Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Region/privat udbyder: Region Syddanmark/OUH Dato: 08-01-2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning begreber, principper og krav, som er tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside for yderligere oplysninger. 1
1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse 2 2 Generelle overvejelser i forhold til specialet 3 2.1 Indledende overordnet redegørelse for implementeringen af specialevejledningen hos ansøger 3 2.2 Beskrivelse af den planlagte organisering af 3 akutområdet i forhold til specialet 3 2.3 Beskrivelse af sammenhængen i specialet på tværs af funktionsniveauer og sygehusmatrikler 3 2.4 Beskrivelse af sammenhængen til andre specialer 4 2.5 Implementering 4 2.6 Udvikling og fremtidsplaner 4 3 Specialets hovedfunktionsniveau 5 3.1 Overordnet beskrivelse af den planlagte organisering af hovedfunktionerne i specialet 5 3.2 Overordnet beskrivelse af opfyldelsen af anbefalinger til varetagelsen af hovedfunktioner i specialet 5 3.3 Andre oplysninger vedr. hovedfunktioner i specialet 5 4 Specialets regionsfunktionsniveau 6 4.1 Kort redegørelse for varetagelsen af regionsfunktioner som regionen/det private sygehus allerede er godkendt til, og som ønskes genansøgt 6 4.2 Beskrivelse af den planlagte organisering af regionsfunktionerne i specialet 6 4.3 Matrikelspecifik beskrivelse af opfyldelse af krav til varetagelsen af regionsfunktioner i specialet 6 4.4 Formaliseret samarbejde 7 4.5 Udefunktioner 7 4.6 Andre oplysninger vedr. regionsfunktioner i specialet 7 5 Specialets højtspecialiserede niveau 8 5.1 Kort redegørelse for varetagelsen af højtspecialiserede funktioner som regionen/det private sygehus allerede er godkendt til, og som ønskes genansøgt 8 5.2 Beskrivelse af den planlagte organisering af højtspecialiserede funktioner i specialet 8 5.3 Matrikelspecifik beskrivelse af opfyldelse af krav til varetagelsen af højtspecialiserede funktioner i specialet 8 5.4 Formaliseret samarbejde 8 5.5 Udefunktioner 8 5.6 Andre oplysninger vedr. højtspecialiserede funktioner i specialet 8 2
2 Generelle overvejelser i forhold til specialet 2.1 Indledende overordnet redegørelse for implementeringen af specialevejledningen hos ansøger I Region Syddanmark er specialet klinisk fysiologi og nuklearmedicin repræsenteret på OUH, Odense Universitetshospital Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt Esbjerg Sygehus, Sydvestjysk Sygehus Specialeplanen er fuldt implementeret, således at de tre afdelinger (Odense, Vejle og Esbjerg) alle varetager hovedfunktioner. PET/CT-scanninger udføres aktuelt i Odense og Vejle, men ikke i Esbjerg. Odense varetager i dag regionsfunktionen, Behandling af maligne sygdomme med åbne radioaktive kilder. Den nye regionsfunktion, PET-skanning ved dosisplanlægning ved stråleterapi varetages i praksis allerede både i Odense og Vejle og ønskes på begge matrikler. I Esbjerg udføres ikke regionsfunktioner. Den højt specialiserede funktion, Fremstilling af radioaktivt mærkede lægemidler i cyklotronenhed med tilknyttet radiokemifunktion varetages alene i Odense, der siden 2006 har haft en PET- og Cyklotronenhed. På Nuklearmedicinsk Afdeling i Odense er ansat 13 speciallæger, heraf 10 overlæger og 3 afdelingslæger samt 5-6 uddannelseslæger. En af overlægerne er lærestolsprofessor. Der er endvidere ansat 4 hospitalsfysikere, 4 radiokemikere samt yderligere 4 akademiske medarbejdere foruden bioanalytikere, radiografer, laboranter, og lægesekretærer. Der er bl.a. cyklotron, radiokemi og -farmaci samt 5 PET/CT-scannere, 3 SPECT/CT-scannere, samt 5 gammakameraer. På Nuklearmedicinsk Afdeling i Vejle er ansat 5 speciallæger, heraf 4 overlæger samt 2 uddannelsessøgende læger. På Nuklearmedicinsk Afdeling i Esbjerg er der ansat 2 overlæger. De tre afdelinger har ikke problemer med at opfylde kravene de nuværende eller ønskede funktioner formuleret i specialevejledningen 2015. 