EUROPA-PARLAMENTET UDVALGET OM KULTUR OG UDNNELSE CM\537336.doc PE 334.073
Formålet med dette dokument er at give hurtig adgang til generelle oplysninger om de områder, der henhører under Udvalget om Kultur og Uddannelse. Det drejer sig ikke her om at præsentere betænkninger, udtalelser eller andre af de aktiviteter, der er blevet gennemført i løbet af valgperioden. Kulturudvalgets sekretariat stiller følgende dokumenter til rådighed for enhver, der måtte være interesseret heri: udtømmende oversigt over alle betænkninger (1999-2004), udtømmende oversigt over alle udtalelser (1999-2004), udtømmende oversigt over høringer, der vedrører udvalgets sagsområder (1999-2004), oversigt over rejser, der er foretaget mellem 1999-2004. PE 334.073 2/20 CM\537336.doc
INDHOLD INDLEDNING...4 KULTUR Kultur 2000... 6 Den Europæiske Kulturhovedstad... 7 UDNNELSE OG ERHVERVSUDNNELSE Socrates... 8 Tempus... 8 Europass-uddannelse... 9 Erasmus Mundus... 9 e-learning... 10 2004: Det europæiske år for idrættens pædagogiske dimension... 10 HANDLINGSPROGRAMMET FOR UNGE... 11 Europæisk Ungdomsforum... 12 DEN AUDIOVISUELLE SEKTOR Fjernsyn uden grænser... 13 Media... 14 SPORT Bekæmpelse af doping inden for sport... 15 SPROG... 17 Det Europæiske Sprogår 2001... 17 BUDGET... 19 CM\537336.doc 3/20 PE 334.073
INDLEDNING Europas kulturelle mangfoldighed afspejles blandt andet i sprog, litteratur, scenekunst, bildende kunst, arkitektur, kunsthåndværk, filmkunst og radiofoni. Alle disse frembringelser udgør en del af den europæiske kulturarv. Den Europæiske Union har to formål, nemlig at bevare og styrke den kulturelle mangfoldighed og gøre den tilgængelig for alle borgere. Disse formål blev specificeret i Maastricht-traktaten fra 1992 (artikel 151), som for første gang officielt anerkendte den kulturelle dimension i den europæiske integration. I henhold til den pågældende artikel bør Fællesskabet ikke kun bidrage til udviklingen af medlemsstaternes kulturer, idet det respekterer den nationale og regionale mangfoldighed, men også fremhæve den fælles kulturarv. Udkastet til europæiske forfatning fastsætter klart, at "Unionen respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles". Unionens aktiviteter foregår primært inden for fire områder: forbedring af kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europæisk betydning ikke-kommercielle udvekslinger kunstneriske og litterære frembringelser, herunder i den audiovisuelle sektor. Samtidig styrker de samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer (UNESCO, Det Europæiske Råd). Unionen er desuden bevidst om kulturindustriens betydningens som indtægts- og beskæftigelseskilde. Den er også bevidst om sit ansvar for denne sektor, hvorfor den bør sikre de nødvendige betingelser for, at den europæiske industri kan konkurrere på internationalt plan. Retlige rammer I henhold til den seneste ændring af bilag VI i Europa-Parlamentets forretningsorden, der blev vedtaget den 29. januar 2004, omfatter Kulturudvalgets sagsområde følgende: 1. Den Europæiske Unions kulturelle aspekter og især: a) forbedring af kendskabet til og udbredelsen af kulturen, b) beskyttelsen og styrkelsen af den kulturelle og sproglige mangfoldighed, c) bevarelsen og beskyttelsen af kulturarven, de kulturelle udvekslinger og den kunstneriske skaben; 2) Den Europæiske Unions uddannelsespolitik, navnlig udviklingen af det europæiske universitet og fremme af Europaskolesystemet samt livslang uddannelse; 3) den audiovisuelle industri og de kulturelle og uddannelsesmæssige aspekter af informationssamfundet; PE 334.073 4/20 CM\537336.doc
4) ungdomspolitik samt udvikling af en sportspolitik og en fritidspolitik; 5) informations- og mediepolitikken; 6) samarbejde på områderne kultur og uddannelse med tredjelande og de relevante internationale organisationer og institutioner. CM\537336.doc 5/20 PE 334.073
