Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon: +45 6543 2030 Mobilnr. +45 6178 1877 E-mail: ibs@medcom.dk Referat fra 30. KKR-digitaliseringsnetværksmøde Tidspunkt: Torsdag, den 26. maj 2016 www.medcom.dk Dato 03.06.16 Vor ref. IBS Sted: Deltagere: Fraværende: KL, København Søren Peter Gunge, Frederikshavn Kommune Kirsten Skovrup, Aalborg Kommune Kjeld Lauritsen, Aarhus Kommune Mette Brøsted Nielsen, Esbjerg Kommune Rikke Larsen, Esbjerg Kommune Bodil Marie Grøn, Fredericia Kommune Susanne Lumby Christensen, Odense Kommune Merete Halkjær, Københavns Kommune Pia Wisbøl, Herlev Kommune Nicholas Christoffersen, Sundhedsdatastyrelsen Poul Erik Kristensen, KL Ulla Lund Eskildsen, KL Kirstine Bergholdt Bjerre, KL Jeanette Jensen, MedCom Dorthe Skou Lassen, MedCom Karina Hasager Hedevang, MedCom Lone Høiberg, MedCom Iben Søgaard, MedCom (referent) Birgit Bækmann Jeppesen, Aarhus Kommune Lars Kjær, Herning Kommune Søren Skafte Jensen, Lolland Kommune Peter Petersen, KL Lone Vinhard, KL Referat: 1. Velkomst Poul Erik byder velkommen. Kort præsentationsrunde. Kort gennemgang af dagsordenen. 2. Status på FSlll v. Ulla Lund Eskildsen & Kirstine Bergholdt Bjerre, KL (suppleret af MedComs implementeringsteam)
Kristine fortæller om status. Den 25/5-2016 er Den fælleskommunale digitale handleplan 2016-2020 lanceret. Heri er et af initiativerne Implementering og videreudvikling af Fælles Sprog III (initiativ 2.3). Bølgeplanen er udarbejdet ud fra kommunernes besvarelse af survey. Dernæst er den clearet med leverandørerne i forhold til deres implementeringskapacitet og kendskab til kommunerne. Første bud på en bølgeplan endte med 20 kommuner i bølge 1, 26 kommuner i bølge 2 og 52 kommuner i bølge 3, heraf i alt 33 udbudskommuner. Det betyder, at der er en række udfordringer i bølgeplanen: 33 udbudskommuner!!! Modstand i flere kommune, primært pga. ressourcetræk, utilfredshed med fravær af 140 samt nogle ganske få pga. selve metoden Usikkerhed i forhold til gevinstrealisering Usikkerhed i forhold til leverandørernes parathed Der er kommet rigtig mange kommentarer tilbage i forhold til bølgeplanen. Bl.a. har 4 yderligere kommuner valgt at gå i udbud, så der i alt er 37 udbudskommuner. Der er planlagt opstartsmøder for alle bølger; bølge 1 den 8/9 og 28/11, bølge 2 den 6/10 og 25/1 og bølge 3 den 26/1 og 6/4. Der er valgt 4 pilotkommuner: Aarhus (fra CSC til Systematic), Sønderborg (CSC), Fredericia (fra KMD Care til KMD Nexus) og Ærø (fra Avaleo Caseflow til KMD Nexus). Derudover er København inviteret med i ERFA-netværket, da de er langt i deres proces og har tilbudt at dele deres erfaringer med resten af landet. Det er 4 forskellige pilotimplementeringer. Der er gennemført opstartsworkshop i Fredericia og Sønderborg. På Ærø afholdes det den 30/5. Projektorganiseringen er på plads i alle kommuner. Aarhus er så langt i deres implementering, at man har vurdereret, at der ikke er behov for en opstartsworkshop. I piloten er der fokus på forudsætninger, ressourcetræk i pilotkommunerne, revidering af arbejdsgange, faldgruber, overdragelse af drift samt gevinster og estimeringer. KL ansætter en række uddannelseskonsulenter, som skal være med til at udvikle uddannelsesmateriale. De starter efter sommerferien. De skal uddanne 150 lokale kommunale FSIII-instruktører. Hver kommune skal have minimum 1 instruktør. Varigheden er 3 dage, og de bliver uddannet efter kommunens bølgeindplacering. Der er dog mulighed for tidligere uddannelse, hvis der er plads. Det hele er ganske gratis. Efterfølgende er der mulighed for at tilkøbe ekstra undervisning. De kommunale FSIII-instruktører skal herefter undervise social- og sundhedsassistenter og hjælpere, sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter internt i kommunen. FSIII har sin egen hjemmeside, http://www.fs3.nu/. Kirstine præsenterer tidsplanen. Se i øvrigt præsentation fra mødet! Søren spørger til CSC-kommunerne, idet han har hørt, at det bliver en meget begrænset pilot, de kører i Sønderborg. Ulla bemærker, at det bliver et iterativt forløb, hvor CSC ikke har implementeret FSIII fuldt ud fra start. 2
