CNC drejning med C-akse, avanceret (2-sidet) AMU nr.:47455

Transkript

1 CNC drejning med C-akse, avanceret (2-sidet) AMU nr.:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Opretning af radiale C-akse værktøjer 4 Drejning med pinolstøtte 5 Drejning mellem pinoler 6 Valg af værktøj ved pinoldrejning 7 Opretning af pinoldok 8 Pinolhuller 9 Former på pinolhuller 10 ISO DIN Form A 11 Form B 11 Opgave 1 12 Opgave 2 13 Opgave 3 14 Opgave 4 15 Formelsamling 16 Links 17 side 2 / 17

3 Forord Beskrivelse: Du lærer om spåndannelse og materialeegenskaber og kan fremstille komplekse emner på CNCdrejebænk med integreret C-akse. Herunder bearbejdning aksialt og radialt med roterende værktøjer. Målgruppe: AMU-kurset henvender sig til ikke-faglærte operatører samt faglærte i metal- og maskinindustrien, som har erfaring med CNC drejning. Det anbefales, at deltagerne forud for kursets start selvstændigt kan planlægge og gennemføre et komplet produktionsforløb med programmering, opstilling og produktion på CNC drejebænke med 4 akser, og desuden har erfaring med GPS, tegningsforståelse, toleranceangivelser samt kontrolmåling. Mål: Deltageren kan med viden om spåndannelse og materialeegenskaber fremstille komplekse emner på CNC-drejebænk med integreret C-akse. Herunder kan deltageren bearbejde aksialt og radialt med roterende værktøjer, opstille og indkøre programmer med konturfræsning og boring i XC- og ZC-plan, samt udføre bearbejdningsopgaver med brug af pinolstøtte. Endvidere kan deltageren analysere cyklustider af komplekse CNC-programmer, teste evt. ændringer på maskine, samt optimere emneproduktion i alle seriestørrelser. Endelig kan deltageren udføre vedligehold på maskinen herunder kontrol af vangeskrabere og luft/oliefiltre, oprette pinoldok og vedligeholde centrerpatron. side 3 / 17

4 Opretning af radiale C-akse værktøjer Ved brug af radiale værktøjer er der en del muligheder for fejl, som kan medføre at arbejdsemnet ikke kommer til at passe på mål. Inden du udfører opretning af værktøjet, skal du kontrollere at skiverevolveren ikke er roteret over revolverens centerakse. Dette gøres ved at køre revolveren i X0, sætte en vippeindikator i et værktøj i centrerpatronen. Når vippeindikatoren er indstillet så den kan røre ved overfladen i VDI hullet, eller i hullet på en VDI holder, drejes centrerpatronen rundt og vippeindikatoren skal vise samme tal hele vejen rundt. Herefter kan man begynde opretning af det radiale værktøj. Dette tjekkes med en vippeindikator, som placeres på emnet eller centrerpartonen. Ved at køre op og ned med maskinens X-akse kan det kontrolleres, om værktøjet er parallelt med X-aksen (se tegning nedenfor). Se i maskinens manual hvad der accepteres af afvigelse over en given distance. Når begge de beskrevne opmålinger er udført, og overholder de givne specifikationer er du klar til bearbejdning med det radiale værktøj. Da der er forskellige måder at oprette de radiale værktøjer på, er det vigtigt at værktøjets brugervejledning følges. Normalt er der 2 skruer i toppen af værktøjet, som kan justere værktøjets centerlinje mod centerlinjen af drejebænken. Hvis ikke værktøjsrevolveren er rettet op først, men kun værktøjet justeret parallelt med X-aksen, vil de borede huller komme til at ligge forskudt for centerlinjen i emnet!! Værktøjs midt akse og X-aksen skal være parallelle efter opretning side 4 / 17

