2009/1 LSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., KMS-219-00014 Fremsat den 8. oktober 2009 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om landinspektørvirksomhed og lov om afgift ved udstykning m.m. (Ophævelse af eneretten til matrikulært arbejde m.m. i Københavns og Frederiksberg kommuner samt registrering af forandringer af ejendommes grænser mod søterritoriet) 1 I lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003, som ændret ved 21 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og 11 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer: 1. I 7, nr. 1, ændres»eller til offentlig vej«til:», til offentlig vej eller til søterritoriet«2. 10 affattes således:» 10. Matrikelmyndigheden er Kort- og Matrikelstyrelsen.«3. I 13, stk. 2, ændres»kort- og Matrikelstyrelsen«til:»Matrikelmyndigheden«. 4. 13, stk. 3, ophæves. 5. I 17 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. Ændres en ejendoms afgrænsning mod søterritoriet ved afgivelse af areal på anden måde end ved naturlig fraskylning, skal ændringen registreres i matriklen ved arealoverførsel.«6. 21, stk. 1, affattes således:»parterne i et retsforhold, der forudsætter matrikulær forandring, jf. 14-16, ejeren af et areal, der indvindes fra søterritoriet, og ejeren af en ejendom, hvorfra der afgives areal til søterritoriet på anden måde end ved naturlig fraskylning, skal inden 3 måneder fra det tidspunkt, der er anført i stk. 2, anmode en praktiserende landinspektør om at begære registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære forandring.«7. I 21, stk. 2, nr. 3, indsættes efter»indvindingsarbejdets«:»eller anlægsarbejdets«. 8. I 31, stk. 2, 36, stk. 4, 3. pkt., 37, stk. 1 og 2, samt 40, stk. 2, ændres»kort- og Matrikelstyrelsen«til:»matrikelmyndigheden«. 9. 41 affattes således: 1
» 41. 35-40 gælder ikke i Københavns Kommune.«10. I 47, stk. 1, ændres»kort- og Matrikelstyrelsen«til:»Miljøministeren«. 11. 47, stk. 2, ophæves. Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3. 2 I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 10. februar 2006, foretages følgende ændringer: 1. 4, stk. 2, ophæves. Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4. 2. I 4, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår», herunder amtskommuner,«. 3 I lov om afgift ved udstykning m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 22. januar 1998, som ændret ved 4 i lov nr. 485 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring: 1. 1, stk. 1, 2. pkt., affattes således:»afgiften tilfalder statskassen.«4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2010, jf. dog stk. 2. Stk. 2. 2, nr. 2, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 3. 1, nr. 5-7, finder anvendelse for anlægsarbejder, som medfører, at der fra en ejendom afgives areal til søterritoriet, når anlægsarbejdet afsluttes efter lovens ikrafttræden. 5 Stk. 1. Uanset 1, nr. 4, og 2, nr. 1, kan også Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune lade landinspektører, der er ansat ved kommunen, fuldføre matrikulært arbejde og andet arbejde, der ifølge lovgivningen skal udføres af en landinspektør, såfremt de hidtidige kommunale matrikelmyndigheder blev anmodet om at udføre arbejdet før lovens ikrafttræden. Endvidere kan sådanne arbejder fuldføres af Kort- og Matrikelstyrelsen. Stk. 2. Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommunalbestyrelse fastsætter hver for sit område regler om opkrævning og betaling for arbejder, som udføres efter stk. 1. Miljøministeren fastsætter regler om opkrævning og betaling for arbejder, som Kort- og Matrikelstyrelsen udfører efter stk. 1. Betaling kan kræves forud. Stk. 3. Betales krav ifølge de efter stk. 2 fastsatte regler ikke rettidigt, svares renter efter reglerne i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Stk. 4. Københavns og Frederiksberg kommuners immaterielle rettigheder til kommunernes matrikelkort og -registre overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen. Stk. 5. Københavns og Frederiksberg kommuner kan uanset bestemmelsen i stk. 4 fortsat sælge kopier af kommunernes matrikelkort og -registre i den udgave, der foreligger på tidspunktet for overførelsen til Kort- og Matrikelstyrelsen. 2
6 Stk. 1. Tjenestemænd, der ved lovens ikrafttræden er ansat i Københavns eller Frederiksberg kommuner til at udføre opgaver vedrørende matrikulære arbejder og andre arbejder, der efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, overgår til ansættelse i Miljøministeriet, Kort- og Matrikelstyrelsen, på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår. Stk. 2. Tjenestemænd omfattet af stk. 1 får ved pensionering fra ansættelsen i Miljøministeriet, Kort- og Matrikelstyrelsen, udbetalt den samlede tjenestemandspension af staten. Stk. 3. Ved beregning, administration, refusion, revision m.m. af pensionerne til de i stk. 1 nævnte tjenestemænd følges reglerne i lov om visse proceduremæssige spørgsmål vedrørende kommunalreformen og reglerne udstedt i medfør af denne lov med de nødvendige tilpasninger som følge af tidspunktet for tjenestemændenes overgang til staten. 3
1. Indledning Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Regeringen nedsatte i 2003 en arbejdsgruppe, som analyserede, hvorledes konkurrencebegrænsende regler i lovgivningen kan ændres, uden at andre væsentlige samfundshensyn tilsidesættes. På baggrund af arbejdsgruppens arbejde besluttede regeringen blandt andet, at bestemmelserne i lov om udstykning og anden registrering i matriklen (udstykningsloven) og lov om landinspektørvirksomhed (landinspektørloven) om, at matrikelmyndighederne i Københavns og Frederiksberg kommuner har eneret til at udføre matrikulært arbejde m.m. i hver sin kommune, bør ophæves. Beslutningen herom blev offentliggjort i juni 2004 i publikationen»mere konkurrence - større vækst«. I øvrigt har Konkurrencerådet og Konkurrencestyrelsen ved flere lejligheder inden for de seneste år rejst spørgsmålet om, hvorvidt de kommunale matrikelmyndigheders eneret til at udføre matrikulært arbejde m.m., bør opretholdes. Lovforslaget tilsigter at afvikle denne særordning. Endvidere har det vist sig nødvendigt at indføje regler i udstykningsloven, som sikrer, at det registreres i matriklen, at en ejendoms grænse mod søterritoriet er ændret som følge af, at en del af ejendommen er gravet bort. 2. Lovforslagets baggrund 2.1. Matrikelmyndighederne og matrikulært arbejde Ifølge udstykningslovens 13, stk. 1, må matrikulært arbejde kun udføres af praktiserende landinspektører med beskikkelse. Matrikulært arbejde omfatter afsætning af skel samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registrering af matrikulære forandringer. Som undtagelse herfra gælder efter udstykningslovens 13, stk. 3, for Københavns og Frederiksberg kommuner, at matrikulært arbejde og andet arbejde, der efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, kun må udføres af matrikelmyndigheden. Efter udstykningslovens 10, stk. 2 og 3, er matrikelmyndigheden i Københavns Kommune Borgerrepræsentationen ved Stadskonduktøren og i Frederiksberg Kommune kommunalbestyrelsen ved Stadslandinspektøren. Også landinspektørlovens 4, stk. 1 og 2, viser, at praktiserende landinspektører med beskikkelse ikke - som i den øvrige del af landet - må udføre matrikulært arbejde i Københavns og Frederiksberg kommuner. Uden for Københavns og Frederiksberg kommuner er Kort- og Matrikelstyrelsen matrikelmyndighed. For styrelsen og de kommunale matrikelmyndigheder gælder efter udstykningslovens 11, at de skal føre og vedligeholde matriklen som et register over samtlige ejendomme og som et kortværk med tilhørende måldokumentation. Matriklen skal blandt andet indeholde oplysninger om matrikelbetegnelser og arealstørrelser. De nævnte bestemmelser i udstykningsloven og landinspektørloven medfører således, at de særlige kommunale matrikelmyndigheder i København og på Frederiksberg udover at føre og vedligeholde matriklen udfører - og har eneret til at udføre - matrikulært arbejde, som i den øvrige del af landet udføres at praktiserende landinspektører i konkurrence. Det samme gælder andre arbejder, som efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, for eksempel opdeling i ejerlejligheder. 2.2. Historiske forhold I 1680 erne blev der udført en opmåling af ejendomme i København med henblik på at tilvejebringe et retfærdigt grundlag for beskatning af ejendommene. København var ikke omfattet af den dagældende matrikel, som kun omfattede ejendomme på landet. Ejendomme i byerne uden for København (købstæderne) blev først matrikuleret efter 1863. I forbindelse med, at den københavnske matrikel trådte i kraft i 1690, 4