Ulla tilføjer, at det ikke er en systempilotafprøvning, men mere en organisatorisk pilot. Søren synes dog ikke, at det er det organisatoriske, der er en udfordring for kommunerne, men det systemmæssige. Søren spørger til estimeringsberegningerne. Ulla fortæller, at der kommer et beregningsværktøj ud til kommunerne meget snart. Mette spørger til, hvorfor man ikke kræver en certificering af systemerne i lighed med FMK. Man certificerer ikke, men kompatibilitetsvurderer leverandørerne. Proceduren er, at FSIIIkompatibilitetsvurderingen sker efter anmodning fra EOJ-leverandøren. Poul Erik foreslår, at KL går ind og hjælper kommunerne med at stille nogle fælles krav til leverandørerne. Jeanette kan være bekymret for, om alle kommuner er klar over, at de skal stille kravet om kompatibilitetsvurdering til leverandørerne. Bodil foreslår, at man tager dagens kommentarer med til pilot-erfa-gruppemødet om 14 dage og beslutter, hvad der skal løftes til styregruppen. 3. Status for versionsopdatering Hjemmepleje-sygehus 1.0.3. v. Jeanette Jensen, MedCom Guiden i forhold til de nye standarder er klar er udleveret på mødet og kan bestilles hos MedCom på medcom@medcom.dk. Der er flere kommuner, som stiller spørgsmål i forhold til de sygeplejefaglige områder, som ikke er udfyldt for borgere under serviceloven. Skal de sygeplejefaglige områder kun beskrives som en vurdering, eller skal man også skrive, hvilken indsats man yder indenfor de enkelte områder. Der er ikke krav om udfyldelse ved servicelovsborgere, men på sigt betyder mapning og datastruktur i FSIII, at der kan mappes relevante data fra servicelovsdokumentation til sundhedslovsdokumentation ved tværsektoriel kommunikation mellem sektorerne. Dorthe og Jeanette har indgået samarbejde med DASYS (Dansk Sygepleje Selskab) og mødes et par gange om året. DASYS har et dokumentationsråd, som bl.a. kigger på krav i forhold til MedCom. Har også nogle kommentarer i forhold til de nye versioner af hjemmepleje-sygehusstandarderne. Har en bekymring over, om data fra plejeplanerne kommer med via meddelelserne. Mette fortæller, at det er fint med de sygeplejefaglige områder, og de har også fået lavet en fin mapning. Den store udfordring er at få personalet til at dokumentere de rigtige steder. Som noget nyt har vi fået historik på manuelle indlæggelsesrapporter i vores statistik, som kan findes her: http://medcom.medware.dk. Det bliver lidt spændende at følge statistikken, efterhånden som de nye meddelelser tages i brug, da flowmodellen vil nedbringe antallet af automatiske indlæggelsesrapporter, og melding om færdigbehandling gensendes, når behandling på færdigmeldt patient genoptages. Region Sjælland har ytret utilfredshed med, at al oprindelig tekst fra en plejeløbsplan kommer med, når man besvarer en plejeforløbsplan via en korrespondance. Jeanette har spurgt Region Syddanmark og Region Nordjylland, hvordan de ser på det, og resultatet er forskelligt. Har derefter lovet at spørge på KKR-mødet. Vi har en længere snak omkring det sociale område nogle borgere har sager i både 3
sundhed og social i kommunen. Det sociale område vil også gerne have adviser hvordan får de det? Kan sygehuset håndtere flere kvitteringer på samme meddelelse fra en kommune? Hvem i kommunen svarer på en henvendelse fra sygehuset, hvis den går til flere afdelinger? Merete oplyser, at det i København er aftalt, at den enhed, som sender den manuelle indlæggelsesrapport, er ansvarlig for den efterfølgende kommunikation med sygehuset. Jeanette præsenterer status på EOJ- og EPJ-systemernes test og certificering. Der er en udfordring i forhold til CSC. Der er taget initiativ til dialog/møde mellem CSC, KL og MedComs ledelse. Jeanette