Nyt. Målet for ProdEx-programmet er øget til 500 mio. kr. Besparelsespotentialet har vist sig at være større end oprindeligt forudsat.



Relaterede dokumenter
Høj organisk volumenvækst og succesfuld Carlsberg markedsføringskampagne i

Delårsmeddelelse pr. 30. september 2003 for Carlsberg-gruppen

Øl-volumen på niveau med sidste år, men fremgang i Carlsberg-mærket på godt 5%. Nettoomsætning udgør mio. kr. mod mio. kr. sidste år.

Vækst også fremover. Probably

Regnskabsberetning. af de russiske bryggerier har isoleret set reduceret omkostningerne.

Resultatet er i overensstemmelse med forventningerne udtrykt i seneste kvartalsmeddelelse.

Den historiske udvikling og formuleringen af en ny strategi. Resultaterne. Ambitionerne

Nyt. Unicers fantastiske år. Store forventninger til Carlsbergs sponsering af EURO Carlsberg Breweries bliver det førende

Nyt. - en konsolideret og stærk spiller på det polske marked

Regnskabsberetning. Bruttomarginen var 49,9%, hvilket var 1,1%-point lavere end i Udviklingen skyldes de stigende råvarepriser.

Resultatet er bedre end forventningerne udtrykt i seneste kvartalsmeddelelse.

Carlsberg samler produktionen i Fredericia

ÅRSREGNSKABSMEDDELELSE PR. 31. DECEMBER Stærk fremgang i indtjeningen drevet af Vesteuropa og BBH

KVARTALSRAPPORT (Q1) 2002/03 FOR CHR. HANSEN GRUPPEN

Nyt. Carlsberg ruster sig til fortsat vækst og effektivisering af produktionen. Dette giver en række fordele med hensyn til

COWI-koncernen Halvårsrapport, januar juni 2011

Rapport for 1. kvartal 2004/05 (1. oktober december 2004)

Nyt. I løbet af 2003 er der sket en del vigtige ændringer på bryggeriet. Fokus på økonomien er øget, og der er igangsat og gennemført

Nyt. På udkig efter vækst på et af verdens hurtigst voksende markeder

Solid fremgang i både omsætning og indtjening

Meddelelse nr Halvårsrapport, 1. halvår 2003 Til Københavns Fondsbørs

Carlsberg Breweries bliver det førende bryggeri i Nordtyskland

DELÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 7. AUGUST 2014

Til Københavns Fondsbørs 26. november 2002 BG 20/2002

Kvartalsorientering 3. kvartal 2008 for Søndagsavisen a-s

Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger

Til Københavns Fondsbørs Faxe, den 27. november 2003 BG 21/2003

Rapport for 2. kvartal 2004/05 (1. januar marts 2005)

DELÅRSRAPPORT Q1 2009/10 Ved CEO Lars Marcher og CFO Anders Arvai

Meddelelse nr Kvartalsrapport, 1. kvartal 2009 Til NASDAQ OMX Den Nordiske Børs København

SP Group A/S halvårsmeddelelse for 1. januar til 30. juni Nettoomsætningen blev 353 mio. kr. mod 312 mio. kr. i samme periode sidste år.

Forstædernes Bank København 20/11/2007

I 2004 styrkede Carlsberg fundamentet for sin fremtidige udvikling gennem en ny og forenklet ejerstruktur og et ambitiøst effektiviseringsprogram.

Delårsrapport 1. halvår 2004 for Aalborg Boldspilklub A/S.

Årsrapport 2010, A.P. Møller - Mærsk Gruppen Pressemeddelelse i hovedtræk

Betydelig resultatforbedring i Vesteuropa og BBH. Opjustering af forventningerne til årets resultat.

Meddelelse nr Kvartalsrapport, 1. kvartal 2008 Til NASDAQ OMX Den Nordiske Børs København

REGNSKABSMEDDELELSE PR. 31. MARTS God start på året fører til opjustering af forventningerne til 2007

Carlsberg A/S 2005 Årsrapport Carlsberg A/S Carlsberg A/S

SP Group A/S - delårsrapport for 1. kvartal Nettoomsætning blev 173 mio. kr. mod 153 mio. kr. i samme periode sidste år.

Delårsrapport for perioden 1. januar 30. juni 2014

VELKOMMEN TIL GENERALFORSAMLING. 28. april 2005 Radisson SAS Falconer, Frederiksberg

Delårsrapport: 3. kvartal 2008/2009

Et nyt Carlsberg. tilkøbte aktiviteter med det bedste fra den tidligere Carlsberg-gruppe.

Halvårsmeddelelse for 1. halvår 2001/2002

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni Highlights: Nettoomsætning er øget fra mdkk til mdkk (+4 pct.)

Tilfredsstillende start på året drevet af resultatforbedring i Vesteuropa.

Markedsværdi af flåden NORDEN fortsætter den planlagte udbygning af flåden og har 7 nybygninger i ordre på nuværende tidspunkt.

HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN

BRYGGERIGRUPPEN A/S. Årsrapport marts 2005 BRYGGERIGRUPPEN A/S

Halvårsmeddelelse for 1. halvår 2002/03

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for 1. kvartal 2011.

Realkredit Danmark koncernen

Delårsrapport for 1. kvartal 2004

Til Københavns Fondsbørs 28. maj 2002 BG 11/2002

3 MÅNEDERS RAPPORT (Q1) FOR 2004/05 FOR CHR. HANSEN GRUPPEN

29. maj 2002 Fondsbørsmeddelelse nr. 4/ sider i alt. Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads København K

Meddelelse nr Kvartalsrapport, 3. kvartal 2004 Til Københavns Fondsbørs

Carlsberg i Kina: de bedste i vesten

Meddelelse nr februar sider

Salget steg 10% til mio. kr., heraf skyldes 3 procentpoint en stigning i koncernens faktureringsvalutaer.

