I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne

Relaterede dokumenter
,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr indbyggere (mindst til størst)

9.3 millioner danske overnatninger blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar oktober 2009

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Tema 1: Resultater, side 1

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger

Finansudvalget L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Prisstigninger på huse over hele landet

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: /

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger

Undersøgelse af lærermangel

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT ÅRIGE I Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Regional udvikling i beskæftigelsen

Værdighedspolitikker for ældreplejen

Danskernes udespisevaner i 2012

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

Destinationsmonitor. Januar til april VisitDenmark, februar 2016 Viden & Analyse

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Status for ministermål

Biltilgængelighed for familierne i Danmark

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Turismeerhvervets forventninger til 2011 og 2012

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse:

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Puljen til Fleksibel master i offentlig ledelse er udmeldt

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

LO s jobcenterindikatorer

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Til Folketinget - Skatteudvalget

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til august 2018

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012

Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Transkript:

Økonomisk analyse fra HORESTA Juni 2013 Hotelåret 2012 Aldrig har så mange overnattet på de danske hoteller, kroer og konferencecentre som i 2012 og de danske hoteller er langsomt ved at finde vej ud af de seneste års økonomiske krise. Det er særligt de udenlandske hotelgæster, som trækker væksten. Omsætningen er imidlertid ikke steget i samme udstrækning som overnatningstallet, og mange hoteller oplever derfor fortsat røde tal på bundlinjen. Overnatninger Hotelerhvervet blev hårdt ramt af den økonomiske krise. Allerede i august 2008 kunne hotellerne registrere et fald i efterspørgslen, og dette fortsatte ind i 2009. På blot to år forsvandt hver 10. hotelovernatning fra de danske hoteller. I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne på 24,4 pct. Alene i 2012 blev det til i alt 12,4 mio. hotelovernatninger på de danske hoteller, kroer og konferencecentre, og 2012 overgik dermed det hidtidige rekordår 2011 med 4,3 pct. Antallet af overnatninger i 2012 var 1,3 mio. højere end i det sidste før-krise år, 2007, svarende til en vækst på 12,0 pct. på fem år. Der er imidlertid stor forskel på udviklingen i de enkelte regioner. Region Sjælland er den region, som målt på hotelovernatninger har set den største nedgang. I 2009 var mere end hver femte hotelovernatning forsvundet fra hotellerne i Region Sjælland sammenholdt med 2007, og efterfølgende har vækstraterne været forholdsvis beskedne. I 2012 ligger antal hotelovernatninger i regionen fortsat 13,3 pct. under 2007-niveauet. Foruden Region Sjælland er det alene Region Nordjylland, der endnu ikke har indhentet det tabte. Antal hotelovernatninger i Nordjylland ligger således fortsat 1,0 pct. under 2007- niveauet. De københavnske hoteller har været bedst til at minimere faldet i efterspørgslen og tiltrække nye hotelgæster. Fra 2007-2009 faldt antal hotelovernatninger med 7,4 pct. og dette fald var allerede indhentet i 2010. I 2012 lå det samlede antal overnatninger i Region Hovedstaden 22,2 pct. højere end før krisen. Den markante vækst i Region Hovedstaden betyder, at regionen har vundet markedsandele i forhold til resten af landet. I 2007 foregik 51,0 pct. af alle hotelovernatninger i Danmark på hoteller i Region Hovedstaden. I 2012 er denne andel forøget til 55,6 pct.

Tabel 1: Hotelovernatninger 2007-2012 inddelt efter regioner 11-12 Hele landet 11.076.438 10.856.645 9.965.570 10.938.665 11.885.455 12.400.183 4,3% 12,0% Region Hovedstaden 5.645.779 5.520.092 5.227.452 5.856.376 6.497.563 6.896.434 6,1% 22,2% Region Sjælland 607.976 568.193 482.199 491.911 503.483 527.092 4,7% -13,3% Region Syddanmark 2.158.086 2.188.082 1.974.631 2.083.972 2.194.118 2.219.251 1,1% 2,8% Region Midtjylland 1.473.037 1.441.629 1.275.617 1.409.664 1.543.450 1.577.300 2,2% 7,1% Region Nordjylland 1.191.560 1.138.649 1.005.671 1.096.742 1.146.841 1.180.106 2,9% -1,0% Danskerne selv lagde 6,7 mio. overnatninger på de danske hoteller i 2012 og står således for lidt mere end hver anden hotelovernatning i Danmark. Danskerne lægger flest overnatninger i Region Hovedstaden (40,6 pct.), men det er i Region Nordjylland, at fremgangen har været størst de seneste fem år (+8,2 pct.) efterfulgt af Region Midtjylland (+6,5 pct.). Kun hotellerne og konferencecentrene i Region Sjælland har endnu ikke indhentet det tabte, og antallet af danske hotelovernatninger er således faldet med 10,0 pct. siden 2007. Der er dog tegn på, at det også begynder at gå fremad for Region Sjælland. Hotellerne i Region Sjælland var således den region, som oplevede den største vækst i de danske hotelovernatninger i 2012 (+7,5 pct.) Tabel 2: Udvikling i danske hotelovernatninger 2007-2012 11-12 Hele landet 6.448.605 6.299.860 5.707.684 6.064.167 6.508.376 6.676.381 2,6% 3,5% Region Hovedstaden 2.573.249 2.405.002 2.216.908 2.432.586 2.684.820 2.708.041 0,9% 5,2% Region Sjælland 485.352 458.684 395.155 394.807 406.677 437.045 7,5% -10,0% Region Syddanmark 1.648.467 1.682.222 1.530.644 1.570.327 1.612.857 1.666.090 3,3% 1,1% Region Midtjylland 1.099.124 1.108.216 966.465 1.028.239 1.139.184 1.170.238 2,7% 6,5% Region Nordjylland 642.413 645.736 598.512 638.208 664.838 694.967 4,5% 8,2%

