Slibeteknik i praksis

AMU Maskin og Værktøj Slibeteknik i praksis Kursus 4XXXX Skive Tekniske Skole Oktober 2010

Indholdsfortegnelse AMU-kurset Slibeteknik i praksis... 3 1. Indledning.... 4 2. Valg af slibeskive.... 5 Slibemidlets anvendelsesområde.... 5 Slibeskivens mærkning.... 7 3. Slibemaskiners opbygning.... 8 Planslibemaskine.... 8 Rundslibemaskine.... 9 Hulslibning.... 9 Universalslibemaskinen.... 10 Rengøring og vedligeholdelse.... 10 4. Opspændingsudstyr og metoder.... 12 Planslibning.... 12 Magnetplaner.... 12 Stålfjedre.... 13 Lamelklodser... 13 Hak- og vinkelklodser.... 14 Skruestikke... 14 Sinuslinial og -planer.... 14 Rundslibning.... 15 Pinol og medbringer.... 15 Opspændingsdorn.... 15 Spændetænger.... 16 Glatplan.... 16 Magnetplan.... 17 Centerpatron.... 17 5. Valg af slibedata.... 18 6. Slibeteknik.... 19 Planslibning.... 19 Rundslibning.... 22 Indvendig rundslibning.... 28 7. Praktiske slibeopgaver.... 31 2

AMU-kurset Slibeteknik i praksis AMU Slibeteknik i praksis Kursusindhold: Valg af slibeskive Slibemaskiner og deres opbygning Opspændingsværktøjer og teknik Slibeteknik Praktiske slibeopgaver Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer, som har beskæftigelse inden for maskin- og værktøjsområdet. Mål: Deltageren kan på korrekt vis fortage planlægning, opstilling på og gennemførelse af praktiske slibeopgaver på plan og rundslibemaskiner. Deltageren kan sikkerhedsmæssigt korrekt betjene produktionsslibemaskiner og anvendelsen af almindelige hjælpeværktøjer og opspændingsudstyr. Varighed: 5 kursusdage Uddannelsesbevis: Uddannelsesbevis udstedes af uddannelsesinstitutionen til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat AMU bevis 3

1. Indledning. Slibning er en spåntagende bearbejdningsproces, ligesom drejning og fræsning Spåntagningen ved slibning kan vanskeligt sammenlignes med nogle af de andre kendte metoder. Den kan bedst sammenlignes med fræsning med en mangeskærs værktøj. Fræseværktøjet arbejder med kendte skærevinkler, hvorimod slibekornene, som udgør slibeskivens mange små skær, ligger tilfældigt indlejret. Derved spåntagning med såvel positive som negative skær. Slibeprocessen er afhængig af nogle grundlæggende elementer som materialet der skal bearbejdes, slibemaskinens egnethed og stabilitet, opspændingsudstyr og deres stabilitet, valg af slibeskive, slibeteknik og metodevalg i forhold til opgaven. Dette kursus skal give slibeoperatører en kompetence til at vælge korrekt metodevalg og valg af slibedata i forhold til given opgave. 4

2. Valg af slibeskive. En vellykket slibeproces er afhængig af mange faktorer, hvoraf valget af det skærende værktøj slibeskiven kun er en af mange. Som første valg anbefales der derfor at følge slibeskivefabrikantens anbefalinger og retningsgivende anvisninger for valg af slibeskive til givne slibeproces. Senere med kan et større erfaringsgrundlag give mulighed for at foretage nogle valg, som tilgodeser mere specifikke forhold i en given bearbejdningsproces. Slibeskivens sammensætning har som tidligere nævnt stor indflydelse på slibeskivens egnethed. I en valgsituation kan det derfor være hensigtsmæssigt, at se på de hvormed enkeltelementerne fra slibeskivens mærkningssystem øver indflydelse på slibeprocessen som helhed. Slibeskivens anvendelighed i forhold til et givent materiale og slibeopgave afhænger af den måde, den er sammensat på. Kombinationsmulighederne er mangfoldige, men reelt består almindelig slibeskive kun af tre elementer. Slibekorn Bindemiddel Luftporer Slibemidlets anvendelsesområde. Der findes en lang række slibemidler på markedet, men de vigtigste for metalindustrien kan opdeles i fire grundtyper: Aluminiumoxid, herunder SG Siliciumkarbid CBN (Kubisk Bornitrid) Syntetisk diamant 80.000 60.000 40.000 20.000 0 Hårdhed N/mm² Slibemidlerne har hver deres specielle anvendelsesområde, og de kan alle deles op i flere varianter. De to syntetiske slibemidler (CBN og diamant) er væsentligt dyrere end de to andre slibemidler. Men der er også stor forskel på deres fysiske egenskaber. 3000 2000 1000 0 Temperatur ⁰C 5

Ved valg af slibemiddel spiller emnematerialets type en stor rolle. Det er specielt nedenstående faktorer ved emnematerialet, som der skal fokuseres på: trækstyrke, legeringselementernes art og mængde, karbidernes art og mængde, varmeledningsevne. Bearbejdningen af forskellige materialetyper stiller altså nogle krav, som slibemidlet skal kunne opfylde i videst mulig grad. Der vælges slibemiddel ud fra følgende kriterier: Hårdhed slibemidlet skal helst være hårdere end de hårdeste bestanddele i det materiale, der skal bearbejdes. Et hårdere slibemiddel giver i almindelighed også en grovere overfladeruhed. Diamant CBN Siliciumkarbid Aluminiumoxid Titaniumkarbid Vanadiumkarbid Wolframkarbid Niobkarbid Kromkarbid Cementit Martensit Austenit Ferrit Hårdhed N/mm² 0 20000 40000 60000 80000 Sejhed Slibning af eksempelvis bløde materialer udvikler et større specifikt tryk (trykket på det enkelte slibekorn), hvorved slibekornenes selvsplintring øges. Slibekornene vælges derfor blødere. Skarphed Et skarpt slibekorn skaber mindre friktion og dermed mindre varmeudvikling, men disse slibekorn er oftest sprøde og har dermed en større selvsplintring. Selvsplintringsevne Med en passende selvsplintringsevne holder slibekornene sig skarpt skærende, idet der til stadighed fremkommer nye skarpe skær. Kemisk og termisk stabilitet Kornene skal, uden at nedbrydes, kunne optage en del af den varme, der opstår under bearbejdningen samt kunne modstå kemiske påvirkninger. Derved forlænges slidtagen og standtiden forlænges. Nogle materialer har tendens til at klæbe til nogle typer slibekorn, hvorved slibeskiven tilstoppes. Eksempelvis klæber aluminiumsmaterialer til aluminiumoxidkorn. Slibemiddel Fabrikskode Farve Anvendelsesområde Aluminiumoxid Normalkorund A eller A10 Brun Slibning af lavtlegeret og uhærdet materiale samt andre materialer med mellem og høj trækbrudstyrke og tungt skrubarbejde Aluminiumoxid Halvædelkorund 52 A Gråblå Slibning af ulegeret, lavtlegeret, uhærdede og hærdede samt varmeømfindtlige stål, herunder syre- og rustfaste stål. God spånydelse Aluminiumoxid Ædelkorund 88A Rødlig Slibning af bløde højtlegeret stål m stor trækstyrke før hærdning. Anvendes også i slibestifer til bearbejdning af stål og støbegods. Aluminiumoxid Ædelkorund 89A Hvid Slibning af værktøjsstål og SS/HSS- stål samt slibning af rustfaste stål Aluminiumoxid Special ædelkorund 90A Grålig Slibning af højtlegerede, seje og varmeomfindtlige værktøjsstål og SS/ HSS stål Aluminiumoxid Special ædelkorund 91A Rød Slibning af højtlegeret værktøjsstål, hvor der er specielle krav til en kølig slibning Siliciumkarbid C Grøn Slibning af materialer med ringe trækstyrke, men også til syrebestandige stål med en austenitisk struktur samt ikke-metaliske materialer Siliciumkarbid 1C Sort Slibning af materialer med ringe trækstyrke, eksempelvis støbejern, messing, bronze, aluminium samt ikke metalliske materialer Slibemidlernes egnethed til forskellige materialer som angivet af Tyrolit. Slibemidlets farve kan ikke altid udledes af skivens farve Bindemiddel der omslutter kornene vil være bestemmende 6