Delårsrapport for 1. kvartal 2006

Delårsmeddelelse for 3. kvartal 2001/2002

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2005

NOTAT. Udkast til delregnskaber for CVR-nr april 2012

Direkte investeringer Ultimo 2014

Selskabsmeddelelse nr København, den 23. april 2015 DELÅRSRAPPORT FOR 1. KVARTAL 2015

Andersen & Martini leverede et overskud før skat på godt 2 mio. kr. for 2011

Sydbank Investormøde i Odense v/ Økonomidirektør Ulrik Sørensen 23. januar 2006

Nyt. Carlsberg Sverige en omfattende drikkevarevirksomhed

Årsregnskabsmeddelelse pr. 30. juni 2007

For 2010 forventer koncernen en omsætning på ca. 870 mio. kr. og et overskud før skat på ca. 65 mio. kr. * * *

Meddelelse nr Kvartalsrapport, 1. kvartal 2003 Til Københavns Fondsbørs

Til OMX Den Nordiske Børs København

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2006

Selskabsmeddelelse nr marts 2016 Offentliggørelse af Årsrapport 2015

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli marts 2009

REGNSKABSMEDDELELSE PR. 30. JUNI Betydelig fremgang fører til ny opjustering

Fondsbørsmeddelelse 22. april 2003 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9

Delårsrapport for kvartal 2014

SKAKO A/S - generalforsamling den 18. april 2016

Danfoss A/S Halvårsrapport 2008

Meddelelse nr. 1 / Side 1 af 5

KVARTALSORIENTERING 1. KVARTAL 2014

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2004 for Danfoss A/S

Delårsrapport for perioden 1. januar til 30. september 2010

Fondsbørs- og pressemeddelelse. Gabriel Holding A/S Halvårsrapport 1. halvår 2002/03 (1. oktober marts 2003)

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire

Fondsbørsmeddelelse nr. 15 / oktober 2004

Trading statement 3. kvartal 2016 Solide resultater i 3. kvartal; forventning til årets indtjening opjusteres

Rapport for 3. kvartal 2004/05 (1. april juni 2005)

REGNSKABSMEDDELELSE FOR 1. JANUAR 31. MARTS 2007 FOR POST DANMARK KONCERNEN

esoft systems a/s regnskab 3. kvartal 2008/09

Regnskabsmeddelelse for første halvår 2000: Overskud på 85 millioner kr. på grund af betydelige engangsindtægter

Meddelelse nr Kvartalsrapport, 1. kvartal 2004 Til Københavns Fondsbørs

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale

Fondsbørsmeddelelse nr. 1/2000 Glyngøre, den 23. februar sider

Aktieindekseret obligation knyttet til

Meddelelse nr. 8/2008. Kvartalsrapport. 1. kvartal 2008

Transkript:

(5,1) -1-5917_Q2_Carlsnyt_DK_web 11/08/04, 19:30:36 Nyt INFORMATION TIL AKTIONÆRER 12. AUGUST 2004 Målet for ProdEx-programmet er øget til 500 mio. kr. Besparelsespotentialet har vist sig at være større end oprindeligt forudsat. Production Exellence (ProdEx) programmet, som er kommet godt fra start på en lang række bryggerier i Europa, viser allerede nu fine resultater. Målet med programmet var oprindeligt at finde årlige besparelser på 300 mio. kr. over de næste to til tre år, men dette mål er nu ændret til 500 mio. kr. Årsagen er, at de såkaldte Support plants (støttebryggerier) nu også indgår i programmet, og at besparelsespotentialet har vist sig at være større end oprindeligt forudsat, takket være en betydelig indsats og et stort engagement fra alle de bryggerier, der på nuværende tidspunkt er involveret. De 500 mio. kr. vil blive realiseret i løbet af de kommende år med fuld effekt fra 2007. Bryggerierne i Fredericia, Brzesko (Polen) og Rheinfelden (Schweiz), som på forsøgsbasis indledte ProdEx-programmet, er nu i fuld gang med det omfattende arbejde at gennemføre de konkrete produktionsforbedringer for derigennem at realisere de planlagte besparelser. Samtidig sikrer forskellige ledelsesværktøjer fortsat fokus på de områder, hvor der skal gennemføres forbedringer. I de bryggerier, der indgår i anden runde, er ProdEx nu i implementeringsfasen. I Northampton (UK) fokuseres på bedre udnyttelse af tapperikapaciteten gennem øget driftsstabilitet og tilpasning af den sæsonmæssige bemanding. I Gjelleråsen (Norge) fokuseres på aftapning, ølsvind samt logistik. I Valby er det primære fokusområde vedligeholdelse. I Kerava (Finland), der som udgangspunkt er særdeles effektivt, fokuseres på emballage og driftsvedligeholdelse, medens hovedområderne i Pori (Finland) er vedligeholdelse og emballage. I Izmir (Tyrkiet), som kunne notere en betydelig fremgang i 2003, ligger fokus på anlæg og vedligeholdelse. Tredje runde omfatter bryggerierne i Leeds (UK), to bryggerier i Polen, fire bryggerier i Schweiz og bryggeriet i Hamborg, som er den første Holsten-virksomhed, der indgår i ProdEx programmet. I tredje runde indgår endvidere Carlsberg Malaysia, som det første bryggeri i Asien, og her sættes programmet i værk fra efteråret 2004. Også Varese (Italien) og de øvrige bryggerier i Norge er med i ProdEx programmet, men det endelige tidspunkt for implementering her er endnu ikke fastlagt. Den fjerde runde er planlagt iværksat i starten af næste år. Production Excellence ProdEx er et effektiviseringsprogram, der har til formål at strømline og udvikle effektiviteten på Carlsbergs bryggerier i Europa. Med udgangspunkt i Carlsbergs tradition for fokus på kvalitet skal ProdEx gennem besparelser i produktions- og anlægsomkostninger samt større produktionsmæssig fleksibilitet sikre bedre kundetilpasning. Programmet er en vigtig del af Carlsbergs planer for øget lønsomhed. Carlsberg har i Europa 29 bryggerier i 13 majoritetsejede datterselskaber. Bryggerierne er delt op i to grupper: De såkaldte Anchor plants (kernebryggerier), hvor der ligger et betydeligt potentiale for stordrift og målrettede investeringer, og de såkaldte Support plants (støttebryggerier), hvor der primært er tale om produktionsforbedringer med begrænsede investeringer. ProdEx programmet gennemføres over fire runder i perioden 2003-2005. Leeds Northampton Rheinfelden Sion Fribourg Varese Bodø Trondhjem Pori Kerava Gjelleråsen Arendal Falkenberg Fredericia Valby Szczecin Hamburg Lübz Braunschweig Sierpc Dresden Landskron Brzesko Anchor plants Support plants Ceccano Koprivnica Celarevo Pirinsko Izmir Shumensko