2.2 Beskrivelse af den planlagte organisering af akutområdet i forhold til specialet Skønnes ikke aktuelt inden for specialet. Indenfor dagtid er 10 % af specialets undersøgelser akutte. Alle 3 afdelinger udfører sådanne undersøgelser på alle hverdage. En enkelt undtagelse fra ovenstående er, at specialet indgår i sygehusenes beredskab med undersøgelse og visitation af patienter, der ved et uheld har været udsat for ioniserende stråling. Sådanne uheld er heldigvis yderst sjældne, men i planlægningen af akutområdet er et sådant beredskab inkluderet. 2.3 Beskrivelse af sammenhængen i specialet på tværs af funktionsniveauer og sygehusmatrikler Specialet understøtter de kliniske patientforløb og der hvor det er relevant udføres undersøgelserne og behandlingen så de er fuldt sammenlignelige. Der udføres PET/CT-scanninger i Odense og Vejle, men ikke i Esbjerg. Det langt hyppigst anvendte radioaktive lægemiddel, F-18-FDG, fremstilles i Odense og leveres dagligt til Vejle. Det 3
nævnte sporstof har en relativ lang halveringstid, hvilket muliggør, at sporstoffet kan transporteres og anvendes på en anden afdeling end der, hvor det fremstilles. Andre sporstoffer med kortere halveringstider anvendes på produktionsafdelingen. Levering af F-18-FDG til Esbjerg vil også være muligt. 2.4 Beskrivelse af sammenhængen til andre specialer Specialet har traditionelt haft en tæt tilknytning til rekvirerende afdelinger og er en ligeværdig partner til en lang række MDT-konferencer. Desuden er der et udbredt forskningssamarbejde med stort set alle øvrige lægelige specialer. Specialesammensætningen på de enkelte sygehuse er i høj grad bestemmende for mængden og typen af aktivitet på de enkelte afdelinger og specialet bidrager i væsentlig grad til en række regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner indenfor andre specialer. PET/CT-scanninger og visse andre undersøgelser fordrer et tæt samarbejde med de lokale radiologiske afdelinger. I Odense og Vejle udføres PET/CT-undersøgelserne i samarbejde med diagnostisk radiologi, specielt med hensyn til fortolkninger og svarafgivelser. Specialet er også en naturlig samarbejdspartner i forskellige centerdannelser omkring visse sygdomskategorier på de enkelte sygehuse og i regionen. 2.5 Implementering Den nye regionsfunktion: PET-skanning ved dosisplanlægning ved stråleterapi er en naturlig forlængelse af gældende praksis og vil alene blive udført efter henvisning fra Stråleafsnit på onkologiske afdelinger beliggende på samme matrikel som de nuklearmedicinske afdelinger. Der er allerede et særdeles tæt samarbejde med de radiologiske afdelinger. Implementeringen er således i gang og funktionen skal yderligere understøttes ved yderligere volumen og et (endnu) tættere forskningssamarbejde. Implementeringen er for praktiske formål fuldbyrdet. 2.6 Udvikling og fremtidsplaner Terapi vil fremover få en mere fremtrædende rolle og kræver et tæt samarbejde med relevante kliniske afdelinger. De nuværende behandlinger foregår i et særdeles tæt samarbejde (fx radiojodterapi) og nye terapiformer vil foregå i protokollerede regimer (godkendte protokoller, GMP, SIS, LMS), hvor relevante specialer er inddrages. 4
