Mors - øen bag havet - Oplevelser for alle! 1
2
Indledning DH-Morsø har fået en bevilling af Morsø Kommune til at få udført en undersøgelse af muligheden for at udvikle turismen på Mors, således at øen kan blive et spændende turistmål også for mennesker med handicap. Opgaven er todelt således, at den dels skal afsøge, om der er turistattraktioner, der kan gøres tilgængelige for mennesker med handicap og dels skal lægge op til at der kan komme en øget turisme. Det er hensigten, at der skal peges på projekter, der kan iværksættes enkeltvist, men som er en del af en samlet strategi for at gøre Mors attraktivt som turistmål for mennesker med handicap. DH-Morsø har anmodet No Barriers Advice om at udføre opgaven. Rammen for opgavens udførelse er relativt begrænset og det har således ikke været muligt at gennemgå Mors for ethvert muligt sted, hvor man kunne etablere en tilgængelig turistaktivitet. Ligeledes har der heller ikke været mulighed for at lave en tilbundsgående granskning af de steder, der er beskrevet i nærværende rapport. Der er på stederne lavet en screening, der kan danne grundlag for at gå videre med udviklingen af det enkelte sted. Tankerne om udvælgelsen af relevante steder, der skulle undersøges og formålet med denne undersøgelse blev præsenteret for medlemmerne af DH-Morsø på møde den 20. marts på biblioteket i Nykøbing M. Undersøgelsen af stederne er sket på ekskursion sammen med formanden for DH-Morsø den 20. og den 21. marts og efterfølgende har No Barriers Advice alene været ude og følge op på nogle af stederne den 22. marts og den 14. og 15. april. 3
Hvorfor turisme for personer med handicap? -For at markere sig Når Mors skal præsentere sig som attraktion for turister, er det væsentligt at have en kant til andre områder. Det vil sige, at Mors skal tilbyde noget som ikke fås andre steder. Hvis Mors som det første område bliver i stand til at præsentere sig som det sted, hvor ALLE kan få gode oplevelser på en ligeværdig måde, vil Mors få en værdifuld kant til andre områder. Det vil både kunne danne grobund for en stor og positiv omtale og samtidig skabe en loyalitetsskabende sympati for området. -Det kan betale sig Personer med handicap kommer ikke alene. Lige som alle andre tager de på ferie med familien. Gode faciliteter for én person med handicap, vil således sandsynligvis trække hele familien med sig. Der er rigtig mange personer med handicap flere end de fleste tror. Man ved ikke præcist, hvor mange vi taler om, men SFI lavede i 2010 en undersøgelse af, hvor mange mennesker i arbejdsstyrken, der havde et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. Undersøgelsen viste, at i aldersgruppen fra 16-64 år drejede det sig om 15,7% af populationen. Det vil sige alene i den aldersgruppe ca. 600.000 danskere. Hertil kommer så gruppen af personer der er ældre end 64 år, som vil have en overrepræsentation af personer med handicap. Man kan altså med rimelighed konkludere, at vi kan tale om at 15-20% af befolkningen har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. Det er naturligvis ikke alle handicap eller helbredsproblemer, der medfører behov for øget tilgængelighed, men overordnet set er der et stort behov. Andre aktører i turismebranchen har identificeret dette potentiale her kan man fx se indledningen til Scandic Hotels tilgængelighedsbrochure: Man kan synes, at det er en selvfølge, at en stor hotelkæde skal være tilgængelig for alle, selv hvis man har brækket benet, har nedsat hørelse, sidder i kørestol eller af andre årsager har brug for, at der tages lidt ekstra hensyn. Men sådan er det mærkeligt nok ikke. Hos Scandic har vi gjort os umage for at gøre vores hoteller tilgængelige for alle. Vi har sågar ansat en effektiv handicapambassadør, som har sørget for at gå grundigt til værks! De fleste mennesker har nogen i deres omgangskreds, der har den ene eller anden form for funktionsnedsættelse, også selvom det er noget, man ikke går og tænker på til daglig. Til dem skal der findes et hotel, som man uden problemer kan mødes og bo på. Som sørger for, at alle gæster kan nå kaffekopperne på morgenmadsbuffeten. Som har teleslynger til udlån. Som har sat håndtag i en passende højde på indersiden af dørene til toiletterne, så man kan lukke efter sig, selvom man sidder i kørestol, som har stokkeholdere i receptionen og vibrerende vækkeure til folk med nedsat hørelse. Kort sagt en hotelkæde, som byder alle velkommen med samme gode humør! Som et led i dette arbejde har vi udarbejdet en liste med 110 punkter, som skal sikre, at vi virkelig er så tilgængelige, som vi hævder. Du kan se et uddrag af listen på de næste sider. Dertil kommer, at alle de forbedringer, vi foretager på vores hoteller, ikke kun kommer gæster med funktionsnedsættelse til gode. Du ved sikkert, at bekvemmeligheder som senge med hæve/sænkefunktion og blandingsbatterier med ét greb oprindeligt var tiltænkt netop folk med funktionsnedsættelse. Men det forhindrer jo ikke alle andre i at kunne drage nytte af dem! Velkommen til Scandic! 4