KULTUR KULTUR 2000 Kultur 2000-programmet er hjørnestenen i Den Europæiske Unions indsats på kulturområdet. Programmet afspejler idéen om et pluralistisk Europa i et fælles kulturelt rum. Nogle af de vigtigste mål for Kultur 2000 er at: udvikle den kunstneriske og litterære kreativitet; styrke kunstnere og kunstværkers mobilitet; fremme kendskabet til europæisk historie og kultur ikke kun inden for Unionen, men også uden for denne; bevare og beskytte den kulturarv og de kultursamlinger, der er af europæisk betydning; fremme kulturel dialog; forbedre borgernes adgang til kulturlivet og deres deltagelse heri; fremhæve kulturens betydning som en økonomisk faktor og en faktor til social integration. Kultur 2000 støtter transnationale samarbejdsprojekter med deltagelse af kunstnere, kunstformidlere samt kunstinstitutioner i medlemsstaterne og tredjelande. I alt 30 lande deltager i programmet: de nuværende 25 medlemsstater, Island, Liechtenstein, Norge, Rumænien og Bulgarien. I alle de deltagende lande er der oprettet nationale kontorer, gennem hvilke Den Europæiske Union styrer alle programmets aktiviteter. På baggrund af en konkurrence, der udskrives i starten af hvert år, udvælges de projekter, der modtager økonomisk støtte. De projekter, som støttes af programmet, omfatter festivaler (musik, dans, teater), kurser, udstillinger (fotografi, maleri), produktioner, turnéer, oversættelser (teater, poesi, romaner), bevarelse og beskyttelse af kulturarv (restaurering af katedraler) samt seminarer og konferencer. Kultur 2000 retter sig især mod de unge og den del af befolkningen, der økonomisk og socialt er dårligst stillet. Programmet lægger også vægt på social integration gennem kunst som for eksempel projektet Contact Art, der tager sigte på handikappede. Uddybende oplysninger om Kultur 2000 kan findes på internetadresse: www.europa.eu.int/comm/dg10/culture/program-2000_en.html PE 334.073 6/20 CM\537336.doc
DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD Initiativet til Den Europæiske Kulturhovedstad blev taget i Athen i 1985. Til at begynde med var programmet planlagt til at slutte i 2004, men på grund af dets succes blev det besluttet at forlænge det endnu 15 år. Den nye periode for Den Europæiske Kulturhovedstad begynder den 1. januar 2005 og slutter den 31. december 2019. Programmet er desuden åbent for europæiske tredjelande, der også kan indgive ansøgninger. Det vigtigste mål med dette initiativ er at fremhæve de europæiske kulturers værdi, rigdom og mangfoldighed samt deres fælles træk og medvirke til at give de europæiske borgerne større kendskab til hinanden. Hvert år vælges en eller to byer som europæiske kulturhovedstæder. Den omend begrænsede økonomiske støtte, som de valgte byer modtager, bidrager til finansieringen af udstillinger, konferencer, koncerter og forestillinger, som fremhæver byens og regionens kulturarv, samt et bredt udvalg af optrædener, koncerter og andre arrangementer, som samler skuespillere, kulturskabere og kunsterne fra hele Den Europæiske Union. På lang sigt skal denne aktion resulterer i en positiv udvikling af kulturen og turismen i de valgte byer og deres omegn. De retlige rammer for denne aktion fremgår af afgørelse nr. 1419/1999/EF (EFT nr. L 166 af 1. juli 1999). I øjeblikket er disse rammer ved at blive ændret, hvilket sker efter den fælles beslutningsprocedure, og denne proces er endnu ikke er afsluttet. CM\537336.doc 7/20 PE 334.073
