- en analyse af sammenhængen mellem rap, sort kultur og legekultur i børne- og ungdomskulturen

- en analyse af sammenhængen mellem rap, sort kultur og legekultur i børne- og ungdomskulturen Studiets navn: Master i Børneungdomskultur, multimedier og æstetiske læreprocesser Modulets navn: Masterafhandling Navn: Morten Isaksen Eksamens nr: 158686 Vejleder: Flemming Mouritzen

Black Power Indholdsfortegnelse Kap 1: Indledning 1 Problemformulering 2 Afgrænsning 2 Metode 2 Kap. 2: Rappens samtidshistorie 4 Old school 4 New school og Gangsta 5 Kap 3: Rap i dansk børne- og ungdomskultur 7 Undervisningsforløb på pædagogseminariet 7 Analyse 9 Musik 9 a) rytme 9 b) dynamik 10 c) melodi 10 Sprog 11 a) talesprog 11 b) anglicismer 11 c) uartikulerede lyde 12 Indhold 12 Opsummering af forløbet på pædagogseminariet 13 Freestyle-rap 13 MC-fightnight 13 Mikl versus Kaiser A 14 Elegant hån/pral 15 Patriarkalsk hån 16 Homofobisk hån 17 Pral/hån der refererer til en

aktuel publikumskontekst 17 Tomgangs hån/pral 17 Ren tomgang 18 Flow 19 Per Vers på Gram Skole 20 Talesprogsrim 22 a) talesprog 23 b) slang 23 c) anglicismer 23 Opsummering af freestyle-rap 23 Kap 4: Sort kultur to strømninger 24 Er slavetiden ovre? 24 Gangstarappens baggrund 26 Gangstarap i Danmark? 26 Gangstarap for sjov 28 Gangstarap / krigslege 29 Kap 5: Det rytmiske kulturhistorisk set 31 Det rytmiske grundlag 31 Sort kultur / hvid kultur 32 Swing 34 Jazz og legekultur 35 Overromantisering af sort kultur? 36 Børnekulturen og det rytmiske 37 Afrikansk kultur 40 Børnekultur / voksenkultur 41 Reformpædagogerne og helhedssansningen 41 Det institutionaliserede barndomsbrud 42 Kap 6: Konklusion og perspektivering 44 7. Litteratur 47 8. English summary 49

Billag 1 Rap 1 51 Rap 2 51 Rap 3 52 Rap 4 53 Billag 2 Per Vers laver rytmisk dansk med 9. klasse på Gram skole 55 Bilag 3 Mikl versus Kaiser A 57 DVD vedlagt i bagsidelomme, indhold: Per Vers på Gram skole Mikl versus Kaiser A Rap 1 (kun lyd) Rap 2 (kun lyd) Rap 3 (kun lyd) Rap 4 (kun lyd)

1 1. Indledning Rap er initialerne til Rhythm And Poetry, og er en del af hip-hop kulturen, som også omfatter fænomener som graffiti, DJ ing (discjockey færdigheder) og breakdance. Den kan umiddelbart identificeres som en slags legekultur i ungdomskulturen, parallel med eksempelvis skater-, spil-, hacker-, rollespil-, standupcomedians- og festkultur i det hele taget. Grunden til at rap interesserer mig som fænomen er, at den forekommer at være en måde i børne-ungdomskulturen, som umiddelbart giver børn og unge mulighed for at være seje eller cool, som giver plads for stor sproglig ekvilibrisme indbefattende rim og slang, og samtidig gør brug af det helt hverdagsnære og talesprogsagtige. Det der umiddelbart springer i øjnene ved rappen i forhold til f.eks traditionelle popsange og børnesange, er den kraftige forbindelse til den underliggende motoriske rytme. Man kan ikke rappe ordentligt, hvis man ikke samtidig bevæger sig rytmisk. Det ser ud til, at den tætte forbindelse mellem talen og det kropslige befordrer en slags ekstatisk flow tilstand, der forløser den skabende proces. Samtidig er det oplagt, at den rytmisk/kropslige aktivitet klart tilfører rappen en direkte sanselig sexuel dimension, når vi møder den som en del af ungdomskulturen. Rappens energi og direkthed, dens sensualisme og evne til at samle og involvere, er kroppens fucking sigen no! til den nordisk-kølige fucking dyrkelse af det abstrakte intellekt, hvor hovedet lever adskilt fra kroppen 1 som sociologen og redaktøren af tidsskriftet Social Kritik Benny Lihme har udtrykt det, med en vis sproglig afsmitning. Et karakteristisk element for rap er free-styling, hvor det improvisatoriske dyrkes. Det kan som oftest karakteriseres ved et stort element af pral og hån, gerne i direkte konkurrence med andre rappere i såkaldte battles. Man behøver ikke at kunne synge for at være god til at rappe. Det gør udtryksformen mere interessant for drengene. Da langt de fleste internationale rapnavne er farvede og kommer fra USA, er det oplagt at rap har oprindelse i afroamerikansk kultur, det jeg i denne afhandling også betegner som sort kultur. Jeg vil i afhandlingen påvise, hvad det konkret betyder for rappens udtryksform, at der er denne tætte forbindelse til sort kultur. Samtidig med at rap i dag er en del af den store kommercialiserede underholdningsindustri, er det min erfaring, at den også i høj grad eksisterer som børn og unges egen tilgængelige udtryksform, som en slags modkultur til de mere konventionelle musikalske udtryksformer. Dette 1 Skyum-Nielsen 2006 s.10

