Indkaldelse til generalforsamling Søndag 16.11. 2014 - kl. 14.00



Relaterede dokumenter
Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Onsdag den 25. februar 2016 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

Skriftlig beretning for perioden 6. april april 2015

Generalforsamlingen afholdes i klubbens lokaler: Onsgårdsvej 18, 2900 Hellerup.

I gennem året har der naturligvis været en del aktiviteter, som jeg her vil ridse kort op.

NYHEDSARKIV Fredag d. 20. november skal broen tages op. Vognmanden kommer kl okt

361 Nyhedsbrev #20, juli måned 2011

c) Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse, herunder specifikation af barregnskabet. d) Indkomne forslag:

Generalforsamling Mandag d. 5. maj 2014 kl , i Vipperødhallen

SKL s store stævne Søndag den 15. januar holder SKL det årlige store pistol stævne. Kom og deltag eller hjælp, læs side 5 og 7.

Ad 3) Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2011 til godkendelse.

Kompasset december 2015

Generalforsamling torsdag den 21. februar 2013

Indkaldelse til Ordinær Generalforsamling Søndag den 21. november 2010 kl. 14:00

Referat af ordinær generalforsamling i CMO

10. september 2009 TAK!

AarhusSkiklub Formandens beretning 2014/2015

Skelskør Roklub Tidende Nr Årgang. Standerstrygning Søndag d.28 oktober

Hilsen fra kassereren

DuPont løbene, 2. runde kolde BMI ere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Mødereferat. Generalforsamling

Beretning Arrangementer

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

Ordinært møde i ÅKS repræsentantskabet onsdag den 4. november 2015

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1

Ungdom. spot på sporten // november Ministævne i Skjern Bank Arena lørdag den 29/10. Hovedsponsor:

Referat fra ordinær generalforsamling mandag 25/

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

Formanden har ordet. Fjordfræseren december Side 2. Kære Medlemmer

NYHEDSBREV. Oktober 2013

Indkaldelse til generalforsamling søndag kl

Kursusmuligheder i 2016

HLK Beretning Vores Klubfolder er stadig på lager og må gerne udleveres.

Referat fra bestyrelsesmøde d.19 maj kl.17.00

Referat af Generalforsamling februar 2013

ÅREBLADET. Løvfaldstur på Gudenåen 9. okt Læs inde i bladet... Formandens hjørne Standerstrygning Løvfaldstur Gåtur Lyø Rundt

Velkommen til badminton i Københavns Badminton Klub

Formandens beretning 2006

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 4, maj årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

HOLTE ROKLUB. Roning i Kajak. Frederikslundsvej 41B, 2840 Holte, Tlf SP, LM, NKA

Så er vi klar med årets sidste nyhedsbrev denne gang med referatet fra generalforsamlingen,

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1

Lidt om vinteren og foråret i Juniorsejlcentret 2009

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet:

Silkeborg Regatta Maraton Silkeborg Langsø PROGRAM. Lørdag den 15. august Silkeborg Langsø

Mogens Bruun TET AKTIVIT. pålæg. 29. maj. 26. maj. Åbent hus, med. Madpakketur fra. 5. maj. skole) (Skansevejens. 31 maj, 21:000 12:000 18:000 -

Bestyrelsesmøde i Langgarverne torsdag den 12. september 2013 kl (Klublokalet på Byskolen)

Skelskør Roklub Tidende Nr Årgang. Kanindåb Lørdag d. 16 august kl

Kære spillere og forældre til Øvede (niveau 3) Træningstider

Generalforsamling Rolfsted Idrætsforening tirsdag d kl 19.00

Hvidbog Hellerup Kajakklub 2010

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender

Generalforsamling Holte Roklub Onsdag den 6. februar 2013 kl i klubbens lokaler.

Temperaturen er faldet væsentligt det er ikke mere end 25 grader og overskyet perfekt rovejr for os danskere.

Gevær starter igen på stadion torsdag den 4. oktober kl

Bestyrelsesmøde torsdag den kl 19 i Klubhuset.

Nyhedsbrev Ungdom Januar 2016

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2014/15

Børne- Ungeudvalget. Udvalget: U-4,U

RESULTATER STØT BRYSTERNE, 6. oktober. STANDERSTRYGNINGSLØB, 29. september. DKF MARATON CUP - turbåd. MØLLEÅENS BLÅ BÅND, 22.

