellem aktivitet og hvile. Du må ligge, sidde, stå og bevæge dig som du er i stand til. Belastningen af lænden er afhængig af den stilling, du indtager. Den er lavest i liggende, stiger i stående og dernæst siddende stilling og er størst, når du løfter. Du skal gradvist og i eget tempo øge dit aktivitetsniveau, så du efterhånden vender tilbage til dine normale gøremål. Løft De første uger efter operationen kan du med fordel begrænse løft. Du kan forsøge dig frem med lette genstande, som du holder ind til kroppen. Det kan være en hjælp at gå ned i knæ med ret ryg, når du skal samle noget op fra gulvet Arbejde i hjemmet Du må gerne udføre husligt arbejde - i starten lettere aktiviteter. Efterhånden kan du genoptage mere belastende arbejde som fx indkøb, støvsugning og havearbejde. Seksuelt samvær Kan genoptages når det ikke forværrer smerterne. Tilbagevending til jobbet Varigheden af sygemeldingsperioden er individuel. Du kan genoptage arbejdet, når du vurderer, at din krop er i stand til at klare en arbejdsdag. Det kan være en god idé at prøve sig frem og starte gradvist, evt. på nedsat tid i en kort periode. Transport Du kan køre i bil, bus eller tog i den udstrækning, du føler ryggen kan klare det. Mange giver udtryk for, at længere ture i bil er smerteprovokerende. Hyppige pauser undervejs kan være en hjælp. Du må selv være chauffør, når du føler dig i stand til det. Du skal være ude af stærkt smertestillende medicin og i øvrigt kunne reagere hurtigt og sikkert i trafikken. Side 9 af 19
Information fra fysioterapeuterne Mens du er sengeliggende Mens du er sengeliggende, er det vigtigt at stimulere blodcirkulationen i benene ved at bøje/strække knæene og vippe med fødderne. Det er en god idé at ligge med en pude under knæene ved rygleje og mellem knæene ved sideleje, da det aflaster ryggen. Her ses forslag til gode hvilestillinger: Prøv også at komme om på maven ind imellem: Du må vende dig i sengen, som du finder lettest. For at komme hensigtsmæssigt ud af sengen kan albueteknik benyttes. Albueteknik Bøj benene og rul om på siden uden at vride i kroppen. Skulder og hofte skal følges ad. Hold ryggen lige og skub fra med armene samtidigt med at benene svinges ud over sengekanten. Kom roligt helt op at sidde. Når du skal i seng igen, kan du benytte teknikken i omvendt rækkefølge. Siddestilling Det er hensigtsmæssigt ikke at sidde for længe af gangen de første uger. Det kan være en hjælp at stolen ikke er for lav, blød eller med har dybt et sæde. Du kan tilrette siddestillingen med en skråpudekile, samt aflaste ryggen med en lille pude i lænden. Side 10 af 19
Øvelsesprogram Del 1 Må påbegyndes dagen efter operationen. Nervemobiliserende øvelse Øvelserne skal udføres 5 gange dagligt fra 1. dag efter operationen. 1a. Lig på siden med det øverste ben bøjet over hofte og knæ. Stræk langsomt knæet og slap af i foden. Såfremt de kendte symptomer opstår, føres benet en anelse tilbage, så symptomerne forsvinder igen, og du kan nu bøje og strække knæet i denne stilling. Gentag øvelsen 10 gange. 1b. Lig som ovenfor, men nu med øverste knæ strakt. Vip med fodleddet på øverste ben. Såfremt de kendte symptomer opstår, når foden vippes op, trækkes benet en anelse tilbage, og du kan fortsætte fodvippet. Gentag øvelsen 10 gange. Skift side og udfør øvelsen med det andet ben. Efterhånden som du dag for dag får bedre bevægelighed, før du mærker smerter bag på benet, tilrettes øvelsen ved at føre låret lidt mere op mod maven, før knæet strækkes. Muskeloptrænende øvelser. Prøv om du kan udføre øvelserne en gang dagligt. Begynd med 5-10 gentagelser pr. øvelse. Du skal arbejde hen imod at kunne gennemføre 3 x 10 gentagelser. Side 11 af 19