2 fremgår bl.a. af det undervisningsforløb og den øvrige empiriindsamling, jeg har lavet i forbindelse med denne afhandling. Disse indledende betragtninger og iagttagelser leder mig til problemformuleringen for afhandlingen: Problemformulering: Hvordan kan rap forstås som en del af vor tids børne- og ungdomskultur, og hvilken sammenhæng kan der påvises mellem rap, sort kultur og legekultur? Afgrænsning Jeg har i mit analysemateriale valgt at fokusere på dansksproget rap, der er produceret mere eller mindre direkte i børn og unges hverdagskultur, og er fastholdt via mine egne og andres lyd- eller videoindspilninger. Kun hvor jeg har brug for at perspektivere mine analyser, inddrager jeg studieindspillet rap fra diverse pladeselskaber. I mine analyser fokuserer jeg på det æstetiske frem for f.eks. det etiske og det pædagogiske, simpelthen fordi det sidste ville være for omfattende. Jeg har dermed også afgrænset mig fra det æstetiske som redskab til at opnå noget ud over den æstetiske oplevelse, f.eks. som middel til dannelse og socialisering. Metode Til belysning af første del af min problemformulering, hvordan rap kan forstås som en del af dansk børne- og ungdomskultur, laver jeg sproglig, musikalsk og indholdsmæssig analyse af 3 forskellige rapudtryk, hentet fra forskellige dele af børne- og ungdomskulturen. Der er tale om et CDindspillet materiale jeg selv har oparbejdet via et undervisningsforløb i RAP på et pædagogseminarium, et video-eksempel på freestylerapbattling fra MC-fightnight 2004, og et TV-klip hvor Per Vers laver freestylerap for en skoleklasse i Sønderjylland. Som baggrund for mine analyser bruger jeg bl.a. Lars Bukdahl, Peter Bejder, Rune Skyum Nielsen og Flemming Mouritzen. Til belysning af anden del af min problemformulering, hvilken sammenhæng der kan påvises mellem rap, sort kultur og legekultur, fokuserer jeg på rappens rødder i henholdsvis USA og Afrika. For at forstå de sortes historiske og samfundsmæssige placering i USA, og hvilken betydning det har for deres kulturelle udtryk, inddrager jeg Jacob Holdt, Sven Møller Kristensen, Bernhard Christensen, Dick Hebdige og Poul Henningsen. For at forstå sammenhængen mellem rap og legekultur

indrager jeg yderligere Jon Roar Bjørkvold, Louis Armstrong, Colewyn Tewarthen og Gregory Bateson. Som bidrag til formidling af mine iagttagelser og analyser har jeg produceret den vedlagte DVD med alle de omtalte lyd- og videoeksempler. 3

