Visionskatalog. Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune



Relaterede dokumenter
Visionskatalog. Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdigheds-politik

Akutpladserne i Horsens Kommune

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

DEMENS POLITIK

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Videresendt henvendelse: Hvad vil Københavns kommune gøre for at sikre, at kommunens plejehjem dækker hjerneskadedes behov?

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

VELKOMMEN TIL SAMSØVEJ

Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Rehabiliteringsafdelingen. Genoptræning og sygepleje på midlertidige døgnpladser

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Velkommen til Rehab Syddjurs

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Tangshave Bo- og Aktivitetscenter - Bolig 7

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Afløsning/aflastning mm, visiteret dagtilbud, ophold i midlertidig plejebolig samt fast vagt i eget hjem. Kvalitetsstandard

Demensstrategi

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet

Uanmeldt plejehjemstilsyn d. 14. december 2011 på Solgården

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Sammen om det gode liv

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK

Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf Livet som ældre i Syddjurs Kommune. syddjurs.dk. Ældrepolitik

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for træning

Netværksdage Godt sygehusbyggeri August Kristine Kjærsig Innovationskonsulent Arkitekt

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Værdighedspolitik. Indholdsfortegnelse

Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017

Ældrestrategi

Center for Neurorehabilitering Næstved

SUNDHEDSPOLITIK

Kvalitetsstandard for træning

Velfærdsteknologipolitik

Ældre- og Handicapudvalget

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen

Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT

Kvalitetsstandard for træning

Politikker og indsatser på ældreområdet fra Helsingør Kommunes perspektiv

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Værdighedspolitik FORORD

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

GENOPTRÆNINGSCENTER REMSTRUPLUND

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl

Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Notat om arbejdsgruppernes foreløbige arbejde (ekstrakt af referater fra workshop og møder)

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Lørdag den 3. december 2011 fra kl

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

K V A L I T E T S P O L I T I K

Transkript:

Visionskatalog Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune

Visionskataloget er udarbejdet af Syddansk Sundhedsinnovation www.syddansksundhedsinnovation.dk Carina Lykke Johannessen Innovationskonsulent Kristine Kjærsig Innovationskonsulent, Arkitekt Tak til medarbejdere på rehabiliteringsenheden Lindhøj, medlemmerne i henholdsvis styregruppen og arbejdsgruppen og Ejendomsadministrationen i Kerteminde Kommune for et spændende og inspirerende samarbejde. Januar 2015

Visionskatalog for Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune side 3 Forord Hvorfor bygger vi et nyt rehabiliteringscenter i Kerteminde Kommune? I forbindelse med kommunalreformen og sammenlægningen af kommunerne i 2006-07 ændredes opgavefordelingen stærkt stigende. Vi har også en formodning om, at kommunen i forbindelse med de kortere indlæggelsestider på de kommende supersygehuse må påtage sig større opgaver omkring rehabilitering efter indlæggelse. Som følge af disse tendenser og formodninger, har vi i kommunen været igennem adskillige omstillingsprocesser og organisationsændringer, som har medført et igangværende paradigmeskifte. Kort sagt: Vi skal investere i forebyggelse og rehabilitering, så borgeren holdes længst muligt i eget hjem og med bibeholdt selvstændighed. Paradigmeskiftet betyder, at vi er gået fra: Der er behov for, at vi arbejder på at mindske, udskyde og forebygge behovet for kompenserende hjælp. Med udvidelsen af det eksisterende rehabiliteringstilbud styrkes kommunens mulighed for at rette fokus på forebyggelse, opfølgning og behandling efter udskrivelse. Det er mit ønske, at vi med det nye rehabiliteringscenter får styrket muligheden for at inddrage borgeren som en aktiv medspiller i en samarbejdsproces med dygtigt fagpersonale. Marianne Machon Formand for Ældre- og Handicapudvalget Kerteminde Kommune

Indholdsfortegnelse Visionskatalog for Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune side 4 Intro til Syddansk Sundhedsinnovation Sådan læses visionskataloget...7......9...10 Kick-off og visioner for Rehabiliteringscenter Kerteminde Visions Kick-off Mulighedsrum Meningsfuld Rehabilitering...14...16 Naturen Integreret... Velfærdsteknologi...20 Åbent og Inviterende...22 Hvad siger medarbejderne? Hvad siger borgerne? Personas Fra vision til byggeri Grunden og stedet Organisering Fra visioner til designprincipper Meningsfuld Rehabilitering - Designprincipper...45...46 Naturen Integreret - Designprincipper...47 Velfærdsteknologi... Åbent og Inviterende - Generelle principper...49 Overordnet bygningsdiagram...12...26......30...42...43...44...50...51...52...53...54