3 Specialets hovedfunktionsniveau 3.1 Overordnet beskrivelse af den planlagte organisering af hovedfunktionerne i specialet De tre afdelinger i specialet i Region Syddanmark udfører i princippet alle undersøgelser og behandlinger på dette niveau. PET/CT-scanninger udføres dog kun i Odense og Vejle, da funktion ikke er implementeret i Esbjerg endnu. 3.2 Overordnet beskrivelse af opfyldelsen af anbefalinger til varetagelsen af hovedfunktioner i specialet Alle tre afdelinger opfylder de relevante anbefalinger til varetagelse af hovedfunktionsniveau inden for specialet. 3.3 Andre oplysninger vedr. hovedfunktioner i specialet - 5
4 Specialets regionsfunktionsniveau 4.1 Kort redegørelse for varetagelsen af regionsfunktioner som regionen/det private sygehus allerede er godkendt til, og som ønskes genansøgt Se venligst punkt 4.3. 4.2 Beskrivelse af den planlagte organisering af regionsfunktionerne i specialet Af specialets to regionsfunktioner ønskes Behandling af maligne sygdomme med åbne radioaktive kilder fortsat varetaget i Odense, mens den anden og nye regionsfunktion, PET-skanning ved dosisplanlægning ved stråleterapi ønskes varetaget både i Odense og Vejle. På begge matrikler findes onkologiske afdelinger med stråleterapiafsnit. Der er allerede et særdeles veletableret samarbejde begge steder og varetagelsen af den eksterne stråleterapi fordrer i tiltagende omfang at resultatet af PET-scanningerne, hvad enten der er tale om F-18-FDG eller andre sporstoffer, inkluderes i planlægningen. Der er allerede et set-up tilsvarende hvad der praktiseres mellem onkologer og radiologer. Befolkningsunderlaget for regionsfunktionen PET-skanning ved dosisplanlægning ved stråleterapi er i Excel skemaet oplyst til 720.000 for OUH og 480.000 for Vejle Sygehus, svarende til fordelingen mellem de to stråleterapiafsnit i Region Syddanmark, 60/40. 4.3 Matrikelspecifik beskrivelse af opfyldelse af krav til varetagelsen af regionsfunktioner i specialet Besvarelse for Odense: Der er hhv. 9 og 4 speciallæger med relevant kompetence inden for de to regionsfunktioner (behandling af maligne sygdomme med åbne radioaktive kilder og PET-skanning ved dosisplanlægning ved stråleterapi) og relevant ikke-lægelig ekspertise. Afdelingen har varetaget PET/CT-funktionen siden 2006. Afdelingens forskningsaktivitet er beskrevet nærmere under punkt 5.3. Jævnfør vedhæftede regneark (Excel skema) er der for begge regionsfunktioner tilstrækkelig aktivitet til at vedligeholde og udvikle erfaringer og ekspertise. De nødvendige faciliteter er til stede, og samtlige relevante specialer er beliggende på samme matrikel. Funktionen: Behandling af maligne sygdomme med åbne radioaktive kilder varetages allerede i et meget tæt samarbejde med Onkologisk Afdeling R på Odense Universitetshospital. Der er fælles retningslinjer og forskningsprojekter på området. Der indberettes via LPR. Funktionen: PET-skanning ved dosisplanlægning ved stråleterapi varetages allerede på nuværende tidspunkt i et tæt samarbejde med Onkologisk Afdeling R. Der er fælles optegning og konference. Der indberettes via LPR. Besvarelse for Vejle: Der er 5 speciallæger med relevant kompetence indenfor den ønskede regionsfunktion (PETskanning ved dosisplanlægning ved stråleterapi) og relevant ikke-lægelig ekspertise. Afdelingen har varetaget PET/CT-funktionen siden 2006 og foretog i 2014 2876 PET/CT skanninger, 6
