L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn
Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts, pisass consul^ vwvw.lcb.cilc
? s ^ v/^ 1.-2.8 23 3 LILl.IOI^K > 1 1?Z 0 8 0^0?9 0
Den duelige H u u s m o d e r. Udglvet af Ifr. Christiane Rosen. Kjob c nhav n. Trykt i S. L. MollcrS Bogtrykkeri, l 8 ^
R c g i s L c r.. Side. i. ^-m Lagner og Kroplinned... 6?. Om Dcekketoi og Haandklceder... t> 3. Om Lagners og Kroplinneds Bygen.. 8 4. Om Bomuldsstromper... 10 5. Om hvidt uldent Toi og Flonel... 10 6. Om blaat og hvidt hjemmegjort, samt Bomulds Toi... 12 7. Om at koge Linned-Garn... 13 8. O m U l d g a r n.........! 3 9. Om Netteldug, Cembris og hollandsk Loerred m. m.... 14 10. Om Kniplinger... 15> 11. Om Flor og Blonder... 1l> 12. Om sort Krepflor... 17 13. Om sort Silketoi eller Atlask... 18 14. Om Silkestromper... 19
' Side. 15. Om Merinos... 20 16. Om Klcede cller Cashimir... 20 17. Om Silketoi... 21 13. Om hvidt Silketoi eller Atlask... 21 19. Om Bommesis... 22 20. Om Silke- cller Aclaffes-Baand.. 22 2 t. O m H v e r g a r n........ 2 3 22. Om Vadskehandsker... 24 23. Om hvide og sorte Fjoer... 25 24. Om Lcerred at blege... 26 L5. Om Tin... 23
lifter Lofte, havde det vceret min Pligt Alt for lcenge siden at udgive mit Levnets Historie, som ligger fcerdig til Trykken; men Mangel paa Suvflribentere afholder mig derfra, dog jeg kan ikke vcere ledig; thi Arbeide forfoder mig Livet, og forkorter mine morke Timer, derfor har jeg skrevet et Par Ark, hvis Indhold er: hvorledes Vadsk behandles paa det sparsommeligste, saaledes, at istedetfor 4 Vadskerkoner bruges kun 2, hvorved Tid, Kost, Daglon og Ildebrand spares. Det Nodvendigste, Kogekunsten angaaende, har jeg udgivet, men dette er ikke nok; den qvindelige Duelighed maa vcrre bekjendt med Alt, hvad der udfordres til Livets Nodvendigheder. 1
Fra min tidligste Ungdom har jeg beflittet mig paa Alt, hvad der kunde bringe mig og mit Kjon Wre, og at jeg for Fremtiden ikke flulde behove at lcere af mine Undermcend, hvilket ikke kunde bringe Agtelse eller Fordeel, derfor vidste jeg allerede i mit fjortende Aar, hvad jeg nu af Erfaring vil udgive. Unge Fruentimmer befatte dem sjelden med huuslige Beskæftigelser, hellere med Pynt eller Stads, derfor troer jeg: at disse Par Ark ved Gjennemlcesning, ikke alene vil finde Bifald; men endog ved Overveielse blive til stsrre Nytte end de Fleste tros. Mit Haab er: da Alt hvad jeg har udgivet, er optaget med almindelig Yndest, hvilket den hyppige Affcetning overbeviser mig om, at ogsaci disse Par Ark vil sinde Afscetning og fcette mig istand til at udgive mit Levnets Historie.