Scandic Hotels har, som de selv skriver, arbejdet i længere tid med tilgængelighed på deres hoteller. Det er ikke noget de gør for at være flinke. Scandic Hotellernes handicapambassadør fortæller gladeligt på konferencer, at det er, noget Scandic gør, fordi de mener, det er en god forretning. Han nævner, at der er 10 millioner skandinaver, der har et handicap og ca. 80 millioner europæere, der har et handicap. Der er altså tale om et stort og væsentligt kundepotentiale. Se mere om Scandic Hotellernes tilgængelighed på denne hjemmeside: http://www.scandichotels.dk/altid-pa-scandic/til-dig-med-specielle-behov/tilgangelighed-pa-voreshoteller/ -Behovet vokser Desværre ved vi, at antallet af personer med handicap vil vokse. Vi har en befolkning i vesteuropa, der i stigende grad har livstilsproblemer og vi ved at disse problemer vil give anledning til at flere får handicap. Endnu mere sikkert er det, at vi har en demografisk udvikling, hvor befolkningen bliver ældre. I dag er 12% af befolkningen over 70 år om 15 år vil denne gruppe udgøre 20% af befolkningen. Derfor ved vi også, at der generelt i samfundet vil være behov for mere tilgængelighed og således også i forhold til turisme. -Mors har potentialet Mange mennesker med handicap og mange ældre efterspørger rammer, hvor de kan være trygge, hvor der er ro til fordybelse og hvor der er gode naturoplevelser. Her har Mors et stort potentiale. Dels på grund af naturen, men også på grund af de attraktioner, der er etableret på Mors. Jesperhus, herregårdene, museerne spiller godt ind i denne sammenhæng. Suppleret med spisesteder som fx Feggesund Kro og Sallingsund Færgekro, har man en samlet pakke som kan appellere til denne målgruppe. Hvilken type turisme? Der er væsensforskelle på om man som område mest tiltrækker turister som tilbringer deres ferie i området eller om man tiltrækker turister på dagstur i området. Begge turismeformer har stor relevans for Mors, men i forhold til tilgængelighed stiller de forskellige fordringer til faciliteterne på Mors. Endagsturisme Her er der behov for, at man har et udvalg af tilgængelige attraktioner med en god diversitet i oplevelser, der er værd at køre efter. Dertil kommer at der er behov for tilgængelige offentlige toiletfaciliteter. Endvidere er der behov for et godt udvalg af spisesteder, hvor man som person med handicap kan komme til at spise og hvor der er toiletfaciliteter som er tilgængelige. Ferieturisme Ud over behovene beskrevet under endagsturisme er der her også behov for tilgængelige overnatningssteder, tilgængelige aktiviteter som fx adgang til strand, svømmehal, petanque, promenadeture osv. Endvidere er der behov for tilgængelige muligheder for indkøb og evt. shopping. 5
Turistkontoret Turistkontoret er i mange tilfælde det første ansigt, der vises over for turisten. Den gamle toldbygning som her anvendes har charme og udtrykker noget sjæl. Med dets placering på havnen centralt i Nykøbing er det velplaceret til at betjene besøgende med informationer, nøgler, booking og andre tjenester. Turistkontoret i Nykøbing Mors Bygningen og kontoret har imidlertid en række tilgængelighedsmæssige udfordringer. Som det første må det konstateres, at indgangen til turistkontoret foregår op ad en trappe både uden for og inden for i bygningen. Trappen er naturligvis en barriere for personer i kørestol. For personer som er gangbesværede er denne indgang udfordrende fordi der ikke er en håndliste ved trappen som man kan støtte sig til og fordi døråbningen er så smal at den er vanskelig at passere, hvis man skal støtte sig til krykker. For synshandicappede er det ligeledes en udfordring, at der ikke er en håndliste på trappen. Endvidere er opstillingen af forskellige brochurestativer og andet udstyr i gangarealet med til at gøre passagen vanskelig for synshandicappede. På bagsiden af bygningen er der opstillet en rampe, der skal give adgang til bygningen for kørestolsbrugere. Denne rampe er ikke helt korrekt udført, da den ikke er bred nok til, at man på det flade stykke kan vælge at vende om, hvis man ikke helt har kræfter nok til at køre hele vejen op ad den lange rampe. Rampen ender ved en dør, der er låst og går ind til en lille entre, hvor der er opstillet forskellige effekter, der vil umuliggøre passage for en kørestol. Fra døren ved rampen er der inde i huset en passage, hvor man skal smyge sig forbi en arbejdsplads. Men det er ikke realistisk at få en kørestol ind på turistkontoret fra rampen, da der i passagen dels er høje dørtrin og dels er smalle døre. Se billede. 6
Passagen fra rampen ind mod turistkontoret Helt kort kan det konstateres, at det ikke er muligt at få en kørestol ind i turistkontoret, og selv om man med meget god vilje ville kunne få kørestolsbrugeren ind gennem den tænkte passage, ville det ikke være en værdig oplevelse for brugeren. Inde på turistkontoret mødes man af en meget høj skranke. Denne vil være en udfordring for den lave person og naturligvis børn, men den er også en barriere for den gangbesværede der efter turen ind måtte have behov for at sidde ned og hvile sig imens han eller hun bliver betjent. Her mangler dog en mulighed for at sidde. Skranken fylder meget i rummet og der er udstillet en del effekter på den, hvilket gør den større. For den synshandicappede vil det ikke umiddelbart være til at identificere, hvor man skal henvende sig. Dette kunne dog løses ved at reducere mængden af udstillede effekter oven på skranken. For hørehæmmede er det en stor udfordring, at skranken er placeret således, at den besøgende altid vil skulle se personalet i modlys, dels fra den kunstige belysning og dels fra vinduerne. Dette gør at medarbejderen ses som en mørk silhuet, hvilket igen betyder at man ikke kan mundaflæse eller aflæse mimik, hvilket for mange hørehæmmede er en forudsætning for, at de kan forstå samtalen. Den generelle pladsmangel i turistkontoret gør, at der i gangarealer, indgangsparti og skranke er placeret en masse effekter, hvilket generelt reducerer tilgængeligheden idet passage vanskeliggøres for både gangbesværede og synshandicappede. 7
