Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.)



Relaterede dokumenter
Norges Officielle Statistik, række V.

Norges Officielle Statistik, række V.

VETERINÆ RVÆSENET KJØDKONTROLLEN NORGES OFFICIELLE STATISTIK. VI DIREKTØREN FOR DET CIVILE YETERINRVÆSEN.

Norges officielle Statistik, Femte Række.

NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Fjerde rmlike nr. so. BERETNING VE ERIN/ERV/ESENET KJODKONTROLLEN NORGE FOR ARET 1902 U1)(HVEN AF

Norges Officielle Statistik, række VI.

Norges Officielle Statistik, række VI.

Norges officielle Statistik, Femte Række.

Norges Officielle Statistik, række Vi. (Statistique Officielle de la Norvége, série VI.)

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvege, serie V.)

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Agronom Johnsens indberetning 1907

Norges officielle Statistik, Tredie Række.

NORGES SPARERANKER TABELLER NORGES OFFICIELLE STATISTIK. I AARET Fjerde Række Nr. 71. DET STATISTISKE CENTRALBUREAU.

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.)

Norges -offlcielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième series)

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob

Norges Officielle Statistik, 2række V. (Statistique Officielle de la Norvège, série V.)

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Jeg fik den tanke i forgårs, at man ikke burde stille en skriveopgave, uden også selv at besvare den.

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

(Statistique officielle de la Norvége, troisième série.)

Fjord række nr. 57 BERETNING KJODKONTROLLEN NOR GE ' FOR ÅRET 1900 UDGIVEN AF

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique Officielle de la NorOge, série V.)

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Haveforeningen. Og bag mig sol og blød mig regn! Jeg plukker mine nødder og trasker langs et brombær hegn med plovmuld under fødder.

Baltazar: DV plag, vallak, 2 år og 4 måneder har gennem hele sit liv lidt af diarré on/off.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

Svamp. skridtet. Et af de bedste midler mod svamp er mere viden. Det kan du få i denne brochure.

Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.)

Men myren må man ikke tisse på, og derfor råber jeg: La vær og stå og tis på myren, men gå hjem igen med jeres tissemyretissemænd!

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

milo - En næsten sand historie om en lille dreng Af Sidsel Schomacker

Norges officielle Statistik, Femte Række.

HVALPEKØB. Lidt om avl

17- Norges officielle Statistik, Tredie Række,

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Hvis man for eksempel får ALS

Norges Officielle Statistik, række Vi.

Pressemeddelelse den 3. august Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Diktat 1. . Og så er den med at gå tur. Vi går lange ture langs. Navn: Klasse: Dato:

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE

Grammatik Negation Konjunktioner. Negationens placering i infinitiv-frasen. Samordningskonjunktioner. Underordningskonjunktioner.

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

PAPEGØJE SAVNES klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

Formandens beretning Generalforsamling, Landsbyen, 13. april 2011 i Bramdrupdam Hallerne.

Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvége, série V.)

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Jeg besøger mormor og morfar

Nyhedsbrev Fritidsklubben BFC Marts 2011

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe.

LUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i E/11-96

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Vi besøger farmor og farfar

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Troldens datter. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til septuagesima søndag 2015.docx

Rejsebrev fra Færøerne

EN E-BOG FRA MIG TIL DIG

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11, tekstrække.

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler.

er er i en stor by dunkle kroge, afsides gader med

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

Første kapitel. Hvori Pusling er dårlig til at køre bobslæde, men god som brunkagegris.

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

Lundeborg Lystbådehavn på position:

Børn og passiv rygning

Peters udfrielse af fængslet

Guldhvalpen. Dorte Marcussen

Referat fra medlemsmøde den 25. september 2007

Naturdagpleje Stadil Vedersø. Fra spirende idé til naturlig hverdag. Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Den juni Opgaveark

amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo,

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

Transkript:

q.e F.44 Norges Officielle Statistik, række V. (Statistique officielle de la Norvège, série V.) Nr. -8 vil findes opfort i fortegnelse over Norges Officielle Statistik m. v. januar 906- december 90. Trykt 9; Nr. 9. Private aktiebanker 909. (Bowies privées par actions.) - 0. Skolevæsenets tilstand. (Instruction publique.) -. Skiftevtesenet saint overformynderierne 908 og 909. (Successions, faillites et biens pupillaires) -. De offentlige jernbaner 909 0. (Chemins de fer publics.),. Norges telegrafvæsen 909 0. (Pb'graphes et télépliones de l'etat.) 4. Fattigvæsenet 908 og 909. (Assistance publique.) 5. Norges bergværksdrift 909. (Mines et usines.) - 6. Folkemængdens bevægelse 906 og 907, (Mouvement de la population) - 7. Kommunevalgene 90. (Élections en 90 pour les conseils communatix et municipaux) - 8. Fiskerforsikringen 90. (Assurances contre les accidents des marins pêcheurs) - 9. Fængselsstyrelsens aarbok 907. (Annuaire de l'administration générale des prisons) 40. Sindssykeasylernes virksomhet 909. (Hospices d'aliénés.) - 4. Veterinærvæsenet og k edkontrollen 909. (Service vétérinaire et l'inspection de la viande.) Det Statistiske Centralbyraa liar derhos bl. a. ntgit folgende verker: Statistique internationale: Navigation maritime. I, II, III, IV. Christiania 876, 88, 887, 89. International Skibsfartsstatistik: Tabeller vedkommende Handelsfiaaderue i Aarene 850-886. Kristiania 887. Tabeller vedkommende Skibsfartsbevægelsen 87-894 og ' Handelsflaaderne 886-896. Kristiania 897. Statistisk Aarbok for kongeriket Norge. Senest utkommet : Tretiende aargang, 90. Kristiania 9. (Annuaire statistique de la Norvège) Meddelelser fra Det statistiske Centralbyraa. Senest utkommet: Otteogtyvende bind, 90. Kristiania 9. (Journal du Bureau Central de Statistique.) Kongeriket Norges civile, geistlige og judicielle inddeling april 908. Kristiania 908. Tillæg nr., dat. jan. 009; Tillæg nr., dat jan. 90. (Les divisions civiles, ecclésiastiques et judiciaires du royaume de Norvige le avril 908.) Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 88-0 Juni 889. Kristiania 889. Med 6 tillseg, omfattende tiden fra juli 889 til december 905. Katalog over Det statistiske Centralbureaus Bibliothek. I. Juli 890. Kristiania 906. Samtlige verker er at erholde tilkjøps hos H. Aschehoug C o., Kristiania. 6 juni 0.

NORGES OFFICIELLE STATISTIK. V. 4. VETER I NÆRVÆSENET OG KJODKONTROLLEN 909. ( Le Sercire.(V(.inai re et / In,vection de la ci(índe. 909.) Utgit av DIREKTOREN FOR DET CIVILE YETERIVERVESEN.. KRISTIANIA KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG & C O. 9

For aarene 889-898 se Norges Officielle Statistik, række For aarene 899-90 se Norges Officielle Statistik, række IV, nr., 57, 70, 89 og 6. For aarelle 90-908 se Norges Officielle Statistik, række V. 5 6, 65, 8 og. TRYKT HOS W. C. FABRITIUS & SØNNER A/S

En 909 il est signalé en Norvège des cas de charbon (8), de charbon symptomatique (7), de fièvre catarrhale du boeuf (64), de rouget du porc (78), de pneumonie contagieuse du cheval (66), pneumo-entérite contagieuse du porc et peste porcine (47), de gourme (899), d'influenza (5), et de gastromycose du mouton (9). Aucun cas de peste bovine, de rage canine, de morve, de fièvre aphteuse, de péripneumonie du bétail, de clavelée ni de gale du mouton n'a été constaté. Les recherches publiques faites par la tuberculine chez le bétail ont té continuées comme auparavant. On trouvera au page - le résultat pour l'année 90, celui ei pour l'année 909 étant donné dans le compte-rendu précédent. Les tableaux statistiques donneront des renseignements plus exacts sur les cas de maladies et sur le fonctionnement de l'inspection de la viande.