blev Stadskonduktørembedet oprettet, og København har siden haft sit eget matrikelvæsen. Først i nyere tid er matrikelvæsenet i København blevet omfattet af udstykningslovgivningen, som gælder for den øvrige del af landet. Reglerne om matrikelvæsenet i København fandtes i den særlige københavnske byggelov, indtil loven blev ophævet i forbindelse med kommuneplanlovens vedtagelse i 1975 og ikrafttræden i 1977. Reglerne blev da overført til udstykningsloven. Samtidigt blev enkelte af udstykningslovens øvrige bestemmelser gjort landsdækkende. De nærmere regler om matrikulære forandringer i kommunen var fastsat i et reglement, som Københavns Magistrat udstedte. Først med den nugældende udstykningslov, som trådte i kraft den 1. april 1991, blev Københavns Kommune omfattet af udstykningslovgivningen for den øvrige del af landet; dog gælder lovens 35-40 om skelforretninger ikke i kommunen. Den omstændighed, at Københavns Kommune gennem meget lang tid har haft sit eget matrikelvæsen, som har udført såvel det matrikulære arbejde som den matrikulære registrering, medfører, at det adskiller sig væsentligt fra matrikelvæsenet i den øvrige del af landet. Stadskonduktørembedet er integreret i den kommunale forvaltning og udgør nu en del af Miljø- og Teknikforvaltningen. Måloplysninger og øvrige registreringsdokumenter samt matrikelkortet i København adskiller sig i sit indhold væsentligt fra registreringsdokumenterne og matrikelkortet i den øvrige del af landet. Derimod har Københavns Kommune anvendt samme matrikelregister som Kort- og Matrikelstyrelsen anvendte, indtil styrelsen i 2008 tog et nyt register i brug. Kommunen forventes fortsat at anvende dette matrikelregister indtil begyndelsen af 2010. Frederiksberg Kommune var i modsætning til København oprindeligt omfattet af den matrikulære ordning, som har været gældende i den øvrige del af landet siden 1844, da den nuværende matrikel blev sat i kraft. Forholdene udviklede sig imidlertid således, at langt de fleste matrikulære arbejder blev udført af én og samme landinspektørforretning, som kommunen overtog i 1918. Kommunen fandt det uhensigtsmæssigt, at andre landinspektører i et vist omfang fortsat udførte matrikulært arbejde i kommunen, og ønskede derfor en særlig ordning af matrikelvæsenet. Ved lov nr. 187 af 8. maj 1923 om Matrikulsvæsenet i Frederiksberg Kommune overgik matrikelvæsenet i kommunen fra Matrikeldirektoratet til kommunalbestyrelsen under en af kommunalbestyrelsen valgt stadslandinspektør, hvis valg stadfæstes af kongen. Ordningen skulle først træde i kraft, når kommunalbestyrelsen havde vedtaget og kongen havde stadfæstet et reglement for det kommunale matrikelvæsen, og det skete først i 1925. Byggeloven indeholdt enkelte bestemmelser om matrikelvæsenet på Frederiksberg indtil 1977, da de ligesom reglerne for Københavns Kommunes matrikelvæsen blev overført til udstykningsloven. Siden 1977 har udstykningslovens regler for de to kommuners matrikelvæsener stort set været ens, og Frederiksberg Kommune blev også først omfattet af udstykningslovgivningen for den øvrige del af landet med den nugældende udstykningslov. Loven gælder nu ligeledes med undtagelse af 35-40 i Frederiksberg Kommune. Af samme grunde som Københavns matrikelvæsen adskiller matrikelvæsenet på Frederiksberg sig væsentligt fra matrikelvæsenet i den øvrige del af landet. Stadslandinspektørembedet er også integreret i den øvrige kommunale forvaltning og udgør nu en del af Teknisk Direktorat. Måloplysninger, øvrige registreringsdokumenter og matrikelkortet i Frederiksberg Kommune adskiller sig også fra den øvrige del af landet. Frederiksberg Kommune har i modsætning til Københavns Kommune ikke anvendt samme matrikelregister som Kort- og Matrikelstyrelsen, men har sit eget. 2.3. Privatiseringen af de sønderjyske landinspektørkontorer. Efter at Danmark afstod Slesvig og Holsten til Preussen i 1864, etablerede Preussen i tidsrummet fra 1870-78 sin form for matrikelvæsen i disse områder. Dette matrikelvæsen, som var decentralt og statsligt, blev opretholdt efter genforeningen i 1920, og det daværende Matrikeldirektorat og senere Kort- og Matrikelstyrelsen havde først fem og siden fire landinspektørkontorer i Sønderjylland. Ligesom de kommunale matrikelmyndigheder i Københavns og Frederiksberg kommuner havde de sønderjyske landinspek- 5
tørkontorer til opgave både at udføre matrikulært arbejde og at føre og vedligeholde matriklen. Landinspektørkontorerne havde også eneret til i Sønderjylland at udføre andet arbejde, der efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør. Udover i sin organisatoriske form adskilte det sønderjyske matrikelvæsen sig i teknisk og registreringsmæssig henseende fra matrikelvæsenet i den øvrige del af landet. Efter en modernisering og»fordanskning«af det sønderjyske matrikelvæsen, som tog omkring ti år at gennemføre, blev de sønderjyske landinspektørkontorer privatiseret ved lov nr. 139 af 18. marts 1999 om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen samt lov om landinspektørvirksomhed m.m. Siden loven trådte i kraft den 1. oktober 1999, har Sønderjylland været omfattet af den samme matrikulære ordning, som gælder i den øvrige del af landet bortset fra Københavns og Frederiksberg kommuner, således at matrikulært arbejde m.m. udføres af praktiserende landinspektører, mens Kort- og Matrikelstyrelsen fører og vedligeholder matriklen. 3. Lovforslagets indhold 3.1. Matrikelmyndighederne i Københavns og Frederiksberg kommuner Den særlige ordning af matrikelvæsenet i København og på Frederiksberg, som giver de kommunale matrikelmyndigheder eneret til at udføre matrikulært arbejde og eneret til at udføre andre arbejder, som efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, er alene begrundet i de ovennævnte historiske forhold og medfører en vidtgående konkurrencebegrænsning. Med hensyn til udførelsen af matrikulært arbejde m.m. adskiller forholdene sig i de to kommuner væsentligt fra den øvrige del af landet, hvor disse arbejder udføres af praktiserende landinspektører i konkurrence. Eneretten for de kommunale matrikelmyndigheder bør derfor afskaffes, således at matrikulært arbejde og andre arbejder, som efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, også i Københavns og Frederiksberg kommuner udføres af praktiserende landinspektører. Matrikelmyndigheden i de to kommuner bør som i den øvrige del af landet være Kort- og Matrikelstyrelsen. Udover at skabe samme konkurrencevilkår i Københavns og Frederiksberg kommuner som i resten af landet for så vidt angår matrikulært arbejde og andre arbejder, der efter lovgivningen skal udføres af landinspektører, opnås andre fordele ved at gøre Kort- og Matrikelstyrelsen til matrikelmyndighed for hele landet. Herved tilgodeses også et af de principper, som lå til grund for Strukturkommissionens arbejde med kommunalreformen, nemlig at samme typer af administrative opgaver bør placeres på samme administrative niveau i hele landet. Endvidere vil der være samfundsmæssige fordele for anvendelsen af geodata ved, at hele landet bliver omfattet af den samme ordning af matrikelvæsenet. Ved geodata forstås data eller informationer, der kan stedfæstes, for eksempel ejendoms-, miljø-, sundheds- og trafikdata. Matrikelbetegnelsen (matrikelnummeret) anvendes ofte som nøgle ved dannelsen af geodata, og digitale matrikelkort anvendes ofte til stedfæstelse af data eller informationer. Matrikelkortene i Københavns og Frederiksberg kommuner er ligesom Kort- og Matrikelstyrelsens kort i digital form. De to kommuners matrikelkort adskiller sig imidlertid som nævnt i deres indhold fra matrikelkortet i den øvrige del af landet, blandt andet ved at matrikelkortene i kommunerne er integreret i de kort, som kommunernes tekniske forvaltninger anvender. Kortene kan derfor ikke i deres nuværende form anvendes som en del af Kort- og Matrikelstyrelsens kort. Københavns Kommune anvendte tidligere samme matrikelregister som Kort- og Matrikelstyrelsen, mens Frederiksberg Kommune har haft og fortsat har sit eget. Kort- og Matrikelstyrelsen tog i 2008 et nyt, integreret matrikelkort og matrikelregister i anvendelse, og både Københavns og Frederiksberg kommuner har besluttet at tilslutte sig systemet. Dette vil gøre overførslen af matrikelmyndigheden fra kommunerne til Kort- og Matrikelstyrelsen lettere. 6
