Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010

De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2

Hvad skabte krisen? 1. Ændring af regnskabspraksis 2. Nedsættelse af kapitalkrav 3. Medførte øget kapitalbase 4. Store engagementer 5. Funding i engrosmarked 3

Udvalgte danske PI-nøgletal Instituttal (mio. kr.) Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Total Indlån Udlån Garantier Udlån og garantier Egenkapital Udstedte obl. Periodens tab og hensættelser Periodens tab og hensættelser (UDREGNET) Akk. tab og hensættelser (UDREGNET) Periodens nedskrivnings % Akk. nedskrivnings % Indlån-udlån 2003 730.815 749.163 292.994 1.042.157 98.114 216.095 3.010 2.710 20.635 0,26% 1,98% -18.348 2004 805.573 850.048 347.382 1.197.430 97.468 235.542 392 359 13.890 0,03% 1,16% -44.475 2005 910.851 1.058.402 411.709 1.470.111 118.545 317.029-1.474-1.176 9.997-0,08% 0,68% -147.551 2006 985.041 1.311.412 447.507 1.758.919 146.151 368.994-1.374-1.231 8.091-0,07% 0,46% -326.371 2007 1.247.544 1.644.007 409.583 2.053.590 160.314 424.358-427 -821 7.804-0,04% 0,38% -396.463 2008 1.275.797 1.737.827 464.162 2.201.989 156.003 542.087 13.756 13.432 18.717 0,61% 0,85% -462.030 2003 132.366 131.336 53.597 184.933 22.989 551 1.241 1.128 5.419 0,61% 2,93% 1.030 2004 162.614 162.884 70.926 233.810 31.731 655 768 795 5.822 0,34% 2,49% -270 2005 116.740 140.208 53.750 193.958 18.009 1.128 105 252 3.297 0,13% 1,70% -23.468 2006 140.388 193.232 63.825 257.057 23.237 8.376-241 -257 3.033-0,10% 1,18% -52.844 2007 190.833 269.152 71.423 340.575 31.008 20.688 258 272 3.099 0,08% 0,91% -78.319 2008 206.884 304.439 51.457 355.896 26.794 36.420 9.651 9.218 16.620 2,59% 4,67% -97.555 2003 66.815 53.416 35.342 88.758 17.230 0 826 799 3.497 0,90% 3,94% 13.399 2004 65.670 53.562 35.637 89.199 15.371 50 481 473 2.988 0,53% 3,35% 12.108 2005 150.526 142.616 97.465 240.081 35.247 385 422 408 5.306 0,17% 2,21% 7.910 2006 163.550 184.879 101.654 286.533 45.559 2.139-324 -29 4.470-0,01% 1,56% -21.329 2007 170.660 213.026 99.415 312.441 50.932 3.743-92 -31 3.499-0,01% 1,12% -42.366 2008 195.068 231.799 71.642 303.441 49.248 6.962 4.771 4.400 9.073 1,45% 2,99% -36.731 2003 930.205 934.212 382.015 1.316.227 136.708 216.646 5.082 5.265 30.273 0,40% 2,30% -4.007 2004 1.034.368 1.066.846 454.087 1.520.933 144.466 236.246 1.638 1.521 27.377 0,10% 1,80% -32.478 2005 1.179.065 1.341.855 563.380 1.905.235 172.128 318.543-945 -572 19.052-0,03% 1,00% -162.790 2006 1.290.391 1.690.699 614.241 2.304.940 215.392 379.509-1.950-2.305 16.135-0,10% 0,70% -400.308 2007 1.618.890 2.140.681 587.269 2.727.950 244.132 448.789-157 -546 13.640-0,02% 0,50% -521.791 2008 1.677.749 2.274.064 587.260 2.861.324 232.045 585.469 28.178 28.613 45.781 1,00% 1,60% -596.315 Bemærkning til indlån og udlån i gruppe 1 : Danske Bank har i 2007 filialiseret norske Fokus Bank og Irske National Irish Bank, som indgår i tallene fra 2007, hvilket bl.a. kan ses på indlån og udlånstal. Bemærkning til gruppeopdelingen: I 2006 blev gruppeinddelingskriterierne ændret hvilket også har påvirket opdelingen for 2005 tallene. Det betyder at det er sværere at sammenligne mellem 2004 og 2005. Ydermere er der fra år til år sket mindre ændringer i gruppeinddelingen pga. vækst i pengeinstitutternes arbejdende kapital. Bemærkning til de udregnede tal: De to kolonner med udregnede tal er baseret på de to nedskrivningsprocenter: 'periodens nedskrivningsprocent' og 'akk. nedskrivningsprocent' Den 1. januar 2005 trådte de nye IAS/IFRS-forenelige regnskabsregler i kraft. Dette indebærer, at der efter de nye regler kun skal foretages nedskrivning af udlån, hvor en eller flere objektive begivenheder er indtruffet, der har medført en værdiforringelse. Efter de tidligere regler skulle der foretages en nedskrivning af udlån på baggrund af en sandsynliggjort risiko for fremtidige tab. Kilde: Finanstilsynet, Markedsudvikling for pengeinstitutter 4

Aktuel lovgivning understøtter ikke opbygning af kapital Pct. af udlån og garantier 1,8% 1,3% 0,5% Kilde: Nationalbanken, Finansiel Stabilitet 5

Betydelig udlånsvækst i kølvandet på lempelser - med efterfølgende tømmermænd 30% Årlig vækstrate i udlån 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Realkreditudlån Bankudlån Hele sektoren Kilde: Nationalbanken, MFI-statistik 6