allierne, som bruges til Vadsk, maae ikke afbenyttes til Andet. Kjedelen stal vare reen, og afvadskes hver Gang Toiet optrcekkes. Vadsker To paa eengang, er det bedst at have 3 Ballier, thi naar der klares, kommer Toiet, efterat det er smurt med Scebe, i den ene Ballie, overheldes med Vand eller Lud og stal staae indtil de kan faae Hcenderne deri. Der maa ikke spares paa Scrbe, thi siden kan det stidnere gaae derigjennem; naar Vandet heldes af Ballien, stal den hver Gang skylles reen. Fra det forske Vadsken begynder, bor Toiet vrides haardt af, saa behover det ikke saa ofte at gaae igjennem. Paa hvad Slags Couleur Toi, der vadskes, slaaes kogende Vand med 1 Pcegel eller mere Eddike. 1"
4 Den bedste Bleg er for St. Hansdag, da Asiet bleges bedre paa 8 Dage, end 14 Dage eller lcengere ester den Tid; naar det tages af Blegen, vadskes det i varmt Scebevand, skylles og staaer i Vand Natten over. Jordslagct Toi maa ikke koges, men ncrste Aar lcegges det paa Bleg uden at koges, og da gaaer Iordslaget af. Blcrkpletter aftages enten med Citron eller Syresalt, Rust kun med Syresalt, Tjcrrepletter afgnides med Scrbe, Smsr og koldt Vand, derefter vadskes reent i varmt Vand med Scrbe. Paa Rodviinspletter kommes strax Salt, derncrst lcegges i Suurmelk paa den Tid, den er at faae, hvis ikke gnides Pletterne af med Oxegalde og Scrbe. Uldent Tsi maa ikke hcrnge i Solen, thi da gaaer der Mol i det; naar Toiet ved Vadss er behandlet, som jeg har beskrevet, vil Tiden vise, at det vil vedligeholde sig lcrngere. De, som ere vel forsynede med Linned, vadske sjældent mere end 1 eller 2 Gange om Aaret stor
6 Vadsk, hvorved de tabe, da Linnedet derved bliver skjsrt. Ved stor Vadsk behsves Toiet ikke at vrides hver Gang det trcrkkes op af Vandet og skylles, men hcenges over en Bcenk for at afrinde; det skal vrides paa Lcengden; thi der er det stcerkest, paatvcers gaaer det snarere i Stykker. Folk lroe at spare paa Scebe ved at lcegge Toiet i Blod, det er det Modsatte, naar det behandles som ommeldt, haves ikke saa megen Umage ved at faae det reent. Forend Toiet kommer i Vadsk, maa det eftersees og repareres. Nogle bruge at slaae Bomuldsgarn paa Linned-Garn til Krop-Linned, men derved er Tab; thi, for det forste er det ikke saa stcrrkt, for det. andet tauler Bomuldsgarn ikke at koge i Lud, og bliver guult. Folk troe, at spare ved at lade Toiet vad.- ske ude af Huset, men det er et Tab, som Enhver kan overbevises om ved at vådske hjemme, saaledes som jeg har beskrevet det.
6. i- Dm Lagner og Kroplinned. Aet lcegges ei i Blod, men'scebe smsres paa det tort, naar Vadffen begynder, heldes koldt Vand paa det, indtil det er gjennemblodt, derpaa kogende Lud, gnides og udstsdes, saaledes behandles det 1 a 2 Gange, ligesom det er skident, i kogende Lud. Askepose sinder jeg bedre end koldstsbt Lud. Kjedelen maa vcere blank og Toiet skal koge, indtil det synker, helst under Laag, hver Gang det optages maa Kjedelen vadskes. Toiet Mes reent, og bliver bedst ved at staae i Vand nogle Timer. Med koldstsbt Lud bliver Toiet ikke saa godt, som ved at bruge Askepose.. Z. Om Dcekketoi og Haandklceder. I herskabelige Huse bruges meget Da'klctoi, det behsver ikke at vådskes, i dets Sted