UDNNELSE OG ERHVERVSUDNNELSE Inden for dette område er Fællesskabets indsats begrænset til at tjene som støtte for medlemsstaterne i forbindelse med deres aktioner. De vigtigste programmer på dette område er som følger: SOCRATES Støtter europæisk samarbejde inden for alle områder af uddannelse. Yder økonomisk støtte til en lang række partnerskabs- og udvekslingsordninger (Erasmus, Comenius), herunder stipendier til at studere, undervise, følge et erhvervsuddannelseskursus eller få erhvervserfaring i udlandet. Programmet er åbent for alle i uddannelsessektoren, som er interesseret i de europæiske projekter og netværk, der har til formål at forbedre undervisning og indlæring. Socrates-programmet indeholder otte forskellige aktioner: Comenius: skoleuddannelse Erasmus: videregående uddannelse Grundtvig: voksenuddannelse og andre uddannelsesforløb Lingua: undervisning og indlæring af de europæiske sprog Minerva: informations- og kommunikationsteknologi på uddannelsesområdet Observation og innovation af uddannelsessystemer og -politik Fælles aktioner med andre EU-programmer Supplerende foranstaltninger. Alle oplysninger om dette program findes på følgende internetadresse: http://europa.eu.int/comm/education/socrates.html TEMPUS Omfatter EU-støtte til og -samarbejde med de central- og østeuropæiske lande, landene på Balkan og landene i det tidligere Sovjetunionen samt Mongoliet, hvilket bidrager til at konsolidere økonomisk reform og demokrati i disse lande. Første fase af Tempus-programmet blev indledt i 1990 som svar på behovet for reformer af de videregående uddannelser i de central- og østeuropæiske lande efter Berlinmurens fald i 1989 (Tempus I, 1990-1993). Siden er programmet blevet forlænget tre gange (Tempus II, Tempus IIa og Tempus III). Tredje fase af Tempus løber fra 2000 til 2006 og har som mål at omstrukturere de videregående uddannelser i disse lande for at lette deres tilpasning til markedsøkonomi. Mere information om programmet på følgende internetadresse: http://www.etf.eu.int/tempus.nsf PE 334.073 8/20 CM\537336.doc
EUROPASS-UDNNELSE Ophold i andre europæiske lande som led i en vekseluddannelse henviser til enhver erhversuddannelsesperiode, som en person, der følger en vekseluddannelse, gennemfører som del af sin erhvervsuddannelse under opfyldelse af en række kvalitetskrav. Det omfatter, at der etableres et partnerskab mellem den institution, hvor personen gennemfører sin uddannelse, og værtsorganisationen i udlandet. Inden for rammerne af partnerskabet aftaler de to partnere indhold, formål, varighed, metoder og overvågning i forbindelse med opholdet. Med henblik på at dokumentere, at der er blevet gennemført ophold i andre europæiske lande som led i en vekseluddannelse, er der blevet skabt et standardiseret fællesskabsinformationsdokument: Europass-uddannelse. Europass-uddannelse, hvis indhold og udseende er fastlagt på fællesskabsplan, udstedes af det organ, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen i oprindelseslandet. Dokumentet indeholder personlige oplysninger om den person, som er under uddannelse, oplysninger om det pågældende erhvervsuddannelsesinitiativ samt oplysninger om erhvervsuddannelsesperioder i udlandet. Mere information om Europass på: http://europa.eu.int/comm/education/programmes/europass/index_da.html ERASMUS MUNDUS Erasmus Mundus er et samarbejds- og mobilitetsprogram inden for de videregående uddannelser, hvis mål er at øge kvaliteten af de videregående uddannelser i Europa og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande. Programmet skal styrke det europæiske samarbejde og de internationale bånd inden for de videregående uddannelser gennem finansiering af europæiske masterprogrammer af høj kvalitet, som gør det muligt for studerende og universitetsundervisere fra hele verden at få adgang til postgraduate studier på universiteter i Europa, og som på samme tid styrker de studerendes og universitetsundervisernes mobilitet i retning af tredjelande. Erasmus Mundus-programmet omfatter fire konkrete aktioner: Erasmus-masteruddannelser: uddannelser af høj kvalitet med deltagelse af mindst tre videregående uddannelsesinstitutioner fra tre forskellige medlemsstater. Erasmus Mundus-stipendier: til de bedst kvalificerede tredjelandsstuderende med en akademisk grad og akademikere fra hele verden med henblik på at profilere programmet i udlandet. Partnerskaber med videregående uddannelsesinstitutioner fra tredjelande. Tekniske støtteforanstaltninger som for eksempel gensidig anerkendelse af uddannelser i forholdet til tredjelande. Flere oplysninger kan findes på følgende internetadresse: http://europa.eu.int/comm/education/programmes/mundus/index_en.html CM\537336.doc 9/20 PE 334.073
e-learning Programmets overordnede mål er at støtte og videreudvikle effektiv anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi (ikt) inden for de europæiske uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer for at højne kvaliteten i uddannelserne og fremme systemernes tilpasning til vidensamfundets krav i forbindelse med livslang uddannelse. De vigtigste aktioner er som følger: Udbredelse af digitale færdigheder: Aktionerne på dette område vedrører ikt's bidrag i skolen og især for personer, der på grund af deres geografiske placering, sociale situation eller specielle behov ikke har let adgang til disse teknologier. Europæiske virtuelle universitetscampusser: Hensigten med aktioner på dette område er en bedre integration af den virtuelle dimension i de videregående uddannelser for at fremme udviklingen af nye organisatoriske modeller for tilvejebringelse af videregående uddannelser i Europa (virtuelle universitetscampusser) og for europæiske udvekslings- og samarbejdsordninger (virtuel mobilitet). e-partnerskaber mellem europæiske skoler og fremme af lærernes uddannelse. Tværgående aktioner i overensstemmelse med handlingsplanen om e-learning. Målet er at fremme e-learning i Europa. Besøg webportalen om e-learning for mere information om brugen af ikt i forbindelse med indlæring: http://elearningeuropa.info eller: http://europa.eu.int/comm/education/programmes/elearning/programme_en.html 2004: DET EUROPÆISKE ÅR FOR IDRÆTTENS PÆGOGISKE DIMENSION Det overordnede mål med denne aktion har været at gøre den europæiske befolkning opmærksom på idrættens generelle opdragende betydning og fremme de fysiske aktiviteter i folkeskolen, især gennem styrkelse af idrætsundervisningen. Budgettet for denne aktion er på 12,1 millioner euro. PE 334.073 10/20 CM\537336.doc
HANDLINGSPROGRAMMET FOR UNGE (2000-2006) EF-handlingsprogrammet for unge samler flere nuværende aktioner: "Ungdom for Europaprogrammet", "Europæisk volontørtjenesteordning" og "Udveksling af unge" både inden for Fællesskabet og med tredjelande (Erasmus Mundus) i perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2006. Programmets overordnede formål er som følger: at give de unge mulighed for at erhverve kundskaber, kvalifikationer og færdigheder, som de kan bruge i fremtiden; at fremme de unges aktive bidrag til de europæiske integrationsbestræbelser. Målet er at give de unge større mulighed for at danne sig en mening om fremtidens Europa; at involvere de unge i det sociale liv; at fremme de unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet, således at de kan blive en aktiv del af samfundslivet, og derved fremme værdien af uddannelsesmæssige erfaringer, der er erhvervet i europæisk sammenhæng uden for det formelle uddannelsessystem; fremme kampen for overholdelse af menneskerettighederne og mod racisme og fremmedhad; styrke samarbejdet på ungdomsområdet. I forbindelse med programmet gennemføres følgende aktioner: Europæisk volontørtjeneste: I en anden medlemsstat end bopælsstaten eller i et tredjeland (middelhavslandene eller Latinamerika) deltager den unge volontør (fra 18 til 