bemærker dog, at det er vigtigt, at de 26 CSC-kommuner også løfter et flag i forhold til deres kontrakter med CSC. Orientering om analyse af beskedbaseret kommunikation på akut ambulant og det ambulante område, som er en del af hjemmepleje-sygehusprojektet i MedCom10 Der er nedsat en delgruppe af hjemmepleje-sygehusgruppen, og der er udarbejdet kommissorium for gruppen. Der er 1. møde i gruppen 31. maj 2016. Der er oprettet en side vedr. analysen på MedComs hjemmeside her: http://medcom.dk/projekter/hjemmepleje-sygehus/analyse-af-beskedbaseretkommunikation-ved-akut-ambulante-og-ambulante-forloeb. Analysen afsluttes senest ved udgangen af 2016. Mette synes, det er et problem, at processen tager så lang tid. Kan man ikke bare lave et nyt advis til området. Jeanette fortæller, at hun havde foreslået en sådan løsning, men MedComs styregruppe har besluttet, at der skal laves en analyse af området først. 4. KKR-netværket information til kommuner i egen region - forventninger og praksis v. Jeanette Jensen, MedCom Høring og information af baglandet I forhold til generaliseret information, forventer Poul Erik, at KKR-repræsentanterne orienterer deres bagland og de øvrige kommuner i regionen. Hvis det er mere projektnært, forventer han, at projektet håndterer det. I Region Syddanmark har de den aftale, at de sender til deres sekretariat, som orienterer alle 22 kommuner, men det er jo ikke alle regioner, der har et sådant sekretariat. Andre gange orienterer man alle kommuner, som har samme system, hvis det er noget systemspecifikt. I Region Hovedstaden går de igennem embedsudvalget, hvis der fx skal udpeges medlemmer til en gruppe. KKR-digitalieringsgruppen har ikke et porteføjleansvar. I FMK-projektet fik KKR en specifik rolle, som var velbeskrevet. Føler ikke den samme rolle i forhold til FSIII. Udpegning af nye medlemmer Formelt er det KKR, der udpeger nye medlemmer. Fx er Tove Due stoppet i Næstved Kommune, så vi skal have udpeget en ny repræsentant. Poul Erik tager sig af det. 4
5. Henvisning til kommunal forebyggelse v. Lone Høiberg, MedCom Udsendelse af rapport inden mødet I forbindelse med udarbejdelsen af forløbsplaner udarbejder SST i samarbejde med relevante parter faglige anbefalinger for patientrettede forebyggelsestilbud i kommunerne. SST s anbefalinger forventes at omfatte flere af kommunens forebyggelsestilbud. SST har bedt MedCom revidere/forenkle standarden for henvisning til kommunal forebyggelse. MedCom har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om anvendelsen af henvisning, herunder pakketabellen for KOL, diabetes, hjerte og kræft samt tilbagesvar i form af epikrisen. Spørgeskema er sendt via link i PLO-nyhedsbrev til samtlige lægepraksis i januar 2016. Der er kommet 144 besvarelser, hvoraf kun de 107 er gennemført. Spørgeskema er i februar/marts 2016 desuden sendt til de kommuner, der i sidste kvartal 2015 i gennemsnit har modtaget 10 henvisninger til kommunal forebyggelse (52 kommuner). 36 kommuner har gennemført spørgeskemaet. Rapporten tager afsæt i de gennemførte besvarelser. Lone gennemgår de spørgsmål, kommunerne er blevet stillet. Gennemgår desuden resultaterne fra besvarelserne fra henholdsvis de praktiserende læger og kommunerne. Se i øvrigt præsentationen! Med afsæt i analysen har MedCom lavet nogle anbefalinger: o Der anvendes den dynamiske henvisning/ref01 o Det anbefales, at der kun vil være én generel kommunal henvisning o Forudfyldte fraser i den generelle henvisning til kommunal forebyggelse o Det anbefales, at der kun vil være ét skrivefelt: Anamnesefeltet o Fremtidssikret: Hvis man senere hen ønsker at have flere SOFThenvisninger til samme kommune, kan det godt lade sig gøre o Kommunen sender en epikrise til borgerens egen læge efter afsluttet forebyggelsestilbud i kommunen o Eksisterende standard for epikrisen DIS01 anvendes, men får sit eget navn fx kommuneepikrise o Kommunen opfordres