Visionskatalog for Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune side 5 Spise/køkken/opholdsområde...55 Spise- og opholdsområde - Placering i forhold til stuer...56 Centralt spise/køkken/opholdsområde - Overordnet diagrammatisk indretning...57......60 Træningsfaciliteter - Overordnet diagrammatisk indretning...61...62 Træningsfaciliteter Administration...63...64...65 Materialer - ude Materialer - inde Test af byggeri...66......70...72

Baggrund og formål Visionskatalog for Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune side 7 Baggrund Den samlede rehabiliterende indsats har til formål, at mindske, udskyde og forebygge behovet for varig kompenserende hjælp via fastholdelse og forbedring af borgerens funktionsniveau. Kerteminde Kommune råder på nuværende tidspunkt over 17 rehabiliteringspladser og forventer et øget efterspørgselsmønster fra borgere frem mod 2020. Kommunen ønsker i den forbindelse at imødekomme sundhedsfaglige, på sundheds- og ældreområdet ved at etablere en særskilt rehabiliteringsenhed i Kerteminde Kommune. På vegne af Kerteminde Kommune, har pleje- og sundheds- innovation med henblik på et samarbejde omkring bruger- Formål et nyt byggeri med udgangspunkt i fremtidens brugerbehov, og dermed medvirke til: At skabe de bedst mulige rammer for at udføre døgnrehabilitering og imødekomme det stigende behov for rehabiliteringspladser. At skabe mulighed for ambulante rehabiliterende indsatser såsom arbejdsmarkedsrettede og/eller familieorienterede indsatser, samt sundhedsfremmende og forebyggende indsatser såsom patientskoler, kronikercaféer og sundhedscaféer. At rehabilitere borgerne i videst muligt omfang til et meningsfuldt liv og derigennem øge borgernes livskvalitet. At imødekomme forventede stigende udgifter til borgere med behov for varigt kompenserende hjælp. At forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. bejde med de praktiserende læger og andre sundhedsaktører.

Visionskatalog for Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune side Intro til Syddansk Sundhedsinnovation Syddansk Sundhedsinnovation (SDSI) er en stabsfunktion i Region Syddanmark, der samler regionens aktiviteter inden for sundhedsinnovation, telemedicin og offentlig-privat innovation. produkter. Vi arbejder ud fra nedenstående iterative procesmodel. VISION OG PLAN RESEARCH OG ANALYSE IDÉ OG KONCEPTER TEST OG KVALIFICERING IMPLEMENTERING OG EVALUERING Problemområdet afklares med projektejer, og der udarbejdes en projektdrejebog indeholdende bru- og en tidsplan for projektet. Der udføres feltobservationer, brugerinterviews samt undersøgelser af eksisterende løsningseksempler for problemområdet. fra analysefasen danner afsæt for en kreativ idégenereringsproces med brugerne. De valgte idéer viderebearbejdes med brugere i mock-ups, simulation og scenariespil. Projektidéerne udbredes via beskrivelse i evt. byggeprogram eller implementeres i klinikken. Forløbet evalueres. Brugerkvalificering af et byggeri giver ikke bare bygherren mulighed for at bruge arealet optimalt og dermed forbedre sin projektøkonomi. Brugerkvalificering af et byggeri giver også driftsherren mulighed for at forbedre og forny arbejdsgange, struktur og patient- eller borgerflow, således at der skabes en bæredygtig og fremtidssikret arkitektur. Byggeriet understøttes dermed effektivt samtidig med, at almen menneskelige, fysiologiske, psykologiske og sociale behov tilgodeses.