(3,1) -1-5917_Q2_Carlsnyt_DK_web 11/08/04, 19:30:32 Nils S. Andersen: Jeg vil gerne takke alle vore kollegaer og kunder for deres medvirken til, at Euro 2004 blev så stor en succes. Probably the best sponsorship in the world Ved afslutningen af Euro 2004 udsendte Carlsbergs adm. direktør og koncernchef, Nils S. Andersen, følgende meddelelse til Carlsbergs medarbejdere. Kære alle, Europamesterskaberne i fodbold, Euro 2004, er afsluttet. Millioner af fans har fulgt kampene, og der er blevet drukket millioner af Carlsberg-øl. Grækenland er nu den stolte vinder af turneringen, men Carlsberg har scoret mindst lige så mange point med sin helt igennem flot gennemførte markedsføringsindsats. Euro 2004 har været den største enkeltstående markedsføringskampagne i Carlsbergs historie. Den dyreste, den mest ambitiøse og den med det hidtil bedste resultat. Vi har kunnet måle det største tv-publikum nogensinde i forbindelse med starten af en sportsbegivenhed, og vi kan nu konstatere rekordsalg og tocifrede vækstrater for Carlsberg-mærket i de 60 lande, som deltog i kampagnen. I Portugal har 200 lastbiler kørt i døgndrift for at kunne imødekomme en stigning i efterspørgslen på 50% i forhold til samme tidspunkt sidste år. Over 300 medarbejdere fra Carlsberg og Unicer har sammen med Unicers distributører og salgskonsulenter også arbejdet hårdt døgnet rundt for at kunne imødekomme efterspørgslen. Servicefolk har installeret 600 ekstra fadølsanlæg på stadionerne. Vores hospitality team har taget imod og underholdt over 16.000 gæster (kunder og forbrugere) under Euro 2004 i Portugal. Vores salgs- og marketingmedarbejdere har sikret, at Carlsberg blev den mest synlige af alle sponsorer - Portugal var på det nærmeste helt Carlsberg-grøn under Euro 2004. Tillykke. I har udført et flot stykke arbejde. Jeg vil gerne takke alle vore kollegaer og kunder for deres medvirken til, at Euro 2004 blev så stor en succes. Ikke alene i Europa, men også i fjernere lande som Israel, Vietnam, Singapore, Malaysia, Hong Kong og Canada. Jeg vil også gerne takke de to teams, sponsorship teamet og hospitality teamet, for deres omfattende indsats før og under mesterskaberne med at sikre vore gæster en stor oplevelse. Carlsberg har været officiel sponsor for Europamesterskaberne i fodbold siden 1988, og vi har allerede besluttet at sponsorere Euro 2008 i Østrig og Schweiz. Vi vil fortsat investere i Carlsberg-mærket og dermed gøre det til forbrugernes foretrukne mærke og sikre et godt salg for vore kunder. Sponseringen af Euro 2004 har givet en kick-start til højsæsonen på vores markeder. Lad os udnytte den situation bedst muligt i de kommende måneder. Tak for jeres store indsats i den forløbne del af 2004. Nils S. Andersen

(1,1) -1-5917_Q2_Carlsnyt_DK_web 11/08/04, 19:30:23 XINJIANG GANSU INNER MONGOLIA Xining Brewery (40% ejet af Carlsberg og IFU) Lhasa Brewery (50% ejet af Carlsberg) TIBET NINXIA Xining QINGHAI Lanzhou SHAANXI Lhasa SICHUAN Lanzhou Brewery (50% ejet af Carlsberg og IFU) Carlsberg Brewery (Guangdong) (99% ejet af Carlsberg Brewery Hong Kong) Dali Brewery (100% ejet af Carlsberg) Kunming Huashi Brewery (100% ejet af Carlsberg Brewery Hong Kong) Dali Kunming YUNNAN Huizhou GUANGDONG Carlsberg køber fl ere bryggerier i Kina Investeringer sikrer en stærk position i de vestlige kinesiske provinser. Carlsberg og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) har indgået aftale med Lanzhou Huanghe Enterprise Group om at købe 50% af Lanzhou Huanghe Brewery, som omfatter tre bryggerier i Gansu-provinsen. Lanzhou Huanghes tre bryggerier har en kapacitet på ca. 2,5 mio. hl øl og en markedsandel på 36% med en stigende tendens. Der findes i øvrigt kun én anden bryggerivirksomhed i Gansuprovinsen. I over to år har udviklingen i Lanzhou Huanghe Brewery s salg været meget positiv. Gruppens stærke regionale mærke, Huanghe (Gule Flod), er et af kun tre kinesiske ølmærker, som har fået betegnelsen»kinas mest berømte varemærke«. Det nuværende per capita forbrug i Gansu- provinsen på 8,5 liter forventes i løbet af 10 år at stige til ca. 20 liter, hvilket er det nuværende gennemsnitlige per capita forbrug i Kina. I naboprovinsen Qinghai bliver der bygget et helt nyt bryggeri med en foreløbig kapacitet på 0,5 mio. hl øl, som Carlsberg og IFU køber 40% af. Byggeriet går i gang i løbet af sommeren, og indtil det nye bryggeri er færdigt, vil markedet blive forsynet fra Gansu-provinsen. I Qinghaiprovinsen forventes det nuværende per capita forbrug på 12 liter at udvikle sig på linie med forbruget i Gansu. Carlsberg og IFU køber de fire bryggerier i Gansu- og Qinghai-provinserne for i alt 115 mio. kr. Prisen svarer til $17 pr. hl installeret kapacitet. I 2004 forventes de fire bryggerier at nå et samlet salg på 1,6 mio. hl øl, og når byggeriet i Qinghai-provinsen er gennemført, vil de fire bryggerier tilsammen have en kapacitet på ca. 3 mio. hl øl. Købet af en samlet produktionskapacitet på ca. 3 mio. hl øl og et kendt varemærke passer ind i Carlsbergs strategi om at etablere en stærk position i de vestlige kinesiske provinser, og investeringen ligger derfor også i naturlig forlængelse af tidligere opkøb i Yunnan-provinsen og Tibet. IFU deltog også i Carlsbergs køb i Tibet, og investeringen i Gansu- og Qinghaiprovinserne lever op til IFUs formål om at indtræde i projekter i regioner med et stort behov for økonomisk og social udvikling. Ny adm. direktør for Carlsberg Danmark Jørn Tolstrup Rohde er udnævnt til adm. direktør for Carlsberg Danmark A/S. Udnævnelsen sker for at styrke den daglige ledelse og aflaste Lars Påhlson, der i en periode både har været Senior Vice President med ansvar for Norden og adm. direktør for Carlsberg Danmark A/S samt Carlsberg Sverige AB. Lars Påhlson fortsætter som adm. direktør for Carlsberg Sverige og Senior Vice President for Norden. Jørn Tolstrup Rohde kom til Carlsberg 1. januar 2004, som Senior Vice President med ansvar for at udvikle Commercial Excellence programmet, der skal styrke Carlsbergs globale salgsaktiviteter. Jørn Tolstrup Rohde vil fortsat have ansvaret for dette projekt, der udgør et væsentligt element i planerne for Carlsberg Gruppens fremtidige udvikling.