til at indsætte henvisningsdiagnosen i epikrisen (KKR anbefaler, at sætningen omformuleres således: Kommunens itsystem trækker selv henvisningsdiagnosen over i epikrisen) Bemærkninger: Frederikshavn kan i dag sortere på, de pakkehenvisninger, der kommer ind, om det er til KOL, diabetes eller andet. Det vil de være kede af, hvis man ikke kan fremover. Lone ved ikke, hvordan det ender. Anbefalingen fra KKR er, at man kan sortere i emne. Dorthe bemærker, at hvis man vælger at fjerne CAVE-feltet, bør man sætte en bemærkning ind om, at det håndteres via FMK. Dorthe foreslår, at man sender UUID med, så man kan koble meddelelserne sammen, hvis der fx også sendes korrespondancer i forløbet. 5
Merete fortæller, at Københavns Kommune ved overgang til version af REF01, der kan indeholde mobil- og arbejdstelefonnumre for borgerne, uheldigvis mistede hele segmentet med telefonnumre i REF01. Det betyder, at de i dag slet ikke modtager nogen telefonnumre på borgere, på trods af at lægen har nummeret stående i sit system. Det er meget uheldigt, da personalet bruger meget tid på at google efter telefonnumre og ofte i sidste instans må skrive til borgerne i forbindelse med 1. kontakt. København har forsøgt at presse CSC til at levere dette telefonnummer igen (blot ét nummer, som de overtog før overgang til ny version), men det nægter CSC at sikre, på trods af at kommunen gerne betaler for at få det ordnet. Det bør ikke være muligt for en leverandør selv at devaluere en MedCom-standard. Det bør der fremover tages højde for. Input fra KKR tages med videre. Endelig rapport afleveres som oplæg på MedComs styregruppemøde i juni. MedCom10-projektet starter op udvikling af test af standarder og fraser, som gerne skulle føre til større anvendelsesgrad af elektronisk henvisning og epikrise. 6. Status på G-GOP v. Dorthe Skou Lassen, MedCom Det går meget godt. På sygehussiden er Sundhedsplatformen, CSC og Cosmic godkendt. Systematic blev testet den 25/5, men Dorthe kender ikke resultatet (tilføjelse efter mødet: test gik godt, men der er et par rettelser, som skal på plads inden certificering er på plads). Region Syddanmark er gået i drift, og vi har ikke hørt om de store problemer. Der køres både DGOP og G-GOP indtil medio september. Den sidste region kommer på 4. september. Region Sjælland og Nordjylland kommer på 15. juni. Der er lidt problemer i Region Hovedstaden. Dog skal MedCom også sikre, at it-leverandøren til privathospitalerne Aleris- Hamlet, som findes en del steder i landet, også er klar den 4. september 2016. Merete og Pia undrer sig over, at KMD Care-kommunerne i Region Syddanmark kan modtage G-GOP. Det kan de ikke i København. Merete efterlyser, at man kunne teste via nogle test-cpr-numre, så man kunne komme problemerne i forkøbet. Dorthe synes, emnet bør tages op i MC10-koordineringsgruppen, da det er et fælles problem indenfor alle projekter. G-GOP-implementeringsgruppen eksisterer endnu, men forventes nedlagt, hvis ellers ikke der opstår en masse problemer i implementeringen enten i forhold til standarden, som er MedComs område eller i forhold til det sundhedsfaglige indhold, som er SST s område. Der er dog en udfordring med, at man kun må sende én genoptræningsplan pr. forløb, som ikke er en del af G-GOP, men giver besvær i de daglige arbejdsgange blandt frontmedarbejderne. MedCom faciliterer et ERFA-møde mellem SST, Danske Regioner, KL og repræsentanter fra implementeringsgruppen, hvor parterne kan drøfte udfordringerne. Pia fortæller, at på de almene genoptræningsplaner, skal kommunerne angive, om det er på basalt eller avanceret niveau. Der er ikke nogen klar definition af, hvad der er basalt, og hvad der er avanceret. Man anbefaler, at kommunerne anvender den definition, som ens egen region anvender, selv om de enkelte regioner ikke gør det ens. Sammen med den skrivelse, der er lavet, vil man lægge de snitfladekataloger op, der bliver udarbejdet. 6