Sådan læses visionskataloget Visionskatalog for Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune side 9 I visionskataloget præsenteres den samlede vision og retningslinierne for det kommende rehabiliteringscenter i Kerteminde. Resultatet er en opsamling af den viden og de idéer der er opstået i brugerprocessen frem til byggeprogrammet, og skal læses i sammenhæng med byggeprogram og rumskema. Ord og begreber Der er i visionskataloget brugt nedenstående ord og begreber: ACT IT OUT Innovationsmetode, hvor fx en arbejdsgang testes. ADL Almen daglig livsførelse. Person, som er i rehabiliteringsforløb. Proces i forbindelse med involvering af brugere af fx kommende byggeri. Vejledning til krav i forbindelse med opførelse af et nyt byggeri. brugere. Anbefaling eller ønske til byggeri. DESIGNPRINCIPPER Principper, der indikerer retningslinjer for byggeri. DISPOSITION Fordeling af rumfunktioner eller rumtypologier. FUNKTIONER Rumfunktion eller rumtypologi. KICK-OFF Startskud for projektforløb. Medarbejder, der er beskæftiget indenfor køkkenområdet. MOCK-UP Fysisk model bygget i lette materialer med det formål at teste udformning og indretning. MULIGHEDSRUM Tema, som indeholder idéer og tanker for fremtiden. PERSONA tering. PROCESMODEL Model til brugerinvolvering PLEJEPERSONALE Medarbejder, der er beskæftiget indenfor pleje og omsorg. Forløb, der har til formål at hjælpe en person til at genvinde tabte færdigheder. Innovationsmetode, hvor idéer opstår og optimeres ved at bygge hurtige modeller. SKAL Krav til byggeriet. TERAPEUT Medarbejder, der er beskæftiget indenfor træning, VISION Et ønsket fremtidsbillede. WORKSHOP Arrangement, hvor et antal brugere (medarbejdere og borgere) samles til diskussion, idégenerering eller test af byggeri.

Visionskatalog for Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune side 10 Brugerproces Inddragelse af brugere er en vigtig kilde til innovation, da man herved kan nærme sig den kontekst, hvori brugeren oplever en service eller anvender et produkt. Overordnet handler brugerinddragelse om at give et mere informeret grundlag at træffe beslutninger ud fra, og som sikrer størst mulig værdi for fremtiden. struktureret proces, hvor brugerne involveres strategisk, af eksempelvis et byggeprogram og opførelse af et nyt byggeri. I dette projekt har brugerne genereret inputs til et byggeprogram. Processen frem mod dette har været en bevidst og strategisk involvering af brugere med udgangspunkt i rettet, som det ses af forslag til tidsplan herunder, løbende blive involveret gennem projektets løbetid. 2014 Oktober-november November December 2015 April Maj-december 2016 Feltstudier Interviews og observationer med medarbejdere, borgere og pårørende. Gennem feltstudie er der opnået en dybere indsigt i rehabiliteringstilbudet i dag. Der er processer, der ligger til grund for berøring med borgere i rehabilitering i Kerteminde Kommune. Kick-off workshop Via brugerinputs er der på en kick-off workshop udviklet og skabt konsensus omkring en samlet vision for et nyt rehabiliteringscenter i Kerteminde Kommune. Medarbejderworkshop Medarbejdere har diskuteret arbejdsgange med henblik på optimal organisering De har desuden diskuteret rumtypologier og indretning af disse og forholdt sig til materialevalg i forhold til byggeprogrammet. Medarbejderworkshop Fremtidig organisering. Hvordan skal tværfaglige teams arbejde sammen omkring borgeren i det fremtidige rehabiliteringscenter? Projektgennemgang og -test Gennemgang af dispositions- og projektforslag. Arbejdsgangsanalyse. Scenarier og rumtypologier testes sammen med brugere og rådgiver. SDSI råder over testfaciliteter, hvor dele af forslag til rehabiliteringscenteret kan bygges i lette materialer. Dette giver mulighed for at teste det kommende byggeri i dialog med rådgiver. Medarbejderworkshops Arbejdsgangsanalyse og test/træning af fremtidige arbejdsgange.

