du er aldrig alene Konfirmandtræf 6. - 8. november 2012 www.roskildestift.dk
Forord Årets konfirmandtræf i Domkirken handler om, at konfirmanderne via rollespil skal sætte sig i Jesu disciples sted. Konfirmanderne vil i år gennemspille fire dilemmaer, hvor de står i samme situationer, som disciplene stod i på Jesu tid. Temaerne for dagene i Domkirken og i det følgende undervisningsmateriale er venskab, at dømme hinanden, tro og tvivl og bøn. Der er i år lagt op til to gange halvanden times undervisning før besøget i Domkirken og en lektion til opfølgning bagefter. Materialet til opfølgning bliver sendt ud som selvstændigt materiale senere på året. Der er til hver lektion indlagt mere stof end det, der normalt svarer til halvanden time, sådan at underviseren kan vælge det ud, der passer ind i egen undervisningsplan. De to lektioner under hver mødegang er ikke nødvendigvis fortløbende, men kan lægges ind andre undervisningsgange end de to gange lige før konfirmandtræffet. Stinna Arenst, religionspædagogisk konsulent, Roskilde Stift 2
Biskoppen skriver Guds nåde, Guds tilgivelse og kærlighed omfatter alle. Det er kristendommens kernebudskab. Det budskab er det vigtigt at få fortalt i disse år, hvor mange unge ofte føler sig alene og til overs i en stadig mere kompliceret hverdag. Det gælder måske særligt konfirmandårgangen, der i overgangen fra barn til teenager gennemlever store personlige udfordringer og omvæltninger. Her er det afgørende, at folkekirken byder sig til med evangeliet, budskabet om at Gud vil os på trods. Derfor har vi til årets konfirmandtræf valgt overskriften Du er aldrig alene. Det drejer sig om vores forhold til Gud, men det drejer sig også om forholdet til andre mennesker. Konfirmandtræf samler hvert år i tusindvis af konfirmander, og netop i dette store fællesskab midt i Roskilde, bliver det tydeligt at konfirmanderne ikke er alene, men dele af et stort broget fællesskab. Med overskriften signalerer vi, at folkekirken er inkluderende. Her er plads til alle, også de unge. Det er også deres kirke, og det er dem, der får den opgave betroet at være kirke i den kommende generation. Derfor er det vores opgave at forkynde og formidle evangeliet klart og konkret, nutidigt og nærgående, så de unge hører, at det angår dem og deres hverdag, hvor de glæder sig over og bøvler med venskab, mobning, tro og tvivl. Materialet her er en håndsrækning til det arbejde. Tag derfor godt imod det og brug det i jeres konfirmandundervisning. Velkommen til Konfirmandtræf 2012. Peter Fischer-Møller, biskop 3
Lektion 1 1. lektion: Venskab 2. lektion: Om at dømme andre 1. lektion: Venskab Vores forhold til andre Hvad er en god ven? Peters bekendelse og svigt (Matt. 16, 13-23). Peter er Jesu tro følgesvend og sandsynligvis det tætteste, Jesus kommer på at have god en ven. Men selvom Peter har fulgt, forsvaret og kæmpet for Jesus, ender han med at fremstå som en person, der i virkeligheden ikke ved, hvad Jesus liv og handlinger på jorden har været godt for. Peter ender med at svigte Jesus og flygte fra ham, da Jesus er allermest alene, og Peter nægter overhovedet at have kendt til Jesus. Historien handler bl.a. om kammeratskab og loyalitet, om svigt og om, at Gud accepterer os på trods af vores svigt. Del konfirmanderne ind i grupper á fire. Lad dem først to og to tale om og skrive ned, hvilke egenskaber, der kendetegner en god ven. Lad dem derefter tale sammen alle fire og skrive deres fælles forslag ned. Tag derefter hver gruppe og hør deres forslag. Skriv forslagene op på tavlen. Læs historierne om Peter i Menneskesønnen, f.eks. s. 19-24, s. 44-48 og s. 70-76. Suppler evt. med andre historier, der fortæller om det indbyrdes forhold mellem Peter og Jesus. Sammenlign Peters og Jesus forhold med de ting, der står på tavlen. Er Peter en god ven. Hvorfor/ hvorfor ikke? 4