Da krisen indtraf, var det især danskerne som skar ned på antallet af overnatninger, og siden har væksten i de danske overnatninger været mindre end fremgangen i udenlandske overnatninger. Antallet af indenlandske hotelovernatninger steg således blot med 2,6 pct., mens de udenlandske gik frem med 6,4 pct. i 2012. Konsekvensen er, at antal danske hotelovernatninger i 2012 blot ligger 3,5 pct. over 2007-niveauet, mens antallet af udenlandske hotelovernatninger i samme periode er forøget med 23,7 pct. Det er i særdeleshed hotellerne i Hovedstaden, der har haft glæde af de mange ekstra udenlandske gæster. Alene i 2012 er antallet af udenlandske hotelovernatninger i hovedstadsregionen steget med 9,9 pct. I de øvrige regioner har der derimod været enten stagnation eller et direkte fald i antallet af udenlandske hotelgæster. Således foregår 73,2 pct. af alle udenlandske hotelovernatninger i Region Hovedstaden. Fem år tidligere var Hovedstadens markedsandel blot 66,4 pct. Figur 1: Udvikling i antal hotelovernatninger (indeks 100 = 2007) 130 Alle hotelovernatninger Danske hotelovernatninger Udenlandske hotelovernatninger 120 110 100 123,7 112,0 103,5 90 80 70

Tabel 3: Udvikling i udenlandske hotelovernatninger 2007-2012 11-12 Hele landet 4.627.833 4.556.785 4.257.886 4.874.498 5.377.079 5.723.802 6,4% 23,7% Region Hovedstaden 3.072.530 3.115.090 3.010.544 3.423.790 3.812.743 4.188.393 9,9% 36,3% Region Sjælland 122.624 109.509 87.044 97.104 96.806 90.047-7,0% -26,6% Region Syddanmark 509.619 505.860 443.987 513.645 581.261 553.161-4,8% 8,5% Region Midtjylland 373.913 333.413 309.152 381.425 404.266 407.062 0,7% 8,9% Region Nordjylland 549.147 492.913 407.159 458.534 482.003 485.139 0,7% -11,7% I Bilag 1 er det muligt at se udviklingen i overnatninger, herunder udenlandske overnatninger, udlejede værelser samt kapacitetsudnyttelsen fordelt pr. kommune i 2011 og 2012. De 5 store markeder får mindre betydning De vigtigste udenlandske markeder for de danske hoteller er vores nabolande samt USA. De fem lande stod sammenlagt for 58,9 pct. af alle udenlandske hotelovernatninger i 2012, og hotellerne er således i høj grad afhængige af udviklingen i disse fem markeder. Det vigtigste udenlandske marked er Sverige, som står for 17,0 pct. af alle udenlandske hotelovernatninger. Siden 2007 er de svenske hotelovernatninger blot steget med 5,9 pct., mens det næststørste udenlandske marked, Norge, er gået frem med hele 14,6 pct. Norge er således blot 33.400 overnatninger fra at indtage positionen som det vigtigste udenlandske marked for de danske hoteller. Tabel 4: Vigtigste markeder 2007-2012 2007 2012 Procentvis ændring 1 Sverige 919.854 973.742 53.888 5,9% 2 Norge 820.232 940.358 120.126 14,6% 3 Tyskland 444.717 531.217 86.500 19,5% 4 Storbritannien og Nordirland 508.792 525.166 16.374 3,2% 5 USA 340.875 402.596 61.721 18,1% I alt 3.034.470 3.373.079 338.609 11,2% Andel af alle udenlandske hotelovernatninger 65,6% 58,9%