Det indre muskelkorset Ryggens stabilitet sikres af et samarbejde mellem muskler i bækkenbund og indre ryg og mave. De fungerer som en slags aktivt korset, som stabiliserer rygsøjlen under bevægelse. Herved aflastes rygsøjlen, og kroppen opnår en hensigtsmæssig holdning. Muskelkorsettet set fra siden: 2. Aktivering af muskelkorsettet Lig på ryggen med bøjede ben. Spænd op i bækkenbunden, som om du skal holde på luft og vand. Herved aktiveres musklerne i korsettet. Du skal mærke, at maven under navlen flades let ud. Du skal ikke spænde mere, end du stadig kan trække vejret frit. Hold spændingen 5-10 sekunder og gentag 5 gange. Lav øvelsen 5 gange dagligt. Ved alle de efterfølgende øvelser, er det vigtigt, du aktiverer muskelkorsettet fra start til slut på øvelsen. 3. Træning af stabilitet i muskelkorsettet Lig på ryggen med bøjede ben. Spænd muskelkorsettet og hold ryggen i neutralstilling. Hvis det er svært at holde lændesvajet, kan du lægge en lille pølle eller pude i lænden. Lad hælen på det ene ben glide lidt fremefter. Før ikke benet længere væk, end du stadig kan holde lændesvajet. Træk herefter roligt foden tilbage til udgangspositionen. Skift til det andet ben. 4. Selvspænding af rygmuskulatur Lig på ryggen med strakte ben. Aktivér muskelkorsettet. Pres hænder, hæle og baghovedet i madrassen og spænd ballerne. Hold spændingen i 5 sekunder og slap af. Der skal ikke ske nogen bevægelse. 5. Krumme/svajeøvelse Læg hænderne som vist på billedet eller langs kroppen, som du har det bedst med. Spænd muskelkorsettet. Skift mellem at krumme og svaje i lænden, så meget som smerterne tillader. Side 12 af 19
Øvelsesprogram Del 2 Påbegyndes efter ca. 2 uger. Du kan som tidligere nævnt supplere med følgende øvelser ved behov. Vær fortsat opmærksom på, at øvelserne ikke må udløse smerter i ryg, balde eller ben. Start op med 5-10 gentagelser pr. øvelse, og arbejd hen imod at kunne gennemføre 3 x 10 gentagelser. 6. Kontrolleret rotationsøvelse for lænden Lig på ryggen med knæene bøjet og samlet. Spænd muskelkorsettet og før roligt knæene fra side til side med små bevægelser. Du må hverken få smerter eller andre kendte symptomer under eller efter øvelserne i så tilfælde skal bevægelserne gøres mindre. 7. Øvelse for rygmusklerne Lig på maven med armene ned langs siden. Aktivér muskelkorsettet og spænd i ballerne. Træk skulderbladene sammen og løft hovedet ganske let fra underlaget. Hold nakken lige og hold spændingen kort. Sænk ned idet du bevarer spændingen i muskelkorsettet til hovedet er tilbage i underlaget. Øvelsen kan udføres med pude under maven, hvis det føles behageligt. 9. Øvelse for mavemusklerne Lig på ryggen med bøjede ben. Spænd muskelkorsettet hvis det er svært at holde dette under øvelsen, kan du lægge en lille pølle eller pude i lænden. Læg hænderne på lårene og løft skuldrene fri fra underlaget, mens hænderne kører op mod knæene. Hold spændingen i mavemusklerne, indtil skuldrene atter hviler i underlaget. 10. Øvelse for lårmusklerne Skridtstående foran en stol med ryggen i neutralstilling. Spænd muskelkorsettet. Hold ryggen ret og bøj knæene som til at sætte sig. Stræk op igen til stående. Bøj ikke længere ned, end ryggen tillader. Gentag med det andet ben forrest. 11. Nervemobiliserende øvelse i siddende Øvelse 1 og 2 kan erstattes med denne. Sid på en stol. Spænd muskelkorsettet, så ryggens naturlige krumninger bevares under øvelsen. Bøj og stræk roligt et ben ad gangen. Der må fortsat ikke opstå smerte i ben og fod under strækket. Side 13 af 19