25 år) i en ulønnet nonprofitaktivitet af samfundsmæssig betydning og af en varighed på højst 12 måneder. Volontørtjenesten kan foregå inden for bl.a. miljø, kunst, kultur, arbejde med børn, unge eller ældre samt kulturelle aktiviteter, idræts- eller fritidsaktiviteter. Ungdom for Europa: mobilitetsaktiviteter for grupper af unge (fra 15 til 25 år), der er baseret på tværnationale partnerskaber; Fælles aktioner: aktioner, der udføres sammen med andre fællesskabsprogrammer vedrørende uddannelse og erhvervsuddannelse (Socrates, Erasmus Mundus, Leonardo); Supplerende foranstaltninger: samarbejds-, uddannelses- og informationsaktiviteter. Programmet er særligt beregnet for unge mellem 15 og 25 år samt aktører på ungdomsområdet (ungdomsorganisationer). Der lægges vægt på, at alle unge uden forskelsbehandling får adgang til dette programs aktiviteter. En af de centrale prioriteter er at sikre, at de dårligst stillede unge deltager i programmet. Programmet forvaltes decentralt, dvs. gennem de forskellige nationale kontorer. Besøg følgende internetadresse for mere information om programmet for unge : http://europa.eu.int/comm/education/youth.html CM\537336.doc 11/20 PE 334.073
DET EUROPÆISKE UNGDOMSFORUM Det Europæiske Ungdomsforum er en platform for organisationer under de nationale ungdomsråd og internationale ikke-statslige ungdomsorganisationer. Dets formål er at forsvare rettigheder og interesser for de unge og deres organisationer over hele Europa og derved fremme deres aktive deltagelse i skabelsen af et solidarisk Europa. Det Europæiske Ungdomsforum deltager i debatten om fremtidens Europa og i udviklingen af en europæisk ungdomspolitik samt i alle de initiativer, der tages for at styrke de unges deltagelse på europæisk plan. Mere information om dette forum på: http://www.youthforum.org PE 334.073 12/20 CM\537336.doc
DEN AUDIOVISUELLE SEKTOR Den digitale teknologi ændrer radio- og tv-spredningen, programmerne, produktionen, leveringen og betalingssystemerne. Den Europæiske Union spiller en hovedrolle med hensyn til at behandle disse spørgsmål, særligt med henblik på at: sikre målsætninger af almen interesse på områder som f.eks. retten til berigtigelse, sproglig og kulturel mangfoldighed, ophavsrettigheder og beskyttelse af mindreårige; fremme europæisk innovation og konkurrenceevne. Dette gøres ved hjælp af regulerende foranstaltninger, særligt direktivet Fjernsyn uden grænser og henstillingen om beskyttelse af mindreårige, eller økonomisk støtte, særligt inden for rammerne af Media Plusprogrammet. FJERNSYN UDEN GRÆNSER Dette direktiv er en milepæl inden for av-lovgivningen, som fastsætter betingelserne for transmission af tv-programmer inden for det indre marked. Det blev vedtaget i 1989 og ændret i 1997. I øjeblikket undergår det endnu en revidering og vil nok blive ændret på grund af indflydelsen fra den digitale radio- og tv-spredning. Den enkelte nationale regering fører selvstændig av-politik, mens Den Europæiske Union ved hjælp af dette direktiv fastsætter regler og bestemmelser, der er fælles for alle landene. Fjernsyn uden grænser kræver, at medlemsstaterne koordinerer deres nationale lovgivning for at sikre følgende: at der ingen hindringer er for tv-programmers frie bevægelighed inden for det indre marked; at tv-kanalerne, når det er muligt, reserverer mindst halvdelen af sendetiden til film og programmer produceret i Europa; at visse vigtige almene hensyn, som for eksempel kulturel mangfoldighed, beskyttes; at regeringerne gør en indsats for at sikre, at den almindelige offentlighed har adgang til store begivenheder som De Olympiske Lege og Verdensmesterskabet i fodbold, og at disse begivenheder således ikke kun begrænses til betalingskanaler; at regeringerne træffer foranstaltninger til at beskytte mindreårige mod voldelige og pornografiske programmer ved at sende disse i de sene aftentimer eller ved at begrænse adgangen ved hjælp af en anordning i fjernbetjeningen; at parter, der er blevet uretfærdigt kritiseret i et tv-program, har ret til genmæle; at den maksimale reklametid, som kanalerne har til rådighed i løbet af en bestemt tidsperiode (målt i minutter pr. time eller pr. dag), bliver overholdt. CM\537336.doc 13/20 PE 334.073