7. FMK i kommunerne v. Poul Erik Kristensen, KL & Karina Hasager Hedevang, MedCom Fortsat arbejde med FMK på det traditionelle ældreområde i MedCom10-perioden Karina præsenterer landkortet for implementeringen af FMK i kommunerne, hvor nu kun Jammerbugt Kommune ikke har fået hul igennem. Brønderslev og Faaborg- Midtfyn har for nylig fået hul igennem. MedCom har afholdt de sidste FMK-kommunenetværksmøder, hvor man bad om noget feedback i forhold til FMK-forløbet. En af de ting, der blev sagt, er, at man har haft for meget fokus på tidsplaner i stedet for at have fokus på samarbejdet. Poul Erik mener dog, at tidsplanerne trækker parterne til fadet. Det er svært at planlægge et samarbejde, som man ikke kender på forhånd. MedCom forsætter med ERFA-gruppen, hvor der sidder 10 kommunale repræsentanter. Der afholdes 4 møder årligt. Gruppen bruges til sparring, godkendelse af roadmap, godkendelse af vejledninger samt andre skrivelser fra SUM, SST m.m. EOJ-leverandørgruppen fortsætter, hvor man bl.a. behandler opgradering til FMK version 1.4.4 inden ultimo 2016. Der er bl.a. en CSC-udfordring. Merete bemærker også, at København får et problem, da de overgår til Systematic, som formentlig ikke har en løsning til håndholdt klar til udgangen af 2016. SDS har udarbejdet ny governancestruktur for FMK, hvor MedCom i samarbejde med KL skal sikre, at vi har kommunale repræsentanter siddende, hvor det er relevant, bl.a. i gruppen om dosisdispensering. Hertil bemærker Poul Erik, at KL er ved at varme op til en sag om et krav til staten omkring DUT, hvor det ikke har givet kommunerne den gevinst, som man havde forventet. Karina præsenterer den nye governancestruktur. Der er planlagt en kæmpe end2end-test i september med alle parter, og her skal MedCom også sikre, at der er kommunal repræsentation. Kommunerne kunne godt tænke sig at fokusere på genbestilling og receptfornyelse i end2end-testen, da der ikke er så mange tekniske problemer længere. Alle EOJ-leverandører har givet tilsagn om at deltage i den planlagte end2end-test. Opsamlingsfunktionen fortsætter i MedCom. Fremover vil der ikke være fokus på kvantificering. Alle KMD-kommuner har opgraderet til nyeste version, hvor de har terminologiskiftet med. Der skal udpeges kommuner til ny kvalitativ undersøgelse af FMK (SDS). Vi har fået endeligt svar fra SUM vedr. håndtering af håndkøbsmedicin, og vi er ikke helt tilfredse med svaret. Vi har sendt en henvendelse til PLO og Danske Regioner for at høre, om vi i samarbejde kan udarbejde nogle fælles retningslinjer. 7
Vi vil også gå i gang med at udarbejde nogle nationale retningslinjer for Den gode håndtering af FMK, herunder brugen af korrespondancemeddelelsen, håndtering af adviser m.m. Karina lister en række udfordringer, kommunerne har med FMK: o FMK ikke ajourført ved udskrivning o Skal man bruge ajourføringsknappen o Ønske om end2end-test af genbestilling og receptfornyelse o Lægernes manglende indblik i egne systemer o De nye og skærpede krav gældende pr. 1. september 2016 o Udfordringer ift. at informere sygehusene om lokalt oprettede ordinationer o Givningstidspunkter for AK-behandling, smerteplaster, osteoporosebehandling og injektioner o Udfordring at videregive information, der ikke kan registreres på FMK Bodil synes, vi i denne gruppe har en stor udfordring. Deltagerne i denne gruppe har en indforstået viden i forhold til MedCom-standarder, FSIII og mange andre ting, men mange kommuner ser det først, når det lander i kommunen og skal tages i drift. Det er ikke en del af deres hverdag, da de er fuldt optaget af daglig drift. Poul Erik synes jo, at KL kommunikerer ud til kommunerne, hvilken betydning digitaliseringsstrategier m.m. har for kommunerne, og de sender budgetvejledninger med ud. Status på FMK på social- og misbrugsområdet Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra SDS, KL og MedCom. Danske Regioner har lige