7 tillaves en Salve, bestaaende af 2 Pd. Scrbe, ^ Pot god renset Bsgeaske, j Pd. Potaske. 1 Pcegel fiint Kjokkensalt, ligesaa meget Sand, dette rores tilsammen med saa meget Oxegalde, indtil det bliver som en Salve, den tager alle Pletter af, undtagen Rust, Black og Jordslag. Denne Salve smsres tort paa Pletterne. Toiet nedlcegges paa en 3 Qvarteers Hoide Dagen tilforn i Kjedelen, efterat der paa Bunden er lagt nogle Stykker Troe krydsviis, for at hindre det fra at brcende paa, derover ftrses saa meget som 1 a Pot god Bogeaste, og saaledes vedblives, indtil Kjedelen er fuld; derpaa heldes Vand til det ftaa^r over Toiet. Dagen efter tcendes Ild under Kjedelen, og Toiet maa koge, indtil det synker, og under Kogningen af og til lettes med et Kosteskast; det bliver bedst under Laag; efterat det har faaet fornoden Kog, trcekkes Ilden ud, lader det staae 2 5 3 Timer, derpaa troekkes det op, bankes, skylles og staaer i Vand nl ncvsie
8 Dag; men skal bet paa Bleg, behsves det ikke at staae i Band; efterat det er bleget, klares det i varmt Vand med Scrbe og skylles. Den ncevnte Salve kan og smores paa Lagner og Kroplinned, som, efterat det er vadsket reent, dog ere plettede; men det maa skee, forend det koges eller byges. I store Kjokkener bruges mange Forklæder og Vidskestykker, de behsve ikke at vadskes, men nedstroes med Aske Aftenen for, om Morgenen koges de, indtil de synke, bankes og skylles. Om Lagners og Kroplinneds Bygen. Det vadskes, som meldt er i Z. 1, nedlcrgges i en Bygesoe paa 2 Tonders Storrelse, meget bred eller viid, med en Tap for neden, men ikke i Bunden, og over Toiet lag
9 ges et grovt Kloede, som ikke er for tyndt, og stal vare omtrent 1 eller Qvarteer nede i Soen, i Klcedet kommes Z k 4 Potter Bsgeaste; naar Luden koger, heldes den kogende paa Asken, indtil Soen bliver fuld, tappes af, kommes i Kjedelen, deri maa den vedblive at koge, og heldes paa Soen igjen, saalcenge indtil den koger i den; derpaa staaer det til nceste Dag, bankes, skylles og staaer i Vand til den anden Dag. Z min Ungdom brugtes Bygen, efterat jeg er kommet iblandt Fremmede, har jeg ikke seet eller erfaret, at det har vceret brugt. Efter mit Skjsnnende, troer jeg: attsiet ikke lider saa meget herved, som naar det koges. Der byges ikke, uden Toiet skal paa Bleg.
10 8-4. Om Vomuldsstwmper. Derpaa smores Scebe, og kommes i koldi Vand Aftenen forend de vådskes, deraf gnides de op, hvorpaa der atter kommes Scebe og kogende Vand, naar det cr saaledes, at de kan faae Hinderne deri, gnides ve op, behandles da atter saaledes, men ere de alt for smudskede, maa de igjen indsmores med Scrbe, vådskes 3die Gang, lcegges i en Ballie, og overholdes med kogende Vand, hvori kommes lidt Potaske, tildcekkes med et Klcrde, naar de ere afkjolede, vrides de op, Mes og staae i Vand. Om hvidt uldent Toi og Flonel. Derpaa heldes kogende Vand, hvori der er flaaet Sa-be, stodes ud, gnides og vrides
li saa haardt som mueligt; dette skeer 2de Gange, hvorefter det hamges over en Snor for at asrinde, skylles i kogende Vand, atter afrinde, og naar det sidste Gang er skyllet, torres og rulles det. Uldstromper vadskes sidst. Naar uldent Toi behandles paa denns Maade fra forst af, bliver det bestandig blodt og beholder sin Hvidhed, naar det ikke kommer i koldt Vand. Flonel bruges almindelig ncermest Kroppen, det overheldes med saa meget koldt Vand, at det-bliver gjennemblsdt, derpaa kommes kogende Vand, deri slaaes Scebe, vadskes og vrides op deraf; derpaa vadskes det et Pac Gange i kogende Vand og Soebe, faaer et Par Opkog i Vand, troekkes op, lader det as-
12 rinde, skyttes i kogende Vand, og naar det er tsrt, rulles.. 6. Om blaat og hvidt hjemmegjort, samt Bomulds Tsi. Dertil skal bruges Lud, som ikke er for stcerk, naar den koger, oses deraf paa Toiet, deri flaaes Scebe, vadfles saaledes et Par Gange, ifald det er meget smudsigt, trcrkkes op og ned i den kogende Lud, vrides haardt, skylles reent og ftaaer i Vand. Saaledes vådskes det fra nyt af; en halv eller heel Pcrgel Eddike kommes i Luden for at binde Farven. Paa samme Maade vadskes Bomulds Toi, med den Undtagelse: at istedet for Lud tagez kogende Vand.