For at praktiserende landinspektører kan udføre matrikulært arbejde i Københavns og Frederiksberg kommuner, er det nødvendigt, at måloplysninger og andre oplysninger om tidligere matrikulære forandringer bliver tilgængelige for dem. Især for Københavns Kommune gælder, at disse oplysninger, som til dels findes i protokoller, kan være vanskeligt tilgængelige, og anvendelsen af oplysningerne kan kræve særligt kendskab. Før matrikelmyndigheden i de to kommuner kan overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen, skal måloplysninger m.m. gøres lettere tilgængelige, og kommunernes arkivalier vil skulle overføres til styrelsen. Kommunerne og styrelsen vil indgå nærmere aftaler om overførslen. Styrelsen skal også opbygge et kendskab til de særlige matrikulære forhold i kommunerne. Problemet med, at anvendelsen af oplysningerne kan kræve særligt kendskab, forventes kun at bestå i en kortere periode. En lignende situation forelå ved privatiseringen af de sønderjyske landinspektørkontorer, hvor de praktiserende landinspektører uden større problemer tog de sønderjyske måloplysninger m.m. i anvendelse. Matrikelmyndigheden i Københavns og Frederiksberg kommuner vil således ikke kunne overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen, før kommunernes måloplysninger og andre oplysninger om matrikulære forandringer er gjort tilgængelige for de praktiserende landinspektører. Ved privatiseringen af de sønderjyske landinspektørkontorer varede gennemførelsen af de tilsvarende ændringer samt tilpasninger af matrikelkort og -registre omkring 10 år. For Københavns og Frederiksberg kommuner vil dette arbejde være mindre omfattende end for Sønderjylland, blandt andet fordi det allerede er planlagt, at kommunerne skal anvende Kort- og Matrikelstyrelsens register, og det skønnes, at arbejdet vil kunne gennemføres på omkring 9 måneder. De kommunale matrikelmyndigheder har som nævnt ifølge udstykningslovens 13, stk. 3, også eneret til at udføre andre arbejder end matrikulært arbejde, som efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør. Det er enkelte steder i lovgivningen fastsat, at sådanne arbejder i Københavns og Frederiksberg kommuner skal udføres af henholdsvis Stadskonduktøren og Stadslandinspektøren. I bygningsreglement 2008 afsnit 1.3.3, stk. 3, nr. 5, er for eksempel fastsat, at attester om grundens størrelse eller et byggeris afsætning i de to kommuner afgives af Stadskonduktøren og Stadslandinspektøren. Denne bestemmelse skal ændres i forbindelse med dette lovforslags gennemførelse. Lignende ændringer skal foretages i bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen (fast ejendom). Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommunalbestyrelse finder, at den nuværende ordning, hvor de kommunale matrikelmyndigheder udfører matrikulært arbejde og andre arbejder, som efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, og hvor disse matrikelmyndigheder nu er integreret i kommunernes miljø- og teknikforvaltninger, giver fordele for såvel de øvrige dele af kommunernes forvaltninger som kommunernes borgere og virksomheder. Integrationen indebærer efter kommunernes mening blandt andet en smidigere behandling af byggesager i tilfælde, hvor ejendomme udstykkes til bebyggelse. Kommunerne finder således ikke, at hensyn til øget konkurrence og til, at matrikelmyndigheden udøves på samme administrative niveau i hele landet, kan begrunde, at den nuværende ordning med kommunale matrikelmyndigheder bringes til ophør. Praktiserende Landinspektørers Forening har oplyst, at forholdene i Københavns og Frederiksberg kommuner ikke efter foreningens mening medfører hurtigere eller smidigere behandling af sager om byggeri og udstykning end i den øvrige del af landet. 3.2. Skelforretninger Udstykningslovens 35-40 om skelforretninger gælder ikke i Københavns og Frederiksberg kommuner. Efter disse bestemmelser kan enhver, der har en retlig interesse i en ejendomsgrænses beliggenhed, rekvirere en landinspektør til at afholde en skelforretning, hvor landinspektøren kan fastlægge skellets beliggenhed. Landinspektørens afsætning af skellet er bindende for ejerne, medmindre en af disse inden udløbet af en frist på otte uger anlægger retssag mod ejeren af den anden ejendom om skellets beliggenhed. Retssager om skels beliggenhed, herunder om hævdserhvervelse, kan ifølge udstykningslovens 38 ikke 7
anlægges, før der er afholdt skelforretning. Ved skelforretningen kan landinspektøren således træffe afgørelse i tvister om skels beliggenhed. Ifølge udstykningslovens 39 kan hegnssynet efter begæring af rekvirenten af en skelforretning pålægge andre at betale sagens omkostninger helt eller delvist. Hegnssynet behandler sådanne sager efter hegnslovens regler om hegnssynsforretninger. Begrundelsen for, at bestemmelserne om skelforretninger ikke gælder i Københavns og Frederiksberg kommuner, er, at skeltvister og ændringer af ejendomsgrænser ved hævd sjældent forekommer i bymæssige områder, og at hegnslovens regler om hegnssyn ikke gælder i København. Skeltvister i Københavns og Frederiksberg kommuner afgøres således umiddelbart ved domstolene. Hegnslovens almindelige regler, herunder reglerne om hegnssyn, gælder som nævnt ikke i København. I stedet kan Borgerrepræsentationen efter hegnslovens 52 fastsætte særlige hegnsregler i København. Reglerne i udstykningsloven om skelforretninger forudsætter af hensyn til fordeling af de dermed forbundne omkostninger, at hegnslovens almindelige regler gælder. Da der næppe er væsentlige behov for at kunne afholde skelforretninger i København, vil det ikke være hensigtsmæssigt at indføre særlige regler for Københavns Kommune om fordeling af omkostninger ved skelforretninger, og det foreslås derfor, at reglerne om skelforretninger ikke bringes til at gælde i Københavns Kommune. Derimod er der intet til hinder for, at reglerne kommer til at gælde i Frederiksberg Kommune, hvor hegnslovens almindelige regler gælder. Herefter vil reglerne om skelforretninger være ens for hele landet bortset fra Københavns Kommune. 3.3. Registrering af ejendommes grænser mod søterritoriet Efter 21 i den gældende udstykningslov er parterne i retsforhold, som forudsætter matrikulære forandringer, d.v.s. udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, forpligtet til at foranledige, at de nødvendige matrikulære forandringer bliver foretaget. Hvis parterne ikke opfylder denne forpligtelse, kan matrikelmyndigheden efter lovens 22 påbyde aftalen ophævet. Pligten til at foranledige, at matrikulære forandringer bliver registreret, gælder også i tilfælde, hvor en ejendoms grænse mod søterritoriet ændres ved, at der indvindes areal fra søterritoriet, for eksempel ved opfyldning til havneanlæg. Udstykningsloven indeholder derimod ikke tilsvarende regler for tilfælde, hvor der i forbindelse med anlægsarbejder bortgraves landarealer, som herved overgår til søterritoriet. I sådanne tilfælde er ejeren af en ejendom, hvorfra der afgives areal til søterritoriet, ikke ifølge udstykningsloven forpligtet til at berigtige ejendomsregistreringen, som således ikke længere stemmer med de faktiske forhold. Sådanne uoverensstemmelser kan endvidere medføre vanskeligheder ved administration af byggelovgivningen ved, at det areal, som er registreret i matriklen, og som efter bortgravningen er for stort, skal anvendes ved beregningen af bebyggelsesprocenten (etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal). Ifølge bygningsreglementets bilag B.1.1.2, stk. 1. omfatter grundens areal det areal, der er angivet for det pågældende matrikelnummer. Det foreslås derfor, at der indføres en pligt til at registrere ændringer i matriklen, efter en ejendoms grænse mod søterritoriet er ændret ved bortgravning og lignende. Bestemmelsen omfatter ikke ændringer, der skyldes naturlig fraskylning. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 4.1. Staten Kort- og Matrikelstyrelsen behandler for tiden årligt ca. 11.000 sager om matrikulære registreringer. I Københavns og Frederiksberg kommuner er der årligt omkring 150 sager, som indebærer registreringer i matriklen, samt yderligere omkring 150 sager om afsætning af skel m.m., som ikke medfører matrikulære forandringer. Overførslen af matrikelmyndigheden fra Københavns og Frederiksberg kommuner til Kortog Matrikelstyrelsen vil derfor kun medføre en mindre forøgelse af antallet af sager i styrelsen. 8
Københavns og Frederiksberg kommuners matrikulære arkivalier adskiller sig på nogle punkter fra Kort- og Matrikelstyrelsens for det øvrige land. Kommunernes arkiver skal derfor overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen og tilpasses styrelsens arkiv. Endvidere skal styrelsen opbygge et kendskab til de særlige matrikulære forhold i kommunerne. De samlede engangsudgifter til dette forventes at være ca. 7,6 mio. kr. Disse udgifter vil blive afholdt inden for Miljøministeriets eksisterende rammer. Af de ansatte ved matrikelmyndigheden ved Københavns og Frederiksberg kommuner er omkring ni tjenestemænd. Disse tjenestemænd udfører alle opgaver vedrørende matrikulære arbejder og tænkes at overgå til ansættelse ved Kort- og Matrikelstyrelsen, hvor de vil kunne udføre tilsvarende opgaver med matrikulære registreringer. Overførslen af tjenestemændene vil også sikre, at der til styrelsen overføres kendskab til de særlige matrikulære forhold i Københavns Kommune. Endvidere vil overførslen medføre, at staten ikke som følge af overførslen af matrikelmyndigheden i kommunen skal yde kommunen kompensation for udgifter til rådighedsløn eller ventepenge til tjenestemændene. Udgifterne til løn til de tjenestemænd, som overgår til ansættelse i Kort- og Matrikelstyrelsen, forventes at udgøre i alt 17 mio. kr. i perioden 2010-2015. Overførslen af de kommunale matrikelmyndigheder til Kort- og Matrikelstyrelsen vil i øvrigt ikke indebære, at der overføres personale fra kommunerne til styrelsen. Der er imidlertid indgået aftale om, at kommunerne kompenseres for udgifter til fratrædelsesgodtgørelse til overenskomstansatte indenfor en ramme på 0,3 mio. kr. De kommunale matrikelmyndigheders ydelser har hidtil ikke været momspligtige, da de ikke leveres i konkurrence med andre. Lovforslaget vil medføre, at der ligesom i den øvrige del af landet skal betales moms af matrikulært arbejde i Københavns og Frederiksberg kommuner. Endvidere vil lovforslaget medføre, at udstykningsafgiften, som ved udstykning i Københavns og Frederiksberg kommuner hidtil er tilfaldet kommunerne, fremover vil tilfalde staten. Endelig vil Kort- og Matrikelstyrelsens provenu fra matrikulære gebyrer blive forøget som følge af, at styrelsen tilføres sager fra kommunerne. De samlede merudgifter for staten i tidsrummet 2010-15 som følge af lovforslaget anslås til i alt 24,9 mio. kr., der modsvares af forventede merindtægter for staten i samme periode på i alt 22,9 mio. kr. Heraf vedrører i alt 14,2 mio. kr. (2,7 mio. kr. helårligt) øgede momsindtægter og 3,7 mio. kr. (0,7 mio. kr. helårligt) øgede indtægter fra udstykningsafgift, mens de resterende 5 mio. kr. vedrører et forventet øget provenu ved gebyrer for ekspedition af matrikulære sager. Forslagets 5, stk. 1, giver Københavns og Frederiksberg kommuner mulighed for at fuldføre matrikulære arbejder og andre arbejder, der skal udføres af en landinspektør, når de hidtidige kommunale matrikelmyndigheder blev anmodet om at udføre arbejdet før lovens ikrafttræden. Bestemmelsen giver også mulighed for, at Kort- og Matrikelstyrelsen i særlige tilfælde kan fuldføre sådanne arbejder. Denne mulighed tænkes anvendt i tilfælde, hvor kommunerne ikke ser sig i stand til at fuldføre arbejderne. Kort- og Matrikelstyrelsen vil udføre sådanne arbejder mod betaling og styrelsens indtægter herved skønnes at svare til omkostningerne ved at udføre arbejderne. Styrelsen vil eventuelt kunne antage praktiserende landinspektører til at udføre sådanne arbejder for sig. 4.2. Københavns og Frederiksberg kommuner Omkostningerne ved Københavns Kommunes og Frederiksberg Kommunes nuværende virksomhed med matrikulært arbejde og opdeling i ejerlejligheder er dækket af indtægter i form af vederlag for matrikulære arbejder m.m. og gebyrer ifølge lovgivningen for matrikulære registreringer. De samlede indtægter i Københavns og Frederiksberg kommuner udgør henholdsvis ca. 10,3 mio. kr. og ca. 0,9 mio. kr. årligt. Disse indtægter vil bortfalde, når praktiserende landinspektører skal udføre disse arbejder i de to kommuner og matrikelmyndigheden i kommunerne overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen. Der foreligger ikke særskilte opgørelser af gebyrerne for matrikulære registreringer i de to kommuner, da gebyrerne indgår i de førnævnte beløb. 9
Ifølge 1, stk. 1, i lov om afgift ved udstykning m.m. betales der ved udstykning og matrikulering en afgift på 5.000 kr. for hver ejendom, der oprettes. Afgiften tilfalder staten, i Københavns og Frederiksberg kommuner dog kommunen. Når matrikelmyndighederne i de to kommuner overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen, er der ikke grundlag for at opretholde den særlige ordning for kommunerne. Udstykningsafgiften i de to kommuner udgjorde i 2008 ca. 0,7 mio. kr. Kommunerne vil på den anden side opnå besparelser ved ikke længere at skulle føre og vedligeholde matriklen og udføre matrikulært arbejde. Kommunerne har haft visse, mindre fordele ved, at matrikelmyndighederne er integreret i deres miljøog teknikforvaltninger eksempelvis i forbindelse med sager om både byggeri og udstykning. Disse fordele vil bortfalde, når matrikelmyndigheden i kommunerne overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen. Københavns Kommune, som ejer mange ejendomme, har hidtil kunnet rekvirere ydelser hos Stadskonduktøren. Forslaget vil medføre, at de to kommuner må rekvirere matrikulært arbejde og opdeling af ejendomme i ejerlejligheder hos praktiserende landinspektører ligesom andre kommuner i landet. De kommunale matrikelmyndigheders indtægter ved matrikulært arbejde, registrering af matrikulære forandringer og opdeling i ejerlejligheder vurderes i de senere år, hvor der har været meget høj aktivitet for så vidt angår byggeri og udstykning m.m., at overstige udgifterne, således at det samlet set giver et mindre overskud. Set over en længere årrække vurderes der samlet set at have været balance mellem de kommunale matrikelmyndigheders indtægter og udgifter. Ved matrikelmyndighederne i Københavns og Frederiksberg kommuner har hidtil været ca. 31,5 årsværk beskæftiget med matrikulært arbejde, matrikulære registreringer og opdeling i ejerlejligheder. Når de opgaver, som de hidtil har udført, overgår til praktiserende landinspektører og Kort- og Matrikelstyrelsen, må det antages, at nogle af de ansatte ved kommunerne kan finde beskæftigelse i private landinspektørvirksomheder eller ved andre offentlige myndigheder. Af de ansatte ved matrikelmyndighederne i Københavns og Frederiksberg kommuner er omkring ni tjenestemænd, som udfører opgaver vedrørende matrikulære arbejder, og de tænkes som nævnt i afsnit 4.1 at overgå til ansættelse ved