Indholdsfortegnelse. (sommaire.) R6stim6 en français Page TTT. Veterimervresenet i 909. (Du service vétérinaire en 909.) A Almindelig oversikt (Vue gënérale) Tabel T. 'Enkelte sygdommes forekomst i de forskjellige amter (Maladies par départements) B. De enkelte sygdomme (Les maladies diff6rent es) ;. ltbrand (Charbon).. Katarrhalfeber (Fièvre catarrhale). 5 t. Raslesyke (Charbon symptomatique) 5 4. rtlsot (Gastromycose du mouton).. 5. Svinesyke og svinepest (Pneumo-entérite contagieuse, peste porcine) 8 6. Rødsyke og knuterosen (Rouget du porc 8 7. Tuberkulose (Tuberculose) S. Kværke (Gourme).. 4 9. Smitsom kastning (Avortement épizootique).. 4 0. Lungesyke hos hesten, influenza (Pneumonie contagieuse du cheval, influenza).. 4. Ringorm, (Trichophyton)... 6 Tabel IT. Tuberkulinundersokelser 895--90 (Les tuberculinations de 895 A 90).. TIT. Tuberkulinundersokelser i 90 (Les tuberculinations en 90) Tv. Tuberkulinundersokelser, amtsvis, 895-90.. i. Forskjellige sygdomme (Maladies diverses): Smitsom gjetesygdom, al vella, lmmoglobinuri hos kvæg, lynslag, luftrørsorm, øienorm (fflaria papillosa), anæmi hos hester, smitsom kalvediarrhé, strums hos kalver, impotens (johimbin), kolik, fødselshjælp, pyelonephritis, lungeorm, sterilitet hos kjør, botryomykose, kopper, lollandsk syke, benskjørhet, smitsom skedekatarrh, husmandssyke, lammedødelighet, diarrhé, bændelorm, infektiøs keratitis hos sau, cerebro-spinalmeningit, smitsom jurbetændelse hos sauer, smitsom diarrhé, forgiftninger, laboratorieundersøkelser av stadsdyrlægen i Trondhjem 6-7 Kvaksalveri (Charlatanerie)........... 6 Bevilgninger budgetterminen 909-90 (Budget du service vétérinaire). 8

VI Page D. Tab ell er (Tableaux statistiques). Tabel V. Husdyrsygdomme artsvis (Maladies par espèces)... 0 Husdyrsygdomme amtsvis (Maladies par (6- partements) 86 - XXVI. Antal dyrlæger i Norge 90 (Nombre de vét6rinaires en 90) 50 E. TT tforsel og in d fe r se af husdyr (Importation et exportation des animaux). 6 II. Iijodkontrunen i 909. (L'inspection de la viande en 909). lmindelig oversigt Vue gfri(irale) 5f; I'i t. Antal slagt pa stationerne (Nombre de \ iandes aux bureaux de control('.5s B. Antal slagt, den klasse, pi stationerne Nombre viandes de lime classe) 60 C. Antal slagt, kasseret pa stationerne (Nombre de viandes saisies) 6 D. Antal slagt kontrollert utenfor stationerne (Nombre de viandes contrôles en dehors des bureaux) 04 E. Antal slagt, den klasse, utenfor stationerne Nombre de viandes de lime (lasse en dehors des bureaux) 05 F. Antal slagt, kasserte utenfor stationerne ( Nombre viandes saisies en dehors des bureaux ) 66... 4. 5. Alestuld Arendal Bergen Bodo Drammen. 6, Fredrikshald 7. Fredrikstad...., 8. Gjøvik 9. Hamar 0. Haugesund. Horten.. Honefos..... Kongsberg 4. Kragero 5. Kristiania 6. Kristiansand....... 7. Kristiansund.......... 8. Larvik. 9. Lillehammermer 0. Moss....... Narvik. Porsgrund.... Risør.... 67 08 70 7 74 76 77 8 8 84 86 88 88 89 9 0 04 06 08 4 5

. 4. Saudefjord.. 5. Sarpsborg..... 6. Skien.... 7. Stavanger.. 8. Tromso...... 9. Trondbjem........ 0. Tønsberg....... 0 VII Page 6 8 0 7 9. W. (Wentlige bestemmelser. (Dispositions publiques.) A. Plakater, rundskrivelser m. V. i 909(Décrets royaux, circulakes etc. en 909).. 6. Kongl. resolution av 6 april 909 aug. avgifter for kontrol av kjød bikontrolstationen «Muren'. (Sur l'inspection de la viande h Bergen). 6. Kongl. resolution av august 909 ang. indførelse av kommunal kjødkontrol i Hønefos. (Sur l'établissement de contrôle municipale des viandes en Hønefos) - 6 B. Gjældende lo ve og bestemmelser (Lois et règlements en vigueur). Bilag (Appendice ) Lov af 4de juli 894 m. v. om foranstaltninger mot smitsomme husdyrsygdomme (Loi du 4 juillet 894 concernant les mesures à prendre contre les maladies des animaux domestiques) 7 ( ) Lov af 7de juni 89 m. v. om kommunale slagtehuse etc. (Loi du 7 juin 89 sur les abattoirs municipaux et, sur l'inspection de la viande)..... 47 ( ) Kjodkontrolregler (Réglementation pour l'inspection de la viande) -. 50 4 ( 4) Nugjældende (iste juli 9) regler for indførsel av husdyr (De l'importation des animaux) 56 ( 5) Nugjoaldende (iste juli 9) regler for utforsel av husdyr (De l'exportation des animaux) 69 6 ( 6) Schema for ansøkning om tuberkulinundersokelse (Formulaire de demandes de tuberculination).. 6-7 ( 7) Indberetningsschema for tuberkulinundersokelse (Formulaire des rapports de tuberculination) 6 8 ( 8) Anvisning til tuberkulinundersokelser (Instruction pour la tuberculination)..... 64-9 ( 9) Om kvægtuberkulosens bekjæmpelse (Sur la lutte contre la tuberculose bovine). 66

VIII Bilag 0 (Appendice 0) A nsokning om erstatning for kvæg, der nedslagtes paa grand av tuberkulose (Formulaire de demandes de dédommagement aux propri- (taires après l'abattage du bétail tuberculeux) 7 ( ) lndberetningsschema nr. til amtmændene om smitsomme sygdomme (Rapport devant être adressé au préfet sur les cas de maladie contagieuse) 7 4 ( ) Indberetningsschema nr. til veterinærdirektøren (Rapports devant être adressés Directeur) 7 ( ) Utdrag af skyss- og kostloven (Extrait de la loi sur les frais de voyage) 76 ( ) Destruktionsverket i Kristiania 909, av dyrlæge A. Lo. (La destruction des cadavres et des d6iets animaux (hristiania, par M. A. Lo).... 7s 5 ( 5) Regningsschemaer (Formulaires de notes) 80 Page

Om veterinærvæsenet 909. A. Almindelig oversigt. Tfo ge de fra dyrkegerne indkomne årsberetninger er der i irets lop behandlet hos: Hesten 6 68 sygdomstilfælder. Koen. 7 54 Sauen. 05 Gjeten 755 Svinet. 780 Hunden 47 Katten 4 Fjoerfæ 4 Andre dyr. 7 Av de behandlede dyr angis at være døde eller dræpte Av hester.. 994 kjør. 4 060» sauer. 9 gjeter 8 svin.. 8» hunde. 4 katter fjærfæ.. 4 andre dyr 4 Antallet av de av dyrlægerne behandlede sygdomstilfælder stiller sig i de sidste år således : I 90... 79 84-904 00 0 905... 0 67-906 5 80-907 9 50-908 - 909 7 577

