Kommunenotat Mariagerfjord Kommune 2015

Kommunenotat Mariagerfjord Kommune 2015

Befolkning og arbejdsmarked Kommunenotat Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune blev, som det også varr tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg. I Mariagerfjord Kommune stabiliserede beskæfti mens gelse og ledighed sig i perioden 2009/2010. Efterfølgende har beskæftigelsen fortsatt været stabil, ledigheden er faldende i de senere år, og nogle brancher har i dag et lavt ledighedsniveau. Antallet af lang tidsledige er ligeledes faldende. På længere l sigtt medfører den demografiske udvikling, at de erhvervsakti ves andel af befolkningen falder i Mariagerfjord Kommune. Samme tendens gør sig gældende på regionalt niveau og på landsplan. Fremtidige udfordringerr for Mariagerfjord Kommune er derfor at skabe vækst i beskæftigelsen, samtidig med at tendensen til afgang i arbejdsstyrken modvirkes. m Befolkningen bliver ældre I 2015 bor der 42.134 personer i Mariagerfjord Kommune. Fremskrevett stiger befolkningstallet i Mariager alders fjord Kommune til 42.240 personer i 2040. I samme periodee forventes en ændring i befolkningens sammensætning. Antallet af 0 18 årige forventes at falde med 4,2 pct., mens antallet af borgere i alderen 19 65 år forventes at falde med 13,7 pct.. Modsat sker der en markant stigning i aldersgruppen 66 år+, hvor antallet af borgere stiger fra de nuværende 8. 023 til 11.899 i 2040 sva rende til en stigning på 48,3 pct. Det betyder samtidig, at de 19 65 årigess andel af befolkningen falder fra de nuværendee 58,6 pct. til 50,5 pct. i 2040. Samme tendens gør sig gæl hvor de 19 65 årige dog tegner sig for 59,9 dende i Region Nordjylland, pct. af befolkningen i dag og samme gruppe forventes falde til at udgøree 53 pct. i 2040. Arbejdsmarkedet De to sektorer, der beskæftiger flestt menneskerr i Mariagerfjord Kommune, er privatt og offentlig service med beskæftigelsesandele på hen Nogen holdsvis 33 pct. og 34 pct.. lunde samme fordeling gør sig gæl i øv dende for Region Nordjylland rigt, hvor privat service beskæftiger 37 pct. og offentlig service beskæf og offent tiger 38 pct. Mens privatt lig service sektorers beskæftigelses Kommune end i Region Nordjylland, er der omvendt en lidt større andel, andel er lavere i Mariagerfjord der er beskæftiget i industrien og 2