Tyskland har i 2012 overhalet Storbritannien og Nordirland, som hidtil har udgjort det tredjevigtigste udenlandske marked, mens USA fortsat ligger på femtepladsen. Der sker i disse år store ændringer i rejsemønstrene, og nye markeder får stadig større betydning for hotellerne. I 2007 stod de fem førnævnte markeder for knapt totredjedele af alle udenlandske hotelovernatninger, og på blot fem år er andelen faldet til 58,9 pct. Som det fremgår af Tabel 4 skyldes reduktionen i de fem vigtigste nationaliteters markedsandel ikke, at disse nationaliteter i 2012 lægger færre overnatninger end i 2007, men alene at der er andre markeder, som er gået endnu mere frem. Der er således en række nye nationer, som i stigende grad gæster Danmark. Brasilien, Sydkorea, Østrig, Kina og Australien er således de fem lande, der relativt har øget antallet af hotelbesøg i Danmark mest siden 2007. Deres samlede betydning for de danske hoteller er dog fortsat ikke stor. Trods en fremgang på mere end 100 pct. udgør deres markedsandel fortsat under fem procent af alle udenlandske hotelovernatninger i Danmark. Det er imidlertid upcoming markeder, som hurtigt kan få stor betydning for hotellerne, og særligt ét land skiller sig ud, nemlig Kina. Kina er således ikke alene på top 5 listen over nationer, som er gået relativt mest frem i procent, men også meget tæt på at komme på top 5 listen over de udenlandske markeder der er steget mest målt i faktiske overnatninger. Kineserne lægger således 60.700 flere overnatninger på de danske hoteller i 2012 end for blot fem år siden. Norge er det udenlandske marked, der er gået mest frem målt på antal overnatninger med 120.126 flere overnatninger i 2012. Herefter følger Tyskland, Finland, USA og Schweiz. Udviklingen i valutakurser, infrastruktur (herunder etablering af nye flyruter) samt den økonomiske situation i de pågældende lande har stor betydning for den positive udvikling i overnatningerne. Tabel 5: Upcoming markeder 2007-2012 2007 2012 Procentvis ændring 1 Brasilien 10.726 32.116 21.390 199,4% 2 Sydkorea 6.741 15.775 9.034 134,0% 3 Østrig 19.869 45.867 25.998 130,8% 4 Kina 48.739 109.423 60.684 124,5% 5 Australien 28.936 60.682 31.746 109,7% I alt 115.011 263.863 148.852 129,4% Andel af alle udenlandske hotelovernatninger 2,5% 4,6%

Tabel 6: Top fem udenlandske vækstmarkeder 2007-2012 2007 2012 Procentvis ændring 1 Norge 820.232 940.358 120.126 14,6% 2 Tyskland 444.717 531.217 86.500 19,5% 3 Finland 102.557 177.625 75.068 73,2% 4 USA 340.875 402.596 61.721 18,1% 5 Schweiz 67.354 128.360 61.006 90,6% I alt 1.775.735 2.180.156 404.421 22,8% Andel af alle udenlandske hotelovernatninger 38,4% 38,1% Samme faktorer spiller ind i relation til de lande, der ikke gæster de danske hoteller i samme udstrækning som tidligere. Størst nedgang har der været på det islandske marked. Islændingene har mere end halveret antallet af hotelovernatninger på fem år. Udviklingen i de enkelte landes økonomi har stor betydning for borgernes rejselyst, hvorfor også Grækenland og Irland figurerer på listen over markeder med størst fald i hotelovernatninger. Tabel 7: Udenlandske markeder med størst fald 2007-2012 2007 2012 Procentvis ændring 1 Island 83.867 33.690-50.177-59,8% 2 Færøerne 27.216 22.731-4.485-16,5% 3 Grækenland 20.976 17.021-3.955-18,9% 4 Irland 25.019 22.995-2.024-8,1% 5 Litauen 9.832 8.700-1.132-11,5% I alt 166.910 105.137-61.773-37,0% Andel af alle udenlandske hotelovernatninger 3,6% 1,8%

Størst vækst i antallet af feriegæster Gæsterne overnatter på hotel både i ferie- og forretningsøjemed. Faktisk er hotelovernatninger nogenlunde ligeligt fordelt mellem ferie og forretning. Feriegæsterne stod således i 2012 for 51,6 pct. af overnatningerne, mens forretningsgæsternes udgjorde 46,7 pct. af alle hotelovernatninger. Den markante fremgang i hotelovernatningerne de seneste fem år er især genereret af flere feriegæster. Antallet af feriegæster er således på blot fem år steget med hele 24,2 pct., mens de forretningsrejsende kun er gået frem med 2,2 pct. Siden 2007 er der således byttet om på ferie- og forretningsgæsternes andel af hotelovernatningerne. Forskydningen i segmenterne har stor betydning for hotellernes omsætning, idet en typisk feriegæst på hotel har et væsentligt lavere døgnforbrug end en forretningsgæst. Den seneste analyse af turisternes forbrug foretaget af Visit- Denmark viser, at en gennemsnitlig forretningsgæst, der overnatter på hotel, har et samlet døgnforbrug 1 på 1.813 kr., mens det tilsvarende tal for feriegæster, der overnatter på hotel, er 1.230 kr. 2 1) Døgnforbruget omfatter turistens samlede forbrug i døgnet, herunder køb af overnatnings- og restaurantydelser, kultur- og forlystelser, køb i detailhandel mv. 2) VisitDenmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 Figur 2: Fordeling af hotelovernatninger på segmenter i henholdsvis 2007 og 2012 2007 2012 Ferie - gruppe, 10,2% Ferie - individuelt, 36,3% Andet, 2,3% Forretning - individuelt, 36,3% Forretning - gruppe, 14,9% Ferie - individuelt, 43,4% Andet, 1,7% Ferie - gruppe, 8,1% Forretning - individuelt, 32,8% Forretning - gruppe, 13,9%