4 2. Rappens samtidshistorie Rap kan umiddelbart spores tilbage til Jamaica i 1950 erne. 2 På små diskoteker der spillede ny amerikansk musik (soul, funk, blues, latin og rock) blev det almindeligt, at discjocyen sagde små rim og remser i takt til musikken, simpelthen for at få yderligere gang i det dansende publikum. 20 år senere, altså i midten af halvfjerdserne, kommer stilen, via indvandrere fra Jamaica, til bydelen Bronx i New York. På dette tidspunkt bliver rappen en del af en ny kultur, nemlig hip-hoppen, der som ovenfor nævnt også består af DJ ing, breakdance og graffiti. DJ-delen bliver yderligere udviklet, sådan at den samme plade spilles forskudt på to afspillere, og dermed kan mixes ind sådan at de gode dansepassager, de såkaldte breakbeats, kan spilles igen og igen. Denne specialisering medfører at rapperen udskilles fra DJ en, og rapperen bliver nu til MC eren, forkortelse af Microfon Controler. Rappen må betegnes som rytmisk tale, snare end decideret sang. Det meste litteratur deler rappen op i to skoledannelser, startende med Old school fra 70 erne til midten af 80 erne, og derefter tillige New school og Gangstarap frem til nu 3. Old School Old school blev dannet som en reaktion på bandekrigene i NewYork, og en af initiativtagerne var den tidligere bandeleder Afrika Bambaata. Han blev født i Bronx i New York, og han voksede op i et miljø hvor overfald og røverier ikke var usædvanligt. Bronx var og er en regulær sort ghetto. Kvarteret blev terroriseret af 3-400 bander der overlevede ved vold og via salg af narkotika. Efter i 1974 at have brudt med sin egen drengebande, kastede Afrika Bambaata sig over at studere de sortes baggrund dvs. hvor de kom fra: Afrika, Jamaica, Puerto Richo Han så den hvide dominerende klasse i USA som et tegn på, at slavetiden blev ført videre. Han mente de fattige sorte skulle have et alternativ til kriminalitet, og hans vision var, at det skulle findes i noget de sorte var gode til, og i forvejen brugte tiden på. Afrika Bambaata stod bag dannelsen af The Universel Zulu Nation, og i den forbindelse er det en pointe, at Afrika Bambaatas eget navn faktisk er navnet for en kendt Zulu-leder i det nittende århundrede 4. Han har åbenbart antaget navnet i forbindelse med sin fascination af de værdier, der ligger i den traditionelle afrikanske 2 Bejder 2005 3 Bejder 2005 4 Hebdige 1987 s.139

5 kultur, noget andet end den angloafrikanske kulturs slavebaggrund (dette uddybes i kap. 5). Det lykkedes gennem denne forening at få samlet hiphopens fire udtryksformer rap, graffiti, breakdance og DJ ing, som før denne tid intet havde tilfælles, ud over at de alle var opstået i New Yorks mest belastede og fattige kvarterer. Peace, love, unity, having fun blev omdrejningspunktet for Afrika Bambaatas og foreningens arbejde og dermed Old School. Man kan altså sige, at hip hoppen allerede fra starten havde som formuleret program, at være en slags legekultur, der skulle give de sorte børn og unge mulighed for at udtrykke sig æstetisk. Bag bevægelsen lå tanker som den sorte soulsanger James Brown havde sunget i sangen Say It Loud, I m Black and Proud fra 1969. Måden at udbrede budskabet på var, at samle de bedste rappere, discjockeys, graffitimalere og breakdansere og lade dem turnere i USA og konkurrere. Konkurrencerne blev kaldt battles, og efterhånden udviklede tingene sig til, at de unge sortes engagement i musik og dans faktisk blev et alternativ til bandekrigene. Et godt udtryk for hvordan rappen efterhånden blev en kanal for artikulation af de fattige sortes situation er Grand Master Flash and the Furius Fives single The Message fra 1982: Don t push me cause I m close to the edge. I m trying not to loose my head. It s like a jungle sometimes, it makes me wonder how I keep from going under. New School og Gangsta Man kan sige at The Message indvarslede den næste periode i rappens udvikling, nemlig New school, hvor man ser de første klare og konsekvente forsøg på at nå udover det forholdsvis snævre fest- og prale/håne-univers i den tidlige rap. 5 New school tegnes bl.a. af grupper som Public Enimy og De la Soul, der karakteriseres ved et henholdsvist mere eksplicit race-politisk budskab og et surreelt påhitsomt indhold. I forlængelse af New School kom Gangstarappen, i starten af halvfemserne, især fra Los Angeles, og dens tekster karakteriseres ved rå og pågående beretninger fra et bandeog forbryderliv, hvor politiet er fjenden og kvinder er (mere eller mindre professionelle) ho s (= whores, ludere). Det handler om at skyde eller blive skudt og om at tjene kassen og få damerne og bilen og villaen ect. Gangstarappernes tekster provokerede voldsomt det konservative Amerika, og pressionsgrupper forsøgte at påvirke radiostationer, pladebutikker og pladeselskaber til at censurere rappen. En af de førende 5 Bukdal 2004

6 grupper inden for stilarten er N.W.A. (Niggas With Attitude) fra L.A. slumområdet Compton. Deres plade Straight outta Compton opfordrer til at kæmpe mod politi og andre myndigheder. Typiske titler fra gangsta-rappen er Cop-killer, Fuck Tha Police og Gangsta Gangsta, og ud over den sædvanlige funky-beat bagrund for rappen, er samplede pistolskud og maskingeværssalver en almindelig ingrediens i lydbilledet. I 1984 ramte rap-feberen Danmark, ca. 10 år efter USA. De amerikanske gruperinger, old school og gangsta, er i dansk sammenhæng blevet til backpackers og stoderne/bøllerne. 6 Backpackerne holder fast i hiphopens oprindelige idealer, love, peace, havin fun, og typiske repræsentanter er Nikolej Peyk fra MC-Einar/Østkyst Hustlers og Per Vers. Stodderne/bøllerne rapper om stoffer, kriminalitet, forbrug af kvinder, og typiske repræsentanter er Jokeren, L.O.C og Niarn. 6 Bejder 2005

