Københavnerkuranten pkt. 6 JS Stilladser, Tagstillads; 19. januar 1990 Bemærkninger til voldgiftskendelse: Denne voldgiftskendelse fastslår at et tag er et tag! I sagen blev der herudover nævnt 3 sager, som også fastslog at et tag er et tag! 1) Opmandskendelse (nr 966) af 30. Juni 1988: Arbejdspladsen var her hotel Sheraton. 2) Opmandskendelse (nr 911) af 4. marts 1985: Arbejdspladsen var her ejendommen Otto Mønsteds Plads 11/Puggaardsgade 3. 3) Opmandskendelse (n,: 880) af 1. september 1983: Arbejdspladsen var her ejendommen Øbrohus på Jagtvej. OPMANDSKENDELSE I FAGLIG VOLDGIFT: Specialarbejderforbundet i Danmark for Lager og Handelsarbejdernes Forbund mod Entreprenørforeningen for JS Stilladser ApS, København SV Mellem Specialarbejderforbundet i Danmark for Lager og Handelsarbejdernes Forbund og Entreprenørforeningen for JS Stilladser ApS, København SV er der opstået uoverensstemmelse om betalingen for et stilladsarbejde, som to af forbundets medlemmer, beskæftiget hos den indklagede virksomhed, i september 1989 har udført på arbejdspladsen: Københavns Universitet, Amager. Da Uoverensstemmelsen, der alene vedrører afregningen af 105 lbm stillads, opstillet på et fladt built-up-tag, ikke har kunnet løses ved lokal forhandling eller mægling, er sagen blevet indbragt til afgørelse for en faglig voldgiftsret med undertegnede højesteretsdommer Palle Kiil som opmand. For voldgiftsretten, hvor sagen er blevet forhandlet den 8. januar 1980, har forbundet nedlagt påstand om betaling for de omtvistede 105 lbm stillads i henhold til pkt. 6, kategori I, i priskuranten for stilladsarbejdere, gældende for København og Nordsjællands 1. og 2. zone (1987). Påstanden indebærer et krav om betaling for opsætning af stillads på tage med hældning med 105 lbm? 13,40 kr. eller i alt 1.407 kr. Entreprenørforeningen har på den indklagede virksomheds vegne påstået frifindelse under henvisning til, at virksomheden under den lokale forhandling har tilbudt at afregne de 105 lbm stillads efter priskurantens pkt. 4, kategori II, d.v.s. som et almindeligt let facadestillads, opsat under ekstraordinært vanskelige forhold. Tilbudet indebærer betaling af de 105 lbm stillads med 10,20 kr. pr. lbm eller i alt 1.071 kr. Tvisten vedrører således differencebeløbet 336 kr. Såvel pkt. 4 som pkt. 6 findes i priskurantens afsnit om betaling for opsætning og nedtagning af let facadestillads. Bestemmelserne lyder således: Pkt. 4:
Pris pr. påbegyndt m dobbeltsøjle i højden, målt fra nederste fodplade til øverste gelænder: Samtlige stilladser, som ikke kan henføres under kategori II (se dog punkt 36) kr. 8,50 I Stilladser opsat under ekstraordinært vanskelige forhold i form af tætte buske/træer eller tæt trafik af fodgængere m.m kr. 10,20 Pkt. 6: Opsætning af stillads på tage med hældning betales med pr. påbegyndt m dobbeltsøjle i højden, målt fra fodplade til øverste gelænder: Samtlige stilladser, som ikke kan henføres under kategori II (se dog pkt.36) kr. 13,40 I Stilladser opsat under ekstraordinære vanskelige forhold kr. 17,10 Ved?tag med hældning? forstås ikke helt flade tage, hvorom der er rækværk eller lignende, eller højtliggende gårde og tage over garageanlæg, hvor man umiddelbart kan spadsere henover med materiellet og sætte det op mod højereliggende gavle m.v., da dette betragtes som almindeligt facadestillads. Tage, der hælder, så man umiddelbart kan stå der og sætte op på strøer og fodsokler. I Herunder hører alt, der ikke er nævnt under kategori I. Underlaget akkorderes særskilt. Hvor træstiger benyttes, betales som hidtil. Af priskurantens pkt. 34 fremgår, at der betales særskilt for transport af materiellet uden brug af lastbil på arbejdsstedet, når afstanden til opstillingsstedet overstiger 17,5 m. Af klageskriftet og nogle foreviste fotografier samt de i tilslutning hertil afgivne forklaringer fremgår bl.a., at det omhandlede stillads blev opstillet på et fladt built-uptag over en kantine ca. 4 m over gårdniveau. Afstanden fra forkanten af taget til den facade, hvor stilladset blev opstillet, er ca. 8 m. Over tagpapbeklædningen er lagt sten. Med ca. 2,5 m mellemrum er der anbragt ovenlysvinduer ca. 0,8 x 0,8 m ligesom der findes adskillige udluftningspiber i det pågældende tagafsnit. Der er ikke og blev heller ikke under arbejdets udførelse opsat noget rækværk omkring taget. Materiellet kunne hejses op og anbringes på taget til brug for opsætningen, da der var tale om relativt beskedne mængder. Opsætningen skete på strøer udlagt på taget. Uoverensstemmelsen blev forhandlet lokalt den 3. oktober 1989 og ved et mæglingsmøde den 25. s.m., uden at enighed kunne opnås. I referatet fra mæglingsmødet hedder det bl.a.:?uoverensstemmelsen angår betalingen for opsætning af stillads på fladt built-up-tag inde i en lukket gårdhave. For iagttagelse af forholdene afholdtes mæglingen på arbejdspladsen. Efter forbundets opfattelse skal stilladset afregnes efter priskuranten for let facadestillads, pkt. 6, under tagkategori I.
