Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere



Relaterede dokumenter
Rapport Survey om medborgerskab blandt unge

Rapport Survey om medborgerskab blandt unge. Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018

Rapport Survey om medborgerskab blandt unge. Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2017

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

NOTATSERIE. Medborgerskab Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017

Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune

NOTATSERIE. Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller

INTEGRATIONSHANDLEPLAN

Integration i Gladsaxe Kommune

Medborgerskabsundersøgelsen 2019 Baggrundstabeller

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

Ungebarometret. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

gladsaxe.dk Integrationspolitik

De vilde drenge og andre udfordringer Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 4: Efterkommeres holdninger adskiller sig fra indvandreres og personer med dansk oprindelses holdninger

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Introduktion til Danmarks Statistiks Forskningsservice med fokus på datasikkerhed. Leif Jensen Forskningsservice

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

2. Implementering af anbefalinger fra ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol ( )

Borgerne skal opleve øget tilfredshed med jobcentrets service Langt flere virksomheder skal se fordele ved at samarbejde med jobcentret

Figur: oversigt over indsatser på integrationsområdet i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret

KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT. September. KK notat. Københavnernes oplevelse af Inklusion 2011

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Transkript:

Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1

1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere, herunder udviklingen i deres holdning til og anerkendelse af demokratiet og dets spilleregler samt social kontrol, diskrimination og ekstremisme. Målgruppen for opgaven er de 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund (jf. Danmarks statistiks definition). Borgere i den samme aldersgruppe med vestlig og dansk baggrund skal indgå som kontrolgrupper. Opgaven er en del af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget integrationspolitik (jf. bilag D) og skal bruges som evaluering af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets tredje mål, der handler om diskrimination, social kontrol, demokratiske værdier og radikalisering (jf. side 11 i bilag D). Opgaven er stillet af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i aftaleteksten den 26. januar 2015. (jf. bilag F). 1.1 Beskrivelse af opgaven Opgaven er at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse afgrænset til personer med bopæl i Københavns Kommune i alderen 18-29 år ud fra seneste befolkningsstatus. Den for opgaven relevante population udgøres af tre delpopulationer (jf. Danmarks Statistiks definition af herkomst): 1. Den ene delpopulation består af personer med ikke-vestligt oprindelsesland (målgruppen) 2. Den anden delpopulation er personer med dansk oprindelsesland (kontrolgruppe) 3. Den tredje delpopulation består af personer med vestligt oprindelsesland (kontrolgruppe) Antallet af respondenter i hver population skal være tilstrækkeligt stort til, at respondenterne kan opdeles på forskellige væsentlige baggrundsvariable som fx beskæftigelsessituation, køn, uddannelsesniveau, husstandsindkomst o. lign. Spørgsmålene er fastsat af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i aftaleteksten den 26. januar 2015. Spørgsmålene er en blanding af tidligere integrationsundersøgelser i forvaltningen og nogle nye spørgsmål, som alle kommer fra andre tidligere undersøgelser (jf. bilag F, bilag G og bilag H). Resultaterne i nærværende undersøgelse skal være sammenlignelig med de nævnte tidligere undersøgelser (jf. bilag F, bilag G og bilag H). Derfor er det centralt, at der er nøje redegjort for forvaltningens relevante forudgående undersøgelser og sikret sammenlignelighed med udførelsen af denne opgave. Spørgeskemaet skal endelig indeholde gængse baggrundsspørgsmål. Der kan udarbejdes en kombination af web- og telefonundersøgelse. Fx ved først at tilbyde webløsning efterfulgt af opkald til respondenter, som ikke har svaret, hvor de bliver tilbudt at få tilsendt link på mail eller at gennemføre undersøgelsen i telefonen. Tilbudsgiver kan komme med andre forslag til gennemførslen af undersøgelsen med ord. De på forhånd fastsatte spørgsmål fremgår herunder af de 8 indikatorer. Bemærk at spørgsmålet, der udgør indikator nummer 8, ikke er fastsat endnu. Indikator 1: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som anerkender grundlæggende demokratiske værdier Spørgsmålene fra tænketankens undersøgelse, som indikatoren er baseret på, er følgende (jf. bilag G): 2