Figur 3: Udvikling i antal hotelovernatninger fordelt på segmenter 2007-2012 Forretning Ferie 7.000.000 6.500.000 6.394.194 6.000.000 5.500.000 5.000.000 5.670.178 5.147.006 5.796.712 4.500.000 4.000.000 En af forklaringerne på det lavere døgnforbrug er, at feriegæsterne typisk rejser sammen med venner og familie og overnatter flere personer på samme værelse, hvorimod de forretningsrejsende i højere grad rejser og overnatter alene på hotel. Hotellerne modtager typisk afregning pr. solgt værelse og ikke pr. overnatning. Antal solgte værelser er af samme årsag ikke steget helt så meget som antal hotelovernatninger, nemlig 10,6 pct. siden 2007. Stor kapacitetsudvidelse De danske hoteller opnåede i 2012 en gennemsnitlig belægningsprocent på 54 pct., hvilket betyder, at lidt mere end hvert andet hotelværelse i Danmark bliver solgt i løbet af et år. Der er imidlertid store regionale forskelle. Kapacitetsudnyttelsen er højest i Region Hovedstaden med en belægningsprocent på 63 pct., hvorimod hotellerne i Region Sjælland kun får udlejet 39 pct. af hotelværelserne i løbet af et år.

Tabel 8: Udvikling i værelsesbelægning 2007-2012 Hele landet 57 56 51 51 53 54 Region Hovedstaden 66 65 60 60 62 63 Region Sjælland 44 46 41 39 40 39 Region Syddanmark 53 51 46 46 48 49 Region Midtjylland 53 51 44 45 44 45 Region Nordjylland 47 47 42 43 43 45 I 2012 har der været en lille forbedring i belægningen i forhold til 2011, men belægningsprocenten er fortsat 3 procentpoint under niveauet i 2007. I alle regioner er kapacitetsudnyttelsen faldet i løbet af de seneste fem år. Hotellerne i Region Midtjylland har oplevet den største nedgang i kapacitetsudnyttelsen med et fald på 8 procentpoint. I Region Nordjylland og Hovedstaden er belægningsprocenten imidlertid blot gået tilbage med henholdsvis 2 og 3 procentpoint. Forklaringen på, at hotellerne trods væsentlig flere gæster og solgte værelser har oplevet faldende belægning er, at der er bygget en række nye hoteller. Siden 2007 er der på landsplan blevet etableret mere end 6.700 nye hotelværelser, svarende til en kapacitetsforøgelse på 18,6 pct. Mere end halvdelen af de nye hotelværelser på landsplan cirka 3.500 værelser er opført i København By, og som konsekvens heraf er der føjet 30,3 pct. flere hotelværelser til byen. Tabel 9: Udvikling i værelseskapacitet 2007-2012 Hele landet 36.059 36.865 37.408 40.177 42.188 42.784 18,6% Region Hovedstaden 16.467 16.623 16.864 18.800 19.876 20.333 23,5% Region Sjælland 2.629 2.374 2.345 2.575 2.540 2.730 3,8% Region Syddanmark 7.335 7.896 8.148 8.116 8.317 8.269 12,7% Region Midtjylland 5.246 5.648 5.760 6.124 6.820 6.887 31,3% Region Nordjylland 4.382 4.324 4.291 4.562 4.635 4.565 4,2%

Det er imidlertid ikke i Hovedstaden at forøgelsen har været størst. Region Midtjylland har fået 1.600 nye hotelværelser, svarende til en vækst på hele 31,3 pct. Kapacitetsforøgelsen har været mindst i Region Sjælland, men her har hotellerne som tidligere nævnt oplevet et markant fald i efterspørgslen de seneste fem år. I samtlige regioner er værelseskapaciteten således steget mere end antal solgte værelser, hvilket forklarer den lavere belægningsprocent (jf. Figur 4). Figur 4: Udvikling i værelseskapacitet og antal solgte hotelværelser 2007-2012 Region Nordjylland Antal solgte værelser: Kapacitet: - 1,7 pct. +4,2 pct. Region Midtjylland Antal solgte værelser: Kapacitet: +6,9 pct. +31,3 pct. Region Hovedstaden Antal solgte værelser: Kapacitet: +19,0 pct. +23,5 pct. Region Sjælland Antal solgte værelser: Kapacitet: -7,8 pct. +3,8 pct. Region Syddanmark Antal solgte værelser: Kapacitet: +2,5 pct. +12,7 pct.