Slibemiddel Kornstørrelse Skivens hårdhed Skivens struktur Bindemiddel Fabrikskode AMU Slibeteknik i praksis Slibekornenes hårdhed og slibebestandighed er således ikke eneafgørende for slibeskivens kvalitet. Bindemidlets art og mængde har også afgørende betydning på slibeprocessen. Bindemidlets opgave er dels at fastholde slibekornet i aktiv stilling indtil kornet ikke længere kan skære, så skal slibekornet splintres eller afstødes af slibeskiven. Bindemidlet skal slippe kornet for at blotlægge nye slibekorn/skær. Herved kan slibeskiven være selvafrettende. En for lille luftpore eller for få luftporer kan bevirke en tilstopning af slibebanen. Herved hindres spåndannelsen og slibningen vil frembringe en voldsom varmeudvikling til skade for slibeprocessens resultat. Slibeskiver fremstilles i mange forskellige sammensætninger, former og dimensioner. De to hovedtyper der er mest brugte er: Traditionelle, keramiske bundne slibeskiver Slibeskiver med slibemidlerne CBN (Kubisk Bornitrid) og diamant. Slibeskivens mærkning. Som tidligere omtalt afhænger den enkelte slibeskives egenskaber af flere ting, så slibeskivens sammensætning, det vil sige sammensætningen af slibemiddel, kornstørrelse, hårdhed, struktur og bindemiddel, spiller en afgørende rolle og indgår derfor samlet i et standardiseret mærkningssystem. Mærkningssystemet forsøger at give en entydig indikation på slibeskivens egenskaber. Sådan skrives betegnelsen på en slibeskive fra eksempelvis Tyrolit: 89A 46 H 8 V217. Fabrikskode Fabrikat Alumo 43 89 53 EK1 A A A 46 46 46 46 H H H H 8 8 8 8 K V V V E A 217 Atlantic Slip Naxos Tyrolit Winterthur Eksempel på mærkning af konventionelle slibeskiver. I alle ovennævnte slibeskiver er slibemidlet ren hvid aluminiumoxid. Bemærk at hårdheden, selv om den betegnes med samme bogstav, kan variere fra fabrikat til fabrikat forskellen imellem hårdhedsgraderne er dog ens inden for samme fabrikat. Sådan skrives betegnelsen på en CBN slibeskive fra eksempelvis Slip Naxos: B 126 R75 B3 I skemaet vises, hvad de enkelte symboler betyder. Slibemiddel Kornstørrelse Koncentration Bindemiddel fabrikskode Fabrikat B B 126 126 R75 C75 Flere tyske fabrikater er beskrevet på en lidt anden måde: B B 3 AMIGO Slip Naxos Tyrolit Slibemiddel Kornstørrelse Bindemiddel Evt. fabrikskode Koncentration Fabrikat B 126 KSS 10 NYA V180 Winter B 126 KBN V180 Mûller Eksempel på mærkning af CBN- og Diamantskiver. I eksemplet er slibemidlet betegnet med et B for en CBN-skive. Havde det været en diamantskive skulle der stå D. Som det vil fremgå af det følgende, er kombinationsmulighederne så mangfoldige at de fleste slibeskiveleverandører vælger kun at udbyde et begrænset sortiment at standardskiver. Specialslibeskiver er normalt dyrere at fremstille, og der er som regel lang leveringstid. 7

3. Slibemaskiners opbygning. AMU Slibeteknik i praksis Planslibemaskine. Planslibemaskiner varierer meget i udførelse. Den type metalindustrien oftest anvender, er en maskine, hvor slibeskiven arbejder med periferien, og emnet er fastspændt på et bord, der passerer frem og tilbage under spindeldokken. Planslibning er en slibeproces, hvorved man kan opnå planhed, parallelitet og stor målnøjagtighed. Der viser her nogle forskellige typer planslibemaskiner, hvor slibeskiven arbejder med periferien. Fælles for alle er kun længdebevægelsen, og at emnet som regel holdes fast ved hjælp af et magnetplan. Den mest anvendte planslibemaskine er type A, hvor bordet længde og tværbevægelse styres hydraulisk. På moderne planslibemaskiner kan bordets længdebevægelse hastighedsreguleres. Tværbevægelsen kan samtidig justeres, så den tilpasses slibeskiven bredde. Ved planslibning med slibeskivens periferi er berøringsfladen mellem slibeskiven og emnet større end ved rundslibning. Men vælger derfor generelt en blødere slibeskive f.eks. hårdhed F - K. Som generel regel gælder, at det er bedre med en stor tværbevægelse, maks. ¾ slibeskivebredde og en spåndybde på 0,005 til 0,02 mm afhængig af emnemateriale, slibeskive og maskinen stabilitet. Ved mindre tværtilspænding udnytter man ikke slibeskivens fulde bredde, og man får udprægede tendenser til at slibeskiven bliver slidt på kanterne. Planslibemaskinen bør endvidere være forsynet med automatisk tilspænding på slibeskivens nedadgående bevægelse. En præcisionsslebet spindel, der kobles ind i stedet for den hydrauliske tværbevægelse, vil også være nyttig, da den udvider planslibemaskinens anvendelsesområde betydeligt bl.a. til: Kantslibning Nedstiks / sporslibning Profilslibning 8

Men indenfor grovere slibebearbejdning findes også planslibemaskiner der sliber med en kopskive, og det ikke længere er slibeskiveperiferien der slibes med. A. Maskine med pendlende arbejdsbord B. Maskine med roterende arbejdsbord C. Overflade ved planstillet slibeskive D. Overflade ved vinkelstillet slibeskive Ved slibning med slibeskivens aksialflade (kopskive) er berøringsfladen meget stor, og man vælger derfor en grovere og blødere slibeskive kornstørrelse 24 46 go hårdhed H I. Endvidere findes inden for samme område sementopdelte slibeskiver. For segmentopdelte kopslibeskiver er hårdheden F I almindeligvis velegnet. Ved segmentslibning bruger man i vid udstrækning at slibe fra råt gods til færdigt emne. Spåndybde 0,03 0,05 mm Bordhastighed 10 20 m/min Rundslibemaskine. Rundslibemaskinen der normalt benyttes i metalindustrien er opbygget med en tværslæde der bærer slibespindeldokken, og en længdeslæde der bærer arbejdsbordet med emnedokken, afretterblokken og evt. pinoldok. Arbejdsbordet skal kunne forstilles i en given vinkel ved f.eks. konusslibning. Arbejdsbordets vinkelstilling bruges også i forbindelse med indstilling af korrekt cylindrisk slibning. Hulslibning. En rundslibemaskine kan endvidere være udstyret med et aggregat for indvendig hulslibning. For at kunne udnytte rundslibemaskinen fuldt ud, bør hulslibeaggregatet kunne bringes i arbejdsstilling uden at forstille nogle af de faste mål. Rundslibemaskinen anvendelse er typisk til opgaver som: Slibning af aksler Slibning af konusser Indstiksslibning Runde profilslebne emner Indvendig slibning (hulslibning) 9