(2,1) -1-5917_Q2_Carlsnyt_DK_web 11/08/04, 19:30:29 Holsten-Brauerei AG fylder 125 år optegnelser fra et fremgangsrigt bryggeri. En gruppe forretningsmænd fra Hamborg stifter den 24. maj 1879 Holsten-Brauerei Aktiengesellschaft. Bryggeriet opføres i Holstenstrasse i Hamborg-forstaden Altona, som på det tidspunkt er en prøjsisk by. Det første bryg er klar den 6. maj 1880, og to dage senere sælger bryggeriet sit første øl. Dets varemærke er den holstenske ridder. Eksporten til nabolandene indledes i det følgende år. Et datterselskab, The Holsten Brewery Ltd., etableres i 1903 i Wandsworth i London med henblik på at varetage det britiske marked. Holsten-Brauerei vokser støt og overtager i perioden 1909 til 1920 fem andre bryggerier i og omkring Hamborg, herunder Vereinsbrauerei med eksportmærket Bergedorf. Mellem 1922 og 1924 overtager Holsten-Brauerei tre bryggerier nord for Hamborg i Slesvig-Holsten, hvoraf to fortsætter driften i Neumünster og Kiel. Holsten overlever inflationen og den økonomiske lavkonjunktur og når i 1929 et årligt salg på over 500.000 hl. Bryggeriet beskadiges alvorligt under 2. Verdenskrig. Arbejderne fra Hamborg, Kiel og Neumünster genopfører bryggeriet efter krigen, og det lykkes at sikre de nødvendige forsyninger. Da jerntæppet sænker sig, mister bryggeriet det østlige opland, hvilket i mange år vanskeliggør vækst. De følgende års økonomiske mirakel forcerer salget, der i 1956 igen når 500.000 hl. Holsten-Brauerei overtager samme år Bill-Brauerei i Hamborg efter to år forinden at have overtaget Dressler- Brauerei i Bremen. Den igangværende koncentration af den tyske bryggeriindustri styrker Holsten-Brauerei, der ekspanderer mod syd og overtager tre bryggerier i Sachsen, Kaiser-Brauerei i Hannover, Kronen- Brauerei i Lüneburg og Feldschlösschen Carlsberg bliver det førende bryggeri i Nordtyskland i Braunschweig, hvor de to sidstnævnte fortsætter produktionen. Efter at have genoptaget sin eksportforretning i 1948 - inkl. dåseøl fra 1952 og fremefter - begynder Holsten at etablere licensaftaler. De første aftaler er med et engelsk bryggeri i 1976, efterfulgt af Ungarn og Nigeria (kun for Bergedorfmærket) og andre lande. Eksporten af Holsten-øl fra tyske bryggerier til mere end 90 lande når i 1991 op på 1 mio. hl og holder sig over dette niveau fremover. Med jerntæppets fald ekspanderer Holsten-Brauerei mod øst i starten af 1990 erne og overtager to bryggerier Brauerei Lübz i Mecklenburg og Feldschlösschen AG i Dresden. Et tredje bryggeri Landskron Brauerei i Görlitz kommer til i 2004. For at forhindre en truende lukning af Bavaria-St. Pauli-Brauerei, der er den sidste større konkurrent i Hamborg, overtager Holsten i 1998 dette bryggeris medarbejdere og mærker. Holsten-gruppen oplever stærk vækst gennem overtagelse af Licher Privatbrauerei i Hessen (1999) og König-Brauerei i Nordrhein-Westfalen (2000). I 2002 opnås positionen som Tysklands største bryggerigruppe med et salg på mere end 10 mio. hl på verdensbasis og en andel på 9,4% af det tyske marked. Konsolideringen af det tyske ølmarked påbegyndes omkring 2000 og omfatter ikke alene tyske men også udenlandske bryggerier. Den medfører en ændring af det tyske ølmarked og gør det nødvendigt for Holsten-gruppen at finde en endnu stærkere samarbejdspartner. Forhandlingerne om Carlsbergs køb af en majoritetsandel i Holsten påbegyndes i starten af 2004 125-året for Holsten-Brauereis grundlæggelse. Januar 2004: Carlsberg tilbyder at købe Holsten-Brauerei AG for DKK 7,9 mia (enterprise value). Det aftales at frasælge mineralvandsaktiviteter samt bryggerierne König og Licher. Nettoværdien af handelen bliver dermed DKK 3,3 mia. Marts 2004: Carlsberg ejer nu 91,55% af aktierne i Holsten. Maj 2004: Holsten (nu datterselskab af Carlsberg) sælger sine læskedrikaktiviteter til en højere pris end forudsat. Juni 2004: Generalforsamlingen for Carlsbergs tyske datterselskab godkender salget af König og Licher. Carlsberg har hermed frasolgt for DKK 4,8 mia. Den øgede salgspris på vandforretningen i forhold til den oprindeligt forventede pris betyder, at nettokøbsprisen for de aktiver Carlsberg beholder falder til DKK 3,1 mia.

