Beton 2 Maj 2009 Drøn på i Århus Tema: Drøn på i Århus læs om de projekter, der vil forandre byen Dansk betonviden efterspurgt viden om SCC og grøn beton er et hit i udlandet Fedt at arbejde med beton workshop på Kunstakademiets Arkitektskole
RAPID cement RAPID cement er en højstyrke cement i styrkeklasse 52,5. Den er godkendt til alle opgaver og miljøer i dansk byggeri. RAPID cement anbefales bla til gulve, slidlag, vandbassiner, udendørsbelægninger og landbrugsmiljø. På www.aalborgportland.dk kan du finde svar på de fleste spørgsmål vedr. cement og beton herunder forbrug og blandingsforhold.
Beton ISSN 1903-1025 Nr. 2 Maj 2009 26. årgang Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons anvendelses muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november. Distribueret oplag 6.000 Udgivere Redaktion Abonnement, produktion og administration Annoncer Abonnementspris 10 DANSK BETONFORENING Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf. 57 80 78 69 Prinfoparitas Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby, Poul B. Eriksen, pbe@prinfoparitas.dk, Tlf. 36 38 25 25 Media-People ApS Landskronagade 56B, 2100 København Ø Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk, Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms 18 26 Århus er projekternes by................. 3 Klimakonferencen sætter sine spor på Dansk Betondag. 4 Drøn på i Århus...................... 7 Bynære visioner for enhver................ 8 Et hospital så stort som en by.............. 10 For vand og spildevand er fremtiden central....... 14 Århus får Danmarks første letbane............ 16 Snart klar til tredje frilægning............... 18 Nu kommer Marselistunnelen............... 19 Hvid med sorte ben.................... 20 Bæredygtig konference.................. 22 Eurocode 2 for beton har mange uvisheder....... 24 Dansk betonviden efterspurgt globalt.......... 25 Fedt at arbejde med beton............... 26 Letbetonelementgruppen BIH............... 28 Betonelement-Foreningen.................. 30 Nyt fra Betoncentret..................... 34 Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark........... 36 Nye publikationer fra Nordic Concrete Research..... 39 Mødekalender Forår 2009................. 40 www.danskbeton.dk Århus er projekternes by Betonbranchen kan godt begynde at interessere sig rigtig meget for Århus, hvor en lang række projekter vil skyde op i de kommende år finanskrise eller ej. For Århus er en ambitiøs by, der både vil have Europas bedste sygehus, Danmarks længste vejtunnel på land, Danmarks første letbane og Danmarks mest spændende havnefront. For ikke at tale om nye bydele, et fremtidssikret kloaknet og sikkert meget mere alt sammen i løbet af de næste 5-10-15 år. Derfor bliver der utvivlsomt masser af trafikkaos i Århus, hvor der skal graves, støbes og bygges. Til gengæld får århusianerne en spændende og moderne by også til glæde for de cirka 100.000 nye indbyggere, som alt tyder på, at Århus vil få frem mod det næste årtusindeskifte. Sammenhængen i de mange projekter maner til respekt. Letbanen skal ud over de store arbejdspladser og nye bydele også betjene De Bynære Havneområder og Det Ny Universitetshospital. Vejtunnellen leder den tunge trafik fra den ny, østlige containerhavn, der har gjort det muligt at frigøre den bynære havnefront, og direkte til motorvejen. En gang var Århus-historier populære. I dag må vi, der den gang morede os på århusianernes bekostning, erkende, at Århus-historien anno 2009 handler om ambitiøs byudvikling af en kaliber, der ikke ses mange andre steder. Det har Beton faktisk lavet et helt temanummer om. Det bliver spændende at følge udviklingen og se resultaterne. Læs temaet side 7 til 21 Forside Den ældste højdebeholder for drikkevand i Århus er fra 1908 og selv efter 110 år er betonen i god stand. jbn