Genoptræning Hvis du har behov for det, har du mulighed for at få øvelsesprogrammet gennemgået enten på hospitalet eller i din hjemkommune. Se hvad der gælder for dig i din genoptræningsplan. Gennemgangen foregår som regel ca. 14 dage efter operationen. Du får tilsendt en genoptræningsplan fra sygehuset efter udskrivelsen. Genoptræningen foregår i din hjem-kommune, og kan opstartes 4 uger efter operationen. Motion og sport Det er vigtigt at være aktiv og bruge kroppen. Begynd med at gå nogle ture. Det kan generelt anbefales at bruge gode sko, der sidder fast på foden. Eventuelt med stødabsorberende såler. Du må svømme, når såret er helet. Tidspunktet for genoptagelse af andre aktiviteter fx cykling og jogging bestemmer du selv. Uanset hvilken aktivitet, det drejer sig om, skal du starte langsomt op og øge gradvist i varighed og tempo. Neurokirurgisk Ambulatorium: tlf.: 7846 3412 For yderligere information om Neurokirurgisk Afdeling henvises til afdelingens hjemmeside: www.neurokirurgiskafdeling.auh.dk Med venlig hilsen Neurokirurgisk Afdeling NK, Dagkirurgisk Center og Fysioterapi- og ergoterapiafdelingen Side 14 af 19
Opereret for diskusprolaps i lænderyggen - hvad skal der nu ske? I de første ca. 8 uger skal du holde øje med, hvordan du har det. Du vil sandsynligvis have nogle gener lige efter operationen. Langt de flest af de gener/symptomer er helt forventelige, og går enten over af sig selv eller hvis du tager den lidt mere med ro. Der er dog få patienter, der får symptomer, som kræver professionel behandling. Vi har udviklet et hjælpeskema, der er tænkt som en hjælp til dig og dine pårørende, så du ved, hvilke symptomer, der er normalt at have, samt hvilke du skal/kan gøre noget ved, hvis du skulle opleve dem efter din operation. Når der er gået 8 uger efter operationen, kan du forvente, at dine gener fra operationen er næsten væk og at symptomerne fra før operationen, er blevet bedre, så du stille og roligt kan genoptage dit normale liv. Hvis det ikke er tilfældet, så skal du kontakte Neurokirurgisk afdeling NK ambulatoriet. Når der er gået mere end 8 uger fra operationen, skal du kontakte egen læge, hvis du har problemer med ryggen. Side 15 af 19
Efter din operation opfordrer vi dig til at: Bruge hjælpeskemaet som støtte til vurdering af dine symptomer. Du kan bruge skemaet efter behov. Lave de øvelser som er udarbejdet af fysioterapeuter. Se Øvelser og motion i informationsmaterialet. Det er også muligt at se øvelserne på video på http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/neurokirurgisk-afdelingnk/pjecer-og-vejledninger/ryg/videoer-til-dig-der-er-opereret-irygsojlen/ovelser/ Lytte til din egen krop og dens signaler om træthed og smerter. Planlægge din dag, så du kan skifte mellem aktivitet og hvile. Være opmærksom på at din belastning af lænden er mindst i liggende stilling, stiger i stående, større i siddende og størst når du løfter. Øg kun gradvist dine aktiviteter. Tage den anbefalede smertestillende medicin, også til natten. Kontakte din praktiserende læge efter 2-3 uger og sammen med lægen lave en plan for, hvornår og hvordan du stopper med at tage din smertestillende medicin. Følge den genoptræningsplan, som er lavet fra sygehuset. Genoptræningen kan opstartes ca. 4 uger efter operationen og foregår i din hjemkommune. Hvis du ikke hører fra kommunen i forhold til genoptræning, kontakt NK ambulatoriet. Du er den bedste til at mærke, hvordan du selv har det og den der kan reagere, hvis der er brug for det. Sygehuset er til for patienterne, så vi håber du vil bruge os til det, der er vigtigt for dig. Vi tror på, at det kan betale sig for alle parter. Er du bekymret, eller er der noget, du er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte Neurokirurgisk afdeling NK ambulatoriet på tlf. 78462293 mellem kl. 14 15 på hverdage. Side 16 af 19