(1,1) -2-5917_Q2_Carlsnyt_DK_web 11/08/04, 19:30:38 12. august 2004 Regnskabsmeddelelse for 1. halvår 2004 Gældsreduktion hurtigere end forventet Netto rentebærende gæld nedbragt med 5,6 mia. kr. i 2. kvartal og udgjorde pr. 30. juni således 23,4 mia. kr. Holsten-transaktionerne gennemført bedre og hurtigere end planlagt. Høj organisk volumenvækst og succesfuld Carlsberg markedsføringskampagne i forbindelse med EURO 2004 i Portugal. Nettoomsætningen steg med 6% i forhold til første halvår 2003 opgjort i lokale valutaer. Resultat af primær drift eksklusiv ejendomsavancer blev på niveau med sidste år til trods for, at markedsføringsomkostningerne steg med 250 mio. kr. Inklusiv ejendomsavancer steg resultat af primær drift med 23%. Carlsberg A/S andel af resultatet (før effekt af goodwill mv.) blev 384 mio. kr. sammenholdt med 363 mio. kr. i første halvår sidste år (+6%). Dårligt vejr i Nordeuropa, hvilket fortsatte i juli, vil påvirke driftsresultatet (EBITA) for hele året negativt. Derfor opjusteres forventningerne til resultat af primær drift inklusive ejendomsavancer ikke. Carlsberg A/S andel af resultatet (før effekt af goodwill mv.) for hele 2004 opjusteres og forventes at blive i niveauet 1,5-1,6 mia. kr. (sidste år 1.179 mio. kr.). Hovedtal 1. halvår 2004 (urevideret) Resultatopgørelse 2004 2003 Ændring Mio. kr. 1. halvår 1. halvår i procent Nettoomsætning 16.929 16.297 +4 Resultat af primær drift (EBITA) 1.541 1.248 +23 Særlige poster, netto -390 3 Finansielle poster, netto -583-365 Selskabsskat -129-199 Af- og nedskrivninger på goodwill mv. -415-185 Koncernresultat 24 502 Resultat, Carlsberg A/S andel -3 255 Resultat, Carlsberg A/S andel før effekt af goodwill mv. 384 363 +6 Balance, udvalgte poster 30.06.04 30.06.03 Ændring i procent Anlægsaktiver 45.080 29.163 +55 Omsætningsaktiver 17.740 17.290 +3 Koncernegenkapital 16.379 16.499-1 Hensatte forpligtelser 5.696 3.193 +78 Langfristet gæld 24.044 11.697 +105 Kortfristet gæld 16.701 15.064 +11 Balance, total 62.820 46.453 +35 Netto rentebærende gæld 23.438 10.509 +123 Udvikling i koncernegenkapital Koncernegenkapital 31.12.03 17.906 Udbytte i Carlsberg A/S -305 Koncernresultat 24 Køb af minoriteter -4.705 Valutakursreguleringer m.m. 94 Aktieemission 3.365 Koncernegenkapital 30.06.04 16.379 Pengestrømsopgørelse 2004 2003 1. halvår 1. halvår Pengestrøm, drift 1.451 2.078 Pengestrøm, investeringer *) -1.596-1.616 Frit cash flow *) -145 462 Salg af ejendomme 967 330 Holsten-akkvisition, netto -1.840 - Frit cash flow -1.018 792 *) Ekskl. ejendomssalg samt nettoeffekten af Holsten-akkvisitionen. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2003. Regnskabsmæssig påvirkning af erhvervelsen af Orkla s minoritetspost i Carlsberg Breweries Carlsberg A/S har ved beregning af sin resultatandel indregnet Orklas 40% minoritetsandel i Carlsberg Breweries frem til effektuering af transaktionen (i praksis for månederne januar og februar), hvilket i alt positivt påvirker minoritetsinteresserne og dermed Carlsberg A/S andel af resultatet med +93 mio. kr. Fra 1. marts indregnes nettoresultatet af de bryggerirelaterede aktiviteter 100% i Carlsberg A/S resultatopgørelse. Kommentarer til 1. halvår 2004 Carlsberg opnåede i 1. halvår en markant fremgang i den pro rata opgjorte øl-volumen til i alt 29,1 mio. hl (25,8 mio hl sidste år) svarende til en vækst på 13%. Bruttovolumen for øl-forretningen udviste ligeledes en positiv udvikling med en stigning på 8% - heraf 6% organisk vækst - til i alt 42,7 mio. hl, medens læskedrik- og vandforretningen oplevede et mindre fald til 9,5 mio. hl, som følge af det i 1. halvår 2003 foretagne salg af vandaktiviteter i Schweiz. Carlsberg-mærket oplevede fremgang med en volumenstigning på 12%. Nettoomsætningen steg i perioden med 4% til 16.929 mio. kr. Væksten opgjort i lokale valutaer blev på 6% og afspejler bl.a. en fortsat fremgang i BBH samt inkludering af Holsten-omsætningen. Resultat af primær drift blev 1.541 mio. kr. svarende til en fremgang på 23% i forhold til samme periode sidste år. Inkluderet i dette resultat er en avance på 410 mio. kr. mod 107 mio. kr. sidste år fra salg af ejendomme. Resultatet er endvidere påvirket af øgede markedsføringsomkostninger i især Rusland og i forbindelse med EURO 2004 i Portugal. Markedsføringsomkostningerne var i første halvår ca. 250 mio. kr. større end sidste år, og udgjorde i alt ca. 1,2 mia. kr. De ikke-fordelte omkostninger er steget med cirka 80 mio. kr. på grund af øgede markedsføringsomkostninger og opstartsomkostninger på Excellenceprojekterne. Særlige poster udgjorde i alt -390 mio. kr. mod +3 mio. kr. sidste år. Heraf skyldes -305 mio. kr. et regnskabsmæssigt tab som følge af endelig aftale om outsourcing af Carlsberg UK s servicering af fadølsanlæg. Omkostningen er likviditetsneutral. Outsourcingen forventes at føre til et lavere omkostningsniveau fremover i England.

(2,1) -2-5917_Q2_Carlsnyt_DK_web 11/08/04, 19:30:40 Finansielle poster udviste en nettoomkostning på 583 mio. kr. mod 365 mio. kr. i første halvår 2003. Indeholdt i de finansielle omkostninger er en fremrykket udgiftsførelse på 94 mio. kr. ( funding facility fee ) relateret til en nu tidligere end oprindeligt forventet - indfriet kreditfacilitet, der blev etableret i forbindelse med købet af Orkla s minoritetspost i Carlsberg Breweries. Inkluderet i de finansielle poster er endvidere valutakursreguleringer m.v. på -40 mio. kr. Den effektive skattesats for perioden blev 23% (23% i første halvår 2003) og den udgiftsførte skat androg således -129 mio. kr. Efter fradrag af minoriteter udgjorde Carlsbergs andel af resultatet før effekt af goodwill m.v. 384 mio. kr. mod 363 mio. kr. i første halvår 2003 (+6%). Den samlede balancesum udgjorde 62,8 mia. kr. og inkluderer en netto rentebærende gæld på 23,4 mia. kr. (ca. 29 mia. kr. ved udgangen af 1. kvartal dette år). Efter halvårets afslutning er gælden yderligere nedbragt med provenuet fra salget af Licher (ca. 0,8 mia. kr.), hvorefter det planlagte frasalg af Holsten-aktiviteter er afsluttet. Carlsberg-gruppens frie cash flow - før ejendomssalg i Carlsberg A/S samt nettoeffekt af Holsten-akkvisitionen - blev -0,1 mia. kr. mod +0,5 mia. kr. i første halvår 2003. Afvigelsen skyldes væsentligst en øget pengebinding i debitorer ultimo juni, der opstod som konsekvens af det meget høje aktivitetsniveau op til og under EURO 2004. Salg af ejendomme påvirker likviditeten med +1,0 mia. kr. (+0,3 mia. kr. i første halvår 2003) og Holsten-akkvisitionen påvirker efter køb af aktier og salg af aktiver med i alt -1,8 mia. kr. Periodens samlede frie cash flow udgjorde herefter ca. -1,0 mia. kr. Nedenfor er de enkelte segmenter for de bryggerirelaterede aktiviteter gennemgået og sammenholdt med 1. halvår 2003. Vesteuropa 1. halvår 1. halvår Ændring 2. kvartal 2. kvartal Ændring Mio. kr. 2004 2003 i procent 2004 2003 i procent Nettoomsætning 12.648 12.402 +2 7.614 7.128 +7 Resultat af primær drift 831 753 +10 729 771-5 Overskudsgrad (%) 6,6 6,1 +0,5 9,6 10,8-1,2 Salg af øl (mio. hl) 12,8 11,3 +13 8,1 6,6 +23 Aktiviteterne i Vesteuropa opnåede en samlet nettoomsætning på 12.648 mio. kr. (+2%) og realiserede i første halvår en overskudsgrad på 6,6% (+0,5% point). Der er en generel positiv udvikling på størstedelen af Carlsbergs markeder, men priskonkurrence i Norge samt restrukturering i Italien påvirkede resultatet negativt. Endvidere var 2. kvartal præget af dårligt vejr i Nordeuropa, hvilket påvirkede de opnåede resultater negativt. Den opnåede gennemsnitlige salgspris pr. hl. var påvir- ket af inkluderingen af Holsten øl-volumener, som sælges til en væsentligt lavere pris end gennemsnittet i Carlsbergs øvrige vesteuropæiske forretning. Prisfaldet i 2. kvartal var ca. 3% primært som følge af priskonkurrencen i Norge samt et højt promotionniveau i perioden. EURO 2004-aktiviteterne var en markedsføringsmæssig succes og specielt i England opnåedes stor fremgang på Carlsberg-salget. Unicer-Bebidas (Portugal) og Carlsberg UK viste størst resultatmæssig fremgang i halvåret, medens Ringnes (Norge) og Carlsberg Italia begge måtte notere tilbagegang. De øvrige virksomheder under Vesteuropa har generelt vist en positiv udvikling og viser samlet en tilfredsstillende resultatudvikling i forhold til sidste år. De tilkøbte Holsten-aktiviteter bidrager med ca. 30 mio. kr. i resultat af primær drift og følger dermed forventningerne på trods af lavere salg end forventet. Asien 1. halvår 1. halvår Ændring 2. kvartal 2. kvartal Ændring Mio. kr. 2004 2003 i procent 2004 2003 i procent Nettoomsætning 762 472-360 199 - Resultat af primær drift 231 208 +11 112 95 +18 Overskudsgrad (%) *) 19,6 21,0-1,4 13,6 18,1-4,5 Salg af øl (mio. hl) 2,8 2,2-1,3 1,1 - * Eksklusiv det one-line konsoliderede bryggeri Hite (Sydkorea) samt i 2003 effekten af resultatgarantien for selskaberne i Thailand. Regnskabet for Asien (Carlsberg Asia Pte. Ltd.) for 1. halvår 2003 var baseret på en 50/ 50% joint venture struktur, hvor Carlsberg Asia Pte. Ltd. blev pro rata konsolideret. Carlsberg har ophævet dette joint venture, hvorfor den regnskabsmæssige behandling blev ændret med virkning fra 1. juli 2003. Selskaberne i Asien viste en underliggende driftsmæssig fremgang, der dog i forhold til sidste år reduceredes af en ugunstig valutakursudvikling for især MYR samt bortfaldet af den thailandske forretning. Såvel aktiviteterne i Malaysia som Hong Kong bidrog til den positive udvikling, som dog også skal ses i lyset af SARS-epidemien sidste år, medens Singapore på grund af højere afgifter viste en mindre resultattilbagegang, som følge af et skift af sourcing fra Thailand til Malaysia.