Universalslibemaskinen. Universalslibemaskinen er meget udbredt maskintype p.g.a. sit store anvendelsesområde. Eksempelvis rundslibning hulslibning planslibning samt med ekstraudstyr slibning af skærende værktøj mindre profilslibeopgaver. Universalslibemaskinen er oprindelig lavet til slibning af slibning af skærende værktøj, som bor, fræsere o. lign. bearbejdsprocesser, der ofte kræver vanskelige opspændinger, og hvor små spånmængder skal fjernes. Med diverse tilbehør er universalslibemaskinen i stand til at løse de mest forskelligartede slibeopgaver. Til rund og planslibeopgaver er den dog mere ustabil end disse specialslibemaskiner. AMU Slibeteknik i praksis Nogle af de oftest forekomne opgaver på universalslibemaskinen er: Slibning af skærende værktøj Rund- og planslibning Slibning af deleopgaver Profilslibning med og uden profilprojektor Rengøring og vedligeholdelse. Spåndannelsen ved slibeprocesser er ofte kun at regne som slibestøv. Dette støv samt slibeskivekorn udgør en stor fare for slibemaskinernes føringer og andre bevægelige dele. Slibestøv og slibekorn bliver sammen med kølesmøremiddel eller olie en farlig pasta, der kan ødelægge føringer. Rengøring er alfa og omega for lang levetid på slibemaskinen. Rengøring: Spåner/støv og slibekorn fjernes med håndkost eller klude Vær omhyggelig med rengøring af slibebord, glideflader på slæder, spindel, koniske flader på opspændingsværktøjer og nav, gevind, smørnipler m.fl. Hold rent i gevind, konusser og på slibebord ved opspænding af udstyr og emner. Gør malede flader rene, men anvend ikke rengøringsmidler der opløser malingen. Rengøring udføres ofte og dagligt samt grundigere ved ugens afslutning. Forud for hver opspænding af emner, smat efter brug af slibemaskinen. 10

Pasning og vedligeholdelse: AMU Slibeteknik i praksis Trykluft skal aldrig, da slibespåner/støv og slibekorn kan trænge ind i slibemaskinens lejer, opspændingsanordninger, styr, slæder, spindler til slæderne, motorer Hold orden og rent omkring maskinen samt ved udstyr og værktøjer i skabene. Læg aldrig værktøj på planer eller slæder Kontroller og juster om nødvendigt slør i slæder og lejer Anvend kun korrekte spændebolte og værktøj til opspænding Smøring udføres efter leverandørens anbefalinger og anvisninger. 11

4. Opspændingsudstyr og metoder. Planslibning. Magnetplaner. Magnetplaner findes i forskellige udgaver. Permanente magnetplaner med lille eller stor lamel/polafstand Elektromagnetisk magnetplan med lille eller stor lamel/polafstand, samt evt. vandkølet (hvilket anbefales, hvor tolerancekravene er store). Magnetplaner med lille lamel/polafstand benyttes til tynde emner, hvor man risikerer at magnetbølgen går gennem emnet uden at fastholde det særlig godt. Eller ved meget korte emner, for at sikrer flere magnetbølger i indgreb med emnet. Jo flere poler der er i indgreb, des bedre holdes emnet fast. For at få det fulde udbytte af magnetplanet er det nødvendigt at tage visse hensyn: Magnetplanet skal være fuldstændig parallelt med planslibebordets føringer. Ved rundslibning vinkelret på hovedspindlen. Det opnås ved med jævne mellemrum at slibe magnetplanet. Hertil anvendes en blød fritskærende og ret grovafrettet slibeskive kornstørrelse 46. Magnetplanet skal være aktiveret under slibningen. Spåndybder på 0,005 mm med langsom bordbevægelse. Sørg for tilpas lang afgnistningstid. Overfladen skal snarere være mat en blank, og gerne udvise spor efter slibekornene. Magetplanet skal holdes fri for slagmærker og partikler fra afretningen der kan sætte sig fast i det bløde materiale. Kontrol af planhed foretages med et indikatorur. Permanentmagnetplaner er ofte forsynet med et smørested. For at undgå unødig slid er det nødvendigt med regelmæssig smøring. 12

Opspænding. Emnet placeres på rengjort flade og på tværs af polerne, og magnetplanet trækkes an eller tilsluttes strøm. Emnet fastholdes mod planet ved hjælp af magnetisme, og sidevers ved hjælp af friktionen. Emner med lille anlægsflade bør støttes med en støtteklods til at optage slibetrykket. For at opnå ensartet slibning ved bearbejdning af mange emner på en gang bør disse ligge tættest muligt, og helst i et kvadratisk eller rektangulært mønster. Profilslibning af en række emner kan i visse tilfælde være en undtagelse. Nedspænding. Nedspænding af et færdigslebet emne skal ske med omtanke. Prøv ikke at skubbe emnet af. Det laver ridser i både den slebne overflade samt i magnetplanets overflade. Nogle simple metoder kan anvendes: Anbring et stort emne ved siden af. Det vil da stjæle en del magnetisme. Placer et stykke tyndt papir under emnet ved opspændingen, hvorved man med et let slag med en blød hammer kan løsne emnet. Elektromagnetplaner er forsynes med en afmagnetiseringsanordning, som fuldstændig neutraliserer restmagnetismen. Sikkerhedsforskrifter for elektromagnetplaner foreskriver at maskinens bordtilspænding stopper, så snart strømmen til magnetplanet slås fra eller svigter. Stålfjedre. Opspænding af umagnetiske emner holdes fast i skruestik. Men hvor emnerne er meget tynde kan der anvendes stålfjedre, som er et simpelt hjælpeværktøj der holder emnet nede mod magnetplanet. Er et godt alternativ til tape og lignende. Lamelklodser. Lamelklodser anvendes til slibning af emner, der skal holdes fast hævet over grundplanet. De fremstilles i forskellige størrelser, bl.a. i metermål. De er lagvis opbygget af et magnetisk og et umagnetisk materiale. De fremstilles også som permanent magnetiske. Ved profilslibning kan lamelklodserne profileres og dermed holde profilerede emner fast. Opspænding. Når magnetplanet aktiveres overføres magnetismen gennem lamelklodserne. For at dette kan lade sig gøre, er det meget vigtigt, at de anbringes rigtigt på magnetplanet. Billedet viser korrekt anvendt lamelklodser, hvor de ligger parallelt med magnetplanets lameller. 13