Dansk Betondag samler hvert år mange betoninteresserede til faglig opdatering og socialt samvær. Klimakonferencen sætter sine spor på Dansk Betondag Dansk Betondag 2009 afholdes den 3. og 4. september 2009 på LO-skolen i Helsingør. Denne gang er der fokus på, hvorledes betonens unikke termiske egenskaber kan udnyttes. Gøres dette intelligent, er der store besparelser at hente på bygningers energibehov, hvilket er nødvendigt for at reducere samfundets CO 2 -udslip. Samtidig forbedres det termiske indeklima, og der bliver mindre behov for mekanisk ventilation. Det gavner både komforten og helbredet en effekt, der også omtales som domkirke-effekten. Dagens omdrejningspunkt er eksempler på udnyttelse af betonens termiske masse til passiv og aktiv klimatisering, hvor betonen i varme perioder optager varme, og i kolde perioder afgiver varme. Desuden lidt om energidesign de skrappe energikrav er jo en kendsgerning, og de vil få stor betydning arkitektonisk. Spektakulære betonprojekter samt nyt fra de store kommende projekter (Metro Cityring, Femern Bælt forbindelsen) har naturligvis sin plads på betondagen om torsdagen, ligesom der også i tråd med tidligere betondage vil være udstillinger med tilknytning til beton. Fredagens ekskursion går bl.a. til Rudolph Tegners Museum, der er et uopvarmet betonhus, så her kan betonens gode termiske egenskaber opleves! Deltagerne besøger også det nye kulturområde ved Helsingør Havn, hvor bl.a. det Nye Kulturværft er under opførelse. Det fuldstændige program forventes at være klar midt i juni. Det vil kunne ses på www.danskbetonforening.dk sammen med oplysninger om tilmelding m.v. jbn 4
Dyckerhoff SULFADUR Doppel CEM I 42,5 R-HS/NA Specialcement til beton med høj sulfatbestandighed, C 3 A-fri og med et særdeles lavt alkaliindhold anvendt med succes i mere end 50 år! Dyckerhoff NANODUR for UHPC Ultra High Performance Concrete without Silica fume Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland telefon +49 611 676-1311 fax +49 611 676-1285 export@dyckerhoff.com
Sika er leverandør til det nye Elefanthus i Zoo, København. - vinder af In-situ Prisen 2009. Sika er leverandør til byggeriet og der er anvendt følgende betonadditiver: Sika Viscocrete -10, SikaAer -15b og Plastiment -LA55 Produkterne er resultatet af Sika s seneste udvikling indenfor plastificerende tilsætningsstoffer til beton. Sika Danmark A/S, Præstemosevej 2 4, 3480 Fredensborg, Tlf.: 48 18 85 85, Fax: 48 18 84 96, www.sika.dk
Århus står over for en lang række bygge- og anlægsprojekter, der skal gøre byen klar til fremtidens udfordringer Drøn på i Århus Drøn på i Århus Århus er Danmarks næststørste by med 237.551 indbyggere i selve byen på 91 km². I Århus Kommune bor 302.618 indbyggere pr. 1. januar 2009. Århus ligger i Østjylland ved Århus Bugt. Sådan skriver Wikipedia om Århus, som fik købstadsrettigheder 2. juli 1441. Byens navn kommer i øvrigt af det olddanske Aros, der betyder åens munding. Selve byen er langt ældre end 1441, og efter sigende har Århus en konkurrence kørende med Ribe om, hvem der egentlig er landets ældste by. Måske kommer der nye beviser frem på det område i de kommende år, for nogle af de mange projekter, der skal gennemføres, finder faktisk sted tæt på udmundingen af Århus Å netop der, hvor byen i sin tid opstod, og hvor der derfor gennemføres omfattende arkæologiske undersøgelser. Derimod er der intet tilbageskuende over den udvikling, som Århus er i fuld gang med. En masse projekter er eller skal i gang, for der er drøn på i Århus. Det gælder fx udviklingen af De Bynære Havnearealer, Det Nye Universitetshospital, tunnelen under Marselis Boulevard, Letbanen, kloakrenovering og endnu en etape af frilægningen af Århus Å. Andre eksempler er det ny hovedbibliotek Multimediehuset, Z-huset, Isbjerget, Light*house og Navitas Park, som bliver et innovationscenter for energiteknologi. Og Århus har såmænd også planer om en ny multiarena, en ny bydel eller to, et islamisk kulturcenter med moské samt et center for billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanen. jbn Et vartegn for Århus er rådhuset, der er tegnet af Arne Jacobsen og Erik Møller, og som blev indviet i 1941. Men i de kommende år vil rådhuset få stærk konkurrence fra en lang række nye projekter, der vil sætte tydelige aftryk på byens arkitektoniske profil. I forgrunden i øvrigt betonbelægninger foran et andet af byens truede vartegn, Musikhuset. Beton 2 Maj 2009 7