t > s. 7. Dm at koge Linned-Garn. Det maa noie paasees at det er vel forsynet med rede Baand, lcegges i koldt Vand et Par Dage, vrides op deraf, og Aftenen forend det skal koges, nedlcegges i Kjedelen ved hverandre, stroes Aske mellem hvert Lag, heldes Vand derpaa, soettes over Ilden, koger rask et Par Timer, helst under La ag, bliver staaende deri 2 a 3 Timer, efterat det er kogt, flyttes, bankes og sattes i Vand til Dagen efter, derpaa haardt afvrides, hcenges op, og maa voere godt torret, inden det henlcegges. Er det siint Garn, maa Stykkerne ikke vcere siorrc end ^ Pd. s. 8. Dm Uldgarn. Sabe slaaes i kogende Vand, deri vadskes det, optrcekkes og behandles et Par Gange
14 paa samme Maade, Mes i koldt Vand og tsrres. Til Garn, som skal farves, bruges stark, klar Lud, hen ffylles det 3 -i 4 Gange eller til det bliver reent, skylles i koldt Vand, staaer deri nogle Timer, og derefter torres. Garn, som skal farves hsirodt, behandles som meldt er forst i denne. 9. Om Netteldug, Cembris og hollandsk Lcerred m. m. Scrben smsres paa det tort, overheldes med koldt Vand, saaledes at det bliver gjennemblodt, derpaa kogende Vand, nadfles deraf, cr det meget smudsigt, 2de Gange, nedloegges i en Ballis, overheldes med kogende Vand, hvori kommes lidt Potaske, tildcekkes, s^aael
15 saaledes at kjolnes til de kan faae Hcenderne deri, trykkes op deraf og skylles reent; naar det tages fra Blegen, klares det i Soebevand, skylles reent og torres. Netteldugs Vindues Gardiner rystes, smores Scebe paa, lcegges i koldt Vand om Aftenen, gnides og trykkes op deraf, smsres Scebe paa igjen, heldes kogende Vand derover, vadskes derpaa et Par Gange, eller til det bliver reent, og behandles som meldt i. 8. 10. Om Kniplinger. Paa dem smsres Scebe Dagen for, trykkes op deraf, slaaes Scebe i kogende Vand, vadskes et Par Gange, scettes i Trcek med lidt Potaske og kogende Vand; naar det er afkjolnet, trykkes det op, skylles reent og staaer i
16 Vand. Stivelsen dertil skal vcrre kold med lidt Blaat i, gnides deri, trykkes af i et Klcrde, klappes, tagges mellem 2 Tallerkener, godt udpilles, og stryges med varme Bolter; naar de et Par Gange have klappet, maa de vadske Stivelsen af Handerne og tsrre dem, ftrend de begynde igjen. Om Flor og Blonder. Hertil bruges et Stykke B^getrcee i Form af en Tcrrterulle, derom syes et Stykke fiint Horlcrrred, helst dobbelt; Floret rystes, pilles reent ud og rulles tcet omkring Trceet 12 5 16 Gange, derom syes atter et fiint Stykke Lccrred, hvid Scrbe slaaes i lunket Vand, deri rulles det omkring, trykkes godt af, og saaledes vadskes det 2 Gange, men sidste Gang trykkes deri Berlinerblaat, som er kommen
17 1 en Pose, faaledes at det faaer et blaat Skjcrr, heri skal tillige 1 a 2 Lod arzkicum, hvorpaa forst er staaet knap ^ Pot Vand, faaet nogle Opkog, siet og staaet at synke, trykkes reent as i et Kloede, det yderste Kloede sprcetles op, Floret tages af og lcrgges mellem 2 Tallerkener, stryges lettelig med varme Bolter paa et flint Klcede. Z Mangel af et Stykke Bogetrcee kan ogsaa bruges en Tcrrterulle, som er godt udskollct og reen.. 12. Om sort Krepflor. Det behandles som meldt er i 11, undtagen, hvid Soebe pidskes i varmt Vl, heri rulles det 2 a 3 Gange med frisk Vl og hvid Sttbe, skylles i koldt, og vil de have 2
18 det stivt, kommes aradicum, kogt i Sl, sidste Gang hvori det skylles, trykkes haardt af i et reent Klccde, Lcerredet sprcettes af, Floret kommes af Rullen paa et hovlet Broet af 4 Alens Lcrngde eller mere, og staae til det er tort. Andre Slags sort Flor behandles paa samme Maade, undtagen: at det stryges. Hvidt Krepflor vadskes som Z. 11 viser, men stryges ikke, kommes af paa et Brcet som denne. viser.. 13. Dm sort Silketoi elter Mask. Theebou koges i Vand, sies, staaer at synke, derpaa heldes det varm paa Toiet, men det Tykke holdes tilbage, heri slaaes lidt hvid