Kick-off og visioner for Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune

Visionskatalog for Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune side 12 Visions Kick-off Den 24. november 2014 blev der afholdt kick-off workshop for Rehabiliteringscenter Kerteminde. De inviterede deltagere var en kombination af lokalpolitikere, repræsentanter for lokale foreninger samt medarbejdere fra den eksisterende rehabiliteringsenhed Lindhøj. Formålet med workshoppen var at udvikle og skabe konsensus omkring en samlet vision for det nye center. På workshoppen arbejdede brugerne bl.a. med mulighedsrum nemført i den nuværende rehabiliteringsenhed på Lindhøj Plejecenter. Resultat af kick-off De 5 mulighedsrum har dannet baggrund for materialet på de kommende sider. Disse mulighedsrum er altså udtryk for ønsker til det kommende byggeri. Som resultat at mulighedsrummene og den videre proces med brugerne er der udarbejdet designprincipper for hver af mulighedsrummene. Disse kan ses i afsnittet Fra visioner til byggeri. Personas og mulighedsrum Personas og mulighedsrum blev præsenteret for deltagerne med henblik på en idégenereringsøvelse til at frembringe nye muligheder og idéer Placering af funktioner Medarbejdere og ledelse i Kerteminde Kommune drøftede hensigtsmæssig placering af funktioner gram for byggeriet. Dette er siden bearbejdet arbejdsgange og det mulige antal m2 er der udarbejdet det diagram, som kan ses på side 5. Åbent og inviterende Med udgangspunkt i en drøftelse om, hvordan det nye byggeri bliver åbent og inviterende, generede deltagerne idéer og scenarier til eksempelvis en positiv modtagelse, strategisk formidling omkring rehabilitering samt tilbud og samarbejde med lokalmiljøet og frivillighedsorganisationer. Den diskussion, der foregik i gruppen, har ligeledes haft Rehabilitering Deltagerne indgik i en drøftelse omkring begrebet ringstilbud der bør tilbydes i Kerteminde Kommune Under workshoppen gennemgik deltagerne processen, som ses til højre. Velfærdsteknologi Med udgangspunkt i ideer til velfærdsteknologi, drøftede deltagerne anvendelse og placering af forskellige teknologier i det nye rehabiliteringscenter.

Visionskatalog for Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune side 13 Fotos fra kick-off arrangementet Almen daglig livsførelse er alle de ting, vi ikke tænker over. Som når vi f.eks. rækker ud efter en kop kaffe. Først i det øjeblik vi mister evnen til simple daglige gøremål, opdager vi hvor stort et indgreb, det er på vores sanselighed og identitet. Anders Kjærsig, Sognepræst, debattør og foredragsholder. I inspirationsoplæg til kick-off arrangementet.

Visionskatalog for Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune side 14 Mulighedsrum 1 - Meningsfuld rehabilitering FRA PASSIV MODTAGER TIL AKTIV MEDBORGER Borgerne på rehabiliteringscenteret er på et midlertidigt ophold, hvor de skal genoptrænes til at kunne udføre almene daglige gøremål i det daglige liv. Genoptræning er derfor en integreret del af dagligdagen på centeret, og det fysiske skal være med til at understøtte dette ved at motivere og invitere til træning og bevægelse både inde og ude. Aktive borgere Det nye rehabiliteringscenters fysiske indretning skal understøtte, at borgerne ikke bliver passive modtagere, mens de er på centeret, men derimod bliver en aktiv del af centerets liv og gøremål. Integreret i bygningen hverdagslivet, men skal derimod være en social og sjov aktivitet, der kan foregå alle steder og i alle situationer. Det kan foregå, når den enkelte borger bevæger sig gennem huset via fx træningselastikker på væggene eller via trapper til og fra afsnit af huset, på borgernes egne stuer eller i det fælles køkken, hvor daglige gøremål, store som små, kan trænes. Fællesskab og privathed kan være sammen med andre via fællesområder, væksthus eller værksted, samt muligheden for at kunne være sig selv via små nicher, der giver privathed. Integreret i udearealer Centerets udeområder og nærmiljø skal være en integreret del af hverdagsrehabiliteringen, hvor borgerne kan være med til at plante højbede til nytte og pynt, samt træne indkøbsmuligheder i de nærliggende butikker.