Fra arbejdsgiverside fastholdtes det, at stilladset i det hele kan henføres under fortolkningsafsnittet i pkt. 6, hvorefter dette kan betragtes som almindeligt facadestillads. Der skal herefter alene afregnes efter priskurantens pkt. 4... Af 3 under sagen fremlagte opmandskendelser fremgår, at uoverensstemmelser af tilsvarende art som i den foreliggende sag tidligere er blevet afgjort ved faglig voldgift med forbundet og Entreprenørforeningen som parter. Til belysning af sagen skal disse kendelser kort refereres og i et vist omfang citeres: Opmandskendelse (n,: 880) af 1. september 1983: Arbejdspladsen var her ejendommen Øbrohus på Jagtvej. Ejendommen er et højhus, der i visse afsnit er sammenbygget med lavere bygningskomplekser, hvori der er indrettet forretninger og lignende. Stilladset var opstillet på et sådant lavere bygningsafsnit med built-up-tag, på hvilket murerne havde anbragt nogle jerndragere, som stilladset skulle hvile på. Taget skrånede kun de få centimeter, som et fladt tag skal skråne af hensyn til vandafløb. Der var intet rækværk om det pågældende tagafsnit. Ved kendelsen blev der givet forbundet medhold i, at afregning skulle ske efter priskurantens pkt. 6, kategori I, som tagstillads. I begrundelsen herfor hedder det:?således som sagen foreligger oplyst, finder opmanden, at det må lægges til grund, at de omhandlede lavere liggende tagarealer, som har dannet grundlag for opsætningen af stillads på højhuset, har været af en sådan karakter, at stilladsopstillingen bør aflønnes som tagstillads efter overenskomstens punkt 6, kategori I.? Opmandskendelse (nr 911) af 4. marts 1985: Arbejdspladsen var her ejendommen Otto Mønsteds Plads 11/Puggaardsgade 3. Stilladset var opstillet på et fladt tag, der kun skrånede de få centimeter, som er nødvendig, for at vandet kan løbe af. Arealmæssigt drejede det sig om ca. 100 m2. Taget var jævnt, således at man umiddelbart kunne spadsere over det med materiellet og stille det op mod en højereliggende mur. På forsiden af den lavere bygning, på hvis tag stilladset blev opstillet, var der i forvejen opsat et facadestillads, der efter virksomhedens opfattelse kunne fungere som rækværk, hvilket man fra forbundets side bestred, da der var mellemrum mellem bygningen og stilladset. Ved kendelsen blev der givet virksomheden medhold i, at afregning skulle ske efter priskurantens pkt. 4, kategori II, som almindeligt facadesstillads. I begrundelsen herfor hedder det bl.a.:?således som sagen foreligger oplyst, finder opmanden, at det må lægges til grund, at der har været tale om et helt fladt tag som omhandlet i vejledningen til overenskomstens punkt 6. Den omstændighed, at taget skråner de få centimeter, som er nødvendige for at regnvand kan løbe af, kan ikke betage det karakteren af helt fladt tag. Det af stilladsopstillerne opsatte rækværk må anses for tilstrækkeligt under de foreliggende forhold.? Opmandskendelse (nr 966) af 30. Juni 1988: Arbejdspladsen var her hotel Sheraton. Arbejdet omfattede opstilling af et opgangsfelt i en niche i hotellets facade. Opgangsfeltet blev bygget op på et built-up-tag, hvortil
materialerne blev hejst op fra gaden og transporteret over taget til opstillingsstedet. Taget er dækket med pap og små sten og forsynet med et betydeligt antal ovenlysvinduer, som vanskeliggjorde transport, oplagring og montage af materiellet. Der er intet rækværk eller lignende om taget. Ved kendelsen blev der givet forbundet medhold i, at afregning skulle ske efter priskurantens pkt. 6, kategori I, som tagstillads. I begrundelsen herfor hedder det:?således som sagen foreligger oplyst, finder opmanden ikke, at det tag, hvorpå stilladset blev opstillet, havde en sådan karakter, at det er omfattet af den ikke særligt klare beskrivelse i vejledningen til pkt. 6. Stilladset kan derfor ikke betragtes som et almindeligt facadestillads. Opstillingen må herefter betales med den i pkt. 6 kategori I fastsatte pris.? Til støtte for påstanden har forbundet anført, at det af priskurantens pkt. 6 med den dertil hørende vejledning fremgår, at følgende to forudsætninger altid skal væreæ opfyldt for ikke at afregne opstillingen af et stillads på tag efter denne bestemmelse: Taget skal være fladt, og man skal umiddelbart kunne spadsere henover taget med materiellet og sætte det op mod højereliggende gavle m.v. Hvis disse to forudsætninger er til stede, kræves