19 Scebe, gnides deri, trykkes op, men ikke vridez, jaaledes vadskes det 1 ^ 2 Gange, ifalo det er meget smudsket, skylles i koldt Vand, og, naar de vil have det stivt, kommes i det sid«ste Vand lidt arskicum, behandlet som meldt er, trykkes op, hcenger til det er halv tort og rulles til det er tort. Dersom Toiet ikke er opsprcettet, maa det stryges paa den vrange Side i Rynkerne.. 14. Om Silkestromper. Fodderne smsres med hvid Sa'be, lcegges i koldt Vand om Aftenen saaledes at Skafterne ikke komme deri, om Moraenen siaaes varmt Vand paa, de vadsies og vrides haardt, hvid Scxbe slaaes i varrnt Vand, deri vadstes anden Gang paa samme Maade, skylles,
20 staae i Vand 2^3 Timer, dyppes i Berliner Blaal, seitsrres og lagges sammen saaledes: at Halen er underst, og rulles mellem rene Klader, indtil de ere torre.. 16. Dm Merinos. Det bliver bedst ved at vadskes i klar, varm Barme, ikke vrides, men hange at afrinde, skylles og rulles, medens del er klamt. I Mangel af Barme vadskes det i varmt Vand, hvori er slaaet Sabe.. 16. Om Klcede eller Cashimir. Det bliver bedst i klar, varm Barme, naar den kan faaes, men ikke bruge Sabe. I Mangel af Barme tages Valle af tyk Malk, maa gaae igjennem 2 u 3 Gange,
21 trykkes deraf, skylles og naar det er ncesten tort, rulles. Z. 17. Om S i l k e t o i. Hvid Scebe flaaes i varmt Band, hvori kommes Oxegalde, heri vadskes blaat og gront Silketoi, det trykkes op, Ballien skylles, det vadskes et Par Gange til, ifald det er meget skident, skylles, og naar det er halv tort, rul" les, til det er tort. Paa samme Maade vadskes andre Couleurer, undtagen at deri ikke kommes Galde, men i dets Sted Eddike.. 18. Om hvidt Silketoi eller Atlask. Naar det ikke er for skident kan det vådskes, som meldt er i 11 med den Undtagelse: at det ikke stryges; men rulles halo tert indtil det er tort, er det alt for skident, be-
f>? handles det, som meldt er i 16 H., undtagen: at hertil ln-uges hverken Galde eller Eddike; naar det er ftyllet, kan i det sidste Vand koiw mes nogle Blaadraaber. Z. is. Dttt V o!n in e s te. Sceben smores paa Toiet, medens del er tort, overheldes med koldt Vand til del er gjennemdlodt, derpaa kommes kogende Vand, vrides op deraf, og vadskes igjennem et Par Gange; dersom det er meget skident: lcegges ned i en Ballie, seettes i Trak i kogende Band med lidt Potaske, skylles reent og rulles, naar det er tort. K. 19. -Dm Silke- eller Maskes Baand. Naar de ikke ere alt for skidne, kan de vådskes, som meldt er i 11., dog maa d' ikke l^gge for mange ad Gangen om Rnlien.
Hvid Sa'be flaaes i lunket Vand, heri rulles de, trykkes op og vådskes et Par Gange paa samme Maade, skylles i koldt Vand, trykres fast af i et tort Klcrde, forend Klcrdet spruttes af Rullen; naar de ere halo torre, stryges de paa den vrange Side. Blaa og gronne Baand blive smukkest, naar der kommes lidt Dxegalde i Vandet, hvori de vadskes. Vil de have dem stive, kommes lidt grgdllum i det sidste Vand. Hvide behandles paa samme Maade, undtagen: at der i det sidste Vand kommer nogle Blaadraaber. Sorte Silkebaand vådskes paa den Maade som. 12 viser, undtagen: at de stryges, naar de ere halvtorre.. 21. Dm H verg a r n. Kogende Karwffel - Vand, som er siet gjennem en fiin Sold, heldcs paa Toiet tilligcmcd lidt Eddile, siaae til de kan faae Han-
24 derne deri, gnides, trykkes op deraf, og hoenges op for at afrinde, vadskes saaleoes et Par Gange, skylles godt, hoenges op for at torre, men ikke i Solen, og rulles, medens det er klamt; er Toiet opsprcettet, kan det presses. Det kan og vadskes i klar Barme eller Valle, som maa heldes paa kogende, hertil bruges ingen Scrbe. AZgte Farve beholder sin Couleur, men ucegte ikke.. 22. Om Vadskehandsker. Hvid Scebe slaaes i lunket Vand, Håndskerne trattes paa Homderne, gnides rene, vadskes et Par Gange til, uden at v«re paa Hcrnderne, skylles, vrides, hoenges op, gnides, naar de ere halv torre, til de ere blode, og rulles. Randershandsker vådskes paa samme Maade, trykkes vel af, gnides med Pudder, indtil de ere ncesten torre, men skal blive paa Hinderne, derpaa trcekkes de af og rulles.