indenfor landbrug mv. i Mariagerfjord Kommune. Beskæftigelsesandelen inden for bygge og anlæg samt forsyning og renovation ligger tæt på det regionale niveau. Brancheudvikling I 2013 var der 19.544 arbejdspladser i Mariagerfjord Kommune, mens det tilsvarende tal i 2008 var 21.772. Antallet af arbejdspladser i kommunen er således faldet med 10 pct. I Region Nordjylland er antallet af arbejdspladser i samme periode faldet med 6 pct. Faldet i antallet af arbejdspladser skyldes først og fremmest, at Mariagerfjord Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, mistede et stort antal arbejdspladser fra 2008 til 2009. I Mariagerfjord Kommune har antallet af arbejdspladser også været svagt faldende i perioden 2009 2013. Der er også i regionen i hele perioden sket et fald i antallet af arbejdspladser. Antal arbejdspladser i Mariagerfjord fordelt på brancher fra 2008 til 2013. Antal arbejdspladser Udvikling 2008 2013 Mariagerfjord 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal Pct. Nordjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.140 1.118 1.113 1.157 1.148 1.215 75 7% 6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 5.333 4.453 4.455 4.466 4.083 4.100 1.233 23% 22% Bygge og anlæg 1.442 1.254 1.177 1.292 1.239 1.014 428 30% 17% Handel og transport mv. 4.887 4.472 4.579 4.599 4.613 4.513 374 8% 5% Information og kommunikation 180 155 146 147 151 139 41 23% 3% Finansiering og forsikring 465 450 445 415 424 408 57 12% 13% Ejendomshandel og udlejning 225 210 237 241 219 224 1 0% 11% Erhvervsservice 1.443 1.351 1.325 1.216 1.193 1.194 249 17% 3% Offentlig administration, undervisning og sundhed 5.869 6.149 6.273 6.154 5.964 6.035 166 3% 2% Kultur, fritid og anden service 707 731 689 619 660 673 34 5% 2% Uoplyst aktivitet 81 46 40 36 28 29 52 64% 46% I alt 21.772 20.389 20.479 20.342 19.722 19.544 2.228 10% 6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 Fordelt på brancher er det først og fremmest inden for industri, bygge og anlæg og handel og transport at arbejdspladser er gået tabt det gælder for Mariagerfjord Kommune og for Region Nordjylland som helhed. De største procentvise nedgange i beskæftigelse er inden for uoplyst aktivitet ( 64 pct.), bygge og anlæg ( 30 pct.), Industri mv. ( 23 pct.) og information og kommunikation ( 23 pct.), samlet svarende til 1.754 arbejdspladser. Der er to brancher, hvor beskæftigelsen har været stigende i perioden 2008 2013. Disse er Landbrug, Skovbrug og fiskeri (7 pct.) samt offentlig administration, undervisning og sundhed (3 pct.) samlet svarende til 241 arbejdspladser. Høj pendling I 2013 var der 6.437 udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 32 pct. af de beskæftigede, som er bosiddende i Mariagerfjord Kommune, pendler til arbejde i andre kommuner. Det højeste antal findes inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, handel og transport samt industri. Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i Mariagerfjord fordelt på brancher. 2013 Mariagerfjord Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.273 151 209 1.215 12% 16% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 3.767 1.558 1.225 4.100 38% 33% Bygge og anlæg 1.110 311 407 1.014 31% 37% Handel og transport mv. 4.483 1.469 1.439 4.513 33% 32% Information og kommunikation 272 53 186 139 38% 68% Finansiering og forsikring 420 143 155 408 35% 37% Ejendomshandel og udlejning 247 56 79 224 25% 32% Erhvervsservice 1.428 247 481 1.194 21% 34% Offentlig administration, undervisning og sundhed 6.123 1.959 2.047 6.035 32% 33% Kultur, fritid og anden service 730 148 205 673 22% 28% Uoplyst aktivitet 31 2 4 29 7% 13% I alt 19.884 6.097 6.437 19.544 31% 32% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede som pendler ud af 3

Samtidig er der 6.097 af de ansatte på arbejdspladserne i Mariagerfjord Kommune, som er indpendlere, hvilket svarer til, at 31 pct. af arbejdspladserne i Mariagerfjord Kommune er besat med indpendlere. Der er flest inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, industri samt handel og transport. Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen er både faldet blandt beskæftigede med bopæl i Mariagerfjord Kommune og blandt bemed bopæl i skæftigede ssted i kommunen. Beskæftigelsen toppede både for de beskæftigede kommunen skæftigede bejdssted i med arbejds og for bemed ar Mariager fjord Kommune i 2008 og er herefter faldet frem til 2013. Alt i alt er der fra 2008 til 2013, sket et fald i beskæfti gelsen for beskæftige i de med arbejdsplads kommunen med 10,2 pct. og et fald i beskæf tigelsen for beskæfti bopæl i Mariagerfjord Kommune medd 9,2 gede med pct.. Faldende ledighed I Mariagerfjord Kommune begyndtee ledigheden, som i resten af landet, at stige fra midten af 2008. Den toppede i starten af 2010, hvor ledigheden i Mariagerfjord Kommune nåede 7,9 pct.. samme niveau som i Region Nordjylland,, der toppe i februar de medd 7,9 pct. ledige 2010. Efterfølgende, frem mod 2015, er ledigheden faldet lidt mere i Mariagerfjord Kommu sådan, ne end i regionen som og Mariagerfjord Kommune er nu lidt under regionen. Siden ledigheden toppedee i 2010 har den været faldendee med sæsonudsving. I april 2015 var ledigheden i Mariagerfjord Kommune 4,7 pct. mens den i Region Nordjylland var 5,3 pct.. 4