Her kan du læse om, hvad der er forventeligt efter en operation Det er normalt at: Du har brug for smertestillende medicin i 3-4 uger efter operationen. At dine symptomer bliver værre et par dage efter operationen pga. hævelse omkring operationsstedet. Det går normalt over igen efter få dage. Du er øm omkring dit operationssår. Der er lidt hævelse omkring operationssåret. At huden omkring dit operationssår bliver misfarvet ligesom et blåt mærke. Du har behov for flere hvileperioder, end du plejer. Kontaktoplysninger Hverdage kl. 8-16 Neurokirurgisk afdeling NK ambulatoriet: Tlf.: 78 46 22 93 Ring helst mellem kl. 14-15 Ved nyopståede problemer, som ikke kan vente, kan ringes til: NSA 5: 78 46 34 05 Side 17 af 19
Hjælpeskema Symptomerne viser sig yderst sjældent efter tredje uge. 1. Dit operationssår. Kig på dit operationssår. Få evt. en pårørende til at hjælp dig. Hvis du observerer følgende tegn, sæt da et kryds: Rødme Udtalt ømhed (en dunkende fornemmelse) Varme Feber. Temperatur over 38,0 C målt i endetarmen Pus (gulligt væske) eller sivning (blod eller væske) Udtalt hævelse Hvis du sætter kryds i minimum 3 felter: På hverdage mellem kl. 8-16 kontaktes Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatoriet 78 46 22 93 Uden for ambulatoriets åbningstid kontaktes vagtlægen. Du bedes informere Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatoriet på førstkommende hverdag, hvis du har været i kontakt med vagtlægen. Spørgsmål 2-5 er oftest relevante de første 8 uger efter din operation. 2. Smerter i lænden Hvis du har smerter i lænden: Vurder din smerte på en skala fra 0 10, hvor 0 er ingen smerte og 10 er den værste tænkelige smerte: Smertescore i hvile. Sæt ring om det tal der passer bedst på din smerte: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Smertescore i aktivitet (en belastning som svarer til at gå en tur): Sæt ring om det tal der passer bedst på din smerte: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Hvis du tager den medicin, som lægen har anbefalet dig og scorer over 3 i hvile og over 5 i aktivitet, skal du kontakte din egen læge, så du kan blive behandlet bedre for dine smerter. Mange lændesmerter opstår pga. spændinger i musklerne eller overbelastning. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på om dine aktiviteter udløser forværring af smerterne. I så fald skal du holde igen med aktiviteter og holde flere pauser. Det er dog vigtigt, at du laver de medgivne øvelser udarbejdet af fysioterapeuter. Side 18 af 19
3. Udstrålende smerter smerter som trækker ud i ryg, baller og ben Hvis du har udstrålende smerter: I forhold til dine smerter FØR operationen, er smerterne så: Mindre Det samme Forværret Er dine smerter mindre end før operationen: Forsøg at aftrappe din smertestillende medicin med hjælp fra egen læge. Er dine smerter det samme i forhold til før operationen: Kontakt egen læge så du kan blive behandlet bedre for dine smerter. Er smerterne efter 5-7 dage stadig det samme i forhold til før operationen: Tag kontakt til Neurokirurgisk afdeling NK ambulatoriet. Er dine smerter forværret i forhold til før operationen: Kontakt egen læge så du kan blive behandlet bedre for dine smerter. Er smerterne efter 3-4 dage stadig forværret i forhold til før operationen: Tag kontakt til Neurokirurgisk afdeling NK ambulatoriet. 4. Nedsat kraft / lammelse / føleforstyrrelser i baller, ben og/eller fødder Hvis du har kraftnedsættelse og/eller føleforstyrrelser i baller, ben og/eller fødder: Er kraftnedsættelsen mindre eller det samme end før operationen: Ingen grund til handling, afvent genoptræningsforløb. Er kraftnedsættelsen ændret eller forværret i forhold til ved udskrivelsen: Tag kontakt til Neurokirurgisk afdeling NK ambulatoriet. 5. Problemer med vandladning eller afføring Hvis du har nyopståede problemer med at lade vandet og/eller problemer med at holde på luft og afføring, er det vigtigt at søge hjælp samme dag. På hverdage mellem kl. 8-16 kontaktes Neurokirurgisk Afdeling NK ambulatoriet. Udenfor ambulatoriets åbningstid kontaktes egen læge eller vagtlægen. Side 19 af 19