7 3. Rap i dansk børne- og ungdomskultur I dette afsnit vil jeg foretage en analyse af empiri, der er eksempler på rap fra forskellige dele af den danske børne- og ungdomskultur. Som jeg har omtalt i min emneafgrænsning, er jeg bevidst gået uden om den rap der er produceret og distribueret af pladeselskaberne, og har i stedet fokuseret på den udøvende del af børne- og ungdomskulturen, der er tæt forbundet med hverdagskulturen. Dette er ikke specielt fordi jeg har et horn i siden på pladeselskaberne, men bl.a. fordi jeg qua mit arbejde som musikunderviser på et pædagogseminarium, har stor interesse i at kunne formidle, hvordan man i sin hverdagskultur selv kan være aktiv udøvende med rap som udtryksform. Derudover er der i forvejen foretaget gode analyser af dansk rap fra pladeindspilninger, bl.a. Lars Bukdals bog Poesi der der behandler danske raptekster fra 1988 til 2003, som jeg i høj grad vil bruge som baggrund for mine analyser. Jeg kommer ikke uden om det åbenlyse dilemma, at store dele af rapkulturen er på direkte kollisionskurs med hvad man kunne kalde det pædagogiske projekt. Der bliver brugt beskidt sprog, og i mange tilfælde også voldelige og sexistiske udsagn. I forbindelse med denne afhandling har jeg valgt at tage de pædagogiske briller af, og fokusere på det æstetiske. Jeg prøver at afdække udtryksformerne som de nu en gang eksisterer, analyserer hvordan de fungerer æstetisk, og prøver at forstå hvorfor de er som de er. Jeg vil ikke gå ind i nogen større etisk diskussion om, hvornår nok er nok, og hvilken sprogbrug man med rimelighed kan leve med i de enkelte pædagogiske institutioner. Undervisningsforløb på pædagogseminariet. Den første analyse er lavet på bagrund af et undervisningsforløb, der havde form af en en rap-workshop, jeg lavede med et musikliniehold med 24 studerende på pædagoguddannelsen. For at anskueliggøre rappens helt basale virkemidler, vil jeg her redegøre for selve undervisningsforløbet, hvor de studerende lærte at rappe. Alle studerende kender rap fra medierne, men mange har aldrig prøvet at lave det selv. Før de fik den nedenstående opgave, som er baggrunden for min analyse, fik alle en lille indledningsopgave, der gik ud på at skrive to rap-vers. Formuleringen var som følger: Det ene vers skal handle om hvem du er, det andet vers om hvor du bor. I rap er alt tilladt, du må lyve, prale, håne, bruge slemme ord eller sågar sige sandheden, du skal blot kunne fremsige det til en rytme, og 2. og 4. linie i verset skal rime.

8 Som inspiration startede jeg med at improvisere et eksempel på, hvordan de to vers kunne være. De studerende rappede så i kor en ramme omkring mine to vers. For at lære selve rap-teknikken etableres først en motorisk rytme: Klap i hænder Klap på lår Mens de holder rytmen rapper alle i kor: Hallo derude og velkommen her træd ind i midten og fortæl os hvem du er (Her rapper jeg et vers om hvem jeg er er) Alle rapper videre i kor: Det bare OK Nu ved vi hvad du hedder Så fortæl os hvor du bor Ja fortæl også vider` (Her rapper jeg et vers om hvor jeg bor) Nu får alle 5 minutter til at skrive deres to vers. Jeg støtter op og kommer med ideér til dem, der synes det er svært at finde rim. Jeg prøver at opbygge den legende, jokende stemning, der er essentiel, for at få gang i processen. Når versene er skrevet, forsætter vi med, at alle 24 på holdet efter tur kommer ind i midten og rapper, mens det øvrige hold opretholder den motoriske rytme og rapper kordelen. Først efter at ca. halvdelen har været i midten, er kordelen og den motoriske rytme blevet så automatiseret, at alle kan slappe af og og nyde deres flow, mens de rapper og klapper. Derefter begynder en slags ekstatisk tilstand at indfinde sig, og det kan mærkes, at dem der står i midten bliver modigere, de rapper højere, går frit rundt mens de rapper, og nogle begynder også at kaste