Skranken på turistkontoret Hvis man ønsker at satse på en turisme for alle, er det vigtigt at turistkontoret indrettes så det kan håndtere den opgave. Umiddelbart er bygningen og lokalerne en væsentlig udfordring, hvor der dels er en vanskelig niveauforskel mellem gadeplanet og kontoret og hvor der synes at være for lidt plads til de ønskede aktiviteter. Pladsproblemerne synes at kunne løses ved fx at vælge en mindre pladskrævende og dominerende skrankeløsning eller måske ved helt at undvære skranken. Endvidere kunne det overvejes om man kunne fjerne endevæggen ud mod indgangspartiet, hvilket ville åbne op for en et bredere udbud af løsninger til at overkomme niveauforskellen i indgangen. Ved evt. at undvære væggen ind til nabokontoret ville man kunne opnå en endnu bedre pladsudnyttelse. Med den mere plads bliver der dels plads til at kunne etablere siddepladser til besøgende således, at de som måtte have behov derfor kan betjenes imens de sidder ned. Endvidere vil der kunne skabes plads til venderadiusser til de kørestolsbrugere, som også gerne skulle kunne komme ind på kontoret. Ved nyplaceringen af arbejdspladserne og modtagelsen af besøgende, skal man huske at tænke over, at medarbejderen skal være placeret således at den besøgende ikke skal betragte medarbejderen i modlys. Helst skal det sikres at medarbejderen får dagslys eller et direkte kunstlys med en høj farvekvalitet på ansigtet, hvorved det bliver tilgængeligt for hørehæmmede at forstå en samtale. Endvidere bør det overvejes om turistkontoret kan udstyres med teleslynge enten med en mobil teleslynge eller ved en teleslynge monteret i en evt. ny skranke. Hørehæmmede er en stor gruppe. Alene i Danmark regner vi med at ca. 800.000 mennesker har en hørenedsættelse og derfor mundaflæser i større eller mindre grad. Ca. 300.000 får behandlet hørenedsættelsen med et høreapparat og vil derfor kunne benytte en teleslynge. 8
Niveauforskellen imellem gadeplanet og kontoret er en udfordring. Den kunne evt. løses ved hjælp af trapper som denne: Liftup-trappe der kan forvandles til en løfteplatform Liftup-trappen kan fås i mange forskellige udformninger og kan tilpasses det enkelte sted. Da niveauspringet vurderes at være ca. 1 meter synes en løsning, hvor man udligner niveauspringet med en udendørs kombination af en rampe og en trappe, ikke at være realistisk, da rampen i givet fald skulle være over 20 meter lang. Det vil i givet fald være en rampe som for rigtig mange vil være en barriere som de ikke kan komme over. Ved etablering af niveaufri adgang til turistkontoret skal det sikres, at ingen af dørene i adgangsvejene er under 77 cm brede helst skal de være minimum 87 cm. Hvis man renoverer turistkontoret vil man ikke alene opnå en forbedret modtagelse af øens gæster, men også en forbedret mulighed for lokale til at benytte sig af kontorets faciliteter. 9
Mors øen med udsyn for alle Mors har utroligt mange steder, hvor man kan komme op og kigge langt ud over landskab og fjord. Det er en facilitet som har et udbredt publikum. Stort set alle mennesker synes det er interessant at komme op og kigge ud over omgivelserne. For mange mennesker med handicap er det en særlig oplevelse, da det er en oplevelse de ofte er afskåret fra. Ofte er adgangsforholdene til en god udsigt en barriere for kørestolsbrugere og gangbesværede. Feggeklit og Kong Fegges grav Ved besøg på Feggeklit kunne det konstateres, at det vil være en meget vidtløftig opgave at etablere tilgængelighed til Feggeklit og Kong Fegges grav. Der er derfor ikke udarbejdet noget bud på, hvad der skulle til. Salgjerhøj På Mors højeste punkt kan man køre stort set helt frem til højdepunktet. På toppen findes der en parkeringsplads med informationstavle. Derfra er der mulighed for at komme til to udsigtspunkter, der er relevante i forhold til tilgængelighed. Tilgængeligheden på stedet understøttes allerede nu af, at der er etableret handicaptoilet på parkeringspladsen. Ved besigtigelsen var toilettet låst, men det så ud til at der var niveaufri adgang og at døren var bred nok til kørestolsbrugere. Døren går udad. Hvis man går lige frem fra parkeringspladsen forbi informationstavlen, er der en sti som fører frem til et højt beliggende udsigtspunkt, hvor der er borde og stole. Stien har ikke en hældning, der vil skabe vanskeligheder for kørestolsbrugere eller rollatorbrugere. Overfladen på stien er fast og jævn nok til at den kan benyttes af kørestolsbrugere og rollatorbrugere. Afstanden fra parkeringspladsen frem til udsigtspunktet er ca. 60 meter, hvilket er en distance som de fleste vil kunne overkomme. På selve udsigtspunktet er der placeret borde og bænke. For enderne af bordene er der plads til en kørestolsbruger. Der er adgang til bænkene fra bordets og bænkens ende uden at man skal skræve over dele af konstruktionen. Her er således tale om et udsigtspunkt, som i høj grad kan markedsføres som et tilgængeligt udsigtspunkt, hvor personer med handicap har en fremragende adgang til at komme til at kigge ud over fjorden og Thy fra Mors højeste punkt. Skulle man forbedre tilgængeligheden på stedet ville en udretning af arealet omkring bordene og bænkene være en stor hjælp. Dette kan gøres med en spade og en skovl på ganske kort tid. 10