5 Drejning med pinolstøtte Der er flere måder at dreje med pinolstøtte på. Enten ved drejning med støtte af lange emner, som er opspændt i centrerpatron, eller ved drejning hvor der bruges medbringer og pinolstøtte. Hvornår der er brug for pinolstøtte afhænger af mange faktorer. Nogle af de afgørende faktorer er, hvor langt emnet er inde i kløerne (L), hvor langt et stykke emne udenfor kløerne (H), hvor store spåndybder skal der køres. Som tommelfingerregel skal man passe på, hvis emnet har mere end 5-6 gange indspændingsdybden (L) i udhæng. En anden tommelfingerregel er, at hvis emnet har mere end 3 til 4 gange emnets diameter (D) (afhængigt af materiale) eller ca. 150mm i udhæng (H) skal der også overvejes pinolstøtte på emnet, for at undgå vibrationer i emnet eller at emnet ryger ud af kløerne!! Fordelene ved at dreje med pinolstøtte er, at der kan tages store spåndybder på lange emner, samt at der ikke så nemt opstår vibrationer ved slet drejning. Ved drejning med pinolstøtte skal operatøren være opmærksom på det anvendte pinoltryk, som justeres på maskinens manometer. For lavt tryk kan give vibrationer i emnet, eller i værste fald et emne som ryger ud af patronen. For stort tryk kan beskadige rullepinolen. Mærk efter om den bliver varm ved serieproduktion. Bliver huset med lejerne varmt, kan det tyde på for stort tryk, eller lejer som er ved at sætte sig fast. side 5 / 17

6 Drejning mellem pinoler En anden mulighed for pinolarbejde er drejning mellem pinoler. Her er emnet afrettet på længdemål, og der er boret pinolhuller i begge ender. Ved drejning mellem pinoler spændes en medbringer på maskinens spindelflange, eller opspændes i bløde klør. Ved hjælp af pinoltrykket spændes emnet fast mellem medbringerens klør og rullepinolen. Operatøren skal være særlig opmærksom på at pinoltrykket er korrekt, da emnet ellers kan ryge af pinolerne. Fordelen ved at dreje aksler mellem pinoler er, at alle de drejede diametre er koaksiale med stor nøjagtighed. Der kan bearbejdes fra begge sider, dog med reduceret spån belastning når der drejes i retningen væk fra medbringeren. Ulempen er at gevind skal måles med gevindgaffel, da det ellers er næsten umuligt at fange igen. En anden ulempe er, at der skal normalt bearbejdes med mindre spån belastning, da medbringeren har fat i emnet på en mindre diameter end der drejes på. Det gør, at der er stort moment på medbringerene. Hvis momentet bliver for stort, kan man risikere at emnet står stille. Da spidsen på medbringeren stadig vil roterer, vil den hurtigt smelte, og emnet vil ryge ned. Medbringer Emne Rullepinol Medbringer side 6 / 17

7 Valg af værktøj ved pinoldrejning Når der skal drejes med pinolstøtte eller mellem pinoler, skal man nøje overveje hvilke værktøjer, man vælger til sin bearbejdning. Hvis der vælges en CNMG eller WNMG platte med tilhørende holder, skal man være meget opmærksom på, at disse holdere IKKE kan bearbejde en diameter, som er mindre end den valgte pinols størrelse. Også ved brug af gevindstål skal man være meget opmærksom på, om der er plads nok ved pinolen. Man skal også være meget opmærksom på om værktøjsrevolveren, vandstudser og drev til C-akse går fri af pinoldokken, DETTE SKAL KONTROLERES INDEN START AF INDKØRING. På mange maskiner skal man være omhyggelig med at kontrollerer om værktøjsudhænget i X retningen er tilstrækkeligt til, at der ikke sker påkørsel af pinoldokken eller huset på rullepinolen. CNMG platte VBMT platte side 7 / 17