9 håndtegn, de kender fra hip hop kulturen. Når vi kommer til nr. 24 kører maskinen, og gruppen har fået den kollektive erfaring, at det er let at lave rap. Nu deler jeg holdet ind i 4 grupper, og de får en halv time i grupperummene til at lave følgende opgave som skal fremføres for holdet: Du har svaret på en kontaktannonce. Nu sidder du på et værtshus og venter på din date. Døren går op..hvad sker der så? Numrene fremføres og indspilles, og det er fra denne indspilning (vedlagte DVD) jeg har transskriberet det følgende. Analyse Alle numrene er akkompagneret af gruppens eget rap-klap (det ovenfor viste), og i mange tilfælde blev de under fremførelsen også ledsaget af de forskellige attituder der hører hip-hop-kulturen til, dvs at kaste håndtegn og komme med diverse tilråb, udbrud, grynt. Jeg har delt analysen af materialet op i en musikalsk, sproglig og indholdsmæssig del. Musik Af musikalske virkemidler er det specielt rytme, dynamik og melodi der er påfaldende. a) rytme: I den rap man køber på CD består den underliggende rytme af breakbeats, enten lavet af DJ`s på pladespillere, eller via sampling med digitalteknik. I dette materiale er der tale om den ovennævnte 4/4- akkompagnementsrytme, lavet med håndklap på lår og i hænder. På baggrund af dette udfolder sprogrytmen sig i underdelinger, typisk sekstendedele, med rimet lagt på 4-slaget i takten: eller:

10 b) dynamik: Den musikalske dynamik bliver accentueret ved at der er vokal forstærkning af rimordene på 4-slaget, dvs at solo-rapperen, kun på disse ord, bakkes op af andre fra gruppen. I nedenstående uddrag er de forstærkede ord understreget: Sidder på et værtshus og venter på min date Hvor fa n er han henne, de er altid late og senere, i samme rap: Døren går op, der står han, han er smækker Et par og fyrre år og gud hvor er han lækker og senere i samme rap: Efter et par øl går vi hjem i seng Men hov hvad er det, han ka jo ingen ting Forstærkning er et virkemiddel, som i høj grad understreger rappens rytmisk-motoriske kvalitet, et element jeg i kap. 5 vil argumentere for er typisk for sort kultur. Ligesom det i børnekulturen er en sanselig fryd i kor at fremsige en remse som okker gokker gummiklokker erle perle pif paf puf er det i rap-udtryksformen en tilsvarende fryd at give ekstra dynamik til gode rim. c) melodi: Som det fremgår af transskriptionen, veksler de enkelte numre mellem rap og sang, og i de fleste tilfælde er sang-delen en kendt sang, hvor både tekst og melodi er kopieret direkte over i nummeret. At skifte mellem rap og sang er et musikalsk virkemiddel som skaber dynamik i formen, og som er meget brugt i den del af rappen som har været på hitlisterne. I halvfemserne kender vi det fra Cut`n Moves hit Give it up, og i dette årti er det meget brugt af bl.a. Linkin Park og Outlandish. Man kan også betragte denne teknik, at veksle mellem faste formler og mere improviserede sekvenser som en udtryksform der har sin parallel til børns spontansang og legekultur i almindelighed. I Legekultur 7 argumenterer Flemming Mouritzen for, at grundlaget for børns æstetiske udtryksformer er et arsenal af faste formler, dvs fraser eller klichéer, som er opøvet og tilegnet som færdigheder i det interne børnekredsløb. Det kan være Aura for Laura, Peters bukser flagrer eller Tine skal hjem, på hovedet i seng. I disse rap-numre er de faste formler hele omkvæd af mere eller mindre 7 Mouritsen 1998 s.68