Drøn på i Århus Bynære visioner for enhver En ny og mangfoldig bydel med fantastisk arkitektur er i det små begyndt at skyde op på de tidligere så kedelige havnearealer i Århus Vand tiltrækker mennesker. Sådan var det, da Århus opstod ved udmundingen af en å. Og sådan er det stadigvæk, om end De Bynære Havnearealer i Århus får en nogen anden dimension end den første lejrplads. Fuldt udbygget rummer De Bynære Havnearealer ikke mindre end 800.000 etagemeter til boliger, virksomhed og offentlige institutioner. Bynære skal tages bogstaveligt. De Bynære Havnearealer begynder få meter fra Århus Midtby på gamle havnearealer, som kommunen har købt og nu videresælger efter en overordnet plan. Desuden etableres en central havneplads, hvor Århus Å udmunder. To markante bastioner Endnu ligner De Bynære Havnearealer mere havn end by. Som bastioner om havnepladsen opføres mod syd Multimediehuset, der blandt andet rummer et nyt hovedbibliotek. Mod nord Navitas Park. Her vil op mod 2.000 studerende og mere end 300 undervisere, forskere, erhvervsmedarbejdere og iværksættere fra 2013 vil få deres daglige gang i Århus nye innovationscenter for energi. Både Ingeniørhøjskolen, INCUBA Science Park og Århus Maskinmesterskole indgår i det fælles byggeri. Begge bastioner får i øvrigt store parkeringskældre. I den overordnede planlægning er der lagt vægt på 8
Z-huset får en parkeringskælder i to etager. spændende arkitektur, miljø og social bæredygtighed. De Bynære Havnearealer skal være en mangfoldig bydel med både ejer- og lejeboliger, let erhverv og offentlige institutioner. Området skal både være et sted at bo og arbejde samt et spændende område, der er værd at besøge, siger sekretariatschef Bente Lykke Sørensen, som leder kommunens sekretariat for udviklingen af De Bynære Havnearealer. De første projekter De første fire byggegrunde hvis man da kan bruge det ord er solgt i den yderste ende af Nordhavnen. Her opføres Light*house, Z-huset, Isbjerget og SHiP, der alle er arkitektonisk markante byggerier. SHiP er et sundhedskulturhus i fire etager med både kontorer og wellness-aktiviteter. Z-huset er længst fremme. Det er et Z-formet byggeri med 11.000 m 2 boliger og 14.000 m 2 erhvervslejemål, der er klar til indflytning i 2010-11. Light*house består af ca. 37.500 m 2 boligareal og ca. 29.000 m 2 til erhverv med plads til forskellige virksomhedstyper. Projektet omfatter også Danmarks højeste hus, som dog foreløbig er udskudt. Finanskrisen gør det svært at finde finansiering, så projektet er blevet delt op i to. Den lave del af projektet etableres først. Overtagelsesdagen for jorden til højhuset er udskudt i op til to år. Også Isbjerget, der er lejligheder med vægt på udsigt i alle retninger, har fået en udsættelse. I dette tilfælde til den 15. december 2009. Vi må erkende, at finanskrisen gør det vanskeligt at opføre projekterne lige nu. Men vi fastholder vores strategi og tidsplan for De Bynære Havnearealer. Vi tror stadigvæk fuldt og fast på projekterne, siger Bente Lykke Sørensen. Efter planen skal De Bynære Havnearealer være fuldt udbyggede om 15-20 år. Se mere på www.debynaerehavnearealer.dk. jbn Kommunen sælger arealerne ude fra og indad for ikke at genere de første indflyttere med byggepladstrafik. Visualisering af de første projekter med blandt andet Isbjerget, Light*house, Z-house og SHiP. Beton 2 Maj 2009 9