I absolutte tal var der 922 ledige i Mariagerfjord d Kommune pr. april 2015. Den største gruppe udgøres af 3F medlemmer med 245 ledi ge, svarende til en ledigheds procent blandt deres med lemmer på 9,3 pct.. De næst Krifa største grupper er HK og med hver 93 ledige, svarende til en ledighedsprocent på henholdsviss 6,8 pct. og 6 pct.. Den højestee ledighedsprocent er blandt Byggefagenes A kasse med 13,6 pct. Gruppen af ikke forsikrede er relativt stor med 90 ledige i april 2015. Der er en del a kasser med en relativt lav ledighedsprocent herunder Funktionærerr og servicefag med 1,1 pct., DSA med 1,2 pct.. og sidst Lærere (DLF A) med 1,4 pct.. Langtidsledighed Langtidsledigheden i Mariagerfjord Kommune er relativt lav, og i takt med den faldende ledighed er også langtidsledigheden faldet fra 254 langtidsledige i januar 2013 til 216 i december d 2014. Et fald på 15 pct. Tilsvarende er der i hele Region Nordjylland sket et fald på 26,1 pct. Faldet i langtidsle er dighedenn i Mariagerfjord Kommune størst blandt de 50 55 årige, de 25 29 årige og de 40 44 årige. Derimod er der en stig ning blandt de 60 644 årige, og en svag stigning blandt de 35 399 årige og de 55 59 årige. De 20-292 årige står for 13,4 pct. af de langtidsledige, mens de 30-49 årige ud- gør 47,22 pct. og de 50-64 årige udgør 39,4 pct.. 5

Udvikling i arbejdsstyrken Som det fremgår af ovenstående modsvares den faldende beskæftigelse ikke af en tilsvarende stigstabil. Det- ning i ledigheden, og efter 2009 falder f ledigheden, selvom beskæftigelsen er forholdsvis te skyldes i væsentligt om- i arbejds- fang udviklingenn styrken, som bliver mindre i perioden. Mestt markant er faldett på 3,3 pct. fra 2008 til 2009, hvor arbejdsstyr- ken reduceres fra 21.439 til 20.741 personer. I de efter- ar- følgende år mindskes bejdsstyrken med mellem 0,7 pct. og 1,4 pct. årligt, så denn i 2013 er yderligere reduceret til 19.732 perso- ner.. Der skabes stadig jobs Jobomsætningen er her angivet som en situation, hvor en person har modtagett løn fra en virksom- hed i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 25 pct. månedligt. Som det fremgår af figuren, er jobomsætningen stort set uændret gennemm perioden.. Variationen fra må- ned til måned er udtryk for sæsonudsving, idet jobom- foråret sætningen er størst i og sommeren og lavest hen over vinteren. Figuren viser også udviklingen i antallet af stillingsopslag på Jobnet. Her er tendensen en stigning fra januar 2012 til februar 2015. 6