Tabel I. Dikelte sygdommes forekomst i de forskjellige amter 909. (Releré des diverses )n,ctladies par départements). g: a) 'c'; '-' c.,... a), Amt (Département). 4 "8,., * '' ct ;-,...,...,,,,,... 7-,,-- 0z:,-, -4 4,----,,,,,,...,-! 4 s,,.) -,-- 0 z t, c., rw, -4-, '-, r'-') 0., iz..,., 0 a) x zz., -- H -4-, '' a) ''' r-, '''',.,.g::.)..,..,,..)... z t,,, c) ---... Kristiania 69 5 Akershus 4 7 89 8 54 Smålenene 7 9-4 ' 96 Buskerud 0 45 0 4 85 Jarlsberg og Larvik. 7 Hedemarken 8 87 58 65 Kristians. 7 7 6 407 69 Bratsberg 5 9 4 Nedenes. 6 88 Lister og Mandal. 7 7 i 0 65 8 Stavanger 45 5 60-9 0 Sondre Bergenhus 74, 46 8 58 0 Bergen 0 Nordre Bergenbus 7 47 9 Romsdal 7 49 Sondre Trondhjem 6 65 9 68 Nord re Trondbjem 7 0 65 45 8 Nordland 6 '4 59 5 Tromso. 4 4 Finmarken. Ialt 8 7 9 (4 665 47 78 899

o Nogen sygdom har ikke i årets løp vundet farsotmæssig utbredelse. Der er som vanlig forekommet endel tilfælder av miltbrand, ondartet katarrhalfeber, raslesyke, bråsot og svinesyke, hvorimot intet tilfælde er optrådt av kvægpest, hundegalskap, snive, mund- og klovsyke, ondartet lungesyke hos kvæg eller kopper og skab hos fåret. (Se tabel I). Sundhetstilstanden blandt landets husdyrbestand angis at ha været god i årets lop ; enkelte dyrlæger anfører endog, at det overhodet synes at ha optrådt litet sygdom dette år og særlig i sidste halvpart. Smitsom kalvekastning og ringorm angis dog fremdeles at ha hat stor utbredelse særlig i visse trakter vestenfjelds. Nordenfjelds kom våren sent og det under de ugunstige veirforholde indhøstede fór viste sig ofte muggent og av dårlig kvalitet således at flere dyrlæger anfører, at sulteforing ikke hørte til sjeldenheterne nordenfjelds. Smitte fra dyr til mennesker meddeles av flere dyrlæger at ha fundet sted for kokopper og ringorms vedkommende. B. Om de enkelte sygdomme.. lvllilthraud. Av miltbrand er i årets lop anmeldt 8 tilfælder ; der er i de senere rui anmeldt følgende antal tilfælder: 900 407 miltbrandstil frelder. 90 470 90 58 90 560 904. 074 905 5 90E; 686 907 554 908. 46 909 8 Det vil sees at tilfældene i de sidste ar har været i avtagende efter i de nærmest foregående år at ha været i tiltagende. Denne avtagen i sygdommens hyppighet hænger antagelig delvis ialfald i sammen med den avtagende bruk av utenlandske kraftf6rstoffe som fór for melkekvæget. Delvis er vel det ogsa medvirkende, at miltbrandsdiagnosen mer og mer går over til at bli efterprøvet ved mikroskopisk undersøkelse. Tilfældene har forekommet spredt over hele landet kun fra Tromso og Finmarkens amter er intet miltbrandstilfoelde anmeldt ; de fleste indtraf i Sondre Bergenhus amt (74), hvorefter kommer Stavanger amt (45), Smålenene (7) o. s. v., se tabel T.

4 Amtsdyrlæge Helgesen, Lardal, meddeler, at trods hans paabud hadde en mand lat være at nedgrave et miltbrandsmistænkelig koslagt og i stedet reist til Holmestrand for at sælge kjødet; endel blev også solgt og noget foræret bort. Det viste sig ved bakteriologisk undersøkelse ved veterinærlaboratoriet, at dyret var clod av nailtbrand, hvorefter det avhændede kjød snarest foranstaltedes opsporet og tilintetgjort; trods at noget av kjødet allerede skulde være spist, fik dette ikke skjæbnesvangre følger. Ved saksankeg ved meddomsret blev vedkommende mand ilagt en bod ph kr. 80,00 foruten erstatning ved desinfekion m. v. Som eksempel på skjødesløs behandling av miltbrandskadavre meddeler amtsdyrlæge Nissen, Flekkefjord, folgende: «De tre miltbrandstilf ve d e optrådte i en besætning på grund av stor uforsigtighet fra eierens side. I begyndelsen av september døde pludselig en ko pti fjøset efter ganske kort og heftig sygdom, den blev stukken her, så at blodet løp ned i gjødselen. som lå i et tykt lag bak båsene hele fjøset igiennem. Da eieren nu var ræd for smitte, flyttedes de andre kjør straks over i et andet fjøs, som tilhørte ham, men i november flyttedes det atter tilbake, uten at fjøset blev renset for blodet av den stukne ko; seks dage efter døde nu atter en ko og to dage herpå én til og først nu kom dyrlæge på stedet. Det i september nedgravede dyr blev nu først opgravet og dernæst atter nedgravet på et tørt sted, da det lå i et vandsig, hvorfra vandet løp ned over gårdens jorder, så at det er et vidunder at ikke nogen skade hittil var forvoldt og man tor vel nu haape, at regnen i vinterens lop vil utvaske jorden, så at smittefaren, når sommeren kommer, vil were overstat. Amtsdyrlæge Selnces, Stord, meddeler, cat miltbrand optrådte på en farsotnaæssig måte i et begrænset strok i utmarken inden Fjelberg herred. Sygdommen begyndte med et par mistænkelige tilfælder i en husmandsbesuetning, uten at tilfældene blev anmeldt og uten sedvanlig nedgravnings- og desinfektionsforanstaltninger. Tvertimot blev kadaverne behandlet pa en skjødesløs måte. Det ene av kadaverne blev avhudet, åbnet, shopt et stykke gjennem utmarken og ufuldstændig nedgravet. Det andet kadaver behandlet på samme måte pa indmarken. Få dage derefter døde 4 heste av miltbrand. Disse havnet i nævnte strækning og hadde passert en eller flere gange netop det sted, hvor husmanden hadde sølet med sine dyr. av hestene døde i utmarken, de andre blev tat hjem og døde dage efter hjemhentningen. Hos den ene av dem, som tok sine heste hjem, døde straks efter en ko hjemme på garden uten at være kommet i berøring med hesten. Det meddeltes dog, at vedkommende ko hadde gnaget litt på marken et sted, hvor hesten hadde avsat urin. Ved energiske foranstaltninger: Indhegning av en del av utmarken og nedgravning eller opbrænding av kadaverne samt sedvanlige desinfektionsforanstaltninger hørte sygdommen op. Vedkommende husmand blev senere ilagt en liten bod., Statsdyrlæge Tillier, Bergen, meddeler, at han i carets lop har undersøkt talrige affaldsmelprover særlig rugklid for om mulig at kunne konstatere tilstedeværelsen av miltbrandssporer. Dette er ikke lykkedes. Han har flere gange ved dyrkning i agarskaaler isolert bakterier, hvis utseende og vekst fuld-