8 Opretning af pinoldok Hvis man på en CNC maskine skal dreje aksler mellem pinoler eller bare med pinolstøtte, er det ikke givet, at maskinen drejer helt lige. Det kan være at maskinen har været ude for en påkørsel, og ikke er rettet op så det er muligt at fremstille de ønskede pasninger. Da opretningen af maskinen også har en tolerance ud fra ISO 230 standarden, vil der kunne være en afvigelse selv på en ny maskine. CNC drejebænkene har forskellige opbygninger af føringer til pinoldokken. Alt efter opbygning og pression i føringer og låsesystem vil der også kunne opstå unøjagtigheder. Som grundregel bør en aksel med en drejet længde på 300mm, ikke variere mere end 0.015mm på diameteren, når der er programmeret samme X-mål i begge ender. Ved drejning af aksler hvor diameteren varierer mere end dette, bør pinoldokken rettes op. Er maskinen slidt, kan det være nødvendigt at rette dokken op i hver ny placering. På CNC maskinen er der dog også en mulighed for at snyde i programmet. Det vil sige, at man indgiver akslens middelmål i startenden og tilpasser X-målet i slutenden. F.eks. en aksel med en diameter på Ø60 og en tolerance på ±0,02, Start målet er Ø60, men slut målet er Ø59.95 denne spidsning er større end tolerancen, dette kan korrigeres i programmet til den næste aksel (eller der kan kontrolleres inden slet drejning). Ved at programmere som vist nedenfor: N. N0120 G00 X60. Z2. N0130 G01 X60.05 Z-200. N0140 G01 X62. N Før Efter Ø59.95 Ø60.00 Ø60.00 Da X-aksen hæves jævnt over hele Z-bevægelsen, vil emnet nu blive helt ret, uden at der skal skrues på maskinen. Samme metode kan også bruges på tynde aksler, som har tendens til at blive tykkere på midten pga. udbøjning. Der ligges bare et X- og Z-mål ind på midten af akslen, og på den måde er der mulighed for at tage højde for udbøjningen af emnet i programmet. side 8 / 17

9 Pinolhuller Som udgangspunkt er det altid tilladt at bore et pinolhul i endefladen, hvis ikke andet er angivet. Er tegningen udarbejdet efter ISO standard, er pinol hullernes form og størrelse angivet efter ISO Bemærk at hvis tegningen er lavet efter DIN norm (tysk industri norm) er pinolhullerne angivet efter DIN 332. side 9 / 17

10 Former på pinolhuller ISO 6411 På de nedenstående tegninger vises det, hvordan pinolhuller skal angives på tegningen, hvis der er særlige krav til form eller størrelse. Bogstavet angiver formen, tallet før skråstregen angiver diameter på hullet i centrum, og tallet efter angiver diameteren på endefladen. Form A Form B Form R Normale størrelser på pinolhuller d Form R D1 Form A D2 Form B D3 1,0 2,12 2,12 3,15 1,6 3,35 3,35 5,00 2,0 4,25 4,25 6,30 2,5 5,30 5,30 8,00 3,15 6,70 6,70 10,00 4,0 8,50 8,50 12,50 6,3 13,20 13,20 18,00 10,0 21,20 21,20 28,00 side 10 / 17

11 DIN 332 Former på pinolhuller DIN 332 har følgende anbefale størrelser for pinolhuller Form A Emne diameter I mm d D2 Dybde til spids Over 4 til 10 1,0 2,12 1,9 Over 10 til 15 1,6 3,35 2,9 Over 15 til 22 2,5 5,3 4,6 Over 22 til ,5 7,4 Over 40 til 63 6,3 13,2 11,5 Over 63 til ,2 18,4 Form B Emne diameter I mm d D3 Dybde til spids Over 4 til 10 1,0 3,15 2,2 Over 10 til 15 1,6 5 3,4 Over 15 til 22 2,5 8 5,4 Over 22 til ,5 8,6 Over 40 til 63 6, ,9 Over 63 til ,4 side 11 / 17

12 Opgave 1 side 12 / 17

13 Opgave 2 side 13 / 17

14 Opgave 3 side 14 / 17

15 Opgave 4 side 15 / 17

16 Formelsamling Formler for trekantsberegninger: (Store bogstaver er vinkler, små bogstaver er sider) Kendte værdier Formler til bestemmelse af sider og vinkler Siden a og c b = c 2 -a 2 A = sin -1 (a / c) B = 90 - A Siden b og c a = c 2 -b 2 A = cos -1 (b / c) B = 90 - A Siden a og b c = a 2 +b 2 A = tan -1 (a / b) B = 90 - A Siden c og vinkel A a = c sin A b = c cos A B = 90 - A Siden c og vinkel B a = c cos B b = c sin B A = 90 - B Siden a og vinkel B c = a / cos B b = a tan B A = 90 - B Siden b og vinkel A c = b / cos A a = b tan A B = 90 - A Siden a og vinkel A c = a / sin A b = a / tan A B = 90 - A Siden b og vinkel B c = b / sin B a = b / tan B A = 90 - B side 16 / 17

17 Links Seco Sandvik Coromant Iscar Ceratizit Dormer Walter Titex PH Horn Regneregler side 17 / 17