MEDIA Formålet med dette program er ved hjælp af økonomisk støtte at stimulere væksten i europæisk producerede film og tv-programmer af høj kvalitet med henblik på at gøre den lokale industri mere konkurrencedygtig på det internationale marked. De tidligere Media-programmer blev gennemført i perioderne fra 1990 til 1995 og fra 1996 til 2000. Programmets tredje periode løber fra 2001 til 2005 og er opdelt i Media Plus og Mediauddannelse. Media Plus støtter produktion, markedsføring og distribution af europæiske audiovisuelle produktioner, dvs. fiktion (biograf og tv), dokumentarprogrammer samt animations- og multimedieproduktioner. Programmet styrker desuden anvendelsen af digital teknologi til produktion og distribution af audiovisuelle programmer. 60 % af budgettet i Media Plusprogrammet går til international distribution af europæiske film og programmer, herunder støtte til biografnet Europa Cinemas, som omfatter 379 biografer i 53 lande. Desuden fremmer det europæiske produktioner ved at yde økonomisk støtte til festivaler og fremvisninger. Film som "No man's land", "The Magdalene Sisters", "Good Bye Lenin" og "La mala educación" er bare nogle af de film, der har modtaget støtte fra dette program. Media-uddannelse koncentrerer sig om videreuddannelsen af sektorens branchefolk på områder som økonomisk, finansiel og forretningsmæssig virksomhedsledelse, affattelse af drejebøger samt multimedieteknologier, samtidig med at programmet tilbyder uddannelse inden for nye teknologier for at beskytte og udvikle den europæiske filmarv. Besøg følgende internetadresse for mere information om Media-programmet: http://europa.eu.int/comm/avpolicy/media/index_en.html PE 334.073 14/20 CM\537336.doc
SPORT Sport har ud over sine åbenlyse fordele og sin betydning for helbredet også en række sociale, uddannelses- og sundhedsmæssige værdier, som gør, at sport fremmer integration og social samhørighed. På trods af sportens sociale og økonomiske betydning har Fællesskabet paradoksalt nok kun ydet en begrænset indsats og udelukkende med henblik på de økonomiske aspekter. I december 1999 vedtog Kommissionen rapporten om sportens samfundsmæssige funktion, som blev forelagt for Det Europæiske Råd i Helsingfors, og EU-planen om støtte til bekæmpelse af doping, hvilket viste Unionens store interesse for dette område. I artikel I-16 i den fremtidige forfatning udpeges sport som et af de områder, hvor der kan gennemføres understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag på europæisk plan. For øjeblikket ydes der støtte til pilotforanstaltninger, som vedrører bekæmpelse af doping inden for sport. Endvidere forholder det sig sådan, at selvom mange programmer inden for områder som ungdom, forskning, ny teknologi og bekæmpelse af forskelsbehandling ikke specielt er rettet mod sport, så giver de alligevel de forskellige sportsgrene mulighed for at gøre opmærksom på deres etiske dimension og andre værdier. BEKÆMPELSE AF DOPING INDEN FOR SPORT Den Europæiske Unions overordnede formål på dette område er at beskytte sportsudøveres helbred ved hjælp af aktioner, der viser, at succes skal og kan opnås uden at ty til sundhedsfarlige stimulanser og medikamenter. Doping er ikke kun snyd. Det har udviklet sig til en praksis, der ikke kun er skadelig for sportsudøvernes helbred, men endog kan sætte deres liv på