5 kommen ligner miltbrandsstave, men de har vist sig at være absolut ikke-pathogene for forsøgsdyr, selv efter at være dyrket i serum.. Ondartet kat arrhalfeber. Av denne sygdom er anmeldt nogle flere tilfælde end foregående år, nemlig ialt 64 mot 5 tilfælder i 908. De fleste tilfælder indtraf i Hedemarkens amt, hvorefter kommer Trondhjemsamterne, Kristians amt o. s. v., se tabel I; i de to nordligste amter optrådte ikke sygdommen. Amtsdyrlæge Leknces, Førde, meddeler : «Ondartet katarrhalfeber optrådte med et stone antal tilfælder end sedvanlig, men har dog mestendels været begrænset til fa besætninger ; 8 tilfælder har været behandlet. Denne sygdom optræder tid til anden pa en så eiendommelig, fordækt måte, at dens erkjendelse stundom kan volde vanskeligheter. På to steder, det ene i et dalføre i indlandsbygderne, det andet ute ved kysten, forekom smitsoten i en hård og særlig dræpende skikkelse; på det første sted var 0 dyr angrepne, 6 døde, mens det lykkedes at redde de 4. I det andet tilfælde, i en besætning på 8 dyr indsyknede 4, hvorav dog et dyr blev reddet. Det eneste positive, som lot sig klinisk påvise i alle disse tilfælder, var blot dyrenes avmagring, fordøielsesbesværligheter og en temmelig ondartet, tildels profus, diarrhoë, mens de iøvrigt, sedvanlige kjendetegn for denne smitsomme sygdom, i ethvert fald hos de først angrepne dyr, helt eller delvis manglet. Præparater av de obducerte dyr med nedagtig obduktionsberetning er indsendt til veterinærlaboratoriet. Jeg nævner disse to tilfælder, fordi de har sin særlige interesse derved, at smitten øiensynlig er tilført fra et og samme sted i et langt borte liggende kystherred, hvor sygdommen et par år i forveien optrådte på en enkelt gård i samme ondartede form (jfr. min beretning for 907). Fra dette sidste sted var nemlig i det ene tilfælde indkjøpt en større gjeteflok, som midlertidig blev sluppet ind på førstnævnte gårds.garflor» og en tid lang fodredes her; senere fortes gårdens kvægbesætning ind i samme cgarflor», hvor der efter gjeterne skulde være liggende igjen endel skrapfoder, som imidlertid kjørene hadde ædt op, og en tid efter optræder ondartet katarrhalfeber hos samtlige gårdens kvæg. det andet tilfælde var til pågjældende gård fort kjør fra samme gramd, hvorfra gjeterne kom, og kort tid efter flytningen sykner disse kjør ind av selvsamme sygdom, som herskede i deres oprindelige hjemstavnsbygd, samtidig som de også smittede de på tilflytningsstedet opalede dyr. Det synes således klart nok, at den ondartede katarrhalfebers smittestof i disse to tilfælder er overfort langveisfra ved andre dyr som mellemled, et forhold, som i et distrikt som dette med intens fæhandel visselig spiller en væsentlig rolle for infektionssygdommes utbredelse til steder, hvor ondartede smitsoter ikke tidligere vites at ha optrådt.» Amtsdyrlæge Clausen, Mosjøen, anfører, at av de tilfælder av ondartet katarrhalfeber indtraf de 7 på samme gård.. Raslesyke. Raslesyke er i irets løp anmeldt med ialt 7 tilfælder, hvorav de indtraf i Sondre Bergenhus amt (se tabel I).

Anitsdyrleege lleggenhougen, Vaage, meddeler, at sygdommen iar optradte pa en sæterstrækning (Ransverk), hvor i 89 næsten alle kalve (lode av raslesyke. Amtsdyrlæge Olsen, Ringebu, meddeler, at han kun har obdueert kjør, døde av raslesyke ; men i det hele forekommer sygdommen meget oftere og særlig da pa sæterpladse i Søndre Fron. På den ene av disse regner de med et tap av å ungdyr pr. an Sygdommen er kjendt fra lang tid tilbake under navnet «skott» eller «finskott». Smittekilderne findes sandsynligvis i jordbunden og stammer rimeligvis fra døde dyr, der enten ikke er eller er for dårlig nedgravede. Statsdyrlæge Tillier, Bergen, meddeler.raslesyke har i år, efter hvad jeg har kunnet fi oplyst, optrådt kanske noget hyppigere end i de foregdende dr. I en sæterdal, Engdalen i Gaupne sogn, hvor der hvert år er forekommet tilfælder av den, forefaldt ir efter amtsdyrlægens meddelelse særlig mange tilfælder ; efter hans anmodning befor jeg sammen med ham dalen for at undersøke, om det vilde være tilrådeligt at forsøke med vaksinationer mot sygdommen. Dalen viste sig som alle sådanne raslesykedale sådan beskaffen, at oversvømmelser mitte være hyppige på de lavere liggende beiter, og iår, med det særlig fugtige veir, ma de ha hat en meget større utbredelse end sedvanlig. Sygdommen hadde forekommet pt næsten alle støler nedover hele dalen iår ; folk kunde ikke utpeke nogen beiter som hadde vist sig at were særlig farlige, ligesålidt som de kjendte steder, der var smittefrie. 4.. raso t. Av denne sygdom er anmeldt ialt 9 tilfælder, fra og med Stavanger amt og nordover (de to nordligste amter undtat, se tabel I årene 907, 906 og 905 indtraf henholdsvis 77, 9 og 0 tilfælder. Amtsdyrlæge Kjoss-Hanssen, Egersund, anfører (Med hensyn til bråsot har der efterhånden utviklet sig den praksis, at farene slagtes, såsnart sygdommen viser sig i in begyndelse ; kjødkroppen slagtebehandles og indvoldene spredes for veir og vind, i bedste fald nedgraves de i (mittingen), hvorfra smitten atter spredes utover marken, - som i gamle dage. Kjødet saltes og fortæres vistnok ofte av mennesker. Dette er et sanitært tilbakeskridt. I slike tilfælder meldes sygdommen selvfølgelig ikke til dyrlæge; det er kun tilfældigvis, at den kommer ham for øre. Lægfolk spør efter, om bråsot virkelig er smitsom? Tilsynelatende kunde det se ut, som om den ikke var det, idet den i almindelighet ikke smitter direkte fra dyr til dyr. Som regel må der ting til for at give bråsot, nemlig:. Ling alder og god ernæringstilstand hos faret. Frostveir, barfrost eller omskiftende frost og vikde; fåremaven (loben eller (halise.) må likesom på forhånd præpareres med stivfrosset græs for at blive modtagelig for brasotsmittestof; derfor ser man ofte, at de første bråsot-tilfælder om høsten indtræffer nogle dage efter de første fiostmetter.. Reite smittet ved brasot-kadavere. hvorfra brasot-bacillen optages med græsset. Det er helst vandsyk og dårlig kultivert jord, man har mistænkt i så henseende. Sådan jord burde underkastes en rationel tørlægning og dyrkning, og fremforalt burde man were meget omhyggelig med nedgravning av bråsot-kadavere. Hertil