Omsætning under pres De danske hoteller og konferencecentre omsatte i 2012 for 10,9 mia. kr. svarende til en fremgang på 4,6 pct. i forhold til året før. Trods den relativt pæne omsætningsfremgang lå omsætningen i 2012 blot 2,0 pct. over 2007-niveauet, og hotellerne var fortsat knapt 200 mio. kr. fra at slå omsætningsrekorden fra 2008. Den samlede omsætningsvækst de seneste fem år er således lavere end inflationen, der i samme periode har været på 12,8 pct. Den relativt beskedne omsætningsvækst kombineret med den store kapacitetsudvidelse betyder, at der i 2012 har været flere hoteller til at deles om den samme omsætning. Omsætningen pr. kapacitetsenhed er således faldet med 14,1 pct. siden 2007. De danske hoteller vinder markedsandele Danmark er det nordiske land, hvor der bliver foretaget færrest hotelovernatninger, og det skyldes især at danskerne lægger væsentligt færre hotelovernatninger i eget hjemland end indbyggerne i de andre lande. Danskerne bor således i gennemsnit på hotel i Danmark 1,19 gange pr. år, hvorimod nordmændene lægger hele 2,91 hotelovernatninger årligt i eget hjemland. Figur 5: Udvikling i omsætning og antal solgte værelser 2007-2012 (indeks 100 = 2007) 130 120 110 100 118,6 110,6 102,0 90 85,9 80 70 Omsætning Solgte værelser Kapacitet Omsætning pr. kapacitetsenhed & Firmaernes køb og salg

Figur 6: Antal indenlandske hotelovernatninger årligt pr. indbygger 3,5 3,0 2,91 2,5 2,0 2,29 2,10 1,5 1,19 1,0 0,5 0,0 Sverige Norge Finland Danmark Kilde: Danmarks Statistik, Statistiska centralbyrån (SE ), Statistisk sentralbyrå (NO ), Statistics Finland. Til trods for at både Norge og Finland har et lavere indbyggertal end Danmark har de henholdsvis 121,0 pct. og 70,8 pct. flere indenlandske hotelovernatninger i forhold til Danmark. En del af forklaringen er, at de geografiske afstande i Danmark ikke er nær så store som i de øvrige lande. Det er nemmere at tage ud og hjem samme dag, hvorfor der ikke er samme efterspørgsel efter indenlandske hotelovernatninger. Sverige er dog fortsat det land, som er sluppet bedst gennem krisen med en vækst i antal hotelovernatninger på 12,4 pct., skarpt efterfulgt af Danmark, der i perioden 2007-2012 har set en vækst i hotelovernatningerne på 12,0 pct. Til sammenligning har de norske og finske hoteller blot oplevet en fremgang i hotelovernatningerne på henholdsvis 6,9 og 6,4 pct. Der er ingen af de nordiske lande som har været upåvirket af den økonomiske krise. Danmark er imidlertid det nordiske land hvor efterspørgselsfaldet var størst, hvorimod svenskerne blot oplevede stagnation. Siden 2009 har udviklingen taget fart, og de danske hoteller har atter vundet ind på de andre nordiske lande.

Figur 7: Fordeling af indenlandske og udenlandske hotelovernatninger i de nordiske lande i 2012 30.000.000 25.000.000 6.650.445 20.000.000 15.000.000 5.050.573 4.879.165 10.000.000 5.000.000 21.915.646 14.753.059 11.405.970 5.723.802 6.676.381 0 Sverige Norge Finland Danmark Indenlandske hotelovernatninger Udenlandske hotelovernatninger Kilde: Danmarks Statistik, Statistiska centralbyrån (SE ), Statistisk sentralbyrå (NO ), Statistics Finland. Figur 8: Udviklingen i hotelovernatninger i de nordiske lande 2007-2012 (indeks 2007 = 100) 130 120 110 100 112,4 112,0 106,9 106,4 90 80 70 Sverige Norge Finland Danmark Kilde: Danmarks Statistik, Statistiska centralbyrån (SE ), Statistisk sentralbyrå (NO ), Statistics Finland.