Personer på offentlig forsørgelse I Mariagerfjord Kommune er den procentuelle andel af borgere, som modtager offentlige ydelser, højere end i Region Nordjylland. Det seneste år har antallet været svagt faldende. De senere år har også været præget af reformer, som har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret, hvilket har medført forskydninger i datamaterialet. Udfordringerne for Mariagerfjord Kommune ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper. Blandt andet har Mariagerfjord Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, en stor andel af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, der er visiteret aktivitetsparate. Unge, der har en tidlig debut i kontanthjælpssystemet, har ofte vanskeligere ved at få en uddannelse og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at gøre en særlig indsats for denne gruppe, hvilket også skal ses i lyset af befolkningsfremskrivningen, som understreger vigtigheden af, at borgere i den erhvervsaktive alder indtræder i arbejdsstyrken. Virksomhedskontakten i Mariagerfjord Kommune er lidt under niveau i forhold til det regionale gennemsnit, mens en relativt større del af de langtidsforsørgede i Mariagerfjord Kommune får et virksomhedsrettet tilbud. Fald i antallet af personer på offentlige ydelser det seneste år I december 2013 var 6.328 fuldtidspersoner modtagere af offentlige ydelser i Mariagerfjord Kommune. I december 2014 var dette tal faldet med 2 pct. til 6.196 personer, dette er svarende til at 22,8 pct. af kommunens 16-66 årige, er på offentlige ydelser. Udviklingen i antallet af personer, som modtager offentlige ydelser, er på niveau med den generelle udvikling i regionen, mens andelen af 16-66 årige, der modtager offentlige ydelser er over regionsgennemsnittet på 19,3 pct.. Oversigt over offentlige ydelser. Dec. 2013 dec. 2014. Mariagerfjord Kommune Dec 2013 Dec 2014 Udvikling Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef. 16 66 år Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef. 16 66 år Udvikling i antal Udvikling i % Udvikling NJ Ydelsesgrupper i alt 6.328 23,3 6.196 22,8 132 2% 2% A dagpenge 828 3,0 723 2,7 105 13% 6% Særlig uddannelsesydelse 91 0,3..... Arbejdsmarkedsydelse.. 65 0,2... Kontanthjælp 897 3,3 728 2,7 169 19% 32% Uddannelseshjælp* 244 0,9 293 1,1 49 20% 2% Revalidering 132 0,5 149 0,5 17 13% 11% Forrevalidering 43 0,2 34 0,1.. 24% Sygedagpenge 658 2,4 576 2,1 82 12% 1% Jobafklaringsforløb.. 30 0,1... Ressourceforløb 4 0,0 68 0,2 64 1600% 382% Ledighedsydelse 116 0,4 76 0,3 40 34% 4% Fleksjob 587 2,2 639 2,3 52 9% 8% Førtidspension 1.979 7,3 1.900 7,0 79 4% 4% * Uddannelseshjælp er perioden jan. 2014 dec. 2014 Kilde: jobindsats.dk De største grupper, som modtager offentlige ydelser, er førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og a-dagpengemodtagere. Fra december 2013 til december 2014 har der været tilgang til ressourceforløb, uddannelseshjælp, revalidering og fleksjob. Den største tilgang ses i ressourceforløb, der er steget med 1600 pct., dette er en noget større stigning end i regionen i alt, der har en stigning på 382 7

pct.. Modsat er antallet af dagpengemodtagere faldet væsentligt i takt med denn faldende ledighed også personer på ledighedsydelsee er faldet. Antallet af kontanthjæl psmodtagere er ligeledes faldet, men det skyldes at omtrent en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne fra januarar 2014 flyttes fra kon- tanthjælp til uddannelseshjælp. Reelt har Mariagerfjord Kommune haft en stigning mht. kontant- hjælpsmodtagere på 11,5 pct. fra 2013 til 2014. A dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Fra januar 2013 falder antallet af f a-dagpengemodtageree frem mod august samme år. Herefter obser- 2014 er antallet stigende igen. Samme mønster ses tilnærmelsesvis på regionalt niveau. Antallet af veres en stigning varende til februar 2014, hvorefter antallet igen falder. I perioden juli-december modtagere af særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse stiger frem modd december 2013/august 2014, hvor 164 personer modtager en af de to ydelser. Herefter falder antallet, og i december 2014 er der 65 modtagere af arog in- bejdsmarkedsydelse gen af den særlige uddannel- antal sesydelse. Det samlede modtagere af a-dagpenge og særlig uddannelsesydel- faldt fra 1222 personer i se/arbejdsmarkedsydelse januar 2013 til 788 personer i december 2014 et fald på 35,5 pct., til sammenligning er det regionale fald på 29,4 pct. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I januar 2013 var der 850 kontanthjælpsmodtagere i Mariagerfjord Kommune,, mens der i december samme år var 897 kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsreformen medførte et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere fra januar 2014. Følgeligg blev antallet af kon- til tanthjælpsmodtagere reduceret 6511 personer, mens 244 personer blev modtagere af uddannelses- er siden s stegett frem til april 2015, hjælp. Antallet af kontanthjælpsmodtagere bortset fra et marginalt fald i sensommeren 2014. I alt 739 personer modtager kontanthjælp i april 2015. Forr modtageree af uddannelseshjælp 8