Hak- og vinkelklodser. Hakklodsen og V-klodsen er vinkelslebet og kan spændes op på fem sider. De anvendes ofte i forbindelse med slibning af endeflader. Den bør anbringes så den optager slibetrykket for emnet. Skruestikke. Skruestikke fås i forskellige typer og modeller. Der er dog to hovedtyper: Magnetskruestikken Præcisionsskruestikken Skruestikkene er slebet i vinkel overalt og kan således vendes og drejes efter behov. For magnetskruestikken gælder at den løse kæbe kan forskydes efter emnets eller ved større emner helt undværes. Den faste kæbe skal altid anbringes så den optager slibetrykket for emnet. Vær opmærksom på at rengøre ekstra omhyggeligt, da restmagnetisme i skruestikken tiltrækker slibespåner. For præcisionsskruestikken gælde også at slibetrykket skal være i mod den faste kæbe. Nogle præcisionsskruestikke fremstilles kombineret med en sinuslinial funktion. Sinuslinial og -planer. Sinuslinial er et enkelt men præcist hjælpeværktøj, hvormed man i vandret plan kan oprette sit emne i en ønsket vinkel. Det er meget anvendeligt til slibning af nøjagtige vinkler. Den ønskede vinkel indstilles ved hjælp af måleklodser i forhold til given formel. En Sinuslinial kan være kombineret med en skruestik eller magnetplan, hvilket gør det meget anvendeligt. Opretning af sinusplan. Opret sinusplanet på følgende måde: Anbring sinusplanet på plansliberens magnetplan Kip planet op i ca. 45 Drej sinusplanet i vandret plan, indtil det kippede plan er parallelt med planslibebordets længdebevægelse. Tjek med et indikatorur. Aktiver plansliberens magnetplan. Sinusplanet kippes tilbage til vandret plan, og fast anlægsskinne tjekkes med indikatorur. Hvis anlægsskinnen ikke er parallel med planslibebordets længderetning, slibes anlægsskinnen med siden af slibeskiven. 14

Rundslibning. Pinol og medbringer. Ved rundslibningsopgaver anvendes der faste pinoler for at sikrer et præcist rundt emne. Pinolerne bør have en spids af hårdmetal af hensyn til minimal slidtage. De udføres i hele og halve pinoler. Halve er slebet ned på den ene side for at skabe frigang for slibeskive ved slibning af små dimensioner. Rullepinoler bør ikke anvendes, eller anvendes med største agtpågivenhed for urundt emnegeometri. Pinoldokkens rør er fjedrende og kan ikke fastspændes som på en drejebænk. Fjederne kan skiftes i forhold til størrelsen af arbejdsemnet. Ligesom fjederkraften kan justeres på den enkelte fjeder. For at reducerer friktionskraften og dermed varmeopbygningen, er det vigtigt, at pinoltrykket holdes så lavt som muligt. Pinolhuller. Slibning mellem faste pinoler stiller store krav til pinolhullernes kvalitet og størrelse. Størrelsen afhænger af arbejdsemnet vægt, men skal altid være så lille som muligt. Jo større den bærende glideflade er, dets større friktion vil der opstå mellem arbejdsemne og pinol. Dette kan specielt få alvorlige følger ved slibning af lange tynde emner, hvor friktionsvarmen hurtigere får emnet til at udvide sig. Det kan derfor anbefales, at pinolhullerne, hvor der er muligt, fremstilles efter DS / ISO 6411-R; disse frembringer en radiusformet bæreflade. Ved emner, hvor der stilles meget store krav til rundløbsnøjagtighed, tilrådes det at efterslibe pinolhuller i en speciel pinolhulsslibemaskine. Emnet centreres automatisk ved opspændingen, og slibeskiven, der er afrettet i samme vinkel som pinolhullet, frembringer en jævn ren bæreflade. Renlighed og smøring. Det er af stor betydning, at pinolhullerne er helt rene før opspændingen, de skal derfor blæses godt igennem med trykluft. Ved hærdede emner, hvor der sidder rester af hærdesalt, er glasblæsning en effektiv metode. For at mindske friktionen skal pinolhullerne tilføres en lille smule fedt. Der anvendes en god vandfast kvalitet. Medbringere. Den medbringer, der driver arbejdsemnet rundt, kan være af standardudførelse eller specielt udformet til opgaven. Det er meget vigtigt at justere medbringerstiftens position, så kraften overføres til den jævne og lige flade på medbringerens tap. Opspændingsdorn. Der skelnes mellem to forskellige grundtyper af opspændingsdorne faste dorne og ekspansionsdorne. Glatdorn (let konisk). Anvendes til seriefremstilling. Dornen præcisionsslibes, og bearbejdes ganske svagt konisk i overensstemmelse med den enkelte hulstørrelses toleranceområde. 15

A. Opspænding på fast dorn. B. Opspænding på ekspanderende dorn. C. Opspænding på hydraulisk ekspanderende dorn Ekspansion dorn. Ekspanderende dorne mekaniske eller hydrauliske dorne købes i standardstørrelser. De består af en fast konisk del og et mangeopsplittet mellemstykke med konisk hul. På grund af den relativt stejle stigning på den koniske del har den ekspanderende dorn et større arbejdsområde. Metoden er ikke så nøjagtig som ved anvendelse af faste dorne, og den anvendes ved fremstilling af et enkelt eller få emner. Hydrauliske dorne er meget nøjagtige. De anvendes ved seriefremstilling af emner, hvor emnehullet er bearbejdet til en snæver tolerance. Dornene fremstår som en enhed med fast kerne og en tyndvægget overflade, hvorpå emnet opspændes. De er fyldt med olie, som sættes under tryk med en pinolsskrue, hvorved den tynde væg udvider sig og således fastholder emnet. Spændetænger. Ved fremstilling af få emner, men også ved slibning i serier, kan der anvendes spændetænger til fastholdelse af arbejdsemnet. Spændetangsanordningen betjenes manuelt eller hydraulisk. Ved krav om snævre tolerancer skal spændetangens indvendige mål og målet på den del af emnet, der spændes på, passe inden for snævre tolerancer. Der skal varetages en omhyggelig renlighed imellem opspændingerne. Spændetænger fremstilles i tre tolerancegrupper: DIN 6343, med en rundløbstolerance inden for 0,03 mm Standard, med en rundløbstolerance inden for 0,02 mm Ultrapræcis, med en rundløbstolerance inden for 0,01 mm De nævnte tolerancer gælder for spændetænger ø10 Ø18 mm. Spændetænger med specialprofiler fremstilles normalt med de største tolerancer. Glatplan. Opspænding på glatplan er normalt en sikker og god opspændingsmåde, men arbejdsemner, der har en uregelmæssig form kan skabe ubalance. Ubalancen kan give synlige fejl på emnets overflade, og den ødelægger emnedokkens lejer. Opspændingen skal derfor bringes i balance med passende kontravægte. 16

Magnetplan. Ved opspænding på magnetplaner skal planernes relative spændkraft tages i betragtning. Emnet skal have god planhed og være tilstrækkelig stor i forhold til udhænget på den del, der skal bearbejdes. Spånkræfterne skal begrænses i forhold til opspændingens kvalitet sløve slibeskiver giver større slibetryk. AMU Slibeteknik i praksis Umagnetiske emner kan fastholdes med sekundlim på en plade. Pladen kan fastholdes på glatplan eller et magnetplan, og emnet et let at rette op. Limlaget kan naturligvis give minimal unøjagtighed, men denne kan ofte rettes ved efterfølgende planslibning af foden. Centerpatron. Opspænding i tre- eller fireklo er også en mulighed for umagnetiske emner. Centrerpatronen spændes op i emnedokkens spindel, hvorved rundløb på det færdige emne afhænger af tilstanden af dokkens lejer. Det vil derfor ikke være muligt at opnå de samme rundløbsnøjagtigheder som ved faste pinoler. Patronens klør kan betjenes manuelt eller hydraulisk. Ved opspændinger i tre- eller fireklo vil det ofte være nødvendigt at skulle rette arbejdsemnet op, så emnedelene kommer til at løbe sammen indbyrdes. Det er derfor en stor fordel at anvende en centrerbar patron 17