(3,1) -2-5917_Q2_Carlsnyt_DK_web 11/08/04, 19:30:41 Driftsmæssig udvikling De bryggerirelaterede aktiviteter opnåede i første halvår et resultat af primær drift på 1.120 mio. kr. mod 1.190 mio. kr. sidste år. Bortset fra den specielle situation vedrørende afgifter i Tyrkiet har indtjeningen i selskaberne stort set været på linie med sidste år, og dermed svagere end forventet. Det skyldes ikke mindst, at Gruppen har valgt at anvende opnåede omkostningsbesparelser til at møde en øget priskonkurrence i blandt andet Norge og Sverige og til at øge markedsføringsomkostningerne for at styrke markedspositionerne i et generelt vanskeligt marked. Det dårlige vejr i Nordeuropa, hvilket fortsatte i juli, har endvidere haft en negativ effekt på resultatudviklingen. Carlsberg igangsatte for et år siden et stort og ambitiøst effektiviseringsprogram, Operational Excellence, med sigte på at optimere strukturer og processer inden for store dele af produktionsapparatet. Der er positive erfaringer fra de igangsatte initiativer, og det forventes, at de samlede besparelser på disse projekter vil udgøre omkring 800 mio. kr. årligt, fordelt med 500 mio. kr. i relation til Production Excellence, 200 mio. kr. i relation til Administration Excellence og 100 mio. kr. i relation til Procurement Excellence. Implementeringen af disse programmer, og dermed den fulde omkostningseffekt, forventes at være tilendebragt ved udgangen af 2006. Den fortsatte udvikling af Carlsbergs forretningspotentiale tilsiger yderligere investeringer i opbygning af stærke mærker, og dette sammenholdt med en forventelig fortsat intensivering af konkurrencesituationen, herunder fortsat prispres, vil følgelig reducere den samlede positive resultatpåvirkning fra effektiviseringsprojekterne. Østeuropa ekskl. BBH 1. halvår 1. halvår Ændring 2. kvartal 2. kvartal Ændring Mio. kr. 2004 2003 i procent 2004 2003 i procent Nettoomsætning 1.300 1.410-8 804 885-10 Resultat af primær drift -10 50-55 99-44 Overskudsgrad (%) -0,8 3,5-4,3 6,8 11,2-4,4 Salg af øl (mio. hl) 5,1 4,8 +6 3,3 3,1 +6 De østeuropæiske aktiviteter viste en positiv volumenudvikling, men afgiftsstigningerne i Tyrkiet er fortsat gældende, og indtjeningstilbagegangen i Türk Tuborg er således markant. Investeringerne på Balkan giver som ventet fortsat et negativt indtjeningsbidrag. Der var fortsat pæn vækst i Carlsbergmærket, specielt i Polen. BBH (50%) 1. halvår 1. halvår Ændring 2. kvartal 2. kvartal Ændring Mio. kr. 2004 2003 i procent 2004 2003 i procent Nettoomsætning 2.426 2.051 +18 1.522 1.250 +22 Resultat af primær drift 424 453-6 317 343-8 Overskudsgrad (%) 17,5 22,1-4,6 20,8 27,4-6,6 Salg af øl (mio. hl) 8,3 7,5 +10 5,1 4,5 +13 BBH (50%) realiserede i første halvår en stigning i nettoomsætningen på 18% til i alt 2.426 mio. kr. Ølvolumen steg med 10% til i alt 8,3 mio. hl. Den positive udvikling på BBH s vigtigste markeder fortsatte, og markedet steg således 13% i Rusland, 7% i Ukraine, 6% i de baltiske lande og ca. 40% i Kazakhstan. Betydelige investeringer i markedsføring, produktlanceringer og udvikling af nye profilskabende forpakningsformer har på kort sigt presset overskudsgraden, men vil samtidig forcere den løbende konsolidering af det russiske ølmarked. BBH opnåede i første halvår en markedsandel i Rusland på 32,1% (-1,3% point), hvilket dog dækker over en ændring i retning af en mere positiv udvikling sidst i perioden. Carlsberg-mærket fortsætter også sin fremgang på det russiske marked, og placerede sig med en vækst på mere end 250% som det hurtigst voksende mærke i premium-segmentet. Den positive volumenudvikling i Rusland ventes at fortsætte i andet halvår, og der forventes en samlet stigning i markedet for hele året i niveauet 8%. BBH forventes at fastholde det gode momentum og dermed tilbagevinde den markedsandel, som selskabet opnåede i 2003. Overskudsgraden (EBITA) vil i år være påvirket at den betydelige markedsføringsaktivitet og forventes for hele året at blive i underkanten af 20%.