Drøn på i Århus Et højhus på over 20 etager skal både give mange kvadratmeter og være et synligt midtpunkt for hospitalet. Et hospital så stort som en by Det Ny Universitetshospital i Århus ved Skejby bliver et kæmpemæssigt byggeprojekt til cirka 10 mia. kr. Alle driftsenheder under Århus Universitetshospital fra skal samles på én adresse, som en udvidelse af det eksisterende Skejby Sygehus. Nogle få tal fortæller hurtigt, hvor kolossal en opgave opførelsen af Det Ny Universitetshospital (DNU) er. Hospitalet har således 9.000 ansatte hvilket er flere end indbyggerantallet i en by som Ribe. Anlægsudgiften er i størrelsesordenen 10 mia. kr. Og efter opførelse af 270.000 etagemeter nybyggeri vil det samlede etageareal være cirka 425.000 kvadratmeter. Hertil kommer parkeringsanlæg med 5.000 pladser, en ny firesporet ringvej, en letbanestation og meget andet, som alt sammen skal opføres, mens det eksisterende sygehus er i drift. Om 6-7 år, når udførelsesfasen er på sit højeste, skal der pr. år bruges 1.200 mandår på 10
Ud over det centrale højhus får DNU en base med to niveauer og en tekniketage samt sengebygninger med op til fire etager. byggepladsen hvor måske op mod 2.000 mennesker derfor vil arbejde samtidig i de travleste perioder. Der bliver nok at se til, både for betonbranchen og andre dele af byggesektoren. Hospitalsbyggeri er meget kompliceret og med store funktionelle variationer. Vi skal faktisk opføre noget, der svarer til et mindre bysamfund, på 10-11 år, siger Svend G. Hvid, der er teknisk chef i Rådgivergruppen DNU. Rådgivergruppen omfatter en række arkitekter, ingeniører og specialister i fx hospitalsindretning, der i december 2007 i fællesskab vandt opgaven som rådgiver for bygherren, Region Midtjylland. Gennemgående rådgiver Svend G. Hvid er arkitekt og kommer fra Arkitektfirmaet C.F. Møller, hvor han som firmaets projektleder var med til at opføre Europas til dato mest moderne sygehus, Akershus Universitetssykehus i Oslo. Derfor bringer han mange erfaringer med til Århus, hvor også DR Byen indgår i erfaringsmaterialet. Vi arbejder som gennemgående rådgiver. Det vil sige, at Rådgivergruppen DNU både varetager bygherrerådgivning og et bredt register af projekteringsydelser. Vi har samlokaliseret rådgivergruppen og bygher- Fakta om Det Ny Universitetshospital i Århus Bygherre: Region Midtjylland v/ Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital Gennemgående rådgiver: Rådgivergruppen DNU I/S bestående af Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S, CUBO Arkitekter A/S, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S, Rambøll Gruppen A/S, Alectia A/S og med underrådgiverne Schønherr Landskab K/S, Tegnestuen Havestuen, Nosyko A/S, Lohfert & Lohfert a/s og Capgemini Danmark A/S. DNU får cirka 9.000 ansatte og 1.100-1.300 sengepladser. Hospitalet skal årligt håndtere 100.000 indlæggelser og 600.000 ambulante behandlinger. Det eksisterende hospital i Skejby på 157.000 etagemeter indgår i DNU. Der opføres 270.000 nye etagemeter, og der planlægges med mulighed for at udvide med endnu 100.000 etagemeter. Grundarealet er på 970.000 kvadratmeter. Projektet gennemføres i tre faser: Fase 0 omfatter akutte projekter på Skejby Sygehus og Århus Sygehus. En række projekter er i gang, blandt andet udvidelse af strålingskapaciteten. Fase 0 afsluttes i 2011. Fase 1 er udarbejdelse af en helhedsplan. Denne fase er næsten afsluttet. Helhedsplanen forventes vedtaget politisk i efteråret 2009. Fase 2 er projekterings- og udførelsesfasen, som gennemføres i to etaper. Fase 2 påbegyndes i 2010 og afsluttes efter planen i 2018-19. Både for Fase 0 og for Fase 2 gælder, at færdige anlæg successivt overdrages til driftsorganisationen. Projektets hjemmeside: www.dnu.rm.dk. Fortsættes side 13 Beton 2 Maj 2009 11