Tennisskole i Hylke. Lørdag og søndag den 13. og 14. Juni fra kl. 9-15

OZ6HR nyt, Januar Nr. 1, Januar 2016 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Referat af generalforsamling 2014 i Fodboldafdelingen

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Referat af Hellested Borgerforenings generalforsamling den

Nyhedsbrev Aalborg Triathlon Klub juni 2009

BAC forældreinfo. for nye og gamle atletikforældre. November 2015 Ungdomsudvalget

PAGAJEN September Hellerup Kajakklub Årgang 73:3

Generalforsamling i kano og kajakklubben Gudenaa den 1. februar Referat. Der blev uddelt kilometerpokaler

Nyhedsarkiv Struer Svømmeklub har sluttet året af med 21 medaljer ved MidtVest Cup 2 og med 11 medaljer ved Ålborg Cup

Referat generalforsamling 8. april 2011.

Generalforsamling den 23. februar 2015 kl Vindrosens Lokaler Esbjerg

Storstrømmen. Nr. 1 Januar 2016 NYHEDSBREV FOR PARKINSONFORENINGEN STORSTRØMMENS KREDS. Godt Nytår

Fantastiske Fjällbacka

Kerteminde Kajakklub. Nyhedsbrev nr. 1. Kære medlem Bestyrelsens ønsker dig og din familie et rigtig godt nytår

Kære forældre. Med venlig hilsen. Lisbet Huusom

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Tirsdag den 28. februar 2017 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Dansk XL CC

Generalforsamling. Mandag d. 25 marts 2013 kl i Skagen Kultur- og Fritidscenter. Dagsorden iflg. vedtægter:

Aktiviteter 2016, Tjørring Cykel Motion

Agility udvalget i kreds 6

Formandsberetning i HBH 2015.

Status lige nu er at rengøringsordningen ikke fungerer.

Brøndby Cykel Motion

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984.

Årsmøde Idrættens Hus Brøndby Søndag den 25. oktober 2015 Kl

Referat fra den ordinære generalforsamling i Herfølge Fitness den 7. marts 2016

Kano- og kajakklubben NORD. Bestyrelsens beretning for 2016

Referat af bestyrelsesmøde den , kl

TAK - Nyhedsbrev Nov.2006

Golfens Dag er et bestyrelsesarrangement - godt hjulpet af mange frivillige. Der var mange besøgende og vi havde en fin dag.

Nyhedsbrev uge

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.:

Ungdomsarbejde i Aalestrup IF gav 2 Danske mestre

Kære spillere og forældre til Øvede (niveau 3) Træningstider

Hellerup Kajakklub Årgang 71:2

Nyheder for håndboldafdelingens Spillere, trænere og ledere

Transkript:

Dagsorden ifølge lovene: 1. Valg af dirigent. Indkaldelse til generalforsamling Søndag 16.11. 2014 - kl. 14.00 Generalforsamlingen afholdes i klubbens lokaler: Onsgårdsvej 18, 2900 Hellerup. 2. Formandens beretning, herunder udvalgenes beretninger. 3. Forelæggelse af reviderede regnskab til godkendelse, herunder specifikation af barregnskab. 4. Indkomne forslag: Carsten Illum foreslår at sekretæren er ansvarlig for at søge sponsorater til klubben. 5. Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det løbende kalenderår til godkendelse, herunder fastsættelse af kontingent og indskud. 6. Valg af bestyrelse: 1. Valg af formand: Johnny er på valg 2. Valg af næstformand: Bestyrelsen foreslår Christian Høier (Vivi takker af) 3. Valg af kasserer: Signe er på valg 4. Valg af sekretær: Jane er på valg 5. Valg af idrætsleder: Bestyrelsen foreslår Morten Winther 7. Nedsættelse af udvalg og tillidsposter: 1. Idrætsudvalg: 2. Materieludvalg: 3. Festudvalg: 4. Barkeeper: 5. Husudvalg: 6. Instruktørudvalg: 7. IT-udvalg 8. Valg af 2 revisorer og revisorsuppleant: 1. Christian Thomassen og Torben Due er på valg 2. Carsten Illum: Ønsker ikke genvalg 9. Valg af redaktør: 1. Lars Skytte er på valg 2. Aase Malver er på valg 10. Eventuelt Med venlig hilsen Bestyrelsen Page 1/9