5. Valg af slibedata. Slibemiddel Fabrikskode Farve Anvendelsesområde Aluminiumoxid Normalkorund A eller A10 Brun Slibning af lavtlegeret og uhærdet materiale samt andre materialer med mellem og høj trækbrudstyrke og tungt skrubarbejde Aluminiumoxid Halvædelkorund Aluminiumoxid Ædelkorund 52 A Gråblå Slibning af ulegeret, lavtlegeret, uhærdede og hærdede samt varmeømfindtlige stål, herunder syre- og rustfaste stål. God spånydelse 88A Rødlig Slibning af bløde højtlegeret stål m stor trækstyrke før hærdning. Anvendes også i slibestifter til bearbejdning af stål og støbegods. 89A Hvid Slibning af værktøjsstål og SS/HSS- stål samt slibning af rustfaste stål 90A Grålig Slibning af højtlegerede, seje og varmeomfindtlige værktøjsstål og SS/ HSS stål 91A Rød Slibning af højtlegeret værktøjsstål, hvor der er specielle krav til en kølig slibning Aluminiumoxid Ædelkorund Aluminiumoxid Speciel ædelkorund Aluminiumoxid Speciel ædelkorund Siliciumkarbid C Grøn Slibning af materialer med ringe trækstyrke, men også til syrebestandige stål med en austenitisk struktur samt ikkemetaliske materialer Siliciumkarbid 1C Sort Slibning af materialer med ringe trækstyrke, eksempelvis støbejern, messing, bronze, aluminium samt ikke metalliske materialer Slibemidlernes egnethed til forskellige materialer som angivet af Tyrolit. Slibemidlets farve kan ikke altid udledes af skivens farve Bindemiddel der omslutter kornene vil være bestemmende Vejledende skærehastighed Vs og spåndybder As. Skærehastighed Vs Uhærdet stål Hærdet stål Støbejern Messing Emnehastighed Ve Skrub Slet Spåndybde As Skrub Slet 20 35 m / sek. 16 28 m / sek. 20 32 m / sek. 20 30 m / sek. 15 25 m / min. 6 12 m / min. 0,01 0,02 mm 0,002 0,005 Spåndybdeværdier er vejledende for slibemaskiner brugt ved maskin- og værktøjsfremstilling. maskinemneform, opspændingsstabilitet og køleforhold kan især ved skrubslibning betyde mindre værdier. Afretningsspåndybde Ad Skrub Slet 0,01 0,03 mm 0,005 0,01 mm Afretningstilspænding Sd Enkeltkorndiamant (skarp) Skrub Slet 0,2 0,3 mm 0,05 0,1 mm Flerkornsdiamant Sidetilspænding Se Skrub Slet Skrub Slet 0,4 0,7 mm 0,15 0,3 mm ½ - ⅔ af slibeskivens bredde ¼ - ⅓ af slibeskivens bredde 18

6. Slibeteknik. Planslibning. Planslibning med slibeskivens periferi bør foregår med en mindre spåndybde og stor sideforskydning af slibeskiven frem for stor spåndybde og lille sideforskydning. Det sikrer den bedste varmefordeling på emnet, som er vigtig i forhold til muligheden for at slibe målfast. Samtidig bringes flest mulige korn i slibeskivens periferi i indgreb og minimalt slid på slibeskivens geometri sikres. Sideforskydningen af slibeskiven ved skrubslibning udgør omkring op til ¾ af slibeskivens bredde under hensyntagen af maskinens og emneopspændingens stabilitet. Sideforskydningen af slibeskiven ved sletslibning udgør omkring 1/3 ¼ af slibeskivens bredde. Ved store krav til overfladens beskaffenhed kan sideforskydningen reduceres yderligere. Hver slibemaskine har sin egen begrænsning i størrelse og effekt. I princippet vil den størst tilladte slibeskive diameter og bredde give den mest effektive slibning, og den bedste standtid på slibeskiven. Spåndybden pr. overløb skal tilpasses den enkelte slibeopgave og må ikke være for stor. Hastigheden på bordets længderetning skal være størst muligt, hvilket fremmer slibeskivens selvskærpning. Ved slibning i højtlegeret, hærdet værktøjsstål stiger spåntrykket drastisk, det vil derfor være mest hensigtsmæssigt at arbejde med reduceret sidetilspænding. Planslibning bør altid afsluttes med udgnistningsture, hvor slibeskiven passerer hen over emnet et antal gange, uden tilstilling af spån. Derved udlignes spåntrykket, og emnets overflade og geometriske form forbedres. Ved store krav til overfladekvalitet må slibeskivens kornstørrelse samt afretningsbetingelserne tages i betragtning. Opspænding af emne. Der skal udvises forsigtighed omkring opspænding af emner direkte på magnetplan. Følgende forholdsregler skal anvendes: Det skal kontrolleres at emnet sidder godt fast før det slibningen starter Korte emner vil ofte ikke holdes særlige fast på grund af få magnetfelter holder fast i emnet. Disse emner bør sikres med sidestøtteklodser. Tynde emner kan gøre at magnetfelterne rækker uden for emnet, hvilket mindsker fastholdelsen. Disse emner bør sikres med sidestøtteklodser. Et emne må generelt ikke være højere end længden på fladen der vender imod magnetplanet. Eller s skal emnet sikres med nogle sidestøtteklodser. Ikke magnetiske emner kan sikres ved hjælp af tape eller stålfjedre. A. Plan- og parallelslibning B. Nedstikslibning af spor og profiler. 19

Nedstiksslibning. Nedstiksslibning af spor eller profiler i emnet kan foretages med en planafrettet eller profilleret slibeskive. Slibeskiven pendler hen over emnet uden sideforskydning og tilstilles spån i dybden ved hver vending i bordets længderetning. Der arbejdes med relativ lille spåndybde, en stor bordhastighed og god køling. Slibeskiven må ikke være for hård, da den skal kunne holde sig selv åben, men den må heller ikke være for blød, da der ofte er krav om kantfasthed i profilsporet. Det vil sige skarpe hjørner og små profilradier skal holde længst muligt. Dybdeslibning. Dybdeslibning anvendes til slibning af spor, men til forskel fra nedstiksslibning med pendelbevægelse foretages bearbejdningen i et enkelt eller få overløb. A. Nedstikning med pendlende bordbevægelse og trinvis vertikal spåntilstilling. B. Dybdeslibning, hvor bearbejdningen foretages i et overløb. C. Ved nedstikslibning og anden profilslibning vil det være en fordel med en digital måleanordning på tværbevægelsen Dybdeslibning kan kun foretages på slibemaskiner der er udstyret til denne form for slibning. Specialet bordbevægelsens længderetning skal styres stabilt og ved meget lav hastighed. Ligeledes stilles der store krav til effektiv køling og mulighed flere spulesteder på slibeskiven og slibestedet. Slibeskiven skal bogstaveligt talt spules ren for spåner under processen. Slibning af lange og tynde emner. Ved slibning af emner der er så tynde, at magnetplanet kan få dem til at fjedre, skal man være særlig påpasselig. Hvis emnet før bearbejdningen er krumt vil magnetplanet trække emnet til mod magnetplanet, og nå magnetismen afbrydes efter slibningen, vil emnet igen bøje tilbage til sin oprindelige krumhed. For at modvirke dette uheldige forhold kan opspændingen foretages på forskellig vis. Emnet placeres på magnetplan uden magnetisme. Emnet understøttes for evt. krumhed eller vrid med folie eller placeres oppe på lamelklodser. Herefter tilsluttes magnetismen Planslibning af første flade foretages til fladen er ren eller således, at emnet vil kunne understødtes punktvis når det vendes. Den anden flade slibes direkte på magnetplanet. 20