Noter Citytunnelens beton færdig Alle betonkonstruktioner i Malmøs Citytunnel er nu færdige. Efter tidsplanen er der mindre end to år til, at tunnelen indvies i december 2010. Citytunnelen er en 17 km lang jernbanestrækning, der forbinder Malmø C med Øresundsbroen. Seks km er tunnel under det centrale Malmø, de resterende 11 km er sædvanlig jernbane. De danske entreprenører Per Aarsleff A/S og E. Pihl & Søn A/S har været med. Ny chef for DK Beton Henrik Bloch er ny adm. direktør i DK Beton A/S i Danmark fra den 2. marts 2009. Henrik Bloch er bygningsingeniør og har mange års erfaring fra den danske byggebranche. Henrik Bloch refererer til Hans Frederik Myklestu, direktør for Ready Mixed Concrete og Aggregates i Nordeuropa. Bæredygtighed kan måles Bygherrer, bygningsejere og investorer kan nu få tal for, hvilken af to bygninger der er mest bæredygtig. COWI tilbyder to mærkningsordninger, LEED og BREEAM, som giver sammenlignelige mål at gå ud fra. Begge ordninger inkluderer både økonomiske, sociale og klimamæssige aspekter af bæredygtighed. LEED står for Leadership in Energy and Environmental Design og stammer fra USA. BREEAM er fra England og betyder Building Research Establishment Environmental Assessment Method. KROGHS A/S, Klim Strandvej 284-9690 Fjerritslev -Tlf. 98 22 52 00 - kroghs@kroghs.dk - www.kroghs-as.dk Tørbeton Sand og sten til beton Elementmontagemørtler Til renovering eller nybygning af betonkonstruktioner: Plastiskbeton Pumpebeton Flydebeton (SCC) Understøbningsbeton Sammenstøbningsbeton Katodisk beskyttelsesbeton Sprøjtebeton (tør- og vådmetoden) Certificerede tilslagsmaterialer: Søsten fra Jyske Rev (Klasse A) Strandsten (Klasse M) Bakkesten (Klasse P og M) Vasket betonsand (Klasse A og E) Tørharpet betonsand (Klasse P) Lodrette fuger udstøbt uden forskalling v.h.a. fugemaskiner. Vandrette fuger under elementer. Lodrette sammenstøbninger i form. Sammenlimning af letbetonelementer. Spartling af betonelementer. 12
rens organisation i nærheden af byggepladsen for at opnå et tæt, forpligtigende samarbejde på partneringlignende vilkår, siger Svend G. Hvid. Bygherrens mål er lige så ambitiøse, som projektet er stort. Alle afdelinger under Århus Universitetshospital skal samles i Skejby i én fælles driftsorganisation. DNU skal være det bedste hospital i Europa et grønt sygehus med et helbredende miljø, patienterne i centrum samt et godt arbejdsmiljø. Desuden skal nybyggeriet både integreres med de eksisterende bygninger og med landskabet. Højhus skaber hierarki Plan over det kommende sygehus. De sorte bygninger skal opføres i de kommende 10 år. De runde bygninger er parkeringshuse. kelte rum. Det skal et særligt, norsk databaseprogram holde styr på. Programmet blev med stor succes anvendt ved opførelsen af Akershus Universitetssykehus og ved alle større sygehusprojekter i Norge i de sidste mange år. Vores mål er en sammenhængende datakæde fra programmering over projektering til aflevering af driftsog vedligeholdsdokumentation, så vi så vidt muligt eliminerer fejl, styrer projektøkonomien og sikrer, at det vi projekterer, lever op til alle de krav, bygherren stiller, fortæller Svend G. Hvid, som tilføjer, at den forholdsvis ny Dansk Bygge Klassifikation (DBK) er fravalgt som klassifikationssystem til at identificere alle byggeriets objekter. Forklaringen er, at Rådgivergruppen ikke i øjeblikket finder DBK solidt nok forankret i den danske byggebranche til at være et reelt alternativ til SfB-systemet med projektspecifikke tilpasninger, som er valgt i stedet. jbn Den gennemgående tekniketage med adgang til både sengeafsnit og behandlingsafsnit er en vigtig del af den indbyggede fleksibilitet, der gør det muligt at tilpasse sygehuset til fremtidens endnu ukendte behandlingsmetoder. Arkitektonisk skal der skabes et rumligt hierarki, så det bliver nemt at orienteres sig på hospitalet. Derfor omfatter planen bl.a. et meget synligt centrum i form af et højhus på over 20 etager. Hertil kommer sengebygninger på op til fire etager oven på en behandlingsbase med to niveauer og en tekniketage. Om økonomien vil, får DNU kun 1-sengstuer, som generelt har vist sig at føre til hurtigere helbredelse. Sundhedssektoren