Årets beretninger 2014 Formandens beretning: Det har været en helt igennem flot sæson i Hellerup kajakklub. Vejret har været godt med høje temperaturer i luft og vand, hvilket har giver ekstra aktivitet. Huset har været under ombygning, hvilket har betydet at medlemmerne har været tvunget til tættere samvær. Nu, her efter det er blevet færdigt, kan vi nyde det gode resultat. Køkkenet er blevet som vi oprindeligt ønskede os. Der er blevet plads til flere omkring komfur og ovne, hvilket kan ses efter handicap. Vores standerhejsnings middag blev afviklet i den nye klubstue - helt fantastisk. Træningsrummet er blevet udvidet og vi har nu 7 ergometre og 3 kondicykler. Der er isat nye dæmpende loftplader i alle rum hvilket virker godt. Vi er ca. 640 medlemmer og vel nok på vores maksimum, når man ser på omklædning og badefaciliteter. Lige nu er der 70 i alderen 8-17 år og i den anden ende ca. 30 i alderen 70+. Den største gruppe er de 51-69 årige med ca. 265 medlemmer. Vi har ved strygningen fejret 5x50 års og 6X25 års jubilarer. Det siger noget om ånden i klubben. Når man først har fået HK i blodet, ja så bliver man for livet. Da vore 50 års jubilarer begyndte i 1964 var der færre end 100 medlemmer i HK. Vi har roet ca. 82.000 km, hvilket ikke er rekord men alligevel godt gået ombygningen taget i betragtning. Det ser ud til at det bliver Søs eller Karen som løber med titlen - flest roede KM. Vore ungdomsroere har skabt meget flotte resultater på kapbanerne. Der er hjemtaget adskillige medaljer, som vil blive omtalt i Idrætslederens beretning. Jeg vil gerne kvittere for den meget store træningsindsats, som disse unge mennesker har lagt for dagen. Eliteroerne har været i gang med seriøs træning morgen og eftermiddag. Det kom bag på vore håndværkere som forestod ombygningen, at der var fuld aktivitet på maskinerne når de mødte ind kl. 07.00. Vi skal være stolte over vores dedikerede unge kaproere - Godt gået. Men det kan ikke lade sig gøre uden de ca. 25 voksne trænere og hjælpere/forældre som har støttet op om ungeafdelingen. Uden deres utrættelige indsats var det aldrig gået. Det er i ungeafdelingen et helårs job idet aktiviteten er lige stor, sommer som vinter. Der er brugt utallige timer med kørsel til stævner - forplejning - tørt tøj og alt hvad der hører til for at de unge kan præstere de gode resultater. Jeg vil gerne anbefale alle at besøge Bagsværd rostadion når vi er til stævne. Det er en meget glædelig oplevelse at se engagementet hos roere som hjælpere - der er en fornøjelse. Der skal også lyde en stor tak til vore mange udvalg som jo sørger for at klubben kan drives. Der bliver brugt mange timer i HK til gavn for os alle. Tænk lige på, at det er de ca. 50-60 meget aktive HK ere som driver klubben til gavn for de resterende ca. 600. Uden denne kreds ville det ikke kunne løbe rundt for det meget beskedne kontingent vi betaler. Vi har fået ny hjemmeside, og her har Christian P, Christian H og Stig lagt mange timer i forarbejdet. Resultatet kan ses idet systemet virker. Tusind tak for de mange timer I har lagt i dette. Herudover er der blevet ryddet op i nøglesystemet hvilket var tiltrængt (tak Stig). Der skal også lyde en meget stor tak til Carsten Illum og byggeudvalget (Markus og Birgitte) for en kæmpe indsats ved ombygningen. Tak til Rolf som arkitekt som har lagt megen tid i processen. Bestyrelsen har haft mange overvejelser i valget af årets HKer - der har været rigtig mange som har lagt en kæmpe indsats i klubben. Valget faldt på Rolf for hans kæmpe indsats i ungeafdelingen, og i det hele taget hans arbejde i klubben. Årets instruktør blev Dan Eriksen som i rigtig mange år har fungere som instruktør i klubben - Tillykke. Page 2/9