var der et fald fra juni 2014 frem til sensommeren 2014, hvorefter antallet stiger igen, og i april 2015 er der 320 modtagere af uddannelseshjælp. Samlet set er der i april 2015, 1059 personer, som modtager en af de d to ydelser, hvilket svarer til en stigning på 24,6 pct. siden januarr 2013. Det tilsvarende tal for Region Nordjylland er en stigning s på 12 pct. Kontanthjælp visitation Af de 739 kontanthjælpsmodtagere i Mariagerfjord Kommune i april 2015, er 18 pct. visiteret jobparate, mens 82 pct. er aktivi- tetsparate. Andelen af jobparate er lavere end i Region Nordjylland, hvor 29 pct. af kontanthjælpsmod- tagerne er jobparate. 9 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Mari-er under 30 agerfjord Kommune år. De unge i denne gruppe har en erhvervskompetencegivende udville være dannelse, da de ellers visiteret til uddannelseshjælp. 8,3 pct. af de unge i dennee gruppe er visiteret jobparate, til sammenlig- ning er det 22 pct. i regionen der er visiterett jobparate. Uddannelseshjælp visitation I april 2015 er der 320 unge, der modtager uddannelseshjælp i Mariagerfjord Kommune.. Heraf er 1 pct. visiteret som åbenlyst uddannelsesparat,, hvilket er en del lavere end det regionale gennemsnit på 10 pct. og landsgennemsnittet, som er 7 pct. 59 pct. er visiteret som s uddannelsesparat en del flere end svarende til det regionale gennemsnit på 41 pct. Endelig er e gruppen af aktivitetsparate i Mariagerfjord Kommu- end det ne en del mindre regionale gennemsnit, med 39 pct. mod 47 pct. i regionen. Modtagerne af uddannelseshjælp i Mariagerfjord Kommu- re- ne er aldersmæssigt præsenteret nogenlunde somm det regionale gennemsnit. De 20-24 årige står for 49,7 pct., hvor regionsgennemsnittet er nogenlunde tilsvarende 9

med 51,1 pct.. De 25-29 årige står for 30,6 pct. i Mariagerfjord Kommune, mod tilsvarende 30,8 pct. på regionsplan. Gruppen af 16-19 årige er svarendee til 19,7 pct. mod 18 pct. på regionsplan. Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a-dagpenge, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp, eller uddannelseshjælp, som i løbet af en måned påbegynder uddannelsee (ministermålet), var i september 2014 på 6,7 pct. mod 4,4 pct. i regionen og 4,2 pct. på landsplan. Af samme gruppe af unge var der i septemkom i be- ber 2014 8,5 pct., der skæftigelse. I Region Nordjyl- tal 10,1 land var det tilsvarende pct., mens det på landsplan var 9,4 pct. Sygedagpenge Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet fra 695 personer i januar 2013 til 576 i marts 2015. Procentuelt et fald på 17 pct., hvilket er et højere fald end udviklingen i regionen, hvor faldet er på 9,1 pct. I Mariagerfjord Kommune er der blevet færre sygedagpengemodtagere inden for alle visita- uoplyst, hvilket err en effekt tionskategorier, men fra december 2014 er der en betydelig stigning i antallet inden for kategorien af indfasningen af sygedag- pengereformen, som blandt andet muliggør, at kommuner- ne kan undlade at matchkate- gorisere borgere de første 8 uger af ett sygdomsforløb. Pro- fald i centuelt er det største antallet af sygedagpengemod- tagere i kategorien match 3: midlertidig passiv (-68( pct.) efterfulgtt af match 2: indsats- 1: klar (-466 pct. og ) match jobklar (-49 pct.). Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb 10