udvikler sig meget hurtigt, så vi lægger stor vægt på en fleksibel og fremtidssikret bygningsstruktur. Hospitalet skal kunne tilpasse sig nye behandlingsformer og nye teknologier via tekniketagen, få bærelinjer og få faste vægge, store etagehøjder, forberedelse for ændring af sengeposter til behandlingsfunktioner og gode udbygningsmuligheder, siger Svend G. Hvid. Omfattende brug af IT Digitalt byggeri spiller en stor rolle for at kunne gennemføre et så komplekst projekt med et minimum af fejl og en optimal byggerytme. Netop nu er rådgivergruppen i færd med at definere projektets fælles IT-systemer så som programmeringsværktøj, projektweb og digitalt udbudssystem samt tværfaglige, databasebaserede CAD-værktøjer til projekteringsarbejdet. DNU får 11-12.000 rum, og hospitalsbyggeri er kendetegnet ved meget stor variation i kravene til de en- Beton 2 Maj 2009 13
For vand og spildevand er fremtiden central Centrale anlæg er den bedste løsning, også om 100 år. Det konkluderer Vision 2100 om vand og spildevand i Århus. Drøn på i Århus Både når det gælder vandforsyning og spildevand, vil fremtiden bringe endnu større, centrale anlæg. Det er den overordnede konklusion på Vision 2100, som Vand og Spildevand under Århus Kommune i april afleverede til bystyret. På en måde ærgrer det Vand og Spildevandschef Lars Schrøder, at byen skal arbejde videre med løsninger, der i bund og grund baserer sig på akvædukter og kloakker, som blev opfundet i Rom for et par tusinde år siden. Man skulle jo tro, at der i dag ville være bedre løsninger. På den anden side set bliver kravene større og større, både til kvaliteten af drikkevand og rensningen af spildevand, så vandløb, søer, havn og bugt kan få bedre vandkvalitet. Og samtidig ser det ud til, at Århus vil få op mod 100.000 flere indbyggere frem til det næste årtusindeskifte. Så der er brug for effektive løsninger med gode styringsmuligheder, og det peger på centrale anlæg. Centralt er effektivt Det handler både om effektivitet og kvalitetsstyring. Vi har inddraget mange parter i arbejdet med visionen og overvejet mange forskellige løsninger fra lokale rodzoneanlæg til et nyt, vakuumbaseret kloaknet. Men alt peger på store, centrale rensningsanlæg for vandbåret spildevand og centrale vandværker, siger Lars Schrøder. Når man siger beton, svarer Lars Schrøder derfor først og fremmest bassiner. Bassiner til opsamling af de store mængder regnvand, som prognoserne forudser. Og højdebeholdere til drikkevand placeret strategiske steder i byen. Hertil kommer de store ledninger for spildevand. Bassinbyggeriet har været i fuld gang i flere år. I forbindelse med frilægningen af Århus Å blev der således bygget opsamlingsbassiner for 450 mio. kroner til at fange det overløb, som åen ellers håndterede. I dag sidder cafegæsterne selv i regnvejr jo under markiser langs åen, og de vil ikke acceptere at få våde fødder, når vandstanden stiger og da slet ikke 14
Nem rengøring betyder større effektivitet. Det er baggrunden for, at Haarup har udviklet sit eget spulesystem, der sikrer bedre rengøring og hurtigere blandeproces. Man kan ikke se det, hvis man ikke ved det. Men under Mølleparken med træskulpturen ligger et udligningsbassin, der på årsbasis opsamler cirka 10.000 m 3 blandet regnvand og spildevand, som ledes til Marselisborg Renseanlæg i stedet for at udledes til Århus Å. Bassinet af beton blev taget i brug i 2007. af kloakvand, siger Lars Schrøder med et smil og tilføjer, at indsatsen selvfølgelig primært handler om vandkvalitet og om at undgå vand i midtbyens kældre ved kraftige regnskyl. Mest in-situ Separering af kloaksystemerne for regnvand og spildevand er også en stadig opgave for Vand og Spildevand. Dog primært uden for Århus midtby, hvor en omfattende opgravning næppe er realistisk foreløbig. Både opsamlingsbassiner og højdebeholdere støbes næsten udelukkende in-situ. I øjeblikket har kommunen højdebeholdere til 65.000 kubikmeter vand, men der er på sigt brug for mere. Vi har nu 10 højdebeholdere, og vi bygger jævnligt en ny, siger Lars Schrøder, som fortæller, at den ældste højdebeholder er fra 1908, og at den i øvrigt udmærker sig ved en rigtig god betonkvalitet, der langt overgår betonen i beholdere fra 1960 erne og -70 erne. jbn Effektiv, præcis og robust Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11 forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l. Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års garanti. Haarup Maskinfabrik a/s Haarupvej 20 DK-8600 Silkeborg Fax: +45 86 84 53 77 Tlf.: +45 86 84 62 55 E-mail: haarup@haarup.dk Web: www.haarup.dk Beton 2 Maj 2009 15
Århus får Danmarks første letbane Drøn på i Århus I 2015 kan tusindvis af såvel pendlere som århusianere tage letbanen på arbejde og køre tværs gennem Århus uden at skifte Europaplads nær havnen genvinder med letbanen sin status som station og bliver første stop efter Århus H på vej nordpå. Om bare seks år transporterer en moderne letbane mange tusinde århusianere og pendlere til og fra arbejde hver eneste dag. Den indledende VVM-undersøgelse er tæt på at være afsluttet, og hvis alt går efter planen, begynder projektering og anlæg i 2010, så den første etape kan tages i drift i 2015. Grundlaget for Danmarks første letbane er sammenkobling af to eksisterende lokalbaner fra Grenaa og Odder, som fra henholdsvis nord og syd ankommer til Århus H. Det to baner planlægges flyttet til spor 0/1 på Århus H, hvilket vil kræve en sportunnel eller en bro på tværs af nogle banearealer. Desuden skal der fra havnen og ad Randersvej an- Noter De skal projektere Fehmernforbindelsen Femern Bælt A/S har valgt de to tekniske rådgivergrupper, som i de kommende år skal projektere både en bro og en tunnel over Femern Bælt. Den brotekniske rådgiver er et dansktysk joint venture bestående af Cowi A/S og Obermeyer Planen + Beraten Gmbh fra Tyskland. Den tunneltekniske rådgiver er et dansk-engelskhollandsk joint venture bestående af Rambøll Danmark A/S Ove Arup & Partners International Ltd. og Tunnel Engineering Consultants (NL). De to rådgivergrupper skal konkurrere om at levere det bedst mulige projekt en bro eller en tunnel under hensyn til, hvad der er teknisk muligt, økonomisk optimalt og miljømæssigt forsvarligt. En skråstagsbro over det 19 km brede Femern Bælt er den foretrukne løsning. Men som et alternativ vil Femern Bælt A/S også undersøge en sænketunnelløsning bl.a. for at kunne belyse og sammenligne de miljømæssige fordele og ulemper. Kun det ene af de to projekter skal senere udføres. 16
lægges en 12 km ny strækning, der blandt andet bringer letbanen forbi universitetet, Danmarks Radio, Journalisthøjskolen, sygehuset i Skejby og de nye, tætte byer ved Lisbjerg og Elev, som er planlagt med op mod 30.000 indbyggere. Den ny strækning skal betjene mange af de største arbejdspladser i Århus, siger Ole Sørensen, som leder Letbanesekretariatet hos Midttrafik. Udfordrende skinnetunnel Den største udfordring og et delprojekt med masser af beton bliver sammenkoblingen af de to baner via en skinnetunnel eller bro ved Århus H uden at forstyrre den øvrige jernbanetrafik. Men desuden kan betonleverandørerne se frem til at bidrage til andre brokonstruktioner, perroner, sveller og måske underbygning for skinnerne i byområder. Teknisk er intet besluttet endnu, men med i overvejelserne er det princip, der i Tyskland kendes som feste fahrbahn, hvor skinnerne er fast forankret i beton i stedet for med sveller og ballast. På længere sigt lægger de nuværende planer op til at udvide letbanenettet med strækninger til Skanderborg, Silkeborg, Hadsten og Randers, så Århus og omegn får et komplet, skinnebaseret transportsystem til at aflaste biltrafikken. Tog og sporvogn i ét Jernbaneteknisk er en letbane en mellemting mellem en moderne sporvogn og et lokalbanetog. Den grundlæggende fordel er, at letbanen