Udsigt fra Salgjerhøj Går man fra parkeringspladsen forbi toiletbygningen ad vejen nord om Bjørneborg kommer man hen til toppen af Salgjerhøj, hvor det geografisk højeste punkt er markeret. Selve vejen er lidt for ujævn, men det ville kunne udrettes med en vejhøvl. Adgangen til selve toppen er pt. vanskelig, da der kun er en lidt for ujævn og alt for stejl sti som fører til toppen. Toppen kunne imidlertid godt gøres tilgængelig, hvis man lod en maskine rette en sti af som snoede sig op mod toppen. Således at stien blev jævn og ikke for stejl. Hvis man så supplerer med på toppen at jævne en flade af så den bliver vandret og placerer en bænk der, vil man have etableret endnu et tilgængeligt udsigtspunkt. Med de to udsigtspunkter tilgængelige ville man på Salgjerhøj have etableret en samlet oplevelse, som nok vil være en køretur værd for mange mennesker med handicap. 11
Hanklit Hanklit er ikke umiddelbart til at gøre tilgængelig med henblik på at komme op på toppen. Men parkeringspladsen ved Hanklit byder i sig selv på en spændende udsigt. Herfra er der en fin udsigt over fjorden over mod Thy-siden. Samtidigt har man herfra et fint udblik over bølgerne, der slår ind mod stranden. I det hjørne af parkeringspladsen som vender ud mod fjorden og hen mod klitten, kunne man måske etablere en platform, som man kunne komme lidt frem på ud mod vandet. Herved kunne etableres et meget fint kig hen langs med klitten, hvilket ville være en meget, meget fin oplevelse for personer, der ikke ellers har mulighed for at se en klit nedefra. Hjørnet af parkeringspladsen ved Hanklit På billedet kan man se det omtalte hjørne af parkeringspladsen. Ved at rette græsstykket af så det bliver vandret og give det en belægning, der kan bære en kørestol og en rollator, vil man kunne etablere en platform, hvor man kan kigge hen langs klitten. Hvis man så ved samme lejlighed kunne rette et par parkeringspladser ud så de bliver vandrette ville det være en stor fordel. Den anviste handicapparkeringsplads er så skrå så det vil være meget vanskeligt at foretage overgangen fra bil til kørestol uden, at kørestolen kører væk. Ved Hanklit er der ikke noget handicaptoilet. 12
Årbjerg Torn Et ikke så kendt udsigtspunkt er Årbjerg Torn. Her er der udsigt over Karby Enge, fjorden og Thy. Kigger man den anden vej kan man se over mod Agerø. Dette er også et meget velegnet sted til at observere fugle. Fra strandsiden går en trappe op til udsigten, men den kan næppe gøres tilgængelig. Derimod er der fra vejen en græsbelagt sti som går op til udsigten. Selve stien er bærende og vil kunne bære en kørestol. Turen til udsigten er relativt lang og stejl. Der er dog ikke stigninger på over 5%. Den vil kunne forceres med el-crosser og elektrisk kørestol. Manuel kørestol vil kræve en hjælper med gode armkræfter. For at komme helt op til det højeste punkt skal der ske en udretning af stien som kan håndteres med en høvl. For at øge tilgængeligheden på stedet kunne man med fordel anlægge en lille parkeringsplads ved vejen ved foden af stien. Halvvejs oppe ad stien ville det være hensigtsmæssigt at etablere en hvileplads, hvor man har rettet et lille areal af til vandret og opstillet en bænk. Kombineret med et bord ville dette faktisk være et usædvanlig dejligt sted at stoppe og drikke sin eftermiddagskaffe i læ for vestenvinden og med udsigt mod Agerø. Udsigt over Karby Odde og Karby Vig fra Årbjerg Torn 13
Mors øen med fugleliv for alle Umiddelbart rundt om Mors ligger nogle af Danmarks bedste og mest kendte fuglehabitatsområder. Her særligt nævnes Vejlerne. Det er ikke så lidt disse fugleområder betyder for turismen i området. Aage V. Jensens fonde som ejer Vejlerne har opgjort, at der på et år er 122.000 besøgende i fugletårnene i vejlerne. Det ville i 2012 have bragt Vejlerne op i top 50 over danske turistattraktioner, hvis det havde været en kommerciel attraktion. Et andet eksempel på at fugleturisme kan være interessant er Sort Sol ved Ribe der i en ganske kort sæson hvert år genererer en ikke uvæsentlig omsætning for området. På Mors og ved Limfjorden er der et meget interessant fugleliv som er en attraktion for fugleinteresserede. På Mors er der ganske særligt interesse for den lysbugede knortegås, hvor stort set hele verdens bestand på ca. 5.000 individer opholder sig på Mors i nogle måneder om foråret. Agerø Umiddelbart er fugleskjulet på Agerø det mest kendte fugleobservationssted på Mors. Det er herfra, at allerflest lysbugede knortegæs observeres i sæsonen. Imidlertid er det meget vanskeligt at gøre fugleskjulet tilgængeligt. Der er fra den lille parkeringsplads ved vejen en sti på ca. 700 meter, der fører ud til fugleskjulet. Stien kan ikke bære en kørestol, idet den af og til bliver opkørt af landbrugsredskaber. Karby Odde og Karby Enge Området ved Karby er også et attraktivt fugleområde. Man kan køre ned på Karby Enge i bil fra Karby. Umiddelbart virkede det vanskeligt at finde en attraktiv placering til et tilgængeligt fugleobservationssted. Endvidere virkede det ikke attraktivt at øge trafikken helt ned på engene. Observation af fugle på Karby Odde vil med nogen fordel kunne foretages fra Årbjerg Torn. 14
Mågerodde Ved Mågerodde findes en lokation, hvor der inden for en overskuelig ramme ville kunne etableres et attraktivt fugleskjul som også kunne være tilgængeligt. Området er ejet af Aage V. Jensens Fonde. Adgangsvejen derud er markvejen ved Ørdrupvej 119. Hvis denne afrettes med en vejhøvl vil der kunne skabes adgang for personbiler evt. med en begrænsning til kun handicapbiler. 15