Slibningen foretages så køligt som muligt og med mindst mulig slibetryk, da selv små overfladespændinger let vil få emnet til at krumme igen. Slibeskiven skal derfor til stadighed holdes skarpt skærende, og der skal bruges rigeligt med køling. En grovkornet, blød slibeskive med meget åben struktur vil være passende. Der arbejdes med små spåndybder og hvor det er muligt spændes emnet op i en skråtliggende position i forhold til sliberetningen. For at fordele spændingerne jævnt på begge sider vendes emnet ofte, og der slibes til stadighed lige meget af hver side. Spændingsømfindtlige emner Varmen og spændingerne fordeles mere jævnt og ensartet ved at fastholde emnerne i en skråtliggende position. Kantslibning. I enkelte tilfælde kan det være en fordel at anvende slibeskivens kant til slibning af spor på pasmål, eller slibning af siderne på et emne. Der anvendes en slibeskive, hvor siden eller siderne er underskåret (afrettet fri op af siderne) i en vinkel på 2-3. Denne slibeform er uhensigtsmæssigt rent slibeteknisk, fordi der kun er få korn til at udføre spåntagningen. Kornene slides hurtigt ned og skiven skal derfor afrettes temmelig ofte. Gældende herfor er: Der skal kun være det absolut nødvendige slibetillæg. Anvend en grovkornet slibeskive med en åben struktur, hvor det er muligt. Der arbejdes med en hurtig bordbevægelse for at presse slibeskiven til en god selvskærpning. Slibeskivens side afrettes ofte, fordi der opstår varmedefekter, når slibeskiven sløves (emnets overflade bliver hurtig blank med synlige anløbne plettes). Anvend rigeligt med køling, hvor det er muligt. Vinkelrethedsslibning. Når et emne skal slibes i vinkelrethed. Det være sige på alle flader samt på endeflader, så gøres dette lettest på følgende måde: Første side slibes ren direkte på magnetplanet. Emnet opspændes i en skruestik, hvor den første slebne flade vender imod den fast kæbe i skruestikken (hvis emnet også skal slibes på endeflader, kan man med fordel placere emnet således, at det stikker ud over skruestikkens ene side med nogle mm.). Næste side slibes ren og evt. at vende skruestikken rundt og en endeflade slibes ren. Nu kan de resterende flader slibes rene direkte på magnetplanet. Den anden endeflade slibes også på mål (evt. i skruestik afhængig af emnets form og længde). 21

Problemer ved planslibning. Fejl Årsag og mulig løsning Fejl Mulig løsning Planhedfejl Parallelitesfejl Slibespor Vibrationsmærker Overfladen bliver For grov Fejl på emnet Slibeskivebanen er deformeret og vender for langt inde over emnet i tværgående retning. Brudte overflader er vanskelige at slibe plane, fordi slibestykket konstant varierer; afslut med små spåndybder og god udgnistning. Hvis bordet vender, i langsgående retning, mens slibeskiven er for tæt på emnet, kan der i enderne vise sig et mærke i hele emnets længde. Slagmærker i magnetplanet. Manglende rengøring, smuds under emnet. Grater eller slagmærker på emnet. Emnet er på begge sider blevet slebet mens det er fastholdt i et hjælpeværktøj; den ene side slibes i hjælpeværktøj, men den anden side, hvis muligt fastholdes direkte på magnetplanet. Slibestreger i længderetningen, med en afstand svarende til sidetilspændingens størrelse; slibeskiven er ikke afrettet parallelt med magnetplanets overflade, hvilket oftest skyldes tophængte afrettere, der er ude af justering. Slibeskiven er ikke i balance. Anvend en blødere slibeskive. Grovere afretning. Emnet fjeder, eller er ikke fastspændt. Anvend en mere finkornet slibeskive. Langsommere afretningstilspænding. Reducering af spåndybden Reduceringen af sidetilspænding Slibeskiven virker for hård. Slibeskiven virker for blød. Slibebanen lukkes Anvend en blødere slibeskive. Forøg bordhastigheden. Forøg tværtilspændingen. Forøg spåndybden. Forøg kølemiddeltilførselen. Grovere afretning Anvend en hårdere slibeskive. Reducer bordhastigheden. Reducer tværtilspændingen. Reducer spåndybden. Finere afretning. Anvend en mere grovkornet slibeskive. Anvend blødere slibeskive. Forøg afretningshastigheden. Slibeskivens virkemåde Ved optimering af slibeprocessen ændres en parameter ad gangen. Rundslibning. Når der stilles store krav til et cirkulært emne tolerancer vedrørende dimension, overflade og geometri, vil der være nærliggende at anvende rundslibning som den afsluttende bearbejdningsform. Slibeskiven bevæger sig med en kontinuerligt tilspænding ind i arbejdsemnet. Arbejdsemnet roterer, og står stille uden sidebevægelse, bevæger sig med korte oscillerende sidebevægelser eller sideforskydning i hele emnets længderetning. Typisk har udvendig rundslibning en meget lille kontaktflade imellem slibeskive og emne. Derved lettes spåntagningen, fordi slibeskiven porer kun skal rumme et relativt lille spånvolumen. Kølingen kan også bringes direkte ned i kontaktstedet og bliver derved meget effektiv. Ligesom spåner og rester af slibeskiven let spules bort. Alt i alt kan varmeudviklingen ved udvendig rundslibning holdes på et minimum. Forskellige former for udvendig rundslibning pendlede og indstik. 22

Rundslibning udføres mest økonomisk og teknisk set mest korrekt, når der arbejdes med relativ små spåndybder og store sideforskydninger. Derved bringes flest mulige korn i indgreb, hvilket bevirker et minimalt og jævnt slid på slibeskiven. Den varme der opstår ved bearbejdningen, fordeles jævnt over hele emnet, og der slibes mest målfast. Stor spåndybde og lille sideforskydning er ikke hensigtsmæssigt. Slibeskiven arbejder kun med en kant, som hurtigt slides ned, og emnet opvarmes punktvis (i striber). Dette kan medføre kast og overfladedefekter. Spåndybder pr. overløb skal tilpasses den enkelte slibeopgave. Hastigheden på maskinens længdebord (sideforskydningen) skal generelt være størst muligt for at modvirke punktvis opvarmning af emnet. Ved slibning i højtlegeret, hærdede værktøjsstål stiger spåntrykket drastisk. I disse tilfælde vil det derfor være mest hensigtsmæssigt at arbejde med reduceret sideforskydning. Ved skrubslibning fjernes store mængder materiale mest hensigtsmæssigt ved at foretage en række indstiksslibninger i skivens bredde. Til sidst foretages en pendelslibning som sletslibning. Ved forholdsvis lange emner, hvor emnets diameter svarer til eller er næsten lig med slibeskivens bredde, bliver spåntrykket for stort. Spåntrykket kan med fordel lettes ved at reducere slibeskivens bredde. Slibebanen rettes af i en større dybde (ca. 0,1 mm) i den ene side, så banen kun virker med en del af sin oprindelige bredde. Slibningen bør altid afsluttes med en udgnistning, hvor slibeskiven passerer hen over emnet et antal gange uden tilstilling af spån. Derved udlignes spåntrykket og emnets overflade samt dets geometriske form forbedres. Ved store krav til overfladekvaliteten må slibeskivens kornstørrelse og sammensætning, maskinens stabilitet, emnematerialets art, emnets form og opspænding, kølingen, slibeskivens afretning bearbejdsningsdata m.v. tages i betragtning. For at opnå fuldstændigoverslibning af hele emneoverfladen må sidetilspændingen s (mm/omdr.), vælges mindre end bredden på slibeskiven. s vælges i området ¼ - ¾ af slibeskivens bredde. I emnets ender skal slibeskiven bevæge sig udenfor emnet med ca. 1/3 af sin bredde. Og ved større emnediameter kan det være nødvendigt med en pausetid inden bordbevægelsen vender, for at sikrer at emnet roterer en omgang mens en del af slibeskiven er uden for emnets kant. 23