HORESTA Vodroffsvej 32 1900 Frederiksberg C Tel. 35 24 80 80 Fax 35 24 80 88 www.horesta.dk horesta@horesta.dk Tendens udgives af: HORESTA (Hotel, Restaurant & Turisme). Redaktion: Benedikte Rosenbrinck, Jonas Kjær og Henrik Messmer (ansv.). Kontakt redaktionen på: Tlf. +45 35 24 80 80 Mail: tendens@horesta.dk Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Figur 9: Udviklingen i udenlandske hotelovernatninger i de nordiske lande 2007-2012 7.000.000 6.650.445 5.841.769 6.000.000 5.723.802 5.067.552 5.050.573 5.000.000 4.627.833 4.879.165 4.533.145 4.000.000 3.000.000 Sverige Norge Finland Danmark Kilde: Danmarks Statistik, Statistiska centralbyrån (SE ), Statistisk sentralbyrå (NO ), Statistics Finland. I 2007 var Danmark ikke alene det nordiske land med færrest indenlandske gæster, men vi havde også relativt få udenlandske hotelovernatninger. De seneste fem år har de danske hoteller imidlertid formået at tiltrække hele 23,7 pct. flere udenlandske hotelovernatninger, og dermed overhalet både Norge og Finland. Alene i 2012 steg antallet af udenlandske hotelovernatninger med 6,4 pct., hvorimod Sverige blot fik 1,8 pct. flere udenlandske gæster. Det er dog fortsat Sverige, som har det største antal udenlandske hotelovernatninger i Norden. I 2012 lagde udenlandske hotelgæster i alt 6,7 mio. overnatninger i Sverige, hvilket er en stigning på 13,8 pct. sammenholdt med 2007. Norge er det eneste nordiske land, som ikke har fået del i fremgangen. Antal udenlandske hotelovernatninger i Norge er faldet med 0,3 pct. siden 2007.

Bilag 1 - side 1 Tendens juni 2013 Overnatninger I alt i Heraf udlændinge i 2011 2012 pct. 2011 2012 pct. Hele landet 11.885.455 12.400.183 4,3% 5.377.079 5.723.802 6,4% Region Hovedstaden 6.497.563 6.896.434 6,1% 3.812.743 4.188.393 9,9% Københavns Kommune 4.772.374 5.152.756 8,0% 3.169.130 3.519.079 11,0% Frederiksberg Kommune 172.953 172.742-0,1% 86.611 98.608 13,9% Ballerup Kommune 77.498 74.218-4,2% 23.380 21.580-7,7% Gentofte Kommune 72.971 71.557-1,9% 31.792 27.496-13,5% Høje-Taastrup Kommune 62.268 60.308-3,1% 23.276 26.097 12,1% Lyngby-Taarbæk Kommune 77.159 68.681-11,0% 21.122 22.051 4,4% Tårnby og Dragør Kommuner 305.826 321.905 5,3% 189.392 202.353 6,8% Helsingør Kommune 190.460 205.587 7,9% 43.016 46.291 7,6% Hørsholm Kommune 29.008 35.483 22,3% 2.701 3.332 23,4% Rudersdal Kommune 106.139 106.813 0,6% 30.816 32.846 6,6% Frederikssund Kommune 27.456 24.774-9,8% 2.450 1.907-22,2% Frederiksværk-Hundested Kommune 14.221 14.963 5,2% 1.214 2.581 112,6% Gribskov Kommune 38.083 36.804-3,4% 5.424 5.796 6,9% Bornholms Kommune 255.236 250.304-1,9% 99.436 87.432-12,1% Regionen i øvrigt 295.911 299.539 1,2% 82.983 90.944 9,6% Region Sjælland 503.483 527.092 4,7% 96.806 90.047-7,0% Roskilde og Lejre Kommuner 81.667 91.734 12,3% 19.733 16.368-17,1% Odsherred Kommune 23.828 21.985-7,7% 3.312 2.446-26,1% Holbæk Kommune 15.061 15.551 3,3% 979 1.482 51,4% Kalundborg