(4,1) -2-5917_Q2_Carlsnyt_DK_web 11/08/04, 19:30:43 Resultatforventninger Forventningerne til resultat af primær drift fastholdes i niveauet 3,5-3,7 mia. kr. inklusive ejendomsavancer, som ikke tidligere var indregnet i forventningerne. De justerede forventninger skal ses i lyset af et ugunstigt vejrlig i Nordeuropa, der fortsatte i juli måned, samt høje markedsføringsomkostninger, specielt i Rusland, resten af året. Som tidligere nævnt blev der i 2. kvartal udgiftsført 305 mio. kr. i forbindelse med endelig aftale i England om salg af fadølsanlæg til et uafhængigt selskab. Denne udgift, som er likviditetsneutral, er klassificeret under særlige poster. For hele året forventes særlige poster netto at udgøre ca. -100 mio. kr., idet der i 2. halvår forventes yderligere indtægter vedrørende restruktureringsprojekter, eksempelvis fra salg af fast ejendom. Forventningerne til Carlsberg A/S andel af resultatet (før effekten af afskrivninger af goodwill, m.v.) opjusteres til 1,5-1,6 mia. kr. (tidligere forventet 1,4-1,5 mia. kr. og sidste år 1.179 mio. kr.). Den primære årsag til opjusteringen er reduceret usikkerhed omkring de finansielle poster, som dels er påvirket af en hurtigere nedbringelse af gælden dels af en lavere rentesats end oprindeligt forventet. Endvidere forventes skatteprocenten at blive lidt lavere end tidligere forventet på grund af positive reguleringer til sidste års skat i især England og Rusland. Indtjeningen pr. aktie (før effekten af afskrivninger af goodwill, m.v.) forventes således at blive lidt større end sidste år til trods for, at der i året er foretaget betydelige transaktioner (købet af de resterende 40% af Carlsberg Breweries og købet af Holsten- Brauerei) samt en kapitalforhøjelse. Netto rentebærende gæld forventes ultimo året at udgøre ca. 22 mia. kr. Udsagn om fremtiden De udsagn om fremtiden, der er indeholdt i denne meddelelse, herunder forventet salg og indtjening, er i sagens natur forbundet med risici og usikkerhed og kan påvirkes væsentligt af for eksempel globale økonomiske forhold, herunder rente- og valutaudvikling, råmaterialesituation, produktions- og distributionsrelaterede problemer, kontraktbrud eller ikke-forventet kontraktophør, prisnedsættelser som følge af markedsdirigerede prisnedsættelser, markedets accept af nye produkter, lanceringer af konkurrerende produkter og andre uforudsete faktorer. Med hensyn til de verserende voldgiftssager med Chang Beverages/Carlsberg Brewery (Thailand) henvises til de særskilte meddelelser herom. Der er ikke foretaget regnskabsmæssige hensættelser på disse sager. Kun i det omfang lovgivningen mv. foreskriver det, vil Carlsberg opdatere og justere de specifikt angivne forventninger. Bilag: Kvartalsmæssige segmentoplysninger I alt Carlsberg- Vest- Øst- Ikke drikke- gruppen Mio. kr. europa europa Asien fordelt* varer Andet i alt 1. kvartal 2004: Nettoomsætning 5.034 1.400 402-71 6.765 6.765 Resultat af primær drift 102 42 119-143 120 34 154 Særlige poster, netto -114-114 Finansielle poster, netto -85-11 -96 Selskabsskat 53 4 57 Resultat før af- og nedskrivninger på goodwill -26 27 1 Af- og nedskrivninger på goodwill mv. -105-44 -149 Koncernresultat -131-17 -148 Minoritetsinteressers andel -41 52 Carlsberg Breweries andel af resultatet -172 Carlsberg A/S andel af resultatet -96 Carlsberg A/S andel af resultatet før goodwill m.v. 26 1. kvartal 2003: Nettoomsætning 5.274 1.326 273-18 6.855 6.855 Resultat af primær drift -18 61 113-151 5 13 18 Særlige poster, netto -2-2 Finansielle poster, netto -245 27-218 Selskabsskat 102-12 90 Resultat før af- og nedskrivninger på goodwill -140 28-112 Af- og nedskrivninger på goodwill mv. -97 2-95 Koncernresultat -237 30-207 Minoritetsinteressers andel -23 81 Carlsberg Breweries andel af resultatet -260 Carlsberg A/S andel af resultatet -126 Carlsberg A/S andel af resultatet før goodwill m.v. -70 * Ikke fordelt omfatter koncernfunktioner, andre virksomheder, elimineringer af intern handel mellem de tre geografiske segmenter m.v. i de bryggerirelaterede aktiviteter under Carlsberg A/S.

(5,1) -2-5917_Q2_Carlsnyt_DK_web 11/08/04, 19:30:46 Bilag: Kvartalsmæssige segmentoplysninger I alt Carlsberg- Vest- Øst- Ikke drikke- gruppen Mio. kr. europa europa Asien fordelt* varer Andet i alt 2. kvartal 2004: Nettoomsætning 7.614 2.326 360-136 10.164 10.164 Resultat af primær drift 729 372 112-213 1.000 387 1.387 Særlige poster, netto -276-276 Finansielle poster, netto -301-186 -487 Selskabsskat -135-51 -186 Resultat før af- og nedskrivninger på goodwill 288 150 438 Af- og nedskrivninger på goodwill mv. -128-138 -266 Koncernresultat 160 12 172 Minoritetsinteressers andel -79-79 Carlsberg Breweries andel af resultatet 81 Carlsberg A/S andel af resultatet 93 Carlsberg A/S andel af resultatet før goodwill m.v. 358 2. kvartal 2003 Nettoomsætning 7.128 2.135 199-20 9.442 9.442 Resultat af primær drift 771 442 95-123 1.185 45 1.230 Særlige poster, netto 5 5 Finansielle poster, netto -150 3-147 Selskabsskat -275-14 -289 Resultat før af- og nedskrivninger på goodwill 765 34 799 Af- og nedskrivninger på goodwill mv. -93 3-90 Koncernresultat 672 37 709 Minoritetsinteressers andel -99-328 Carlsberg Breweries andel af resultatet 573 Carlsberg A/S andel af resultatet 381 Carlsberg A/S andel af resultatet før goodwill m.v. 433 1. halvår 2004: Nettoomsætning 12.648 3.726 762-207 16.929 16.929 Resultat af primær drift 831 414 231-356 1.120 421 1.541 Særlige poster, netto -390-390 Finansielle poster, netto -386-197 -583 Selskabsskat -82-47 -129 Resultat før af- og nedskrivninger på goodwill 262 177 439 Af- og nedskrivninger på goodwill mv. -233-182 -415 Koncernresultat 29-5 24 Minoritetsinteressers andel -120-27 Carlsberg Breweries andel af resultatet -91 Carlsberg A/S andel af resultatet -3 Carlsberg A/S andel af resultatet før goodwill m.v. 384 1. halvår 2003: Nettoomsætning 12.402 3.461 472-38 16.297 16.297 Resultat af primær drift 753 503 208-274 1.190 58 1.248 Særlige poster, netto 3 3 Finansielle poster, netto -395 30-365 Selskabsskat -173-26 -199 Resultat før af- og nedskrivninger på goodwill 625 62 687 Af- og nedskrivninger på goodwill mv. -190 5-185 Koncernresultat 435 67 502 Minoritetsinteressers andel -122-247 Carlsberg Breweries andel af resultatet 313 Carlsberg A/S andel af resultatet 255 Carlsberg A/S andel af resultatet før goodwill m.v. 363 * Ikke fordelt omfatter koncernfunktioner, andre virksomheder, elimineringer af intern handel mellem de tre geografiske segmenter m.v. i de bryggerirelaterede aktiviteter under Carlsberg A/S. Denne meddelelse er udarbejdet på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.