givet accept til at deltage i analysearbejdet. Næste møde afholdes den 6. juni. Devoteam er hyret ind til at udarbejde en analyse af området. Devoteam er i gang med udsendelse af en survey til alle bosteder samt misbrugs-/rusmiddelcentre. Man er i gang med planlægning af 2 workshops en vedr. FMK på socialområdet (31/8) og en vedr. FMK på misbrugsområdet (6/9). Analysen (as is) forventes færdig inden sommer og vil så blive suppleret med (to be) efter de afholdte workshops. Herunder også en snak om behovet for håndtering af MedCom-standarder på misbrugsområdet (forespørgsel fra Gribskov Kommune vedr. behovet for at kunne sende henvisninger og modtage lab.svar) Aarhus Kommune har den samme udfordring. De synes ikke, at løsningen er, at sociallægerne får et lægesystem. Løsningerne skal gerne være integreret i kommunens eksisterende system. Fredericia Kommune: Har fået god hjælp af Faxe Kommune. For ganske få kroner kan man få et lægesystem, hvor lægen laver opkobling til FMK, udarbejder henvisning, får laboratoriesvar og modtager epikriser. Det behøver ikke koste mere end 50.000 kr. Herefter sender lægen en EDIFACT til kommunens system, så man har dokumentationen samlet. I Københavns Kommune bruger de WebReq til laboratorieprøver. Arbejder på 8
at få et minikald. 8. Program for udbredelse af telemedicin (KOL) v. Poul Erik Kristensen, KL Er gået i gang med den landsdækkende udbredelse. Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om at udbrede telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL i hele landet inden udgangen af 2019. I aftalen indgår en business case, organisering, monitorering, fremdrift og gevinstrealisering, sundhedsfaglige retningslinjer, teknik og infrastruktur samt servicefunktioner. Der beregnes primo 2016 en business case med stratificering af økonomiske og kvalitative gevinster med baggrund i forskningsresultaterne fra TeleCare Nord. Forskningsresultaterne har vist, at der kun er økonomisk gevinst for borgere med svær KOL, dvs. 39 % af den samlede målgruppe på 1225 patienter. Der skal nedsættes 5 landsdelsprogrammer i samarbejde mellem regioner, kommuner og praktiserende læger. Der skal ske en afklaring af almen praksis ansvar og opgaver. Der er nedsat en porteføljestyregruppe, hvor bl.a. formanden for hvert af landsdelsprogrammerne sidder. Herudover sidder SUM, Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner og KL med i gruppen. Porteføljen består af beregning af business case, fremdriftsafrapportering, et projekt om service og logistikfunktioner og et projekt om modning af telemedicinsk infrastruktur. Se i øvrigt præsentationen! 9. Eventuelt Vi har fået følgende punkter fra Esbjerg Kommune: Databehandleraftaler med de øvrige kommuner, er det påkrævet? I Esbjerg Kommune har de haft en gennemgang af sikkerhedsprocedurer for deres it-systemer, herunder EOJ og CARE. I den forbindelse blev man i tvivl om, hvorvidt man burde have en databehandleraftale med alle de øvrige kommuner, da man indimellem behandler borgere fra andre kommuner. Gruppen her er enige om, at der ikke skal laves en databehandleraftale, idet kommunen både er databehandler og dataansvarlig. Signaturgruppen har nedlagt det testmiljø, som kommunerne havde i forbindelse med implementeringen af FMK, men der er stadig behov for det! Karina følger op i forhold til Signaturgruppen (tilføjelse efter mødet: Signaturgruppen har meddelt, at de ikke lukker noget ned, men har annonceret overfor kommunerne, at hvis de ikke fortsat brugte systemet, ville de tage det ned, hvilket har fået kommunerne til at reagere). Ny lovgivning om, at borgere mellem 65 og 75 skal tilbydes besøg, såfremt de er i en vanskelig situation. Kommunen må ikke modtage udskrivningsadviser på disse, hvis kommunen ikke har med borgeren at gøre i forvejen. Man er meget i tvivl om, hvordan man skal forvalte den nye lovgivning. Poul Erik går videre med den internt i KL. 9