Nu skal vi i gang med vinteren i vore nye lokaler. Vi har fået bedre plads og der er allerede hold på maskinerne mandage og fredage - efter ungetræningen. Der er som vanligt orienteringsløb - svømning. Ja I kan nærmest alt for de 1200 kr som betales i kontingent. Vel mødt i HK og tak til Jer alle for et godt år Venlig hilsen Johnny Petersen Formand Næstformandens beretning: Vokseninstruktion: I år er der taget omkring 55 nye voksne begyndere ind, der er fordelt på mandags-, onsdags- og fredagsholdet. Det har været en rigtig god sommer og blandt begynderne har der været et stort engagement og en meget høj gennemførelsesprocent. Godt gået. Mastertræning: På initiativ af Kirsten Gram Hansen har der året igennem været mastertræning. I vinterhalvåret trænes der indendørs på ergometrene og om sommeren på vandet. Tusind tak til Kirsten Instruktør1 uddannelse: I maj måned afholdt Hellerup Kajakklub Instruktør1 uddannelse på initiativ af Kirsten Gram- Hansen. Kurset er godkendt af Kano og Kajakforbundet og blev udbudt til klubbens potentielle instruktører efter indstilling fra instruktørkorpset. Tusind til Kirsten og øvrige instruktører. EPP3 prøve: Først på sommeren blev der afholdt EPP3 prøve i Hellerup Kajakklub. Vi havde 2 censorer fra Kano- og Kajakforbundet ude i klubben og prøverne blev afholdt over en hel dag. Prøven blev udbudt til potentielle instruktører samt til kajakklubberne i Skovshoved og Klampenborg. EPP2 kursus for Hellerup Roklub: Igen i år blev der afholdt et EPP2 kursus for roklubbens medlemmer mod betaling. Martin Andersen er tovholder på kurset. Hellerup Kajakklub havde en indtægt på 15.000 kr. på kurset, der er blevet anvendt til materieludvalgets indkøb. Tusind tak til Martin og de øvrige instruktører. Svømning: Sidste vinter fik vi fordoblet vores svømmetid i Kildeskovhallen, men i år har vi fået beskåret antallet af adgangskort fra 75 kort til 14. Vi får mere vand men vi får begrænset adgangen. Det giver ingen mening. Vi har forgæves givet udtryk for vores utilfredshed over for Kildeskovhallen. Registrering i Kano- og Kajakforbundet: Registrering af EPP licenser, modtagere af forbundets blad, klubtilhørsforhold og øvrige registreringer af medlemmer i Kano- og Kajakforbundet er ajourført af Stig Høwisch Hansen. Samtlige medlemmer er nu registreret med korrekte data. Det betyder, at alle medlemmer nu vil modtage Kano- og kajakforbundets medlemsblad. Tusind tak til Stig for det store arbejde. Idrætslederenes beretning: 2014 har været en aktiv sæson med mange aktiviteter. Der er en hel del selvstændige udvalg under Idrætslederen som har udført et stort arbejde for klubben. Nedenfor er nogle af de forskellige aktiviteter og resultater i 2014 gennemgået: Page 3/9

Handicap-udvalget: Handicap er Danmarks største løb, hvis man tæller antal deltagere pr gang. Der er mere end 150 tilmeldte kajakker og med en gennemsnitlig deltagelse på over 80 kajakker pr gang fra mange Øresundsklubber. Vejret var som det skal være til Handicap - østenvind de første mange gange og naturligvis også til slut. Toprækkefølgen ændrede sig på det sidste løb, hvor Ingelise & Carsten Illum tog første pladsen, Henrik Karved anden pladsen og Jesper Millung blev skubbet ned på tredje pladsen efter en tur i vandet. Kaj Stærkind og hans team stod igen for handicapløbet, og som sædvanligt kørte tingene som smurt. Ved Handicapafslutningen meldt Kaj dog ud, at dette var hans sidste år på posten. Kaj har gjort en fantastisk indsats i 7 år med handicapløbet, som både HK og vores naboklubber har haft stor glæde af. En stor tak herfra. Tour de Gudenåen (73 km): I år var TDG reduceret til en enkelt dag af 73 km og som følge heraf havde vi ændret TDG status til at være et almindeligt løb og ikke længere en klub-tur med ekstra tilskud. I år deltog Karen M. H. Madsen (5.plads i K1 Damer 50-54) og Leigh Kaldan (12.plads K1 Herre Senior). Løbstilmelding: Løbstilmelding var i år fordelt på 2 personer: Morten Jørgensen tog sig af løbstilmeldinger til udvalgte motionsløb, mens Helle Juell tilmeldte vores medlemmer til konkurrence løb. Alle andre løb foregik ved personligt tilmelding. Løbehandicap: Løbehandicap bliver varetaget af Poul Jacobsen og Per Fasmer som trofast stiller op hver tirsdag kl. 18:00 Orienteringsløb: En del af vores medlemmer er blev meget aktive orienteringsløbere. Løbet er arrangeret af Københavns- og Furesøkredsen med hjælp fra klubberne. Carsten Illum er tovholder på denne aktivitet. Eliteudvalget: Eliteudvalget gav i år støtte til træningslejr for Thomas Raben, Mark Høier, William Gravlund, Julie Lindhardt, Gustav Sloth Meng og Emma Sofie Bock. Robert Floryan (Senior) fik tilskud til VM for studerende (stævne var i Rusland), hvor han blev nr 11. Stort tillykke. Talentcenter Hovedstaden: TCH er det nye super kraftcenter under DKF som nu erstatter Københavns Kraftcenter. TCH skal bringe vores elite helt til tops. Thomas Raben og Emma Sofie Bock er tilknyttet TCH og Cathrine Holten og William Gravlund er på vej. Bagsværd regatta: Der var rigtig flot deltagelse og mange gode resultater og medaljer: 3 * GULD: Gustav Bock (Hellerup) og Philip Knudsen (Gladsaxe) i U12 drenge K2 200 m Gustav Bock (Hellerup) og Philip Knudsen (Gladsaxe) i U12 drenge K2 500 m Cathrine Holten (Hellerup) + Laura Christensen (Sorø) + Laura Ljungholm (Køge) + Mathilde Christensen (Silkeborg) i U14 piger 200 m 4 * SØLV: August Zwinge Steen i U12 drenge K1 200 m August Zwinge Steen i U12 drenge K1 500 m Frederikke Lund Frandsen i U2 piger K1 200 m Page 4/9