Nedenfor er der fire citater, som alle tre har noget med Jesus og Peters fælles historie at gøre. Den, som vil have en fejlfri ven, forbliver ensom Det er lettere at tilgive en fjende end en ven En ven kan meget vel anses for et af naturens undere En ven er én, som ved alt om dig, og alligevel kan lide dig Andagt Tal med konfirmanderne om, hvilke(t) citat(er), der passer bedst til Jesus og Peters forhold. Samtalen kan f.eks. laves som den øvelse, der hedder den varme stol. Konfirmanderne skal sidde på en stol i en ring, og der skal være en ekstra ledig stol. Underviseren læser et udsagn op, og den, der er enig, sætter sig i den ledige stol. Den, der ikke er enig, eller ikke har taget stilling, bliver siddende. Bagefter kan man tage en kort diskussion om, hvorfor man er enig eller uenig. Salme 370: Menneske, din egen magt, v. 1-3 Trosbekendelsen Læs den barmhjertige samaritaner (LK. 10, 25-37) Fadervor Salme 370: Menneske, din egen magt, v. 4-7 5
Lektion 1 2. lektion: Om at dømme andre og tilgivelse: Hvis du er ren, så kast den første sten selv! (Joh. 8) Vores forhold til andre Googl Tryg-reklame togstation og vis reklamen fra Tryg Forsikring. Tal med konfirmanderne om, hvordan vi alle sammen falder for fordomme Lav derefter øvelsen fire hjørner. Hvert hjørne i rummet repræsenterer en valgmulighed, som underviseren definerer. Konfirmanderne stiller sig i det hjørne, hvor udsagnet, de er enige i, hører til. Spørgsmålet, konfirmanderne skal tage stilling til, er: Har du prøvet at danne dig en mening om en anden, hvor det så viste sig, at du havde opfattet situationen og personen helt forkert? Du har efterfølgende fortalt din forkerte opfattelse videre til alle dine venner, som også har fortalt det videre, så den, det gik ud over, fik et dårligt rygte. De fire valgmuligheder er: Ja, nej, måske, frit hjørne. Det frie hjørne dækker en mulighed, de selv finder på, og som ikke er dækket ind af de andre tre hjørner. Andet spørgsmål lyder: Hvad gjorde du så? De fire valmuligheder er: Sagde undskyld, lod som ingenting, gjorde hvad du kunne for at rette op på det igen, frit hjørne. Opfølgningen på øvelsen kan ske ved, at underviseren stiller sig i midten og spørger ind 6
til konfirmandernes svar eller lader dem diskutere grupperne imellem. Bed dem dernæst konfirmanderne svare på: Hvordan ville du have det, hvis det var dig selv, det gik ud over. Hvilken af de ovenstående fire muligheder ville du så gerne have, den anden valgte? Læs historien i 33-36 i Menneskesønnen eller i en Bibelgenfortælling Sæt konfirmanderne i grupper á fire. Først skal de overveje følgende spørgsmål med deres sidemakker, derefter som gruppe alle fire sammen. Derefter kan underviseren, hvis det er nødvendigt, samle op og gennemgå spørgsmål og svar i plenum: Hvad gør Jesus i historien? Skulle han have gjort noget andet? Hvorfor? Hvorfor dømmer Jesus ikke kvinden? Hvorfor dømmer de omkringstående ikke kvinden? Hvad skal kvinden