Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Transkript

1 Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres egen rap eller digt Eleverne arbejder med et af temaerne: Min by, Kærlighed eller Rap og beatpoesi. Der skal skiftevis skrives og gives respons til de andre elever i gruppen. Man kan bruge denne fremgangsmåde: Alene: Eleven vælger et tema og skriver det på et ordkort. Ordkortet bruges til at lave et mindmap ved at de vigtigste ord skrives omkring det centrale tema. Derefter kan eleven danne sætninger ved at bruge ordene på sit mindmap. Ordene kan fx være 'gammel' og 'gåtur', og dem kan man bruge til at lave sætningen: "En gåtur i min by, passer som at stikke foden i en gammel sko." Et tema har mange associationsmuligheder, og ved at skrive nye ord, korte sætninger eller stikord på et kort kan de bruges som brikker senere i processen. Alene: Forklar ordkortene (evt. på bagsiden). Brug spørgsmål som: Hvad betyder ordet for mig? I hvilken situation har du oplevet ordet eller temaet i spil? Hvilke andre betydninger kan ordet have? To og to: Eleverne forklarer deres sidekammerat de ord og tanker de har gjort sig. Eleverne giver hinanden respons efter en undre-model: Hvad forstår du ved "ord /tema/fænomen"? Hvordan ser det ud? Hvorfor har du valgt netop det ord? Hvordan føles det? Gennem spørgsmålene hjælper eleverne hinanden med at finde ud hvad ordene betyder for de forskellige personer. Eleverne skal skrive de input de får, ned til senere brug når de skal lave digte eller rap. I grupper på fire: Eleverne eksperimenterer med at sætte ord og sætninger sammen til nye sætninger og korte tekster. Rapperne prøver især at få deres ord og sætninger til at rime, og digterne arbejder især med ordstilling og sætningsopbygning. Eleverne både giver og får respons på hinandens sætninger og tekster. Eleverne skal derefter hver samle en tekst og skrive den i logbog/kladdehæfte (eller lim ordkort direkte i logbogen). Teksten skal bruges senere i forløbet. I grupper på fire: Eleverne kan lave en fælles tekst som de kan fremføre (sammen eller på skift) for hele klassen. Det er ikke vigtigt at teksten eller fremførelsen er perfekt, men at eleverne forsøger sig og bliver klogere af processen. I logbog: Eleverne fastholder deres nye viden og skriver i logbogen: Hvad virkede godt i teksten? Hvad fungerede i fremførelsen? Hvad skal laves om? Hvordan var det at arbejde i grupper med at lave tekst? Hvordan var det at give og modtage respons? DANSKLÆRERFORENINGEN CVR RATHSACKSVEJ FREDERIKSBERG C DANSKLF@DANSKLF.DK DANSKLF.DK TLF.:

2 Side 2 af 6 2. øvelse: Eleverne afprøver fremførelse af et digt eller en rap En øvelse som hjælper eleverne med at bearbejde en skrevet tekst så den fungerer i fremførelse. To og to: Eleverne hjælper hinanden med at identificere tekstens stærke områder. Tekstens stærke områder er de dele af teksten hvor beskrivelser, stemninger eller enkelte ord og sætninger virker godt i forhold til genre og tekstens indhold og tema. Eleverne kan fx læse teksterne op for hinanden og derefter give respons på hvad de mener, fungerer i teksten. 3. øvelse: Eleverne finder eksempler på genretræk i deres tekster Høxbroe og Stik Op Jakob har lavet et skema over genrekoder der kan bruges som hjælp til at indkredse den genre der er valgt. Skemaet findes i slutningen af dokumentet. Eleverne udvider skemaet med eksempler fra deres egne tekster, fx rim, slang, historiefortælling, stemninger osv. Tips til elevernes fremførelse af digt eller rap Det kan være svært for eleverne at stille sig op og fremføre deres tekst for resten af klassen. Det kan gøres lettere ved først at gøre det i en gruppe: Fire og fire: Eleverne øver sig på at fremføre deres tekster i små grupper. Eleverne giver hinanden respons, men nu er responsen rettet mod selve fremførelsen - frem for indholdet. I forbindelse med gruppearbejdet kan eleverne skrive noter og tanker om hvilke virkemidler de vil gøre brug af, hvorfor og hvilken ændring virkemidlerne kan opnå. De kan arbejde med disse virkemidler: o Pauser - kan fremhæve og understrege en passage o Gentagelser - af ord eller sætninger, evt. med ændringer o Stemmeføring og udtale af ord og passager kan give et anderledes udtryk, fx kan man både sige " du er ikke for klog" på en ondskabsfuld og kærlig måde, alt efter udtalen og hvilken situation det siges i o Rapperne kan overveje hvordan rappets flow fungerer i teksten. Flow er et udtryk for en sammenhæng mellem det sprogligt rytmiske og rim-mæssige håndværk der hænger sammen med musikken. Hvordan passer tekstens rytme med musikkens rytme? Hvordan påvirker det publikum/lytteren hvis forholdet er på den ene eller den anden måde? o Digterne kan overveje hvordan tonen i digtet er. Hvilken stemning beskriver digtet? Hvordan kan man vise det i en oplæsning? Efter gruppearbejdet fremfører eleverne deres tekster på klassen. Man kan lade grupperne støtte hinandens fremførelser ved at lade eleverne være på gulvet sammen. Nogle elever har måske skrevet teksterne sammen, og de kan fx skiftes til at fremføre vers eller linjer. Andre elever vil måske lave rytme (human beatbox) eller rapkor (koret rapper med på nogle vigtige ord eller vendinger). Under lyrikarrangementet Under showet skal eleverne have papir og skriveredskab med så de kan notere deres indtryk, nye viden og observationer. Det kan være om sproget, fx rapperens udtale af ord, digterens mærkelige metaforer eller musikkens indflydelse på digtene, fremførelsen eller noget helt tredje. I forbindelse med lyrikshowet skal eleverne være med i en eller flere skriveøvelser, og her er præsenteret nogle eksempler:

3 Side 3 af 6 Iagttagelsesøvelse Eleverne finder alene eller to og to et sted eller en ting på skolen som de vælger at iagttage og beskrive. Det kan være noget de især har lagt mærke til af en eller anden grund. Eleverne skal fokusere og få så mange detaljer med som muligt: Hvordan ser deres detalje ud? Hvor befinder den sig? Hvad bruges den til? Eleverne skriver deres iagttagelser ned og tager papiret med tilbage på klassen. Særligt for raptekster Rimøvelse Eleverne får tre minutter til to og to at finde på så mange rim som muligt. De skal rime på ord som er centrale i deres iagttagelser. Efterfølgende fremlægger eleverne deres rim, og klassen taler om forskellige rimtyper og forskellen på skriftrim og lyd rim. Skriv en raptekst med udgangspunkt i iagttagelsesøvelsen Eleverne får minutter til to og to at skrive en raptekst om en af de ting de har valgt at iagttage. Halvdelen af eleverne skal skrive positivt om deres detalje, mens den anden halvdel skal skrive negativt om deres. Efterfølgende fremlægger eleverne deres tekster, og klassen taler om de sproglige virkemidler m.m., de gjorde brug af. Skriv videre på rapteksten "Byen vågner" Eleverne får ti minutter til i grupper på 2-4 personer at skrive videre på teksten: "Byen vågner minder sig selv om/at det igen er tid til at byde velkommen/til... " Elevernes raptekst skal rime og handle om deres by i de tidligste morgentimer. Hvad ser eleverne på vej til skole? Gør de noget fast hver morgen? Hvordan er lyset? Lugter der af noget bestemt? Skriv en raptekst der hylder din egen by Et klassisk tema i raptekster er hjemstavnshyldesten. Fra den danske hiphopscene kender vi bl.a. Havnen med Jokeren eller Dobbelt A med Niarn. Eleverne får ti minutter til hver især at skrive fire linjer der hylder deres by. Et eksempel på en opbygning kan være: "Mit navn er Jakob og jeg er fra Frederiksberg En konservativ enklave med et kunstnerisk skær Der hvor et værtshus hedder en vinstue Og fortovet ejes af en pelsklædt fin frue" Øvelsen kan også laves med hyldester til bands, sportsklubber m.v. Særligt for digte Kortform Eleverne får syv minutter til hver at skrive et kort digt om den ting de har valgt at iagttage. Digtet må maks. være på 160 tegn - som en sms. Opgaven er kort og rammende at beskrive essensen af det iagttagede ved at fjerne overflødige ord og barbere helt ind til benet sprogligt. Kun det mest sigende skal stå tilbage. Efterfølgende fremlægger eleverne deres kortdigte. Skriv videre på digtet "Det er byens måde at åbne sig på" Eleverne får ti minutter til hver især at skrive videre på digtlinjerne: "Det er byens måde at åbne sig på jeg holder af" Eleverne digte skal tage udgangspunkt i deres egen by. Hvad kendetegner den af lyde, lugte, miljøer og mennesker? Digtet må ikke rime og skal minimum være på ti linjer.