Indlånsunderskud drevet af øget lånevillighed Indlån - Udlån mia. kr. 100 Indlånsunderskud 0-100 -200-300 -400-468 mia. kr. -500-600 -700 2002H2 2003H1 2003H2 2004H1 2004H2 2005H1 2005H2 2006H1 2006H2 2007H1 2007H2 2008H1 2008H2 2009H1 Kilde: Nationalbanken, MFI-statistik 7

Udviklingen i danske pengeinstitutter 2004-07 Beløb i mia. kr. Indlån Udlån Garantier Egenkapital Hensættelser Nedskrivning Akk. nedskriv- % Indlånsunderskud 2004 1.034 1.067 454 144 1,6 27,3 1,8-33 2007 1.618 2.141 587 244-0,2 13,6 0,5-522 Forventning/indfasning af kapitallettelse øger gearing Nye hensættelsesregler tilbagefører reserver, som kan geares Kraftig udlånsvækst medfører indlånsunderskud og øger engrosfinansiering 13,47 12,26 10,77 9,18 2004 2005 2006 2007 Solvensprocent Kernekapitalprocent Fald i akk. nedskrivninger (%) Udlån + Garantier (mia.kr) Frigivelse af kapital (mia.kr.) Gearing (kernekap. 9,2%) 2004 2007 Ændring 1,8 0,5-1,3 1.521 2.728 1.207 35 386-33 -163 Indlån-Udlån (mia.kr.) -401-522 2004 2005 2006 2007 Kilde: Finanstilsynet, Markedsudviklingen for pengeinstitutter 8

Hurtige, voldsomme nedskrivninger udhuler bankers kapital Udvikling sektorens resultat før skat og nedskrivninger på udlån Kilde: Finanstilsynet 9

De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 10

Grundlæggende elementer til styring af finansielle virksomheder 11

Ny risikotype: Reguleringsrisiko (1) Område Aktuelle ændringsforslag Kapitalkrav for banker Definition af kapital Generel opstramning af definition af kapital (fokus på egenkapital) Opstramning af krav til hybrid kernekapital Likviditet Krav til likviditet på 1 måneds sigt under stressede forhold Krav til stabil finansiering Øgede krav til sikkerheder til belåning i centralbanker Nedskrivninger Nedskrivninger baseret på forventet tab Dynamiske nedskrivninger Derivater Indføre central modpart Øgede kapitalkrav for modpartsrisiko Generelt højere solvenskrav Øget kapitalkrav på udlån med pant i fast ejendom Øget kapitalkrav for markedsrisiko Øgede krav til opgørelse af solvensbehov (stresstest, koncentrationsrisiko) Nyt kapitalkrav leverage ratio (4%*aktiver) Tvungen opbygning af kapitalstødpuder Begrænsninger i udlånsvækst 12

Ny risikotype: Reguleringsrisiko (2) Område Aktuelle ændringsforslag Kapitalkrav for forsikring & pension Investeringsmuligheder begrænses via nye kapitalkrav for koncentrationsrisiko, løbetid, konverteringsrisiko mv. Single rule book Et fælles regelsæt for alle kreditinstitutter ingen nationale valgmuligheder og særregler Corporate governance Aflønningsprincipper i den finansielle sektor Direktørlønninger Præcisering af bestyrelses- og direktionsansvar Rapportering Tilsynsvirksomhed Øgede beføjelser til Finanstilsynet EU-tilsynsmyndigheder etableres Øgede samarbejdskrav til EU-tilsynsmyndigheder Investeringer Derivater Securitiseringer Værdiansættelsesmetoder 13

Likviditet Kapital Væsentligste lovkrav Basiskapital Risikovægtede poster Forhøjelse af solvenskrav Kapital* Aktiver i alt Et nyt kapitalkrav (leverage ratio) Liquidity Coverage Ratio > x% > y% Beholdning af frie likvide aktiver af høj kvalitet 100% Akkumuleret netto-cash-outflow over 30 dage Net Stable Funding Ratio *Kapital er enten egenkapital eller kernekapital Tilgængelig stabil funding Krævet stabil funding 100% 14

Fundingkrav under de foreslåede regler Eksempel: Aktiver Udlån privat/mindre erhverv Udlån større erhverv I alt Statsobligationer Aktiver i alt 50 50 100 69 169 Passiver Indlån privat/mindre erhverv Indlån større erhverv I alt 50 50 100 Lang kapitalmarkedsfunding Egenkapital 59 10 Passiver i alt 169 15

De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 16

Vil lovforslagene virke? Kapitalkravets størrelse kan ikke hindre bankkollaps Kapitalstødpuder skal sikres ved finansiel bæredygtighed hos bankerne det kan vi ikke lovgive os til Risikoen er store engagementer Effekten af nye likviditetskrav er uforudsigelig husk at likviditetsrisici er kernen i finansielle virksomheders forretningsmodel Mulighederne for nationale særregler begrænses Den store test er samspillet mellem reglerne! 17

Kapitalbuffere er bankers sikring mod dårlige tider Kapitalbuffer er bankens stødpude til dårlige tider Basiskapital i alt Kapitalkrav dækker indskydere og investorer i tilfælde af bankkrak 18

Kriseramte banker er kendetegnet ved store engagementer til især ejendomsudviklere og lign. Summen af store engagementer* Ejendomskoncentration ift. udlån i alt % 350 % 60 300 50 250 40 200 30 150 20 100 50 10 0 0 2005 2006 2007 2005 2006 2007 *Engagementer der udgør over 10 % af basiskapitalen Kilde: Finanstilsynet, Nøgletal 2008 & Markedsudviklingen for pengeinstitutter (Forstædernes Bank fra respektive årsrapporter)

Regeludstedende myndigheder i spil Baselkomitéen Basel II Retningslinie r 20

De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 21

Effekten af regler? Island Madoff Overreaktion? IT Factory Vil fremtidige kriser kunne undgås? 22