I perioden januar 2013 til april 2015 er antallet af personer på revalidering steget fraa 110 til 140 personer, svarende til en stigning på 27,3 pct.,, mens antallet af borgere på forrevalidering er steget fra 23 personer i januar 2013 til 36 personer i april 2015. Efter førtidspensionsreformens ikrafttrædenn og dermedd indførelsenn af ressourceforløb, er der sket en konstant stigning i antallet af personer på ressource at antal let i marts 2015 er 76 forløb, således personer. Samme udforhold til vikling ses i jobafklaringsforløb, som blev indført med sygedagpengerefor 2015 er men, og i april der 58 borgere i jobaf klaringsforløb. Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Fra januar 2013 til marts 2015 falder antallet af borgere, der modtager ledighedsydelse, med 50 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er et fald på 18 pct. Antallet af førtidspensionister falder i samme periode med 9,4 pct. i Mariagerfjord Kommune, mens faldet i regionen også er på p 8 pct. Endelig stiger antallet af borgere i fleksjob med 9,9 pct., mens det tilsvarende tal for regi onen er en stigning på 16 pct. Udviklingen afspejler implemen og teringen af førtidspensionsfleksjobreformen, men væksten i antallet aff fleksjob er mere be Kommu grænset i Mariagerfjord ne end i regionen generelt. 111

Tilgang til førtidspension I Mariagerfjord Kommune er tilgangen til førtidspension faldende fra januar 2012 till maj 2014. Herefter er der en svag stigning i tilgangen. I altt er der et fald på 80,2 pct.., tilsvarendee er den regionale tilgangg faldet med 68,7 pct.. Siden maj 2014 har tilganstigning. Til gangen er faldet fra 126 til 25 personer. gen været stabiliseret, med en svag Intentionenn bag førtidspensions og fleksjobre udgangs punkt ikke skal tilkendes førtidspension. I Region Nordjyllandd er faldet i tilgangen for borgere over 40 år, fra januar 2013 til april 2015, på 65,3 pct., formen er, at borgere under 40 år som mens faldet for borgeree under 40 årr er på 81,1 pct. Denne markante forskel på de to t aldersgrupper genfindes i Mariagerfjord Kommune, hvor faldet f for borgere over 40 år er på 79,1 pct., mens det forr borgere under 40 år er 909 pct.. I månederne efter at før tidspensions og fleksjobrekraft steg formen trådte i antallet af personer under 40 år der blev tilkendt før tidspension men allerede fra april 2013 faldt det igen. Antallet af personer over 40 år, der fik tilkendt førtids til januar pension faldt frem 2014, men efter 1. januar 20144 har dette antal været stigende igen. Mariager fjordd Kommune kendeteg bag reformen, med be nes for at følge intensionen grænset adgang til førtidspension for borgere under 40 år. 12

Virksomhedskontaktt I 3. kvartal 2014 havde 31,4 pct. af virksomhede erne i Mariagerfjord Kommune et samarbejde med beskæf tigelsessystemet. 27,4 pct. af virksomhe i derne samarbejdede med jobcentret Mariagerfjord Kommune, og 10 pct.. af virksomhederne samarbejdede med an dre jobcentre. Det var således Mariager fjord Kommune selv, der varetog største i delen af kontakten til virksomhederne kommunen. Samarbejdsgraden i Maria Re gerfjord Kommune er tilsvarende for gion Nordjylland, hvor 31,4 pct. af virk somhederne samarbejdede med beskæf tigelsessystemet i 3. kvartal 2014. Virksomhedsrettede tilbud til langtidsforsørgede I december 2014 havde 28,5 pct. af de langtidsforsørgede i Mariagerfjord Kommunee modtaget et virksom modta hedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. Langtidsforsørgede er her defineret ved at have get sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Andelen, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud indenn for de seneste 6 måneder, er marginalt lavere i Mariagerfjord Kommune end i Region Nordjyl land, hvor 28,9 pct. af de langtidsforsørgede harr modtaget et virksomhedsrettet tilbud. 13

Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i sidste halvdel af 1980 erne et niveau på omkring 306.000. Herefter begyndte den imidlertid at falde, og fraset små udsving faldt den frem til 2005, hvor der var en kortvarig stigningg frem mod 2007. Herefter faldt den markant, ogg i 2013 var den nordjyske arbejds er styrke reduceret til 271.456 individer. På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen faldet tilsvarende, men det bemærkes, at beskæftigelsen i lange periode fra slutningen af 1980 erne og frem til 2008 har ligget over de godtt 270.000, som er arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Det betyder, kort sagt, at arbejdsstyrkenss størrelse i sig s selv forhindrer, at Nordjylland igen kan nå de høje beskæftigelsesniveauer fra f før krisen. Sammenlignes Nordjylland med RAR områderne Øst og Vest, fremgår det, at arbejdsstyrken er mindsket mere i Nord end i Vest og markant mere end i Øst. Det ses ligele des, at afgangen fra arbejdsstyrken begyndte tidligere i Nord, samt at til Strukturelle udfordringer i Nordjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, f modsvares det store faldd i beskæftigelsen i årene efter 2008 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgangg fra ar på ar bejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have stor betydning b for udviklingen bejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, g der illustrerer udfordringerne på RAR niveau. Arbejdsstyrken bliver mindre i Nordjylland 14

gangen til arbejdsstyrken i den seneste højkonjunktur var mindre i Nord. Udviklingstræk efter 2008 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 1980 og frem, er det særligt perioden efter 2007/2008, at der sker ett markant fald i arbejdsstyrken. I perioden 2008 2013 faldt beskæftigelsen i Nordjylland med 22.386 personer. Stigningen i arbejdsløsheden er imidlertid markant mindre end antallet af mistede arbejdspladser. Således steg arbejdsløsheden kun med 5.398 personer. Til gengæld var der i samme periode 16.988 personer, som forlod arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figuren, at stigningen i antallet af borgere uden for ar befolk bejdsstyrken er mindre end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at Nordjylland harr haft negativ ningstilvækst i perioden, hvor landsdelens befolkningstal er blevet reduceret med 4..404 individer. Endelig er udviklingen i perioden 2012 2013 isoleret i figuren. De røde søjler viser, at udviklingstendenser stabilise ne, der gælder for hele perioden, err mindre udtalte i 2012 2013, hvilket tyder på en begyndendee ring. Dog bemærkes det, at udviklingens retningg i 2012 2013 er den samme som for perioden 2008 2013. Således var der i 2012 2013 fortsat faldende beskæftigelse, faldende arbejdsstyrke, flere uden for arbejds det et styrken og negativ befolkningstilvækst. Derimodd falder arbejdsløsheden, men som det ses, skyldes endnu større fald i arbejdsstyrken. Fremadrettet er det en udfordring for f Nordjylland, at arbejdsstyrken er blevet kraftigt reducerett efter kri Der er sen. Hvis de høje beskæftigelsesniveauer fra førr krisen skal genetableres s, skal arbejdsstyrken vokse. mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere persone de seneree år valgt at uddanne sig i en periode,, hvor beskæftigelsesmulighederne har h været relativt dårlige. Disse permange af soner vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrkenn igen, når deres arbejdskraft efterspørges og dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt att have fokus herpå ogsåå selvom ledighed aktuelt er et stort problem i mange kommuner. 15