Visionskatalog for Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune side 15 Byggeriet skal motivere og invitere til bevægelse, bl.a. via punktvise destinationer, som borgeren kan bevæge sig hen imod Fællesområde: Rulleborde, hvor borgeren kan gå hen og finde drikkelse Udsigt der hvor man træner Individuelt indrettet stuer: badeværelse, sengens placering Brug af lys, farver og materialer og udsigt bør invitere til bevægelse Værksteder som terapi Fra passiv modtager til aktiv medborger Te-køkken på borgerens stue Væksthus/ orangeri Udsigt, der hvor man træner Sundheds nudging fx. ved at hænge træningselastikker på væggen Små nicher, hvor man kan have private samtaler Træning alle steder og situationer - ikke aflukkede træningslokaler Meningsfuld rehabilitering Bustræning og butik/ indkøbsmulighed Muligheden for genoptræning skal være let tilgængelig Flere sværhedsgrader at bevæge sig gennem huset Sikre godt arbejdsmiljø for både borger og medarbejder Gøre træning til en social og sjov aktivitet Centralt placeret motionsrum Meningsfuld rehabilitering skaber glade medarbejdere? Loftshøjde der giver mulighed for f.eks. badminton Integreret ADL (almen daglig træning): Den daglige træning kan foregå mange steder og kan bl.a. integreres som en del af bygningen Træning i køkkenet Små hjælpemidler til afprøvning i spisesituationer Inddrage borgerne i bl.a. madlavning Trapper et sted hvor det ikke hæmmer Funktionelle rum, hvor ting og færdigheder kan afprøves Træning af de daglige gøremål med fx. nemme rengøringsredskaber i siddende stilling etc. Trapper til træning Højbede hvor man selv planter Plads til hverdagsrehabilitering ved bad Plads til kollektiv fysisk træning og træning af kognitiv, social kapacitet Plads til at stille stole op i en rundkreds Diagrammet viser de idéer og ønsker, der kom frem på Kick-off arrangementet.

Visionskatalog for Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune side 16 Mulighedsrum 2 - Fleksibelt byggeri PLADS TIL DET DAGLIGE LIV Det nye rehabiliteringscenter skal kunne rumme det hverdagsliv, den enkelte borger ønsker at leve. Derfor skal løsningerne være fleksible og funktionelle, og dække de behov, der er og kan opstå. Forskellige behov til fællesskabet og plads til at være sig selv. Flytbare vægge Det kan komme til udtryk ved, at lade nogle af væggene rummet kan blive afskærmet, hvor og når der er behov fx i spisesituationer. Fremtidssikring Centeret skal kunne fungere i mange år og dermed kunne skal ligeledes placeres strategisk, således at der er mulighed for udvidelse af centerets ydre rammer i fremtiden, hvis behovet opstår. Individuel indretning af stuer ke færdigheder kan afprøves, og at stuen kan rumme plads til det liv, som den enkelte borger ønsker at leve. Der skal fx være plads til besøgende, overnattende samt plads til at kunne træne hverdagen sammen med ens pårørende. Fællesarealer Fællesarealerne skal både give mulighed for at borgere, der er meget dårlige, kan betragte livet uden nødvendigvis selv at deltage i aktiviteterne samt være rum, hvor man kan samles om at lave diverse sysler.

Visionskatalog for Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune side 17 Rumdeler til spisestue Større stuer end det nuværende - plads til at få besøg Mulighed for at skærme af til små grupper - særligt i spisesituationer Brug af eksempelvis mobile vægelementer eller rumdelere Arealer, der kan udvides og indskrænkes efter behov Automatik: En nødvendighed Mobile vægge fx. at kunne slå to stuer sammen Udvidelsesmulighed - strategisk placering af bygning Te-køkken: Selv lave kaffe til gæster Et byggeri, der kan udvides med tiden? Skal børn på rehabilitering? - plads til forældre Gæsteværelse Mulighed for at pårørende kan indlægges sammen og kan træne hverdag sammen Borgernes stuer skal kunne indrettes individuelt Mulighed for overnatning for pårørende til fx terminale Privat, skærmet område umiddelbart udenfor borgerens stue Plads til besøg Stemningspåvirkning med lys/lyd Fleksibilitet i lysafskærmning. Mulighed for at iagttage livet i fællesarealerne? Som leve-bo miljø: stue og køkken i midten og boliger uden om Træningsbadeværelse som kan sættes op som hjemme Hjemmesysler Moblile og/eller fleksible elementer eller vægge, som kan rumme opbevaring af ADL-værksteder, som nemt kan findes frem og kan gemmes af vejen, når de ikke ønskes taget i brug I fællesrummet: Fleksible møbler (ex. bord med plads til sysler) Træværksted Fleksibelt byggeri Det skal ikke være et aktivitetscenter - træværksted er ikke egnet Tilkørsel for ambulance Cafe i forbindelse med køkken, hvor der er mulighed for at sidde og betragte Funktionelle rum, hvor ting og færdigheder kan afprøves Rygemulighed? Mange borgere er så dårlige, at det er nok for dem at betragte (ikke deltage) - undgå ensomhed Naturlig og fleksibel ventilation En indretning, som tilgodeser forskellige sociale behov Undgå lange gange, lave opholdsnicher Diagrammet viser de idéer og ønsker, der kom frem på Kick-off arrangementet.