hovedsagelig med FDG. Afdelingen har således ingen problemer med at opfylde kravene til hovedfunktion og regionsfunktionen, PET-skanning ved dosisplanlægning ved stråleterapi, som er formuleret i specialevejledningen 2015. Afdelingen har bred forskningsaktivitet og der er specifikt i forhold til stråleterapi og PET publiceret: Tumour hypoxia imaging with 18Ffluoroazomycinarabinofuranoside PET/CT in patients with locally advanced rectal cancer. Havelund BM, Holdgaard PC et al. Ligeledes indgår afdelingen i protokollen NarLal2. Jævnfør vedhæftede regneark (Excel skema) er der for regionsfunktionen tilstrækkelig aktivitet til at vedligeholde og udvikle erfaringer og ekspertise. De nødvendige faciliteter er til stede, og samtlige relevante specialer er beliggende på samme matrikel. Funktionen varetages allerede på nuværende tidspunkt i et tæt samarbejde med Onkologisk og Radiologisk Afdeling. Der er fælles optegning og konference. Der indberettes via LPR. Besvarelse for Esbjerg: Aktuelt ingen regionsfunktioner. 4.4 Formaliseret samarbejde Ikke relevant. 4.5 Udefunktioner Ikke relevant. 4.6 Andre oplysninger vedr. regionsfunktioner i specialet - 7
5 Specialets højtspecialiserede niveau 5.1 Kort redegørelse for varetagelsen af højtspecialiserede funktioner som regionen/det private sygehus allerede er godkendt til, og som ønskes genansøgt Den højt specialiserede funktion: Fremstilling af radioaktivt mærkede lægemidler i cyklotronenhed med tilknyttet radiokemifunktion varetages i Odense, der siden 2006 har haft en PET- og Cyklotronenhed. Der er relevant apparatur, herunder radiokemi, cyklotron og 5 PET/CTscannere. Inden for et år vil der blive installeret yderligere en cyklotron. Funktionen forskningsunderstøttes i betydelig grad og der er tæt samarbejde med rekvirenterne, både klinisk og forsknings/udviklingsmæssigt. Udviklingen af nye sporstoffer understøttes af en præklinisk PET/SPECT/CT-scanner. Der er ansat relevant akademisk personale. Der leveres PET-sporstoffer til Vejle og der vil kunne leveres til Esbjerg når dette måtte blive relevant. Selve PET/CTscanningerne er på hovedfunktionsniveau. 5.2 Beskrivelse af den planlagte organisering af højtspecialiserede funktioner i specialet Se punkt 5.1. 5.3 Matrikelspecifik beskrivelse af opfyldelse af krav til varetagelsen af højtspecialiserede funktioner i specialet Besvarelse for Odense: Se punkt 5.1. Afdelingen har, som universitetsafdeling, et aktivt forskningsmiljø centreret omkring den kliniske anvendelse af PET/CT inden for stort set alle sygdomsgrupper, kvantificering og udvikling af nye sporstoffer, der testes i såvel cellelinjer som i smådyr, idet der er adgang til en small aminal PET/SPECT/CT-scanner. På årsbasis publiceres mere end 50 per review artikler udgående fra afdelingen. Formaliseret samarbejde Der er samarbejde med bl.a. følgende en række eksterne parter: Som anført leveres F-18-FDG og enkelte andre sporstoffer til Nuklearmedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus. Der er samarbejde med Risø om levering af F-18-FDG når cyklotronen i Odense er lukket på grund af service (få uger om året). Der leveres til andre nuklearmedicinske afdelinger ved behov. Samarbejdsaftalerne er ikke formaliserede aftaler efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer. 5.4 Udefunktioner Ikke relevant. 5.5 Andre oplysninger vedr. højtspecialiserede funktioner i specialet Ikke yderligere kommentarer. 8