Ovenstående billede er et forsøg på groft at skitsere, hvordan der kunne placeres et tilgængeligt fugleskjul med tilhørende adgangsvej og parkering uden at komme ud i det åbne englandskab, hvor man forstyrrer fuglelivet. Fugleskjulet kan evt. placeres længere tilbage mod skråningen og dermed tættere på parkeringen og mere skjult. Tilgængelighedsforudsætningerne er, at der kan etableres en bæredygtig belægning fra parkering til fugleskjul. At der frem til og ind i fugleskjulet ikke er stigninger på over 5% og at der ikke er kanter på over 2,5 cm. Udsigt fra markvejen ud over Mågerodde Det kunne være relevant, at tage kontakt til Aage V. Jensens fonde for, at høre hvordan de vil stille sig i forhold til ovennævnte tanker. De har stor erfaring og viden om, hvordan man etablerer fugleskjul og de kunne godt tænkes at være interesserede i også at gøre fuglekiggeri og naturoplevelser tilgængelige for mennesker med handicap. Dråby Vig Et andet interessant område som er interessant for fuglekiggere er Dråby Vig/Buksør Odde. Det har været vanskeligt at identificere punkter i området, hvor der kunne etableres en tilgængelig adgang for fuglekiggere med handicap. Men ved Feggesundvej, der hvor vigen går tættest ind mod vejen findes en mole der rækker et stykke ud i vandet. Derfra vil man med det rette udstyr, kunne observere fugle i den nordlige del af vigen og på den vestlige del af Rejholm. Samtidigt med dette repræsenterer opholdet på molen en interessant oplevelse med at komme ud i vandet. 16
På molen i Dråby Vig kan man også kigge på fugle Tilgængelighedsmæssigt kunne man forbedre forholdene ved at anvende borde og bænke-sæt, hvor man kan sidde for enden med en kørestol og benene ikke kommer i vejen. Desuden er det en udfordring at skulle skræve over brædderne der forbinder bordet med bænkene. Belægningen på molen er ærtesten, som kan være en udfordring for kørestolsbrugere og rollatorbrugere. 17
Mors alle lystfiskeres paradis Lystfiskeri er endnu en aktivitet, der giver anledning til en del turisme og hvor Mors har ganske særlige forudsætninger. Vandene omkring Mors har fantastiske forudsætninger for fiskeri efter havørred og hornfisk. Naturligvis er der også gode fangstmuligheder for fjordens øvrige fiskearter. For personer med handicap er udfordringen at komme tæt nok på noget vand, hvor der er relativt dybt helt ind til kanten. Vilsund/Sundby På selve Vilsundbroen og på molerne ved Sundby på Morssiden er der gode muligheder for lystfiskeri, hvor personer med handicap kan komme tæt på fiskevandet. Sillerslev Havn Fra det indre vestlige molehoved er der også mulighed for at komme helt hen til kanten og fiske ud ad havnehullet. Se også beskrivelse af Sillerslev Havn andetsteds. Thissing Vig Ved Thissing Huse er der anlagt en decideret fiskebro, der er indrettet så personer med handicap kan fiske derfra. Fiskebroen og platformen er særdeles godt indrettet til personer med handicap. Hvis man skulle optimere, ville det være hensigtsmæssigt at have en bænk på platformen for personer, der har brug for hvile og som ikke kommer i kørestol. Endvidere ville en lettere vedligeholdelse af stien evt. med en afretning være hensigtsmæssig. Endelig måtte der gerne fyldes lidt grus til ved overgangen fra grussti til træbro. Så der ikke opstår en kant dér som kan være svær at passere. Ud over muligheden for at fiske har personer med handicap fra denne bro også en unik mulighed for at sidde midt i naturen. Stedet en naturmæssig herlighedsværdi med en særegen stemningsfuldhed. Dertil kommer at stedet også rummer særdeles gode muligheder for at observere fugle. Samlet set en lokation, hvor personer med handicap har en fantastisk mulighed for naturoplevelser, som ellers er svære at komme til. 18
Fiskebroen ved Thissing Vig Geocenter Mors geologi for alle Det er forfatteren bag dette notat bekendt, at det kan nærme sig blasfemi på Mors at sige, at der ikke er så mange mennesker uden for Mors og Fur som ved, hvad moler er. Markedsføringsmæssigt kan det derfor være hensigtsmæssigt mere, at tale om geologi, fossiler, dinosaurere osv. Når interessen så er vakt og folk er kommet til, kan man sagtens fortælle om moleren og dens betydning for Mors. Ved at tale om Geocenter Mors knytter man sig også an til Geocenter Møns Klint, der jo heller ikke har valgt at kalde sig for et kridtmuseum. Geocenter Møns Klint drives af en selvejende erhvervsdrivende fond der har til formål, at drive et geologi- og naturcenter på Møns Klint, herunder at servicere publikum og yde natur- og kulturformidling. Geocenter Møns Klint havde i 2012 i henhold til VisitDenmark ca. 60.000 besøgende. Molermuseet Med udgangspunkt i Molermuseet og dets fine beliggenhed og fine samling, kunne man søge at etablere et geocenter, hvor bygninger og udstillinger bliver gjort mere moderne og mere tilgængelige for publikum generelt og for personer med handicap. Geocenteret skulle også omfatte molergraven ved Ejerslev Havn og have en decentral udstilling og aktivitet dér. Ved Molermuseet er der mulighed for at få personer med handicap ud og se molergravene. Der er skråt overfor museet en nedgang til en meget stor og dyb molergrav. Stien ned i graven er for ujævn, men ellers 19
er overfladen fast og bæredygtig. Så den vil med lidt afretning kunne benyttes af kørestole og rollatorer. Der vil på stien være behov for at man langs med den et par gange afretter nogle vandrette plateauer, hvor man kan hvile sig. På plateauerne skal der meget gerne være bænke. Disse plateauer vil ud over at være hvilepladser også kunne tjene som nogle ret fantastiske udsigtspunkter til dette usædvanlige geologiske fænomen. De første par hundrede meter af naturstien mod Skarregaard har ingen utilgængelige stigninger. Stien har en overflade der er bæredygtig, men pt. for ujævn. Ved en afretning vil stien skabe tilgængelighed til, at personer med handicap kan komme ind og opleve det helt unikke landskab, der er opstået ved molerudgravningen. Udsigt fra naturstien Også ved Ejerslev Havn kan man ved afretning af stien rundt om lagunen skabe adgang til et helt specielt geologisk miljø. Det er kendetegnende ved disse molerområder, at jorden med sit høje lerindhold er meget bæredygtig og derfor kan bære kørestole og rollatorer, hvis overfladen gøres jævn. Ved Ejerslev Havn er udstillingsbygningen helt og aldeles utilgængelig og der bør ved en nytænkning af et samlet koncept laves en tilgængelig bygning, der er egnet til formålet. Ved en relancering af Mors særlige undergrund, vurderes det, at der kan skabes et større grundlag for en øget turisme, hvor også personer med handicap får en særlig oplevelse af at komme tæt på Mors unikke geologi. 20