yderligere et af følgende to vilkår opfyldt for at anse stilladset for et almindeligt facadestillads, der kan afregnes efter pkt. 4: Taget skal være omgivet af rækværk eller lignende, eller der skal være tale om højtliggende gårde og tage over garageanlæg. I det foreliggende tilfælde er der tale om et næsten fladt tag, hvor transporten og ophejsningen af materiellet blev vanskeliggjort af ovenlysvinduerne, således at allerede de to første forudsætninger for ikke at afregne stilladset som tagstillads i hvert fald kun delvis er opfyldt. Hertil kommer, at der intet rækværk var omkring taget, og at dette hverken er en højtliggende gård eller taget over et garageanlæg, således at heller ingen af de øvrige - alternative - vilkår er opfyldt. Opsætningen af stilladset må derfor afregnes efter priskurantens pkt. 6, kategori I. Entreprenørforeningen for den indklagede virksomhed har anført, at der i nærværende sag er tale om et helt fladt built-up-tag, hvilket der også var enighed om under mæglingsmødet. Det er muligt umiddelbart at spadsere på taget med materiellet og stille dette op mod en højereliggende mur inden montering. Transporten af materiellet betales i givet fald særskilt efter priskurantens pkt. 34. Adgangsforholdene var gode og taget så bredt, at der var rigelig plads til fralægning. Det er ikke afgørende for valget mellem afregning efter pkt. 4 eller pkt. 6, at tagfladen var forsynet med mange ovenlys, da virksomheden har tilbudt afregning efter pkt. 4, kategori II, om almindelige facadestilladser opsat under ekstraordinært vanskelige forhold. Der er omgivende murværk på 3 af tagets sider. Det var således ganske ufarligt for stilladsarbejderne at færdes deroppe. Den omstændighed, at der ikke var opsat rækværk ved den 4. tagside, kan derfor ikke føre til, at stilladset skal afregnes som tagstillads. Da der ikke mellem de af parterne valgte medlemmer af voldgiftsretten har kunnet opnås flertal for en afgørelse, træffes denne af opmanden, der udtaler:
Kommentaren eller vejledningen til priskurantens pkt. 6, der fastsætter betalingen for?opsætning af stillads på tage med hældning?, må efter ordlyden nærmest forstås således, at den fra begrebet?tage med hældning? alene undtager dels?helt flade tage, hvorom der er rækværk eller lignende?, dels?højtliggende gårde og tage over garageanlæg, hvor man umiddelbart kan spadsere henover med materiellet og sætte det op mod højereliggende gavle m.v.? Opsætning af stillads på tage, som ikke falder ind under?n af disse to undtagelser, må med andre ord afregnes efter tariffen for opsætning af tagstillads. Lægges denne forståelse af vejledningen til grund, bliver det for udfaldet af sagen alene afgørende, om opsætningen af stilladset skete på et helt fladt tag med rækværk eller lignende omkring, hvorimod det ikke kan tillægges betydning for afgørelsen af, om afregning skal ske efter priskurantens pkt. 6 eller pkt. 4, at opsætningen af stilladset måtte være besværliggjort på grund af de mange ovenlysvinduer. I overensstemmelse med resultatet i opmandskendelsen af 4. marts 1985 må taget, der er et sædvanligt built-up-tag, betegnes som?helt fladt?, hvilket også synes lagt til grund for forhandlingerne under mæglingsmødet den 25. oktober 1989. Det er imidlertid ubestridt, at taget kun var omgivet af murværk på 3 sider, og at den 4. side ikke var afskærmet med rækværk eller lignende. Uanset om det måtte kunne lægges til grund, at opsætningen af stilladset til trods herfor ikke frembød øget risiko for stilladsarbejderne, finder opmanden herefter, at ordlyden af vejledningen må føre til, at stilladset må afregnes som et tagstillads og ikke et almindeligt facadestillads, et resultat, som støttes både af opmandskendelsen af 4. marts 1985, der i begrundelsen henviser til det opsatte rækværk, og af opmandskendelserne af 1. september 1983 og 30. juni 1988, der må antages begge at have tillagt også det manglende rækværk betydning for afgørelserne. Der gives herefter forbundet medhold i dets påstand. KENDELSE: Den indklagede virksomhed JS Stilladser ApS, København SV skal anerkende, at de under denne sag omtvistede 105 lbm stillads skal betales som tagstillads efter priskurantens pkt. 6, kategori I, med 13,40 kr. pr. lbm eller med i alt 1.407 kr. Hvert part skal betale egne omkostninger og halvdelen af opmandens honorar og udgifter. København, den 19. januar 1990 sign. Kiil