kører som et tog på de lange strækninger uden for byen og som en sporvogn i bytrafik. I bytrafikken skal letbanetogene således følge færdselsreglerne og være forudsigelige for de øvrige trafikanter, hvilket blandt andet stiller særlige krav til bremseevnen. I byområder skal de kommende letbanetog være eldrevne. De længere strækninger til Grenaa og Odder elektrificeres ikke i det mindste ikke i første omgang. Her kører togene dieselelektrisk, idet en såkaldt powerpack laver strøm til elmotorerne. jbn I første omgang omfatter letbanen Grenaabanen, Odderbanen og en 12 km lang nyanlagt strækning (markeret med rødt), som tages i brug i 2015. CONCRETE CONNECTIONS NYHED, PETRA UDVEKSLINGSBJÆLKE, NU MED EUROCODE DELTABJÆLKEN & PEIKKO PRODUKTER PEIKKO KONSOLJERN skjult konsolløsning høj bæreevne store tolerancer nem installation på elementfabrik DELTABJÆLKEN Mere end 100 referenceprojekter i Danmark fugearmering Hestehaven 21 5260 Odense S Tlf. 6611 1065 Fax 6611 1025 Email: dk-sales@peikko.com www.peikko.dk 17 Beton 2 Maj 2009 17
Frilægningen af Århus Å har skabt masser af byliv. Nu fortsætter frilægningen ned mod havnen som led i projektet Urban Mediaspace. Drøn på i Århus Snart klar til tredje frilægning Frilægningen af Århus Å fortsætter snart ned mod havnen, hvor åens udløb skal være en del af en ny, central havneplads. Det sker som led i et stort projekt med titlen Urban Mediaspace. Projektet til 1,7 mia. kroner omfatter ud over åbning af den sidste del af Århus Å et stort multimediehus samt design af havnefronten på strækningen fra Europaplads til Nørreport. Bag projektet står det århusianske arkitektfirma schmidt hammer lassen architects, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue aps, Bosch & Fjord aps, ALECTIA A/S samt Bibliotekskonsulenterne Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard Rasmussen. Multimediehuset er fremtidens Hovedbibliotek i Århus. Det omfatter ca. 28.000 m 2 bibliotek, borgerservice og administration samt parkeringsanlæg for 1.000 biler. Multimediehuset forventes at stå færdigt ultimo 2014 og Havnepladsen ultimo 2015. Frilægningen af Århus Å blev i øvrigt besluttet tilbage i 1989. Derefter fik århusianerne åen tilbage i to etaper. Først fra Grønnegade til havnen og derefter fra Immervad til Vester Allé. Den seneste etape blev indviet i 2008. Den frilagte å bidrager i høj grad til liv og gademiljø i Århus Midtby. jbn 18
Nu kommer Marselistunnelen Drøn på i Århus Marselistunnelen i Århus eller Forbedret vejforbindelse til Århus Havn ad Marselis Boulevard, som projektet officielt hedder blev vedtaget Århus Byråd den 8. oktober 2008. Dermed blev der givet grønt lys til det største anlægsprojekt nogen sinde i Århus: En 2,1 kilometer lang, firesporet vejtunnel, der forbinder Århus Havn med motorvejen uden for byen. Tunnelen udformes som en cut-and-cover elementtunnel under den nuværende Marselis Boulevard. Anlægsperioden er 2010 2015. Ud over tunnelen omfatter projektet en omlægning af Åhavevej fra motorvejen og ind til Marselis Boulevard. Løsningen vil skabe en central adgangsvej direkte fra motorvejen til Havnen og dermed på én gang løse en vigtig logistikopgave og skabe bedre forhold for beboerne i området. jbn Tunnelens udmunding mod havnen bliver her, hvor Marselis Boulevard møder Strandvejen. Når tunnelen er færdig, vil den tunge trafik forlade havnen under jorden. Beton 2 Maj 2009 19
Fremragende Arkitektur Drøn på i Århus Hvid med sorte ben En anderledes jernbanebro, som blev taget i brug i 2008, har skabt bedre forbindelse mellem Århus H og containerterminalen i Århus Østhavn. Anderledes, fordi broen er af hvid beton på søjler af sort beton og fordi broen krummer med en radius på blot 190 meter. Broen er 245 meter lang. Overbygningen er en efterspændt trugkonstruktion, der er understøttet af cirkulære søjler. Både overbygning, søjler og endevederlag er støbt in-situ af i alt 3.600 kubikmeter beton.