Visionskatalog for Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune side Mulighedsrum 3 - Naturen integreret NATUR OG BY SOM INTEGRERET DEL AF REHABILITERINGSCENTERET Det nye rehabiliteringscenter har udsigt ud over et naturskønt område med Noret i sigte, og er samtidig placeret i byen. Derfor skal byggeriet med dets placering både åbne sig op til den omgivende natur og by og lade dette blive en integreret del af det nye rehabiliteringscenter. Åbent byggeri den omkringliggende by og natur ved at sikre, at der er udsigt ud over landskabet med fjorden i baggrunden og sikre, at der er et naturligt lysindfald. Hjemlig stemning Den fysiske indretning skal ligeledes tale til sanserne og bringe naturen ind ved brug af fx planter, rislende vand osv., der kan være med til at mindske oplevelsen af et klinisk miljø. Integreret i lokalområdet For at lade det nye rehabiliteringscenters nærmiljø blive en naturlig del af områdets aktiviteter kan der etableres bål- og grillplads samt en legeplads for både børn og voksne. Stisystemet, der løber igennem centerets område, skal bevares og gøres til en naturlig del af udearealet. Udeophold Fra bygningen skal der være nem adgang til udearealer. Det kan ske ved at lave udgang fra alle rum, eller ved at etablere terrasser ved alle stuer og fællesområder. Ligeledes bør bygningen give mulighed for at opholde sig ude under udhæng, ved læ-steder eller ved at etablere en atriumgård eller et drivhus.

Visionskatalog for Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune side 19 Udsigt over fjorden Bålplads Legeområde for alle inkl. voksne - en leveplads med gynger til brede numser Træning i naturen ex. træningspark/have Gammeldagslege/ naturlege Et byggeri, der åbner sig op mod den omkringliggende by og natur. Legende børn og naboer Grillområde Integrere stisystem/cykelsti mod syd Låne en cykel Tandemcykel Naturen integreret Udendørs opvarmet drivhus (solceller på tag og jordvarme) - et værerum Træning i naturen: træningssti med forhindringer Store planter i fællesrummet? Flydende overgange mellem inde og ude Atriumgård Egen terrasse ved sengestuer Udgang fra alle rum Mulighed for at opholde sig ude i tæt nærhed til inde, men i læ og delvist under udhæng Indhegnet have, så demente kan gå ud på egen hånd Vand- og lydmiljøer udenfor (lyd af rislende vand) Sansehave (med frugttræer) Materialer, ude som inde, der afspejler det nordiske klima og mindsker oplevelsen af et klinisk miljø. Fuglebur og akvarier Plukke grønt og sætte i vase på spisebord Et byggeri, der er indrettet med tanke for solens bevægelse over dagen og året Helseskabende byggeri Planter og vand indenfor/ naturmiljø Man skal kunne følge med i årets gang Lysindfald Materialer, der er rare at røre ved Kolonihave Diagrammet viser de idéer og ønsker, der kom frem på Kick-off arrangementet.