Kort- og Matrikelstyrelsen, hvor de vil kunne udføre tilsvarende opgaver med matrikulære registreringer. Overførslen af de kommunale matrikelmyndigheder til Kort- og Matrikelstyrelsen vil i øvrigt ikke indebære, at der overføres personale fra kommunerne til styrelsen. Overførslen af matrikelmyndigheden i Københavns og Frederiksberg kommuner til Kort- og Matrikelstyrelsen indebærer, at styrelsen herefter skal anvende og vedligeholde kommunernes matrikelkort og - registre, og styrelsen skal derfor overtage kortene og registrene. Efter forslagets 5, stk. 4, overføres kommunernes immaterielle rettigheder til kort og registre til styrelsen. Kommunerne kan dog fortsat benytte kort og registre, som de forelå ved overførslen, og Københavns og Frederiksberg kommuner må i fremtiden - ligesom andre kommuner og andre offentlige myndigheder - få data til ajourføring af kort og registre leveret af Kort- og Matrikelstyrelsen alene mod betaling af leveringsomkostningerne. Overførslen af de kommunale matrikelmyndigheder til Kort- og Matrikelstyrelsen indebærer også, at kommunernes matrikelarkiver må overføres til styrelsen, da oplysningerne anvendes ved registrering af matrikulære forandringer. Endvidere ville det være uhensigtsmæssigt, at praktiserende landinspektører ikke i alle tilfælde kunne indhente oplysninger om opmålinger m.m. i Kort- og Matrikelstyrelsen til brug ved matrikulært arbejde. Københavns og Frederiksberg kommuner vil herefter på samme vilkår som andre kunne rekvirere kopier af de overførte arkivalier i Kort- og Matrikelstyrelsen. Overførslen af kommunernes arkivalier vil kunne gennemføres ved, at arkivalierne skannes og overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen i digital form. Kommunerne beholder således de originale arkivalier. Kort- og Matrikelstyrelsen vil indgå nærmere aftaler med kommunerne om overførsel af data. 10
4.3. Forholdet til grundlovens 73 Som nævnt ovenfor under pkt. 1 og 3 indebærer lovforslaget, at den særlige ordning af matrikelvæsenet i København og på Frederiksberg, som giver de kommunale matrikelmyndigheder eneret til at udføre matrikulært arbejde m.m. i hver af kommunerne, ophæves. I stedet indføres en ordning, hvorefter matrikulært arbejde og andre arbejder, som efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, også i Københavns og Frederiksberg kommuner fremover skal udføres af praktiserende landinspektører. Lovforslaget indebærer endvidere, at matrikelmyndigheden i de to kommuner fremover - ligesom i den øvrige del af landet - vil skulle varetages af Kort- og Matrikelstyrelsen. Det følger i den forbindelse af lovforslaget, at Kort- og Matrikelstyrelsen skal overtage - og fremover anvende og vedligeholde - kommunernes matrikelkort og matrikelregistre og skal have overført kommunernes matrikelarkiver, da disse oplysninger anvendes ved registrering af matrikulære forandringer. Det følger af grundlovens 73, at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Vurderingen af, om et lovindgreb i en beskyttet rettighed må karakteriseres som ekspropriativt, vil bero på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed, herunder dettes formål og intensitet mv. Justitsministeriet har oplyst, at den omstændighed, at matrikulært arbejde og andre arbejder, som efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, også i Københavns og Frederiksberg kommuner fremover skal udføres af praktiserende landinspektører, efter ministeriets opfattelse ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens 73. Det samme gælder efter Justitsministeriets opfattelse med hensyn til overflytningen af (selve) matrikelmyndigheden i de to kommuner til Kort- og Matrikelstyrelsen. Justitsministeriet har derudover overvejet, om den foreslåede overførsel af Københavns og Frederiksberg kommuners matrikelkort m.m. til Kort- og Matrikelstyrelsen vil indebære ekspropriation. Spørgsmålet er relevant at overveje, fordi lovforslagets 5, stk. 4, vil betyde, at de to kommuners immaterielle rettigheder til kommunernes matrikelkort og matrikelregistre overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen. Heroverfor står imidlertid navnlig følgende: Der kan for det første henvises til, at matrikelmaterialet er tilvejebragt ved offentlig myndighedsudøvelse i forbindelse med de to kommuners varetagelse af deres myndighedsopgaver. Der er således ikke tale om immaterielle rettigheder, som kommunerne løsrevet fra deres myndighedsopgaver har besluttet at investere kommunale midler i for at tjene penge. Der kan dernæst peges på, at gældende ret betyder, at de to kommuner ikke har mulighed for at udnytte rettighederne over matrikelmaterialet økonomisk, således som det sædvanligvis er muligt for indehavere af immaterielle rettigheder. Kommunerne kan således ifølge Kort- og Matrikelstyrelsen ikke sælge eller på anden måde afhænde rettighederne, da disse følger af og er knyttet til udøvelsen af matrikelmyndigheden. De to kommuner kan endvidere - når der ses bort fra opkrævning af afgift for udstykning og matrikulering i medfør af 1, stk. 1, i lov om afgift ved udstykning m.m. - alene opkræve betaling i form af gebyr for salg af for eksempel kort til private eller til offentlige myndigheder og kan derudover heller ikke på anden måde udnytte deres rettigheder over matrikelmaterialet til at tjene penge. Det er i den forbindelse oplyst, at der, for så vidt angår de kommunale matrikelmyndigheders indtægter ved matrikulært arbejde, registrering af matrikulære forandringer og opdeling i ejerlejligheder, samlet set vurderes at have været balance mellem de kommunale matrikelmyndigheders indtægter og udgifter set over en længere årrække. Herudover gælder, at det indgreb, som en gennemførelse af lovforslaget vil indebære i kommunernes rettigheder over matrikelmaterialet, vedrører en afgrænset del af de to kommuners opgavevaretagelse, og at overførslen til Kort- og Matrikelstyrelsen sker som led i en omordning og ensretning af opgavevaretagelsen inden for matrikelvæsenet. Overførelsen af matrikelmaterialet kan i den forbindelse sammenlignes med den situation, hvor et sagsområde flyttes fra én myndighed til en anden, og hvor det er nødvendigt at overføre det materiale, for eksempel edb-registre, sagsakter m.m., som knytter sig til sagsområdet, til den 11
anden myndighed med henblik på dennes løsning af de nye opgaver. Det matrikelmateriale, som Kort- og Matrikelstyrelsen skal overtage, har således en nær og umiddelbar sammenhæng med de overflyttede myndighedsopgaver. Hertil kommer ifølge det oplyste, at hvis de to kommuner beholdt rettighederne over matrikelmaterialet i forbindelse med overflytningen af matrikelmyndigheden til Kort- og Matrikelstyrelsen, ville den manglende ajourføring af for eksempel kortmaterialet betyde, at kortmaterialet hurtigt ville miste sin værdi. Der kan desuden henvises til, at Københavns og Frederiksberg kommuner, hvis kommunerne ønsker det, vil kunne beholde og benytte selve matrikelkortene, matrikelregistrene og matrikelarkivalierne, som de forelå ved overførslen. Kort- og Matrikelstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at der kan være tale om, at det omhandlede matrikelmateriale afleveres til styrelsen som en (fuld) digitaliseret kopi, mens de to kommuner beholder det originale matrikelmateriale, herunder også det oprindelige papirbaserede matrikelmateriale, som det forelå på tidspunktet for lovens ikrafttræden. De to kommuner vil ifølge det oplyste frit kunne disponere over dette materiale, herunder sælge det til eventuelt interesserede, jf. den foreslåede 5, stk. 5. Kommunerne vil derudover fremover - ligesom øvrige kommuner og offentlige myndigheder - kunne få data til ajourføring af kort og registre alene mod betaling af leveringsomkostningerne. Det er på navnlig den anførte baggrund Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget heller ikke i forhold til det omhandlede matrikelmateriale vil indebære ekspropriation. Det bemærkes i den forbindelse, at den endelige vurdering af spørgsmålet om ekspropriation henhører hos domstolene. I det omfang domstolene under en eventuel retssag måtte finde, at det foreslåede lovindgreb er af ekspropriativ karakter, vil kommunernes krav om fuldstændig erstatning i givet fald kunne støttes direkte på grundlovens 73. 