Gustav Sloth Meng (Hellerup) + William Gravlund (Hellerup) + Asger Rasmussen (ARK) + Thomas Krogh Bisgaard (Holte) i U14 drenge K4 200 m 4 * BRONZE: Frederikke Lund Frandsen i U2 piger K1 500 m Johan Vedel og Mark Høier U18 drenge K2 500 m Emma Bock (Hellerup) + Linea Ebbesen (361) + Lærke Kristiane Jensen (361) + Sigrid Bøgh Jensen (Struer) i U16 piger K4 200 m Jacob Juell (Hellerup) + Martin Juell (Hellerup) + Thomas Raben (Hellerup) + Jakob Nielsen (Hvidovre) i Senior K4 200 m DM i Sprint på Bagsværd sø (2* bronze): William Gravlund, Hellerup, og Asger Rasmussen, Amager Ro- og Kajakklub, fik i U14 klassen roet sig til 2 fantastiske bronzemedaljer i toerkajak på både 200m og 500m distancen. DM i Maraton i Hvidovre: Fantastiske resultater for Hellerup Kajakklub ved DM i Maraton i Hvidovre. 2 x GULD-medaljer: U14 K2 drenge 13,5 km med 3 overbæringer i tiden 1.05.20: William Gravlund / Asger Rasmussen (ARK) +65 K1 herre 21,7 km uden overbæringer i tiden 1.49.43: Alex Hoe 2 x SØLV-medaljer: U14 K1 drenge 13,5 km med 3 overbæringer i tiden 1.10.54: Gustav Sloth Meng U10 K1 drenge 6,2 km uden overbæringer i tiden 44.38.00: Frederik Sloth Meng 2 x BRONZE-medaljer: U16 K1 piger 17,6 km med 4 overbæringer i tiden 1.43.03: Emma Bock U16 K2 piger 17,6 km med 4 overbæringer i tiden 44.38.00: Emma Bock / Lærke Kristiane Jensen (361) Klubmesterskaberne: Klubmesterskaberne blev afholdt i starten af august. Der var medaljer til alle og en god stemning. Her kan alle være med og endnu flere burde deltage i festlighederne. Ungdomsudvalgt: Ungdomsudvalget ledes af Helle Juell og fungerer som en selvstændig enhed. Ungdomsafdelingen har igen været meget aktive og deres beretning kan læses efterfølgende. Klubture: Weser Marathon er også ved at blive en tradition i klubben for dem med mod på længere ture (op til 135 km) tidligt på sæsonen. Esrum sø blev promoveret til klubtur og vi stillede op med 14 deltagere - en flot indsats. Mølleåens Blå Bånd er også et løb med stor deltagelse fra vores klub. I år havde vi 29 deltagere. Bridge: Bridgespillet koordineres af Lars Skytte og er hver tirsdag fra kl 19:00 i vintersæsonen. Trænings Center Bagsværd (TCB): Kapholdet tog TCB i brug i år og træner hver lørdag derfra, derudover har vi 5 klubkajakker (kap) liggende til brug for alle. Mvh Christian Høier Idrætsleder Page 5/9