11 fortærskede schlagere fra trivialkulturen og børnesange, som alle åbenbart kender. De faste formler jeg umiddelbart kan genkende i dette materiale er: Rap 1: Ensom dame fyrre år (kendt med Bjarne Liller), Du for lækker (kendt med Nick & Jay), Op lille Hans (kendt fra De små synger ) Rap 3: Gid du var i Skanderborg og blev der (kendt med Dorthe Kollo), Ole lå i telt, Peter lå i campingsvogn (kendt med Ib Grønbæk og Jodlebirge) Rap 4: Jeg var til bal en dag, der mødte jeg Bente (kendt med Bamses Venner. Bente er her lavet om til Bent Ø, så det kunne blive en pige-rap), Må man ta hunde med sig ind i himlen (fra Himmelhunden kendt med Teddy Edelmann). Sprog Sprogligt er det der træder i øjnene det udprægede talesprog, de mange anglicismer og en del uartikulerede lyde. a) talesprog: Rap 1: Hvor faén er han henne.., Gud hvor er han lækker., Men hov, hvad er det Rap 3: den er skide kold.hva er det for en stoder Rap 4: Gud er det hende..hey du jo stiv..gi r du et hiv, hey du jo død At rappen i så høj grad gør brug af hverdagssprog, gør den indlysende til en meget tilgængelig udtryksform, i modsætning til f.eks. traditionelle sangtekster, som er underlagt betydelig strammere metriske krav. b) anglicismer: Rap 1: date, late Rap 2: daten mere dirty, birdy Rap 3: Yes sir, ah yeah Det er karakteristisk, at engelsk simpelthen erstatter danske ord, når det skal virke mere sejt (eller coolt, som man kunne sige for at blive i ånden!), eller simpelthen bare for at få rimet hjem. At kunne veksle mere eller mindre frit mellem dansk og engelsk kan man tolke som et legekulturelt træk, da det giver meget stører frihed til at lege med sproget, og gør det lettere at rime. I moderne rap-dansk kan man f.eks både være en luder eller en ho, en kælling eller en bitch, en alfons eller en pimp, en dude eller en fyr 8. 8 Skyum-Nielsen 2006 s.201-204

12 c) uartikulerede lyde: Rap 2. [Bork bork bork], er selvfølgelig en af rapperne der agerer kylling, hvilket for øvrigt var en stor stemmemæssig præstation som skabte bifald. Det er et legekulturelt træk, at man tilegner sig specialiserede sproglige færdigheder. En typisk parallel i børnekulturen er f.eks. at kunne tale som Anders And. I rap-antologien Poesi dér 9 påviser Lars Bukhdal, hvordan uartikulerede lyde og rent nonsens har sin egen plads i rap-dansk. Det skønne ved rappen er, at det tager alt sprog ind og leger med det. De bruger slang, taler kaudervælsk, dvs. de bruger udenlandske, især engelske og amerikanske udtryk, og de kan finde på bare at vrøvle derudaf. 10 Rap 3. [hur], et gryntagtigt udbrud der nogen gange ledsager akhavede bevægelser, eller håndtegn der skal kastes. Rap 3. trommesættets instrumenter, stortromme, lilletromme og highhat efterlignes med munden og håndklap på kinderne. I rap-terminologi kaldes dette for human-beatboks. 11 Indhold Indholdsmæssigt er det oplagt, at sex er det væsentligeste tema i de 4 numre, selv om et døds-tema dog også luftes i rap 4. Som omtalt ovenfor er det ganske givet den tætte forbindelse med den motoriske rytme, som gør sex, det kropslige, til en så indbygget bestanddel af rap. I USA har dette ligefrem medført, at rapudgivelser forsynes med advarselsmærkater (explicit lyric advising), alt efter hvor meget sex og vold der udtrykkes, hvilket selvfølgeligt, stik modsat hensigten, har medført, at salget af de pågældende CD er er steget betragteligt. 12 I mange fritidshjem i Danmark har man forbudt at afspille danske rappere som Jokeren, Niarn, og L.O.C., fordi man mener sproget har for kraftigt sexuelt indhold 13. Det er altså, som tidligere nævnt, helt tydeligt, at en del af rap-kulturen her er på kollisionskurs med det pædagogiske projekt. Historisk set er dog ikke noget nyt i dette. Som Svend Nielsen påviser i Flyv lille påfugl har der altid i børne-ungdomskulturen været åbenlyst sexuelle elementer, ja han siger endog at adskilligt mere end halvdelen af repertoiret er, som børnene selv kalder det, frække, uartige, skrappe, strenge. 14. At en sang 9 Bukdahl 2004 10 Bejder 2005 11 Skyum-Nielsen 2006 s. 203 12 Mellemfolkeligt samvirke 2000 s. 27 13 Bejder 2005 14 Nielsen, Svend 1981 s. 58

