Molekyler fra olie A1.1 Til opgave 2 o molekylebyggesæt ryl\ {\\ o\y"*t"?s I skal bruge de sorte kugler (C-atomer), som har fire huller, og de hvide kugler (H-atomer), som har 6t hul. w Husk, når du bygger molekylemodelleq, må ingen huller være tomme! Husk, at der er enkeltbindinger mellem alle C-atomerne! 1. Byg methan (bygas) vha. 1 C-atom og nogle H-atomer. Tegn molekylet og skriv formlen. 2. Byg ethan vha. 2 C-atomer og nogle H-atomer. Tegn molekylet og skriv formlen. Propan og butan er flaskegas. Jo flere C-atomer vi får i kæden, des højere kogepunkt får vores produkter. Vi starter med lette gasser og går efterhånden over i flydende stoffer som benzin, petroleum og fyringsolie. 3. Byg propan vha. 3 C-atomer og nogle H-atomer. Tegn molekylet og skriv formlen. 4. Bygbutan vha. 4 C-atomer og nogle H-atomer. Er der flere muligheder? Tegn dem. I ser, at der er flere muligheder for at lave et molekyle med fornllen CrH,o. Det kalder vi isomeri. De to butanmolekvler hedder butan og isobutan. Når r.i sætter C-atomer på som sidekæder, bruges forstavelsen,,iso" i navnet.,,iso" kommet af det græske ord,,iso" = "det samme". 5. På hvor mange måder kan du bygg" CuH,, (penthan)? Tegn stregformel for alle mulighederne.
Plast og polariseret lys A1.2 Til opgave 5 o 2 polaroidfolier o 1 overheadprojektor eller et lysbord o forskellige gennemsigtige plastting: plastbægre, plastlineal, plastposer, stegepose, tape Læg det ene polaroidfolie på overheadprojektoren. Læg det andet over og drej det rundt. Hvad observerer I? Fjern nu det øverste polaroidfolie. Læg et plastbæger på det nederste polaroidfolie og betragt bægeret gennem det andet folie. Drejbæger og folie, indtil I får de flotteste farver. Hvis I ikke ser flotte farvea tigger kæderne i piasten hulter til bulter. Hvis I får flotte farver, ligger kæderne ordnet i bundter. Tag en stegepose og krøl den. Læg den imellem jeres polaroidfolier. Hvordan ligger makromolekylerne i stegeposen? Læg en plastpose imellem jeres folier. Hvad ser I? Foruden varme kan træk og tryk også ændre på termoplasts struktur. Hiv derefter i den og se på den igen. Se på en lineal gennem foliet. Bøj den - uden at knække den - og se på den igen. Har I ændret strukturen ved at bøje den? Sæt tapestrimler fast på kryds og tværs på en plastpose, læg den imellem jeres polaroidfolier. Hvad ser I? Find selv på flere ting,i kan betragte gennem polaroidfolierne. 8
I Egenskaber ved elastornere A1.3 Til opgave 6 o små stykker vaskesvamp (tørret) o 100 ml målebægre o forskellige væsker: fx vand, sprit, tændvæske til grill, spiseolie. Kom væskerne op i hver sit målebæger. Drop en lille bid svamp ned i hvert bæger, og lad det stå nogle minutter. Not6r i skemaet, hvad der skete med jeres svampe i de forskeliige væsker. Væske Bemærkninger Jeres vaskesvampe er hydrofile. Kan I, efter at have lavet forsøgene, fortælle, hvilken egenskab dette ord beskriver?
10 Krympeslange A1.4 Til opgave 8 o 5 cm PE-krympeslange o 1 træblyant o 1 stearinlys eller kraftig hårtørrer \- v Put enden af en træblyant ca. 3 cm ind i krympeslangen. Opvarm forsigtigt slangen ved at holde den over en blød flamme. I kan også bruge en kraftig hårtørrer. Drejblyanten med slangen rundt under opvarmningen, så I varmer jævnt. Hvad sker der med slangen, som er rundt om blyanten, når den varmes op? Lav eksperimenter med fx en 1'f z I Colaflaske. Prøv at komme kogende vand i den - hvad sker der? Hvad sker der med den bid slange, som hænger ud over blyantsenden, når den varmes op? Prøv at klippe i den. Giver det problemer? Kom med eksempler på, hvor man bruger det i dagligdagen. Undersøg andre plastting og se, om de kan skrumpe.
11 Bestrålet og ubestrålet plast - 1 A1.5 Til opgave 10 o 1 ubestrålet PE-strimmel mærket 1 o 1 bestrålet PE-strimmel mærket 2 o 1 forsøgsstativ o 2lodder å 100 g o 4 små klemmer til plaststrimlerne o 1 trådnet o l klemme o 1 bunsenbrænder Hæng de to 100 g's lodder op i hver sin strimmel som vist på tegningen. Der skal være ca. 5 cm's luft under lodderne. Opvarm nu på samme måde den bestrålede PEstrimmel, til der sker en reaktion. Hvad sker der med den bestrålede PE-strimmel, når den opvarmes? Opvarm/orsigtigt PE-strimlen på midten med en bunsenbrænder bag et trådnet (se tegningen). Strimlen må ikke brænde. Det skal kun være varmen fra bunsenbrænderen, der når strimlen, og ikke selve flammen. Bliv ved med at varme, til der sker en reaktion. Hvordan ser PE-strimlerne ud på opvarmningsstedet? Hvordan ser PE-strimlerne ud på opvarmningsstedet efter afkøling? Hvad sker der med den ubestrålede PE-strimmel, når den opvarmes? Hvad kan I konkludere ud fra disse forsøg?