7 burde man vælge en særskilt plads, og hver gård burde ha sin bestemte nedgravningsplads. Et absolut tørt sted, helst en litt avsidesliggende caur-knaus» et eller andet sted i utmarken., Amtsdyrlæge Myran, ytre Namdalen, meddeler Bråsoten har husert stygt utover høsten og forjulsvinteren, og de anmeldte tilfielder er, såvidt skjønnes, bare en liten brøkdel av, hvad der er forekommet. Det har vist sig også iår, at sygdommen næsten udelukkende optræder på gårde som ligger ute ved fjordgapene og ved havet. Oftest med til, men undertiden også fl ere tilfælder på samme gård, som regel ungdyr. Ved sektion findes som vanlig dels brandig betændelse i løben, dels septikæmiske tegn (blødninger og degenerationer uten særlig lokalisation); iår har den sidste form været overveiende. Som prophylakticum mot sygdommen har jeg forsøgt at gi små doser kreolin et par gange om uken og at forordne et litet tørför, for sauene slippes ut om morgenen, men om dette har hat nogen betydning tør jeg ikke ha nogen begrundet mening om.' Amtsdyrlæge Tellefsen, Hemnes, meddeler om bråsoten (Denne sygdom, hvis nordgrænse som stationær sygdom falder i den sydlige del av nordre Helgeland og som har hat sit specielle kulminationspunkt på den flere mil tilhavs liggende øgruppe Frwnen, med sine 400 får, har efter flere års bortebliven iår atter vist sig, dels med sporadiske tilfælder på et par tidligere bråsotfrie steder på indlandet, dels ifølge netop niottat underretning ute paa Frænen.» Amtsdyrlæge Clausen, Mosjøen, anfører, at det særlig er inden Vega herred, at bråsot er optrådt. Der blev meddelt, at mange får var clod der sidste host, således bare på en gård 5 stykker ; flere av disse fik amtsdyrlægen anledning til at foreta obduktion av og de viste typisk bråsot. Inden Hero herred skal der også, være clod endel, uten at der blev anledning til at undersøke dette nøjere. Statsdyrlæge Tillier, Bergen, indberetter: (Bråsoten synes iår ikke at ha været særlig slem. Det viser sig imidlertid at folk stadig forveksler den egentlige bråsot med andre fåresygdomme. Jeg har iår omtrent udelukkende anvendt trådvaksine, tilberedt som beskrevet i forrige årsberetning, og fra laboratoriet er mot rekvisition utsendt trådvaksine til ialt 75 får. Selv har jeg paa forskjellige steder hovedsagelig for at undervise folk i bruk av trådvaksinen vaksinert ca. 60 får. Samtidig med vaksinen er utsendt bruksanvisning og skemaer til utfyldning med beretning om utfaldet, og jeg har på det indstændigste anmodet rekvirenterne om endelig at sørge for at sende dem ind i utfyldt stand, men desuagtet har jeg bare modtat indberetning om podningen hos ialt 6 får. Av disse er ingen døde som følge av selve podningen ; vaksinationen har forårsaget liden eller ingen halthet eller andre symptomer, og folk har gjennemgående været meget tilfredse med vaksinens beskyttelsesevne; kun av de podede dyr er senere clod av bråsot, mens sygdommen har dræpt flere av de ikke podede dyr hos rekvirenten eller hos hans naboer. En altfor almindelig feil er det, at podningen foretages for sent på året. Rekvisitioner indløper så sent som ved juletider og i januar, og de allerfleste begynder først vaksinationen, når sygdommen allerede har slåt ihjel et par dyr hos dem selv eller hos deres naboer. Tår har jeg forøvrigt for forste gang seet egte bråsot optræde hos ældre dyr. Det var på Strømme i Fane, ikke langt fra Bergen, hvor to 4-6 år gamle sauer styrtede av sygdommen; det var store, hoitforuedlede, nylig indførte dyr.

De øvrige dyr av besætningen vaksinertes, men jeg har ingen underretning fit om resultatet, sandsynligvis har det været godt, da jeg i motsat fald nok vilde ha hørt om det. I slutten av april måned blev jeg anmodet om at komme op til Atleefen i Sondfjord, hvor der var utbrutt en ondartet smitsom sygdom blandt lammene. Det viste sig at were ægte bråsot, der hadde droept en hel del av de nye -7 måned gamle lam; ingen ældre dyr var angrepet. Hos disse lam var særlig løben sterkt angrepet ; den viste sig ved apningen av bukhulen at ligge som en stor, slap, sterkt inflammeret, delvis sortrød pose med sparsomt, flytende indhold, bredt ut over de øvrige indvolde; dens vægge var skjøre, reves meget let istykker, fingeren kunde stikkes igjennem den peer sagt uten at møte motstand. Dyrene hadde været meget litet ute og da kun paa den forovrigt temmelig vandsyke bø utenfor husene. Der forefaldt ingen nye tilfælder efter mit besøk, sandsynligvis fordi veiret da gik over fra at være koldt og surt til varmt. Jeg har ihøst efter anmodning fra amtsdyrlægen reist endel i bygderne omkring Haugesund for at forsøke at få folk til at begynde med vaksinationer, da bråsoten til tider skal kunne herje slemt her ; jeg vaksinerte ogsa endel og med tilsyneladende godt resultat; imidlertid synes det ikke efter de oplysninger jeg kunde få samlet at være ægte bråsot, som er den mest ødelæggende fåresygdom i disse distrikter, det er snarere alvell a, farets ondartede katarrhalfeber og lignende sygdomme, som her er de mest almindelige., 5. Svinesyke. Amtsdyrlæge Marum, Værdalen, meddeler, at i en enkelt stone svinesætning optradte mange tilfælder (45 med 0 dødsfald) av svinesyke og førend der begyndtes med serumpodning oplyses der at ha været mange dodsfald. Om ikke serumet altid virker fuldstændig helbredende, mildner det ialfald forlopet og trods at åndebesværet kan være mer eller mindre fremtrædende, er almenbefindendet dog såpas bra, at griser i 7-8 måneders alderen er fuldt slagtefærdige. Lungerne var alle mer eller mindre angrepne. Amtsdyrlægen i Moss har opfert tilfælder av denne sygdom på sin årsliste uten at de gjøres til gjenstand for nærmere omtale. 6. Rodsyke og knuterosen. Av rødsyke og knuterosen hos svin er opfort ialt 78 tilfælder, hvorav 907 var knuterosen og 7 rødsyke. De fleste tilfælder indtraf i Hedemarkens og Kristians amter med henholdsvis 58 og 407 tilfælder, hvorefter kommer begge Trondhjemsamterne o. s. v., se tabel I ; kun fra Bergens by er intet tilfælde anmeldt. Den i de sidste beretninger omtalte fordelagtige serumbehandling mot denne sygdom er med like stort held fortsat dette ar. Denne behandlingsmåte anvendes nu av mesteparten av landets dyrlæger. Det hyppigst benyttede præparat er det såkaldte qsusserin» fra fabriken i Hoechst a. M.

Amtsdyrlæge Taraldrud, Vestre Slidre, uttaler «Serumbehandlingen er jo noget dyr og distriktet fattig med store a vstande, sit folk, der bor langt fra dyrlægen, kvier sig for de med behandlingen forbundne utgifter. Det vilde være ønskelig og av overordentlig stort gavn for distriktet, om det offentlige gratis holdt serum. Dette vilde indskrænke utgiftene til behandlingen sit meget, at enhver vilde forstå lønsomheten ved at få sine griser sproitede. Her er forholdene særdeles gunstige for et lønsomt svinehold, men slik som rødsyken har herjet de senere år, er det fh, der tør holde flere svin, end hvad de netop har bruk for til egen husholdning. Præventiv vaksination vilde her were ph sin plads og det er også min hensigt til sommeren at forsøke beskyttelsespodningen bragt i system.) Amtsdyrlæge Onstad, Fagernes i Valdres, skriver «År efter år har den ondartede form av rødsyke bat en slem utbredelse, sit folk har lidt store tap. På mange gårde er således alle grisene døde, og det er enkelte som har holdt op at ha griser netop av den grund at (rødsyken) optrær til stadighet grisehusene. Den forste halvdel av sommeren 909 så det ut til, at sygdommen ikke skulde få nogen større utbredelse. Vistnok døde der mange griser av den akute form, men antallet var ikke så stort som før. Sygdommen tiltok mere og mere utover somm.eren, august var meget slem. jeg lot så en kort indberetning sende til amtmanden med forespørsel om at måtte få sygdommen på offentlig bekostning, da folk lider store tap ved at miste sine griser og da folk meget nødig søker kyndig hjælp. Fra 4de september og utover reiste jeg så for offentlig regning, og jeg fik da anledning til at komme på mange steder, hvor det viste sig at were særdeles nødvendig. Paa en hel del steder er grisehusene altfor elendige. Det er nogen små stygge, mørke binger, ofte uten egentlig gulv. På sådanne steder kan det ikke ventes andet end at rødsyken, rachites og flere sygdomme må trives og utvikle sig godt. En hel del griser døde av sygdommen og måtte graves ned. Jeg antar, at tapet kan sættes til Here tusen kroner. Et av de bedste midler mot rødsyken er den nye serumbehandling. Dette serum synes jeg er bedst som vaksine. Brugt som sådant er det rent fortræffelig. enkelte gårde, hvor - it griser pludselig var døde, vaksinerte jeg oftest resten de sunde og sygdommen holdt dermed op. Serumet er dog for dyrt, så mange mindre bemidlede venter forlænge. Sygdommen holdt sig længe utover hosten og vinteren.. 7. Tuberkulose. I kampen mot kvægtuberkulosens utryddelse her i landet indgaar de av det offentlige understottede tuberkulinprøver av kvægbesætninger med påfølgende nedslagtning mot offentlig erstatning av tuberkulost kvæg som et led av stedse stigende betydning. Av efterstående tabel vil sees, at tuberkulinundersokelserne i de sidste år har tiltat meget sterkt og interessen for sygdommens bekjæmpelse synes at være tilstede i alle dele av landet, om end i forskjellig grad i de forskjellige distrikter. En oversigt herover vil findes i tabel IV, som omfatter tuberkulinundersokelserne amtsvis fra deres begyndelse i 895 indtil utgangen av 90. Det vil herav sees, når det undersøkte antal dyr sammenlignes med det virkelige kvægtal i amtet, at der er undersøkt i Nordre Trond-