Indstiksslibning kan med fordel anvendes til skrubslibning, hvor emnet er langt og/eller tyndt. AMU Slibeteknik i praksis Indstiksslibning bruges også når emnets længde er lig med eller mindre end slibeskivens bredde, hvor det er muligt vil en lille oscillerende bevægelse (på ½ - 2 mm) være fremmede for bedre overflade. Indstiksslibning anvendes også ved spor- og profilslibning. Hvor der skal slibes op imod et bryst skal man være agtpågivende overfor varmeudvikling, og sikrer at slibeskiven er afrettet fri op af siderne med 2-3. Ved større serie kan det være en fordel at vende slibespindeldokken i 10 30 grader og afrette slibeskiven som vist på illustrationen. Der giver en langt bedre overflade på brystfladen. Samtidig kan der afslibes langt mere materiale af uden genafretning af slibeskiven, ligesom den samlede slibetid reduceres væsentligt. Opretning af rundslibemaskinens bord, så der opnås korrekt cylindrisk emne, sker ud fra en prøveslibning på emnet, og korrigeres i henhold til den tabel det følger med maskinen. På udvalgte rundslibemaskiner findes også en mulighed for finjustering på selve pinoldokken i henhold til en tabel. Elektronisk måleudstyr. Der findes forskellige elektroniske hjælpeudstyr til rundslibning. Det kan f.eks. være elektronisk målstyring. Aggregatet sikrer ensartede dimensioner på slebne emner og anvendes kun ved produktionsslibning af større serier. Ved produktionsslibning kan skrub-, mellemslet-, slet- og udgnistningslibning forudindstilles i en cyklus, hvorved der er muligt at opnår en gentagelsesnøjagtighed på under 0,001 mm. Måletasterne ligger an mod emnets under hele slibeoperationen, og når det mål, der er indgivet i elektronikken er nået, afbrydes slibningen, og maskinen går tilbage til sin udgangsposition. Da processen styres elektronisk er nøjagtigheden helt uafhængig af slid på slibeskiven. Målstyring er udviklet til blandt andet udbrudte overflader og til paringsslibning. Ved paringsslibning kan eksempelvis stempler bearbejdes til en forvalgt pasning med cylinder, der individuelt svinger i målene, og således at den indbyrdes tolerance parvis passer helt nøjagtigt.. 24

Problemer ved rundslibning Her er nogle typiske fejlmuligheder ved rundslibning. Det er dog særdeles vanskeligt at give en entydig beskrivelse af de overflademønstre, som karakteriserer de forskellig fejl. Skemaerne giver imidlertid anvisninger på nogle muligheder, der måske kan lede ti len afhjælpning af problemet. Formfejl. Fejl Mulig årsag Evt. løsning Emnet er urundt. Slibeskiven er for tæt. Grovere afretning, mere åben struktur, grovere kornstørrelse, længere udgnistningstid. Emnet er konisk. Utilstrækkelig køling. Fejl ved pinolspids. Pinolspidser for løse. Fejl ved medbringertap eller stift. Uensartet belastning på medbringer. Emne i ubalance. Deformation under opspænding. Emnet fjedrer under bearbejdning, eller slibeskiveskaftet fjedrer ved indvendig slibning. Slagmærker i magnetplanet. Emnet udvider sig på grund af varme. Køl rigeligt. Slibes op. Renses, kontrolleres for slagmærker på konusdelen, samt i arbejds- og pinoldokken. Kontrol og opretning. Dæmp anslaget mellem medbringertap og stift ved hjælp af gummieller plastslange. Afbalancer med kontravægte. Kontrol af opspændingen. Anvend korrekt justerede støddok, reducer spåndybde, anvend en smallere slibeskive (slibebane). Magnetplan hvæsses eller slibes. Rigelig køling, reducer spåndybde, grovere afretning, slibeskive med mere åben struktur, grovere kornstørrelse, smallere slibeskive / slibebane. Konisk i enden ved pinolen. Konisk med overmål op mod bryst. Hul er konisk. Fejl ved indstilling af arbejdsdok, Rettes op. pinoldok eller bord. Arbejdsslaget er for langt. Slibeskiven må ikke forlade emnet den skal altid være i indgreb med ½- ¾ af sin aktive bredde. Slibeskiven er slidt skæv. Afretning af slibeskiven. Anvend evt. en hårdere slibeskive Udbøjning af slibeskaft. Vælg kraftigere og/eller kortere skaft, længere udgnistningstid. Slibeskiven slipper emnet ved vendepunktet. Slibebanen for lang. Justering af slagets længde. Afrette til mindre end slibende diameter på en del af længden. 25

Mærker og ridser. Fejl Mulig årsag Evt. løsning Regelmæssig, grov overflade. Slibeskiven for grov. Mindre kornstørrelse, finere afretning. Grov overflade, men uregelmæssig. Slibeskiven for blød. Anvend hårdere slibeskive, eller få skiven til at virke hårdere ved at ændre parametre for bearbejdning. Kommamærker. Løse slibekorn eller snavset Rigelig kølig, rens tank, rens filter, rens beskyttelsesskærm. kølemiddel. Dybe varierende facetter. Slibeskiven, der sidder løs. Efterspænd flanger, kontrol af mellemlægsskiver. Fint spiralslibespor. Afrettediamant er sløv, sidder Kontrol af diamant og diamantopspænding, let affasning af ikke fastspændt eller diamant slibeskives kanter er løs i indfatningen. Spor efter foregående bearbejdning. Uregelmæssige facetter. Varme i overfladen. Spejlblank overflade. Slibebanen ikke parallel med emne. Emnet fjedrer. Slettillæg for lille. Pinoltryk forkert, slappe eller defekte remme. Forket slibeskive eller fejlagtige skæredata. Slibeskiven polerer i stedet for at slibe. Opretning af maskinelementer, afret slibeskive. Mindre spåndybde, juster støddokke, smallere og mere åben slibeskive, vekslende bordhastighed. Større slettillæg, finere slibeskive, afret slibeskiven finere, lavere sidetilspænding. Juster, kontrol. Blødere slibeskive, eller slibeskiven skal virke blødere ved ændring af skæredata. Køling før slibeskiven rører emnet. Grovere afretning. Anvend fritskærende slibeskive, grovere afretning, andet kølemiddel eller lavere koncentration. Vibrationsmærker Regelmæssige gentagelse. Maskinvibrationer. Fejl Mulig årsag Evt. løsning Korte, tætte, ensliggende. Slup i spindellejer Juster eller udskift lejer, anvend anbefalet olietype, lad lejerne opnå arbejdstemperatur før slibning. Kontrol af stabilitet i hele maskinen. Balance i motor og remskiver. Fastspænding af diverse maskinelementer. Arbejdsstykket ude af balance. Kontravægte eller afpasse emnets omdrejninger Slibeskiven i ubalance. Afbalanceres omhyggeligt Lange brede, ensartet afstand, store Hård slibeskive, der er blank eller Blødere eller mere åben slibeskive. intervaller. belagt. Ændring af skæredata. Uensartede mærker. Pinolhuller eller støddok ikke i orden. Kontrol af pinoler, pinolhuller eller støddok. Anvend egnet smøremiddel til pinolhullerne. Facetter i emnets fulde længde, men Arbejdsdokkens rem defekt. Udskift rem mest markant ved arbejdsdok. Løs medbringerplade. Juster eller udskift lejerne. Ens og uens facetter. Slidt trykleje. Udskift trykleje. Facetter i takt med gulvvibrationer. Udefra kommende forstyrrelser. Anvend virbrationsdæmpende underlag. Flyt maskinen. Forsyn maskinen med svømmende fundament. Skruelinier, hvor stigning er lig med Slibebanen ukorrekt, Afretning, let aflastning af slibeskivens kanter. tilspænding parellelitetsfejl Opretning af maskinelementer og gentag afretning af slibeskiven 26