Bestrålet og ubestrålet plast - 2 A1.5 Til opgave 10 Hvad sker der med to bordtennisbolde, hvor den ene er bestrålet, når de koges i olie? Prøv det, og not6r jeres iagttagelser. Lav opstillingen som vist på tegningen. Hvert hold skal bruger o 1 ubestrålet PE-boid (polyethyien) o 1 bestrålet PE-bold, mærket med sort plet o 1 bægerglas,500 ml o 1 trefod med keramiknet o 1 bunsenbrænder o 1 termometer o 1 glasspatel o 250 ml madolie Hæld 250 ml madolie i bægerglasset og varm det op til ca. 150'C under jævnlig omrøring. Hvordan ser den ubestrålede PE-bold ud efter afkøling, og hvordan mærkes den? Læg boldene ned i den varme o1ie. Hvad sker der med den bestrålede PE-bold? Hvordan ser den bestrålede PE-bold ud efter afkøling, og hvordan mærkes den? Hvad sker der med den ubestrålede PE-bold? Hvad kan årsagen være til, at de to PE-bolde reagerer/ som de gør? Sluk for olien. Thg forsigtigt begge bolde op af den varme olie med en tang eller en ske og læg dem på et stykke køkkenrulle. Lad dem køle af.
Blødgjort PvC-slange A1.7 Til opgave 11 o blødgjort PVC-slange o reagensglas o forskellige væsker o bunsenbrænder Klip PVC-slangen i mindre stykker og ekperiment6r med fx at komme stykkerne i forskellige væsker. De skal nok stå et par dage, før I rigtigt kan konstatere eventuelle ændringer. fr 0 I kan også prøve at komme nogle af slangestykkerne ned i varm væske og se, om det har nogen betydning. Not6r jeres resultater i skemaet. Behandling: Bøjelighed: blød, lidt stiv stiv, meget stiv Udseende: normal, lidt opløst, opløst, meget opløst 13
ldentifikation af plast vha. massefylden A1.g Til opgave 12 o forskellige plastting o NaCI o ethanol o 3 bægerglas De forskellige plasttyper har forskellig massefylde, som I kan se i skemaet i emnebogen.. 30g øalt I 100 m[ vand l{assgryug,4,l89/cn? Rent vand Massefyide: 1,00 _ 33il ethanol efylds; O,gls/c,,? Find den omtrentlige massefylde af dine plastting ved at droppe dem ned i de forskellige væsker og se, i hvilke væsker de flyder, og i hvilke de kan gå til bunds. Prøv om I kan afgøre, hvilken slags plast tingene er lavet af. Not6r jeres resultater i skemaet og sammenlign dem med resultaterne fra forsøgene på arbejdsblad 1.9. glas 1 glas 2 glas 3 ca. mf. plasttype
ldentifikation af plast vha. flammefarve A1.9 Til opgave 12 r forskellige plastgenstande o bunsenbrænder o tang o lang, tyk kobbertråd Klip eller skær små bidder af jeres materialer. Hold dem med en tang ind i en blød gasflamme. Not6r jeres observationer. PVC indeholder chlor. Det kan I påvise ved en simpel metode, som kaldes,,beilsteins prøve". (, Når kobberoxid, CuO, som sidder uden på kobbertråden, kommer i forbindelse med chlor, Cl, dannes der kobberchlorid, som fordamper, når det kommer ind i den varme flamme, og vi får da kobbers karakteristiske grønne flammefarve. 15
Påvisning af chlor i pvc A1.1() Til opgave 16 o forskellige plastfolier o 1 bunsenbrænder o 1 keramiknet o 1 forsøgsstativ o 1 tragt o 2 gummislanger o 1 prop med 2 huller r 1 reagensglas o 1 langt glasrør o 1 kort, vinkelformet glasrør o l vandluftpumpe o sølvnitrat (AgNO) plast- PYøve o o O % () () a vand Lav opstillingen som vist på tegningen. Læg en bid folie på keramiknettet, antænd foiien og led forbrændingsgassen gennem rent vand. Efter et par minutter kan I undersøge væsken i reagensglasset. Hvad er ph-værdien? Tilsæt lidt sølvnitrat (AgNOr) og se, om der kommer et hvidt bundfald. Så hår I nemlig påvist chlorid. Hvad er det hvide bundfald for et stof? Skriv reaktionsskemaer for forbrænding af pvc og for reaktionen med sølvnitrat. Eksperiment6r med folier,i ikke kender. 16