4.4. Økonomiske konsekvenser for andre kommuner og regioner Lovforslaget har ingen konsekvenser for andre kommuner end Københavns og Frederiksberg kommuner. Lovforslaget har ingen konsekvenser for regioner. 4.5. Andre administrative konsekvenser Som nævnt i de almindelige bemærkninger under afsnit 3.1 medfører forslaget også, at enkelte bestemmelser i bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) samt bestemmelsen i bygningsreglementets afsnit 1.3.3, stk. 3, nr. 5, skal ophæves. Efter denne bestemmelse afgives attester om et grundstykkes størrelse eller et byggeris afsætning i de to kommuner af Stadskonduktøren eller Stadslandinspektøren. Udover de kommunale matrikelmyndigheders eneret til at udføre matrikulært arbejde vedrører forslaget matrikelmyndighedernes eneret til at udføre andre arbejder, der efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør. Disse andre arbejder omfatter først og fremmest opdeling af ejendomme i ejerlejligheder. Opdeling af ejendomme i ejerlejligheder godkendes og registreres ikke af den offentlige forvaltning. Derimod påses det ved tinglysning af dokumenter om opdeling i ejerlejligheder, at ejerlejlighedslovens betingelser for opdeling er opfyldt. Tinglysningsretten påser således på grundlag af attester fra en landinspektør, at opdelingen kan foretages lovligt. Lovforslaget vil medføre, at Tinglysningsretten ikke længere vil modtage dokumenter om opdeling af ejendomme i ejerlejligheder i Københavns og Frederiksberg kommuner fra Stadskonduktøren og Stadslandinspektøren, men fra praktiserende landinspektører ligesom ved opdeling af ejendomme andetsteds i landet. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Efter udstykningslovens 47, stk. 2, fastsætter Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommunalbestyrelse hver for sit område regler om betaling for matrikelmyndighedens for- 12
retninger. Hidtil har kommunerne ved fastsættelsen af disse priser tilstræbt et niveau, som svarer til de priser, som praktiserende landinspektører tager for tilsvarende arbejder. Den omstændighed, at arbejderne vil blive udført af praktiserende landinspektører i konkurrence, skaber mulighed for, at arbejderne kan blive udført billigere. Endvidere vil arbejderne i nogle tilfælde kunne udføres hurtigere. For praktiserende landinspektører vil lovforslaget medføre, at det område, hvori de kan udøve deres erhverv, udvides med Københavns og Frederiksberg kommuner. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget vil medføre, at borgere i Københavns og Frederiksberg kommuner, som ønsker at udstykke deres ejendomme eller foretage andre matrikulære forandringer, frit kan vælge den landinspektør, som de ønsker, skal udføre arbejdet. Sager om byggeri i forbindelse med udstykning vil ikke som hidtil kunne behandles samlet af de kommunale myndigheder, men vil blive behandlet på samme måde som i den øvrige del af landet. Forslaget skønnes i øvrigt ikke at ville medføre administrative konsekvenser for borgerne. 7. Miljømæssige konsekvenser Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 9. Hørte myndigheder og organisationer Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder og organisationer: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Den danske Landinspektørforening, Praktiserende Landinspektørers Forening, Ansatte Landinspektørers Forening, HK Danmark, Akademikernes Centralorganisation, FOA - Fag og Arbejde, Frederiksberg Kommunalforening, Københavns Kommunes Embedsmandsforening, Advokatrådet, Forbrugerrådet, Aalborg Universitet, Danmarks Naturfredningsforening, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Konkurrencestyrelsen, Transportministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skatteministeriet, Domstolsstyrelsen og Personalestyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering har udtalt, at lovforslaget ikke vil medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet. 10. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser Positive konsekvenser/ Mindreudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner Københavns og Frederiksberg kommuners udgifter til matrikelmyndighederne, som stort set svarer til indtægterne, vil falde bort. Matrikulære gebyrer og udstykningsafgift tilfalder i fremtiden staten, hvis ind- Negative konsekvenser/ Merudgifter Københavns og Frederiksberg kommuners udgifter til matrikelmyndighederne, som stort set svarer til indtægterne, vil falde bort. Statens omkostninger ved matrikulære registreringer øges ubetydeligt. 13
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner Økonomiske konsekvenser for Erhvervslivet tægter herved forøges ubetydeligt. Endvidere vil staten i fremtiden oppebære moms af matrikulære arbejder, der udføres i de to kommuner. Matrikelmyndigheden i kommunerne overføres til staten. Kort- og Matrikelstyrelsen bliver matrikelmyndighed for hele landet. Matrikulært arbejde m.m. i Københavns og Frederiksberg kommuner udføres af praktiserende landinspektører i konkurrence som i den øvrige del af landet. Ingen Overførsel m.m. af kommunernes matrikelarkiver medfører en engangsudgift for staten på 7,6 mio. kr. Udgifterne som følge af, at tjenestemænd i Københavns og Frederiksberg kommuner overgår til ansættelse i staten, vil i perioden fra 2010-15 udgøre 17 mio. kr. Kommunerne kompenseres for udgifter til fratrædelsesgodtgørelse til overenskomstansatte indenfor en ramme på 0,3 mio. kr. Matrikelmyndigheden i kommunerne overføres til staten. Ingen Administrative konsekvenser for Ingen erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for Sager om matrikulære arbejder Ingen Borgerne m.m. udføres på samme Forholdet til EU-retten måde i hele landet. Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Til nr. 1 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Udstykningslovens definition af arealoverførsel omfatter blandt andet tilfælde, hvor der overføres areal fra en samlet fast ejendom til en anden, og hvor der overføres umatrikuleret areal, som for eksempel en del af søterritoriet, til en samlet fast ejendom. Definitionen har hidtil ikke omfattet tilfælde, hvor der overføres areal fra en samlet fast ejendom til søterritoriet, men foreslås nu ændret på dette punkt af hensyn til de foreslåede bestemmelser i 1, nr. 5-7, om pligt til at foranledige, at det registreres i matriklen, når der fra en ejendom afgives areal på anden måde end ved naturlig fraskylning. Ændring af en ejendoms af- 14
grænsning til søterritoriet som følge af naturlig fraskylning eller tilvækst behandles fortsat efter udstykningslovens regler om ejendomsberigtigelse, jf. lovens 9. Arealoverførsel, hvorved der overføres areal til søterritoriet, vil blive registreret i matriklen efter de almindelige regler i udstykningslovens 25. Til nr. 2 Når de særlige matrikelmyndigheder i Københavns og Frederiksberg kommuner nedlægges, vil Kort- og Matrikelstyrelsen være den eneste matrikelmyndighed i landet. Til nr. 3 Forslaget er en følge af, at Kort- og Matrikelstyrelsen vil blive den eneste matrikelmyndighed i landet, når de kommunale matrikelmyndigheder nedlægges. Herefter vil udstykningsloven ikke skulle indeholde særlige regler for Kort- og Matrikelstyrelsen som matrikelmyndighed i en del af landet. Til nr. 4 Som nævnt i forslagets almindelige bemærkninger ophæves eneretten for matrikelmyndighederne i Københavns og Frederiksberg kommuner til at udføre matrikulært arbejde og andre arbejder, der efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, således at sådanne arbejder ligesom i den øvrige del af landet udføres af praktiserende landinspektører i konkurrence. Til nr. 5 Efter den foreslåede bestemmelse skal det registreres i matriklen, at et areal afgives fra en ejendom til søterritoriet på anden måde end ved naturlig