gøre, efter hun har forladt Jesus? Hvad vil det sige at have skyld? Hvad kan man gøre i stedet for at dømme kvinden? Eller læs historien om bjælken og splinten i øjet (Lk. 6,37-42). Historien handler om at dømme hinanden. Tal med konfirmanderne om, hvornår og hvor tit vi gør det. Vores første reaktion, når vi møder en anden, er tit at vurdere den anden. Hvad kan man gøre for at undgå at dømme hinanden ved første øjekast? En løsning er, at man kan og skal øve sig hele livet. Tal ud fra dåbsritualet og ud fra historien om kvinden grebet i ægteskabsbrud om, hvordan Gud dømmer os. Om håbet om, at Gud dømmer os inde og ikke ude. Vis klippet fra X-Faktor. Søg på Google under Blachmann bliver sur på deltagers mor. Træk evt. en parallel til dommerne i X-Faktor Thomas Blackmann og han meddommere, som kritiserer og dømmer deltagerne ude, i stedet for at dømme dem inde. 7
Lektion 2 1. lektion: Bønner (Matt. 6) 2. lektion: Tro og tvivl 1. lektion: Bøn: Må jeg bede om ketchuppen? (Matt. 6, 5-14) Bøn og tro Start med at bede konfirmanderne om at lave øvelsen på side 153 i lærervejledningen til Con Dios -konfirmandmaterialet eller øvelsen side 83 i samme materiales øvelsesbog 92 øvelser. og tvivl Tal med konfirmanderne om deres svar på spørgsmålene i de to øvelser. Lad konfirmanderne øve Fadervor ved at skrive en del af bønnen på hvert sit stykke papir, så det passer med antallet af konfirmander. Fadervor kan findes i et samlet dokument på www.konfirmandcenter.dk under gå til idebasen/bøn/fadervor/gå et Fadervor. Bønnen lægges ud i kirkerummet, og konfirmanderne går bønnen igennem to gange. Konfirmanderne skal herefter vælge det ord, der betyder mest for dem og skrive deres egen bøn på en post-it-seddel, som sættes på ordet. Derefter gås Fadervor igen, mens bønnerne læses undervejs. Fadervor-papirerne kan også lægges i en stor bunke, hvor ordene er blandet, så kon- 8
firmanderne selv skal samle bønnen. Til slut siges bønnen i fællesskab. Eller konfirmanderne kan få et eller to stykker hver af bønnen og så stille sig i den rigtige rækkefølge og sige bønnen sammen i kor. Husk, at tilmelde dig årets Konfirmandtræf... Tal med konfirmanderne om, hvorfor vi beder. Bøn kan inddeles i tre hovedgrupper: Tak, skæld ud og hjælp. Konfirmanderne kan komme med forslag til ting, man kan takke for, skælde ud over eller bede om hjælp til. Tal med konfirmanderne om, at vi beder hver dag. Vi siger f.eks. må jeg bede om saltet? Lad konfirmanderne skrive deres egen bøn. Tag for eksempel udgangspunkt i kopiarket på side 157 i lærervejledningen til Con Dios. Bønnen kan f.eks. skrives sammen til en lang kirkebøn og bruges til deres konfirmation, eller de enkelte bønner kan brændes eller smides i vandet i døbefonten under en andagt. 9
Lektion 2 2. lektion Tro og tvivl: Troens briller (1. Mos. 22, 1-19) Bøn og tro og tvivl Tvivlsbekendelse: Inddel konfirmanderne i mindre grupper. Lad hver gruppe tale sammen om, hvad der er svært at tro på, når det gælder Gud, Jesus og Helligånden. Hver gruppe fremlægger, hvad de er nået frem til, og underviseren skriver det på tavlen. Lad konfirmanderne formulere det som en bøn: Gud, indimellem tvivler vi på, at, det er svært at tro på, eller vi undrer os over På den måde får man en fælles tvivlsbekendelse. Alternativt kan konfirmanderne udfylde øvelsen på side 36 i lærervejledningen til Con Dios. Læs med konfirmanderne historien om Abraham og Isak. Tal om, om det er rimeligt, at Abraham føjer Gud (1. Mos. 22, 1-19). Lad konfirmanderne stille spørgsmål til teksten. Måske vil nogle af de følgende spørgsmål dukke op, ellers kan underviseren komme omkring dem: Hvis Gud bad dig om at ofre den, du elsker allermest, hvordan tror du så, du ville reagere? Hvorfor reagerer Abraham ikke sådan? Hvorfor vælger Abraham at gøre, som Gud siger? Hvorfor beder Gud Abraham om at slå sin søn ihjel? Hvilket Gudsbillede får vi ud fra historien? 10
