HD(R) 2.del Finansiel Styring Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

Transkript

1 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed, da de selv optager korte lån og selv placerer overskudslikviditet. Likviditetsstyringen i en koncern med mange forskellige valutaer vanskeliggøres væsentligt, da der nu skal til at findes ud af hvilken valuta der skal være hovedvalutaen. Først og fremmest skal koncernen undgå interne betalinger, altså forstået på den måde at de skal overføre så lidt midler mellem de forskellige selskaber som muligt. Dette gøres ved netting. Netting skal forstås som nettobetalinger mellem koncernens selskaber. Fordelen ved netting er hovedsageligt at der ikke flyttes så mange penge(valuta) mellem selskaberne og derved mindskes kurstabet mellem købet og salget af valutaen. Netting kræver at der sidder et centralt organ i koncernen, som udregner nettingen. Nettingen skal udregnes på koncernplan for at kunne få så mange udligninger med som overhovedet muligt. Udgiften til et sådant organ skal holdes op i mod den besparelse der forventes at komme ved nettobetalinger. Det ville også lette/forbedre koncernens likviditet hvis den indførte cash pooling. Cash pooling virker som om koncernen har en konto til hver valuta. Hvis der bliver solgt varer i EUR sættes omsætningen ind på kontoen og de selskaber som køber varer i EUR hæver så fra denne konto. Dermed spares igen kursforskellene mellem køb og salg af valutaen. Cash pooling medfører mindre selvstændighed eller slet ingen selvstændighed for de enkelte selskaber under koncernen. Det vil igen kræve et centralt organ/afdeling som tog sig af styringen af cash poolingen. For ikke nok med at der indføres cash pooling, så skal afdelingen sørge for at der er valuta til rådighed for de betalinger der skal foretages. Afdelingen skal altså ikke bare sørge for modtagelse og bogføring af betalingerne, men også sørge for at evt. overskudsvaluta bliver vekslet til evt. underskudvaluta, så varekøb kan blive betalt i den rigtige valuta. Men hvorfor så ikke bare indføre cash pooling, uden at indføre netting, det ville jo være muligt at selskaberne via de forskellige valutakonti betalte deres indbyrdes gæld og tilgodehavender. Man kan sige med cash pooling kommer netting helt automatisk. Hvorfor skulle et selskab hæve EUR for at betale et andet selskab i koncernen, for at de kan sætte dem ind på den samme konto igen. Ud fra oplysningerne om Furniture A/S, synes jeg det kunne være spændende at indføre cash pooling i koncernen. 50% af deres omsætning foregår i EUR og ca. 49% af deres køb foregår i EUR, forskellen mellem køb og salg af denne valuta er ikke så store som andre mindre handlede valutaer, men der vil stadig være penge at hente på at indføre cash pooling i koncernen. Cash pooling vil også have den fordel at selskaberne i koncernen ikke selv optager lån, men bare tager det de skal bruge i de respektive valutaer. Det er så cash poolingafdelingens problem af få dækket likviditetsbehovet. Dette kunne så gøre ved at optage lån i en valuta hvor man havde overskudsvaluta.

2 2 af 2 sider Opgave 2.: Måling af risiko, er altid problematisk, da der indgår ukendte faktorer eller i hvert fald budgetterede/forudsagte faktorer. Der er efterhånden udarbejdet mange modeller til udregning af risiko i virksomheder, der kan bl.a. nævnes CAPM, APT, value to risk, volatilitets-/positionsmåling og Downside risk. De første, CAPM og APT er nogle ældre modeller som i praksis er ubrugelige p.g.a. deres sammensætning af antagelser og sammenhænge. Value to risk er defineret som det størst mulige tab på den givne virksomhed i en bestemt periode inden for et bestemt konfidensinterval. Modellen er ikke anvendelig da alle ting der indgår i modellen skal værdiansættes, for eks. varemærker. Downside risk er en ren risiko, der er ingen mulighed for gevinst, det er også kaldet en asymmetrisk risiko, i lærebogen er der nævnt eksempler som brand, tyveri og ulykker som Downside risk. Det vil sige det er ting som kun er negative og der ikke kan forventes noget positivt af. Dette bringer os til volatilitets-/positionsmåling. Volatilitet er den afvigelse der er omkring en middelværdi, eller det udsving der er fra middelværdien. Positionerne er vores omsætning, vores konti, eller hvad det nu er vi vil måle på. Som model er der følgende sammenhæng: Virksomhedsrisiko = Position x Følsomhed x Markedsvolatilitet (ICM s.300) Virksomhedsrisikoen kunne også skiftes ud med konjunkturrisikoen eller noget helt andet hvis det var det vi ville måle. Mulighederne for at måle Furniture A/S s risiko er da altid til stede, men spørgsmålet er om man har de fornødne data. Hvis vi bruger formlen og kigger på de enkelte dele kan vi se om vi har noget at gå videre med. Position: Det kunne være omsætningen eller måske omsætningen i en bestemt valuta der kunne være relevant at se på. Handler virksomheden på et marked som har en urolig valuta eller er der politiske problemer. Følsomhed: Det er følsomheden overfor det vi gerne vil undersøge, for eks. virksomhedsrisikoen eller konjunkturrisikoen. Markedsvolatiliteten: Det er det udsving der er på markedet i forhold til middelværdien. Men volatiliteten kan ses på flere måder:

3 3 af 3 sider historisk, som er noget man kender og ikke kan bruge til egentlige beslutninger Implicit, som er det udsving der er her og nu Prognosticeret, som er det udsving der forventes i fremtiden, ud fra det historiske Det historiske er ikke noget problem, her kender vi dataene og det implicitte kan vi sammenholde med det historiske og se hvor vil så ligger. Men det prognosticererede det er sværere, for hvor langt tilbage skal vi se på det historiske? 1 mdr.? 3 mdr.? Lige meget hvad vi gør, bliver det forkert. De historiske data indeholder måske en periode med store udsving eller en meget stille periode, hvis den prognosticererede periode kommer til at indeholde det modsatte vil vores prognosticererede volatilitet blive helt forkert. Men målingerne af de forskellige risikoer kan virksomheden bruge til at se om de eventuelt udsætter sig for større eller mindre risiko sammenlignet med andre markeder, hvis det var det man kiggede på Furniture A/S kan vi ikke beregne risiciene på ud fra de oplysninger vi har, men ud fra opgaveteksten kan vi da se at det specielt er USD og GBP, som kunne være problemet. Der har i flg. Opgaveteksten også været faldende kurser på disse valutaer, som har påvirket salget i USD i negativ retning, samt mindre indtjening i GBP, da der var indgået faste aftaler med nogle kunder der. Der er stor omsætning i disse valutaer og stort set ingen varekøb. Dette giver stor risiko på disse 2 markeder. Med hensyn til deres leverandører så er der aftaler 3 til 6 mdr. frem i tiden, omkring levering af råvarer, dette udgør også en risiko hvis det er aftaler om fast levering, der fremgår intet om det i opgaven, men det kunne være tilfældet. Opgave 3.: Furniture A/S har muligheden for at påvirke de risici der ligger i koncernen, hvis de vil påvirke dem. Sådan som jeg ser det er koncernens helt store problem valutarisici. Hvis koncernen vil påvirke disse risici kan de gøre en hel den, bl.a. indføre cash pooling, som der tidligere er nævnt, dette vil eliminere en del af de risici der ligger i de valutaer de bruger til køb og salg. Men hensyn til de øvrige valutaer, hvor de enten kun har køb eller salg, kan de mindske deres risici ved terminskontakter og/eller optioner, altså låse deres køb/salg af valuta fast, hvis de altså kender størrelsen af valutamængede, men det må de vel gøre ellers kan de jo ikke kende deres risiko. Det var også muligt at optage lån i de valutaer hvor de kun havde indbetalinger/omsætning og derved låse kursen fast på låneoptagelsestidspunktet, vekselgebyret m.v. slipper de jo aldrig for alligevel. En helt anden mulighed ville være at etablere produktion de steder hvor de også havde salg og dermed få udlignet forskellene mellem de valutaer de har over-/underskud i. Jo, Furniture A/S har masser muligheder for at påvirke/styre deres risici. De ovennævnte er selvfølgelig under forudsætning at der indføres cash pooling. Hvis der ikke indføres cash pooling, ville netting kunne tage en del af risiciene og kombineret med terminskontakter og/eller optioner ville der kunne elimineres endnu flere risici.