fraskylning. Efter forslagets 1, nr. 6, vil ejeren af den pågældende ejendom herefter være forpligtet til at foranledige ændringen registreret i matriklen. Opfyldes denne forpligtelse ikke, eller undlader ejeren at efterkomme et påbud efter lovens 22 om lovliggørelse, vil forholdet kunne sanktioneres efter udstykningslovens 48, stk. 1, ligesom andre tilfælde, hvor pligten til at foranledige nødvendige ændringer registreret i matriklen ikke opfyldes. Til nr. 6 Ejere af arealer, der indvindes fra søterritoriet, samt parter i retsforhold, der nødvendiggør matrikulære forandringer, er efter udstykningslovens 21, stk. 1 og 2, forpligtet til at lade ændringen registrere i matriklen. Bestemmelserne foreslås ændret således, at også ejere af ejendomme, hvorfra der afgives areal til søterritoriet på anden måde end ved naturlig fraskylning, er forpligtet til at lade ændringen registrere i matriklen. Efter udstykningslovens 30 kan matrikelmyndigheden kun nægte at registrere ændringen, hvis lovens 18-20 ikke er overholdt, hvis der ikke foreligger de oplysninger, som efter loven er nødvendige for registreringen, eller hvis afgifter eller gebyrer ikke er betalt. Ændring af en ejendoms afgrænsning mod søterritoriet ved naturlig tilvækst eller fraskylning behandles efter udstykningslovens 9 om ejendomsberigtigelse. Tilvækst og fraskylning ved naturens påvirkninger finder til stadighed sted, og ejere af ejendomme, som er berørt af sådanne forandringer, er ikke forpligtet til at lade forandringerne registrere i matriklen. Tilsidesættelse af forpligtelsen efter 21, stk. 1, til at foranledige ændringer registreret i matriklen kan sanktioneres med påbud efter lovens 22 om ophævelse af den pågældende aftale og med bødestraf efter lovens 48. Med forslaget ændres udstykningslovens 21, stk. 1, også som følge af, at de særlige matrikelmyndigheder i Københavns og Frederiksberg kommuner nedlægges. 15
Til nr. 7 For så vidt angår indvinding af arealer fra søterritoriet indtræder forpligtelsen til at iværksætte den matrikulære berigtigelse af den pågældende ejendomsgrænse mod søterritoriet efter udstykningslovens 21, stk. 2, nr. 3, ved indvindingsarbejdets afslutning. Ved anlægsarbejder, hvorved der afgives areal til søterritoriet, foreslås tilsvarende, at pligten til at iværksætte den matrikulære berigtigelse indtræder ved anlægsarbejdets afslutning. Til nr. 8 Forslaget er en følge af, at Kort- og Matrikelstyrelsen vil blive den eneste matrikelmyndighed i landet, når de kommunale matrikelmyndigheder nedlægges. Herefter vil udstykningsloven ikke skulle indeholde særlige regler for Kort- og Matrikelstyrelsen som matrikelmyndighed i en del af landet. Til nr. 9 Som det nærmere fremgår af afsnit 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil det være en forudsætning for, at reglerne om skelforretninger kan gælde Københavns Kommune, at der indføres særlige regler for kommunen om fordeling af omkostninger ved skelforretninger. Da der næppe er væsentlige behov for at kunne afholde skelforretninger i København, vil det ikke være hensigtsmæssigt at indføre sådanne særlige regler, og det foreslås derfor, at reglerne om skelforretninger kun bringes til at gælde Frederiksberg Kommune. Til nr. 10 Regler om betaling m.m. for ekspedition af matrikulære sager er hidtil blevet fastsat af miljøministeren og ikke af Kort- og Matrikelstyrelsen. Bestemmelsen bringes således i overensstemmelse med den nuværende praksis. Til nr. 11 Bestemmelsen om, at Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommunalbestyrelse hver for sit område kan fastsætte regler om betaling m.m. for matrikelmyndighedens forretninger, foreslås ophævet som følge af, at matrikelmyndigheden i kommunerne overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen. Forslagets 5, stk. 2, indeholder hjemmel til, at sådanne regler om betaling kan fastsættes for tiden efter lovens ikrafttræden, hvor landinspektører ansat ved de to kommuner kan fuldføre arbejder, som de kommunale matrikelmyndigheder blev rekvireret til at udføre før lovens ikrafttræden. Til nr. 1 Til 2 Forslaget er en følge af, at de kommunale matrikelmyndigheder i Københavns og Frederiksberg kommuner nedlægges og Kort- og Matrikelstyrelsen bliver matrikelmyndighed for hele landet. Forslagets 5, stk. 1, giver mulighed for, at kommunerne efter lovens ikrafttræden kan fuldføre matrikulært arbejde, som de hidtidige kommunale matrikelmyndigheder påbegyndte, før loven trådte i kraft. Til nr. 2 Forslaget er en følge af nedlægningen af amterne. Til nr. 1 Til 3 Efter 1, stk. 1, i lov om afgift ved udstykning tilfalder afgiften ved udstykning og matrikulering i Københavns og Frederiksberg kommuner kommunerne. Begrundelsen for bestemmelsen er, at den tidligere 16
gældende lov om udstykningsafgift ikke gjaldt i de to kommuner, og at matrikelmyndighederne medregnede et til afgiften svarende beløb i betalingen for udstykning og matrikulering, således at de samlede omkostninger herved i de to kommuner svarede nogenlunde til omkostningerne i den øvrige del af landet. Den nugældende udstykningsafgiftslov, som trådte i kraft den 1. april 1991, gælder også for Københavns og Frederiksberg kommuner, og bestemmelsen om, at afgiften i de to kommuner tilfalder kommunerne, tilsigtede at sikre, at kommunerne kunne opretholde de hidtidige indtægter ved udstykning og matrikulering. Når matrikelmyndigheden i de to kommuner overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen, vil der ikke længere være grund til, at udstykningsafgiften i de to kommuner tilfalder kommunerne. Afgiften vil herefter som afgift ved udstykning og matrikulering andre steder i landet tilfalde statskassen. Til stk. 1 Til 4 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober 2010. Dette tilgodeser hensyn til forberedelsen af overførslen af matrikelmyndigheden i Københavns og Frederiksberg kommuner til Kort- og Matrikelstyrelsen, herunder overførslen af arkivalier og tilpasning af kommunernes matrikelkort til styrelsens. Til stk. 2 2, nr. 2, som alene er en følge af, at amterne er nedlagt, bør træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Til stk. 3 Som nævnt under bemærkningerne til 1, nr. 7, foreslås, at pligten til at iværksætte matrikulær berigtigelse af, at der ved anlægsarbejder afgives areal fra en ejendom til søterritoriet, indtræder ved anlægsarbejdets afslutning. Det foreslås endvidere, at den nye regel om denne forpligtelse får virkning for anlægsarbejder, der afsluttes efter lovens ikrafttræden. For anlægsarbejder, som er afsluttet tidligere, er der således ikke pligt til at registrere i matriklen, at ejendommen har afgivet areal til søterritoriet. Til stk. 1 Til 5 Bestemmelsen giver mulighed for, at matrikulære arbejder og andre arbejder, der efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, og som de nuværende matrikelmyndigheder i Københavns og Frederiksberg kommuner rekvireres til at udføre før lovens ikrafttræden, kan fuldføres af landinspektører, som er ansat ved kommunerne. Personale ved kommunerne kan således udarbejde sager om matrikulære forandringer, mens registreringen af disse skal foretages af Kort- og Matrikelstyrelsen. Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at Kort- og Matrikelstyrelsen kan fuldføre matrikulære arbejder og andre arbejder, der skal udføres af en landinspektør, og som blev påbegyndt af de kommunale matrikelmyndigheder. Efter forslagets 6 overgår den tjenestemandsansatte del af personalet ved de kommunale matrikelmyndigheder til ansættelse i Kort- og Matrikelstyrelsen. Denne reduktion af kommunernes personale vil muligvis kunne gøre det vanskeligt for kommunerne at fuldføre påbegyndte arbejder efter lovens ikrafttræden. Kommunerne vil i sådanne tilfælde kunne antage praktiserende landinspektører til at udføre arbejdet for sig. Hvis det imidlertid viser sig, at en af kommunerne ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser overfor en rekvirent af et matrikulært arbejde eller et andet arbejde, der efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, vil Kort- og Matrikelstyrelsen om nødvendigt kunne indtræde i kom- 17