Kommune 20.591 22.216 7,9% 9.296 11.447 23,1% Ringsted Kommune 53.597 55.024 2,7% 10.181 9.425-7,4% Slagelse Kommune 96.301 90.831-5,7% 9.080 8.149-10,3% Lolland Kommune 36.490 31.665-13,2% 11.852 9.500-19,8% Næstved Kommune 55.098 66.112 20,0% 7.513 7.319-2,6% Guldborgsund Kommune 32.156 33.635 4,6% 5.516 5.362-2,8% Vordingborg Kommune 17.323 18.464 6,6% 4.107 3.274-20,3% Regionen i øvrigt 71.371 79.875 11,9% 15.237 15.275 0,2% Region Syddanmark 2.194.118 2.219.251 1,1% 581.261 553.161-4,8% Middelfart Kommune 119.952 132.736 10,7% 7.487 6.054-19,1% Assens Kommune 52.114 55.416 6,3% 5.400 2.950-45,4% Faaborg-Midtfyn Kommune 49.240 57.310 16,4% 4.655 4.092-12,1% Nyborg Kommune 93.280 88.617-5,0% 11.747 9.842-16,2% Odense Kommune 287.101 285.862-0,4% 74.046 70.873-4,3% Svendborg Kommune 84.594 81.493-3,7% 11.922 7.526-36,9% Haderslev Kommune 48.587 61.510 26,6% 5.170 10.132 96,0% Sønderborg Kommune 101.985 103.306 1,3% 14.356 12.468-13,2% Tønder Kommune 99.572 92.719-6,9% 16.416 11.424-30,4% Esbjerg Kommune 149.249 158.759 6,4% 37.698 38.514 2,2% Varde Kommune 42.436 52.669 24,1% 7.365 10.849 47,3% Aabenraa Kommune 27.998 29.609 5,8% 4.682 5.793 23,7% Fredericia Kommune 119.073 106.045-10,9% 33.281 27.577-17,1% Kolding Kommune 231.638 234.946 1,4% 77.017 72.655-5,7% Vejle Kommune 316.977 301.126-5,0% 98.503 78.332-20,5% Regionen i øvrigt 370.322 377.128 1,8% 171.516 184.080 7,3% Region Midtjylland 1.543.450 1.577.300 2,2% 404.266 407.062 0,7% Horsens Kommune 144.517 151.325 4,7% 43.376 49.060 13,1% Herning Kommune 175.756 185.496 5,5% 46.984 48.525 3,3% Holstebro Kommune 43.643 40.828-6,5% 7.583 6.829-9,9% Syddjurs Kommune 67.781 66.206-2,3% 10.781 7.758-28,0% Norddjurs Kommune 32.476 40.275 24,0% 8.759 11.947 36,4% Randers Kommune 74.370 74.228-0,2% 24.758 23.181-6,4% Silkeborg Kommune 127.005 114.833-9,6% 26.500 25.059-5,4% Samsø Kommune 15.445 17.166 11,1% 1.936 1.975 2,0% Skanderborg Kommune 58.179 50.956-12,4% 8.919 8.120-9,0% Århus Kommune 508.507 554.741 9,1% 158.478 162.641 2,6% Ikast-Brande Kommune 26.037 22.872-12,2% 8.475 7.604-10,3% Ringkøbing-Skjern Kommune 70.048 60.368-13,8% 14.942 12.137-18,8% Hedensted Kommune 47.442 38.071-19,8% 4.351 1.724-60,4% Skive Kommune 38.973 36.134-7,3% 8.825 7.391-16,2% Viborg Kommune 63.552 65.800 3,5% 22.326 24.329 9,0% Regionen i øvrigt 49.719 58.001 16,7% 7.273 8.782 20,7% Region Nordjylland 1.146.841 1.180.106 2,9% 482.003 485.139 0,7% Thisted Kommune 39.231 39.230 0,0% 4.991 4.331-13,2% Frederikshavn Kommune 362.569 355.809-1,9% 217.470 209.229-3,8% Vesthimmerlands Kommune 31.046 39.308 26,6% 5.697 4.674-18,0% Rebild Kommune 72.427 68.520-5,4% 6.530 5.129-21,5% Mariagerfjord Kommune 29.444 33.435 13,6% 3.840 4.547 18,4% Jammerbugt Kommune 68.432 74.720 9,2% 6.177 7.329 18,6% Aalborg Kommune 416.396 438.984 5,4% 180.943 197.207 9,0% Hjørring Kommune 83.913 86.286 2,8% 49.239 45.534-7,5% Regionen i øvrigt 43383 43814 1,0% 7116 7159 0,6%