Mors havne Et besøg på havnen. En is i hånden imens man promenerer langs kajen. Det er dansk sommer for mange mennesker. På Mors findes der også gode muligheder for at komme på havnen. Nykøbing Havn Der er et arbejde i gang med at lave en større renovering og ombygning af Nykøbing Havn. Det er derfor ikke nødvendigt at gennemgå de nuværende faciliteter, hvor det under et kan konstateres, at der ikke har været tænkt på tilgængelighed. Det er vigtigt, at man i et fremtidigt projekt sikrer at der er niveaufri adgang til kajer og alle faciliteter. Det skal også huskes, at der er behov for handicaptoilet. Ved valg af belægninger skal man huske, at nogle belægninger er mere velegnede end andre. Indtryk fra Nykøbing Havn. Belægningen langs kajen umuliggør at kørestolsbrugere og gangbesværede bevæger sig der. Skjulte kanter ved overgang fra asfalt til brosten er til fare for personer med synshandicap. Fx er løsninger med brosten en barriere for rigtig mange brugere. Det er en god idé, hvis man i sin projektering også får sikret sig, at personer med synshandicap også kan finde vej og at de i hvert tilfælde advares, hvor der er fare. 21
Sillerslev Havn Havnen er en rigtig dejlig sommerhavn, hvor der er ting at se på på havnen og hvor der er en dejlig strand lige ved siden af. Tilgængeligheden er på mange måder udfordret i Sillerslev Havn, men den er også til at rette op på. Først og fremmest bør det sikres at der er niveaufri adgang til kajer og broer. Det vil sige at der ikke er kanter på over 2,5 cm og at der ikke er hældninger på mere end 5%. Der er på havnen flere steder hvor det lige er detaljen, der gør at det ikke virker. Her ville man med en lille indsats kunne skabe en niveaufri adgang fra stenmolen til den nye træmole Havnen virker til at have fået nogle tæsk de senere år, hvor flere elementer er noget medtagne. Det giver et lidt misligholdt indtryk, hvor mange gode intentioner kan ses, men hvor det alligevel ikke helt virker. I mange tilfælde gør den manglende vedligeholdelse havnen svær at benytte for både gangbesværede, kørestolsbrugere og synshandicappede. Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis man kunne skabe adgang for rollator og kørestolsbrugere til havnens nye seværdighed Brænderiet Limfjorden. Her ville man skulle etablere et rampeforløb fra molen op til døren. 22
Her kunne der etableres en rampe der vil give adgang til destilleriet Også adgangen til de ved vestmolen anlagte terrasser er umulig for rollator- og kørestolsbrugere. Her kunne der igen etableres en rampe som vil give adgang. Det er værd at huske, at i de tilfælde hvor adgangen forbedres for rollator- og kørestolsbrugere så skabes der også en bedre adgang for barne- og klapvogne. Jævne belægninger og niveauspring der udlignes hensigtsmæssigt er i det hele taget en generel fordel. Ud over at mindske risikoen for fald vil et mere vedligeholdt indtryk øge trygheden for den besøgende og give et bedre indtryk af stedet som turmål. 23
Ejerslev Havn Ejerslev Havn er under renovering. En del er gjort færdig og en del mangler. Havnen har en helt speciel placering i sammenhæng med den gamle molergrav, der i dag kaldes lagunen. Med sine mange ting at se på og sin hyggelige beliggenhed og stemning har den et stort potentiale som turmål. Udsigt over Ejerslev Havn og lagunen i baggrunden Desværre er der en række forhold i den pågående renovering, der ikke rigtig fungerer i forhold til tilgængelighed. På pladsen er der bygget en række nye huse og foran dem er der lavet træbroer, der er udformet som trapper man kan sidde på ned mod bryggen. I midten af træbroerne og midt i husrækken er der en rampe. For enderne af disse træbroer og ved rampen er der en betydelig faldrisiko. Der er ikke etableret rækværk og kanten er på ingen måde markeret. Det kan synes elegant i sit enkle udtryk, men det er decideret farligt for synshandicappede, personer med balanceproblemer og personer med koncentrationsvanskeligheder. Det vil sige ofte ældre og børn. Det er et meget åbent spørgsmål om dette anlæg uden rækværker er lovligt i henhold til det bygningsreglement det er opført under. 24
Udsnit af træbroer og siddetrapper med rampen i midten Forkanterne på trinene bør være tydeligt markerede med en kontrastfarve så alle bliver advarede om, at der er trin. Generelt er der ikke adgang til bådebroerne for personer med handicap. Den eneste muligvis brugbare vej vil være ned ad rampen i midten. Den er meget stejl og den er for lang. Hældningen burde reduceres og der burde være et fladt stykke midtvejs til at hvile ud på og evt. vende om på, hvis man må give op. Overfladen på rampen virker heller ikke til at være hensigtsmæssig, da den formodentlig bliver temmelig glat, når den er våd. Formodentlig også derfor at man har placeret nogle små stykker lægte som en slags trin midt i rampen. Disse trin forhindrer så også at rampen kan bruges af en el-crosser. For at finde en rimelig løsning på adgangen til bryggen foran husene kunne man evt. overveje om der