Ungdomslederens beretning: Ungdomsafdelingen har i år, ligesom vores nye flotte nye klublokaler, gennemgået en renovering. Sidste sommer havde nogle af vores forældre stillet spørgsmål om hvordan vores struktur var opbygget. Når vi gjorde sådan og sådan hvad var så konsekvenserne, formål m.v. det var ikke kritisk ment, men som nysgerrige spørgsmål fra interesserede og engagerede forældre. Derudover så fornemmede jeg, at vores instruktører og trænere lå inde med mange gode ideer og det er bare med at tage godt imod det og få udnyttet vores forskellige kompetencer. Søren Bock, forælder og instruktør i u-afdelingen, har gennem sit arbejde, erfaring med at lave målsætninger og analyser, så da Søren tilbød at hjælpe med at køre et pilotprojekt hos os sagde jeg ja tak. Det har givet en hel del mødeaktivitet, nogen vil nok påstå, at det var lige i overkanten, da vi har været helt til bunds og alle hjælpere, instruktører, trænere og bestyrelsesmedlemmer har været med til at give sit input til hvordan vi ønsker vores ungdomsafdeling ser ud. Resultatet er udmøntet i nogle af de papirer, som man kan se på tavlerne mellem omklædningslokalerne. Alt sammen styreredskaber for nuværende og kommende frivillige og aktive i klubben. Ligeledes ment som information til forældre, ungdomsroere og medlemmer i klubben. Blandt andet er der lavet Setup for ungdomsafdelingen, som nu er kernen og styreredskabet i ungdomsafdelingen. Vi har heri en formålsparagraf for ungdomsafdelingen, som er underlagt og i tråd med klubbens overordnede formålsparagraf: Formål for Hellerup Kajakklubs ungdomsafdeling: Ungdomsafdelingens formål er, i overensstemmelse med Hellerup Kajakklubs love, at sikre ungdomsroerne et godt ungeliv i sporten. Dette gøres ved at tilbyde: Stærke kajakfærdigheder og kajakrelaterede oplevelser Niveauopdelt træning, som rummer både eliten og bredden. Socialt fælleskab med fokus på en positiv og respektfuld omgangstone. Noget andet vigtigt for ungdomsafdelingen er, at vi har opdelt roerne efter ambitioner, kompetencer og erfaring. Hellerup Kajakklubs ungdomsafdeling gør nu brug af Paddle Power konceptet, som er udviklet til undervisning af børn og lidt i lighed med EPP-konceptet. Når børnene/de unge har gennemført et niveau er belønningen et armbånd for at have bestået prøverne. Børnene går virkelig op i at få krydset af og bestå de forskellige niveauer og det er dermed et meget motiverende styreredskab. I konceptet har vi fået med, hvordan vi tildeler kajakker til de forskellige hold for at synliggøre niveau, og hvornår man må få lov til at ro i f.eks. en TCR, Cobra osv. Inddelingen ligger i 3 overordnede hold h.h.v. A+B+C-holdet. C-holdet, som igen opdeles i 3 grupper: Begynderholdet, som hører til Paddle Power niveau 1-4, for alle nytilkomne roere, sent tilkomne fra året før samt de yngste roere. Begynderholdet bruger primært begynderkajakker. Mellemholdet er fortrinsvis for roerne fra forgangne år og de som stadig mangler lidt færdigheder, teknisk eller balancemæssigt. Her er Paddle Power niveau 5-6 og lidt sværere kajakker. Øvet hold er for dem, som er erfarne og der roes nogle længere ture hver gang. Derudover så laves der på øvet hold jævnlige rotest i stil med handicap. Øvet er på niveau 7-10. A+B holdet er for kaproere og boblere: A-holdet er for vores dygtigste kaproere, som træner minimum 6 gange om ugen. Til disse roere er vores 3 uddannede trænere direkte tilknyttet. B-holdet er vores boblere og disse trænes af vores egne tidligere eliteroere, disse kalder vi B-trænere. Page 6/9