Andagt Tal med konfirmanderne om, at tro kan opfattes på flere måder: Dels som lydighed (for eksempel som i historien om Abraham og Isak, og dels som tillid (som f.eks. i Hebr. 11,1, Matt. 4,18-22, eller i Mk. 15,34). Tal med konfirmanderne om, hvornår, det er lettest at tro: Når livet går godt, eller når jeg selv lider. Lad konfirmanderne to og to finde tidspunkter og situationer i livet, hvor det kan være svært at tro på Gud. Tal også med dem om, hvad det kan gøre ved vores Gudsbillede, når vi tvivler på Guds eksistens, eller når vi forbinder ham med lidelse. Eller genfortæl historien om kvinderne ved den tomme grav (Mk. 16,1-8). Hvorfor tror kvinderne overhovedet? Og hvordan har troen spredt sig, hvis de ikke siger noget om det, de har oplevet? Skal og kan vi virkelig tro? At tro handler om, hvilke briller ser man livet igennem. Se f.eks. på nedenstående billede i to minutter. Man skal fokusere på de sorte små prikker midt i billedet. Først ligner det noget abstrakt, men det er også et billede af Jesus. Hans Anker Jørgensens konfirmandtræfsalme, første del Trosbekendelsen Læsning Emmausfortællingen, fortællingen om den tomme grav fra Markusevangeliet, eller vis videoen om den barmhjertige gadefejer: http://www.youtube.com/ watch?v=bssrftfysue Fadervor Hans Anker Jørgensens konfirmandtræfsalme, anden del 11
Tal også med konfirmanderne om, at Gud ikke er vores modstander, men giver os solidaritet og følgeskab i problemerne. Det kan illustreres ved at fortælle historien på modsatte side eller genfortælle Emmaus-beretningen (Lk. 24,13-35): 12
Fodspor i sandet En nat havde jeg en drøm. Jeg drømte, at jeg gik langs stranden med Gud, og over himlen glimtede scener fra hele mit liv. I hver scene lagde jeg mærke til to sæt fodspor i sandet. Det ene sæt var mine og det andet var Guds. Da den sidste scene fra mit liv havde vist sig for os, så jeg tilbage på fodsporene i sandet. Da så jeg, at der mange gange på livets vej kun var ét sæt fodspor og at det netop var, når mit liv havde været sværest og fyldt med sorg. Det bekymrede mig, så jeg spurgte Gud: Kun ét sæt fodspor i sandet? Herre, du lovede mig, at du ville holde mig i hånden, lige meget hvor jeg gik. Fortæl mig hvorfor jeg kun ser eet sæt fodspor i sandet, når jeg netop ser tilbage på de tungeste perioder af mit liv. Herre, du sagde, at når jeg endelig besluttede mig til at følge dig, så ville du gå med mig hele vejen. Men jeg ser, at der kun er ét sæt fodspor i sandet i mit livs sværeste perioder. Jeg forstår ikke hvorfor, du forlod mig, da jeg mest behøvede dig. Og Gud svarede: Mit dyrebare barn, jeg elsker dig og aldrig, aldrig ville jeg forlade dig i prøvelsernes og lidelsernes stunder. Der hvor du kun ser ét sæt fodspor i sandet - det er dér, hvor jeg bar dig. 13
www. roskildestift. dk Udgivet af Roskilde Stift, 2012 Tekst Stinna Arenst Layout Bo Nygaard Larsen Fotos Colourbox