o jems amt ialt 55, pot., i Hedemarkens amt 45,8 pet., i Tromso amt 4,6 pct., mens i Stavanger, Jarlsberg og Larvik, Romsdals amt o. fl. kun en ringe brøkdel av kvægbestanden er tuberkulinprøvet. Private undersøkelser foretages kun i meget ringe utstrækning i forhold til de av det offentlige understøttede. Hvad erstatninger for tuberkulose dyr angar har bidraget vekslet mellem / delen av det ved nedslagtningen lidte tap. Der hitsættes en oversigt over antallet av de siden 898 nedslagtede og av statskassen delvis erstattede tuberkulose dyr, terminvis 898-899 9 dyr kr. 4 484,00 erstatning. 899-900 56 0,00 900-90 97 4 50,00 90-90 5 075,00 90-90 7 54,00 90-904 450 9 67,00 904-905 56 5 878,00 905-906 69,00 906-907 55 90,00 907-908 75 0 69,00 908-909 48 8 79,00 Det er dog ikke alle tuberkulinreagerende dyr, som erstattes. Resultatet av tuberkulinproverne for året 909 findes som vanlig indtat i forrige årsberetning (for 908) ; der hidsættes her en oversigt over utfaldet av proverneli kalenderåret 90.

! Tabel Resultat av de offentlige kvæg-tuberkulinprøver 895-90. ( Comp te-rendu sur le résultat des rechercher al/ix frais publiques faites chez le bétail, par la tuberculine, pendant les années 895-90). A r. q.) a.) a),t,,---. a) "i ci) -P.F.4..',,, CD 0 G,.. 0 IS 7,-"t x `..,:* ' c, r -,. ''' P; 4 r-i, CO x.4, 7i,. 4 ": -..). 0 r- '' u, '.) 0 'CL- g 0.,.,, 0 r0 q.) 'Z' r a c'' -4-,,...0-4., r.,,), -4 '-c- I.e., cd -4-' g ç ; o ' - ty' Cfl ' (:)r) ç::: -4-' 895 896 96 57 6. 0 787 588 8.4 897 6 577 7.0 4 755 056 8. 898 465.6 4 740 75 4.9 899. 7 74 0.5 99 678 5.7 900. 07 68 7.8 5 5 779 5.0 90. 889 0.8 0 05 70. 90. 7 55.5 4 0 50.5 90.. 07 76.6 846 67 4.9 904 5 8 4.0 8 59 060 5.7 905. 80.4 566 6 4.6 906. 888 7.0 4 6 890 6. 907. 66 8.4 74 840 6.6 908. 8 56.9 II 64 709 4.8 909. 546. 0 6 869 4. 90.. 08 0.9 09 67 5.5 895-90.. - 46 4 86 5.5 6 657 4 859 5.7

Tabel. Resuitat av de offentlige kvæg-tuberkulinprøver i L'et 90. ((ompte-rendu sur le résultat des recherches faites chez le bétail par la tuberculine, pendant l' année 90. ) A inf.: (Departentent). Ornsproitede besætninger. (Inoculations répétées). as'.;erius 85 sin:tienene 4 tiedemarken. 4 90 Kristians 859 Buskerud 44 Jarlsberg og Larvik. 47 Bratsberg... 450 Nedenes 69 Lister og Mandai. 8 Stavanger Sondre Bergenhus 066 Bergen Nordre Bergenhus 67 Romsdals 545 Sondre Trondhjem. 865 Nordre Trondhjena 8 Nordlands 59 Tromso 749 Finmarken 94.4 5 6 40.0 ' 0.9 86 4 7.9 49 0.0 97 8 0.4 8.7 50 0 '0.0 64 4.4 56 6 6.7 0.4 5.4 4 9. 60 6.0 e). 69 5 7. 0. 59 5 8.5 54.5 5 40.0 7.6 76 4 7.9 46.4 6 6. 0.8 58 8.8 90. 64 5 9.6.4 55 6 4.5 4.6 84 4 5..7 5 9-5.9.0 48 4. 4 7 4 7 0 4 7 9 5 8 8 6 8 5 Tilsammen 09 67 5.5 08 0.9 7 48

Tabel IV. De offentlige k-mg-tuberkulinprøver i itrene 895-90. (Compte-rendu sur le résultat des reeherches faites ehez Wail par la tuberculine, pedant les années 895-90). Q) Amt (Département). u. Kristiania. Akershus. Smålenene Hedemarken Kristians. Buskerud. Jarlsberg og Larvik Bratsberg. Nedenes. Lister og Mandal Stavanger.. Sondre Bergenbus Bergen Nordre Bergenhus Romsdals. Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordlands. Tromso. Finmarken. 8 78 60 05 7 4 954 778 0 47 0 0 78 79 96 540 5 4 4 0 5 7 05 5 5 96 0 4 5 4 0 9 8 659 7 8 5 0 595 86 0 679 9 8 65 60 6 846 6 049 5 8.8 9.7 9.0 0. 7..7 4..8 4.6.0. 0.0.4.6 4..0..6 4.9 9 4 60 9 877 998 4 444 088 47 67 79 580 00 67 7 65 9 6 45 46 9 0 0 98 95 74 469 66 75 4 5 756 40 7 40 08 6 7.4 6.6 5.7 5.7.7 9.9 7. 0.9.6 5.9 0. 0.0 4.8 8. 4.8.4 7..7.7 668 0.0 68 994 6.6 60 95 9.8 9 65 45.8 0 8 0. 59 54 8. 46 9 8.5 8 60.4 840 7.9 7 0 9.6 64 84 4.9 79 64.9 6 8.9 8 59.9 84 09 8.6 7 57 8.5 55 465 55. 77 77 6.8 8 64 4.6 0 5 9.9 895-90.. 6 657 4 869 5.7 58 4 86 5.4 094 0.9