spil, navnlig når man tænker på, at det ofte er unge, der gør brug af doping. Desuden findes doping ikke længere kun blandt professionelle, men har udviklet sig til et problem, der omfatter sportsudøvere på alle niveauer, hvilket gør det til et alvorligt problem for folkesundheden. På den anden side er dopingens natur ved at ændre sig. Doping er med få undtagelser ikke længere noget, som sportsudøveren kun foretager sig på selve konkurrencedagen. Det er blevet til en systematisk og organiseret praksis inden for holdsport, som gør brug af den teknologiske udvikling med uetiske mål for øje, for eksempel ved at anvende stoffer, som skjuler dopingstofferne i prøverne. De vigtigste aktioner i bekæmpelsen af denne plage er som følger: forskning i dopingstoffer, metoder til afsløring af sådanne stoffer og de helbredsmæssige konsekvenser af doping; gennemførelse af særlige uddannelses- og informationsprogrammer for unge om de skadelige virkninger af denne praksis; organisering af kampagner mod doping inden for sport (konferencer, kongresser); CM\537336.doc 15/20 PE 334.073
udnyttelse af de muligheder, som programmerne om politisamarbejdet og det retlige samarbejde giver; styrkelse af informationen om dopingstofferne (i samarbejde med medicinalindustrien); styrkelse af et tæt samarbejde mellem de forskellige medlemsstater, Den Europæiske Union, sportsorganisationer og Det Internationale Antidopingagentur (WA). 2004 bliver et vigtigt år ikke kun for WA selv, men også for bekæmpelsen af doping inden for sport. Ved dette års Olympiske Lege indføres for første gang en adfærdskodeks med hensyn til doping, som blev vedtaget med enstemmighed af sportsorganisationer, regeringer og antidopingorganisationer fra hele verden på en verdenskonference om doping i marts sidste år. 2004: DET EUROPÆISKE ÅR FOR IDRÆTTENS PÆGOGISKE DIMENSION (Se side 9, "Uddannelse") PE 334.073 16/20 CM\537336.doc
SPROG Den sproglige mangfoldighed udgør en del af det kulturelle og demokratiske grundlag for Den Europæiske Union. Indlæring af sprog udgør en konstant del af den europæiske indsats inden for uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet. Sprog åbner døre til andre kulturer, og en styrkelse af sprog bidrager til udvekslinger inden og uden for Europa. Da stats- og regeringscheferne i marts 2002 var samlet i Barcelona, erkendte de, at det var nødvendigt med en indsats fra Den Europæiske Unions og medlemsstaternes side for at forbedre sprogindlæringen, og de fastsatte det overordnede mål, at de europæiske borgere skulle kunne tale mindst to fremmedsprog ud over deres modersmål. Kommissionen offentliggjorde den 13. november 2002 høringsdokumentet "Fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed". Efter at have debatteret dette dokument offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan. Denne handlingsplan har tre overordnede formål: sprogindlæring gennem hele livet; forbedring af sprogundervisningen; etablering af et mere sprogvenligt miljø. De vigtigste værktøjer, som Den Europæiske Union råder over på dette område, er de to store fællesskabsprogrammer for uddannelse og erhvervsuddannelse, Socrates (almindelig uddannelse) og Leonardo da Vinci (erhvervsuddannelse). Ud over disse programmer kan Strukturfondene og Den Europæiske Investeringsbank støtte konkrete aktioner til fremme af sprog. Endelig bidrager fællesskabsprogrammet til støtte af den audiovisuelle sektor, Media Plus, til styrkelsen af sprog. Tekstning af film er en af formerne for indlæring. Desuden er Den Europæiske Union bevidst om betydningen af at bevare de regionale sprog og mindretalssprogene. DET EUROPÆISKE SPROGÅR 2001 Dette tiltag var ikke rettet mod en bestemt gruppe (studerende eller undervisere), men mod alle europæiske borgere. Formålene med dette