Forærer du også dine aktier væk? Der er mange der bruger og anbefaler stop loss, hvilket kan være en udmærket ide hvis man har det som en del af ens strategi. Men stop loss er ikke bare stop loss. Man kan vælge at man vil sælge en aktie hvis den falder x % under købskursen. Dette kan man styre selv og manuelt sætte aktien til salg hvis den valgte grænse er overskredet. De fleste har porteføljeprogrammer eller man kan se det procentvise afkast hos sin mægler. Det forudsætter dog at man jævnligt følger sine aktier. Fordelen er at metoden kan benyttes uanset hvilken mægler man bruger og man får en mulighed for at vurdere om faldet er reelt inden man sælger. En nemmere metode som tilbydes af nogle mæglere er automatisk stop loss. Fordelen er at det sker automatisk uden at man selv behøver følge markedet. Men det har også nogle ulemper og derfor ønsker andre mæglere ikke at tilbyde funktionen. Et eksempel på stop loss. Man køber en aktie til kurs 100. Man vil acceptere et tab på 6%. Bruger man den manuelle metode sætter man altså aktien til salg hvis den falder til kurs 94 eller lavere. Bruger man automatisk stop loss hos f.eks. Nordnet skal man have en triggerkurs og en salgskurs. For at det giver mening skal salgskursen ligge lavere end triggerkursen. I dette tilfælde kunne man vælge en triggerkurs på 95 og en salgskurs på 94. Det betyder at hvis kursen falder til 95 sælger man sine aktier til kurs 94 forudsat at der er en køber til denne kurs. Ulemperne ved det automatiske stop loss er : Man medvirker selv til at forstærke et fald som kan være midlertidigt. I ovennævnte eksempel vil et fald på 5% betyde et tab på 6%. Ofte ses overreaktioner på regnskaber eller andet som giver et kortvarigt dyk hvorefter kursen retter sig igen. Her vil man ofte få solgt på den kortvarige bund. Det automatiske stop loss skelner ikke mellem reelle fald og fejlhandler og lign. Det udløses når triggerkursen rammes, også hvis det skyldes en fejlhandel der senere annulleres. Og der kan endda spekuleres i at udløse automatisk stop loss ved at sælge nogle få aktier til en lav kurs. Der er ingen garanti for at et automatisk stop loss virker. Hvis kursen på ovennævnte aktie falder hurtigt til kurs 90 på en dårlig nyhed vil der måske ikke være købere i kurs 94, så aktierne vil ikke blive solgt selvom triggerkursen rammes. Man påtager sig altså en risiko for at få sine aktier solgt ved en fejl uden at man kan være sikker på at få dem solgt på et reelt fald. En variant er trailing stop loss. Det fungerer i princippet som ovennævnte men istedet for en fast triggerkurs sætter man den x% under den aktuelle kurs og salgskursen y% under triggerkursen. Det vil sige at hvis aktien stiger følger stop loss med op. Ulemperne er de samme som nævnt ovenfor. For at vise at risikoen ikke bare er teoretisk vil jeg vise et par aktuelle eksempler.
Aktien er Schouw. Bemærk det lodrette fald mandag hvor aktien kortvarigt faldt ca 6%. Handelsloggen omkring faldet ser sådan ud :
Bemærk nordnetsælgeren mellem alle Saxosalgene. Det ligner et automatisk stop loss der er udløst og nordnetkunden har altså fået solgt sine aktier på det værst tænkelige tidspunkt. Her er det Pandora der kortvarigt faldt til kurs 414. Der er ikke udløst stop loss, men det kunne der have været. Sidste eksempel er Genmab der kortvarigt faldt til kurs 400.
Her er der tale om en masse handler indenfor ca 1 minut. Hvad der har sat det hele i gang er umuligt at vide, men sælgerne er igen Saxo og Nordnet. Og det kunne ligne en del automatiske stop loss der er udløst. De viste eksempler er alle fra denne uge og har været nævnt i debatten. Jeg har altså ikke søgt specielt efter dem, og der kan sagtens være mange flere. Jeg synes at det virker tankevækkende med de lodrette fald, da det ikke virker logisk at sælge sine aktier så langt under aktuel kurs. Og ligeledes tankevækkende at sælgerne hver gang er Saxo og Nordnet som netop tilbyder automatisk stop loss. Stop loss er vel noget man bruger for at begrænse tab, men hvis man vælger mæglernes automatiske funktion kan det tilsyneladende medvirke til større tab. Desuden en række ekstra handler, så funktionen er vel til størst fordel for mægleren. Personligt ville jeg aldrig turde bruge sådan en funktion. Jeg vil selv bestemme hvornår jeg sælger mine aktier og ikke overlade det til computere der handler på tilfældigheder og nemt kan snydes.