8. Kværke. Av kværke eller kværsil er opfort 899 tilfælde mot 6 det foregående al.; de fleste tilfælde indtraf i Smålenenes og Stavanger amter (henholdsvis 96 og 0 tilfælde), men sygdommen sees forovrig at være forekommet over det hele land (se tabel I). Forovrig bemerkes intet særlig med hensyn til sygdommens optræden eller karakter ; fra enkelte steder av Smålenenes amt anføres dog sygdommen at ha optrådt meget utbredt og ondartet med forskjellige følgesygdomme (brysthindebetændelse, seneskedebetændelse). Fra Egersundstrakten meddeles, at sygdommen der var en fortsættelse fra det foregående år. Amtsdyrlæge Loland i Hevne omtaler et tilfælde hos en hoppe som (lode \- f,,rblodning, idet der under sygdommen gik hul paa en større pulsåre ; dyret mistede efter eierens utsagn flere spand blod. 9. Smitsom kastning. Den smitsomme kalvekastning er fremdeles særdeles plagsom i flere egne og om sygdommen enkelte steder synes at være i avgjort tilbakegang, tinder den atter indpas i nye hittil uherjede trakter. Der klages vedvarende over smitteoverførsel med driftefæ, okseholdsforeningsokser og. på fællesbeiterne ; det hævdes, at sålænge okser tillates sluppet på feellesbeite, er der mindre utsigt til at få bugt med sygdommen; flere og flere går derfor over til at holde egne okser. Amtsdyrlæge H. Olsen, Ringebu, meddeler, at sætereiere med friske besætninger to gange har klaget til amtmanden og med det resultat, at der er truffet den ordning, at okserne i fjeldet skal g-å i en «oksedrift» som gjætes og hvert dyr skal være forsynet med «Ilene» på forbenene så de ikke kan lope væk. Dyrlæge Bruland, Stange, omtaler, at man i enkelte besætninger prover det gamle folkemiddel at sætte en buk i fjøset for at fordrive kastningen. I en stor besætning- var man endog. så fm-synlig at sætte to bukke og- ha disse stående i to år, beklageligvis uten spor av nytte. For den efter kastningen indtrædende ufrugtbarhet er den lokale behandling (Albreehtsens behandling) av enkelte dyrlæger anvendt med godt utbytte. Enkelte benytter også utklemning av ovarierne og roser denne metode. Amtsdyrlæge Egeberg, Arendal, meddeler, at smitsom kalvekastning er i avtagende. Dette skyldes ikke mindst de fra veterinærdirektøren utsendte cirkulære, soin han har sendt rundt til alle okseholdere i sit distrikt. Bønderne kjender nu sygdommens betydning og skrider straks til avsondring og desinfektion. lo. Lungesyke og influenza. Av lungesyke hos hesten behandledes ialt 66 tilfælder ; av disse indtraf de 69 i Kristiania by og 89 i Akershus amt; derhos forekom et mindre antal tilfalder i nogle andre amter (se tabel ).

5 I Kristiania var sygdommens optræden en fortsættelse fra foregående år og optrådte nu med storre utbredelse og tildels meget mere ondartet end da. Politidyrlæge Lo, Kristiania, skriver (Jeg har i nogle f tilfælder foretat serumbehandling med lungesyke uten noget godt resultat. På Veterinærlaboratoriet blev der åreladt et par hester som hadde hat typisk lungesyke, og det fra disse tilberedte serum blev anvendt på 4 friske hester, der alle fik lungesyke efter ca. ukers forløp og blev likesh hårdt angrepet, som de ikke behandlede. I tilfælder blev serum anvendt som kur. I de to tilfælder syntes serumet ingen virknine, at ha, hvorimot det hos den tredje hest utvilsomt kuperte sygdommen, så den forløp både hurtigere og lettere. Dette er jo for fft tilfælder at bygge noget på ; men det kan alligevel ha sin interesse. PA den stald, hvor disse enkelte forsøk er gjort, er i de sidste Ar fort noi agtig statistik over alle sygdomstilfælder blandt hestene og jeg har særlig fæstet mig ved de erfaringer som er gjort overfor ltingesykens forhold. Det har vist sig, at man ikke kan hindre smitten i at udbrede sig, når den først er kommen på stalden; men man kan ved isolering af syke dyr forhale sygdommens utbredelse, su man Mx nogle heste friske for andre angripes og saledes holde driften gående uten storre vanskeligheter. Det har på denne stald vist sig, at bester, som engang har hat lungesyke, ikke er blit angrepet pånyt. Derimot har det vist sig, at hester som under en epidemi har undght sygdommen er blit angrepet under en senere. Nogle hester er gåt helt fri. Det er dog mulig, at disse sidste har hat sygdommen før de blev indkjøpte. Det synes således at hester, som engang har hat denne sygdom, holder sig inmuense.» Amtsdyrlæge Ncess, Kristiania, meddeler, at dødeligheten av lungesyke for året 909 måtte anslåes til 6 / Vo, På en række steder podedes alle for smitte utsatte hester med serum fra gjennemsygede heste ; resultatet herav anføres at ha været meget godt, idet av 05 podede heste kun fik lungesyke i utpræget og 4 let grad, mens 6 dyr en viss tid efter podningen syntes dårlige, hadde feber nogle dage. Amtsdyrlæge O. G. Loken, Elverum, meddeler, at lungesyke optrådte midten av januar måned i Elverums leir og ostre Elverum. Der behandledes ialt 8 tilfælder i 7 forskjellige besætninger, tilfælder med dødelig utgang. Henimot slutningen av februar måned var det lykkedes at begrænse sygdommen, og man fandt derfor ikke tilstrækkelig grund til at fraråde Elverams hestestevne avholdt, og der forekom da heller ikke senere noget tilfælde. Statsdyrlæge Tillier, Bergen, anforer «Smitsom lungesyke hos hester optrådte våren 909 på en gård i Fane, indført dertil ved en hest, som var kjøpt på markedet i Kristiania og derinde hadde ståt opstaldet pa en handelsstald. Sygdommen, som angrep na-sten alle den store gards

6 hest er, var forøvrig temmelig godartet, forsavidt som ingen hester kreperte ; det lykkedes it begrænse sygdommen til denne ene gård, som efter amtmandens ordre blev sal under offentlig tilsyn. Av influenza meddeles 4 tilfwlde at være forekommet i Buskeruds, i i Kristians og 0 i I Aster og Mandais amt. IL Ringorm. Pangorm (populært benævnt buros, fjeldskab, fieinose, bupoka) har fremdeles stor utbredelse i tiere egne av landet. Særlig anklages driftefæet for at være befængt med ringormsmitte. Der anføres talrige tilfælder av sygdommens overforelse til mennesker. Amtsdyrlæge Leko ces, Forde, meddeler (CRingorni «b upok a, er her dens lokale navn --- bar i arets host- og vintermaneder nthredt sig sterkt inden distriktet. Jeg kjender ikke nu henger nogen grend, som ikke i større eller mindre glad er befængt med denne sygdom. Jeg har ikke erfaret, at noget dyr er ght tilgrunde av denne lidelse, men produktionsevnen er ineget ofte i betragtelig grad nedstemt; tiltrods herfor er det forholdsvis fa dyr, som jeg har hat til kurbehandling; folk hjælper sig gjerne med husråd, eller endnu hyppigere, man gjor slet intet, forat få sygdommen bekjtempet og utryddet. Imidlertid er for nærværende snesevis av rn enn esker angrepne av ringorm, smittede av kreaturene, tildels i en ondartet og smertefuld Corm, saat denne kjendsgjerning i nogen grad har bidrat til, at ogsa dyrenes ringom for tiden skjamkes mere omhu og behandling. Jeg anvender fremdeles med godt resultat svovlpræparater med påfolgende arsenikvaskning samt grundig rensning og desinfektion av stalde og fjøs.» Statsdyrlæge Tillier, Bergen, anfører: december blev jeg fra bestyrelsen i Strandviks meieri i Midthordland anmodet om at komme derned, da en smitsom hudsygdom var utbrudt blandt de besætninger, som leverte melk til meieriet. Det viste sig at være ringorm; ikke alene var samtlige kvægbesætninger smittet, men sygdommen hadde ogsa grepet over pa et par heste disse var særlig angrepet i lysken og brystet, på hunde, katter og fiere mennesker, særlig unge budeier. 5 unge kvinder hadde ringormutslet og alle på hoire arm, RI meieriets bekostning blev samtlige dyr vasket med arsenikvask ; det blev forbudt at bruke strigl og børste, dyrene blev istedetfor renset ved hjælp av fugtige klute, de dyr, som ikke kurertes ved vaskningen alene, blev behandlet med penslinger med jodspiritus, og, hvis der var tykkere skorper på utslettet, blev disse først opløst og fjernet ved hjælp av grønsæpe. Virkningen av denne behandling var efter sigende udmerket ; såvidt vides blev sygdommen utryddet.,. Forskjellige sygdomme. Statsdyrlæge Tillier, Bergen, skriver folgende angående sygdomme hos får og gjet : (I mai måned fik jeg underretning om, at der blandt gjetebesætningerne i bygderne omkring Osterfjorden herjede en ondartet smitsom sygdom. Ved undersøkelse viste det sig, at symptomerne præcis svarte til dem, som jeg i forrige Arsheretning har