kunne etableres adgang fra enderne af bryggen. Der bør også arbejdes på at finde løsninger så man kan lave tilgængelig adgang til de øvrige broer. Den anvendte sten/grus belægning skaber også store vanskeligheder. Selve jorden er stabil nok og kan bære kørestole og rollatorer, men de udlagte sten er vanskelige grænsende til umulige at køre i. Man bør inden færdiggørelsen af renoveringen overveje en helt anden belægning. Enten asfalt eller måske betonknus. De nye huse er tilgængelige og der forefindes handicaptoilet. Ingen af de andre bygninger er tilgængelige. Så man kan ikke komme ind i caféen/kiosken og heller ikke udstillingen. I indgangshullet til bålhuset er der en bjælke på tværs i bunden, som forhindrer adgang for kørestole og gangbesværede. Generelt rummer Ejerslev Havn et stort potentiale, men der er behov for, at man kigger en ekstra gang på tilgængeligheden inden man færdiggør renoveringen og der er forhold som skal rettes op for ikke at være farlige. 25
Adgang til strand og badning Der er et meget stærkt ønske blandt lokale brugere for, at man skal kunne komme ud til vandkanten og også gerne kunne komme i vandet. Det er en facilitet der også vil understøtte Mors som mål for turister, der holder deres ferie på øen og ikke bare er endagsturister. Det er ikke en let opgave at sikre at personer med handicap kan komme ned på stranden og gerne ud til og i vandet. Det er for mange materialer et uvenligt miljø at komme ud i. Flere steder har man eksperimenteret med at lave badebroer med kraner og lifte. Dette synes at være en dyr løsning, som er svær at vedligeholde. En løsning der ser ud til at være hensigtsmæssig er strandmåtter i kombination med udlån af strandkørestole. Det er en model som er afprøvet fx flere steder på Langeland. Rollatorbruger har været ved vandkanten på en strand på Langeland. Strandmåtterne hjælper også klapvognen ned på stranden. Strandkørestole er designet og bygget så de kan tåle at komme med ud i vandet også saltvand. Nogle af modellerne kræver ikke engang, at der er udlagt strandmåtter. 26
Kørestolsbruger i strandkørestol til at bade i. Tilgængelig amerikansk badestrand med udlåns-strandkørestole. Selv om man anvender strandmåtter og strandkørestole er der stadig behov for at der er en fornuftig adgang til stranden. Stranden skal endvidere være egnet til formålet. Vi har kigget på flere muligheder på Mors. Blandt andet har vi kigget på Østerstrand ved Nykøbing. Her stranden ret smal og der er meget stejlt ned fra vejen. Derfor har vi valgt ikke at gå videre her i første omgang. I første omgang kunne det være interessant at prøve som et samlet projekt at få etableret tilgængelig badning på to strande på Mors. Erfaringerne fra Langeland viser, at der er gode muligheder for at få støtte til et sådant projekt. 27
Strand for enden af Fyrvejen i Nykøbing Neden for Vodstrup Fyr er der en rampelignende nedgang til en velegnet strand. Her er nærhed til Strandparken og Behandlerhus Nykøbing. Desuden er der mulighed for parkering tæt på. Det foreslås at der etableres et skur, der om vinteren kan rumme de fornødne strandmåtter og hele året kan rumme 2 strandkørestole. Nøgle til skuret kan lejes hos turistkontoret for turister og for de lokale brugere må der indføres en adgangsordning, som gør at de ikke hver gang skal til turistkontoret først. Kig ned ad rampen til stranden ved Fyrvejen Rampen ned til stranden bør gøres mindre stejl. Det kan forholdsvis let gøres ved at placere nedgangen lidt til højre for det nuværende forløb, hvor der øjensynligt tidligere har været en lidt mindre stejl nedgang. På denne lokation skal der ikke bruges ret mange strandmåtter, da de først skal anvendes når man forlader græsset. Dette er blot et forslag til en løsning. Hvis nogen med bedre lokalkendskab kunne foreslå en bedre placering i nærheden af Nykøbing, ville hele konceptet kunne flyttes til en anden lokalitet. 28
Strand ved Sillerslev Havn Stranden her er helt oplagt at bruge til formålet. Dels er den en af øens fineste strande og dels har man lavet noget der ligner det før. Her bør der etableres et skur, der kan opbevare strandkørestolene og hvor brugeren evt. kan klæde om. Ordningen kan her betjenes af fx personale på havnen eller i en lokal butik. Her har der tidligere været en bro som gik fra asfalten på havnen helt ud i vandet. Undervejs på denne bro har der været en terrasse med borde og bænke. Ødelagt bro over stranden ved Sillerslev Havn Måske kan man anvende de efterladte elementer til den gamle bro til at lave en bro og en platform, der rækker noget ad vejen ud til vandkanten. Så kunne man lave resten af vejen ud i vandet med strandmåtter. Sillerslev strand er i sin nuværende tilstand et stykke fra sin fordums pragt. Den har potentiale til at være et aktiv for området og øen. 29