4 4 af 4 sider Furniture A/S har indgået ikke bindende kontakter om levering af varer, der typisk løber 6 mdr. Hvad ikke bindende indebær er jeg ikke helt med på, men det kunne være at kunden ikke var forpligtiget til at aftage det aftalte antal styk, eller at prisen ikke var endelig aftalt, altså ikke bundet. Hvis prisen der er aftalt salg omkring ikke er bundet kan Furniture A/S sende en del af valutasvingningerne videre til deres kunder og dermed eliminere deres risiko der. Hvis det er antallet af varer der ikke er endeligt aftalt, står Furniture A/S med et større problem, de ved ikke hvor meget de skal købe ind af råvarer, de ved ikke hvor meget de sælger og kender derfor ikke deres behov for valuta eller det de vil få ind og kan derfor ikke indgå terminskontakter og optioner da de skal være sikre på den mængde valuta de vil sikre. Opgave 4.: Til udregningen af terminskontakten skal vi beregne en teoretisk terminskurs, da vi ikke har fået oplyst nogen, den finder vi på side 54 i ICM. Spotkurs ved køb*renteforskel DKK/USD*løbetid Teoretisk præmie = * ,42*(2,15-1,25)*180 Teoretisk præmie = = 2,85 Tillæg 360*100 Tillægget skyldes renteforskellen mellem USD og DKK og vi kan altså aftale os til at sælge USD til kurs (633,42+2,85)= 636,27, om 6 mdr. På optionen skal vi ved en Put give en præmie på 20,53 DKK pr. 100 USD vi vil sikre dette giver os retten til at sælge men ikke pligten. Da der ikke er oplyst noget om rammeaftalens størrelse, forudsætter jeg at der er tale om salg på 1. mio. dollars. Ved brug af terminskontakten får Furniture A/S følgende ud af det: Terminskontrakt USD / 100 * 636,27 = DKK Ved brug af optionen får de følgende ud af det: Option USD / 100 * 660,00 = DKK Præmie USD / 100 * 20,53 = DKK Til udbetaling DKK Ud fra ovenstående skal de helt klart vælge optionen, da de er sikre på at kunne få kurs 660,00, som jeg har læst som strikekursen på optionen.

5 5 af 5 sider Hvis spotkursen er lig strikekursen giver optionen følgende resultat: Option USD / 100 * 633,85 = DKK Præmie USD / 100 * 20,53 = DKK Til udbetaling DKK Dette giver et lidt andet resultat og det er nu terminskontakten der skal vælges. Da den giver det største afkast, på den anden side hvis kursen forventes at stige til 660,00 er det så spørgsmålet om det ikke ville være det vær at betale optionspræmie og så have muligheden for at score kursgevinsten. Hvis man er til det sikre er det terminskontrakten der skal vælges og hvis man er villig til at gamble lidt er det optionen. Terminskontaktens styrke er at virksomheden ved hvad den får i hånden om 6 mdr., svagheden er at hvis bankens forudsigelse om kurs 660,00 holder stik har man tabt DKK, det er ikke alle der kan se det sjove i det. Optionens styrke er terminskontaktens svaghed, nemlig at hvis bankens kurs holder stik, vil virksomheden kunne undlade at udnytte optionen og sælge sine dollars på spotmarkedet i stedet for og så score kursstigningen på dollars. Der skal dog betales en præmie for optionen, men i dette tilfælde opvejes den fuldt ud kursstigningen på dollars. Svagheden, hvis man kan kalde det det er at der skal betales en præmie for at have muligheden for at ikke indløse optionen. Afhængig hvilken risikostrategi Furniture A/S vælger kan det godt være at de stadig vælger optionen. Furniture A/S har meget med valutahandel at gøre og de vil nok ikke vælge at sikre alt hvad de kan, da der er nogle små valutaer i mellem og nogle af den er ret faste overfor DKK, her tænker jeg specielt på SEK og NOK. Furniture A/S mener jeg bør sikre det de kan i de store valutaer, gennem terminskontakter og/eller optioner. I den ovenstående beregning kunne det måske betale sig at tage optionen i begge tilfælde hvis Furniture A/S ville satse lidt. Bankens forventning til kursen 6 mdr. senere var trods alt 660,00 og hvis de havde valgt optionen som put, var de ikke forpligtiget til at sælge til den aftalte kurs, men kunne sælge til spotkursen 6 mdr. senere som var forventet 660,00. Dette ville give en gevinst i forhold til terminskontakten til trods for at der var betalt præmie for optionen. Der er mange ting der skal overvejes i forbindelse med valg af en risikostrategi i Furniture A/S, den kan gå efter det helt sikre og afsikre alle valutadispositioner, men det vil sikkert være for tids- og omkostningskrævende. Spørgsmålet er om de vil helt over i den anden grøft hvor de lader os om der intet sker og ingen ting afsikre, men ud fra opgaveteksten ser det ud som de har afsikret dele af deres omsætning. Valget ligger nok mere i mellem om de kun skal bruge terminskontakter eller om de skal kombineres med optioner hvor det ser ud til at være fordelagtigt. De fleste virksomheder vil gerne have rimeligt styr på hvad de kan få ind på kontoen, men ved at vælge den kombinerede løsning er de også sikre på hvad de får, dog kan de være heldige at vinde på deres optioner, men skal selvfølgelig stadig betale præmie på de optioner hvor de indløser den til strikekursen. Hvis man vil løbe risiko og have mulighed for at vinde, bliver man nød til at betale for det.