A-trænerne laver dog programmer for begge hold og superviserer B-trænerne. Ungdomsafdelingen har desuden oprettet en mentorordning. Tanken med dette er at en A-træner har tilknytning som mentor til en A-roer. Sammen laver de individuelle programmer, målsætninger, samtaler og afstemning af hvad der ellers er nødvendigt, når man bruger rigtigt meget tid på at træne. Derudover skal mentoren være bindeled mellem klubben og hvis man udtages til kraftcenter (TCH) og evt. landshold. Yderligere dokumenter vi har fået lavet er: samværspolitik, velkomstbrev til nye roere, udtagelsesbrev til A+B roere, definition af mentorrollen, regler for vinterroning i ungdomsafdelingen (accept fra forældre) og stævnekalender. Ungdomsafdelingen har igen i år talt 73 medlemmer under 18 år. Fordelingen er følgende: U10: 9 børn, U12: 18 børn, U14: 27 unge, U16: 14 unge og 17 årige: 5 unge. Dette antal medlemmer i ungdomsafdelingen er det samme som sidste sæson. I og med at der ofte kan møde omkring 40 roere op til en træning, så har det også været nødvendigt at gennemføre ovennævnte struktur. Vi er meget glade for at klubbens medlemmer har vist hensyn til at ungdomsafdelingen har brug for alle kajakker kl. 17.00 og lige ventet til ulvetimen var overstået omkring 15-20 min efter, hvor der er mere luft på stativerne, når vi er gået på vandet. Flere af vores hjælpere og instruktører har også været på kursus i år for at forbedre sig. Morten W og Rolf har gennemgået og bestået både EPP3 og Instruktør2. I lighed med sidste år, så fik vi også i år lokket Kirsten og Signe til at afholde Instruktør1 kursus i klubben, hvor vi havde flere deltagere på også. Martin Juell har igen afholdt 2 omgange roteknikkurser. Et omkring sidste års generalforsamling, som var et tilbud for alle medlemmer og et her i oktober for ungdomsafdelingens hjælpere og instruktører. Ungdomsafdelingens instruktører har været flittige deltagere på disse kurser, hvilket også har resulteret i, at de ofte spørges til råds af andre af klubbens medlemmer. Vi vil meget gerne hjælpe, så spørg gerne og der er nu også taget initiativ til at afholde voksentræning, især for nye medlemmer eller dig der har brug for lidt ekstra teknik. Undervisningen er med fokus på roteknik, iblandet cirkeltræning og løb hver mandag fra kl. 17-19. I vintersæsonen har vi sidste sæson kunne tilbyde ungdomsroerne minimum 2 ugentlige træninger. Mandag med cirkeltræning i hal 3 som Jacob Juell styrer og torsdag har der været cirkeltræning, ergometer og løb i klubbens lokaler med Morten, Rolf, Martin A og Lisbeth. Vi var dog lidt rigeligt udfordret her i vinters, da vejrguderne valgte at være lidt hårde ved hal 3 og vi i en periode måtte flytte træningen til klubbens lokaler samtidigt med at ombygningen så småt var gået i gang. Tirsdag har vi pigetræning i klubbens lokaler. Pigetrænerne har i samarbejde med bridgeholdet formået at have et rigtigt fint samarbejde og forholdene omkring lokalerne har løst sig rigtigt fint. Tak for godt samarbejde og fleksibilitet til bridgeholdet, så det er lykkes til alles tilfredshed at være der. Sommeren igennem har ungdomsafdelingen haft en del aktivitet. Der har været mange stævner og rigtigt mange deltagere. Efter et rigtigt fint opbud med mange roere og hjælpende forældre til Bagsværd Regatta, har vi måtte se os efter et nyt og større fællestelt. Vi blev inspireret af vores nabotelt ved stævnet og ansøgte bestyrelsen om at måtte købe et nyt. Page 7/9