munernes forpligtelse overfor den pågældende rekvirent og fuldføre arbejdet. Kort- og Matrikelstyrelsen vil kunne antage praktiserende landinspektører til at udføre arbejdet for sig. Til stk. 2 Bestemmelsen sikrer, at kommunerne og Kort- og Matrikelstyrelsen kan opkræve betaling for arbejder, som udføres i henhold til stk. 1. Kommunerne vil således kunne opkræve betaling for matrikulære arbejder og andre arbejder, som de fuldfører efter lovens ikrafttræden. Kort- og Matrikelstyrelsen vil ligeledes kunne opkræve betaling for de arbejder, som styrelsen fuldfører. Til stk. 3 Efter denne bestemmelse kan kommunernes og Kort- og Matrikelstyrelsens krav efter stk. 2 kræves forrentet efter rentelovens regler, hvis de ikke betales rettidigt. Til stk. 4 Overførslen af matrikelmyndigheden i Københavns og Frederiksberg kommuner til Kort- og Matrikelstyrelsen indebærer, at styrelsen herefter skal anvende og vedligeholde kommunernes matrikelkort og - registre, og styrelsen skal derfor overtage kortene og registrene. Kort er ophavsretligt beskyttet efter ophavsretslovens 1, stk. 2, mens registre kan være omfattet af beskyttelsen af rettigheder til databaser efter ophavsretslovens 71. I den udstrækning, der er knyttet immaterielle rettigheder til de overførte kort og registre, overføres også disse rettigheder til Kort- og Matrikelstyrelsen. Københavns og Frederiksberg kommuner må i fremtiden - ligesom andre kommuner og andre offentlige myndigheder - få data til ajourføring af kort og registre leveret af Kort- og Matrikelstyrelsen alene mod betaling af leveringsomkostningerne. Til stk. 5 Efter bestemmelsen i udstykningslovens 11 skal matrikelmyndigheden føre og vedligeholde matriklen som et register over samtlige ejendomme og som et kortværk med tilhørende måldokumentation. Bestemmelsen indebærer, at matrikelkort og -register med de dertil hørende immaterielle rettigheder vil være i matrikelmyndighedens besiddelse, og at alene matrikelmyndigheden kan sælge eller på anden måde overdrage rettigheder til at anvende kopier af matrikelkort og -register. I stk. 4 er således fastsat, at Københavns og Frederiksberg kommuners immaterielle rettigheder til kommunernes matrikelkort og -registre overføres til Kort- og Matrikelstyrelsen. Bestemmelsen i stk. 4 ville - hvis forholdet ikke reguleres nærmere - medføre, at de stadig gældende immaterielle rettigheder til tidligere udgaver af matrikelkort og -registre også ville blive overført til Kortog Matrikelstyrelsen. Bestemmelsen ville således medføre, at Københavns og Frederiksberg kommuner ikke fortsat kunne sælge kopier af matrikelkort og -registre, som de foreligger på tidspunktet for lovens ikrafttræden eller tidligere udgaver. En så vidtgående overførsel af de immaterielle rettigheder er imidlertid ikke nødvendig for, at styrelsen i fremtiden kan varetage matrikelmyndigheden i Københavns og Frederiksberg kommuner. I forslagets stk. 5 er det derfor fastsat, at Københavns og Frederiksberg kommuner fortsat også - ligesom Kort- og Matrikelstyrelsen - kan sælge kopier af matrikelkort og -register i den udgave, som de vil foreligge på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette vil også gælde tidligere udgaver. Til stk. 1 Til 6 Efter stk. 1 overgår tjenestemænd i Københavns og Frederiksberg kommuner, som er ansat til at udføre opgaver vedrørende matrikulære arbejder og andre arbejder, der efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, til ansættelse i Miljøministeriet, Kort- og Matrikelstyrelsen, på vilkår, der i øvrigt svarer til 18
de hidtidige vilkår. De pågældende ansættes som statstjenestemænd i henhold til tjenestemandslovgivningen og de kollektive aftaler, der er indgået i henhold til denne lovgivning. Det vil ved den pensionsmæssige indplacering hos den nye ansættelsesmyndighed blive sikret, at der ikke som følge af overgangen sker forringelse af den pensionsret, der er optjent i den hidtidige ansættelsesmyndigheds regi. Tilsvarende vil de pågældende ved indplacering i de lønsystemer, der gælder i staten, blive sikret mod lønnedgang som følge af overgangen. Lovforslaget indebærer, at Miljøministeriet, Kort- og Matrikelstyrelsen, er ansættelsesmyndighed, og at ansættelsesområdet er det samme som for andre tjenestemænd, der ansættes hos denne ansættelsesmyndighed. Overgangen til ansættelse ved Miljøministeriet, Kort- og Matrikelstyrelsen, vil ikke i sig selv være en forflyttelse. De tjenestemænd, der overføres, vil således ikke kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn eller ventepenge eller pension som følge af selve overgangen til ansættelse under Miljøministeriet, Kort- og Matrikelstyrelsen. Endvidere indebærer bestemmelsen, at de pågældende tjenestemænd fremover vil kunne være forpligtet til at overtage en anden passende stilling inden for det nye ansættelsesområde, som ikke ændrer tjenestens karakter. Ved spørgsmål om, hvorvidt en anden stilling kan anses for passende, vil det ud over en vurdering af stillingens karakter og sammenhæng med den hidtidige stilling skulle indgå, om tjenestemanden efter en bedømmelse på grundlag af momenter som uddannelse, alder, helbredstilstand, den sædvanlige opfattelse af status m.m. kan siges at have fået anvist en passende stilling. Ved vurderingen vil det endvidere blandt andet skulle indgå, at ændringen af ansættelsesområdet sker som led i en ændring af den offentlige sektor, således at hele landet bliver omfattet af den samme ordning også for så vidt angår matrikelmyndigheden. Det betyder, at de pågældende tjenestemænd vil kunne være forpligtede til at overtage en anden passende stilling inden for det nye ansættelsesområde, som de ikke ville have været forpligtede til at overtage inden for rammerne af deres hidtidige ansættelsesområde. Det gælder dog ikke, hvis forpligtelsen til inden for rammerne af det nye ansættelsesområde at overtage en anden stilling måtte være af særlig indgribende karakter over for den enkelte. Der kan ikke angives præcise retningslinjer for forpligtelsen til at påtage sig en anden stilling, heller ikke i forhold til eksempelvis geografiske ændringer. Stor afstand mellem det hidtidige og det nye tjenestested udelukker således ikke i sig selv pligten til at overtage den nye stilling. Til stk. 2 Det fremgår af bestemmelsen, at det er staten, der over for tjenestemanden er forpligtet til at udbetale tjenestemandspensionen. Som nævnt under bemærkningerne til stk. 1, vil det blive sikret, at de pågældendes pensionsret ikke forringes som følge af overgangen til statstjenestemænd. Til stk. 3 Ved beregning, administration, refusion, revision m.m. af de pensioner, som skal udbetales til de overførte tjenestemænd, når de pensioneres m.m., eller når der skal udbetales ægtefælle- eller børnepension, følges de regler, som anvendes i forbindelse med kommunalreformen, dog med de nødvendige tilpasninger som følge af, at tidspunktet for tjenestemændenes overgang til staten afviger fra det tidspunkt, da tjenestemænd overgik til staten i forbindelse med kommunalreformen. Efter 7, stk. 3 og 6, i lov nr. 539 af 24. juni 2005 om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen kan finansministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om beregning, administration, refusion m.m. af pensioner for tjenestemænd, der overføres til en anden myndighed. Disse regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 965 af 14. oktober 2005 om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen samt i bekendtgørelse nr. 130 af 28. februar 2006 om beregning af tjenestemandspensioner og om fordeling af pensionsbyrden i forbindelse med kommunalreformen. Endelig vil 19
principperne i aftale af 21. december 2005 om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten m.m. i forbindelse med kommunalreformen, jf. Personalestyrelsens cirkulære af 16. januar 2006 om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten m.m. i forbindelse med kommunalreformen, blive fulgt. 20