tiltag var følgende: at skabe større bevidsthed om den sproglige mangfoldigheds værdi i Den Europæiske Union; at henlede opmærksomheden hos en så stor del af befolkningen som muligt på fordelene ved at besidde sproglige færdigheder som et centralt element i den enkeltes personlige og faglige udvikling samt i interkulturel forståelse; at anspore alle, der har bopæl i Den Europæiske Union, uanset alder, herkomst og uddannelse til livslang indlæring af sprog og sproglige færdigheder. Midt i sidste valgperiode anmodede Europa-Parlamentets kulturudvalg i en initiativbetænkning Kommissionen om på grundlag af artikel 149, 150, 151 og 308 i traktaten at udarbejde et lovforslag om de regionale sprog og mindretalssprogene i Europa inden december 2003. Kommissionen har endnu ikke svaret på anmodningen. CM\537336.doc 17/20 PE 334.073
Besøg følgende internetadresse for mere information: http://europa.eu.int/comm/education/policies/languages/index_en.html PE 334.073 18/20 CM\537336.doc
BUDGET I henhold til afsnit 3 i de finansielle overslag (interne politikker) har kulturudvalget kompetence inden for følgende budgetområder: uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom. kultur og medier (audiovisuel politik). information og kommunikation. I udkastet til budget for 2005 blev der afsat 962 millioner euro (mindre end 1 % af budgettet) til disse områder. Den største del af budgettet går til flerårige programmer som Socrates, for unge, Media og Media Plus, Kultur og Erasmus Mundus. I perioden før den seneste udvidelse og i forbindelse med forberedelserne til forhandlingerne om de næste finansielle overslag (2007-2013) blev budgettet forøget for alle de programmer, der er vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure, ligesom nogle af programmerne blev forlænget til slutningen af 2006. Bevillingerne til de enkelte programmer og programmernes varighed fremgår af følgende tabel: PROGRAM VARIGHED BEVILLING (i millioner euro) Socrates 2000-2006 2060 Kultur 2000-2006 236,5 Mediauddannelse 2001-2006 59,4 Media Plus* 2001-2006 453,6 Eyes 2004 2003-2004 12,1 Programmet for 2000-2006 605,0 unge e-learning 2004-2006 44,0 Erasmus 2004-2008 230,0 Mundus Kulturelle 2004-2006 19,0 organisationer Uddannelsesorganisationer 2004-2006 77,0 Ungdomsorganisationer 2004-2006 13,0 * (Alle programmerne blev vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure undtagen Media Plus, der blev vedtaget efter høringsproceduren). CM\537336.doc 19/20 PE 334.073
Kulturudvalget har det problem, at der i øjeblikket på nogle områder, herunder regionale sprog, mindretalssprog og sport, ikke eksisterer noget retsgrundlag. På disse områder er der blevet truffet "pilotforanstaltninger". I budgettet bør to andre vigtige områder nævnes: Aktionerne inden for information og kommunikation: Kulturudvalget (og Europa- Parlamentet) har støttet Kommissionen på dette område, som henhører under Kommissionens institutionelle beføjelser og derfor ikke behøver et særligt retsgrundlag. Kulturelle organisationer, uddannelsescentre, ungdomsorganisationer og venskabsbyordninger: Disse områder har i dag et retsgrundlag i form af fire afgørelser, som fastlægger flerårige programmer (2004-2006). Tidligere blev der kun afsat relativt små pengebeløb til finansiering af disse områder. Den største budgetpost er venskabsbyordningerne, der har et budget for 2004 på 15 millioner euro. En vigtig nyskabelse i denne femte valgperiode har været Kulturudvalgets særlige fokus på kontrol af Europa-Kommissionens gennemførelse af budgettet. I 2001 udarbejdede udvalget tre tilsynsrapporter om gennemførelsen af programmerne Socrates, for unge og Kultur. Det er de første tilsynsrapporter om fællesskabsprogrammer, som har været til afstemning i Parlamentet. PE 334.073 20/20 CM\537336.doc