Visionskatalog for Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune side 20 Mulighedsrum 4 - Velfærdsteknologi TEKNOLOGI TIL AT FREMME DEN DAGLIGE TRIVSEL Velfærdsteknologi skal gøre hverdagen lettere for både borgere og medarbejdere på det ny rehabiliteringscenter. De velfærdsteknologiske løsninger skal integreres i dagligdagen på det ny rehabiliteringscenter til gavn for både borgernes livskvalitet og medarbejdernes arbejdsmiljø, for dermed at sikre, at ressourcerne udnyttes på bedste vis. Selvstændighed og trivsel De velfærdsteknologiske løsninger, der dels skal integreres i bygningens fysiske rammer samt være en del af centerets hjælpemidler, skal fremme den daglige trivsel på det nye rehabiliteringscenter. For at borgerne kan bibeholde mest mulig selvstændighed, skal der være hjælpemidler, der dels kan gøre borgerne mere selvhjulpne, dels forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø. Brugervenlig teknologi betjene varme, udluftning, belysning og gardiner etc. Dokumentation For at lette medarbejdernes administrative og dokumenterende arbejde kræver det ligeledes forskellige digitaliseringsløsninger. Almen daglig livsførelse De velfærdsteknologiske løsninger skal ligeledes være med til at fremme genoptræning af de almene daglige gøremål. Disse hjælpemidler kan være lifte på alle stuer, skylle-wc, et badekar med leje, der kan sænkes ned i vandet, spiserobotter, el-kørestole, intelligente eller trygfølsomme gulve til brug i genoptræningen.

Visionskatalog for Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune side 21 Spiserobotter El-kørestole som personale kan køre/styre Plads til Wii Vaskemaskine tilgængelig for beboere vasketræning Intelligent køleskab, der registrerer om ting er for gamle Et baderum med badekar med leje, der kan sænkes ned i vandet Bygningen skal rumme plads til teknologi, som kan fordre socialt samvær og møde generationer imellem Afprøvningsfaciliteter for ny velfærdsteknologi Træningskøkken Bygningen skal kunne rumme teknologi, der hjælper beboeren med at bibeholde selvstændighed Vandtræning i varmtvandsbassin Integrere teknologi i træningsrum med scenarier, der trænes ud fra (ADL) Køleskab, som rummer aflukke til borgerens medicin Velfærdsteknologi Intelligent gulv (sportsgulv), så dimensioner fra eget hjem tegnes op, så man kan placere møbler som hjemme ifbm. træning Interaktivt gulv til træning mm. Trykfølsomt gulv Strømudtræk hvor senge hæves og flyttes Stuer skal være forberedt til loftlift, skylle-wc osv. Bygningen skal fremtidssikres Telekonsultation direkte fra sengestuen Bygningen skal rumme teknologi, der kan sikre en vis automatik af lysregulering og ventilation. Der skal være tilstrækkeligt med kabelog strømudtræk Touch-skærme i lejlighederne (til dokumentation på stedet) og til borger og pårørende Borgerens stue? Brugerbetjening af varme, udluftning, belysning, gardiner, loftslys osv. Røgalarm integreret så det går på kaldeanlæg APP: Til strukturering af hverdagen Borger, pårørende og personale kan skrive i fælles journal Diagrammet viser de idéer og ønsker, der kom frem på Kick-off arrangementet.

Visionskatalog for Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune side 22 Mulighedsrum 5 - Åbent og inviterende REHABILITERING, EN NATURLIG DEL AF LIVET Det nye rehabiliteringscenter skal være åbent, inviterende og integrerende med omverdenen. For at det nye rehabiliteringscenter kan være et aktivt og levende hus, kræver det et samspil med det omgivende lokalområde. Imødekommende bygning Indgangspartiet til det nye rehabiliteringscenter skal signalere imødekommenhed. Her kan den omkringliggende natur med fordel tænkes ind som en del af indgangsparti og modtagelse. Kommunikation Det er ligeledes vigtigt, at der kommunikeres strategisk omkring rehabilitering som en naturlig del af mange menneskers liv. Det kan understøttes af forskellige aktiviteter/ events, der imødekommer muligheden for at både borgere fra rehabiliteringscenteret og byen kan samles. Fx ved Skt. Hans arrangementer og andre aktiviteter, der kan samle borgere om den omkringliggende natur. Invitere indenfor Ved at invitere forskellige interesseorganisationer indenfor til træning, møder og andre aktiviteter eller selv afholde oplysende foredrag giver det både en mulighed for, at centeret og dets aktiviteter kan blive en integreret del af lokalmiljøet, samt at disse aktiviteter giver nyt liv til centeret og dets borgere. Det er samtidig med til at stadfæste, at rehabilitering er en naturlig del af mange menneskers liv. At godt sted at arbejde Foruden et godt samspil med det omgivende lokalområde kræver det, at der er et godt arbejdsmiljø for centerets medarbejdere. Dette forudsætter, at den fysiske indretning på det nye rehabiliteringscenter tilgodeser, at der er plads til at afholde møder og arbejde uforstyrret. Det kræver ligeledes, at medarbejderne får medansvar, er selvstyrende og selvledende. Frivillighed Frivillighed kan med fordel tænkes ind i forbindelse med etableringen af et nyt rehabiliteringscenter i Kerteminde Kommune. Frivillighed skal være et supplement til fagligheden, og ekstra ressourcer kan bl.a. understøtte daglige sociale aktiviteter med borgere i et rehabiliteringsforløb. Ved at invitere frivillighedsorganisationer indenfor giver det mulighed for bedre og udvidede aktiviteter, der understøtter visionen om, at et nyt rehabiliteringscenter skal være åbent og inviterende og en naturlig del af lokalmiljøet.