7 beskrevet under navn av cerebro-spinal-meningitis. Fraseet den altid konstante injektion av næseskillevæggen var der litet eller intet at finde ved obduktionerne; hjernehinderne var ofte kun ubetydelig injicert. Hos enkelte fandtes stortarmkatarrh, hvilken dog eieren forklarte sandsynligvis skyldtes fodring med kogte poteter. I besætningerne hadde som regel de fleste dyr været angrepet, men bare -4 var døde. Hos et av de syke dyr, som nu var rekonvalescent, saes imidlertid tydelige spor av en øienaffektion, hvorfor jeg er tilbøielig til at tro, at denne sygdom muligens ikke er andet end en anden form av fårets katarrhalfeber eller «tinsjuke», under hvilket sidste navn jeg har omtalt den i foregående Arsberetningen Der kunde ved undersøkelser i laboratoriet ikke findes nogen bakterie eller andet, som kunde tænkes at være årsaken til sygdommen ; i et tilfælde fandtes i bukhulevwsken nogen meget lange, trådformige bakterier, svarende til dem som jeg tidligere bar beskrevet, og som jeg antok foranlediget den «hvite bråsot.» Fra amtsdyrlæge Haga i Hardanger mottog jeg pa samme tid præparater fra en sau, som efter beskrivelsen at dømme var død -under samme slags symptomer, og fra Stangfjorden i Sondfjord mottog jeg i midten av mars præparater fra i vædder og lam, som åpenbart også var kreperte av samme slags sygdom. Denne sygdom eller kanske rettere form av sygdom, synes at optræde bare eller ialfald hyppigst tidlig om våren. Jeg har indpodet stykker av den inflammerte næseskillevæg subkutant på marsvin og hvite mus, men uten resnitat. Iår er fortsat de undersøkelser over fåresygdommen «a I veil a), som amts dyrlæge Kjoss-Hansen og jeg begyndte ifjor. Desværre var vejret meget ugunstig, og resultaterne små. Vi forsøkte at ta fast station på fjeldet midt i det.bedste» alvella distrikt, i den hensigt derved om mulig at få tilfælde av sygdommen i dens første stadium eller akute tilfælder under observation; men det lykkedes ikke. Alle de tilfælder vi fik se, var cadre og kronisk forløpende. Vi fik bare leilighet til at obducere kadavere begge lam og begge døde efter at ha lidt under sygdommen i længere tid ; hos begge var øienlidelserne og affektionen av næsens slimhinde sterkt fremtrædende, mens den subkutane infiltration var liten og hudnekrosen indskrænket til ørene. Det var mig ikke mulig, hverken ved mikroskopisk undersøkelse eller ved dyrkningsforsøk at kunne påvise nogen specifik bakterie, ja i det gullige, infiltrerte subkutane bindevæv kunde absolut ingen bakterier findes overhodet. Efter hvad der er mig meddelt, skal sygdommen forekomme overordentlig almindelig også i distrikterne omkring Haugesund, altså er den ikke indskrænket til kun at findes på fjeldbeiterne, således som folk tror.» Videre meddeler statsdyrlægen.h wmoglobinuri hos kvæget er, som i tidligere iirsberetninger omtalt, hyppig over hele Vestlandet i alle fjorde og tildels på øerne. På Joederen og på Statlandet skal den ikke forekomme. På Stavanger amts landbruksskole, hvor tilfælder av den forekom hvert år, men hvor den såvidt man visste ikke nogensinde hadde været ondartet, døde for år siden unge -års kviger av den. Det viste sig, at disse dyr ikke nogensinde tidligere hadde været på beite i landbruksskolens utmark, hvor de nu hadde fåt sygdommen; der var nemlig i de sidste år blit indført den ordning, at de n.ytillagte kalver holdtes inde og blev staldfodret til de var år gamle, da først blev de sammen med den øvrige besætning sluppet på beite i utmarken, som er rikelig bevokset med løvskog. Jeg rådede derfor bestyreren til herefter at slippe kalvene i utmarken allerede i det første år av deres levetid og for ialfald så lang tid, at de nådde at bli tilstrækkelig immuniserte, de - års gamle dyr, som nu stod pa stald og ikke tidligere hadde været på beite i utmarken og alle nyinclkjøpte dyr blev også sluppet ut der, men de fik gå der første gang bare» dag, næste gang hel dag,

8 næste gang igjen dage o. s. v., til de tilslut fik g der som de andre. Mellem liver gang blev de tat ind i gården, blev vasket grundig av i saltvand (hvilken vask forovrig ikke fjernet al flotten), blev så sat på stald og fik rigelig og godt for. Efter at denne behandlingsmåte er indfort har landbruksskolen ikke mistet noget dyr av denne sygdom, mens der på nabogårdene er krepert flere dyr av den i begge disse år. Det har hændt, at eller av de unge dyr har begyndt at urinere blod, men dette er bestyreren tilboielig til at tro skyldtes, at man hadde ophørt med behandlingen for tidlig, de er alle kommet sig igjen uten mén, når behandlingen gjenoptoges.» Lynsla g. Amtsdyrlæge Juls-ud, Kløften, meddeler, at paa landhusholdningsselskapets hingstehavn blev hingster ihjelslat av lynet ; dyrene frembod et trist skue der de lå ved siden av hinanden med avsvedet hals, ryg og sider. Luf t rørso r m (Syngamus traehealis). Veterinærkaptein Void, Fredrikstad, indberetter, at paa en smålensk herregård forekom en sjelden kalkun- og honsesygdom. Av syg-dommen kreperte ea. I O kalkon- og honsekylling,er fra ganske små og opover til mdr. gamle. Lidelsen viste sig at være forårsaget av luftrørsorm (Syngamus traehealis) og er nærmere undersøgt og beskrevet av dyrlæge borne i «Norsk Veterinærtidsskrift» årgang NMI, 90, side 59. Øienor m (Filaria papillosa), blev iagttat i øjet hos en hest fra Rodenes, meddeler amtsdyrlæge Efter t'a. ukers behandling døde ormen, hvorefter den snart begyndte at opløses og resorberes, men dyret si fremdeles meget litet på vedkommende oie. Amtsdyrlæge L. M. Slagsrold meddeler folgende om anæmi hos hest er :,, Der tales her i Trysil om en hestesygdom, som man kalder blodmangel eller.hlodbrist; ofte dreier det sig i disse tilfælder om overanstrengte dyr; men der op - trær ikke så sjeldent sygdomstilfælder, hvor overanstrengelse av dyret er utelukket, og hvor sygdommen forløper som en ondartet anæmi. Denne sygdom der efter hvad folk fortæller kun har været kjendt i Trysil i nogle artier er mest utbredt i bygdens ostre og sondre del (Ostby, Stoa og Lutnæs), i den vestre del (Vestby og Osen er den derimot s?igodtsom ukjendt. (. de til Trysil grænsende dele av Sverige skal sygdommen være meget almindelig)» Smitsom kalvediarrhoe hadde stor utbredelse våren 909, meddeler amtsdyrlæge G. Coth, Øvre Rendalen, og endte alle tilfælder med døden på de steder hvor behandling ikke soktes. Ved at benytte serum fra det danske serums - institut lykkedes det mig at begrænse sygdommen og samtlige behandlede dyr kom Medfødt str uma Ii os k a ver blev der iagttat Heve tilfælder av forrige vinter, anfører amtsdyrlæge Morstad, Rena. Om johim bin mot impotens meddeler amtsdyrlæge Borg, Solør, at en okse et værdifuldt avlsdyr 6 aar gammel, led av impotens. Mereks johimbintabletter blev forsøkt og med godt resultat ; men det lot ikke til at virkningen var av nogen lang varighet. Midlet vil derfor bli for kostbart.