13 er fræk, vil sige, at det er én, som børnene forventer, de voksne vil skride ind overfor, hvis de hører den. Opsummering af forløbet på pædagogseminariet Jeg har gennem analysen af materialet fra rapworkshoppen i høj grad fået bekræftet min antagelse om, at rap er en brugbar og tilgængelig æstetisk udtryksform i unges hverdagsliv. Analysen af de studerendes rap-numre viser klare forbindelser mellem rap og legekultur, og det er tydeligt at elementet fra sort kultur, den motoriske rytme, skaber den ovenfor omtalte ekstatiske tilstand som forløser den sproglige og kropslige kreativitet (jeg vil i kap. 5 gøre rede for denne sammenhæng mellem sort kultur og den motoriske rytme). Freestylerap I det følgende vil jeg analysere to eksempler på freestylerap. Det første eksempel er fra genren frestylerapbattling, nemlig battlingen Mikl versus Kejser A ved finalen i MC-fightnight 2004 15. Det næste eksempel er rapperen Per Vers der freestyler alene i en skoleklasse på Gram Skole. Freestylerapbattling må siges på mange måder at være essensen af rapkulturen, der hvor det hele startede, da Africa Bambaata grundlagde Old School, med battle-turneringer rundt i amerikanske storbyer. Det drejer sig om at kunne improvisere rap over et hvilken som helst emne, som regel udstukket af dommerne eller publikum, over et rytmisk baggrunds-beat som bestemmes af DJ en. Man skal på stående fod kunne finde gode rim og samtidig holde et godt flow i sin rap, dvs. hele tiden bevare intensiteten og ikke gå i stå. Man skal holde sig til emnet, lave en overbevisende performance med kropssprog og stemmeføring og have god føling med publikums reaktion. Freestylerapbattling er kampe mellem 2 kombatanter hvor det drejer sig om at fremhæve sine egne kvaliteter, gerne ved umådeholdent praleri, samtidig med at man diser (= disrespect, håner) sin modstander på det groveste. Freestylerapperen, og dommer ved MCfightnight, Per Vers, giver følgende definition på en god freestylebattle: Det er flow, det er overblik, det er overskud. Overskud til at inkludere alt det der er i rummet 16. 15 Videoen kan ses på: http://community.dr.dk/default.ns?lngitemid=1281&clearcache=1 16 MC-fightnight, 2003

14 MC-fightnight Som det praktiseres ved MC-fightnights- arrangementerne, kæmper man i en boksering, 3 omgange i mod hinanden. De deltagende MC s entrerer bokseringen i spotlight og røg, mens det musiktema, som hver MC har valgt, drøner ud af højtalerne. Rundt om ringen sidder 4 herrer ved hvert deres bord - alle iklædt hvid skjorte og butterfly for showets skyld. De 3 af dem udgør dommertrioen, og den sidste er tidtageren. I ringen mødes deltagerne af den gallaklædte kampleder/konferencier. Kombattanterne får i første runde 1 minut og et emne fra publikum. Derefter starter musikken og tiden går, rapperne er overladt til deres fantasi, evner og en mikrofon. De to næste omgange er kunsten at kunne relatere sin rap til modstanderens rap, dvs. at kunne forholde sig til hans praleri og give igen på hans hån fra forrige omgang. I disse kampe er kropskontakt udtrykkeligt forbudt, da kombattanterne ofte er så optændte og provokerende over for hinanden, at det hele nemt kunne udvikle sig til et regulært slagsmål. Freestyle-rapbattling må siges at være en udpræget drenge/mande/machoforteelse, I hvert fald har jeg på internettets rapsider, MC-fightnight og You-tube, fundet masser af video eksempler på mænd/drenge der battler, men stort set ingen kvinder. Det er karakteristisk for free-stylebatlingen ved MC-fightnights, at der bruges et meget kraftigt sprog, nok på et niveau der ville være uacceptabelt i de fleste pædagogiske sammenhænge. (Ikke desto mindre har mange af rapperne faktisk startet deres løbebane i diverse pædagogiske sammenhænge, det være sig ungdomsklubber eller socialpædagogiske tiltag). Der er ingen tvivl om, at det er den amerikanske gangsta-raps attituder, der har inspireret de drenge der stiller op her. Det udprægede macho-univers kommer til syne som forherligelse af vold og af sin egen sexuelle formåen, samt en hån af patriarkalsk tilsnit, såsom: motherfucker, jeg har kneppet din lillesøster, du er kun en pige. Homofobien ligger også ligefor, man kan altid håne den anden med, at han er bøsse, han kan ikke score piger, han kan kun få analsex, eller spille den af på sig selv. (Jeg vil i kap. 4 tage diskusionen op: er der grund til at tro at rapperne er både sexistiske og voldelige, eller er det noget andet der er på spil?) Mikl versus Kaiser A Mikl er 20 år og Kaiser A er 18 år. Kamplederen gør på rigtig boksestævnemanér rede for, hvor meget de enkelte kombattanter vejer, og hvor de kommer fra. Mikel får emnet Doping til sit første minut, derefter får Kaiser A emnet Kongehuset til sit første minut. Analytisk vil jeg dele