Visionskatalog for Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune side 23 En arbejdsplads medarbejderne er stolte af Et godt arbejdsmiljø Mulighed for at arbejde uforstyrret (kontor/samtalerum) Sikre godt arbejdsmiljø for både borger og medarbejder Ældreklub/cafe - gymnastik mv. for at give liv Evidensbaseret rehabilitering Tilknyttet frivillige aktive borgere Kunne låne lokaler ud til foreninger (træning/møder) Rehabiliteringscentret skal fungere i samspil med de lokale interesseorganisationer Medansvar, selvstyrrende, selvledende Visiteret træning til borgere fra byen sammen med beboere Plads til møder Aktive værksteder Åbent og inviterende Receptionsområde Samspil med børnehaver Arkitektur skal være inviterende og åbne op Samarbejde med lokal miljø ift. udendørs træningsmuligheder Undervisningslokaler: Lær at leve med... Kikkert ved vindue til udsigten Rehabiliteringscentret er en naturlig del af byen Rehabilitering er en naturlig del af mange menneskers liv Oplysende foredrag Afholde Sankt Hans aften Foredragsaftener? Foredragssal for alle borgere Bedre oplysning om rehabilitering Cykel- og vandrestier, der forbinder stedet med byen? Diagrammet viser de idéer og ønsker, der kom frem på Kick-off arrangementet.

Medarbejdere og Borgere

Hvad siger medarbejderne? Visionskatalog for Rehabiliteringscenter Kerteminde Kommune side 26 Når personalet får positiv feedback fra borgerne og der er positiv fremgang hos borgerne i forhold til rehabilitering. ringsenhed på Lindhøj Plejecenter. Medarbejdere med forskellig faglig baggrund er interviewet med henblik på at opnå indsigt og forståelse for tilbuddene i dag. Desuden er der gennemført observationer med henblik på at opsamle og sætte ord på den tavse viden i den måde og de processer, der ligger i medarbejdernes arbejdsdag og i deres berøring med borgere. Det fysiske skal understøtte en styrkelse af arbejdsrutiner De fysiske rum skal understøtte, at der sker en fastholdelse og styrkelse af de nuværende arbejdsrutiner, således at den gode kontakt med borgeren bibeholdes igennem hele forløbet. Det gode samarbejde mellem de forskellige medarbejdere skal styrkes, også i forhold til det tværfaglige samarbejde mellem fx social- og sundhedsassistenter, hjælpere, sygeplejersker, terapeuter og læger. Ledelsen skal understøtte dette i organiseringen af de forskellige teams. Derudover skal det sikres, at der sker en bedre overlevering af information, når borgere skal modtages i rehabiliteringscenteret fra sygehuset og senere skal videre igen, da medarbejderne kan opleve, at denne information ofte mangler: Det er vigtigt, at organisationen fordrer tværfaglighed eksempelvis igennem teamorganisering. Når organiseringen er optimal, og når den gode kontakt med borgeren er til stede, så føler jeg, at jeg kan levere den bedste service til borgeren. Hvad driver medarbejderne? det daglige arbejde. At kunne se resultatet Det ene kriterium er, når medarbejdernes hjælp og indsats giver værdi for borgerne:.hvis der kommer en borger ind, som er rigtig dårlig, men som fik det godt at kunne se resultatet. Når en terminalpatient har fået den gode afslutning, og når en borger rykker i funktion efter flere måneders rehabilitering. (Alle tre citater er fra plejepersonale) (Begge citater er fra plejepersonale)