(4,1) -1-5917_Q2_Carlsnyt_DK_web 11/08/04, 19:30:34 Finanskalender 7. okt. 2004 IR-tavshed for Delårsrapport 3:2004 4. nov. 2004 Delårsrapport 3:2004 31. dec. 2004 Afslutning på regnskabsår 2004 Fondsbørsmeddelelser Meddelelser til Københavns Fondsbørs A/S 15. august 2003 12. august 2004 15. aug. 2003 Delårsrapport, Halvårsmeddelelse 2003 2. sept. 2003 Voldgiftssag om Carlsberg Asia 22. sept. 2003 Carlsberg Breweries byder på det serbiske bryggeri, Pivara Celarevo A.D. 7. nov. 2003 Delårsrapport 3:2003 18. nov. 2003 Carlsberg Sverige afvikler produktion i Stockholm 20. jan. 2004 Carlsberg Breweries bliver det førende bryggeri i Nordtyskland 21. jan. 2004 Finanskalender 2004 10. feb. 2004 Resultat 2003 for Baltic Beverages Holding 19. feb. 2004 Carlsberg A/S bliver eneejer af Carlsberg Breweries A/S 19. feb. 2004 Årsregnskabsmeddelelse 2004 3. marts 2004 Carlsberg A/S Generalforsamling (Dagsorden) 3. marts 2004 Carlsbergs køb af Orklas ejerandel af Carlsberg Breweries godkendt 8. marts 2004 Carlsbergs køb af Orklas ejerandel af Carlsberg Breweries gennemført 18. marts 2004 Thailandsk bryggeri kræver erstatning af Carlsberg 18. marts 2004 Carlsberg A/S Generalforsamling 22. marts 2004 Carlsberg A/S offentliggør børsprospekt i forbindelse med fortegningsretsemission 23. marts 2004 Carlsberg nu 91,55% aktionær i Holsten 26. marts 2004 Indløsningstilbud i Serbien gav Carlsberg ejerandel på 94% 31. marts 2004 Carlsberg sælger Harboe-aktier 1. april 2004 Carlsbergfondet har solgt sine 12.423.346 overskydende tegningsretter 23. april 2004 Carlsberg A/S gennemfører fuldtegnet fortegningsretsemission 3. maj 2004 Chang Beverages Pte., Ltd. kræver erstatning fra Carlsberg 6. maj 2004 Delårsrapport 1:2004 13. maj 2004 Carlsberg sælger læskedrikvirksomhed I Tyskland 28. maj 2004 Carlsberg A/S sælger obligationer for 2 mia. kr. 3. juni 2004 Carlsberg A/S udsteder obligationer i danske kroner 22. juni 2004 Carlsberg sælger tyske aktiviteter 30. juni 2004 Carlsberg sælger ejendomme på Tuborg-arealerne i Hellerup 2. juli 2004 Carlsberg A/S forhøjer sit obligationslån i danske kroner 14. juli 2004 Carlsberg Okocim, Polen afnoteres 29. juli 2004 BBH Halvårsregnskab for 2004 12. aug. 2004 Delårsrapport, Halvårsmeddelelse 2004 Ny kommunikationsdirektør til Carlsberg Carlsberg har pr. 9. august i år ansat Anne-Marie Skov til en nyoprettet stilling som direktør for virksomhedens in- og eksterne kommunikationsaktiviteter. Hun skal udvikle en samlet kommunikationsfunktion, der kan støtte op om Carlsbergs internationale forretnings og brandingstrategier. Baggrunden for den oprettede stilling er den forenkling af ejerstrukturen, som Carlsberg har gennemført inden for de seneste måneder, herunder købet af norske Orkla s 40% ejerandel i Carlsberg Breweries A/S. Grunden er dermed lagt for at positionere og kommunikere om Carlsberg som én samlet virksomhed. Anne-Marie Skov kommer fra en stilling som kommunikationsdirektør i Novozymes og har mere end 20 års erfaring fra kommunikationsarbejde først og fremmest i Novo Gruppen. Hun blev ansat i Novo Industri i 1986, og var kommunikationschef i Novo Nordisk fra 1992 til november 2000, hvor Novozymes blev udskilt som selvstændig børsnoteret virksomhed. Koncerninformationschef Margrethe Skov forlader Carlsberg i løbet af efteråret 2004. Udviklingen i Carlsberg B-aktien sammenlignet med KFX-indekset og en re fe ren ce grup pe bestående af Carlsberg B, Heineken, Scottish & Newcastle, SABMiller samt Interbrew INDEKS OVER KURSUDVIKLINGEN I PE RI O DEN 01.01.2004 (=100) 05.08.2004 130 125 120 115 110 105 100 95 01/01/04 01/02/04 01/03/04 01/04/04 01/05/04 01/06/04 01/07/04 01/08/04 Carlsberg B-aktie KFX-indeks Referencegruppen Carlsberg Nyt udgives af Carlsberg A/S på dansk og engelsk og frem sen des hvert kvar tal til navnenoterede aktionærer. Oplag 20.500. Redaktion: Niels Eyde Madsen (ansv.), Andrew Arnold og Jeanett W. Glenthøj. Foto: Action Images, Bent Rej, Andrew Arnold m.fl. Design og pro duk ti on: Boje & Mobeck as. Tryk: Print Di vi si on A/S. Carlsberg A/S, CVR-NR. 61056416, Ny Carlsberg Vej 100, 1760 København V. Telefon: +45 3327 2727. E-post: info@carlsberg.com. Hjemmeside: www.carlsberg.com.