Slibeskivens virkemåde. Virkemåde Slibeskivens virker for hård Slibeskiven virker for blød AMU Slibeteknik i praksis Løsningsmuligheder Forøgelse af arbejdstykkets periferihastighed. Forøgelse af bordets hastighed (længderetningen). Forøgelse af spåndybden (pas på varme i emnet). Forøgelse af afretning hastigheden. Reducering af slibeskivens hastighed. Reducering af arbejdsstykkets periferihastighed. Reducering af bordet hastighed (længderetning). Reducering af spåndybden. Reducering af afretningshastigheden. Forøgelse af slibeskivens hastighed. 27

Indvendig rundslibning. Indvendig slibning må betragtes som den mest vanskelige slibeproces, idet en lang række faktorer påvirker processen: Emnematerialet, herunder legeringselementer og hårdhed. Slibeskivens / slibestiftens relative lille diameter og deraf relative få slibekorn kontra mængden af emnemateriale der skal fjernes. Kontaktfladens størrelse er meget stor og vokser i takt med jo mere lig emnets huldiameter og slibeskivediameter nærmer sig hinanden. Det giver et stort spåntryk. Vanskelige forhold for køling og bortskafning af spånmateriale. Forholdet mellem emnet diameter og hullets længde. Lille huldiameter og stor længde er lig med et tyndt og langt skaft, som giver ustabil slibning. Tilstanden på slibemaskines spindellejer og stivhed. Emnets opspænding og stabilitet Slibestiften skal under slibningen af hullet til stadighed være i indgreb i emnet, og ved hullets kant være i indgreb med 1/3 - ½ af slibeskivens / slibestiftens aktive bredde. Slibespindlen. For at holde en korrekt periferihastighed ved bearbejdning med små slibeskiver / slibestifter skal slibespindlen rotere med meget høje omdrejninger. Ved arbejde med de mindste slibestifter er det ikke altid muligt at opnå de periferihastigheder, der foreskrives. Hastighederne medfører store krav til slibespindlens lejer, til slibeskiveskaftets kvalitet og udførelse, til opspænding af slibeskiverne samt til svingningsbalance i hele dette system. Slibeskivens / slibestiftens skaft. Slibeskiveskaftet er det svageste led ved indvendig slibning, og skaftet er årsagen til mange af de problemer, der opstår i bearbejdningen. Eksempelvis kan udfjedring i skaftet bevirke dårlige spåntagningsforhold samt huller, der ikke er cylindriske eller har dårlig rundhed. Skaftets dimension og længde betyder meget for slibeforløbet. Vælg derfor så kort og kraftigt et skaft som muligt. Hver millimeter, skaftet diameter kan øges, og hver millimeter skaftets længde kan afkortes, virker gunstigt på sliberesultatet. Skaftets materiale har også stor betydning for stivheden og for svingningsstabiliteten. Jo tungere og tættere materialet er, dets bedre er det. Blødt stål er dårligst hærdet stål bedre hærdet højtlegeret stål f.eks. toolbits er endnu bedre hårdmetal er bedst. 28

Valg af slibeskiver og slibestifter. Til indvendig slibning skal der på grund af kontaktfladens størrelse og de vanskelige forhold for køling vælges slibeskiven / slibestiften så grovkornet og så åben og porøs en struktur som muligt. Ved valg af diameter på slibeskiven / slibestiften skal der tages hensyn til kontaktfladen Slibebanens længde øver indflydelse på stivheden, idet slibetrykket øges med det virksomme spånareal. Derfor skal længden afpasses efter forholdene. Slibebanen kan ganske enkelt rettes på en del af længden. Ved slibning af bundhuller, kan det være hensigtsmæssigt at reducere længden for derved at undgå koniske huller. Afretning af slibestifter. Afretningsbetingelserne ved indvendig slibning er lidt speciel på grund af de ustabile skafter. Afretning skal altid ske på samme side som slibestiften spånsiden i emnet Det er vigtigt at diamant og slibestiften er placeres i samme højde. Det vil sige i samme højde som centerlinien i slibestiften. Store slibeskiver afrettes med flerkorns- eller pulverdiamanter. De små slibestifter med tynde skafter, afrettes med enkeltkornsdiamant, fordi trykket på slibestiften er mindre, og udbøjningen på skaftet derved mindskes. Det vil ofte kunne høres, hvis trykket bliver for stort, idet slibestiften sætter i vibrationer. Diamanten skal være skarp og spåndybden bør ikke overstige 0,01 mm pr. afretningsoverløb. 29

Specielt for CBN- og diamantslibestifter. For CBN slibestifter gælder: AMU Slibeteknik i praksis Slibeskivens diameter i forhold til hullet svarer til samme anvisninger, som ved keramiske slibestifter. Slibeskivens bredde afhængig af udbøjningen, men største bredde er normalt bedst CBN slibeskivens periferihastighed bør ikke være mindre end 25-35 m/sek.. Som regel giver endnu højere hastighed et bedre resultat. Ved højere hastighed opstår dog risiko for vibrationer. Der skal iagttages hensyn til leverandørens anbefalinger for maksimal hastighed. Diamant slibeskivens periferihastighed skal være 12-15 m/ sek. Større hastighed slider for meget på kornene og mindsker levetiden på slibeskiven. Emnets hastighed skal helst være 20-30 m/ min. Bordhastigheden sættes til ¼ - ¾ af slibeskivens bredde pr. emneomdrejning. Problemer ved indvendig rundslibning. Se under rundslibning, da det vil være gentagelser 30

7. Praktiske slibeopgaver. AMU Slibeteknik i praksis Skive Tekniske Skole Målestok: Tegn.nr: 001 Slibedorn med konisk bøsning Dato: Sign: 31

Skive Tekniske Skole Målestok: Tegn.nr: 002 Slibeklods med profilspor Dato: Sign: 32