25. W. Om hvide og sorte Fjcer. Hvid Sa?be pidskes i lunket Vand, heri slaaes hvide Fjcer frem og tilbage, og dette skeer 2 Gange til i reent Sæbevand, ligesom de ere skidne, de maa hverken trykkes eller vrides, men Vandet rystes af dem, derpaa skylles de i koldt Vand, hamges op for at tsrres, og, naar de ere ncesten tsrre, strses de med lidt fiint Salt, holdes i en Afstand af en halv Alen, over en jevn, klar Glodeild og vendes bestandig, indtil de ere torre, derefter rystes og borstes med en siin Borste. Istedetfor Sccbevand vadees sorte Ucer i Theebou (see. 13), men Vandet maa kun vare lunket, deri lidt hvid Sabe; de kan og vadskes i Sl, skylles i koldt Vand, og, naar de ere afrystede og torre, behandles som F. viser. Det er nodvendigt at kaste et Tsrkloede
20 over Ansigtet, naar de holde Fjerene ooer Glsdeilden, da Saltet spruder stcerkt. Z. 24. Otti Lcerred at blege. Lcerredet lcrgges i Vand et Par Dage, at Sletten kan blodes af, hcenges op for at afrinde. Paa Bunden af Kjedelen lcegges nogle tynde Stykker Trcee krydsvils, for at det ikke. flal brande paa. Til 60 Alen Lcerred bruges omtrent 3 a 4 Potter Bogeaske. Lcerredet loegges i Kjedelen Aftenen tilforn, Aske stroes mellem hvert Lag, derpaa heldes Vand, saaledes, at det staaer vel over, koges 2 Timer, helst under Laag, men paasees, at det ved Henkogningen spedes, saa tages Ilden fra, og lader det staae nogle Timer, banker, skyller cg lcrgger det paa Bleg. Er det Steder, hvor det kan ligge ude om
27 Natten, behsves det ikke at vandes uden hve' anden Dag; men ellers maa vandes 2 Gange hver Dag, naar det maa tages ind om Nat«ten, dog i megen sta'rk Tsrke, maa det vandes 2 Gange, skjsndt det ligger ude om Natten, det koges og behandles hver Lde Dag med lige saa megen Aske som meldt er i denne. Ved hvert Kog vendes Lcrrredet. Hertil maa bruges frisk Aske; thi naar den har siaaet la'nge, taber den sin Kraft. Erfaring har lart mig, at der brugez Kale eller Kridt til Bleg, chi ved Vadsseil bliver- Vandet ganske hvidt og lugter af Kalk; herved bliver Lcerredet skjort. Paa samme Maade behandles Dreiel.
W 8. 26. Om T i n. Det afvadskes i Lud, som ikke er fedtet, skures med Sand og Lud, derefter gnides med Hyldeblade, Sand og koldt Vand; midt paa Tallerkenen eller Fadet lcegges tort Sand paa en Marks Storrelse, gnides med Fingeren, ssylles og torres helst i Solen, eller ved Varme; naar det behandles saaledes, faaer det Skin af Nyt. Dette troer jeg vil vcere kjoert for Bondestanden, som er Elsker af at pynte med Tin. Anm. Denne. henhsrer egentlig til den tankende Huusholder, men da jeg er usikker paa at opleve 2den Udgave, har jeg sat det her til Afbenyttelse. Dersom Nogen vil becere mig med deres Ncervcerelse, er der Adskilligt, jeg kan give Underretning om, som jeg ikke vel kan betroe til Pennen.