2. Hvor godt eller dårligt synes du om disse forskellige måder at regere Danmark på: a) At landet har en stærk leder, der ikke behøver bekymre sig om Folketing og valg? b) At eksperter, og ikke regeringen, træffer beslutninger efter, hvad de mener, er bedst for landet? c) At militæret styrer landet? d) At man har et demokratisk politisk system? 1. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: e) Politikere, som ikke er religiøse, er uegnede til at bestride offentlige stillinger. f) Præster og andre religiøse ledere skal ikke påvirke, hvordan folk stemmer ved valgene. g) Det ville være bedre for Danmark, hvis der var flere mennesker med en stærk religiøs tro i offentlige stillinger. h) Præster og andre religiøse ledere skal ikke påvirke regeringsbeslutninger i Danmark. Indikator 2: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle Indikatoren bygger, ligesom i det nationale integrationsbarometer, på svarene på disse seks spørgsmål (jf. Bilag F): 1. Måtte du eller tror du, at du måtte have en kæreste for din familie, inden du blev gift? 2. I hvilken grad føler du, at din familie har givet dig lov til frit at vælge din nuværendeægtefælle? 3. Har din familie valgt din ægtefælle til dig imod din vilje? 4. Må du, eller tror du, at du må, have en kæreste for din familie? 5. I hvilken grad tror du, at din familie vil give dig lov til frit at vælge, hvem du gifter dig med? 6. Tror du, at din familie vælger en fremtidig partner eller ægtefælle til dig imod din vilje? Spørgsmålene fra det nationale integrationsbarometer suppleres med: 7. Måtte du eller tror du, at du måtte bo for dig selv som ugift? 8. Måtte du eller tror du, at du måtte bo sammen med en person af det modsatte køn som ugift? 9. Mener du, at homoseksuelle skal have lov til at dyrke deres seksualitet? Indikator 3: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af uddannelse og venner Indikatoren bygger, ligesom i det nationale integrationsbarometer, på to spørgsmål (jf. bilag F): 1. I hvilken grad føler du, at din familie giver dig lov til frit at vælge uddannelse? 3

2. I hvilken grad føler du, at din familie giver dig lov til frit at vælge dine venner? Indikator 4: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikkevestligoprindelse, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene Indikatoren bygger, ligesom i det nationale integrationsbarometer, på fire spørgsmål (jf. bilag F): 1. Hvor enig eller uenig er du i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at: a) Blive skilt? b) Få forældremyndighed over fælles børn efter en skilsmisse? c) Arve efter et dødsfald i den nærmeste familie? d) Have et arbejde? Indikator 5: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er medlem af en forening Indikatoren er, ligesom i det nationale integrationsbarometer, baseret på spørgsmålet (jf. bilag F): 1. Er du medlem af en forening? Indikator 6: Andelen af 18-29-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats Indikatoren er, ligesom i det nationale integrationsbarometer, baseret på spørgsmålet (jf. bilag F): 1. I hvilken grad synes du, at andre i Danmark anerkender den indsats, mennesker med indvandrerbaggrund yder i samfundet? Måling af diskrimination Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har siden 2007 gennemført en årlig integrationsundersøgelse, der har belyst integration og diskrimination i København. For at undgå databrud, samt sikre et tilstrækkeligt vidensgrundlag for diskriminationsindsatsen, foreslår forvaltningen, at diskriminationsspørgsmålene fra tidligere års undersøgelser også indgår i surveyen fremadrettet og dermed også udfolder Integrationspolitikkens mål om bekæmpelse af diskrimination. Indikator 7: Andelen af 18-29-årige borgere, der oplever diskrimination Indikatoren er, ligesom forrige års integrationsundersøgelser, baseret på spørgsmålet (jf. bilag H bemærk at spørgsmålet er modificeret): 1. Hvor mange gange har du inden for det seneste år følt dig diskrimineret på grund af dit køn, din alder, din religion, din etniske oprindelse, handicap, hudfarve, seksualitet, nationalitet eller politisk anskuelse? Herudover stilles følgende spørgsmål for at kunne målrette indsatsen til de mest udsatte grupper og de steder, hvor diskrimination foregår (jf. bilag H): a) Hvorfor er du blevet diskrimineret? b) Hvor har du følt dig diskrimineret? c) Hvordan er du blevet diskrimineret? 4