4 Side 4 af 6 Skriv et digt med udgangspunkt i iagttagelsesøvelsen Eleverne får minutter til to og to at skrive et digt om en af de ting de har valgt at iagttage. De kan også vælge at lade to iagttagelser smelte sammen. Digtet må ikke rime og skal være på minimum 15 linjer. Digtet skal gøre brug af de lyriske virkemidler (korte linjer, gentagelser, opremsning m.v.) til at beskrive det iagttagede så levende at læseren kan fornemme hvad der er tale om. Efter lyrikarrangementet Her arbejder eleverne videre med deres egne tekster med den nye viden fra Lyrikshowet. 4. øvelse: opsamling og deling af ny viden I grupper på 3-4 elever: Eleverne gennemgår showet med hinanden ud fra en række spørgsmål. Eleverne hjælper hinanden med at huske hvad de har lagt mærke til, og de diskuterer hvordan virkningen var af digterens og rapperens optræden. Spørgsmålene kan inddeles i tre områder: Sprog: Hvordan benyttede digteren sig af sproglige virkemidler? Hvad var typisk for hans måde at bruge sproget på? Brugte han metaforer, gentagelser, rim, osv.? Hvordan benyttede rapperen sig af sproglige virkemidler - på den samme eller en anderledes måde? Genre: Alle elever skriver - i deres logbøger - fem genretræk til de to genrer. Hvilke genretræk er I enige om, karakteriserer rap? Og hvilke karakteriserer lyrik? Hvilke forskelle er der mellem de to genrer? Fremførelse: Hvad gjorde digteren i sin fremførelse for at fremhæve bestemte betydninger? Hvad gjorde rapperen i sin fremførelse? Hvordan var de to genres fremførelser forskellige? Hvordan brugte digteren og rapperen deres stemmer? Hvordan brugte de deres kropssprog? 5. øvelse: Eleverne skaber nyt indhold til deres egne tekster Eleverne bruger den viden de har indsamlet før og under lyrikarrangementet til at skrive en ny tekst. De kan både arbejde alene og hjælpe hinanden to og to. I begge situationer kan det være en hjælp at arbejde med disse punkter som er inddelt i tre grupper: Tema, fx kærlighed eller min by: Skriv fem ting alle ved om kærligheden eller de ting som alle har glemt om kærligheden. Fx "Alle ved at kærlighed gør blind, men... " Find fem positive ting ved kærlighed Find fem ikke så gode ting ved kærligheden Skriv det du finder ud af, sammen til en række påstande: "Kærlighed er " Alene: Arbejdet med elevens tekst kan deles i to; ved at svare på de undersøgende spørgsmål (herunder) kan eleven få nyt indhold til sin tekst, og i en kreativ redigeringsdel hvor eleven skal tænke genretræk ind i sin tekst To og to: I denne del af arbejdet kan eleven, hvis han/hun har behov for det, søge hjælp hos sin gruppe eller makker, og få respons til at forbedre sin tekst. Eleverne skal også være klar til at give respons til sine kammerater. Beskrivelser: Beskriv en dagligdags situation... hvor du oplevede kærlighed/din by Find på fem løgnehistorier om... kærligheden/personer i din by

5 Side 5 af 6 Beskriv din by/kærligheden som et overnaturligt væsen eller som et dyr. Hvordan ville det se ud? Beskriv samlet din by/kærligheden i en række sætninger med metaforer eller sammenligninger. "Kærligheden er som en lyserød klump candyfloss." Oplevelser: Hvornår oplevede du sidst kærlighed/ din by? Hvordan oplever vi kærligheden i vores liv? Hvordan oplever du at være i din by? Hvem oplever du kærlighed i forhold til? Har du haft en særlig oplevelse i din by? Hvem deler du din by med? Foruden punkterne ovenfor kan eleverne også prøve at bruge nogle af de sproglige virkemidler, de har lagt mærke til under lyrikshowet, når de skal færdiggøre deres nye tekster. Eleverne fremfører deres færdige tekster på klassen. De kan støtte hinanden og være på gulvet sammen med deres grupper, de kan skiftevis fremføre et digt og en rap, fx hvis teksterne har samme tema. De kan også vælge enkelte vers ud fra gruppens tekster og sætte dem sammen til en tekst hvor hver fremfører sit vers/strofe. Genrekoder RAP POESI RIM rimer altid rimer mere sjældent typiske rimformer er enderim, typiske rimformer er bogstavrim og bogstavrim, vokalrim, indrim vokalrim RYTME rimets og versets rytme ordlydens og sætningens rytme SPROGLIGE VIRKEMIDLER slang, bandeord, overdrivelser, gentagelser, metaforer, billedsprog, sammenligninger utraditionelle sætningsopbygninger få ord (tekster af forskellige længde) mange ord (ofte lange tekster) poetisk sprog hverdagssprog udtrykker stemninger, følelser og fortæller historier tanker FREMFØRELSE rapperen er en slags forsanger, der digteren eller en vilkårlig læser fremfører sine egne tekster til musik digtet (op) ud fra hukommelsen. rap er tænkt som mundtlig tekst og digte er tænkt som skriftlig tekst der talt ord - og oftest som del af et kan stå alene - fx i en digtsamling

6 Side 6 af 6 musiknummer SYNSVINKEL 'lyrisk jeg' eksemplificeret ved aliasser (Stik Op Jakob) rapperen bruger for det meste sig selv eksplicit i teksten digteren selv (Claus Høxbroe) digteren skriver ofte sig selv ud af teksten 'den seje og fest lige rapper' 'den alvorlige og sære digter'