Shopping i Nykøbing Mors Her har vi kigget på Havnegade, Algade og Kirketorvet. Shopping er for mange et vigtigt indslag i ferien. Overordnet set er gaderne godt indrettet, da man har en forholdsvis jævn belægning at gå på og så har man ind mod facaderne en brostensbelægning. Brostensbelægningen giver på den ene side synshandicappede en følbar kant at gå langs, men for gangbesværede og kørestolsbrugere er belægningen ikke særligt velegnet. Der kan dog her argumenteres for, at det er en relativt jævn brostensbelægning og at man kan manøvrere så man kun skal passere brosten over korte passager. Det er her væsentligt at butikkerne er opmærksomme på ikke at stille skilte og stativer lige på overgangen mellem fliser og brosten. Kirketorvet har mange forhindringer. Handlende har stillet skilt på den naturlige ledelinje. Når man kommer til Kirketorvet bliver der udfordringer i forhold til navigationen. Hvis man kommer fra Algade og går videre ad Algade og har fat i den højre side er det ok. Men går man i venstre side eller kommer man fra Havnegade eller skal man skifte retning bliver det svært. På torvet er der ikke nogle naturlige kanter eller andet man kan navigere efter. Til gengæld er der en hel del forhindringer som man kan gå ind i. Det må foreslås at man etablerer en ledelinje fra brostenene i venstre side af Algade som går på tværs af Kirketorvet og fanger brostenene på Algade igen, hvor de fortsætter. Fra denne ledelinje lader man en ledelinje gå så vinkelret som muligt over mod kirken hvor den skal over og fange trappen op til kirken. Fra Havnegade føres en ledelinje op til ledelinjen der går på tværs af Kirketorvet imellem Algade og Kirken. Ledelinjerne skal lede sikkert forbi alle forhindringer i en afstand på mindst 0,5 meter. 30
Næsten alle butikkerne har forsøgt at lave niveaufri indgang i form af små ramper der går til indgangsdørene. Desværre er det ikke lykkedes for så mange. De fleste har enten en for stejl rampe eller en for høj kant i indgangspartiet. Da man har brugt ressourcer på de indledende øvelser er det oftest ikke så meget der skal til for, at det kunne komme til at være rigtigt. Der er en lille tendens til at flisebelægningen på nogle dele af Kirketorvet har sat sig. Det gør at fliserne ligger lidt ujævnt. Det er en barriere for nogle kørestolsbrugere, nogle gangbesværede og nogle med synshandicap. Det skal dog siges at dele af pladsen var under renovering i forbindelse med renoveringen af Havnegade og det kan derfor være at problemet er løst. Generelt om øens toiletter Vi har set en hel masse toiletter rundt omkring på rastepladser og ved seværdigheder. De fleste af dem er helt utilgængelige og kun på Salgjerhøj og på Ejerslev Havn har vi fundet et handicaptoilet. Det udgør en væsentlig barriere for, at personer med handicap bruger øen som mål for deres endagsudflugter. Toiletterne er generelt alt, alt for høje at komme ind i. Trinhøjden er så høj så den vil udgøre en væsentlig barriere for både børn og ældre, men altså også for personer med handicap. Toilet med højt trin 31
Generelt om borde og bænkesæt Når man opstiller borde og bænkesæt skal man holde sig for øje, at der skal være mulighed for at en kørestolsbruger kan få fodstøtte og knæ ind under bordet enten fra siden eller fra enden. Der skal være frit 50 cm i dybden og 60 i bredden og højden. Det er ved udformningen af borde og bænkesæt også vigtigt at man ikke skal skræve over et bræt for at komme ind på bænken. Dette er ofte en forhindring for gangbesværede. Eksempel på utilgængeligt bord fra molermuseet. Man kan ikke komme ind til bordet og man skal skræve til bænken. Utilgængelige borde på rasteplads ved Hanklit 32
Tilgængelige borde ved Fyrvejen. Kørestol ind fra siden og fri adgang til bænk Tilgængeligt bord på Salgjerhøj. Plads for enden og fri adgang til bænk 33
Overnatningsmuligheder for alle? Umiddelbart ser det ud til at være en udfordring at finde tilgængelige overnatningsmuligheder på Mors. Der er ganske få overnatningssteder som på visitmors.dk angiver, at de er handicapvenlige. Det er ikke sikkert det står så skralt til. Men der bør nok laves en undersøgelse af mulighederne sammen med overnatningsstederne. Nogle kan sikkert mere end de tror og andre skal måske kun lave små ændringer for at det fungerer. Dette gælder også for udlejningssommerhuse, hvor man må prøve at registrere, hvilke muligheder der er. Information om tilgængelighed Det er også vigtigt, at man systematiserer informationen om tilgængelighed. Man skal sørge for, at alle får beskrevet nøjagtigt, hvilke faciliteter, der er for mennesker med handicap. Da det for mange er en ydmygende oplevelse, hvis ting ikke kan lade sig gøre på grund af et handicap, har mange mennesker med handicap en tendens til at tjekke grundigt på forhånd. Og hvis de ikke kan få vished for at forholdene er i orden så bliver de hellere væk. Samarbejde på tværs Hvis man kan få alle aktører i turismeerhvervet på Mors til at arbejde sammen om en målsætning om, at turismen på Mors skal være tilgængelig for alle. Så kan man skabe et stærkt brand omkring dette. Høste fordele ved at være first-mover i regionen og dermed få mulighed for omtale og billig markedsføring. Ligeværdige muligheder for alle er en værdi som vil skabe sympati og loyalitet blandt øens nutidige og fremtidige kunder. Tilskuerforhold ved Kulturmødet 2014 Som en lille ekstra ting ved denne rapport er No Barriers Advice blevet bedt om at komme med et løsningsforslag til, hvordan man skaber udsyn for kørestolsbrugere ved de begivenheder ved Kulturmødet, hvor man står foran en scene. Mange løsninger har været overvejet, men ved at diskutere behovene med personer i Muskelsvindfonden, der har indsigt i deres løsninger ved Grønne Koncerter, jeg nået frem til at anbefale: At man laver et podium, som er 60 cm højt. Herved kommer kørestolsbrugernes hoveder op i hovedhøjde med de ståendes hoveder. Man ønsker hverken mere eller mindre end det. Herved kan kørestolsbrugerne se som andre uden at blive udstillet over andre. På podiet skal der være en venderadius på 180 cm så man også kan vende med en elcrosser. Desværre skal rampen for at komme op på podiet være ret lang. Alternativet kunne her være, at se om man kunne finde et lift-system som kan løfte de 60 cm. Måske vil virksomheden Liftup i Aalborg være behjælpelig med en løsning som sponsor. Se deres hjemmeside på: www.liftup.dk 34