d) Har du anmeldt en eller flere diskriminationshændelser til politiet? e) Har du registreret hændelsen/hændelserne og/eller søgt hjælp? f) I hvor høj grad oplever du, at der er diskrimination i København? Indikator 8: Spørgsmål om Sharia. 1. DER KOMMER HER ET SPØRGSMÅL OM SHARIA, SOM IKKE ER FASTLAGT ENDNU. Krav til opgaven Resultaterne skal være sammenlignelig med de nævnte tidligere undersøgelser (jf. bilag F, bilag G og bilag H), jf. pkt. 1.1. Respondenterne er begrænset til borgere i Københavns kommune i alderen 18-29 år som er indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund (jf. Danmarks statistiks definition). Borgere i den samme aldersgruppe med vestlig og dansk baggrund skal indgå som kontrolgrupper. Respondenterne skal have mulighed for at blive interviewet på dansk, engelsk, arabisk, tyrkisk, og somali. Den valgte tilbudsgiver har ansvaret for oversættelse og kvalitetssikring af oversættelsen til disse sprog. Oversættelsen af spørgeskemaer skal være foretaget af en autoriseret oversætter. Tilbuddet skal indeholde en valid bortfaldsanalyse og opregning af data til populationen i Københavns Kommune. De 8 indikatorer skal ordret anvendes i spørgeskemaet. Endelig levering skal finde af sted senest den 6. november 2015. Den endelig levering skal bestå af følgende dele: 1. Rapport a. Af rapporten skal fremgå spørgsmål samt index, der fremgår af tidligere undersøgelser (nævnt herover), skal genskabes, så resultaterne kan sammenlignes. b. I rapporten er det centralt, at der udvises forståelse for målgruppen (18-29-årige københavnere med ikke-vestlig baggrund) og tilkendegiver, hvordan der er opnået kontakt med disse. c. I rapporten skal der udarbejdes både frekvenstabeller og krydstabeller for hvert enkelt spørgsmål og undersøgelsens baggrundsvariable for hver delpopulation. Hvor der i de tidligere undersøgelser arbejdes med sammenlægning af nogle spørgsmål, skal disse spørgsmål også lægges sammen i rapporten. Hertil skal der udregnes signifikanstests. d. I rapporten skal der leveres et uddybende metodenotat. e. I rapporten skal der leveres en beskrivelse af, hvordan det er sikret, at interviewene blev gennemført på de aftalte sprog. f. I rapporten skal der leveres en frafaldsanalyse og en beskrivelsen af svarprocenten. 2. Datasæt i SAS a. Datasættet (i SAS) skal indeholde afidentificerede besvarelser 5

b. Datasættet (i SAS) skal indeholde vægte som variable. 1.2 Opgavens tidsplan og økonomi Opgaven skal udføres i efteråret 2015 (frist for leverancen er den 6. november 2015). Der er mulighed for forlængelse af opgaven tre gange således, at opgaven også udføres i 2016, 2017 og 2018. Prisen for opgaven skal være fast og med en beløbsramme på maks. 350.000 kr. Prisen er for hvert år, opgaven udføres. Den samlede maks. pris er 1,4 mio. kr. 6