Bestyrelsen var meget velvillige og vi har nu fået købt et rigtigt flot klubtelt, som vi fik indviet ved DM i kortbane. Hertil skal siges at vi er meget glade for at så mange af klubbens medlemmer kommer og bakker os op til stævnerne. Vi er selv rigtigt stolte af de meget flotte resultater og medaljer, som vores roere i alle aldersklasser har formået at hente hjem til klubben. Resultaterne ses i Idrætslederens beretning. Paddle Battle Cup har også været besøgt. Vi har været til Paddle Battle cup både i Esrum, Sundby og 361. Stævnet er både socialt og med et lille pift af konkurrence. Så det er et rigtigt godt begynderstævne. Hellerup Kajakklub havde ligeledes lagt billet ind for at afholde PBC. Desværre var vi nødsaget til at aflyse p.g.a. kloakoverløb og en strid pålandsvind. Det var en rigtig svær beslutning, da der forud var en del forberedelse og vi havde tilkaldt mange hjælpere. Men der var kun en vej og det var at aflyse. Vi håber at få chancen igen for at afholde Paddle Battle Cup. Ungdomsafdelingen har også lavet rotest i år. Rotesten består i at roerne opdeles i grupper og sendes af sted gruppevis. Man ror ca. 3 km svarende til en halv handicapdistance. Formålet med denne rotest er især for roeren at se hvordan de flytter sig færdighedsmæssigt i løbet af en sæson, men kan ligeledes være en indikator for potentiale til at blive udtaget til B-holdet. Det er dog også indstilling og træningslyst og iver der angiver om man udtages. Rolf sagde på et tidspunkt, at han bare ville køre trailer.. og det har han i sandhed fået lov til i år. Hver eneste lørdag hele sommeren igennem har Rolf og A+B roerne mødtes kl. 9.00 i klubben og pakket trailer og kørt til TCB ved Bagsværd Sø for at have den eftertragtede sø-træning. Træningen har så været planlagt i samarbejde med A+B trænerne. Der bliver rettet teknik og roet programmer. Virkelig et værdsat tiltag. Foruden stævnerne, så har ungdomsafdelingen også været på ture. Vi har et rigtigt godt forhold til Esrum Sø Kajakklub, og vi har sådan lidt selvbestaltet døbt den vores venskabsklub. Vi spurgte dem ved sæsonstart om de havde lyst til at have os på besøg med overnatning i telte, hvilket de straks var friske på. Vi var 26 voksne og børn der tog af sted lørdag morgen til overnatning til søndag. Vores A+B roere fik trænet med Esrums kaproere og vi andre fra C-holdet roede nogle dejlige ture langs Esrum sø. Vi fik ligeledes lov til at låne Esrums polokajakker, og det kom der vældigt meget sjov ud af. Efter aftensmad lørdag tog et hold af sted på skumringstur alle iført lygter. Søndag var aftalen, at vi skulle ro over på den anden side af søen ved Fredensborg og købe is. Desværre var vi lidt for tidligt på den, da ishuset endnu ikke var åbent. Vi var så heldige, at Hjem-is bilen i samme øjeblik kørte forbi og vi fik fat i den og købte is derfra i stedet. En rigtig dejlig oplevelse og tur, som vi håber at kunne gentage til næste år. Ligeledes har vi igen i år haft søtur ala pølsetur. Vi pakkede kajakker søndag morgen og tog af sted med engangsgriller, pølser mv. Med start ved TCB roede vi en tur rundt om Bagsværd Sø, ned langs Mølleåen. Gjorde ophold ved Furesøbadet hvor vi grillede. Efterfølgende tog vi en rundtur på Lyngby sø og derfra tilbage til TCB, hvor vi pakkede sammen og kørte retur til Hellerup. Pigeholdet har også fungeret i sommerperioden hver tirsdag. I år har det været Freja som styrer træningen for pigerne. Freja har de sidste år suget viden til sig fra Martin og har derfor med den nye struktur været klar til at tage over. Pigeholdet er meget populært og hjælper til at fastholde pigerne. Aktiv sommer er som tidligere år afholdt med Jacob Juell i front, som den store drivkraft. Mange frivillige voksne har ligesom Jacob taget fri fra arbejde og prioriteret denne event i klubben. For det første er det en rigtig god ekstra indtægt for klubben, men også mange nye ungdomsmedlemmer kommer til klubben denne vej. Aktiv sommer afholdes af 3 omgange med hver 2 dages varighed. I år har vi fået ekstraordinært mange tilbagemeldinger fra forældre til børn der har deltaget, med kæmpe stor ros til vores arrangement. Det kan vi godt være stolte af. Ungdomsafdelingen kører ligesom klubben generelt ved frivillig arbejdskraft. Det er derfor glædeligt, at vi hele tiden får nye hjælpere og instruktører til ungdomsafdelingen, hvilket vi har Page 8/9

meget brug for. At vores unge tidligere eliteroere vælger at give tilbage og træne de nye børn og unge i klubben. At vores instruktører og trænere fortsætter utrætteligt år efter år. At vores forældre møder op til arbejdsweekender i klubben, stiller sig til rådighed med hjælp når der er stævner, skal køres osv. Tak til jer alle. Jeg ser meget frem til at vi tager vores nye flotte klub i brug her for vintersæsonen med de gode træningsmuligheder og rammer, som skaber en fælles sportslig aktivitet for både børn, unge og voksne. Med tanken om hvor privilegerede vi er, ser ungdomsafdelingen frem til næste sæson i 2015, hvor vi håber at skabe nogle enestående resultater sammen. Med bedste hilsener Helle Juell Ungdomsleder Page 9/9