Bilag 1 - side 2 Tendens juni 2013 Antal udlejede værelser Kapacitetsudnyttelse 2011 2012 i pct. Værelser 2011 2012 i pct. Hele landet 7.872.696 8.142.073 3,4% 52,7 53,5 1,5% Region Hovedstaden 4.282.152 4.495.777 5,0% 61,6 62,6 1,6% Københavns Kommune 3.098.344 3.302.962 6,6% 65,3 66,7 2,1% Frederiksberg Kommune 110.995 111.534 0,5% 58,6 60,4 3,1% Ballerup Kommune 54.907 51.859-5,6% 60 56,3-6,2% Gentofte Kommune 54.542 53.259-2,4% 56,4 54,9-2,7% Høje-Taastrup Kommune 46.927 44.722-4,7% 48,7 46,5-4,5% Lyngby-Taarbæk Kommune 50.763 50.698-0,1% 64,4 64,1-0,5% Tårnby og Dragør Kommuner 225.102 235.222 4,5% 71,3 73,8 3,5% Helsingør Kommune 136.275 136.487 0,2% 42,7 43,2 1,2% Hørsholm Kommune 25.193 30.609 21,5% 52 45,5-12,5% Rudersdal Kommune 74.383 73.281-1,5% 62,3 62,1-0,3% Frederikssund Kommune 18.643 18.322-1,7% 30 29,4-2,0% Frederiksværk-Hundested Kommune 9.531 10.434 9,5% 21,4 24,1 12,6% Gribskov Kommune 26.099 25.284-3,1% 33,6 32,5-3,3% Bornholms Kommune 136.124 133.582-1,9% 48,3 45,6-5,6% Regionen i øvrigt 214.324 217.522 1,5% 54,6 56,4 3,3% Region Sjælland 369.330 385.946 4,5% 39,7 38,9-2,0% Roskilde og Lejre Kommuner 61.682 69.921 13,4% 42,7 44,3 3,7% Odsherred Kommune 17.426 15.545-10,8% 39,1 34,8-11,0% Holbæk Kommune 10.651 10.190-4,3% 35,8 25,3-29,3% Kalundborg Kommune 16.067 18.135 12,9% 36,2 40,7 12,4% Ringsted Kommune 37.542 38.424 2,3% 47,7 47,7 0,0% Slagelse Kommune 76.948 72.855-5,3% 37,9 34,1-10,0% Lolland Kommune 24.712 20.996-15,0% 25,4 26,2 3,1% Næstved Kommune 39.339 45.613 15,9% 62,5 59,6-4,6% Guldborgsund Kommune 21.833 23.401 7,2% 43,7 46,5 6,4% Vordingborg Kommune 10.456 11.471 9,7% 31,9 26,2-17,9% Regionen i øvrigt 52.674 59.395 12,8% 36,9 37,4 1,4% Region Syddanmark 1.442.753 1.449.261 0,5% 47,8 48,5 1,5% Middelfart Kommune 90.153 96.982 7,6% 46,7 46,1-1,3% Assens Kommune 31.609 33.706 6,6% 47,4 49 3,4% Faaborg-Midtfyn Kommune 30.828 34.140 10,7% 41,7 49,6 18,9% Nyborg Kommune 69.731 67.184-3,7% 42,6 44,7 4,9% Odense Kommune 211.529 209.826-0,8% 44,2 44,5 0,7% Svendborg Kommune 59.039 57.059-3,4% 49,2 47,3-3,9% Haderslev Kommune 30.177 37.700 24,9% 46,2 56,7 22,7% Sønderborg Kommune 66.135 66.909 1,2% 58,6 60,1 2,6% Tønder Kommune 62.360 57.324-8,1% 44,6 40,2-9,9% Esbjerg Kommune 119.935 130.420 8,7% 60 65,3 8,8% Varde Kommune 27.030 29.288 8,4% 34,2 38,3 12,0% Aabenraa Kommune 19.416 20.843 7,3% 36 38,7 7,5% Fredericia Kommune 86.055 74.929-12,9% 44 43,5-1,1% Kolding Kommune 155.572 159.437 2,5% 50,5 51,8 2,6% Vejle Kommune 200.048 193.789-3,1% 48,7 47,8-1,8% Regionen i øvrigt 183.136 179.725-1,9% 51,3 50,1-2,3% Region Midtjylland 1.081.808 1.091.644 0,9% 44,4 44,6 0,5% Horsens Kommune 90.823 96.897 6,7% 45,8 48 4,8% Herning Kommune 128.500 130.254 1,4% 37,1 35,9-3,2% Holstebro Kommune 31.379 28.686-8,6% 36 44 22,2% Syddjurs Kommune 39.277 32.908-16,2% 27 21,1-21,9% Norddjurs Kommune 23.459 31.481 34,2% 21,4 28,2 31,8% Randers Kommune 51.708 51.110-1,2% 39,6 38,7-2,3% Silkeborg Kommune 91.618 82.759-9,7% 55,2 49,1-11,1% Samsø Kommune 7.074 8.549 20,9% 32,5 38,6 18,8% Skanderborg Kommune 39.920 35.593-10,8% 31,1 33,9 9,0% Århus Kommune 377.868 400.126 5,9% 63 61,5-2,4% Ikast-Brande Kommune 19.756 17.305-12,4% 33,9 29,6-12,7% Ringkøbing-Skjern Kommune 45.284 38.009-16,1% 44,6 40,8-8,5% Hedensted Kommune 30.478 25.544-16,2% 39,3 43,9 11,7% Skive Kommune 26.444 25.170-4,8% 41,6 42,9 3,1% Viborg Kommune 45.120 47.848 6,0% 41,6 44 5,8% Regionen i øvrigt 33.100 39.405 19,0% 34,5 40,9 18,6% Region Nordjylland 696.653 719.445 3,3% 43,5 44,9 3,2% Thisted Kommune 26.466 26.117-1,3% 29,3 33,5 14,3% Frederikshavn Kommune 183.126 184.158 0,6% 45,6 45-1,3% Vesthimmerlands Kommune 19.771 22.392 13,3% 36,6 42,5 16,1% Rebild Kommune 45.897 43.415-5,4% 50,8 47,9-5,7% Mariagerfjord Kommune 18.000 20.879 16,0% 47,9 55,4 15,7% Jammerbugt Kommune 39.587 41.450 4,7% 35,7 36,3 1,7% Aalborg Kommune 289.559 305.175 5,4% 46,7 48,8 4,5% Hjørring Kommune 50.524 52.103 3,1% 35,4 36,3 2,5% Regionen i øvrigt 23723 23756 0,1% 42,7 46,7 9,4%