15 indholdet af battlingen ind i følgende kategorier: Elegant pral/hån, pral/hån der relaterer til en aktuel publikumskontekst, patriarkalsk hån, homofobisk hån, tomgangs pral/hån, ren tomgang og flow. Elegant hån/pral er når man kombinerer sin pral/hån med et godt rim og en ny og aktuel pointe, man har fundet, enten fra det udstukne emne, eller modstanderens hån/pral. På dette felt må man sige at Mikl er mesteren. I første omgang med det bundne emne doping leverer han denne: du er for langsom, det kører for dig som var jeg Lance Armstrong, og med en lille homofobisk pointe: jo, så du bliver fucking pulet, Mikl ta r Tur de France på trehjulet. Mikl er i godt flow nu, og fortsætter med: jo, jeg fører på stil, du kunne ikke engang vinde Tour de France om så du kører i bil. Da Kaiser A endelig kommer i gang med sit bundne emne, kongehuset, leverer han denne: og jo man, du er ikke så sej, din pik er så lille man skulle tro du var prins Nikolej. Mikl laver en raffineret hån på Kaiser A s navn: for fuck kongehuset, Mikkel er den præsident, jo så jeg ta r dig øjeblikkeligt ud, det er måske dig der er kejser men Mikl er gud. I en senere runde følger han op på det nu etablerede religiøse tema: jo, mens Mikl han ta r sejeren, mens jeg smækker dig som jeg var fucking Kain, jo, så jeg nakker dig, kan du erkende det, du ved ikke en skid om det første testamente. Kaiser A tager omgående det guddommelige tema op, da det bliver hans tur: men du må ha det fucking trist, hvis du var gud var 80% herinde ateist-er. Den sidste bemærkning retter Kaiser A ud mod publikum, den fyldte KBhal, hvilket giver overvældende response. Rigtig elegant bliver det, når man kan levere sin hån/pral med et triple-rim, med en pointe til sidst. F.eks denne hvor Kaiser A presser Mikl helt op i ringhjørnet og pointerer direkte ind i hovedet på ham: Jeg er den bedste, jeg, du ved jeg tæsker dig, du er ikke Jesus men du ved jeg korsfæster dig.

16 Denne teknik mestrer Kaiser A. Efter at Mikl har hånet ham med at hans venner har tabt de indledende runder siger han: æh jo, du si r mine venner går ned, du ka, slugt en fed, jeg har allerede taget Ped. Selv om triblerimet indebærer noget indholdsmæssigt nonsens (du ka, slugt en fed) fungerer det alligevel, simpelthen fordi rimet giver flow, og fordi Kaiser A her refererer til en kontekst han ved publikum kender, nemlig at han i en tidligere runde har vundet over Peder B (Ped). Patriarkalsk hån er en central del af den machokultur der kommer til udtryk i free-style-rap batlingen. Det forekommer i alle battles jeg har set, og egentlig må man sige, at dette fænomen relaterer til nogle familieformer som vel stort set ikke eksisterer i Danmark i dag (måske dog i visse indvandrermiljøer). For at det giver mening som hån, kræver det at man refererer til et normsystem baseret på ære/skam, med manden/drengen som den der har til opgave at forsvare familiens ære, som man ser det i en del traditionelle samfund, samt, og det er nok den vigtigste pointe, i de marginaliserede kriminelle bandemiljøer i USA. Jeg tolker det som et mere eller mindre udvendigt træk, de danske freestylerappere har kopieret direkte fra den amerikanske gangsta-rap. Det er legekulturen der er på spil. Som jeg i kap. 4 vil argumentere for, kan jeg dårligt forestille mig det har rod i deres egen realvirkelighed. I Mikl versus Kaiser A forekommer det i flere forskellige grader. Feks den helt svage grad, hvor Kaiser A håner Mikl med: æh jo, Mikl du er et pigebarn, til den ultimative patriarkalske hån, hvor Kaiser A i forbindelse med omtalen af Moses i religionstemaet giver følgende svada til Mikl: og jo, jeg har de vilde lyster, jeg splitter ikke vandene, jeg splitter pikken ad på hans lillesøster mens han med front mod publikum peger på Mikl. Meget tyder på at selve betegnelsen motherfucker som jo egentlig refererer til incest og derfor skulle være en kraftig patriarkalsk hån, er blevet en så selvfølgelig bestandel af rap-vocabulariet, at det ikke længere har karakter af hån. Det er blot et forstærkende udtryk, med lidt kraftigere betydning end fuck. Det bliver brugt i alle sammenhænge hvor man har brug for at understrege noget. f.eks når Mikl i sit dopingtema siger uden epo var du motherfucking ikke kommet så langt, eller at han har ren epo i sin motherfucking blodåre.